Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 58
Offentligt
1587986_0001.png
Landdistrikts-
udvikling, der
virker
Læring fra Norge og Sverige
Landdistriktsudvikling, der virker
1
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0002.png
Introduktion
Ti overordnede konklusioner
1 Stedsattraktivitet
2 Udviklingskapacitet er afgørende
3 Identitet
4 Målgrupper
5 Typiske fejl
Gode råd fra norske og svenske forskere
Hvad vi har gjort
Litteratur
3
5
8
10
11
13
15
17
18
19
Landdistriktsudvikling, der virker
2
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
Introduktion
Introduktion
Hvad kan vi lære af den norske og svenske
forskning i landdistriktsindsatser?
De socio-økonomiske forskelle vokser
Over hele kloden vokser de større byer, mens de små samfund krymper.
Urbaniseringen er en af tidens mest dominerende kræfter.
I Danmark betyder urbaniseringen, at de socio-økonomiske forskelle
mellem land og by vokser. Befolkningen i landdistrikterne er ældre,
kortere uddannet, har lavere indkomst og en dårligere sundhedstilstand,
end byboerne.
Parallelt er den offentlige service forringet i landdistriktsområderne,
så landdistriktsbefolkningen i dag har et ringere niveau af social- og
sundhedspleje samt offentlig transport.
Trussel mod sammenhængskraften?
Denne udvikling ses af nogle danske forskere som en trussel mod
sammenhængskraften i Danmark på nationalt plan og mod den sociale
og økonomiske bæredygtighed på lokalt plan (Lyck, 2014, Sørensen et
al., 2014).
Andre forskere peger dog på, at livskvaliteten blandt befolkningen i
landdistrikterne er lige så høj som blandt bybefolkningen, og at den
disponible indkomst stiger i landdistrikterne, mens den falder i byerne,
som følge af byernes stigende bolig- og leveomkostninger (Sørensen,
2012, MBBL, 2014).
Aktiv indsats for at ændre demografien
Alders- og indkomstudviklingen i de danske landdistrikter gør imidlertid,
at langt de fleste landdistriktskommuner i dag ser sig tvunget til at
gøre en aktiv indsats for at påvirke den demografiske udvikling i
deres kommune. Der består et spørgsmål om, hvad der er målet for
landdistriktsindsatser. Er det øget tilflytning? Nye erhvervsmuligheder?
Hvad er realistisk, og hvad er muligt?
I de danske landdistrikter er der brug for holdbare svar på, hvordan
kommunerne kan udvikle sig under de betingelser. Hvilke typer af
indsatser og metoder kan skabe ny udviklingskraft i og igangsætte ny
tilflytning til landdistrikterne?
Her i materialet har vi lagt til grund, at et ønsket mål er øget tilflytning,
da det især er indenfor tilflytningsarbejde, der findes norske og svenske
forskningsresultater.
Landdistriktsudvikling, der virker
3
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0004.png
Introduktion
Svenske og norske svar
I vores søsterlande mod nord, Norge og Sverige, har man i langt flere år
end i Danmark, systematisk afprøvet indsatser, og man har undersøgt
og målt på, hvad der har effekt. Selv om de skandinaviske lande har
forskellige strukturelle forhold, forskellig geografi og økonomi, er der
læring at hente i den norske og den svenske forskning, som er brugbar i
Danmark.
I Tænketanken Urban har vi læst den norske og svenske forskning,
og vi har besøgt forskerne bag en række af de mest omfattende
undersøgelser og mest solide resultater. I folderen her og i tre korte film,
som er tilgængelige på www.t-urban.dk, formidles konklusionerne fra
den norske og svenske forskning.
Landdistriktsudvikling, der virker
4
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
Ti overordnede konklusioner
Ti overordnede konklusioner
Hvad siger den norske og svenske forskning?
Før vi kan gå til konklusionerne, er det vigtigt at gøre en bemærkning om,
at selv om dette projekt afsøger generiske løsninger, er der selvfølgelig
forskel på steder, som har betydning for, hvad der er muligt det enkelte
sted.
Konteksten er vigtig
Stedet og konteksten er afgørende for udviklingsmulighederne. Steder,
som ligger nær byregioner med meget udviklingskraft, har muligheder
for at koble sig på storbyernes vækst og tilbyde sig som eksempelvis
bosteder af høj kvalitet og til en lavere pris for pendlere. Mens steder,
som ligger længere væk i højere grad må kunne fungere af egen kraft.
Infrastruktur og opkoblinger til andre steder er derfor afgørende for et
steds potentielle udviklingsretning, og en første analyse, som bør laves,
når man igangsætter en udviklingsstrategi. Det er vigtigt at vide, hvad
der sker i nabokommunerne, og at positionere sig i forhold til det, som
sker andre steder.
Landdistrikterne er i dag i en konkurrencesituation med hinanden,
og flere af de norske og svenske forskere, vi har talt med, siger
samstemmende, at det ikke er alle steder, som kan overleve. Skal et sted
overleve, må det, som igangsættes være unikt, stærkt forankret, og af høj
kvalitet.
