ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 66
Offentligt

EVALUERING AF

Udvikling Nordvestsjælland

2007-13

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Indhold

Kort sammenfatning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 5

Indledning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 7

Formål �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 8

Evalueringens tilgang �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 8

Evalueringens metode �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9

Evaluators position �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9

Evalueringsaktiviteter og øvrige data �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9

Spørgeskemaundersøgelse �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9

Fokusgruppeinterview �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 10

Bestyrelsesworkshop �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 10

Følgegruppe og kvalitetssikring �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 10

Øvrige data �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 11

Udmøntning af strategien �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 12

Økonomi og antal projekter for indsatsområder i landdistrikter - LAG �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 12

Økonomi og antal projekter for indsatsområder i fiskeriområder - FLAG �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 16

Antal arbejdspladser, aktiviteter, inddragede personer og netværk �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 18

Strategiens overordnede udformning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 19

Projekter �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 20

Projektudvælgelse �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 20

Projektudvikling �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 21

Organisation �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 22

Fysisk ramme �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 22

Bestyrelse �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 23

Medarbejdere �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 24

Kommunikation �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 24

Offentlighed/PR �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 24

Kommunikation og vejledning af ansøgere og projektholdere �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 26

Medfinansiering og mellemfinansiering �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 28

Kommunikation med ministerierne �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 29

Netværk �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 30

Evalueringskapacitet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 32

Analyse og diskussion �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 12

Konklusioner og anbefalinger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 33

BILAG �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 37

Bilag

1 - Spørgeskema til projektholdere �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 38

2 - Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelse �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 40

3 - Sammenfatning fra følgegruppemøde 1 �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 44

4 - Sammenfatning fra følgegruppemøde 2 �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 48

5 - Interviewguides til fokusgruppeinterview �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 51

6 - Sammenfatning fra Fokusgruppeinterview med projektholdere �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 53

7 - Sammenfatning fra fokusgruppeinterview med kommunerepræsentanter �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 57

8 - Sammenfatning af workshop med bestyrelsen for LAG Midt Nordvestsjælland �½�½�½�½ 63

9 - Sammenfatning af værdiseminar med Udvikling Nordvestsjællands daglige leder�½ 65

10 - Strategi for 2007-13 - kort version �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 67

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Kort sammenfatning

Udvikling Nordvestsjælland har i programperioden 2007-13 uddelt i alt 37,6 mio�½ kr�½

til i alt 140 projekter under Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet�½ Midlerne

har været uddelt på baggrund af foreningens udviklingsstrategi ”Midt i landet”, der

indeholder en række indsatsområder og målsætninger for de to programmer�½

Igennem en spørgeskemaundersøgelse, to fokusgruppeinterview, en bestyrelseswork-

shop, et sekretariatsseminar samt løbende drøftelser i bestyrelsen og ’Arbejdsgrup-

pen for den kommende periode’, er evalueringsresultater blevet sammenholdt med

strategien�½ Desuden er erfaringer med henblik på at forbedre strategi, organisation

og arbejdsgange i den kommende periode, blevet indsamlet�½ Evalueringen er blevet

kvalitetssikret igennem en følgegruppe, sammensat af organisationens forskellige

interessenter�½

Rapporten indeholder en række anbefalinger til den kommende LAG�½ Nogle af disse

anbefalinger er allerede realiseret, da LAG’en er etableret, og udviklingsstrategien

sendt til godkendelse i ministeriet�½ Konklusioner er blandt andet:

•

Målene i udviklingsstrategien er, i store træk, blevet opfyldt�½ Dog er der variationer

i indsatsområdernes faktiske prioritering, i forhold til de opstillede mål�½ Især har

indsatsområder der relaterer sig til landsbyliv, natur- og kulturarven, turisme

og entreprenørskab været prioriteret�½ Indsatsområderne er centrale mål i ud-

viklingsstrategien for den nye LAG�½ Indsatsområdet Unge i lokalområdet har ikke

haft det antal projekter, man forventede�½ I den kommende periode prioriteres det

at aktivere de unge ved at arbejde for at sætte entreprenørskab på dagsordenen�½

Det har været en fordel med en bred og rummelig strategi, da det har givet

plads til både foreningens mere strategiske indsatser og det, der er opstået ude i

miljøet�½ Det anbefales, at der også i den kommende periode lægges en rummelig

strategi i kombination med mere politisk-strategiske indsatser i samarbejde med

kommunerne�½

Der har været en tilfredsstillende og tæt kontakt samt løbende vejledning af an-

søgere�½ Desuden har der i sidste del af programperioden været gode erfaringer

med at knytte bestyrelsesmedlemmer til projekter med henblik på sparring, net-

værk og faglig indsigt�½ Dette foreslås videreført i den kommende periode�½

Tilvejebringelse af projekters medfinansiering er generelt en udfordring, der har

været imødekommet igennem programkoordinators vejledning�½ Det anbefales,

at denne opgave i den kommende periode løses i samarbejde med kommunerne,

ligesom en fælles praksis for mellemfinansiering ved kommunerne af projekter,

indtil udbetaling af tilskud, tilrådes�½

LAG-ordningen har et delvist negativt ry pga�½ de bureaukratiske udfordringer, der

følger med ordningen, trods de mange gennemførte projekter og resultater�½ Dette

foreslås i den kommende periode imødekommet igennem styrket kommunikation

om det der lykkes, samtidig med at kommunikation og samarbejde med de på-

gældende ministerier påvirkes konstruktivt�½

Udvikling Nordvestsjælland har i perioden deltaget i nationale og internationale

netværk, samt sat rammer for ideudviklingsværkssteder og informationsmøder�½

Denne indsats anbefales videreført og udvidet med, at LAG’en desuden tager an-

•

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

•

svar for at facilitere netværk og netværksgrupper, f�½eks�½ for kommunerne og pro-

jektholdere�½

Tilknytning af en kommunikationskonsulent har i perioden givet gode resultater

i form af øget spalteplads i pressen�½ Det anbefales, at der også i den kommende

periode tilknyttes en kommunikationskonsulent, og desuden at synlighed og kom-

munikation øges, blandt andet igennem de sociale medier, et attraktivt nyhedsbrev

og projektpræsentationer i forskellige sammenhænge�½

Det har været frugtbart at være en stor LAG, da det har givet organisationen

selvstændighed, samt mulighed for en fuldtidsansat programkoordinator�½ Det bør

overvejes at ansætte to programkoordinatorer i den kommende periode, da det

geografiske område er blevet endnu større, og den tætte kontakt med ansøgere

har høj prioritet�½

Der har været administrative og kommunikationsmæssige fordele og ulemper

ved at have sekretariat hos en enkelt af kommunerne�½ Det anbefales, at der i den

kommende periode afprøves en model, hvor LAG’en har selvstændigt sekretariat�½

Der har i perioden ikke været en praksis for løbende at evaluere og indsamle data�½

Det anbefales, at der i den kommende periode skabes en sådan praksis, hvor ind-

samling, registrering og aktivering af evalueringsresultater sikres og tilgodeses på

en meningsfuld måde�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Indledning

Udvikling Nordvestsjælland har i programperioden 2007-13 på baggrund af sin

strategi ”Midt i landet” uddelt landdistrikts- (LAG) og fiskeriudviklingsmidler (FLAG) i

det geografiske område, der dækker kommunerne Sorø, Kalundborg, Holbæk og

Odsherred�½

Som noget særligt i forhold til landets øvrige Lokale Aktionsgrupper har Udvikling

Nordvestsjælland dækket et stort geografisk område, bestående at to landkom-

muner (Kalundborg og Odsherred) og to mellemkommuner (Holbæk og Sorø)

, og

har dermed været Danmarks største LAG i perioden�½ Udvikling Nordvestsjælland har

desuden været både LAG og FLAG i programperioden, hvilket flere steder har været to

særskilte organisationer�½

Arbejdet i Udvikling Nordvestsjælland, og i de lokale aktionsgrupper generelt, er

baseret på den såkaldte LEADER-metode�½ Grundidéen er, at lokale kræfter - og

dermed lokal indsigt og kendskab til områdets særkendetegn - skal have indflydelse

på landdistrikts- og fiskeripolitikken. LEADER-metoden bygger på syv nøgleprincipper,

som til sammen kan bidrage med lokal forankring, udblik til omverdenen, fornyelse og

brug af lokale ressourcer�½

De syv nøgleprincipper er:

1�½

2�½

3�½

4�½

5�½

6�½

7�½

Partnerskaber i form af lokale aktionsgrupper

Gennemførsel af samarbejdsprojekter

Bottom-up strategi

Tværsektoriel tilgang

Områdebaserede lokale udviklingsstrategier

Gennemførsel af innovative strategier

Netværkssamarbejde mellem lokale partnerskaber�½

Evalueringen er iværksat af Udvikling Nordvestsjællands bestyrelse og finansieret i

samarbejde med de fire kommuner, som LAG’en har dækket geografisk: Sorø, Ka-

lundborg, Holbæk og Odsherred. Evalueringen finder sted i perioden 1. maj til 8.

januar 2015 og udføres af konsulentvirksomheden Muliggjort ved Mette Dinesen, i

samarbejde med LAG’ens programkoordinator, André Nielsen, og bestyrelse�½

I praksis har udarbejdelse af strategien for den nye LAG ’overhalet’ processen med

udarbejdelse af evalueringen�½ Udviklingsstrategien er indsendt til godkendelse i Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter 1�½ december 2014, og evalueringen færdig-

gøres i begyndelsen af januar 2015. Heldigvis har det været muligt at inddrage de

foreløbige evalueringsresultater i processen, og de to forløb har været tæt integreret,

hvilket har skabt synergi imellem den�½ Evalueringen vil fortsat være af stor betydning

for arbejdet i den nye LAG og for synliggørelse af de hidtidige projekter og resultater�½

1) Forskellen på landkommuner og mellemkommuner i LAG-sammenhæng er, at landkommuner får tildelt

en ramme bestående af EU-midler og nationale midler�½ I mellemkommunerne skal projektholder eller

LAG selv rejse den nødvendige offentlige medfinansiering som en forudsætning for, at EU-midlerne kan

udnyttes�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Formål

Evalueringens hovedformål er:

• At analysere LAG’ens resultater i forhold til den lokale udviklingsstrategi for 2007-

2013

• At udnytte de erfaringer, som Udvikling Nordvestsjælland har gjort som LAG i pro-

gramperioden med henblik på at udarbejde den bedst mulige strategi for program-

perioden 2014-2020

• At synliggøre LAG’ens projektresultater i de fire kommuner

• At tilvejebringe praktisk anvendelig læring i selve evalueringsprocessen, både i

forhold til nuværende og kommende programperiode

Evalueringens delmål er:

• Fremadrettet at bringe projektholdernes erfaringer i spil

• At synliggøre projekterne og deres effekter for at profilere projekternes selv,

LAG’en og kommunerne og derigennem tiltrække ressourcer og frembringe fortsat

engagement og ideskabelse hos projektholdere

• At styrke samarbejdet mellem de fire kommuner og evaluere på

4-kommunemodellen

• At evaluere på modellen med LAG og FLAG i samme organisation

• At udvikle en model for projektudvælgelse for den næste programperiode

• At udvikle en model for evaluering for den næste programperiode

• At evaluere LAG’ens organisering, administration og daglige arbejde

• Konstruktivt at evaluere og påvirke kommunikation og arbejdsgange i forhold til

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og NaturErhvervstyrelsen

Evalueringens tilgang

Evalueringen er baseret på tilgangen

Innovativ evaluering

som den er formuleret af

Malene Skov Dinesen og Camilla Kølsen de Wit, 2013

�½ Innovativ evaluering tager

tidligt i design og planlægning højde for, hvilken forandring og påvirkning evaluerin-

gen har til formål at skabe�½

Derfor er evalueringsaktiviteterne tilrettelagt både med det formål at indsamle data

og at iværksætte den ønskede forandring og påvirkning i én og samme bevægelse�½

Da evalueringen af programperioden 2007-13 og udformning af udviklingsstrategi for

programperioden 2014-20 har fundet sted som en integreret og parallel proces, har

evalueringsaktiviteternes dobbelte sigte været yderst virksomt og meningsfuldt�½ De

deltagerbaserede aktiviteter har iværksat strategiarbejdet hos de involverede med det

samme�½

Innovativ evaluering er baseret på den reelle efterspørgsel hos de involverede: Hvilke

spørgsmål optager dem, og hvad er det for en forandring, de ønsker at skabe? For at

afdække denne efterspørgsel, er der udført kortere interview pr�½ mail forud for de ud-

førte fokusgruppeinterview�½ Desuden er evalueringsspørgsmålene blevet drøftet i den

tilknyttede følgegruppe�½

2) ”Essensen af innovativ evaluering”, Dansk Psykologisk Forlag, 2013

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Evalueringens metode

For at øge evalueringens kvalitet, er en kombination af kvalitative og kvantitative

evalueringsmetoder taget i brug, og der er søgt svar fra flere perspektiver på de

samme spørgsmål�½

Evalueringen skal dels dokumentere og vurdere de målbare resultater i forhold til

resultatmålene i udviklingsplanen for 2007-13�½ Dels skal den skabe grundlag for en ny

og forbedret strategi og organisation i den nye programperiode 2014-20�½

Til den faktuelle vurdering af resultatmål er anvendt en spørgeskemaundersøgelse

blandt projektholderne�½ Evalueringsspørgsmålene har blandt andet været:

Hvor

mange arbejdspladser er der skabt? Hvor mange afledte arbejdspladser og andre

sideeffekter er der skabt? Hvor stor en øget omsætning er der genereret? Hvor stor

en yderligere finansiering er der rejst fra andre kilder, som følge af de uddelte pro-

jektmidler? I hvor stort omfang opleves levevilkårene forbedret, som følge af LAG’ens

indsats?

Til brug for udvikling af den ny strategi er anvendt et kvalitativt og deltagerbaseret

udviklingsforløb med fokusgruppeinterview. Her har evalueringsspørgsmålene blandt

andet været:

Hvordan skal projektholdere fremover udvælges? Hvordan skal en

kommende strategi se ud? Hvordan skal organisation og bestyrelse sammensættes?

Hvordan skal arbejdsgangene være? Hvilke rammer og kompetencer skal administra-

tionen have? Hvordan skaber vi de mest gunstige samarbejder og netværk med og for

kommuner, projektholdere, erhvervsråd, virksomheder, foreninger og andre aktører?

Evaluators position

Da evaluator har været tilknyttet organisationen kontinuerligt i en periode på to år

forud for evalueringen, er den snarere at betragte som en intern evaluering, end som

en ekstern�½ Dette er forstærket af evaluators involvering i udarbejdelse af strategien

for den nye programperiode�½ Evalueringen er gennemført i samarbejde med program-

koordinator og bestyrelse�½

Evalueringsaktiviteter og øvrige data

Spørgeskemaundersøgelse

Til dokumentation for de opnåede resultater i forhold til strategiens resultatmål er

der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektholderne�½ (Se

spørgeskema, bilag 1)�½ Spørgeskemaet er udformet af evaluator og rundsendt, ind-

samlet og sammenfattet af foreningens daglige leder�½

3) Se spørgeskema, bilag 1

4) Se interviewguides, bilag 5

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Fokusgruppeinterview

1�½ Det ene fokusgruppeinterview er blevet gennemført med deltagelse af en projekt-

holder fra hver kommune, heraf har en af projektholderne modtaget fiskeriudviklings-

midler (FLAG)�½ Desuden deltog Udvikling Nordvestsjællands daglige leder�½ Fokusgrup-

pen er sammensat af både erhvervsprojekter og almennyttige projekter, og med en

mangfoldighed i størrelsen af tilskud�½ Kommunale projektholdere har ikke deltaget i

denne fokusgruppe, da fokusgruppeinterview med kommunerne er blevet afholdt sær-

skilt�½

Fokusgruppeinterviewet har haft til formål at tilvejebringe viden om, hvordan en

kommende programperiode kan se ud fra projektholderperspektiv, på baggrund af

hvordan det har været i den forløbne periode�½

2�½ Det andet fokusgruppeinterview er blevet gennemført med repræsentanter fra de

fire kommuner, samt Lejre Kommune, der i den nye programperiode 2014-20 er ud-

peget som LAG-område sammen med de øvrige fire. Desuden deltog Udvikling Nord-

vestsjællands daglige leder�½ Fokusgruppeinterviewet har haft til formål at skabe det

bedste grundlag for et samarbejde om landdistrikterne, kommuner og den kommende

LAG imellem, på baggrund af de indhøstede erfaringer i den forløbne periode, samt at

komme med input til den kommende strategi�½

Begge fokusgruppeinterview er blevet tilrettelagt på baggrund af korte interview pr�½

mail med deltagerne�½ Sammenfatning af fokusgruppeinterview er efterfølgende blevet

godkendt af deltagerne�½ (Se bilag 6 og 7)�½

Bestyrelsesworkshop

Det har ikke været muligt at afholde en workshop med Udvikling Nordvestsjællands

bestyrelse, da ressourcerne er blevet brugt på at oprette organisationen for den nye

LAG�½ Evalueringen er i stedet blevet rundsendt til kommentering til medlemmerne af

bestyrelsen, inden udarbejdelse af den endelige version�½

Workshop i den nyvalgte bestyrelse om udviklingsstrategi for den nystiftede LAG fandt

sted med evaluator som facilitator�½ Workshoppen blev holdt efter de gennemførte

fokusgruppeinterviews og inden rapportskrivning�½ Det var derfor oplagt at præsentere

nogle af evalueringens foreløbige resultater for bestyrelsen, med henblik på udarbej-

delse af ny strategi�½ Opsamling fra workshoppen kan ses i bilag 8�½

Følgegruppe og kvalitetssikring

Der har været knyttet en følgegruppe til evalueringen, sammensat af repræsentanter

for bestyrelse, daglig ledelse og projektholdere�½ Følgegruppen har haft til formål at

kvalitetssikre evalueringens design og udførelse og er sammensat som et ’mikrokos-

mos’ af organisationen�½ Igennem drøftelser de forskellige aktører og niveauer i imel-

lem, har den kunnet integrere organisationens forskellige interesser, med dataindsam-

ling og forandringsprocesser for øje�½ Følgegruppen har mødtes to gange i forløbet�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Øvrige data

Øvrige data er indsamlet hos Udvikling Nordvestsjællands administration�½ Øvrige data

er:

