ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 8
Offentligt

6. oktober 2015

Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer

for professionshøjskolerne

Regeringen fremlagde den 29. september 2015 sit forslag til finanslov for 2016. Dette notat beskri-

ver, hvad finanslovsforslaget vil betyde for professionshøjskolerne og Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole, og kommer med forslag til, hvordan midlerne også kan prioriteres, herunder også de

midler, der er afsat på den særlige forhandlingsreserve til højt prioriterede områder.

2% besparelser udfordrer uddannelsernes kvalitet og regionale udbud

Professionshøjskolernes uddannelser vil som følge af finanslovsforslaget blive omfattet af det

statslige omprioriteringsbidrag på to procent årligt. Bidraget bliver over de næste fire år til mere

end 800 mio. kr. i 2019, og derefter en årlig besparelse på over 300 mio. kroner. For de enkelte ud-

dannelser vil det på f.eks. læreruddannelsen betyde en besparelse over de næste fire år på samlet

100 mio. kr., og derefter en årlig besparelse på ca. 40 mio. kr. fra 2019 og fremefter.

Danske Professionshøjskolers vurdering

Regeringen har udmeldt, at hele den offentlige sektor må bidrage til at frigøre ressourcer til tvær-

gående prioriteringer via effektivisering, men dette er ikke muligt for professionshøjskolerne, idet

sektoren allerede siden etableringen i 2008 har gennemført omfattende effektiviseringer på det ad-

ministrative område. Omkostninger til ledelse og administration pr. STÅ er i perioden faldet med 20

%, samtidig med at sektoren har været vidne til en øget bureaukratisering i form af stadig nye, cen-

trale incitaments- og styringsredskaber.

Besparelsen i omprioriteringsbidraget i 2019 på 327 mio. kr. udgør omkring 2/3 af lønudgifterne til

ledelse og administration. Mulighederne for yderligere effektivisering og optimering er minimale, og

besparelserne må i stedet hentes tættere på kerneydelsen i uddannelserne; i kontakten mellem

underviser og studerende, dvs. færre timer, mindre vejledning og mindre feedback til de stude-

rende, samt i opretholdelsen af regionale uddannelsesudbud.

Særligt kritisk er situationen for pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, som begge af historiske

årsager har særlig lave taxametre. De i forvejen lave takster er faldet med 10% over de seneste 10

år, og med 20% over de seneste 20 år. Det har f.eks. for pædagoguddannelsen betydet færre

ugentlige undervisningstimer, større undervisningshold og færre vejledningstimer. Eksempler viser,

at der i 2012 var ca. 16 timers vejledning til bacheloropgaven, mod 40 timer i 1998.

Også udbud af læreruddannelsen er under særligt pres, idet kombinationen af besparelserne og et

stort fald i optag siden 2012 gør økonomien i læreruddannelsen særlig uholdbar. Det udfordrer læ-

reruddannelserne i forhold til at vedligeholde og bemande en tilstrækkelig bred fagvifte. Sektoren

har oprettet nationale faggrupper for at sikre faglige stærke miljøer i alle fag, men flere af disse vil

ikke kunne opretholdes, hvis de enkelte professionshøjskoler er nødsaget til at indskrænke udbud-

det.

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 1 AF 3

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

J.NR.: 2014-0037/114335

Vækstpakke skal bidrage til udvikling og vækst i hele Danmark

Regeringen prioriterer midler til at understøtte langsigtet vækst og udvikling i alle dele af landet via

en vækstpakke, der skal bidrage til, at hele Danmark får del i opsvinget ved blandt andet at skabe

grobund for flere job uden for de større byer.

Danske Professionshøjskolers vurdering

Professionshøjskolerne er i dag en aktiv del af den regionale udvikling, men begrænses nu i for-

hold til fortsat at kunne bidrage til den ønskede regionale udvikling og vækst på både det offentlige

og private arbejdsmarked. Rammevilkårene for at drive uddannelsesinstitutioner er ens, men vilkå-

rene herfor er forskellige fra en egn af Danmark til en anden og fra en professionshøjskole til en

anden. Når alle uddannelser rammes med 2 pct. årligt, vil det gå ud over kvaliteten i

alle

uddannel-

ser uanset, hvor i landet de udbydes - på mindre udbudssteder, på campus, i provinsen eller ho-

vedstaden. Den geografiske spredning i udbuddet af uddannelser og en institutions uddannelses-

portefølje er begge faktorer, der giver variationer i institutionens økonomiske vilkår. Fx er omkost-

ninger til bygningsdrift og lønninger typisk højere i hovedstaden, ligesom der er større konkurrence

om de studerende og i udbuddet af eftervidereuddannelsesaktiviteter, samt i forbindelse med ind-

gåelse af parterskabsaftaler med aftagere (fx kommuner).

Mobilitetsanalyse for de 6 største professionsbacheloruddannelser (pædagog, sygeplejerske, læ-

rer, bygningskonstruktør, socialrådgiver og fysioterapeut) viser, at op mod 80% af dimittenderne på

en professionshøjskole får arbejde i professionshøjskolens dækningsområde, og at op mod 85%

bor i dækningsområdet. Professionshøjskolerne udbyder i dag uddannelser i 40 byer i Danmark og

er dermed med til at sikre, at alle egne af landet forsynes med uddannede lærere, pædagoger, sy-

geplejesker, socialrådgivere mv. Dette er tilfældet på trods af, at de små udbudssteder er økono-

misk urentable og markant dyrere at drive end de større campusmiljøer. Med de generelle 2% be-

sparelser vil det ikke længere være muligt at opretholde mindre uddannelsesudbud, da kvalitet og

volumen ikke længere kan opretholdes.