No quick fix
Den samlende konklusion lyder, at der ikke findes noget
quick fix,
men
at langsigtet, målrettet og strategisk arbejde, baseret på grundige
analyser og en dyb forståelse af målgrupper, kan skabe positiv udvikling
i landdistrikterne.
Den vigtigste læring fra den norske og svenske forskning og erfaring
er, at de har målinger og evalueringer som belæg for, hvad der virker
og ikke virker. Dernæst er det brugbart, at nordmændene har udviklet
forsknings- og erfaringsbaserede redskaber til landdistriktsudvikling,
som også kan benyttes i Danmark.
Norge er det land i Skandinavien, som har gennemført de største
nationale programmer, og mest systematisk målt på effekterne af
indsatserne. På baggrund af fundene er der udviklet flere redskaber
til brug for landdistriktsudvikling, herunder “Attraktivitetsmodellen” og
“10-Punktsmodellen”. Mere om de to modeller senere.
I Sverige er der desuden forsket både i indsatser, som har effekt og
indsatser, som ikke har. Også her arbejdes med “attraktivitet” som et
centralt begreb.
Landdistriktsudvikling, der virker
5
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
Ti overordnede konklusioner
Ti overordnede konklusioner
1.
Ingen lave hække
Det kan lade sig gøre at skabe positiv udvikling og tilflytning til
landdistrikterne, men det kræver en fokuseret indsats, baseret på
analyse og strategi, og en fastholdelse af udviklingsretningen over en
længere årrække.
Udviklingskapacitet afgørende
Der må være et højt niveau af udviklingskapacitet i kommunen / i
lokalsamfundet for at en positiv udvikling kan lykkes. Udviklingskapacitet
er en samlet sum af fem elementer, der alle bør være på højt niveau:
Udviklingsledelse, udviklingskultur, udviklingskompetencer, tid til
udvikling og økonomi til udvikling. Læs mere i kapitel 2.
Foretag analyser indefra og udefra
Skal udviklingsindsatser lykkes, må de basere sig på grundige analyser
foretaget både med et indefra-blik og et udefra-blik. Analyserne skal
give klarhed over ressourcer, potentialer og udfordringer, målgrupper og
identitet. Udefrablikket er vigtigt, for alle kommuner er i et vist omfang
“hjemmeblinde”. Læs mere i kapitel 3.
Identificer og forstå målgrupper
Skal indsatserne lykkes, må de kobles med grundige målgruppeanalyser,
som ser realistisk på, hvad lokalsamfundet har at tilbyde hvem. Herefter
må man øge de tilbud, som retter sig mod de målgrupper, man ønsker at
tiltrække. Læs mere i kapitel 4.
Øg stedets attraktivitet.
Det er ikke nok at gøre opmærksom på stedets herligheder.
Oplysningskampagner gør ingen forskel. De steder, som er lykkedes
med positiv udvikling, har øget deres attraktivitet. Attraktivitet forstås i
tre dimensioner: attraktivitet for beboere, attraktivitet for erhvervslivet,
attraktivitet for besøgende. Læs mere i kapitel 1.
Bymidtefortætning
De norske småsteder, som er lykkedes med en positiv udvikling,
har arbejdet konsekvent med at gøre de små bykerner mere tætte,
kompakte og attraktive. En tæt og levende bymidte med forskellige
funktioner understøtter bylivet og skaber grundlag for social interaktion.
Eksempelvis er der de steder, som er lykkedes, fastholdt meget
skrappe krav om at beholde den mindre detailhandel i bymidten, bygge
nye etageboliger i bymidten (3-5 etager), anlægge skønne byrum og
promenader, og etablere nye funktioner som kultur- og idrætshuse helt
centralt.
Arbejdspladser må der være
Det er en grundforudsætning for tilflytningsarbejde, at der er jobs. De
svenske og norske forskere siger, at det har en ganske betydelig effekt
at udflytte statslige arbejdspladser, men at man ikke bør placere de
statslige arbejdspladser i de mindste og dårligst fungerende steder. Der
må være en kerne af fungerende byliv med andre tilbud end job for at
en højtuddannet finder det attraktivt at flytte fra byen til et landdistrikt
(fritidstilbud, gode skoler og daginstitutioner, bymiljø, mv.).
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Landdistriktsudvikling, der virker
6
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0007.png
Ti overordnede konklusioner
8.
Identitetsafklaring
Små samfund er i dag i konkurrence med hinanden. Derfor bør man finde
frem til sin unikke identitet og unikke potentialer og lægge det til grund
for en udviklingsstrategi. Hvis alle småsamfund opfører et badeland, øger
ingen af dem deres attraktivitet. Læs mere i kapitel 3.
Klar og unik fortælling og udviklingsretning
Der må etableres en klar fortælling, som er unik, og som kan samle
lokalområdet: Skal indsatserne lykkes, må analyserne udmunde i klare
mål og en klar fortælling, som alle aktører kan samles om, og som alle
indsatser kan rettes mod.
