Østervrå d. 3.februar 2016
Protest mod 30% reduktion i LAG midlerne.
Det var en meget træls julehilsen, vi modtog den 24. december 2015. Af den fremgik det, at midlerne til LAG-erne i
Danmark vil blive reduceret med 30% i 2017.
I LAG Nord er vi meget skuffet over, at en regering, der ellers taler meget om et Danmark i balance, kan besluttet at
reducere så voldsomt i en ordning, der gennem mange år har vist sin berettigelse ved at skabe liv, vækst og
arbejdspladser i landdistrikterne.
Reduktionen i støttemidler på 30% er utilfredsstillende og træls, men det største problem er den samtidige
reduktion i midlerne til driften af LAG-en.
I LAG Nord har vi en klar målsætning om ikke kun at være en uddelings LAG. Vi vil også tage initiativ til egne
projekter, samt fremme det kommunale samarbejde på landdistrikts området. LAG Nord koordinator har således
heller ikke eget kontor, men møder ind på de 3 kommuners forvaltning samt Regionen på skift. Det er alle dage
vores koordinator møder ind på en forvaltning, der er altså ikke tale om en samtidig hjemmearbejdsplads. Dette
gøres blandt andet for at styrke samarbejdet med og mellem de 3 kommuner og regionen. Vores koordinator har
således mulighed for at være ”fidus- og ide flytter”. Derudover afholder vi hvert år et fællesmøde med de 3
borgmester, hvor vi diskuterer fælles initiativer på de udfordringer, vi er fælles om.
I det følgende vil jeg omtale de aktiviteter, som LAG Nord har gennemført det sidste 1/2 års tid:
I oktober måned 2015 afholde vi en konference (LAG Messen), hvor vi satte fokus på alternativ
finasiering af projekter i landdistrikterne. Her havde vi inviteret projektholdere som havde fået tilskud
fra LAG-er og som havde benyttet alternative finasieringsformer. Der var præsentation af:
”Erhvervssponsorater, Crowdfunding, Gavefonden DGI, Borgerlån. (Se vedhæftede ”Regnbue
Finasiering”)
Som direkte udløber af LAG
Messen, er LAG Nord i samarbejde med Sparrekassen Vendsyssel ved at udarbejde et fast koncept i
Sparrekassen Vendsyssel, som kan bruges i de landsbyer, hvor borgerne selv vil bidrage til et projekt
ved udlån af penge. Sparrekassen skal være administrator af borgernes penge.
I 2015 har vi deltidsansat en proceskonsulent, der skal arbejde med ”Hestene i Lysets Land”, et
projekt, der handler om samarbejde og fælles markedsføring af Vendsyssel som stedet hvor man tager
på hesteferie. (Se vedhæftede)
Vi havde i januar en konference om vellykkede landsby projekter. På konferencen fortalte
repræsentanter fra mange forskellige landsbyer om deres projekter. Deltagerne var ildsjæle fra
Brønderslev, Hjørring og Frederikshavns kommune. Arrangementet var lavet i tæt samarbejde med
Distriktsudvalget i Frederikshavn kommune, Landsbyforum i Hjørring kommune, samt Landsbyrådet i
Brønderslev kommune. (Se vedhæftede)