Bevillinger til forskning og udvikling samt ph.d. uddannelser videreføres og fastholdes på

nuværende niveau. Forskningsreserven beskæres med ca. 900 mio. kr.

Med finanslovsforslaget er midlerne til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter videreført til og med 2018, hvor de vil udgøre 273 mio. kr. Det samme er gæl-

dende for satsningen på forskning i, hvad der virker i folkeskolen, som udgør 30 mio. kr. Sidst-

nævnte udmøntes via Ph.d. rådet for uddannelsesforskning og skal sikre, at der i et samarbejde

mellem et universitet og en professionshøjskole uddannes ph.d.er, der kan undervise på professi-

onshøjskolerne.

Danske Professionshøjskolers vurdering

Professionshøjskolerne vil gerne kvittere for, at midlerne til sektorens forsknings- og udviklingsakti-

viteter videreføres. Det er fortsat højt på ønskelisten at få øget denne bevilling, så sektoren opti-

malt kan bidrage til at løfte udviklingen af uddannelser og professioner. Det samme er et ønske

om, at den nuværende treårige bevilling gøres til en fast bevilling, dvs. en egentlig basisbevilling,

der rækker ud i det 4. budgetår på finansloven. Dette vil gøre det muligt i højere grad at planlægge

langsigtet. Det er væsentligt for professionshøjskolernes videnbasering af uddannelserne, at der er

tilstrækkelige ressourcer til at kunne indgå i forpligtende partnerskaber med stat, regioner og kom-

muner om forsknings- og udviklingsprojekter, der både fremmer mere videnbaserede indsatser i

den offentlige sektor og samtidig bidrager til at løfte uddannelsernes kvalitet.

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 2 AF 3

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

J.NR.: 2014-0037/114335

Som nødvendigt led i kapacitetsopbygningen ønsker professionshøjskolerne samtidig at øge ande-

len af undervisere med kompetencer til at bedrive anvendelsesorienteret forskning og udvikling.

Danske professionshøjskoler så gerne, at Ph.d.råds-modellen blev udvidet til at omfatte flere pro-

fessionsområder end kun lærerprofessionen, og/eller at der etableres andre, særlige puljemidler,

som er øremærket et ph.d.-løft i professionshøjskolesektoren.

Endelig anser Danske Professionshøjskoler det for yderst beklageligt, at forskningsreserven redu-

ceres med ca. 900 mio. kr., da denne netop kunne prioriteres til anvendelsesorienteret forskning

rettet mod nogle af de samfundsudfordringer, som professionshøjskolerne kunne bidrage til en løs-

ning af. Dvs. udvikling og omsætning af viden inden for særlige kernevelfærdsområder.

Styrket kernevelfærd – løft af sundhedsområdet og styrket indsats for socialt udsatte

Finanslovsforslaget prioriterer kernevelfærden via øgede midler til sundheds- og ældreområdet,

herunder blandt andet til et målrettet løft af indsatsen for demente og til en hurtigere udredning og

behandling af alle patienter. Desuden afsættes midler til at sikre mere effektiv hjælp til socialt ud-

satte, idet der tilstræbes mere videnbaserede indsatser samt udbredelse og fremme af mere effek-

tive og virksomme metoder i den sociale indsats.

Danske Professionshøjskolers vurdering

Professionshøjskolernes har et stort potentiale som medudvikler af styrket kernevelfærd og står

klar til at løfte ovennævnte indsatser sammen med praksis i kommuner og regioner, som der alle-

rede i vid udstrækning samarbejdes med. Dette ikke mindst for at sikre, at professionsuddannel-

serne udvikler sig i takt med de nye behov, som opstår på væsentlige områder som sundhed, æld-

repleje og demens, børnepasning, folkeskolen, det sociale område etc.

Professionshøjskolerne kan med sin tætte kobling til professionerne spille en væsentlig rolle i for-

hold til udvikling af anvendelsesorienteret viden vedrørende håndtering af social- og sygdomsrela-

terede udfordringer. Samtidig har professionshøjskolerne infrastrukturen der gør, at viden om gode

og ressourceeffektive indsatser bringes i anvendelse, skaleres op og udbredes i praksis i større

dele af landet. Det kunne f.eks. være inden for områder som sundhedsfremme i ældrepleje, fore-

byggelse af demens, pårørende-støtte i relation til sygdom, forebyggelse m.v. eller bedre hjælp til

udsatte familier og børn.

Omstillingsreserven annulleres

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at annullere den såkaldte omstillingsreserve, hvor

uddannelsesinstitutionerne næste år skulle have afleveret 4 pct. af taxametrene til omstillingsfor-

mål i sektoren, efterfulgt af yderligere 2 pct. årligt de kommende år.

Danske Professionshøjskolers vurdering:

Undervisningen skal have den højest mulige kvalitet. Det kræver optimale rammebetingelser, her-

under midler og rum til mere langsigtet planlægning. Derfor kvitterer vi for, at omstillingsreserven

kommer tilbage til taksterne og ikke som frygtet ville være en reduktion oveni det nye ompriorite-

ringsbidrag på 2 pct. årligt. De tilbageførte 4 pct. på taksterne ville i 2016 alene have været i stør-

relsesordenen 170 mio. kr. stigende til over 400 mio. kr. i 2019. Det er også positivt, at regeringen

generelt lægger op til at rydde op i hensættelser til reserver, puljer og andre bureaukratiskabende

ordninger. For professionshøjskolerne giver det mulighed for en mere langsigtet planlægning af vo-

res aktiviteter.

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 3 AF 3