Bred enighed politisk og på tværs af forvaltninger
Skal landdistriktsudvikling lykkes, må mål og indsatser være forankret i
en realistisk, stærk og langsigtet strategi. Der må være bredt ejerskab til
strategien blandt alle centrale aktører i kommune, erhvervsliv og blandt
beboere, og strategien må kunne fastholdes af politikere såvel som af
embedsværket på tværs af forvaltninger.
9.
10.
Landdistriktsudvikling, der virker
7
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0008.png
1 Stedsattraktivitet
Stedsattraktivitet er i dag helt afgørende
for, om et landdistrikt kan igangsætte en
positiv udvikling.
Men uanset hvor attraktivt, et sted er, er
det ikke nok. Attraktiviteten må øges, hvis
der skal skabes effekt.
Attraktivitet som nøglebegreb
Såvel den norske som den svenske forskning
opholder sig indgående ved begrebet attrakti-
vitet. Centralt for begrebet er forståelsen af, at
et sted må være attraktivt for at mennesker får
lyst til at komme på besøg, og for at menne-
sker og virksomheder får lyst til at slå rod der.
Attraktivitet er blevet væsentligt at arbejde
med som begreb i takt med samfundsud-
viklingen de seneste 50 år. Hvor vi engang var
individer og familier, som brugte størstedelen
af vores tid på at arbejde, spise og sove, har
vi i dag mere fritid og stiller krav om, at vi vil
stimuleres og opleve ting, have mulighed for at
deltage i aktiviteter og møde andre.
Et lokalsamfund skal derfor i dag kunne tilbyde
høj kvalitet på en lang række parametre. Bolig
og arbejdsmarked er de to indlysende, men
derudover kommer en række livsstilsbet-
ingede faktorer.
Hvordan vurderer man attraktivitet?
Skal man vurdere et steds attraktivitet, er det
ikke nok at spørge lokale. Man må gå grundigt
til værks og undersøge, hvilke forhold, der
for udenforstående vurderes attraktive og
mindre attraktive, og når man har fastlagt sin
fortælling og sine målgrupper (se nedenfor),
Landdistriktsudvikling, der virker
må man udvikle tilbud, som øger stedets at-
traktivitet for netop disse målgrupper.
Det norske forskningscenter, Telemarksforsk-
ningen, har udviklet en model til at syste-
matisere analysen og vurderingen af et steds
attraktivitet. Modellen har fået navnet Attrakti-
vitetsmodellen.
Modellen opdeler attraktivitet i tre dimension-
er, som alle bør score ganske højt: Attraktivitet
for beboere, for besøgende og for erhvervsliv.
Under disse tre hovedkategorier ligger en
række forhold, som sættes i kausalkæder, der
kan føre til øget attraktivitet i en eller flere af
de tre dimensioner.
Eksempelvis er standarten af de fysiske for-
hold som bygninger, byrum og naturen vigtige
for, om besøgende, beboere og erhvervsliv
finder stedet attraktivt.
Hvad kan Attraktivitetsmodellen bruges til?
Modellen er stærk til at opnå et overblik over
stedets attraktivitet og til at få tænkt hele
vejen rundt om, hvad der skal til for at et sted
opleves attraktivt. Eksempelvis viser model-
len, hvordan “bostedsattraktivitet” handler om
både oplevelseskvalitet og teknisk kvalitet af
arealer og bygninger, om services i et loka-
lområde, og om identitet og stedlig kultur.
8
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0009.png
1 Stedsattraktivitet
Disse kategorier brydes igen op i en mængde
forskellige elementer, som tilsammen udgør
“bostedsattraktivitet”.
Først og fremmest kan modellen bruges til at
gennemføre en analyse af et steds attraktivi-
tet. Hvordan scorer et sted på de forskellige
parametre, som attraktivitet udgøres af? Det
vil sige, at den kan synliggøre, hvis der er
elementer, som scorer meget lavt, og man kan
dermed se, hvad der burde rettes indsatser
mod.
Diskussion af modellen
Kritikere af modellen vurderer, at den base-
rer sig på kvantitative data alene og sætter
lighedstegn mellem øget tilflytning og øget
attraktivitet. Den fanger ikke eksempelvis, om
tilflytterne til et sted, er i beskæftigelse eller ej,
hvilket kan have en ganske stor betydning for
en kommunes vurdering af, om tilflytningen er
positiv eller negativ. I modellens logik er tilflyt-
ning altid udtryk for en øget attraktivitet.
Kritikken betyder dog ikke, at modellen ikke
er relevant eller brugbar. Men det kan være
gavnligt at benytte modellen i sammenhæng
med en kvalitativ vurdering.
Attraktiviteten må øges, hvis der skal opnås
effekt
Knut Vareide, som er en af forskerne bag mo-
dellen, har gennemført mere end 200 analyser
af norske kommuner ud fra Attraktivitetsmod-
ellen. Han siger til Tænketanken Urban, at det
vigtigste at forstå omkring attraktivitet er, at
attraktiviteten må øges, hvis der skal forventes
en effekt.
