ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 57
Offentligt

Danske Ø-Færger

Januar 2016

Hvad er

Færgesekretariatet

Færgesekretariatet er et nyt samarbejde, der startede pr. 1. marts 2015.

Sekretariatet er etableret af landets 18 ø-kommuner. Hovedformålet er at

sikre en effektiv, omkostningsbevist og driftssikker færgefart.

Der er udstukket to hovedspor for Færge-

sekretariatet: 1) fremme af tiltag, der kan

optimere og billiggøre selve driften af fær-

gerne samt 2) etablering af et godt netværk

for erfaringsudveksling og samarbejde kom-

munerne imellem.

Sejlads til og fra de danske småøer er en vig-

tig del af infrastrukturen og sammenhængs-

kraften i Danmark. En femtedel af landets

kommuner har ø-færger, som betjener bor-

gerne. Til stadighed er der 25-30 ø-færger

i drift. Fra samfundets side har der de se-

nere år været god opbakning til disse vigtige

færgeaktiviteter og der er blevet ydet både

drifts-og investeringstilskud. I den forbin-

delse ønsker kommunerne også at sikre en

effektiv, omkostningsbevist og driftssikker

færgefart til gavn ikke mindst for kunderne.

Til det formål har 18 af landets kommuner

etableret det fælles Færgesekretariat med

kontor i Ærøskøbing, som - uanset placerin-

gen hos et af de større danske færgerede-

rier; Ærøfærgerne - skal betjene alle Dan-

marks 18 ø-færgekommuner.

Læs mere på Færgesekretariatets hjemme-

side: www.faergesekr.dk

REDAKTION & BILLEDER

SEKRETARIATSLEDER

Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07

[email protected]

FOTOGRAF

Carsten Lundager

JOURNALIST

Henrik Denta

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Medlemskommuner

Færgesekretariatet

Aalborg

(Egholm)

Norddjurs

(Anholt)

Ærø

(Birkholm)

Struer

(Venø)

Faaborg-Midtfyn

(Avernakø, Lyø, Bjørnø)

Holbæk

(Orø)

Horsens

(Endelave)

Hedensted

(Hjarnø)

Assens

(Baagø)

Skive

(Fur)

Langeland

(Strynø)

Odder

(Tunø)

(Kommunernes

Landsforening)

Svendborg

(Drejø, Skarø, Hjortø)

Lolland

(Askø, Femø, Fejø)

Aabenraa

(Barsø)

Slagelse

(Agersø, Omø)

Haderslev

(Aarø)

Kalundborg

(Sejerø, Nekselø)

Kommunernes repræsentanter i

Færgesekretariatet kan ses på

www.faergesekr.dk

Færgesekretariatets Styregruppe: Fra venstre ses Sekretariatschef Christina Lundbergh, Norddjurs, Centerchef Kjeld Bussborg Johansen (For-

mand), Svendborg, Havne-og overfartsleder Jens Kloster Hedegaard, Haderslev, Overfartsleder Søren Adsersen, Struer, Direktør Bjarne Hansen,

Lolland, Teknik-og udviklingsdirektør Michel van der Linden, Kalundborg samt Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Endelig har vi fået et fælles

sekretariat

18 kommuner har nu fået et fælles sekretariat, der skal finde

synergier mellem de næsten 30 færger til danske øer. Fælles

indkøb og fælles systemer kan give store besparelser, er

forventningen hos det nye sekretariats formand.

- Det har været et langt tilløb. Alt for

længe har mange kommuner med fær-

ger følt, at de stod helt alene med opga-

verne med deres færger. Men nu har vi

endelig fået et fælles sekretariat og kan

begynde at lære af hinanden og finde på

fælles løsninger i stedet for at hver kom-

mune hele tiden fandt på deres egen

dyre løsning.

Sådan lyder det fra Færgesekretariatets

nye formand, Kjeld Bussborg Johansen.

Til daglig er han centerchef i Svendborg

kommune, men da Færgesekretariatet

endelig blev en realitet, blev han først

udpeget af Kommunerne Landsforening

og siden valgt som sekretariatets første

formand.

-At købe og drive en færge med tilhø-

rende billetsystemer er en dyr affære.

