Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 72
Offentligt
1597269_0001.png
REPILKREDIT
FORENINGEN
Erhvervs og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10 12
1216 København K
Sendt til joa~ex m.dk og chd(?ikvm.dk
Rapport om finansiering af boliger og erhvervs-
ejendomme i landdistrikter
Erhvervs- og Vækstministeriet har ved
mail
af 17. december 2015 sendt
rapporten
fra
Udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i
landdistrikter i horing. Realkreditforeningen har deltaget i udarbejdelsen af
rapporten og hilser muligheden for at kommentere på det endelige resultat
velkommen.
Realkreditforeningen er
enig
i de overordnede konklusioner i rapporten,
der fastslar, at landdistrilcternes udfordring er af strukturel karakter snarere
end af finansiel karakter. En opgørelse fra Nationalbanken fra den 25. sep
tember 2015 viser da også et positivt netto nyudlån i stort set samtlige
kommuner.
Rapporten slår endvidere fast, at realkreditinstitutterne laner ud i hele lan
det ogsa i landdistrikterne. Dette understøttes af de seneste
tal
fra Bo
ligmarkedsstatistilcken, der viser, at hele 6 kommuner det seneste ar har
oplevet savel prisstigninger som stigninger i antallet af handler.
—
22. januar 2016
Finansselctorcns I lus
\mahegadc
1256 København K
I’eIefnn 3336 1311
mad
ci
rcalkrcditforeningen.dk
w~vw.rtalkreditforeningen.dk
J
ournalnr.
115
Dok. nr, 548341 vi
Det fremgar af bilaget indeholdende en oversigt over antal handler i årene
2011 2015 fordelt på de forskellige kommunetyper, at alle kommunetyper
de seneste ar har oplevet en pæn fremgang i antal handler:
•
•
•
•
Bykommuner: +59 pct. ih. 2011
Landkommuner: +26 pct. ift. 2011
Mellemkommuner: +47 pct. ih. 2011
Yderkommuner: +19 pct. ift. 2011
Disse nyere tal underbygger rapportens konklusion om, at landdistrikter
nes væsentligste udfordringer
ikke
er af finansiel karakter men af strukturel
karakter. Nar vi taler landdistrikter, er vi nødt til også at tale urbanisering.
Rapporten omtaler endda en “dobbelt urbanisering” det vil sige en gene
rel vandring mod de større byer samt en lokal vandring mod de lokale by
centre.
—
Danskerne har i artier søgt mod byerne, og den udvikling synes at fortsæt
te. Arbejdspladserne er flyttet til de større byer, og borgerne er fulgt med.
Urbaniseringen i Danmark er tillige blevet understøttet af politiske be
slutninger, der har resulteret i centralisering af uddannelses- og arbejds
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Høringsnotat vedr. rapporten om finansiering i landdistrikter
1597269_0002.png
pladser, og det har haft store konsekvenser for landdistrikterne. Urbanise
ringen har
ikke
kun ramt ejerboligmarkedet; ogsa lejeboligmarkedet er
ramt, og fx er der mange tomme almene boliger i landdistrikterne, ligesom
man i flere tilfælde har revet almene boliger ned.
Der er brug for politiske initiativer, og Realkreditforeningen hilser pa den
baggrund Regeringens vækstplan fremlagt den 23. november 2015
“Vækst og udvikling i hele Danmark” velkommen.
Realkreditinstitutterne har belånt stort set alle ejendomme i Danmark og
har p.t. et samlet udlan på over 450 mia. b. til ejerboliger i land- og yder
kommuner. Institutterne har derfor stor interesse i, at det gar godt i
disse
omrader. Reallcreditten er et spejl af udviklingen både nar det
gar
tilbage
i landdistrikterne, og når der er fremgang.
—
Rapporten om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrik
ter indeholder
tre
anbefalinger, der er særligt rettet mod den finansielle
sektor:
•
•
•
6 maneders-reglen skal præciseres efler omformuleres
øget anvendelse af reduceret belåning og kortere løbetid for at
imødekomme (flere) laneansogninger i landdistrikterne
Justering af Finanstilsynets vejledning om rådighedsbelob
6 måneders reglen
Det er Realkreditforeningens vurdering, at 6 måneders-reglen bør videre
føres uændret. Det fremgar af rapporten, at der har været tvivl om fortolk
ningen af denne regel. Realkreditinstitutterne har
ikke
været tvivl om for
tolkningen, men vi kan forsta på den offentlige debat, der har været her
om, at der er behov for, at der skabes generel klarhed om reglen og dens
anvendelse eventuelt qua en tydeliggørelse/præcisering.
En egentlig lempelse af reglen vil
imidlertid
efter Reallcreditforeningens
vurdering risikere at skabe en forventning om en generelt ændret værdian
sættelse i landdistrikterne, og en sådan forventning er der efter foreningens
opfattelse
ikke
grundlag for.