Uanset hvor attraktivt et sted opleves at være
for dets beboere, er det ikke nok. Problemet
er, at efter et par årtier begynder et steds
attraktivitet at stagnere, og der må nye tiltag til
for at omverdenen oplever stedet som særligt
attraktivt. Selve forandringen er altså en
afgørende kraft, som signalerer, at her er der
positiv udvikling i gang.
Markedsføringskampagner virker ikke
I Sverige har migrationsforsker Thomas Nie-
domysl gennemført et studie, der bakker op
om de norske resultater. Han har sammenlig-
net resultater for alle svenske kommuner, som
har gennemført markedsføringskampagner
for at tiltrække tilflyttere.
Konklusionen er, at markedsføring af et steds
attraktivitet ikke har nogen effekt. Kommuner,
som har gennemført markedsføringskampag-
Landdistriktsudvikling, der virker
ner, der fremviser deres attraktivitet, har ikke
opnået bedre resultater indenfor tilflytning,
end kommuner, som ingenting har gjort.
Det er altså ikke nok at gøre opmærksom på et
steds herlighedsværdi, der må nye indsatser
til, som øger attraktiviteten.
Steder skal tilfredsstille os på flere niveauer
Thomas Niedomysl har på den baggrund
udviklet en model, som viser, at et sted skal
kunne tilbyde flere niveauer af tilfredsstillelse
for mennesker, hvis det skal opleves attraktivt.
Det første niveau er de basale
behov,
som
handler om overlevelse, dvs det skal ek-
sempelvis tilbyde sikre boliger. Oven på det
kommer det moderne menneskes
krav
til ek-
sempelvis en særlig type bolig, stærke skoler
til børnene, bestemte typer af fritidsaktiviteter,
mv. Øverst i pyramiden kommer endelig de
præferencer,
som den enkelte person eller
familie har for en række ting - det man kan
kalde bylivsfaktorer eller livsstilsfaktorer.
Jo højere op i tilfredsstillelsespyramiden et
sted kan byde sig til for den enkelte, jo mere
attraktivt opleves stedet af vedkommende.
Et sted, som kun opfylder de basale nødven-
digheder opleves ikke som attraktivt af mange
danskere i dag. Et sted som opfylder de basale
nødvendigheder OG en række krav, man
kunne have, opleves af nogen som attrak-
tive, men af andre ikke. Skal et sted opleves
attraktivt, må det i dag kunne opfylde både de
basale nødvendigheder, en række krav og en
række præferencer eller livsstilsmuligheder.
Det er her, det bliver vigtigt, at steder både
er attraktive som fysikalitet og som funktion,
og derudover udtrykker en klar og positiv
identitet for specifikke målgrupper. Mere om
identitet og målgrupper nedenfor.
Se mere om Telemarksforskningens
“Attraktivitetsmodel”: https://www.telemarksforsking.
no/fag/tema.asp?gID=REI&t_id=110
Læs konklusionerne fra Thomas Niedomysls ph.d.-
afhandling om sammenhænge mellem migration og
stedsattraktivitet, “Migration and Place Attractiveness”:
http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:168343/
FULLTEXT01.pdf
9
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0010.png
2 Udviklingskapacitet
er afgørende
Landdistrikter må have kompetencerne,
kulturen og kræfterne til udvikling for at
kunne lykkes.
15 norske landdistriktskommuner er
lykkedes
Det norske center for forskning i landdis-
trikternes udvikling, Distriktssenteret, har
gennemført en omfattende undersøgelse af
alle norske kommuners udvikling. Undersø-
gelsen konkluderer, at femten landdistrikts-
kommuner har haft en særlig fremgang og
succes. Herefter har Distriktssenteret un-
dersøgt, hvad de femten succesfulde kom-
muner har til fælles.
Det helt afgørende parameter er stedernes
“udviklingskapacitet”. Distriktssenteret
definerer udviklingskapacitet som summen
af fem komponenter: Udviklingsledelse,
udviklingskompetencer, udviklingskultur, ud-
viklingsøkonomi og tidsressourcer.
De skriver i publikationen “Udviklingskapa-
citet” fra august 2015:
“Studier viser, at kulturen i landdistriktskom-
muner, som lykkes med samfundsudviklingen,
kendetegnes af en organisation med meget
samarbejde, ekstern opmærksomhed og
entreprenørskab. Folk tør tage chancer, og
lederne bliver betragtet som innovatører med
vilje til at tage risici. Der er tydelige spor af en
offensiv udviklingskultur, og aktørerne lægger
mere vægt på tilpasning og fleksibilitet, end på
regler og kontrol.”
Model til vurdering af udviklingskapaciteten
Pointen er, at landdistriktskommuner ikke kan
igangsætte - eller støtte op om - de nødven-
dige udviklingsindsatser, hvis ikke organisa-
tionen selv rummer stærk udviklingskapacitet.
Noget af det første og vigtigste at undersøge
er derfor niveauet af udviklingskapacitet i
kommunen og i lokalsamfundet.