•

Referat af brainstorm og værdiworkshop på arbejdsgruppemøde 30�½ oktober 2013

og på efterfølgende bestyrelsesmøde 3�½ december 2013

Værdiseminar med den daglige leder 2010-14

Antal projekter og uddelte projektmidler fordelt på indsatsområder defineret i ud-

viklingsplanen (Levende landsbyer, Natur- og kulturarven, Lokale kvalitetsproduk-

ter, Kunst og kunsthåndværk, Helårsturisme, Innovation, opfinderi og entre-

prenørskab, Unge i lokalsamfundet, Programrelevant kompetenceudvikling (land),

Nationalt og internationalt samarbejde (land), Levende fiskerihavne, lokale fiske-

produkter, Programrelevant kompetenceudvikling (fisk), Nationalt og internationalt

samarbejde (fisk))

Økonomisk forbrug i perioden, fordelt på projekter

Årsberetninger og årsregnskaber 2007-13

•

Generelt bærer evalueringen præg af, at Udvikling Nordvestsjælland skiftede pro-

gramkoordinator pr�½ 1�½ april 2014, netop som evalueringen blev sat i værk�½ Desuden

af travlheden med at iværksætte den ny programperiode�½ Dette har besværliggjort

tilvejebringelse af visse data og kvalitetssikring af evalueringen som helhed, da dele

af historikken mangler�½ Der har været rådet bod på dette ved at sende evaluerings-

udkast til kommentering hos Udvikling Nordvestsjællands bestyrelse og den tidligere

koordinator�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Analyse og diskussion

Udmøntning af strategien

Udvikling Nordvestsjællands overordnede målsætninger for LAG- og FLAG-pro-

grammerne og fordelingen af de tilskudsmidler, der var til rådighed, fremgår af ud-

viklingsstrategien “Midt i landet”�½ Ud fra målsætningerne har foreningens bestyrelse

identificeret nogle indsatsområder, der kan opfylde målsætningerne. Det er disse

typer af projekter, man ønskede at støtte�½

Økonomi og antal projekter for indsatsområder i landdistrikter - LAG

Ud fra målene blev der opstillet ni indsatsområder der skulle støttes�½ For hver af disse

kategorier var der et mindste antal projekter, som det var hensigten at støtte, og en

andel af den samlede tilskudsramme, der skulle tildeles de enkelte typer af projek-

ter. Dette fremgår af Tabel A. Her er også beregnet fordeling af rammen og gennem-

snitsstøtte pr�½ projekt�½

Der er i programperioden fordelt tilskud på ca�½ 32,6 mio�½kr�½

Tabel A: Målsætning for antal projekter (mindste antal) der skal støttes, fordeling tilskudsrammen,

gennemsnit for støtte pr�½ projekt for hver af de ni indsatsområder

Mindst antal

projekter

Levende landsbyer

Natur- og kulturarven

Lokale kvalitetsprodukter

Kunst- og kunsthåndværk

Helårsturisme

Innovation, opfinderi og entreprenørskab

Unge i lokalsamfundet

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

190

Andel af

tilskudsramme

10%

20%

10%

20%

100%

Tilskudsramme

kr.

3.255.328

6.510.656

3.255.328

6.510.656

2.604.262

1.627.664

651.066

1.627.664

32.553.278

Gennemsnit pr.

projekt

81.383

260.426

325.533

260.426

40.692

65.107

162.766

171.333

Kilde: Midt i landet s�½ 14-20

Som det senere vil fremgå, er det ikke gået som forudsat�½ Det siger sig selv, at det

tilbage i 2007 var svært at opstille håndfaste mål for antal projekter og fordeling af

tilskud imellem dem�½ Det er umuligt at forudsige, hvad der kommer til at gøre sig

gældende – ikke mindst for en periode på syv år�½ Man er nødt til at tage hensyn til de

reelle ansøgninger, der er og det behov, der viser sig at være�½ Det var desuden svært

at forudsige, at der ville komme en økonomisk krise i 2008 og resten af program-

perioden ud�½ Krisen kan have haft stor betydning for at projektejere kunne skaffe

den øvrige projektkapital, der ligger udover LAG-tilskuddet�½ Det har også været nød-

vendigt at handle ansvarsfuldt, f�½eks�½ ved at afslå støtte til et projekt, det vurderes

svært at realisere, selvom det på alle måder opfyldte de målsætninger, der var i ud-

viklingsstrategien�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Målsætningen har derfor fungeret som en slags guideline, under hensyntagen til fak-

tiske forhold�½ En sådan guideline har ikke kunnet undværes; der er behov for en vis

styring, så den overordnede retning holdes�½

Når det nu fremgår, at det er gået noget anderledes end målsat, kan det ikke tolkes

som manglende succes�½ Man har ageret på bedst mulig vis ud fra de behov der

viste sig, og det der var muligt�½ Indsatsen har givet mange gode resultater og har

– ikke mindst - opfyldt målsætningerne�½ (Se også sammenfatning af spørgeskema-

undersøgelse, bilag 2)

Tabel B: Antal projekter indenfor de enkelte indsatsområder

Målsætning

Levende landsbyer

Natur- og kulturarven

Lokale kvalitetsprodukter

Kunst- og kunsthåndværk

Helårsturisme

Innovation, opfinderi og entreprenørskab

Unge i lokalsamfundet

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

I alt

190

Faktisk

127

Mht�½ kategorisering af de enkelte projekter er det ikke muligt at gøre dette entydigt�½

Enkelte projekter kan placeres i andre kategorier, eller de passer ind i flere på en

gang�½ Der er her valgt den kategori, der vurderes at passe bedst�½

Der er støttet færre projekter, end man forestillede sig: 127 imod 190�½ Årsagen skal

findes i færre ansøgninger end forudsat, og projekter der måtte afvises af forskellige

årsager�½ Til gengæld har det så betydet, at de enkelte projekter gennemsnitlig har

kunnet støttes med et større beløb�½ For de enkelte indsatsområder er det sådan, at

for natur- og kulturarven samt innovation, opfinderi og entreprenørskab er der støttet

flere projekter end målsat. Modsat var der med målsætningen Unge i lokalsamfundet

en forventning om rigtig mange projekter, men sådan er det ikke gået�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Tabel C: Relativ fordeling af tilskud imellem indsatsområder

Levende landsbyer

Natur- og kulturarven

Lokale kvalitetsprodukter

Kunst- og kunsthåndværk

Helårsturisme

Innovation, opfinderi og entreprenørskab

Unge i lokalsamfundet

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

I alt

Målsætning

10%

20%

10%

20%

100%

Faktisk

17%

30%

19%

16%

100%

For den relative fordeling af tilskud imellem projekter, er der ret store forskelle mel-

lem målsætningen, og hvordan det gik�½ Levende landsbyer, Natur og kulturarven og

Innovation, opfinderi og entreprenørskab har en noget større andel end forudsat, for

sidst nævnte dobbelt så stor andel�½ Kunst- og kunsthåndværk, Unge i lokalsamfundet,

Programrelevant kompetenceudvikling og Nationalt og internationalt samarbejde er

støttet mindre end forudsat�½ Udvikling Nordvestsjælland har i perioden deltaget i tre

indledende transnationale samarbejdsprojekter, der alle tre førte til egentlige projek-

ter�½ De to af disse har desværre måttet lukkes�½ Det skyldes primært at sagsbehandlin-

gen i ministeriet har været så langtrukken, at samarbejdspartnere i de øvrige lande,

ikke har kunnet vente med at igangsætte projekterne, indenfor projektperioden�½ Er-

faringerne har vist, at det er særdeles ressourcekrævende at samarbejde på tværs af

landegrænser, da der er forskellige regelsæt i de forskellige medlemslande�½ Derudover

kræver samarbejde på lange afstande, at der bruges tid på at skabe det nødvendige

tillidsforhold mellem aktørerne�½ Det kræver tid og penge�½

Tabel D: Fordeling af tilskud imellem indsatsområder

Levende landsbyer

Natur- og kulturarven

Lokale kvalitetsprodukter

Kunst- og kunsthåndværk

Helårsturisme

Innovation, opfinderi og entreprenørskab

Unge i lokalsamfundet

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

I alt

Målsætning

3.255.328

6.510.656

3.255.328

6.510.656

2.604.262

1.627.664

651.066

1.627.664

32.553.278

Faktisk

5.626.379

9.643.333

2.793.447

1.835.585

6.097.729

5.075.986

1.080.993

236.326

163.500

32.553.278

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Tabel C kan suppleres af tabel D, der er viser fordelingen af samlede tilskud frem for

relativ fordeling�½ I tabel C er der brugt afrundede tal, så i tabel D viser det sig, at for

nationalt og internationalt samarbejde er der faktisk kun tildelt 1/10 af målsætningen�½

Tabel E: Den gennemsnitlige størrelse af tildelt tilskudsbeløb pr�½ projekt

Levende landsbyer

Natur- og kulturarven

Lokale kvalitetsprodukter

Kunst- og kunsthåndværk

Helårsturisme

Innovation, opfinderi og entreprenørskab

Unge i lokalsamfundet

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

I alt

Målsætning

81.383

260.426

325.533

260.426

40.692

65.107

162.766

171.333

Faktisk

208.384

311.075

253.950

262.226

338.763

253.799

154.428

59.082

81.750

256.325

Når der i udviklingsstrategien er målsætning for antal projekter og relativ fordeling af

tilskudsrammen, ligger der også implicit en målsætning for, hvor meget det enkelte

projekt gennemsnitligt tildeles i tilskud�½

De givne regler for tilskud er, at der maksimalt kan tildeles 40% eller 50% af projekt-

budgettet, afhængig af projekttype. De fleste projekter er tildelt tilskud op til græn-

sen�½ Men for en del har bestyrelsen valgt at støtte med en mindre andel�½ Det kan alt

andet lige påvirke størrelsen af det beløb, der gennemsnitligt er tildelt projekterne�½

Det er påfaldende, at projekterne vedr�½ Levende landsbyer er tildelt langt over det

dobbelte i gennemsnit pr�½ projekt�½ Som tidligere nævnt var der noget færre projekter

under kategorien Unge i lokalsamfundet�½ Men de få projekter der er, har til gengæld

fået et gennemsnitligt beløb tildelt, der er over fire gange så højt som forudsat.

Indtil nu har vi set på, hvordan tildelingen af tilskud har været under indsatsom-

råderne�½ En anden dimension der er relevant, er at se på hvor mange penge der så

reelt blev udbetalt til projekterne�½

Udbetalingerne i forhold til det tildelte tilskud er ofte ikke det samme beløb, men kan

godt være det�½ Det er en problemstilling, man skal være opmærksom på, også i den

kommende periode, da det tilskud der ikke ender med at blive udbetalt, er tabt og

ryger tilbage til EU�½

Den mest enkle årsag til delvist manglende udbetalinger er, at udgifterne er blevet

mindre end budgetlagt og dermed mindre udbetalt tilskud�½ Det er der ikke noget at

gøre ved, sådan er det, og det kan være godt for projektet, der sparer penge�½ For det

andet kan der være dele af projektet, der må opgives, så hele tilskuddet ikke kan ud-

betales�½ For det tredje er der nogle projekter, der ikke får godkendt alle udgifter som

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

tilskudsberettiget�½ Det reducerer tilskuddet, og kan efter de givne regler udløse en

straf, der reducerer tilskuddet yderligere�½ Endelig kan projektet være opgivet, så intet

tilskud udbetales�½

At gøre facit endeligt op er ikke muligt, da udbetalingsperioden for flere projekter

først slutter 1�½ juli 2015, efter evalueringens udarbejdelse�½ 39 projekter ud af de 127

er ikke afsluttet, og der er fortsat tilskud for 11 mio�½ kr�½, der gerne skal udbetales�½

På de projekter der er afsluttet og udbetalt, er der tildelt tilskud på 20,8 mio�½ kr�½ Der

er udbetalt 18,6 mio�½ kr�½ Det vil sige, at 2,2 mio�½ kr�½ er tabt�½ Dette svarer til ca�½ 11%

af tilskudsrammen�½ Årsagerne til de mindre udbetalinger kan ikke udledes af de fore-

liggende data, men det fremgår at 1,2 mio�½ kr�½ skyldes projekter, der er opgivet�½

At forudsige hvor stor en del der ender med at være tabt er svært at sige�½ Men de ca�½

11% er nok sandsynligt�½

Økonomi og antal projekter for indsatsområder i fiskeriområder - FLAG

I FLAG-programmet er der langt færre midler, og her er der fordelt i alt ca�½ 5,2 mio�½

kr. I udviklingsstrategien er der fire indsatsområder, der skal forfølge målsætningerne.

Tabel F: Målsætning for antal projekter (mindste antal) der skal støttes, fordeling af tilskudsrammen,

gennemsnit for støtte pr. projekt for hver af de fire indsatsområder

Mindst antal

projekter

Levende fiskerihavne

Lokale fiskeprodukter

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

Andel af

tilskudsramme

50%

40%

100%

Tilskudsramme

kr.

2.581.218

2.064.975

258.122

5.162.437

Gennemsnit pr.

projekt

645.305

516.244

129.061

64.530

368.745

Kilde: Midt i landet s�½ 22-25

De fire indsatsområder, samt relativ fordeling mellem dem, fremgår af Tabel F.

Desuden er fordeling af rammen og gennemsnitsstøtte pr�½ projekt beregnet�½ Forvent-

ningen til antal projekter er meget mindre end under LAG, og også meget mindre end

den noget lavere ramme kunne forventes at forudsætte�½ Det forudsættes at et projekt

gennemsnitligt skal støttes med ca�½ 368�½000 kr�½ mod 171�½000 kr�½ under LAG�½

Tabel G: Antal projekter indenfor de enkelte indsatsområder

Målsætning

Levende fiskerihavne

Lokale fiskeprodukter

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

Faktisk

Målsætningen har været, at der skulle støttes projekter inden for Programrelevant

kompetenceudvikling og Nationalt og internationalt samarbejde, men der har ikke

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

været nogen af disse projekter�½ En årsag til at der ikke er startet transnationale pro-

jekter under FLAG-ordningen er, at det ikke har været muligt at få midler til indle-

dende samarbejdsprojekter i dette program�½ Udgifter til det indledende arbejde (f�½eks�½

møder, rejser mv.) skal derfor afholdes af aktørerne, hvilket det er svært at finde

midler til�½

Det samlede antal projekter passer meget godt med målsætningen: 13 faktiske pro-

jekter overfor målsætningen 14�½ Den helt dominerende kategori af projekter er lev-

ende fiskerihavne.

Tabel H: Relativ fordeling af tilskud imellem indsatsområder

Levende fiskerihavne

Lokale fiskeprodukter

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

Målsætning

50%

40%

100%

Faktisk

91%

100%

At levende fiskerihavne er den helt dominerende projekttype, fremgår endnu mere

tydeligt af tabel H for den relative fordeling. Kun 9% af rammen er gået til lokale

fiskeprodukter. Selvom forventningen for antal projekter er tæt på opfyldt: 3 faktiske

projekter over for målsætningen på 4, er det en meget mindre andel af rammen, der

er tildelt. Langt den overvejende del har været tildelt levende fiskerihavne, hvilket

også tydeligt fremgår af tabel I, der viser fordelingen af tilskud i kr�½

Tabel I: fordeling af tilskud mellem indsatsområder

Levende fiskerihavne

Lokale fiskeprodukter

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

Målsætning

2.581.218

2.064.975

258.122

5.162.437

Faktisk

4.716.384

446.053

5.162.437

Tabel J: Den gennemsnitlige størrelse af tildelt tilskudsbeløb pr�½ projekt

Levende fiskerihavne

Lokale fiskeprodukter

Programrelevant kompetenceudvikling

Nationalt og internationalt samarbejde

Målsætning

645.305

516.244

129.061

64.530

368.745

Faktisk

471.638

148.684

397.111

Ovenstående fremgår også af Tabel J der viser gennemsnitligt tilskud pr�½ projekt�½ For

lokale fiskeprodukter er det meget lavere end forudsat. Men det er også lavere for

levende fiskerihavne, da der er mange projekter under dette område.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Hvor stor en del af tilskuddene der reelt bliver udbetalt, er for FLAG svært at vurdere,

da kun fire ud af de 13 projekter p.t. er udbetalt. Men andelen af tab er på kun 1% af

det tildelte tilskud, så det lover godt�½ En realistisk vurdering er dog, at der ved ud-

betalingsperiodens slutning nok vil være et noget højere tab�½

Antal arbejdspladser, aktiviteter, inddragede personer og netværk

For at undersøge målsætningerne i udviklingsstrategien om at skabe arbejdsplad-

ser, aktiviteter og netværk, samt inddrage personer i udviklingsvirksomheden, er der

gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektholderne�½ Sammenfatning af

undersøgelsen kan ses af bilag 2�½ Da svarprocenten ligger på 30%, er det ikke muligt

at sige noget om Udvikling Nordvestsjællands samlede indsats og resultat på bag-

grund af undersøgelsen�½ Men ved at sammenligne målsætninger og resultater af de

indkomne besvarelser, er det muligt at få en fornemmelse af, hvor langt man er nået�½

Resultatet af de indkomne besvarelser for de fire målsætninger, der er gennemgående

for indsatsområderne, ser sådan ud:

Med hensyn til arbejdspladser var der en målsætning om at skabe 109, resultatet er

205, inkl. allerede oprettede, afledte, forventede og andet. Nogle af tallene er skøn,

men af bare allerede skabte arbejdspladser er der 76�½ Det skal nævnes, at alle ikke er

fuldtidsstillinger�½

Nye aktiviteter og tilbud overstiger langt målsætningen�½ Der bør nok tages forbehold

for, hvordan respondenterne har tolket spørgsmålet. Definitionen på en aktivitet kan

være uklar�½ Men tendensen er klar, der har været rigtig mange nye aktiviteter/tilbud�½

Resultatet for inddragelse af personer i udviklingsprocessen er overvældende�½ Igen

skal der nok skal ses kritisk på besvarelserne�½ Der er nok ikke sammenhæng mellem

først definitionen i udviklingsstrategien (hvad menes der helt konkret), formulering

af spørgsmålet i spørgeskema (kunne præciseres) og respondenternes tolkning af

spørgsmålet (kan være afhængig af projekttype)�½ En helt klar tolkning, der ikke er i

overensstemmelse med hensigten, er at nogen har talt antal besøgende med�½ For at

tage hensyn til det, er der foretaget et mere realistisk skøn, ud fra vurdering af de en-

kelte besvarelser�½ Dette skøn er på 819 personer�½

Nye netværk er der også rigtig mange af. Men igen, definitionen på netværk er ikke

altid entydig�½

Selvom der skal ses kritisk på besvarelserne er det et meget flot resultat i forhold til

målsætningerne�½ Og da der er så få besvarelser, 30%, skal der i teorien ganges med

3�½ Det vil være usikkert at gøre det, så den faktiske opfyldelse af målsætningerne ved

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

vi ikke meget om�½ Men det kan med sikkerhed siges, at alle mål er opfyldt, og sikkert

langt over�½

Strategiens overordnede udformning

Af ovenstående fremgår det, at det især er indsatsområderne Levende landsbyer,

Natur- og kulturarven, Helårsturisme, Innovation, opfinderi og entreprenørskab samt

Levende fiskerihavne der har vundet genklang i området og har udmøntet sig i LAG-

og FLAG-støttede projekter. Dette falder fint i tråd med de valgte målsætninger i ud-

viklingsstrategien for programperioden 2014-20�½ Disse er:

1�½

2�½

3�½

4�½

udvikle og styrke små og mellemstore virksomheder�½

udvikle turismen for området som helhed�½

styrke entreprenørskab og iværksætterkultur�½

fastholde borgere og øge bosætningen�½

Der har i programperioden 2007-13 været arbejdet ud fra en bred strategi, der både

har kunnet rumme større strategiske ’fyrtårnsprojekter’ og mindre projekter, der er

opstået ude i miljøet�½

Oplevelsen hos bestyrelsen har været, at det er vigtigt med

et bredt fokus på alle typer af projekter, der kan skabe arbejdspladser og attraktive

levevilkår�½

På bestyrelsesseminar d�½ 24�½ januar 2012 blev der gjort status, og den

overordnede konklusion var, at der ikke var behov for de store strategiske ændring-

er frem imod programperiodens afslutning�½ Justeringer er der blevet arbejdet med

løbende igennem prioritering af de konkrete ansøgninger�½

Også fra det kommunale perspektiv er strategiens rummelighed vigtig, samtidig med

at den skal udstikke en fælles retning:

Der skal være tilstrækkelig synergi i LAG-strategien til at den både giver plads til

forskellighed og samtidig udstikker en fælles retning. Det blev drøftet hvorvidt man

skal have en strategi med en fokuseret indsats, der giver større koordinering, eller

om man skal have en mere bred og rummelig strategi. Erfaringen fra den foregående

periode er, at forskelligheden godt har kunnet rummes i strategien og de temaer, den

har indeholdt.

