Min bestyrelse har bedt mig fremsende følgende supplerende spørgsmål til jer:
LAG Midt-Nordvestsjælland ønsker, at der ved det kommende samråd med minister Troels Lund Poulsen
om beskæringen af LAG-midlerne fra 2017 og frem, tages stilling til følgende spørgsmål:
1.
Hvor mange ansatte er der i Erhvervsstyrelsens LAG sekretariat i Nykøbing Falster nu, hvor den
tidligere programperiode er afsluttet, og mens der stadig er ca. 90,3 mio. kr. til tilskud og drift i
LAG’erne (2016)?
a. Herunder opgjort på: sagsbehandlere, jurister, netværkskonsulenter, ledelse.
b. Hvad er budgettet for driften af LAG-sekretariatet i 2016?
Får reduktionen af LAG-midler betydning for driften af LAG sekretariatet i Nykøbing Falster?
a. Herunder: beskæres LAG-sekretariatets driftsmidler efter samme procentsats som
LAG’ernes driftsmidler, altså med mere end 30 % fra 2017? Begrundelse for
hvorfor/hvorfor ikke ønskes.
b. Hvilken bemandingssammensætning forventes i LAG sekretariatet i Nykøbing Falster fra
2017 og frem? Når de lokale aktionsgruppers driftsmidler fra næste år beskæres, bliver det
vejledningen af ansøgere, netværksarbejde og understøttelsen af udrulningen af de lokale
udviklingsstrategier, der først nedprioriteres, i det vi ikke forventer at de administrative
krav/sagsbehandlingen vil blive færre. Ej heller tiden afsat til dokumentation og
foreningsdrift (bestyrelsesmøder og generalforsamlinger), som ligeledes er
koordinatorernes kerneopgaver, er det muligt med de nuværende krav at reducere. Vil det
i LAG-sekretariatet være den samme opgaveprioritering, der vil ske som følge af en
eventuelt reduceret driftsramme? Hvorfor/Hvorfor ikke?
c. Danmark halter efter de fleste af de andre EU-lande, når det gælder internationalt
samarbejde i LAG-regi. Hvordan forventer ministeren, at LAG’erne kan/vil prioritere
internationalt samarbejde med færre midler til tilskud og drift til rådighed? Og hvordan vil
internationalt samarbejde blive prioriteret i LAG-sekretariatet i Nykøbing Falster? Det
internationale arbejde var noget af det, vi ellers på mødet d. 8/12-2015 havde indtryk af, at
ministeren ønsker at styrke.
Som LAG bestyrelse, er vi af den opfattelse, at vi ved programperiodens begyndelse med
godkendelsen af vores udviklingsstrategi indgik en form for resultatkontrakt med ministeriet, om
de opgaver vi i programperioden skulle løse inden for et givent budget. Vi vil gerne have
ministerens vurdering af, hvilke opgaver i denne resultatkontrakt, vi med den bebudede reduktion
af midlerne kan se os løst fra?
2.
3.
Med venlig hilsen
Nynne Larsby Friis
Sekretariatsleder, cand.agro.
Direkte tlf. 42 47 00 58
LAG Midt-Nordvestsjælland – Liv i Baghaven