Til det har Distriktssenteret udviklet modellen
“Kapacitetsdiamanten”, der kan gennemføres
som en samtale mellem 6-10 nøglepersoner
over et par timer.
Modellen er en måde til kortlægning af
niveauet for hvert af de fem komponenter,
som tilsammen udgør udviklingskompetence.
Med kortlægningen får kommunen overblik
over, hvor der skal sættes ind, og hvor der
eventuelt er nødvendige kompetencer at
trække på i lokalområdet, udenfor kommunen
selv.
Se mere på http://distriktssenteret.no/stikkord/
utviklingskapasitet
Landdistriktsudvikling, der virker
10
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0011.png
3 Identitet
Hvad gør et sted særligt? Måske endda
så særligt, at flere får lyst til at besøge
det, flytte dertil eller igangsætte en
virksomhed der?
Et sted skal kunne forstås og
kommunikeres, og når man besøger
stedet, skal man intuitivt opleve, hvad der
er stedets identitet.
Ingen flytter til et sort hul
“Ingen flytter til et sort hul”, siger den sven-
ske migrationsforsker Thomas Niedomysl.
Dermed mener han, at der ikke er nogen, som
flytter til et sted, de ikke har nogen viden om
eller noget kendskab til.
Det er blevet vigtigere for steder at have en
klar, stærk og positiv identitet.
Identitet er et komplekst begreb, men det er
blevet tiltagende vigtigt i by- og landdistrikts-
udviklingen som et begreb, der identificerer
kernen i et steds værdier og selvforståelse.
Sagen er dog, at det ikke er nok, at de men-
nesker, som er født og opvokset på stedet, er
bærere af stedets identitet. Hvis ikke iden-
titeten er mærkbar og synlig for besøgende,
har det reelt ingen værdi for udviklingskraften.
Identitet er nødt til at have en indre forankring
og et ydre udtryk, for at det skal have kraft.
Identiteten må være synlig i det fysiske miljø,
i arkitektur og byrum, i brugen af natur og i
funktioner, der findes og etableres.
Pas på “hjemmeblindhed”
Den nordiske forskning viser, at det er vig-
tigt ikke at lade de eksisterende beboere
bestemme og fastlægge et steds identitet.
Det er en pointe, som må forventes at være
kontroversiel, da det naturligt nok er de lokale,
som har ejerskab til stedet og burde kende det
bedst.
Men den identitet, som lokale er bærere af, kan
være etableret i en anden tid, eller under andre
forudsætninger, end de som gælder i dag. Der
kan være et misforhold mellem, hvad de lokale
opfatter som stedets identitet, og hvad den
opleves som af nytilkommere. Stedet kan have
ændret sig over tid, uden de lokale har været
bevidste om det, eller samfundets forandring
og nabostedernes forandring kan være så
omfattende, at det også stiller det konkrete
sted i et nyt lys.
Lokale beboere - og for den sags skyld lokale
erhvervsfolk og lokale embedsmænd og
politikere - er i et vist omfang “hjemmeblinde”,
som forsker Gro Marit Grimsrud fra Bergen
Universitet formulerer det. Dvs de ser noget
andet, end det udefrakommende ser. De loka-
le kan både “se mere end” og “se mindre end”
de lokale.
Landdistriktsudvikling, der virker
11
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0012.png
3 Identitet
Identitetsarbejde som vigtigt element
Udfordringen kan være, at der overses nogle
stærke potentialer for at forny identiteten;
måske overses begrænsninger, der i dag gør
identiteten uinteressant for tilflyttere. Alt det
må på bordet og forhandles, og måske er det
nødvendigt med en smertefuld afvikling eller
afsked med en identitet, som ikke længere
er reel eller realistisk, for at en ny - udformet
på baggrund af stedets reelle potentialer og
udfordringer - kan få lov at vokse frem.
Identitetsarbejde findes der flere bud på, hvor-
dan man kan gøre. I den norske “10-punkts-
modellen”, udviklet af TIBE Samfund, er
“Identitets- og omdømmekortlægning” punkt
syv ud af ti, og dermed indlejret i en fremgangs-
måde, der sætter det ind som en del i en større
udviklingsplan.
Læs mere om bogen “10-punktsmodellen -
Strategisk og kreativ samfunnsutvikling” her:
http://www.tibesamfunn.no/#section0
Landdistriktsudvikling, der virker
12
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0013.png
4 Målgrupper
Den norske og svenske forskning viser,
at det er de færreste kommuner, som tør
arbejde professionelt med målgrupper,
og at de fleste havner i vanetænkning om,
hvem de gerne vil have som tilflyttere.
Problemet er, at alle kæmper om de
samme, og at det slet ikke er sikkert, at de,
man gerne vil have til, er de rette.
Målgruppearbejde er blevet vigtigt
De norske og svenske forskere, hvis arbejde vi
har læst, og som vi har talt med, har alle været
optaget af målgrupper og betydningen af, at
landdistriktskommuner begynder professio-
nelt at forholde sig til målgrupper.