Desuden blev der fra kommunalt hold foreslået at gå sammen om større og mere

grundlæggende indsatser:

Et forslag var at bruge en større pulje på ét fælles langsigtet projekt. Det er fint med

mindre projekter, men basis skal være i orden, og det kunne gøres ved at skabe

et større projekt til f.eks. it-infrastruktur og hjælpe indsatserne på det område. I

forbindelse med iværksættelse af et større fælles projekt vil det være vigtigt at akti-

vere ildsjælene omkring det og koble til de eksisterende aktiviteter, aktører og projek-

ter.

Både kommuner og LAG-bestyrelse anser det for vigtigt, at LAG’ens udviklingsstrategi

og kommunernes landdistriktsudviklingsstrategier spiller sammen:

Se kort version af strategien i bilag 10

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december

Referat af bestyrelsesseminar, 24�½ januar

Opsamling fra fokusgruppeinterview med

2013

2012

kommuner, 22�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Vi skal lægge os op ad de kommunale landdistriktsudviklingsstrategier – men være

uafhængig af kommunerne.

Det er oplagt at kommunerne bringer egne planer og udviklingsstrategier ind og i spil

i forhold til LAG-strategien, så der bliver mest muligt samspil og synergi.

Dette taler for et tæt og ligeværdigt samarbejde imellem kommuner og LAG i den

kommende periode�½ Med fokusinterviewet med kommunerne, samt initieringen af et

årligt møde med de fem kommuners borgmestre, er der taget initiativ til dette�½

Udviklingsstrategien for den nye LAG ligger som nævnt allerede til godkendelse i Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter�½ Vision, mål, SWOT-analyse m�½m�½, der ligger til

grund for denne, kan ses af bilag 8 – sammenfatning af bestyrelsesworkshop 7�½ okto-

ber 2014�½

Projekter

Udvikling Nordvestsjælland har i programperioden givet tilskud til 127 projekter inden

for strategiens indsatsområder�½ Generelt har bestyrelsen oplevet det som en stor sty-

rke, at LAG’en kan støtte projekter, der ikke kan støttes af andre�½

Det har fra periodens start været åbenlyst, at det har været en udfordring at mo-

bilisere projekter, der kunne komme i betragtning til fiskeriudviklingsmidler. Derfor

gennemførte bestyrelsen i samarbejde med Landudvikling Slagelse og Småøernes

Aktionsgruppe et forundersøgelsesprojekt, der mundede ud i rapporten ’Lokal fisk til

lokalområdet’�½ LAG’en har derudover indenfor egen drift satset målrettet på at opsøge

og understøtte udvikling af nye projekter via opstart af netværksgruppen Fiskenet-

værket. Indsatsen er mundet ud i flere projekter, realiseret med støtte fra FLAG-

midlerne�½

Projektudvælgelse

Der er i programperioden blevet behandlet ansøgninger i Udvikling Nordvestsjællands

bestyrelse ca�½ 4 gange årligt�½ Det opsøgende arbejde har været af stor betydning for

at potentielle projektholdere får kendskab til LAG-ordningen og tilskyndes til at an-

søge�½ I forhold til den kommende periode kan ideer og kendskab til potentielle projek-

ter og ansøgere blandt andet hentes hos kommunerne og deres netværk�½

Hos både følgegruppe og kommuner er der fokus på at skabe større tværgående

projekter, der binder eksisterende aktiviteter sammen og skaber en samlet identitet i

LAG’en, f�½eks�½ en cykelrute igennem alle fem kommuner�½

I forhold til udvikling og udvælgelse af projekter er det vigtigt at støtte op om det der

opstår, men samtidig at påvirke ud fra en strategisk tænkning, så man udnytter pen-

gene mere og støtter op om de politikker, der er. Et fælles cykelsti-projekt i alle kom-

muner, der samtidig støtter op om tidligere og kommende projekter, og binder dem

sammen, er et eksempel på dette.

10)

11)

12)

13)

14)

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december 2013

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Der kan med fordel laves større samarbejdsprojekter af politisk betydning, f.eks.

kommune – erhvervsråd – virksomhed imellem, f.eks. rekreative/turisme-projekter.

Projekterne kunne desuden have til formål at binde ’gamle’ (LAG-) projekter sammen

og skabe både erhverv og (international) turisme.

Hos de kommunale projektholdere er der stort fokus på, at der ansøges om penge til

at lønne en projektleder/tovholder i projekterne, da oplevelsen er, at det administra-

tive fylder meget�½ Ved projektudvælgelse kan blik for projekternes og tilskuddenes

størrelse af samme grund være relevant:

En nedre grænse for hvor små penge, der bliver uddelt, blev foreslået, da projektstør-

relsen skal stå mål med den indsats det er at søge og afrapportere LAG-midlerne (det

kræver tid, økonomisk kredit, politisk velvilje osv.).

Et andet opmærksomhedspunkt er, at både projektholdere, kommunerepræsentanter

og LAG har fokus den efterfølgende drift, og på at sikre, at projekterne består ud over

den formelle projektperiode�½

Projektudvikling

Vores fornemste opgave er at skabe liv ’derude’, og at få fat i og støtte op om de

bedst mulige projekter. Vi skal være fødselshjælpere.

Fokus på projektudvikling er væsentlig både før og efter ansøgning til LAG�½ Desuden

anser Udvikling Nordvestsjællands bestyrelse det for vigtigt, at iværksættelse af for-

projekter, der kan gøde jorden, prioriteres�½

På bestyrelsesseminar i 2012 havde bestyrelsen fokus på at komme tættere på pro-

jekterne og dermed bidrage med sparring og faglig indsigt�½ Bl�½a�½ blev det besluttet, at

knytte et bestyrelsesmedlem med en opfølgende rolle i forhold til proces og resultat

til kommende projekter�½

Denne ordning har med succes været praktiseret efterføl-

gende�½

Noget lignende foreslås af følgegruppen:

Der kunne etableres en ’mentorordning’, hvor bestyrelsesmedlemmer er mentorer for

projektholdere. Dette kunne tjene til at udvikle projekterne i en god retning og sam-

tidig involvere bestyrelsesmedlemmerne aktivt og aflaste administrationen. Det ville

desuden skabe relationer og netværk bestyrelse og projektholdere/befolkning imel-

lem.

I overensstemmelse med udviklingsplanen har der i programperioden været afholdt

idéudviklingsværksteder under overskriften ’Fra idé til virkelighed’�½ Fra projektholder-

side opfordres der til også at gøre dette fremover, samt at sætte rammer for idéud-

veksling:

15)

16)

17)

18)

19)

20)

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Referat af bestyrelsesseminar, 24�½ januar 2012

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

LAG’en kan facilitere udviklingsværksteder, hvor ansøgere tidligt i processen får ram-

mer til at skærpe deres projekt og får skabt det fornødne grundlag for ansøgning og

for at bære projektet igennem.

LAG’en kunne i samarbejde med f.eks. kommunerne, regionen og/eller Center for

Landistriktsforskning v. Syddansk Universitet arrangere ’ildsjælekonferencer’, hvor

folk kunne mødes og udveksle ideer.

En anden måde at skabe gensidig inspiration er igennem en projektdatabase:

Det foreslås, at der laves en projektdatabase, hvor ansøgere og projektholdere kan

søge inspiration. Desuden at eksempler på projektbeskrivelser er tilgængelige.

Også kommunerne kan, via deres fundraisere og andre medarbejdere, give ansøgere

hjælp til formulering og/eller kvalitetssikring af ansøgninger�½

Organisation

Oplevelsen hos bestyrelsen har været, at det har været velfungerende at være en stor

LAG, hvilket ønskes videreført i den kommende periode�½ Det har givet mulighed for

en fuldtidsansat programkoordinator, hvor man andre steder har haft en deltidsansat

– f�½eks�½ en delt medarbejder med en kommune�½ Desuden har der været økonomi til at

have en fuldtidssekretær, samt projektansatte i løbet af perioden�½ At have en fuldtids-

ansat programkoordinator har betydet stor selvstændighed for organisationen�½ Dette

opleves som vigtigt, fordi identitet og ansigt udadtil skal være tydeligt for at kunne

tiltrække projekter og samarbejdspartnere�½ Også fremover ønskes det at fastholde

at være en selvstændig enhed med integritet og egen identitet�½ Dog har det store

geografiske område betydet, at koordinator i perioder har været overbebyrdet med

arbejdsopgaver�½ Der kan derfor argumenteres for, at der i den kommende periode an-

sættes to koordinatorer, da området nu er blevet endnu større�½

Modellen med at have LAG og FLAG i samme organisation har kun været en mulighed

i Danmark�½ Ordningen viste sig da også imod slutningen af programperioden, efter

besøg af revisionsretten, svært håndterbar for EU�½ Desuden oplevedes der en mang-

lende opbakning fra ministeriet�½

LEADER arbejdsformen har været et vigtigt pejlemærke for LAG’ens arbejde, og det

opleves af bestyrelsen positivt, at den videreføres i den kommende periode�½

Fysisk ramme

Udvikling Nordvestsjællands sekretariat har i programperioden været placeret i Ka-

lundborg og har været huset af Kalundborg Kommune�½ Først på Kalundborg Rådhus

på Holbækvej fra programperiodens start og frem til juli 2012, herefter hos Udvik-

lingsafdelingen på Hareskovvej indtil programperiodens udløb. Kommunen har stillet

kontorfaciliteter, it-system, økonomisystem, lønadministration og likviditet til rådighed

for LAG’en imod betaling�½ I slutningen af programperioden udgjorde beløbet 25�½000

kr�½ pr�½ år pr�½ kontorplads�½

21)

22)

23)

24)

Opsamling

fra

følgegruppemøde,

18�½

juni

2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Kalundborg Kommune lagde i sidste halvdel af programperioden Udvikling Nordvest-

sjællands regnskabssystem ind i sit eget, hvilket gjorde foreningens økonomi og regn-

skab mindre overskueligt�½ Ordningen gav ikke længere de ønskede og forventelige

fordele – tværtimod har det givet mangler i forhold til de krav, foreningen møder til

dokumentation og til helt almindelig håndtering af økonomi og regnskab�½ Samtidig har

kommunens økonomiafdeling stillet krav om procedurer, der har betydet mere ad-

ministration og spildtid for foreningen�½ Det vurderes derfor, at den nye forening frem-

over selv bør varetage opgaven�½

Tilvejebringelse af likviditet kunne være en begrundelse for fortsat tilknytning til en

kommune, men det anses at være en relativt lille gevinst, vejet op imod de admini-

strative ulemper�½ En løsning i form af lån fra kommunerne, vil være mere håndterbar

for alle parter�½

Desuden er det vigtigt, at omgivelserne ikke opfatter LAG’en som en del af den på-

gældende kommune�½ F�½eks�½ at mailadressen har et selvstændigt ’efternavn’, til for-

skel fra den forgangne periode: @kalundborg�½dk�½ Og der skal være en ligeværdighed

blandt kommunerne, så alle føler ejerskab til LAG�½

Oplevelsen hos Kalundborg Kom-

mune er dog ikke umiddelbart, at samarbejdet har været tættere end med de øvrige

kommuner�½

I forhold til bestyrelsesmøderne anbefales det at gøde ligeværdigheden kommunerne

imellem ved at bestyrelsesmøder holdes på skift i de forskellige kommuner (hos er-

hvervsråd, projektholdere, rådhuse), og at møderne bruges dynamisk til at bringe de

respektive netværk i spil�½

Programkoordinator har især i sidste halvdel af programperioden været meget opsø-

gende og har holdt mange møder ude hos projektholderne�½ Det er vigtigt at LAG’en

også fremover er mobil, og at de fysiske rammer og det daglige arbejde signalerer

mobilitet�½ Evt�½ med fælles arbejdsdage i givende miljøer, og træffetider lokalt�½

Bestyrelse

I overensstemmelse med LAG’ens vedtægter har Udvikling Nordvestsjællands besty-

relse bestået af 17 medlemmer, hvoraf de 5 har været udpeget af hhv�½ de 4 kommun-

er og af regionen�½ De øvrige er blevet valgt på generalforsamlingen, hvoraf 4 medlem-

mer har repræsenteret erhvervslivet, 4 medlemmer har repræsenteret foreningslivet

og 4 medlemmer har repræsenteret borgerne�½ Valgperioden har været 2-årig, og

bestyrelsen er blevet suppleret ved den årlige generalforsamling�½ Der har i nogle

tilfælde været mangel på opstillede suppleanter til bestyrelsen�½

Det opleves vigtigt, at bestyrelsen også fremover sammensættes så bredt og nu-

anceret som muligt, og at dens medlemmer repræsenterer både ’bløde’ og ’hårde’

værdier, herunder at der er erhvervsfolk repræsenteret i bestyrelsen�½ I bestyrelsens

sammensætning og daglige arbejde bør man have blik for at bruge medlemmernes

baglande og netværk�½ Desuden er det væsentligt at kunne tiltrække de rette kapa-

citeter til at stille op til bestyrelsen�½ Dette kan gøres ved at synliggøre, hvad man får

ud af at sidde i LAG-bestyrelsen, og igennem markedsføring af LAG’en og dens arbej-

25)

26)

27)

28)

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december

Opsamling fra fokusgruppeinterview med

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december

2013

kommuner, 22�½ august 2014

2014

2013

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

de�½ Jorden skal gødes løbende, da bestyrelsen suppleres hver år�½

Den rette besty-

relsesrekruttering er en forudsætning for at kunne være professionelle�½

Evt. skal vi have en funktionsbeskrivelse for bestyrelsesmedlemmer, så de ved hvad

de går ind til, og for at gøre det mere attraktivt at sidde i bestyrelsen.

Medarbejdere

Der har i perioden været ansat to forskellige daglige ledere: Den første fra program-

periodens start og frem til årsskiftet 2010-11, den anden frem til 1�½ april 2014�½ En ny

programkoordinator blev ansat i overgangsperioden til den nye LAG, hvor program-

perioden formelt set var afsluttet, men hvor der reelt var (og fortsat er) uafsluttede

projekter�½

Arbejdet som programkoordinator er alsidigt og kræver et bredt spektrum af kompe-

tencer�½ Det anbefales, at man i en kommende periode deler programkoordinatorfunk-

tionen på flere personer, så man derved kan nyde godt af at have flere medarbejder-

profiler til at dække den samlede opgaveportefølje. Dagligt kollegaskab og sparring vil

også være et vigtigt udbytte af dette�½

Desuden anbefales det, at man får løst de lettere driftsopgaver enten ved at samar-

bejde med en kommune eller en anden organisation, eller på timebasis, så man ikke

binder midler til dette i en sekretærstilling�½

Kommunikation

Værdiafklaring er vigtigt (…). Når sekretariat/bestyrelse bliver spurgt om hvad vi

egentlig laver, er det meget mere tydeligt at sige ”Vi skaber arbejdspladser og at-

traktive levevilkår” end at komme med en lang og tør forklaring. - Identitet og ansigt

udadtil skal være tydeligt.

Der er i bestyrelsen blik for, at en grundlæggende værdiafklaring er afgørende for at

kunne kommunikere klart�½ Men også at denne værdiafklaring er en fortløbende og

dialogisk proces:

En måde at opnå værdiafklaring er ved at udvikle vores selvforståelse i dialog med

bestyrelse / medlemskreds / samarbejdspartnere.

Offentlighed/PR

Fokus på synlighed handler, ifølge Udvikling Nordvestsjællands bestyrelse både om at

skabe synlige projekter (fyrtårne), og om at synliggøre de projekter der nu engang

er:

Det er vigtigt at vi iværksætter synlige projekter og gør opmærksom på os selv.

Konkret fysisk fremvisning af resultater skaber engagement og forståelse for organi-

29)

30)

31)

32)

33)

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december 2013

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

sationen/LAG. (…) Vi vil være kendte indenfor det område vi arbejder i.