Realkreclitforeningen har noteret sig, at Regeringen i sin vækstplan frem
lagt den 23. november 2015 har anført, at man ønsker at
støtte Finans
tilsynets intention om at afskaffe 6 mandersreglen i forbindelse med real
kreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme. Den relevante bekendt
gorelse ændres i 1. halvår af 2016”.
“..
Det er Realkreditforeningens opfattelse, at realkreditinstitutterne uanset en
ophævelse af reglen eller ej vil og bør fastholde de grundige og fornuftige
ejendomsvurderinger, de allerede foretager i dag. Både i by og pa land.
6 måneders reglen har betydning, nar der
ikke
foreligger en markedsværdi,
og realkreditinstitutter derfor skal skønne en markedsværdi, dvs, typisk ved
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Høringsnotat vedr. rapporten om finansiering i landdistrikter
1597269_0003.png
tillægsian, hvor der
ikke
er en handelspris (eller markedsværdi). Er der der
imod tale om ian i forbindelse med en handel, er der netop en handels
pris/markedsværdi, hvor to uafhængige parter er blevet enige om en pris,
uanset at det fx har taget 24 maneder at sælge boligen. 6 måneders-reglen
spiller derfor reelt ikke nogen rolle i forbindelse med finansiering af ejen
domskob, da man i langt de fleste tilfælde tager udgangspunkt i handelspri
sen.
Øget anvendelse af reduceret belaning. kortere løbetid m.v.
Realkreditforeningen bakker op om anbefalingen vedrørende reduceret
belaning og kortere løbetid. Kortere løbetid er imidlertid ikke nogen uni
versalløsning, da kun de færreste boligkobere for eksempel vil have råd til
at
afvikle
deres gæld over 10 ar i stedet for 30.
Reduceret belåning benyttes allerede i dag, men det kan ikke udelukkes, at
det kunne finde anvendelse i videre omfang. En anvendelig model kunne
efter foreningens vurdering være i højere grad at kombinere en reduceret
belåning med anvendelse af traditionelle sælgerpantebreve, saledes at sæl
ger ogsa bærer en del af risikoen, da sælger ogsa har fordel af et eventuelt
lettere/hurtigere salg.
Regeringen har i
sin
seneste vækstplan tilkendegivet, at man “Henover vin
teren [viii fortsætte dialogen med den finansielle sektor om bla. tiltag, der
kan understøtte mulighederne for belåning af boliger og erhvervsejen
domme i landdistrikterne”. Herunder vedrørende en opfordring til realkre
ditinstitutterne om at tilbyde ian med andre belåningsgrader, lobetider, af
dragsprofil m.v. Reallcreditforeningen bakker op om udvalgets anbefaling
herom og ser frem til disse fortsatte drøftelser.
Justering af radighedsbelobet
Reallcreditforeningen kan støtte, at det eksplicit slas fast, at tilsynets vejled
ning
til anvendelse af rådighedsbelob ved bonitetsklassifikation netop kun
er vejledende og i øvrigt
ikke
skal lægges til grund ved udlan. Således kan
den gældende praksis, der går ud på konkret at acceptere lavere radigheds
beløb end Finanstils3 nets vejledende satser, safrernt lantager kan doku
mentere, at den pågældende
i
en periode har kunnet leve for dette lavere
beløb, fortsætte uændret.
Reallcreditinstitutterne er erhvervsvirksomheder, der lever af at låne penge
ud, og derfor giver det ingen mening på forhånd at afvise udlån i for ek
sempel bestemte omrader i landet. Men det giver god mening at foretage
en korrekt risilcovurdering i hver enkelt sag. Det er det realkreditinstitut
terne gør, og det skal de fortsætte med.
En korrekt vurdering af ejendommen og lantagers økonomi er
ikke
mindst
lantagers sikkerhed for, at den pagældende
ikke
patager sig en gældsforplig
telse, som man reelt
ikke
har råd til at servicere. Det er saledes til gavn for
både boligejeren og realkreditinstituttet.
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Høringsnotat vedr. rapporten om finansiering i landdistrikter
1597269_0004.png
Realkreditforeningen star naturligvis til rådighed, hvis der er behov for en
uddybning af ovenstaende.
Med venlig hilsen
Karsten Beltoft
Dircktc
kab
ti
45 3370 1111
rcalkrcditforcningcn.
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Høringsnotat vedr. rapporten om finansiering i landdistrikter
1597269_0005.png
Bilag
Antal handler pr. år (parcelhuse)
18.000
Bykommune (35 stk.)
16.000
artdkommunt(3Qstk.
Mellemkommune (17 stk.)
Yderkommune (16 stk.)
+59 pct. itt. 2011
14.000
12.000
10.000
+26 pct. itt.
2011
8.000
6.000
•,I
III
I
I
I
2011
I
‘4
+47 pct. ift.
2011
+19 pct.
itt. 2011
0
*
4. kvartal 2015 er antal handler skønnet
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Høringsnotat vedr. rapporten om finansiering i landdistrikter
1597269_0006.png