De fleste landdistriktskommuner i Norge og
Sverige kæmper om de samme børnefami-
lier, men der er kun ganske få børnefamilier,
som rent faktisk flytter fra by til land. Og som
afsnittet om attraktivitet viste, skal der ganske
meget til, for at de gør det.
Samtidig kan der være andre målgrupper, som
kan være lettere at få fat i, og som man ikke er
i så hård konkurrence om at få fat på. Der er
derfor god fornuft i at begynde at tænke mere
innovativt og strategisk omkring målgrupper.
Tilbyd noget unikt, som efterspørges af
specifikke målgrupper
Sagen er, at målgruppearbejde er udtryk
for, at tilflytningsarbejde ikke kun handler
om at tiltrække flere skattekroner, men om
at tiltrække udviklingskraft. Som afsnittet
kapitel 2 redegør for, er det en central nøgle til
succesfuld udvikling, at et sted har udviklings-
kapacitet, og til det kræves udviklingskraft,
udviklingskompetencer og udviklingskultur.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvem der tiltræk-
kes, og det kan være en forhindring for at opnå
positive resultater, hvis målgruppearbejdet
ikke gøres ordentligt.
Helt grundlæggende er det vigtige ved mål-
gruppearbejde, at det, som stedet rummer,
tilbyder og udvikler, må passe med noget, som
efterspørges af nogle bestemte målgrupper.
Hvis alle kommuner udformer tilbud af en vis
bredde til børnefamilier - gode boliger, gode
skoler, gode daginstitutioner - så overser man
en profileringsmulighed, der ligger i at gå efter
smallere målgrupper, der har mere specifikke
krav og ønsker, og som man derfor vil kunne
begejstre med attraktive tilbud målrettet dem.
Den nordiske forskning sætter målgruppe-
analysearbejdet som en af de centrale ana-
lyser at gøre indledningsvist, sammen med
analyserne af, hvad stedet rummer af poten-
tialer og identitet. Den overordnede pointe i
landdistriktsudviklingsarbejdet er, at steder
skal turde definere sig selv som mere unikke,
og skal udvikle tilbud og øge attraktiviteten
indenfor felter, hvor de har forspring, udvikle
indsatser, der målrettes specifikke målgrup-
per, og herefter kommunikere det tydeligt til
netop de målgrupper.
Landdistriktsudvikling, der virker
13
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0014.png
4 Målgrupper
De norske resultater
Den norske forskning viser, at resultater
opnås, hvis der gennemføres analyser af,
hvem stedet har noget særligt at tilbyde, at
det derefter defineres klart, hvilke målgrupper
stedet er relevant for, og at der sættes ind
med indsatser, som dels øger de attraktive
tilbud til disse specifikke målgrupper, dels
målretter kommunikationen til disse
målgrupper.
Det er lykkedes for små samfund som Sogn-
dal, Sykkylven og Ulsteinvik, tre småbyer og
tre små kommuner, der alle er gået meget
strategisk og bevidst til udviklingsarbejdet og
har opnået stærke resultater med det, alle-
sammen ved at tilspidse deres identitet,
udvikle tilbud, som forstærker den identitet og
retter sig mod meget specifikke målgrupper.
De tre eksempler udfoldes i filmen “Landdis-
triktsudvikling, der virker 2”, som kan ses på
www.t-urban.dk.
De tre cases beskrives i filmen
“LANDDISTRIKTSUDVIKLING MED EFFEKT:
2; Tre norske kommuner, vi kan lære af”,
tilgængelig på www.t-urban.dk
Landdistriktsudvikling, der virker
14
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0015.png
5 Typiske Fejl
Norsk og svensk forskning viser ikke bare,
hvad der virker, men også hvad der ikke
virker.
Desværre er der en tendens til ofte at
igangsætte noget, som ikke har nogen
effekt.
Typiske fejl kan undgås
Det er nemt at spilde sine penge. Da flere af de
danske landdistriktskommuner ikke er blandt
landets rigeste, kan det være en ide at spejde
til, hvilke tilgange og typer af indsatser, svensk
og norsk forskning har fundet frem til ikke
virker.
Steds-markedsføring har ingen effekt:
En undersøgelse foretaget af alle sven-
ske kommuner viser, at de kommuner,
som alene markedsfører deres sted
som et dejligt sted at bo, arbejde, slå sig
ned, ikke opnår tilflytning eller udvikling
i erhvervslivet. Norsk forskning kan
forklare hvorfor: Det er ikke niveauet af
attraktivitet, der er afgørende for, om et
sted udvikler sig positivt. Det er øgnin-
gen. Der må ske en forandring. Effekten
af attraktivitet klinger af efter 40-50 år.
Så det vigtige er at øge attraktiviteten.