LAG’en har i hele programperioden haft tilknyttet en journalist/kommunikationskonsu-

lent�½ Journalisten har taget sig af pressearbejde i forbindelse med uddeling af tilskud

til projekter og andre vigtige begivenheder�½ Resultatet af dette arbejde har resulteret

i øget spalteplads i pressen (fra 6�½000 spaltemilimeter i 2008 til 18�½500 spaltemilim-

eter i 2011)�½ Ligeledes er antallet af ansøgninger og foreningsmedlemmer øget i løbet

af programperioden�½ Dette tilskrives også, at man midt i perioden valgte at få lavet

ny hjemmeside, fremfor at bruge den, som ministeriet stillede til rådighed�½ Antallet

af besøgene på siden har været kontinuerligt stigende, også med mange besøgende i

dagtimerne indenfor normal arbejdstid�½ Eksempelvis har de øvrige programkoordina-

torer givet udtryk for, at de brugte siden�½

Oplevelsen i bestyrelsen er da også, at LAG’en er blevet meget mere synlig, men

samtidig at indsatsen kan styrkes yderligere�½ Tilknytning af en journalist vurderes

også fremover at være vigtigt�½

Fra følgegruppens side foreslås det, at LAG’en kan give projektholdere kompetenceud-

vikling i at bruge pressen�½ Netop synligheden af hvilke projekter der udvælges, vil

give en fornemmelse for hvad der støttes og for udmøntning af LAG’ens strategi�½

Oplevelsen blandt projektholderne er, at LAG-ordningen generelt har et negativt ry, og

at historierne om besværet ved at søge p�½t�½ er dominerende�½ Det er derfor vigtigt, at

LAG’en kommunikerer om det der lykkes�½

Dette bekræftes i fokusgruppeinterviewet med kommunerne:

Tilskudsordningen har et blandet ry, og historierne om bureaukrati og lange udbetal-

ingstider er dominerende. Derfor er det vigtigt med klare meldinger fra LAG’en om,

hvad status på projekter er, og hvilken succesrate der er på de støttede projekter, så

man kan følge med og få et realistisk billede af ordningen og dens betydning.

Forslag fra følgegruppen og projektholderne for at øge synligheden af projekter er:

•

Igangværende og realiserede projekter kan synliggøres ved at samarbejde med

f�½eks�½ ’Frivillig fredag’, hvor projekter kan præsenteres�½ Der kunne i tilsagnene

ligge en forpligtelse til at præsentere sit projekt�½

Både projekter og LAG’en kunne synliggøres via de sociale medier. Her kunne det

kommunikeres hvordan det er gået med projekterne til gavn for både synlighed,

muligheden for at følge med i projekterne og udvikling af netværk�½

LAG’ens nyhedsbrev skal være attraktivt, så det bliver læst og ikke drukner i al

anden information�½

34)

35)

36)

37)

38)

39)

40)

41)

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december 2013

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Hos bestyrelsen er et fokuspunkt at blive mere synlige i forbindelse med åbning af

projekter

samt at deltage som oplægsholder på lokalrådsmøder i kommunerne m�½v�½

Synlighed generelt foreslås af projektholderne via en husstandsomdelt folder, men

også igennem de lokale erhvervsforeninger og erhvervsråd (især i forhold til virksom-

heder), kommunen (især i forhold til de frivillige foreninger)�½

Også kommunerne foreslår at markedsføre LAG-ordningen igennem deres kanaler og

at udbrede kendskabet til ordningen i organisationen�½ Evt�½ kan der skabes et fælles

projekt kommunerne imellem til markedsføring af LAG-ordningen�½

Kommunikation og vejledning af ansøgere og projektholdere

Der har i hele programperioden fundet løbende vejledning af ansøgere sted, både

i forhold til LAG/FLAG-midlerne og i forhold til andre fonde og puljer�½ Desuden har

der været vejledt, og afholdt informationsmøder, om regelsæt og udbetalinger�½ Som

nævnt under afsnittet om projektudvikling, har der været afholdt idéudviklingskurser

for potentielle ansøgere�½

I bestyrelsen er holdningen, at kompetenceudvikling af ansøgere også fremover skal

prioriteres højt, f�½eks�½ ved:

•

Kurser, seminarer og netværk i lokalområderne

Nærværende vejledning ude hos ansøger

At hjælpe ansøgere med yderligere fundraising/medfinansiering, f.eks:

• Ansætte fundraiser i samarbejde med kommunerne

•

Bruge kommunens fundraisere

• Give hjælp til selvhjælp

Hos projektholderne har oplevelsen været, at koordinator har spillet en vigtig rolle i

forhold til at lette ansøgningsarbejdet:

Der blev udtrykt stor tilfredshed med kontakten til programkoordinator i processen.

De korte arbejdsgange og at programkoordinator har været nem at få fat på, blev

fremhævet. Det er vigtigt at programkoordinator fungerer som en buffer i forhold til

ministeriet og kan tage ’sværdslagene’.

Som det fremgår opleves ordningen også udfordrende:

Det er vigtigt med ærlighed om udfordringerne ved at søge LAG-midler, så man ved

hvad man går ind til.

Der var ønske om størst mulig viden og gennemsigtighed fra start, samt netværk an-

søgerne imellem, så man kan hjælpe hinanden i processen�½

Der blev foreslået (…) et ’årshjul’ lokalt med informationsmøder, f.eks. efter hver an-

42)

43)

44)

45)

46)

47)

48)

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december 2013

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

søgningsdeadline, hvor der bliver redegjort for vilkårene og processen, og hvor ud-

fordringerne bliver lagt frem. Dette vil spare tid senere, fordi man er forberedt. Det vil

give ”styr på tropperne” og skabe netværk ansøgerne imellem.

Det er dog vigtigt med en balancegang i informationen til ansøgere om ordningens

udfordringer: Man skal hverken stikke ansøgere blår i øjnene eller skræmme kompe-

tente ansøgere væk�½ LAG’en bør screene ansøgere – både i forhold til deres kompe-

tencer og projektets kompleksitet�½ Igennem dialog LAG og kommuner imellem kan

man evt�½ give projektholdere den håndsrækning der gør, at de kan gennemføre et

godt projekt, selv om de har udfordringer med det administrative�½ Med to koordina-

torer i den nye periode vil LAG’en også kunne servicere projektholderne mere�½

Der udtrykkes fra alle sider ønske om, at kontakten til projektholdere og det opsøgen-

de arbejde skal have høj prioritet�½ Regelsæt og ansøgningsprocedure opleves kom-

pliceret af mange, hvilket stiller særlige krav til LAG om formidlingen:

Der skal være opdateret materiale tilgængeligt i et sprog, der er forståeligt for alle,

også foreninger m.fl., der arbejder på frivillig basis, og ikke nødvendigvis er vant til

det administrative.

Og ikke mindst til den programkoordinator, der står for kontakten til projektholderne i

det daglige:

Det er yderst vigtigt med en koordinator der kan vejlede og gøre ordningen

tilgængelig og attraktiv.

Samtidig er kommunerne en oplagt kanal for kontakten til potentielle ansøgere, og

både LAG og kommuner ønsker i den kommende periode samarbejdet udbygget og

afklaret:

Det blev drøftet hvorvidt kommunerne skal assistere projektholdere med at udforme

ansøgninger til LAG. En arbejdsdeling i forhold til de kompetencer og ressourcer, der

er i hhv. LAG og kommuner blev foreslået. Kommunerne skal have et grundlæggende

kendskab og kunne informere ansøgere om ordningen. LAG’en har den specifikke

viden og er hele tiden opdateret og har til opgave at vejlede ansøgerne detaljeret. Et

synspunkt var, at kommunerne kan rådgive om projekternes indhold, men at ansøgn-

ingsformalia hører det under LAG’en at rådgive om. Der var ønske om et analysear-

bejde af hvilke faser og skridt der er i projektudviklings- og ansøgningsprocessen, og

hvem der tager sig af hvad.

Holdningen hos kommunerne er, at kommunerne skal have en forståelse for ordnin-

gen og kunne regelsættet på et lavpraktisk niveau�½

Fra projektholderside ønskes en enkel, kortfattet og synlig formidling af reglerne:

En udførlig manual i punktform blev foreslået, med beskrivelse af krav til ansøgning

og afslutningsregnskab. (…) Det er vigtigt at det materiale og de krav der ligger til at

49)

50)

51)

52)

53)

Opsamling

fra

fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

synliggøre LAG/FLAG tilskuddet er i orden og ligger fast, så det er enkelt at bruge.

Niveauet af vejledning i forhold til selve formuleringen af ansøgningen opleves af pro-

jektholderne som en balancegang:

Vejledning i forhold til formulering af ansøgningen er vigtig. Dog er det væsentligt

ikke at ’nurse’ for meget: Som projektholder skal man kunne ’stå selv’ for at stå dis-

tancen. Processen med at formulere ansøgningen er vigtig for at blive afklaret om sit

projekt. LAG skal ikke puste liv i noget kunstigt.

Medfinansiering og mellemfinansiering

Et vigtigt indsatsområde er tilvejebringelse af rest- og mellemfinansiering i projek-

terne. Her kan LAG’en koble interesser og projekter i de respektive kommuner og

tilvejebringe andre tilskudsmuligheder�½ Desuden kan LAG og kommuner samarbejde

om at ansøge og/eller rådgive om de penge, der mangler�½

Både LAG og kommuner anser samarbejde for vigtigt, for at bringe alle kompetencer i

spil og få større udbytte af LAG-ordningen:

Regelsættet for LAG-midler ligner det for Interreg- og andre EU-midler. Har man først

fod på dette, er det ikke så kompliceret at søge LAG-midlerne. Kompetenceudvikling

er derfor vigtigt for at få glæde af LAG.

Dog er det forskelligt hvordan der arbejdes i de respektive kommuner:

Det blev klart, at der arbejdes forskelligt med fundraising i de forskellige kommuner.

Nogle har en fuldtidsansat fundraiser, andre steder er en decideret fundraiserfunk-

tion noget nyt. Muligheden af en fælles fundraising strategi kommunerne imellem blev

drøftet. Under alle omstændigheder kan man have gavn af at udveksle erfaringer på

området.

Med hensyn til ydelse af kommunal mellemfinansiering vil fælles retningslinjer, og

udveksling af erfaringer med mellemfinansiering, være en hjælp for alle, både LAG,

kommuner og projektholdere

En fælles procedure for mellemfinansiering ved kommunerne af projekter, der ikke

selv har likviditet, blev foreslået. Det vil gøre det enklere, hvis processen er den

samme, uanset hvilken kommune man kommer fra.

Tilvejebringelse af mellemfinansiering bliver sandsynligvis yderligere relevant i den

nye periode, hvor projekterne bliver større�½

Det er vigtigt at projektholderne har en indgang til kommunerne, og at LAG’ens pro-

gramkoordinatorer kender disse indgange.

54)

55)

56)

57)

58)

59)

60)

Opsamling

fra

fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Den kommunale opbakning via medfinansiering kan desuden styrke samarbejdet:

Vi skal styrke kommunernes medansvar for projekterne, eksempelvis ved at de med-

finansierer, i de tilfælde, hvor de har mulighed.

Kommunikation med ministerierne

Oplevelsen er, at ministeriet modarbejder LAG. Der er lange ventetider på henvendel-

ser, og det skaber frustration og vrede, at der ofte er en ny kontaktperson ved hver

henvendelse. Der er et uforståeligt detaljerytteri i forhold til fakturadetaljer m.m. Det

opleves som laveste fællesnævner, og at man mødes med mistro fremfor med en løs-

ningsorienteret indstilling. Det er træls. Bekymringen er dels at pengene bliver ædt op

af administration, og dels at de ikke kommer ud at arbejde, fordi det er for besværligt

at søge dem og få dem udbetalt. Forbedring og synlighed af den lokale LAG nytter

ikke, hvis tingene ikke ændres i ministeriet.

Som det fremgår, opleves en forbedring af kommunikation med ministeriet som af-

gørende for, at få fuldt udbytte af LAG-ordningen:

Der bør gøres noget ved ’udbetalingshelvedet’ – bare det at forstå begrebet ’frivil-

lighedstimer’, og hvordan de indgår i budgettet, er en udfordring for mange.

Især i forbindelse med udbetaling af tilskud, har projektholdere været udfordret:

Den største udfordring har været ansøgningsproceduren til ministeriet, samt den

efterfølgende anmodning om udbetaling af tilskud til projekter osv. Der foreslås mere

kompetence i de lokale områder (LAG) efter at ministeriet har godkendt et projekt.

Dette gælder også fra det kommunale perspektiv:

Det lå alle deltagere meget på sinde at påvirke og ændre sagsgangene i ministeriet,

så man får en mere smidig forvaltning af LAG-midlerne. Det er problematisk at både

behandling af udbetalingssager og projektændringer tager så lang tid, at det kræver

hhv. stor likviditet og is i maven i forhold til tidsplan og bevillingernes udløbsdato.

Også de ’ikke-kommunale’ projektholdere oplever proceduren ved projektændringer

problematiske:

Ved projektændringer har vi oplevet ”skyggesiden” forstået på den måde, at jeres

bagland (ministeriet) som udgangspunkt tager laveste fællesnævner i brug (kontrol

fremfor tillid).

Følgende blev af de kommunale repræsentanter forslået for at ændre tingene i positiv

retning:

61)

62)

63)

64)

65)

66)

Referat af bestyrelsesmøde, 3�½ december

Opsamling fra fokusgruppeinterview med

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni

Opsamling fra fokusgruppeinterview med

2013

projektholdere, 18�½ august 2014

2014

projektholdere, 18�½ august 2014

kommuner, 22�½ august 2014

projektholdere, 18�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

•

(…) en studietur til ministeriet (blev) foreslået, for at give indblik i og forståelse for

arbejdsgangene, samt at få ideer til hvordan problemerne kan elimineres. Det at

få ansigter på hinanden kan forhåbentlig også gøre kommunikation og sagsgange

lettere.

Ministeriets indsigt i hvad der foregår hos LAG’erne ude i landet bør øges ved ek-

sempelvis praktikophold e.l.

Det blev foreslået at påvirke politikerne på Christiansborg via de relevante lokale

politikere, samt at fortsætte det årlige borgmestermøde i regi af LAG’en, som blev

iværksat i 2013.

Det er vigtigt at markere sig kraftigt overfor ændringer af regelsættet med tilba-

gevirkende kraft, sådan som det er sket i den forgangne periode. Dette er ikke

acceptabelt.

•

En mere fleksibel struktur på LAG-ordningen kunne være en mulighed:

Man kunne med fordel argumentere for en opblødning i forvaltningen af LAG-

midlerne, som den der finder sted i Socialfonden, hvor man opererer med f.eks. en

procentdel / ’flat rate’ til administration, uden efterfølgende krav om dokumenta-

tion.

Hen imod slutningen af programperioden er sagsbehandlingstiderne i ministeriet

forbedret væsentligt�½ Udbetalingstiderne er kommet ned på omkring 30 dage, hvor de

tidligere har ligget på mange måneder og helt op til et år�½ Dette er sket efter kraftig

påvirkning igennem medieomtale, talrige henvendelser, foretræde for Landdistriktsud-

valget m�½v.

Det opleves fortsat som en stor mangel, at koordinatorerne ikke er blevet spurgt om

deres oplevelse af hvordan tingene har fungeret og om forslag til tilrettelæggelse af

den nye periode�½ Det er ønskværdigt, at ministeriet opfatter LAG-ordningen som et

samarbejde med et fælles mål.

Netværk

Udvikling Nordvestsjællands bestyrelse har fokus på, at et mangfoldigt netværk

bidrager til udvikling af organisationen og dens selvforståelse:

Vi skal opsøge aktører, der er forskellige fra os, så vi får input, der udfordrer vores

selvforståelse. En konkret ide til dette er en bustur/rundvisning med mange forskel-

lige slags aktører som deltagere, og netværksmøde i bussen.

Desuden er oplevelsen, at netværk og samarbejde generelt med fordel kan styrkes:

•

67)

68)

69)

70)

71)

Samarbejdet med kommuner, region og erhvervsråd skal styrkes yderligere

Netværk og samarbejde med andre LAG’er, nationalt og internationalt skal

Opsamling

Referat fra

fra følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

fra følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

•

prioriteres

Netværk i og til kommunerne, samt til ministerierne, skal styrkes

Et tættere samarbejde med kommunernes landdistriktskoordinatorer, evt. med

fælles arbejdsdage, blev foreslået.

Følgegruppens erhvervsrådsrepræsentant deler denne opfattelse:

Samarbejdet med erhvervsrådene kan med fordel udvikles. Erhvervsrådene

repræsenterer også frivillige foreninger, hvilket kan udnyttes bedre.

Også kommunerne anser netværk som vigtigt – af flere grunde:

Netværk kommunerne imellem, og LAG – kommuner imellem, er en forudsætning for

at kunne udvikle større projekter. Desuden kan netværket bruges til at udvikle enten

en fælles fundraising-strategi og/eller at skabe synergi og udveksling om at udvikle

fundraising-strategier i de enkelte kommuner. (…) Desuden kan temaaftener og ar-

rangementer bringes mere i spil via samarbejde og netværk.

Der var blandt kommunerne ønske om at LAG’en faciliterer et netværk for kom-

munerne, f.eks. med et møde hver 3-4 måned. Et sådant netværk skulle være bredt

og dynamisk med plads til deltagelse af flere og evt. også skiftende medarbejdere fra

hver kommune. Netværket vil være vigtigt for at kunne fastlægge de respektive roller

– både kommunerne imellem, og i forhold til LAG-koordinator.

Der var samtidig opmærksomhed på, at deltagelse kræver, at netværket prioriteres:

Et formaliseret netværk kræver politisk opbakning i kommunerne, hvad enten det er

til at oprette en decideret landdistriktskoordinatorfunktion, eller til at eksisterende

funktioner i kommunen bruger tid på netværket. Kompetenceudvikling og en vis

ensartning er nødvendig.

Fra projektholderside var der forslag om, at LAG’en kunne facilitere netværksgrupper

af projektansøgere, på samme stade i deres proces, a la ’mødregrupper’:

Det kan gøres ved at samle folk tidligt i processen, efter at deres ansøgning er god-

kendt. Her kunne også gives generel information fra LAG’ens side. LAG’en kunne

sammensætte netværksgrupperne ud fra typen af projekter og projektholdere, så folk

ville have gavn af at sparre med hinanden. Det skal være et tilbud – ikke et krav – at

deltage.