Gør man det, er det udmærket med
markedsføring. Men markedsføring af
det bestående er ikke tilstrækkeligt
Halve løsninger eller slækken på
kvaliteten er en fatal fejl. En af de van-
skelige nødder at knække er, hvordan
man finder finansiering til de indsatser
og tiltag, som man ønsker at igangsætte
for at øge attraktiviteten og igangsætte
Landdistriktsudvikling, der virker
en positiv udvikling og tilflytning. Det kan
derfor ofte ske, at der træffes beslutning
om ambitiøse tiltag, men at budgettet er
så lavt, at løsningen ikke bliver af højeste
kvalitet. Det har vist sig vigtigt, at nye
tiltag gennemføres af højeste kvalitet,
hvis de skal have effekt. Høj kvalitet
signalerer positiv udviklingskraft og har
stor mental betydning og stor betydning
for et steds omdømme
Natur er ikke nok: Mange steder har
attraktiv natur. I dag handler det om
også at have andre typer af tilbud til sine
målgrupper, hvis de skal vælge at flytte
til et sted
Pas på med valg af børnefamilier som
målgruppe: Børnefamilier er typisk den
målgruppe, som landdistrikter ønsker sig
som tilflyttere, men den norske forskning
viser dels, at det er uhensigtsmæs-
sigt, at landdistrikterne kæmper om de
samme, dels at det ikke altid matcher de
tilbud, som kommunen har, og at man
kan komme til at overse mere oplagte
målgrupper
Pas på med at opstille landdistrikterne
som et svar på et stresset liv i byen:
Hvis landdistrikterne holder fast i en
fortælling om, at her kan man slappe
15
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0016.png
5 Typiske Fejl
af og nyde livet, uden byens stress og
jag, risikerer de at få tilflyttere, som ikke
bidrager til lokalsamfundets udvikling.
I stedet er det en stærkere strategi at
vise, hvordan livet i landdistrikterne rum-
mer kvaliteter, som er efterspurgte i et
moderne liv. Det er vigtigt at finde frem
til de unikke salgspointer, som menne-
sker med initiativ og drive ønsker sig
Pas på med at kopiere noget, som har
virket andre steder. Hvis man forsøger at
gentage en kommunes succes med et
badeland eller et akvarium som attrak-
tion, er ideen ikke længere unik, og ef-
fekten vil være ringe. Gør i stedet noget
unikt, og gør det godt.
Tabuet afvikling
Fra både Norge og Sverige lyder det desuden
samstemmende, at ikke alle små samfund kan
forventes at overleve og klare sig. Det åbner
spørgsmålet om afvikling.
Den norske forsker Knut Vareide, som har
gennemført analyser af omkring 200 norske
kommuner, vurderer, at kun ganske få af dem
har udviklingskraften eller kompetencerne til
at igangsætte det, som er nødvendigt. Ambi-
tionerne er for små, og forslagene til tiltag for
uoriginale til, at der vil komme den nødvendige
nye begyndelse ud af det.
Det kræver kraft, kompetencer og konstant
træk over lang tid at få en positiv udvikling til
at lykkes. Derfor er det relevant at spørge, som
forskeren Gro Marit Grimsryd fra Bergen Uni-
versitet gør: “Det første spørgsmål, kommuner
skal stille sig selv, er “Hvorfor udvikling? Hvad
er det, vi vil opnå med det?” Hvis ikke de finder
et godt svar på det, er det i sig selv et svar.”
Landdistriktsudvikling, der virker
16
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0017.png
God råd fra norske og svenske forskere
På besøg hos norske og svenske forskere bad vi dem om deres
bedste råd til danske kommuner, som ønsker at udvikle de små steder
i landdistrikterne. Vi spurgte dem: Hvad skal der til for at danske
landdistrikter kan udvikle sig i en positiv og stærk retning. Svarene blev
puttet i en førstehjælpskuffert, som vi har taget med tilbage til Danmark.
Svarene lyder:
Man må sørge for at have faglige kompetencer til at arbejde strategisk
med udvikling
Kommunen må være inkluderende
Vilje til at forandre (mange ting)
No quick fixes
Man må have handlingskraft og pådrivere
1) Analyser behovet i forhold til, hvad I har at tilbyde og 2) Lav en
programteori (forandringsteori): Hvad skal virke på hvem?
Strategien må forankres på topniveau politisk og administrativt i kommunen
Praktisk erfaring og gode eksempler må kobles med forskning
Slut med at håbe på, at staten redder jer!
Øg attraktiviteten både som bosted og som sted for erhvervsliv og besøgende
Stærkt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og frivillige
Proceskompetencer til at involvere indbyggerne
Spørge: Hvilket behov skal tilflytning opfylde?
Varieret arbejdsmarked
Det er vigtigt, hvilken sektor integrering placeres i. Bør ikke være
socialforvaltning men i et udviklingskontor
Analytisk kommunalt planarbejde
Landdistriktsudvikling, der virker
17
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0018.png
Hvad vi har gjort
Hvad vi har gjort
Efter en indledende orienteringsfase og dialog med danske forskere
indenfor landdistriktsudvikling, har vi gennemlæst en betydelig mængde
af den norske og svenske forskning på området for landdistriktsud-
vikling.