Projektholderne ville f.eks. kunne have gavn af hinanden i forhold til:

- Sparring om projekternes videre liv og udvikling efter formel projektafslutning

- Viden om restfinansieringsmuligheder

- Synliggørelse af hinandens projekter / ambassadørvirksomhed

- Konkret samarbejde projekterne imellem

- Sparring om markedsføring

72) Referat fra arbejdsgruppemøde om den kommende periode, 30�½ oktober 2013 og referat fra besty-

relsesmøde, 3�½ december 2013

73) Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

74) Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

75) Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

76) Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014

77) Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Med udgangspunkt i netværksgrupperne kan der evt�½ også iværksættes en men-

torordning�½

En kommentar fra projektholderne i forhold til samarbejdsprojekter var, at større

samarbejdsprojekter er relevante i nogle sammenhænge – ikke i alle�½ Desuden at

samarbejdsprojekter også kan være relevant frivillige foreninger imellem�½

Evalueringskapacitet

Evalueringsprocessen har vist, at der er et behov for en praksis for løbende evaluering

og indsamling af data, og at dette har manglet i den forløbne programperiode�½ Evalu-

eringens spørgeskemaundersøgelse og deltagerbaserede forløb medtages som værdi-

fulde erfaringer i skabelsen af denne praksis�½

Bestyrelsens ønske er at skabe en løbende evalueringspraksis på alle relevante

niveauer i organisationen. Her er det vigtigt at være opmærksom på at skabe den

motivation og de støttesystemer, der gør det attraktivt at evaluere�½ Desuden at skabe

en praksis, der løbende aktiverer og bringer evalueringsresultaterne i spil�½

Fra følgegruppen gøres der opmærksom på, at det at evaluere skal bringes ned på

jorden, og at man skal kunne håndtere, at folk er forskellige�½ Mange vil først skulle

lære, hvad det vil sige at evaluere�½ Derfor er det vigtigt at give folk en forståelse

for, hvilken værdi evaluering giver dem, samt kun at evaluere der hvor det giver

mening�½

Projektholderne kan evt�½ forpligtes på at evaluere løbende og til slut i projektet�½

Her

er det væsentligt, at projektholderne forberedes på at skulle evaluere og fra starten

ved, hvilke spørgsmål de senere vil blive stillet, samt hvilken dokumentation de for-

ventes at indsamle�½

Samtidig skal man være opmærksom på, at evaluering foregår

på forskellig vis hos de enkelte projektholdere, f.eks. igennem daglig refleksion eller

på et årligt møde med alle aktører samlet�½

Det vil være værdifuldt også at følge projekterne efter den formelle projektafslutning,

selv om der opleves udfordringer ved dette:

Det blev foreslået, at man også følger projekter efter den formelle projektafslutning,

så man kender til effekterne på den lange bane og kan synliggøre dem. Det blev

fremført, at overgangen imellem programperioderne vanskeliggør dette. En model

med et mere eller mindre formelt netværksforum med alle tidligere projektholdere

blev foreslået�½

Evaluering bør indskrives som en del af programkoordinators arbejdsopgaver i den

kommende periode, herunder opbyggelse databank, løbende indsamling og registre-

ring af data, samt en praksis for anvendelse og aktivering af de indsamlede data�½

78)

79)

80)

81)

82)

83)

84)

Opsamling

fra

fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

følgegruppemøde, 18�½ juni 2014

følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

følgegruppemøde, 6�½ januar 2015

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Konklusioner og anbefalinger

Økonomi og antal projekter

Udvikling Nordvestsjælland har i programperioden 2007-13 tildelt støtte for i alt 37,6

mio. kr. til i alt 140 projekter. Heraf hører de 127 projekter ind under LAG-ordningen,

og de resterende 13 under FLAG-ordningen�½ Der har især været tildelt støtte indenfor

indsatsområderne Levende landsbyer, Natur- og kulturarven, Helårsturisme, Innova-

tion, opfinderi og entreprenørskab samt Levende fiskerihavne. Det anbefales, at have

øje for denne tendens i den kommende periode – både så den prioriteres, da poten-

tialet her synes at være størst, men også med opmærksomhed på, om andre områder

med fordel kan aktiveres og løftes via LAG-midlerne�½ Igennem målene i strategien for

den kommende periode er der allerede lagt en linje, hvor ovenstående indsatsom-

råder prioriteres�½

Indsatsområdet Unge i lokalområdet har ikke haft det antal projekter man forventede�½

Det kan overvejes at lægge en anden strategi for inddragelse af de unge�½ I strategien

for den kommende periode prioriteres det især at aktivere de unge, ved at sætte in-

novation og entreprenørskab på dagsordenen i forskellige sammenhænge�½

Under FLAG-ordningen er der især tildelt støtte under indsatsområdet Levende fiskeri-

havne�½ I den kommende periode vil visse projekter under dette område fortsat kunne

støttes som turismeprojekter, selvom organisationen ikke kommer til at uddele FLAG-

midler�½

Som det fremgår af rapporten, er der et vist tab, som går tilbage til EU, da de tildelte

tilskud ikke altid bliver udbetalt i fuldt omfang�½ For LAG-midlerne gælder det ca�½ 11%,

for FLAG-midlerne er det endnu uvist, da hovedparten af projekterne ikke er kom-

met til udbetaling endnu�½ Det kan overvejes om dette tab kan mindskes yderligere i

den kommende periode, så flest mulige penge kommer ud at arbejde, f.eks. igennem

kompetenceudvikling af projektholdere, projektoptimering og budgetændringer�½

Opfyldelse af målsætninger: arbejdspladser, aktiviteter, netværk og

inddragede personer

Vi har så vidt muligt undersøgt opfyldning af strategiens målsætninger om at skabe

arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriudviklingsområder.

Selvom materialet ikke kan sige noget fyldestgørende om de opnåede resultater, viser

det dog, at målsætningerne om at skabe 205 arbejdspladser, 155 aktiviteter/tilbud,

71 nye netværk, og at inddrage 1�½230 personer i udviklingsvirksomheden er opfyldt,

og mere til�½ Det kan anbefales at det gode arbejde fortsættes, og at der i den kom-

mende periode indbygges en løbende praksis for evaluering og indsamling af data�½

Strategiens overordnede udformning

Man har i perioden haft en rummelig strategi og haft gode erfaringer med dette�½ Det

anbefales, at der også i den kommende periode lægges en strategi, der bredt kan

rumme projekter der skaber arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikter, og

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

som samtidig udstikker en fælles retning�½ Samtidig anbefales det, at LAG’en samar-

bejder med kommunerne om at løse mere tværgående og basale behov, der løfter

området som helhed�½ Disse opmærksomhedspunkter er tilgodeset i strategien for

2014-20�½

Projektudvælgelse og –udvikling

Der har i perioden været gode erfaringer med udviklingsværksteder for potentielle

projektholdere, hvilket foreslås videreført i den kommende periode�½ I sidste del af

perioden har man indført en praksis, hvor et bestyrelsesmedlem er blevet tilknyttet

projekter, for at bidrage med sparring og faglig indsigt�½ Dette foreslås videreført, som

en mentorordning, der desuden vil skabe netværk imellem bestyrelse og befolkning/

projektholdere�½

Der anbefales opmærksomhed på, at de projekter, der vælges, indbygger den for-

nødne administrative kapacitet i deres projektansøgning�½ Desuden anbefales det, at

der i udvikling og udvælgelse af projekter er fokus på projektets liv efter formel pro-

jektafslutning, og at dette fokus også kan styrkes igennem netværk og videndeling

projektholderne imellem�½

Organisation

Oplevelsen er, at der er store fordele ved at være en stor LAG, da det giver et større

råderum til sekretariatsfunktion og dermed større frihed�½ Desuden giver det er større

område at rekruttere kvalificerede bestyrelsesmedlemmer fra. Derfor har man også

valgt at påvirke den geografiske udpegning af LAG-områder for den kommende peri-

ode, med det resultat, at LAG’en, udover at bestå af de hidtidige kommuner, er blevet

øget med Lejre Kommune�½

Fysisk ramme

Udvikling Nordvestsjælland har i perioden haft til huse hos Kalundborg Kommune�½ Ved

valg af fysisk ramme for den kommende periode anbefales det, at man nøje overvejer

fordele og ulemper ved tilknytning til en af kommunerne�½ Erfaringerne med admini-

stration og kommunikation i den forløbne periode peger i retning af at vælge en selv-

stændig fysisk ramme, uden en særlig tilknytning til en enkelt kommune�½

Bestyrelse og medarbejdere

På baggrund af erfaringerne i 2007-13 er der i den kommende periode et ønske om

at gøre det synligt og attraktivt at sidde i bestyrelsen, for at kunne tiltrække de rette

kræfter, når bestyrelsen skal suppleres�½ Bestyrelsens brede sammensætning og kom-

petencer er en styrke, for at nå ud til de mange forskelligartede projekter�½

Det anbefales, at det i den kommende periode overvejes at ansætte to programkoor-

dinatorer, da programkoordinator i den forløbne periode til tider har været overbebyr-

det med arbejde, og LAG’en geografiske område er blevet endnu større. To forskellige

profiler vil desuden give bedre mulighed for kvalificeret at dække det meget brede

spektrum af arbejdsopgaver, som jobbet som programkoordinator fordrer�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Kommunikation

Der har i perioden været gode erfaringer med en fast tilknytning af en journalist/kom-

munikationskonsulent, hvilket har ført til øget presseomtale perioden igennem�½ Syn-

ligheden af projekters realisering og åbning kan øges yderligere igennem nyhedsbrev,

hjemmeside, sociale medier og projektpræsentationer i forskellige sammenhænge�½

LAG-ordningen kan desuden synliggøres igennem kommunernes og erhvervsrådenes

kanaler�½

Oplevelsen er, at tilskudsordningen til dels har et negativt ry, trods den store mængde

af gennemførte projekter og opnåede resultater�½ Derfor anbefales det, at kommunika-

tionen om hvad status på projekter er, og om det der lykkes, styrkes�½

Vejledning af ansøgere

Erfaringen med programkoordinators tilgængelighed og vejledning har været yderst

positive i perioden�½ Det anbefales, at den tætte kontakt til projektholderne videreføres

i den kommende periode, ligesom de afholdte informationsmøder videreføres og evt�½

suppleres med tilbud om netværksgrupper projektholderne imellem�½ Stor tydelighed

og åbenhed fra start om ordningens regelsæt, inkl�½ udfordringerne, anbefales�½

Medfinansiering og mellemfinansiering

Programkoordinator har i perioden vejledt ansøgerne om restfinansieringen af deres

projekter�½ Det anbefales fortsat at have fokus på dette, og at der i den kommende pe-

riode samarbejdes med kommunerne, der også har kompetencer på dette område�½

Praksis omkring mellemfinansiering af projekter, indtil tilskud kom til udbetaling, har

været varierende i de forskellige kommuner�½ Det anbefales, at der i den kommende

periode laves en fælles procedure for dette i alle kommuner, og at kommunerne så

vidt muligt stiller mellemfinansiering til rådighed. Dette er ofte en forudsætning for, at

projekter kan realiseres

Samarbejde med staten

Samarbejde og kommunikation med ministerierne har i perioden været oplevet som

en udfordring for både LAG’en og projektholderne, især i forhold til projektændringer

og udbetaling af tilskud�½ Det foreslås, at der i den kommende gives mere kompetence

til LAG’en efter projektgodkendelse, og at kommunikationen forbedres i form af mere

dialog og et besøg hos ministeriet, så kendskabet til hinanden øges�½ Desuden kan det

overvejes at opbløde LAG-ordningen, som det sker på andre områder, f�½eks�½ i Social-

fonden�½

Netværk

Udvikling Nordvestsjælland har i perioden indgået i forskellige netværk og sammen-

hænge nationalt og internationalt�½ Det anbefales, at netværksindsatsten styrkes og

bevidstgøres yderligere, og at den nye LAG tager ansvar for at facilitere netværk for

kommunerne og projektholdere�½ Desuden at man holder netværksarrangementer til

synliggørelse af resultater i forbindelse med projektåbninger, guidet rundtur til for-

skellige projekter m�½m�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Evaluering

Som nævnt ovenfor anbefales det at skabe en procedure for løbende evaluering og

indsamling af data�½ Desuden anbefales det at udvikle en model for evaluering af pro-

jekter, der tager hensyn til projektholdernes forskellighed og varierende erfaringer

med at evaluere�½ Et pejlemærke kan være, at gevinsterne ved at evaluere skal være

til stede og bevidstgjorte hos den enkelte, for at give størst mulig anvendelighed og

påvirkning�½ Desuden skal der opbygges en praksis for indsamling, aktivering og anv-

endelse af evalueringsdata i det daglige�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

BILAG

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 1 - Spørgeskema til projektholdere

Projekttitel:

Projektholders navn:

Tlf�½ nr�½:

Mailadresse:

Almennyttigt projekt (sæt x):

Arbejdspladser

Er der skabt nye arbejdspladser som

følge af projektet? Hvis ja, hvor mange?

Er der skabt nye afledte arbejdspladser

som følge af projektet? Hvis ja, hvor

mange?

Hvor mange nye arbejdspladser for-

ventes der at blive skabt, som følge af

projektet?

Har der været andre effekter af projektet

i forhold til beskæftigelse?

Omsætning og finansiering

Hvor stor en øget årlig omsætning er der

genereret, som følge af projektet?

Hvor stor en øget årlig omsætning for-

ventes der at blive genereret, som følge

af projektet?

Hvor stor en finansiering er der rejst fra

andre kilder i tilknytning til projektet?

Nye aktiviteter/tilbud

Hvor mange nye aktiviteter/tilbud er der

skabt, som følge af projektet?

Hvor mange nye aktiviteter/tilbud for-

ventes der at blive skabt, som følge af

projektet?

Er der skabt afledte aktiviteter/tilbud

som følge af projektet?

Har der været andre sideeffekter af pro-

jektet? Hvilke og hvor mange?

Nye netværk

Hvor mange nye netværk er der skabt,

som følge af projektet?

Hvor mange nye netværk forventes der

at blive skabt, som følge af projektet?

Kommune:

Erhvervsprojekt (sæt x):

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Er der etableret andre netværksaktiv-

iteter eller samarbejdsrelationer som

følge af projektet?

Antal involverede personer

Hvor mange personer har været aktivt

involveret i aktiviteten/tilbuddet?

Hvor mange af de involverede personer

er unge under 25 år?

Har projektet tiltrukket nye tilflyttere?

Hvis ja, hvor mange?

Hvor mange nye tilflyttere forventes pro-

jektet at tiltrække?

Har projektet tiltrukket nye turister? Hvis

ja, hvor mange om året?

Hvor mange nye turister årligt forventes

projektet at tiltrække?

Forbedrede levevilkår

Oplever du at levevilkårene i området

er forbedret som følge af indsatsen? Giv

gerne et par eksempler�½

Relation til Udvikling Nordvestsjælland

Er du medlem af foreningen?

Ville du overveje at søge LAG-midler en

anden gang, hvis du stod med et relevant

projekt?

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 2 - Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelse

Der er udsendt spørgeskemaer til 117 projekter. Kun 34 har sendt svar retur. Håbet

har været flere besvarelser, så undersøgelsen kunne bruges til en rimelig dækkende

evaluering af foreningens samlede indsats�½ Med så få svar er dette ikke muligt�½

Undersøgelsen kan dog give et indblik i, hvilke resultater de 34 projekter har givet�½

På den baggrund vil der i det følgende blive sammenlignet med de målsætninger, der

ligger i udviklingsstrategien�½

Projekterne er i undersøgelsen inddelt i to typer: almennyttige projekter i foreninger

kommuner m�½v�½ og erhvervsprojekter i private virksomheder�½

Selvom der kun er 34 besvarelser er det et omfattende materiale, da der er 23

spørgsmål�½ Det samlede resultat er forsøgt præsenteret på en overskuelig måde i

nedenstående skema�½

Skemaet skal læses på følgende måde:

Til højre er der kolonner for henholdsvis almennyttige projekter og projekter i erh-

vervsvirksomheder�½ Øverst fremgår det, at der er svar fra 25 almene projekter og 9

erhvervsprojekter�½ I forhold til selve spørgsmålene, er der f�½eks�½ ved spørgsmål 1,

ved almene projekter, skabt i alt 10 arbejdspladser i 3 projekter�½ Dvs�½ i de øvrige 22

projekter er der ikke skabt nye arbejdspladser�½ De 2 kolonner for hver af de 2 projekt

typer, skal på den måde læses i sammenhæng�½ Ved f�½eks�½ spørgsmål 10 er der svaret

ja i 14 projekter�½ Dvs�½ i de 11 øvrige projekter er dette ikke tilfældet�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Efter at vi har modtaget spørgeskemabesvarelserne, har nogle svar givet grund til at

overveje, om det er korrekt svar, der er givet i forhold til spørgsmålets intension�½ Ikke

mindst giver ovenstående skema, hvor alle svarene er lagt sammen, nogle bemær-

kelsesværdige resultater�½ Ved en sammenligning af antal skabte arbejdspladser og

ekstra omsætning kan den ekstra omsætning f.eks. ikke finansiere den ekstra lønom-

kostning�½

De vigtigste forklaringer er, at nogle af de angivne arbejdspladser ikke er fuldtidsstill-

inger men deltidsstillinger, sæsonarbejde m�½m�½ Desuden kan nogle af svarene være

inkonsekvente, f�½eks�½ ved at der er angivet nye arbejdspladser, men ingen ekstra om-

sætning�½ Et eksempel på dette er en kommune, der har kørt et projekt med involver-

ing af lokale virksomheder�½ Kommunen har fokus på og kender antal nye arbejdsplad-

ser, der er skabt i virksomhederne, men har ikke fokus på eller viden om omsætning i

de enkelte virksomheder�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Endelig skal det nævnes, at såfremt man ikke kender svaret på nogle af spørgsmål-

ene, har man selvfølgelig undladt at svare�½ Og nogle af projekterne er ikke er afsluttet

endnu, derfor kendes svarene på nogle spørgsmål, men endnu ikke på andre�½

Vi skal derfor være meget forsigtige med at sammenligne svarene på tværs af

spørgsmålene�½

Som nævnt er det ikke muligt at sige noget om Udvikling Nordvestsjællands samlede

indsats og resultat ud fra spørgeskemaundersøgelsen, når svarprocenten kun er 30%�½

Men ved en sammenligning af de målsætninger der var og resultatet fra besvarel-

serne, er det muligt at få en fornemmelse af hvor langt man er nået�½

I udviklingsstrategien Midt i Landet er der op til fire forskellige målsætninger, koblet

til forventningerne ved at støtte projekter�½ De fremgår af skemaet herunder�½ De resul-

tater fra spørgeskemaundersøgelsen, der kobles til den enkelte målsætning, er også

med�½

Med hensyn til arbejdspladser var der en målsætning om at skabe 109, resultatet er

205, inkl. allerede oprettede, afledte, forventede og andet. Nogle af tallene er skøn,

men af bare allerede skabte arbejdspladser er der 76�½ Det skal nævnes, at alle ikke er

fuldtidsstillinger�½

Nye aktiviteter og tilbud overstiger langt målsætningen�½ Der bør nok tages forbehold

for, hvordan respondenterne har tolket spørgsmålet. Definitionen på en aktivitet kan

være uklar�½ Men tendensen er klar, der har været rigtig mange nye aktiviteter/tilbud�½

Resultatet for inddragelse af personer i udviklingsprocessen er overvældende�½ Igen

må det siges, at der nok skal ses kritisk på besvarelserne�½ Der er nok ikke sammen-

hæng mellem først definitionen i udviklingsstrategien (hvad menes der helt konkret),

formulering af spørgsmålet i spørgeskema (kunne præciseres) og respondenternes

tolkning af spørgsmålet (kan være afhængig af projekttype)�½ En helt klar tolkning, der

ikke er i overensstemmelse med hensigten, er at nogen har talt antal besøgende med�½

For at tage hensyn til det, er der foretaget et mere realistisk skøn, ud fra vurdering af

de enkelte besvarelser�½ Dette skøn er på 819 personer�½

Nye netværk er der også rigtig mange af. Men igen, definitionen på netværk er ikke

altid entydig�½

Selvom der skal ses kritisk på besvarelserne er det et meget flot resultat i forhold til

målsætningerne�½ Og da der er så få besvarelser, 30%, skal der i teorien ganges med

3�½ Det vil være usikkert at gøre det, så den faktiske opfyldelse af målsætningerne ved

vi ikke meget om�½ Men det kan med sikkerhed siges, at alle mål er opfyldt, og sikkert

langt over�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 3 - Sammenfatning fra følgegruppemøde 1

Opsamling fra følgegruppemøde, 18�½ juni 2014 kl�½15:30 – 17:30, Hareskovvej

14 i Kalundborg�½

Deltagere:

André Nielsen (programkoordinator, Udvikling Nordvestsjælland), Bente

Meehan (Holbæk Kommune), Laila Bregner Carlsen (Kalundborgegnens Erhvervsråd),

Peter Løn Sørensen (projektholder, Æbleværkstedet Nonnetit)�½

Afbud:

Jes Jessen (bestyrelsesmedlem, Udvikling Nordvestsjælland)�½

Facilitator: Mette Dinesen (ekstern konsulent, Muliggjort)

Dagsorden

1�½ Status for evaluering og stiftelse af ny organisation

2�½ Præsentationsrunde + jeres fokus

3�½ Kort gennemgang af evalueringsdesign

4�½ Drøftelse: Evaluering af:

a�½ Organisation

b�½ Projektholderperspektiv

c�½ Kommunesamarbejde

d�½ Evalueringskapacitet

e�½ Andet?

5�½ Tidsplan og næste møde

1�½ Status for evaluering og stiftelse af ny organisation

Mette gjorde rede for evalueringen og dens formål i forhold til processen med at

stifte en ny LAG, suppleret af programkoordinator André Nielsen�½ Stiftende gen-

eralforsamling holdes 25. august 2014, hvor bestyrelsen vælges. Herefter skal

LAG’en godkendes i ministeriet og ny strategi skal udarbejdes og godkendes�½ Det

forventes, at første ansøgningsfrist i den nye programperiode bliver i marts 2015�½

2�½ Præsentationsrunde + jeres fokus

Følgegruppens medlemmer præsenterede sig og gjorde kort rede for deres res-

pektive primære fokus i forhold til evalueringen:

Bente: Samarbejdet med Naturerhvervstyrelsen, og forbedring heraf�½

André: Udviklingsstrategien

Laila: LAG’ens synlighed, gennemsigtighed og deraf følgende troværdighed�½

3�½ Kort gennemgang af evalueringsdesign

Mette gennemgik kort det rundsendte evalueringsdesign�½ Der blev spurgt ind til

hvordan projektholdere til fokusgruppeinterview udvælges�½ Mette gjorde rede for

udvælgelseskriterierne:

a�½ I alt 4 projektholdere

b. En projektholder fra hver kommune - heraf et fiskeprojekt

c�½ Både erhvervsprojekter og almennyttige projekter repræsenteret

d�½ Kommunale projektholdere deltager ikke i denne fokusgruppe

e�½ Mangfoldighed i typen af projekter, så vi får belyst forskellige perspektiver

på hvilken forskel (F)LAG-ordningen gør

f�½ Forskellighed i projekternes størrelse, og i størrelsen af tilskud

g�½ Projekter som ikke umiddelbart var blevet til noget uden LAG/FLAG

h�½ Projektholdere med interesse for udvikling af LAG-ordningen

4�½ Drøftelse af evaluering

Drøftelsen havde til formål at sikre, at kriterier, temaer og spørgsmål i evaluerin-

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

gen er fyldestgørende og meningsfulde, samt at bringe tværgående perspektiver

og drøftelser på bane, der kan integrere de forskellige interesser i organisationen�½

Mette præsenterede mulige temaer for de enkelte dele af evalueringen, der heref-

ter blev drøftet�½ Generelt tilkendegav følgegruppemedlemmerne, at de foreslåede

temaer var fyldestgørende, og foldede herefter udvalgte af de enkelte temaer ud i

en rundbordssamtale�½

a�½ Organisation

Præsenterede temaer:

Organisering

Kommunikation

Bestyrelsessammensætning og –kompetencer

Administrationens kompetencer og fysiske rammer

Netværk og samarbejdspartnere

Strategi, projektudvælgelse og projektudvikling

l�½ Bestyrelsessammensætning

1�½ En blanding af ’bløde’ og ’hårde’ værdier�½ + Erhvervsfolk

2�½ Så bredt og nuanceret som muligt

3. Have blik for medlemmernes bagland/netværk

4�½ Personlige kapaciteter

5�½ Charmeoffensiv: ”hvad får man ud af det?”

6�½ Tiltrække de rigtige via markedsføring (kommuner: web, FB, twitter)

7�½ Gøde jorden løbende for at få de rigtige ind�½ Bestyrelsen suppleres

hvert år�½

ll�½ Bestyrelsesmøder

1�½ Centralt – transporttid – ligeværdighed

2. Holde møder på skift hos bestyrelsesmedlemmer/i kommuner/hos er

hvervsråd/hos projektholdere --> gøre det dynamisk, bringe forskel

lige netværk i spil, holde det i forskellige byer -og bruge det til noget�½

lll�½ Kontorets placering

1�½ Ikke en kommunal afdeling

2�½ Mobilitet: Signalværdi, på besøg hos erhvervsråd, åbne info-møder�½

Eksperimentere, udvikle formen�½

lV�½ Kommunikation

1�½ Opsøgende�½ Kontakt til projektholdere – høj prioritet

2�½ Flyer i let forståeligt sprog�½ Korrektur v�½ udenforstående

3�½ Navn: undgå indforståethed (som f�½eks�½ ’LAG’)

4�½ Tilgængeliggøre eksempler på projektbeskrivelser – hvad et projekt

kan være�½ Lave projektdatabase�½

V�½ Økonomi

1. Ideelt set skal flest mulige penge gå til projekter. Balance imellem

hvad der bruges på økonomi og deles ud til projekterne

2�½ LAG’en skal sørge for at pengene bliver udbetalt

Vl�½ Projektudvælgelse

1�½ Ideer fra kommuner, og kendskab/overblik fra deres netværk

Vll�½ Samarbejde/netværk

1�½ Mere samarbejde med erhvervsråd�½ Erhvervsråd repræsenterer også

frivillige foreninger

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

b�½ Projektholdere

Præsenterede temaer:

Vejledning og støtte

Kompetenceudvikling

Netværk og videndeling

Samarbejdsrelationer

Mulighed for synliggørelse

Kendskab til LAG

Løbende evaluering

l�½ Føl/mentorordning v�½ bestyrelsesmedlemmer

1. en måde at aflaste administrationen og trække mere på bestyrelsen

2�½ Udvikle projekter i en god retning

ll�½ Information

1�½ Informationer om projektuddvælgelse giver en fornemmelse for hvad

der vælges

2�½ Attraktivt nyhedsbrev, så informationerne når frem og bliver læst

lll�½ Partnerskabs-projekter

1�½ Lade kommuner og borgere gøre tingene sammen�½ Lægge mere ud til

borgerne

2�½ Større projekter: kommune – erhvervsråd – virksomhed (f�½eks�½ re

kreative/turisme projekter: Cykelrute, binde ’gamle’ LAG-projekter

sammen / lave ’pakker’ og tiltrække udenlandske turister / temaruter

(”æbleruten”) --> skabe erhverv --> give det politisk betydning)

lV�½ Projektudvikling

1�½ ’Ildsjælekonferencer’ – mødes og udveksle ideer�½ LAG’en i samar-

bejde med regionen, kommunerne eller Syddansk Universitet (Center

for Landdistriktsforskning)

2�½ LAG’en kan facilitere udviklingsværksted�½ Sætte rammer for den nød-

vendige forproces og skabe skarphed tidligt i processen --> det nød-

vendige grundlag for ansøgningen

V�½ Synliggørelse/præsentation

1�½ Samarbejde om ’Frivillig fredag’ m�½ præsentation/synliggørelse af

realiserede/igangværende projekter

2�½ Forpligtelse til som projektholder at præsentere sit projekt

3�½ Give projektholdere kompetenceudvikling i at bruge pressen --> syn

liggørelse + spare penge til annoncering

Vl. Kvalificering af ansøgninger

1�½ Kommuner give hjælp til at skrive/kvalitetssikre ansøgninger

Vll�½ Evaluering

1�½ Stramme dokumentationskravene op og forpligte projektholdere til

både løbende og slutevaluering

2�½ Få evaluering ned på jorden og håndtere folks forskellighed�½ Lære

hvad det er at evaluere

Vlll�½ Økonomi/sagsbehandling

1�½ Kan der gøres noget ved ”udbetalingshelvedet” (bare af begrebet fri-

villighedstimer og hvordan det indgår i budgettet er kompliceret)?

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

c�½ Kommunesamarbejde

Præsenterede temaer:

Koordinering af strategisk indsats

Samarbejde i det daglige

Projekter – udvælgelse og udvikling

LAG’ens fysiske rammer og organisering

Netværk på landdistriktsområdet

Kendskabet til LAG

Løbende evaluering af samarbejde

l. Definere og udvikle hvad samarbejdet kommune og LAG imellem består i

ll�½ Forskelligt hvor meget kommunerne arbejder med frivillige og frivillighed

lll�½ Udbrede kendskabet til LAG i organisationen (kommunerne)

lV�½ LAG kan koble interesser og projekter i de respektive kommuner og

tilvejebringe andre tilskudsmuligheder

V�½ LAG og kommuner kan samarbejde om at søge/rådgive om de penge, der

mangler�½ Stille puljeguides til rådighed�½

d�½ Evalueringskapacitet

Præsenterede temaer:

Motivation (medarbejdere, bestyrelse, projektholdere)

Organisation og ’støttesystemer’ (procedurer, opgavebeskrivelser, dataind-

samling)

Læring og udvikling (brug/aktivering af evalueringer, opsamlinger af refleksion

og læring, fælles sprog om evaluering)

l�½ Få det at evaluere ned på jorden

ll�½ Forklare hvorfor der skal evalueres – hvilken værdi giver det mig?

lll�½ Give folk en forståelse for hvad evaluering er

lV�½ Evaluere der hvor det giver mening

5�½ Tidsplan og næste møde

Følgegruppen indkaldes igen i august-september�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 4 - Sammenfatning fra følgegruppemøde 2

Opsamling fra følgegruppemøde, 6�½ januar 2015 kl�½14 – 16 på Kalundborg

Rådhus�½

Deltagere:

André Nielsen (programkoordinator, Udvikling Nordvestsjælland), Bente

Meehan (Holbæk Kommune), Laila Bregner Carlsen (Kalundborgegnens Erhvervsråd),

Peter Løn Sørensen (projektholder, Æbleværkstedet Nonnetit), Jes Jessen (næstfor-

mand, Udvikling Nordvestsjælland)�½

Facilitator og referent: Mette Dinesen (ekstern konsulent, Muliggjort)

Dagsorden

1�½

Kort redegørelse for evalueringsprocessen siden sidste følgegruppemøde

2�½

Gennemgang og drøftelse af udkast til evalueringsrapport�½ Kommentarer og

justeringsforslag

3�½

Forslag og ideer til evalueringens anvendelse og udbredelse

4�½

Evt�½

1�½ Kort redegørelse for evalueringsprocessen siden sidste følgegruppemøde

Mette gjorde kort rede for evalueringsaktiviteterne siden følgegruppen mødtes

sidst d�½ 18�½ juni 2014�½ Udformning af evaluering og ny strategi har fundet sted

som en sideløbende og integreret proces�½

2�½ Gennemgang og drøftelse af udkast til evalueringsrapporten�½ Kommen-

tarer og justeringsforslag

a�½ Rapporten som helhed

Følgegruppens medlemmer gav udtryk for, at helhedsindtrykket af evaluer-

ingsrapporten var, at den var fyldestgørende, omfattende og læsbar�½

Der blev gjort opmærksom på, at evalueringen med fordel havde kunnet bru

ges til at påvirke valg af bestyrelsesmedlemmer til den nye LAG i forhold til de

indsatsområder, der har været prioriteret i 2007-13�½ Eksempelvis kunne det

have peget på en større repræsentation af erhvervsfolk, da der har været

mange projekter indenfor Innovation, opfinderi og entreprenørskab. Dette

havde dog krævet, at den havde været færdiggjort tidligere�½

Der blev spurgt til, hvor landbruget er i forhold til LAG’en�½ Der er mange re

striktioner for jordbrugere i forhold til at benytte LAG-ordningen�½ Dette for at

undgå, at landbruget, der har sine egne ordninger, udhuler LAG-ordningen�½

b�½ Antal skabte arbejdspladser

Der blev gjort opmærksom på, at det høje antal af skabte arbejdspladser i

rapporten i forhold til den indsats der er gjort, kan give bagslag, da omfanget

af arbejdspladserne (sæson- og deltidsarbejde m.m.) ikke står klart. Hvilken

type af arbejdspladser der er tale om, nuanceres yderligere i rapporten�½

Det høje tal kan bl�½a�½ skyldes, at spørgsmålene i spørgeskemaet er blevet for

tolket forskelligt af projektholderne�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

c�½ Kommunikation med ministeriet

Det blev foreslået at supplere den nuværende tekst med forslag om at øge

ministeriets indsigt i hvad der foregår hos LAG’erne ude i landet ved eksem

pelvis praktikophold e�½l�½

Her imod slutningen af programperioden er sagsbehandlingstiderne i mini-

steriet forbedret væsentligt�½ Udbetalingstiderne er kommet ned på omkring

30 dage, hvor de tidligere har ligget på mange måneder og helt op til et år�½

Dette er sket efter kraftig påvirkning igennem medieomtale, talrige hen-

vendelser, foretræde for Landdistriktsudvalget m�½v�½

Det opleves fortsat som en stor mangel, at koordinatorerne ikke er blevet

spurgt om deres oplevelse af hvordan tingene har fungeret, og om forslag til

tilrettelæggelse af den nye periode�½ Det er ønskværdigt, at ministeriet opfat

ter LAG-ordningen som et samarbejde med et fælles mål�½

d�½ Vejledning af ansøgere

Balancegangen i informationsniveauet til ansøgere om ordningens udfordring-

er blev drøftet: Man skal hverken stikke ansøgere blår i øjnene, eller

skræmme kompetente ansøgere væk�½

LAG’en bør screene ansøgere – både i forhold til deres kompetencer og pro-

jektets kompleksitet�½ Igennem dialog LAG og kommuner imellem kan man evt�½

give projektholdere den håndsrækning der gør, at de kan gennemføre et godt

projekt selv om de har udfordringer med det administrative�½ Med to koordina-

torer i den nye periode, vil LAG’en også kunne servicere projektholderne

mere�½

e. Mellemfinansiering

Kommunerne bør udveksle erfaringer om modeller for mellemfinansiering.

Tilvejebringelse af mellemfinansiering bliver sandsynligvis yderligere relevant i

den nye periode, hvor projekterne bliver større�½

Det er vigtigt at projektholderne har en indgang til kommunerne, og at

LAG’ens programkoordinatorer kender disse indgange�½

f�½ Evalueringskapacitet

Erfaringerne med hvordan spørgsmålene i en spørgeskemaundersøgelse stilles,

tages med i den nye LAGs ønske om at styrke evalueringskapaciteten�½

Projektholderne kan med fordel forberedes på at skulle evaluere – dvs�½ på

hvilke spørgsmål de senere vil blive stillet og hvilken dokumentation de for

ventes at indsamle�½

Det blev foreslået, at man også følger projekter efter den formelle projektaf-

slutning, så man også kender til effekten af projekterne på den lange bane og

kan synliggøre dem�½ Det blev fremført, at overgangen imellem programperio-

derne vanskeliggør dette�½ En model med et mere eller mindre formelt net-

værksforum med alle tidligere projektholdere blev foreslået�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

g�½ Konklusioner og anbefalinger

Det blev foreslået her at nævne bestyrelsens brede sammensætning og kom-

petencer som en gevinst i forhold til at nå så bredt ud til forskelligartede pro-

jekter, som det har været tilfældet�½ Dette også i kraft af, at man har haft så

stort et LAG-område at rekruttere bestyrelsesmedlemmer fra�½

h�½ Kort sammenfatning

Det blev foreslået at indføje Natur og kulturarv blandt de prioriterede indsats-

områder i den første ’bullet’�½

Det blev foreslået at nævne erfaringerne med unge-indsatsten i sammenfat-

ningen

3�½ Forslag og ideer til evalueringens anvendelse og udbredelse

Det blev foreslået, at distribuere evalueringens pixi-udgave til kommunernes frivillig-

centre, frivillighedskoordinatorer, kultur- og fritidsafdelinger, fundraisere m�½m�½,

erhvervsråd og biblioteker�½

Artikler i erhvervsrådenes blade (Det Ny Magasin m.fl.) blev foreslået.