På baggrund af materialet tog vi på researchrejse først til Stockholm,
hvor vi havde møde med en række forskere ved det nordiske center for
regionsforskning, Nordregio. På den baggrund udformede vi et midtve-
jsnotat med foreløbige konklusioner, som vi tog med for at få udfordret af
en række forskere i Sverige og Norge.
Sideløbende foretog vi research på cases, som kunne benyttes til at
eksemplificere forskningsresultaterne. Her snævrede researchen sig
hurtigt ind til Norge, da det viste sig, at nordmændene har gennemført de
mest systematiske programindsatser og evalueringer.
Efter researchrejse, planlagde vi filmoptagelser og optog film i septem-
ber 2015. Filmoptagelserne dækkede både interview med forskerne bag
en række af de mest brugbare konklusioner for en dansk virkelighed, og
undersøgelser af, hvordan tre mindre landdistriktskommuner i Norge har
formået at vende afvikling til udvikling gennem langsigtede, målrettede,
strategiske indsatser.
Dette skriftlige materiale udgør projektets endelige opsamling, sam-
men med filmene “Landdistriktsudvikling, der virker 1, 2 og 3”, som er
tilgængelige på www.t-urban.dk. Projektet afsluttes med seminarer i tre
danske landdistriktskommuner i oktober og november 2015.
Landdistriktsudvikling, der virker
18
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
Litteraturliste
Litteraturliste
Distriktssenterets publikationer: “Utviklingskapacitet”, “Sukcesrike
distriktskommuner”, “Rapport om omdømmebygging”, “Derfor
blir vi her”, “Drømmen om å bli flere”, “Lokalt utviklingsarbeid”,
“Festivalkommunar”, “Duett eller duell?”
Grimsrud, Gro Marit og Marit Aure (2013): ”Tilflytting for enhver pris? En
studie av tilflyttingsarbeid i norske distriktskommuner”, Ideas2evidence
Karlsen, James, Hans Kjetil Lysgård, Anne Kirsti Ryntveit, Oluf Langhelle
og Jens Kristian Fosse (2003): ”Følgeevalueringen af Utkantprogrammet
– Sluttrapport”
Lyck, Lise (2014): ”Udkantsdanmark og sammenhængskraften i Danmark
– en helhedsanalyse”, Frederiksberg bogtrykkeri
Lysø, Roald, James Karlsen og Niels Arvid Sletterød (2005):
”Miljøvennlige og attraktive tettsteder i distriktene. Sluttrapport fra
følgeevalueringen av programmet”, Nord-Trøndelagsforskning
Medalen, Tor (2010): ”Bolyst og engasjement i småbyer og tettsteder.
Evaluering av Stedsutviklingsprogrammet”, Asplan Viak
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014): ”Regional- og
landdistriktpolitisk redegørelse 2014. Regeringens redegørelse til
Folketinget” , MBBL
Niedomysl, Thomas (2006):”Migration and Place Attractiveness”,
Uppsala universitet
Skålnes, Sigrid, Frants Gundersen, Ragnhild Skogheim og Kjetil Sørlie
(2011): ”Langtidseffektar av nasjonale utviklingsprogram”, NIBR
Sørensen, Jens Fyhn (2014): ”Landdistrikternes befolknings- og
beskæftigelsesudvikling”, Syddansk Universitet
Sørensen, Jens Fyhn og Gunnar Lind Haase Svendsen (2014):
”Borgernes holdning til landdistrikternes image og udvikling”, Syddansk
universitet
Sørensen, Jens Fyhn (2012): ”Livskvaliteten i danske landdistrikter,
1990-2008. En land-by sammenligning”, Syddansk Universitet
Thuesen, Annette, Suzanne Eben Ditlevsen og Dorthe Salling
Kromann (2014): ”Evaluering af LAG- udviklingsstrategierne under
Landdistriktsprogrammet og Fiskeriprogrammet 2007-2013.
Anbefalinger for perioden 2014-2020”, Syddansk Universitet
TIBE Samfunn (2015): “10-punktsmodellen - strategisk og kreativ
samfunnsutvikling”, TIBE Samfunn A/S
Landdistriktsudvikling, der virker
19
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Rapporten Landdistriktsudvikling, der virker - Læring fra Norge og Sverige, fra Tænketanken Urban, Niels Bjørn, formand
1587986_0020.png
Folderen her er den ene del af to, som samlet udgør en analyse og
formidling af resultaterne fra norsk og svensk landdistriktsforskning. Den
anden del af analysen er de tre film “Landdistriktsudvikling der virker” 1,
2 og 3, som er offentligt tilgængelige på www.t-urban.dk.
Research og analyse er gennemført af Annette Holek og Niels Bjørn /
Tænketanken Urban, med midler fra Landdistriktspuljen.
© Annette Holek & Niels Bjørn 2015
Tekst: Niels Bjørn
Foto: Anders Graver / humbugfilm.dk
Layout: Sara Kristiansen / saraspencer.ca
Landdistriktsudvikling, der virker
20