4�½ Evt�½

Referat bliver rundsendt til godkendelse i følgegruppen, med frist for kommentarer

senest 7�½ januar�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 5 - Interviewguides til fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview med udvalgte projektholdere

Formål:

• At indsamle viden om projektholdernes oplevelser af programperioden 2007-13�½

• At bringe projektholdernes erfaringer og ideer i spil mhp�½ programperioden 2014-

20�½

Indledende telefonscreening – projektholdere

1. Hvad oplever du fra dit projektholderperspektiv vil være det vigtigste at drøfte

i forhold til at evaluere og forbedre LAG-ordningen?

2�½ Vil det være relevant for dig at snakke ud fra følgende temaer:

a�½ Vejledning, hjælp og støtte fra LAG

b�½ Mulighederne for kompetenceudvikling – at blive rustet til at være projekt-

holder

c�½ Netværk, erfarings- og videndeling projektholderne imellem

d�½ Samarbejdsrelationer med kommuner, erhvervsråd, andre projektholdere,

internationalt m�½m�½

e�½ Mulighederne for at synliggøre sine projekter

f�½ Kendskabet til LAG, dens formål og strategi – LAG’ens synlighed

g�½ Evalueringskultur (motivation, rammer, læring)

Selve fokusgruppeinterviewet tilrettelægges på baggrund af telefonscreeningen�½

Kriterier for udvælgelse af projektholdere:

•

I alt 4 projektholdere

En projektholder fra hver kommune - heraf et fiskeprojekt

Både erhvervsprojekter og almennyttige projekter repræsenteret

Kommunale projektholdere deltager ikke i denne fokusgruppe

Mangfoldighed i typen af projekter, så vi får belyst forskellige perspektiver på

hvilken forskel (F)LAG-ordningen gør

Forskellighed i projekternes størrelse, og i størrelsen af tilskud

Projekter som ikke umiddelbart var blevet til noget uden LAG/FLAG

Projektholdere med interesse for udvikling af LAG-ordningen

Fokusgruppeinterview med kommunerne

Formål:

• At indsamle viden om kommunernes oplevelse af LAG-ordningen i 2007-13�½

• At bringe kommunernes erfaringer og ideer i spil i forhold til hvordan samarbejdet

med kommuner, og kommunerne imellem, kan styrkes i den nye periode 2014-20�½

Indledende telefonscreening til fokusgruppe - kommuner

1. Hvad oplever du fra dit kommunale perspektiv vil være det vigtigste at drøfte i

forhold til at evaluere og forbedre LAG-ordningen?

2�½ Vil det være relevant for dig at snakke ud fra følgende temaer:

a�½ Koordinering af den strategiske indsats i landdistrikterne kommuner og

LAG imellem

b�½ Udvikling og udvælgelse af projekter

c�½ LAG’ens fysiske rammer og organisering

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

d�½ Netværk i, med og imellem kommunerne på landdistriktsområdet

e�½ Kendskabet til LAG, dens formål og strategi – LAG’ens synlighed og

tilgængelighed. Hvordan gøres det mest attraktivt at bruge og ansøge

LAG?

f�½ Evalueringskultur i samarbejdet med kommunerne (motivation, rammer,

læring)

Selve fokusgruppeinterviewet tilrettelægges på baggrund af telefonscreeningen�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 6 - Sammenfatning fra Fokusgruppeinterview med

projektholdere

Opsamling fra fokusgruppeinterview med projektholdere, 18�½ august 2014

kl�½17-19, Hareskovvej 14 i Kalundborg�½

Deltagere:

André Nielsen (programkoordinator, Udvikling Nordvestsjælland), Dan

Bisp (Amfi Vestsjælland, Kalundborg), Eva Hansen (DN Sorø), Sanne Svanholt (Fjord-

land, Holbæk), Joachim Kappel-Boysen (Damkærgård, Odsherred)

Facilitator:

Mette Dinesen (ekstern konsulent, Muliggjort)

Dagsorden

1�½ Velkommen

2�½ Præsentationsrunde + jeres fokus

3�½ Kort om evalueringen og fremtiden for Udvikling Nordvestsjælland

4�½ Drøftelse af relevante temaer, på baggrund af jeres tilbagemeldinger

5�½ Afrunding og tak for i dag

Spørgsmål rundsendt inden mødet:

1. Hvad oplever du fra dit projektholderperspektiv vil være det vigtigste at drøfte

i forhold til at evaluere og forbedre Udvikling Nordvestsjællands støtte-

ordning?

2�½ Vil det være relevant for dig at snakke ud fra følgende temaer? Skriv, om du

oplever temaerne relevante eller ikke, og tilføj gerne temaer, hvis du oplever

at listen med fordel kan suppleres:

a�½ Vejledning, hjælp og støtte fra Udvikling Nordvestsjælland

b�½ Mulighederne for kompetenceudvikling – at blive rustet til at være projekt

holder

c�½ Netværk, erfarings- og videndeling projektholderne imellem

d�½ Samarbejdsrelationer med kommuner, erhvervsråd, andre projektholdere,

internationalt m�½m�½

e�½ Mulighederne for at synliggøre sit projekt

f�½ Kendskabet til Udvikling Nordvestsjælland, støtteordningens synlighed

g�½ Rammer og redskaber til løbende at evaluere og forbedre sit projekt

Ad�½ 1:

Her blev fremhævet:

1�½ Den største udfordring har været ansøgningsproceduren til ministeriet, samt

den efterfølgende anmodning om udbetaling af tilskud til projekter osv�½ Der

foreslås mere kompetence i de lokale områder (LAG) efter at ministeriet har

godkendt et projekt�½

2�½ Ved projektændringer har vi oplevet ”skyggesiden” forstået på den måde at

jeres bagland (ministeriet) som udgangspunkt tager laveste fællesnævner i

brug (kontrol fremfor tillid)

Ad�½ 2:

Alle de nævnte punkter blev i større eller mindre grad fundet relevante for en

drøftelse�½

1�½ Velkommen

Mette takkede for fremmødet og redegjorde for formål med mødet og sammen-

sætningen af deltagere i fokusgruppeinterviewet�½ Da evalueringen også har til

formål at skabe den ønskede forandring i løbet af evalueringsprocessen, deltog

programkoordinator André Nielsen i mødet�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

2�½ Præsentationsrunde + jeres fokus

Deltagerne præsenterede sig selv og deres projekter, samt deres fokus i forhold

til evalueringen:

Dan Bisp: 1) Ministeriets negative involvering�½ 2) Synlighed – vigtigt at vise pro-

jekter frem�½

Sanne Svanholt: Den lange ventetid på slutudbetalingen, hvor man selv må

lægge pengene ud�½

Joachim Kappel-Boysen: Udfordringerne ved projektændringer�½ Godt med en

koordinator, der kan tage sværdslagene�½

Eva Hansen: Systemet er meget stramt i forhold til projektændringer�½ Man skal

være forberedt på at tilskuddet kan blive nedskrevet�½

3�½ Kort om evalueringen og fremtiden for Udvikling Nordvestsjælland

Mette redegjorde for den kommende proces med generalforsamling, stiftelse af

ny organisation, strategiproces og godkendelse i ministeriet�½ I den kommende

periode kommer LAG’en også til at omfatte Lejre Kommune�½

4�½ Drøftelse af relevante temaer

a�½ Vejledning, hjælp og støtte fra Udvikling Nordvestsjælland

Der blev udtrykt stor tilfredshed med kontakten til programkoordinator i pro-

cessen�½ De korte arbejdsgange og at programkoordinator har været nem at få

fat på, blev fremhævet�½ Det er vigtigt at programkoordinator fungerer som en

buffer i forhold til ministeriet og kan tage ’sværdslagene’�½

Det er vigtigt med ærlighed om udfordringerne ved at søge LAG-midler, så

man ved hvad man går ind til�½

En udførlig manual i punktform blev foreslået, med beskrivelse af krav til an-

søgning og afslutningsregnskab�½

Oplevelsen er, at ministeriet modarbejder LAG�½ Der er lange ventetider på

henvendelser, og det skaber frustration og vrede, at der ofte er en ny kontak-

tperson ved hver henvendelse�½ Der er et uforståeligt detaljerytteri i forhold

til fakturadetaljer m�½m�½ Det opleves som laveste fællesnævner, og at man

mødes med mistro fremfor med en løsningsorienteret indstilling�½ Det er træls�½

Bekymringen er dels at pengene bliver ædt op af administration, og dels at de

ikke kommer ud at arbejde, fordi det er for besværligt at søge dem og få dem

udbetalt�½ Forbedring og synlighed af den lokale LAG nytter ikke, hvis tingene

ikke ændres i ministeriet�½

Oplevelsen er, at LAG-ordningen har et negativt ry, og at historierne om bes-

været ved at søge er dominerende�½ Det er derfor vigtigt, at LAG’en kommuni-

kerer om det der lykkes�½

Det blev foreslået at beslutte et ’årshjul’ lokalt med informationsmøder, f�½eks�½

efter hver ansøgningsdeadline, hvor der bliver redegjort for vilkårene og pro-

cessen, og hvor udfordringerne bliver lagt frem�½ Dette vil spare tid senere,

fordi man er forberedt�½ Det vil give ”styr på tropperne” og skabe netværk an-

søgerne imellem�½

Vejledning i forhold til formulering af ansøgningen er vigtig�½ Dog er det

væsentligt ikke at ’nurse’ for meget: Som projektholder skal man kunne ’stå

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

selv’ for at stå distancen�½ Processen med at formulere ansøgningen er vigtig

for at blive afklaret om sit projekt�½ LAG skal ikke puste liv i noget kunstigt�½

b�½ Mulighederne for kompetenceudvikling – at blive rustet til at være

projektholder

Punktet blev ikke drøftet særskilt, se under de øvrige punkter�½

c�½ Netværk, erfarings- og videndeling projektholderne imellem

LAG kunne med fordel facilitere netværksgrupper af projektansøgerne, der er

på samme stade, a la ’mødregrupper’�½ Det kan gøres ved at samle folk tidligt i

processen, efter at deres ansøgning er godkendt. Her kunne også gives gener-

el information fra LAG’ens side�½ LAG’en kunne sammensætte netværksgrup-

perne ud fra typen af projekter og projektholdere, så folk ville have gavn af at

sparre med hinanden�½ Det skal være et tilbud – ikke et krav – at deltage�½

Projektholderne ville f�½eks�½ kunne have gavn af hinanden i forhold til:

- Sparring om projekternes videre liv og udvikling efter formel projektafs-

lutning

- Viden om restfinansieringsmuligheder

- Synliggørelse af hinandens projekter / ambassadørvirksomhed

- Konkret samarbejde projekterne imellem

- Sparring om markedsføring

d�½ Samarbejdsrelationer med kommuner, erhvervsråd, andre projekt-

holdere, internationalt m�½m�½

Større samarbejdsprojekter er relevante i nogen sammenhænge – ikke i alle�½

Samarbejdsprojekter kunne også være relevant frivillige foreninger imellem�½

e�½ Mulighederne for at synliggøre sit projekt

Netværksgrupperne kunne bruges til synliggørelse af projekter ved at man

bliver ambassadører for hinanden, når kendskabet til hinandens projekter

øges�½

LAG’en kunne opfordre projektholderne til at lave pressearbejde og stille en

kortfattet ’manual’ til rådighed, samt evt�½ tilbyde et lynkursus�½ Desuden kunne

LAG’en henvise til relevante online-værktøjer som f�½eks�½ MyPressWire Acad-

emy�½

f�½ Kendskabet til Udvikling Nordvestsjælland, støtteordningens syn-

lighed

Det er vigtigt at det materiale og de krav der ligger til at synliggøre LAG/FLAG

tilskuddet er i orden og ligger fast, så det er enkelt at bruge�½

LAG’en kunne muliggøre projektpræsentationer i forskellige sammenhænge,

hvilket vil inspirere andre�½

Både projekter og LAG’en kunne synliggøres via de sociale medier. Her kunne

det kommunikeres hvordan det er gået med projekterne til gavn for både syn-

lighed, muligheden for at følge med i projekterne og udvikling af netværk�½

Synlighed foreslås via: en husstandsomdelt folder (evt�½ for dyr), de nationale

medier, de gratis medier, de lokale erhvervsforeninger og erhvervsråd (især i

forhold til virksomheder), kommunen (især i forhold til de frivillige foreninger)

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

g�½ Rammer og redskaber til løbende at evaluere og forbedre sit pro-

jekt

Evaluering foregår på forskellig vis hos de enkelte projektholdere, f�½eks�½ ig-

ennem daglig refleksion eller på et årligt møde med alle aktører samlet.

LAG’en kan informere om mulige veje til at få rådgivning og sparring�½

LAG’en kan iværksætte en mentorordning – evt�½ med udgangspunkt i netvær-

ket, beskrevet under punkt c�½

5�½ Afrunding og tak for i dag

Mette opsummerede hvad der var blevet drøftet og mødedeltagerne supplerede�½

Referat af mødet vil blive rundsendt til kommentering snarest�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 7 - Sammenfatning fra fokusgruppeinterview med

kommunerepræsentanter

Opsamling fra fokusgruppeinterview med kommuner, 22�½ august 2014 kl�½10-

12, Holbækvej 141B i Kalundborg�½

Deltagere:

Maria Singerholm (Kalundborg Kommune), Nina Lemkow (Odsherred

Kommune), Jørgen Grubbe (Holbæk Kommune), Bente Kjeldal Jensen og Tanja Jør-

gensen (Sorø Kommune), Bodil Nissen og Grethe Saabye (Lejre Kommune), André

Nielsen (programkoordinator, Udvikling Nordvestsjælland)�½

Facilitator:

Mette Dinesen (ekstern konsulent, Muliggjort)

Dagsorden

6�½ Velkommen

7�½ Præsentationsrunde

8�½ Kort om evalueringen og fremtiden for Udvikling Nordvestsjælland

9�½ Drøftelse af relevante temaer

10�½ Afrunding og tak for i dag

Spørgsmål rundsendt inden mødet:

1. Hvad oplever du vil være det vigtigste at drøfte i forhold til at evaluere og

forbedre LAG-ordningen?

2�½ Vil det være relevant for dig at snakke ud fra følgende temaer? Skriv, om du

oplever temaerne relevante eller ikke, og tilføj gerne temaer, hvis du oplever

at listen med fordel kan suppleres:

a�½ Koordinering af den strategiske indsats, kommuner og LAG imellem

b�½ Udvikling og udvælgelse af projekter

c�½ LAG’ens fysiske rammer og organisering

d�½ Netværk i, med og imellem kommunerne på landdistriktsområdet

e�½ Kendskabet til LAG, dens formål og strategi – LAG’ens synlighed og

tilgængelighed. Hvordan gøres det mest attraktivt at bruge og ansøge LAG?

f�½ Løbende evalueringskultur som del af samarbejdet med kommunerne (mo-

tivation, rammer, læring)

Ad�½ 1:

Her blev forud for mødet fremhævet:

3�½ Opklaring af formalia om hvordan den nye LAG stiftes, hvem der tager initia-

tivet og hvordan strategien udarbejdes, samt hvad kommunernes rolle og råde-

rum er. Desuden finansieringen af det nye sekretariat.

4�½ Det er et problem at der går meget lang tid fra afrapportering til staten ud-

betaler støtten�½ Problemet er størst for de små foreninger, der ikke har midler til

at lægge penge ud, og slet ikke i en lang periode�½

5�½ Ønske om koordinering af den strategiske indsats kommuner og LAG imellem�½

Tættere kobling og videndeling imellem kommunernes planstrategi og LAG’ens

udviklingsplaner for at skabe synergi til gavn for borgerne�½ LAG’en kan lægge sig

mere op ad kommunernes gode udviklingsstrategier�½

6�½ Fokus på det arbejde der gøres i vækstforum�½

7�½ Fokus på projekternes effekter, når de er afsluttede�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

8�½ Etablering af netværk landdistriktsmedarbejderne imellem, i kommuner og

LAG�½

9�½ Temadage/workshops arrangeret i samarbejde med den enkelte kommune�½

Ad�½ 2:

Her blev især punkt a, b, d og e umiddelbart fundet mest interessante.

6�½ Velkommen

Mette bød velkommen og redegjorde kort for mødets og evalueringens formål�½ Evalu-

eringen har både til formål at dokumentere hvordan det er gået i den forgangne

periode og at igangsætte den ønskede forandring i forhold til den kommende periode�½

Derfor er håbet, at man ved at mødes nu får skabt netværk og viden, der kan være

med til at bringe den nye LAG godt fra start�½ Programkoordinator André Nielsen del-

tog for at blive delagtiggjort i viden, ideer og ønsker fra mødedeltagerne, og desuden

for at kunne besvare nogle af de konkrete spørgsmål i forhold til LAG’ens stiftelse og

organisering�½

7�½ Præsentationsrunde

Nina Lemkow, projektleder, Odsherred Kommune: Tidligere bestyrelsesmedlem og

medlem af forretningsudvalget i Udvikling Nordvestsjælland�½ Desuden projektleder for

Geopark Odsherred, der er støttet af LAG-midler�½

Bente Kjeldal Jensen, landinspektør, Sorø Kommune: Stedfortræder for Line Folsted

Kallehauge, byplanlægger, der sidder med strategi og helhedsplaner og fremover er

kontaktperson på LAG-ordningen for Sorø Kommune�½

Tanja Jørgensen, fundraiser, Sorø Kommune: Arbejder med strategisk fundraising som

et nyt område i Sorø Kommune og vil have fokus på LAG-ordningen sammen med

Line Kallehauge�½

Jørgen Grubbe, fundraiser, Holbæk Kommune: Har koordinering af LAG-midler i Hol-

bæk som ansvarsområde. Har rejst LAG-midler til Brorfelde.

Grethe Saabye, politiker, Lejre Kommune: Har fokus på at mobilisere ildsjælene i

forhold til at få LAG-midlerne i spil�½

Bodil Nissen, kommuneplanlægger, Lejre Kommune: Sidder med planstrategi og kom-

muneplan i Lejre�½

Maria Singerholm, landdistriktskoordinator i Kalundborg Kommune og involveret i pro-

jektet Røsnæs Rundt, der er støttet af LAG- og FLAG-midler�½

André Nielsen: Programkoordinator i Udvikling Nordvestsjælland siden marts 2014�½

8�½ Kort om evalueringen og fremtiden for Udvikling Nordvestsjælland

Mette og André redegjorde kort for den igangværende proces med stiftelse af en ny

LAG:

Der er informationsmøde og generalforsamling d�½ 25�½ august, hvor den nye LAG stiftes

som forening, og hvor bestyrelsen vælges. Herefter vil bestyrelsen udarbejde LAG’ens

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

strategi�½ Strategien bliver sendt i høring hos kommunerne og regionen, hvorefter den

skal godkendes i ministeriet�½ Første ansøgningsfrist bliver sandsynligvis i marts 2015�½

Generelt er LAG’ernes geografiske områder større i denne periode, og ønsket fra min-

isteriet er desuden at støtte flere større og tværgående projekter. LAG’ens finansiering

kommer til at ligge på op til 50% af projekternes udgifter�½

Bekendtgørelsen er netop kommet, og André rundsender til mødedeltagerne efter

mødet�½

9�½ Drøftelse af relevante temaer

Udover de på forhånd rundsendte temaer var der ønske om at drøfte ministeriets

rolle�½ Desuden blev samarbejde om fundraising drøftet særskilt�½

a�½

Koordinering af den strategiske indsats, kommuner og LAG imellem

Det er oplagt at kommunerne bringer egne planer og udviklingsstrategier ind og i

spil i forhold til LAG-strategien, så der bliver mest muligt samspil og synergi�½ Det

er vigtigt at finde ud af hvilke roller hhv. kommuner og LAG skal have, på baggr-

und af en analyse af de kompetencer, der findes de respektive steder.

Der skal være tilstrækkelig synergi i LAG-strategien til at den både giver plads til

forskellighed og samtidig udstikker en fælles retning�½ Det blev drøftet hvorvidt

man skal have en strategi med en fokuseret indsats, der giver større koordiner-

ing, eller om man skal have en mere bred og rummelig strategi�½ Erfaringen fra

den foregående periode er, at forskelligheden godt har kunnet rummes i strat-

egien og de temaer, den har indeholdt�½

Et forslag var at bruge en større pulje på ét fælles langsigtet projekt. Det er fint

med mindre projekter, men basis skal være i orden, og det kunne gøres ved at

skabe et større projekt til f�½eks�½ it-infrastruktur og hjælpe indsatserne på det

område�½ I forbindelse med iværksættelse af et større fælles projekt vil det være

vigtigt at aktivere ildsjælene omkring det og koble til de eksisterende aktiviteter,

aktører og projekter�½

b�½

Udvikling og udvælgelse af projekter

I forhold til udvikling og udvælgelse af projekter er det vigtigt at støtte op om

det der opstår, men samtidig at påvirke ud fra en strategisk tænkning, så man

udnytter pengene mere og støtter op om de politikker, der er�½ Et fælles cykelsti-

projekt i alle kommuner, der samtidig støtter op om tidligere og kommende pro-

jekter, og binder dem sammen, er et eksempel på dette�½

Erfaringen i forhold til projekter er, at man altid skal sørge for at søge penge til

en projektkoordinator, da det administrative fylder meget�½

En nedre grænse for hvor små penge, der bliver uddelt blev foreslået, da pro-

jektstørrelsen skal stå mål med den indsats det er at søge og afrapportere LAG-

midlerne (det kræver tid, økonomisk kredit, politisk velvilje osv�½)�½

Det er vigtigt at projektholdere indtænker drift i ansøgningerne og i det hele

taget at have fokus på at sikre, og yde hjælpe til, at projekterne består ud over

den formelle projektperiode�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

c�½

LAG’ens fysiske rammer og organisering

Her blev LAG’ens placering kort drøftet: Selv om Udvikling Nordvestsjælland har

haft til huse hos Kalundborg Kommune er det ikke oplevelsen, at den har haft et

tættere samarbejde med denne kommune, end med de øvrige�½ Det er vigtigt at

der er en ligeværdighed i samarbejdet fremover�½

d�½

Netværk i, med og imellem kommunerne på landdistriktsområdet

Netværk kommunerne imellem, og LAG – kommuner imellem, er en forudsæt-

ning for at kunne udvikle større projekter�½ Desuden kan netværket bruges til at

udvikle enten en fælles fundraising-strategi og/eller at skabe synergi og udveks-

ling om at udvikle fundraising-strategier i de enkelte kommuner�½

Netværket er vigtigt for at kunne fastlægge de respektive roller – både kom-

munerne imellem, og i forhold til LAG-koordinator�½

Temaaftener og arrangementer kan bringes mere i spil via samarbejde og net-

værk�½

Et formaliseret netværk kræver politisk opbakning i kommunerne, hvad enten

det er til at oprette en decideret landdistriktskoordinatorfunktion, eller til at

eksisterende funktioner i kommunen bruger tid på netværket�½ En kompetenceud-

vikling og en vis ensartning er nødvendig�½

Netværket skal være et bredt og dynamisk netværk med plads til deltagelse af

flere og evt. også skiftende medarbejdere fra hver kommune.

Der var ønske om at LAG’en faciliterer et netværk for kommunerne, f�½eks�½ med

et møde hver 3-4 måned�½

e�½

Kendskabet til LAG, dens formål og strategi – LAG’ens synlighed og tilgænge-

lighed. Hvordan gøres det mest attraktivt at bruge og ansøge LAG?

Tilskudsordningen har et blandet ry, og historierne om bureaukrati og lange

udbetalingstider er dominerende�½ Derfor er det vigtigt med klare meldinger fra

LAG’en om hvad status på projekter er, og hvilken succesrate der er på de støt-

tede projekter, så man kan følge med og få et realistisk billede af ordningen og

dens betydning�½

Der skal være opdateret materiale tilgængeligt i et sprog, der er forståeligt for

alle, også foreninger m.fl., der arbejder på frivillig basis, og ikke nødvendigvis er

vant til det administrative�½

Det er yderst vigtigt med en koordinator der kan vejlede og gøre ordningen

tilgængelig og attraktiv�½

Kommunerne kan markedsføre LAG-ordningen igennem deres kanaler�½ Der blev

stillet forslag om at skabe et fælles projekt kommunerne imellem til markeds-

føring af LAG-ordningen�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Kommunerne skal have en forståelse for ordningen og kunne regelsættet på et

lavpraktisk niveau�½ Dette kunne evt�½ gøres via et kort kursus/videndelingsmøde�½

f�½

Løbende evalueringskultur som del af samarbejdet med kommunerne (motiva-

tion, rammer, læring)

Dette punkt blev ikke drøftet�½

g�½

Ministeriets rolle

Det lå alle deltagere meget på sinde at påvirke og ændre sagsgangene i mini-

steriet, så man får en mere smidig forvaltning af LAG-midlerne�½ Det er problem-

atisk at både behandling af udbetalingssager og projektændringer tager så lang

tid, at det kræver hhv�½ stor likviditet og is i maven i forhold til tidsplan og bevil-

lingernes udløbsdato�½

Det blev foreslået at påvirke politikerne på Christiansborg via de relevante lokale

politikere, samt at fortsætte det årlige borgmestermøde i regi af LAG’en, som

blev iværksat i 2013�½

Desuden blev en studietur til ministeriet foreslået, for at give indblik i og for-

ståelse for arbejdsgangene, samt at få ideer til hvordan problemerne kan elimi-

neres�½ Det at få ansigter på hinanden kan forhåbentlig også gøre kommunikation

og sagsgange lettere�½

Det gælder om at finde frem til de rigtige personer i ministeriet, men en ud-

fordring er, at de løbende skiftes ud�½ Oplevelsen er, at det er unge medarbejdere,

der ofte skifter funktion/job�½

Det er vigtigt at markere sig kraftigt overfor ændringer af regelsættet med tilba-

gevirkende kraft, sådan som det er sket i den forgangne periode�½ Dette er ikke

acceptabelt�½

Man kunne med fordel argumentere for en opblødning i forvaltningen af LAG-

midlerne, som den der finder sted i Socialfonden, hvor man opererer med f.eks.

en procentdel / ’flat rate’ til administration, uden efterfølgende krav om doku-

mentation�½

h�½

Samarbejde om fundraising

Det blev klart, at der arbejdes forskelligt med fundraising i de forskellige kom-

muner�½ Nogle har en fuldtidsansat fundraiser, andre steder er en decideret fund-

raiserfunktion noget nyt�½ Muligheden af en fælles fundraising strategi kom-

munerne imellem blev drøftet�½ Under alle omstændigheder kan man have gavn

af at udveksle erfaringer på området�½

Det er afgørende at kende regelsættet�½ Regelsættet for LAG-midler ligner det for

Interreg- og andre EU-midler. Har man først fod på dette, er det ikke så kom-

pliceret at søge LAG-midlerne�½ Kompetenceudvikling er derfor vigtigt for at få

glæde af LAG�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Det blev drøftet hvorvidt kommunerne skal assistere projektholdere med at ud-

forme ansøgninger til LAG�½ En arbejdsdeling i forhold til de kompetencer og res-

sourcer, der er i hhv�½ LAG og kommuner blev foreslået�½ Kommunerne skal have

et grundlæggende kendskab og kunne informere ansøgere om ordningen�½ LAG’en

har den specifikke viden og er hele tiden opdateret og har til opgave at vejlede

ansøgerne detaljeret�½ Et synspunkt var, at kommunerne kan rådgive om projek-

ternes indhold, men at ansøgningsformalia hører det under LAG’en at rådgive

om�½ Der var ønske om et analysearbejde af hvilke faser og skridt der er i projek-

tudviklings- og ansøgningsprocessen, og hvem der tager sig af hvad�½

Reglerne for offentlig medfinansiering blev drøftet. En visualisering af kravene

til finansieringens sammensætning for projekter i den kommende periode blev

efterlyst�½

En fælles procedure for mellemfinansiering ved kommunerne af projekter, der

ikke selv har likviditet, blev foreslået�½ Det vil gøre det enklere, hvis processen er

den samme, uanset hvilken kommune man kommer fra�½

10�½ Afrunding og tak for i dag

Mette opsummerede hvad der var blevet drøftet på mødet�½ Mødedeltagerne sup-

plerede opsamlingen og snakkede videre over frokosten�½

Referat af mødet vil blive rundsendt til kommentering snarest�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 8 - Sammenfatning af workshop med bestyrelsen

for LAG Midt Nordvestsjælland

Opsamling fra bestyrelsesworkshop 7/10-14: SWOT, vision, mål, kerneværdier

SWOT-analyse

Styrker

Naturen og kysten

Fødevarer

Lokale stedbundne fællesskaber

Friluftsliv, turisme og kystturisme

Kunstnerkultur

Stærk kulturhistorie

Iværksætterkultur

Mange aktive seniorer

Muligheder

Spydspidsprojekter/fyrtårne (f�½eks�½

naturparker)

Skabe fælles særkende/identitet

Skabe fælles område med fælles center

Synlig helårsturisme i området som hel-

hed

Tiltrække offentlige arbejdspladser

Skabe et uddannelsescenter

Gøre iværksætteri til del af befolkningens

’mindset’

Udnytte tomme bygninger og forladte

arealer

Svagheder

Mangelfuld infrastruktur (fysisk/digital)

Lavt uddannelsesniveau

Få uddannelsesinstitutioner

Høj gennemsnitsalder

Få kulturelle fyrtårne

Manglende fælles identitet

Forskellige turismesamarbejder

Manglende detailhandel

Tomme bygninger og forladte arealer

Trusler

Affolkning

Udflytning af arbejdspladser fra området

Øgede afstande pga�½ centralisering –

lokal og national

•

Vision

•

Midt-Nordvestsjælland er Københavns kreative baghave, som fastholder og tiltræk-

ker bosætning og turisme igennem

o Lokale fællesskaber

o Aktiv udnyttelse af de stedbundne ressourcer

- natur og friluftsliv

- fødevarer

- mange aktive seniorer

- kunst og design

- kulturhistorie

- tiloversblevne bygninger og arealer

Midt-Nordvestsjælland er udklækningssted for innovative løsninger, der optimerer

levevilkårene og skaber arbejdspladser�½

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

1�½ Udvikling af små og mellemstore virksomheder�½

2�½ Udvikling af turismen (med fokus området som helhed, helårsturisme, fyrtårne og

øget antal overnatninger)�½

3�½ Styrke entreprenørskab og iværksætterkultur (som en integreret del af daginstitu-

tioner, skole og uddannelsessystem)�½

4�½ Styrke områdets identitet og trivsel som grundlag for fastholdelse af, og øget

bosætning�½

Mål

Kerneværdier

Åbenhed

Faglighed

Netværk

Samarbejde

Sammenhængskraft

Sammenhold

Værdiskabende

Nytænkning

Mod

Synlighed

Nærvær

Tilstedeværelse

Proaktiv

•

Gøre værdier til handling igennem:

Strategisk informationsarbejde

Generøsitet

Arbejde på tværs

Koordinators arbejde

Holde møde ude inkl. præsentation. – Indblik i hvad der rør sig

Mod til at træffe beslutninger

Holde hinanden orienteret

Linked-in gruppe

Faglighed ud til projektholderne

Følge projekterne

Sammenhæng til kommunerne

Månedligt nyhedsbrev: ’livet i LAG’en’

Klare kommunikationsveje til de rette interessenter

Bruge egne netværk

Foredrag om den nyeste landdistriktsforskning m�½ offentlig adgang

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 9 - Sammenfatning af værdiseminar med Udvikling

Nordvestsjællands daglige leder

Dato:

1�½ november 2013

Deltagere:

Trine Testmann og Mette Dinesen (facilitator)

Vi indledte med at snakke om hvilke tre ting, der var de vigtigste for dig i en kom-

mende programperiode:

1�½

At der er økonomi til at drive en professionel organisation med mu-

lighed for sparring og åbenhed�½ Nøgleord/værdi:

PROFESSIONALISME

2�½

At der er mulighed for / plads til at være den man er�½ Nøgleord/

værdier:

MANGFOLDIGHED OG FORSKELLIGHED

3�½

At der er LEADER i alle led og at det er muligt at agere i overens-

stemmelse med LEADER-tankegangen�½ Nøgleord/værdier:

IDEALISME OG TROVÆRDIGHED

Dernæst brainstormede vi på hvad de tre punkter indeholdt�½ Som jeg oplevede det,

blev professionalisme omdrejningspunkt for dem alle tre�½

PROFESSIONALISME

• LIGEVÆRDIGHED

o rummelighed – kærlighed – plads

o generøsitet

o gøre noget sammen – trække vejret! – ’synge en sang sammen’

• FAGLIGHED

o rekruttering: faglighed alle steder i organisationen

o klare kommandoveje – og at kende og respektere dem

o uddannelse - kompetenceudvikling

o praktik / bytte job - på alle niveauer

o kende hinandens ressourcer og kompetencer --> skabe gensidig forståelse

• TROVÆRDIGHED

o Selv leve op til de krav man stiller til andre

o Høje standarter for egen faglighed

• DIALOGBASERET

o Åben dør til ’mylderet’

o Samarbejde

o Vilje til dialog

• FOKUS

o Huske vores grundlag – hvad det er, vi er her for

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

• HÅNDTERE VORES GRUNDVILKÅR

o Respekt og forståelse for regelsættet

o Agere i en politisk ledet organisation / demokrati

o Få ting til at glide, selvom man er uenig – vælge sine kampe

o En kernopgave at håndtere bottom-up vs�½ top-down

• Hvordan mestrer vi vores kerneopgave, så vi bevarer idealisme og trovær-

dighed?

• Hvordan håndterer vi grundvilkåret bottom-up vs�½ top-down?

• Hvordan skaber vi LEADER i alle led?

• Ved at skabe dialog, samarbejde og gensidig forståelse igennem f�½eks�½

praktik, invitationer, rundvisninger og ’kaffemøder’�½ Vise dem i stats-

apparatet hvad de er del af�½ Give dem ejerskab til det derude�½ Skabe be-

gejstring�½

TOP DOWN

Staten

Kultur i statsapparatet

SAMARBEJDE

’Mylderet’

LAG

BOTTOM UP

FORSTÅELSE

DIALOG

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Bilag 10 - Strategi for 2007-13 - kort version

Udvikling Nordvestsjælland har udarbejdet en strategi for udvikling af Nordvestsjæl-

lands landdistrikter og fiskeriområder i 2007-2013. Strategien sætter rammer for,

hvorledes Udvikling Nordvestsjælland vil prioritere projekter under Landdistriktspro-

grammet og Fiskeriudviklingsprogrammet�½

Overordnede mål

•

Vi vil en engageret og viljestærk befolkning, der er blevet enige om områdets

kommende udvikling og som i fællesskab er gået i gang med at skabe denne ud-

vikling�½ En befolkning, som i eksisterende eller nye netværker arbejder på at virke-

liggøre lokale idéer, som kan være med til at skabe udvikling og fornyelse i områ-

dets landdistrikter og fiskeriområder.

Vi vil et handlekraftigt område, som bliver tilført arbejdspladser, der gør det muligt

for unge at vende tilbage, og som gør det muligt for ældre at forblive på arbejds-

markedet�½ Et område, som har fået nye aktivitetstilbud, som effektivt fastholder

unge som gamle og som tiltrækker nye tilflyttere og turister.

Vi vil et forbedret og forstærket natur- og kulturmiljø�½ Langs kysterne og inde i

landet�½ Et miljø, hvor der er taget vare på kvaliteten og mangfoldigheden, og hvor

naturen og kulturen står til rådighed året rundt for bofaste og turister�½

•

Landdistriktsprogrammet indsatsområder

•

Levende landsbyer�½

Natur- og kulturarven�½

Lokale kvalitetsprodukter�½

Kunst- og kunsthåndværk�½

Helårsturisme.

Innovation, opfinderi og entreprenørskab.

Unge i lokalsamfundet�½

Fiskeriudviklingsprogrammets indsatsområder

•

Levende fiskerihavne.

Lokale fiskeprodukter.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Henvendelse af 2/2-16 fra LAG Midt-Nordvestsjælland om beskæring af LAG-midler fra 2017

Kontakt

LAG Midt-Nordvestsjællands

sekretariat på

info@udviklingnordvest�½dk

eller telefon: 30 45 93 91