Og det giver ingen mening, at hver kom-

mune skal opfinde alting selv. Færgese-

kretariatets første og store opgave bliver

at finde og identificere de steder, hvor

færgerne og kommunerne kan arbejde

sammen om indkøb og drift. Det kan ek-

sempelvis også være fælles billet- og re-

servationssystemer, siger Kjeld Bussborg

Johansen.

De 18 kommuner, der nu er samlet i et

sekretariat, er alle kommuner, der har

en færge ud til en ø i selve kommunen.

Færgeruter, hvor øen ligger i en anden

kommune, er altså ikke med. De 18 kom-

muner har allerede skudt to millioner

kroner ind i det nye sekretariat.

- Kommunerne får nu endelig også de-

res eget netværk omkring færgedrift og

med sekretariatet får vi også en fælles

stemme at tale med på Christiansborg i

forbindelse med høringer og lovforslag,

siger Kjeld Bussborg Johansen

Nedsættelserne af færgetakster for pri-

vate og erhvervsdrivende er netop et

politisk ønske fra Christiansborg for at

forbedre vilkårene for øboerne og frem-

me både turisme og mulighederne for et

rigere liv på øerne.

- Selve takstnedsættelsen er ikke afgø-

rende for, om vores arbejde med se-

kretariatet bliver en succes, men den er

klart en vigtig brik, der understøtter hele

det arbejde, vi vil med et sekretariat, si-

ger Kjeld Bussborg Johansen.

- Det er jo kernen i Landevejsprincippet,

hvor det koster det samme at sejle en ki-

lometer som det koster at køre en bil på

en landevej. Og netop det princip er det

vigtigt at fastholde debatten omkring,

men også at kunne dokumentere over-

for politikere og andre, at det er et prin-

cip, der har en samfundsmæssigt gavnlig

effekt og ikke kun handler om at støtte

nogle få øboere.

Den økonomiske skrue drejer hurtigere

i mange kommuner, forstået på den

måde at der er et konstant ønske om at

finde besparelser og effektiviseringer.

Og Kjeld Bussborg Johansen peger især

på to områder, hvor der kan være mange

penge at hente for kommunerne.

- Indkøb af nye færger er en lang og om-

fattende proces, som de færreste kom-

muner ligger inde med kvalificeret viden

om. Der går jo trods alt snildt 25-30 år

mellem man køber en ny færge. Så der

er det en enorm fordel at samle eksper-

tisen i et sekretariat, der kan støtte kom-

munen med svar på mange spørgsmål i

den proces.

- Og så er der spørgsmålet om en er-

statningsfærge, når en af færgerne går

i stykker eller skal til serviceeftersyn. Vi

står i dag ikke ret godt rustet med erstat-

ningsfærger, og det er sjældent hverken

den bedste eller billigste løsning, der bli-

ver valgt, men oftest den eneste mulige

løsning på det tidspunkt. Også her kan

der være mange penge at spare, siger

Kjeld Bussborg Johansen.

Færgesekretariatet er foreløbig besluttet

for en fire-årig periode. Kjeld Bussborg

Johansen er foreløbig valgt for en to-

årig periode som formand. Men spørger

man ham allerede nu, er han klar til at

genopstille for en yderligere periode.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Her er ø-færgernes seks

Fælles indkøb, afløserfærge og færgeturisme er blandt de seks områder,

som det nye Færgesekretariat vil satse på i det kommende år.

Jan Fritz Hansen var klar over, hvilke store

forventninger der var til ham, da han i star-

ten af 2015 tiltrådte som den første leder af

det nye færgesekretariat.

- Tanken om, at 18 kommuner med færger

ud til øer i deres egen kommune nu skulle til

at arbejde sammen var og er en stor opgave,

når de aldrig har gjort noget lignende før.

Men viljen er der nu. Og derfor går ø-færger-

ne en spændende fremtid i møde, siger Jan

Fritz Hansen.

Fra det nye hovedsæde på havnen i Ærøs-

købing har han kastet sig ud i det nye job.

Og han har forudsætningerne i orden. Ikke

at han har saltvand i blodet. Faktisk har han

aldrig sejlet. Han er uddannet cand. polit.,

men allerede før han blev færdiguddannet

fik han job i Danmarks Rederiforening.

Og her fik han de følgende år stadigt mere

ansvar. Gennem årene har han beskæfti-

get sig med overenskomster, public affairs,

skibsfartspolitik, tekniske spørgsmål, miljø

og oprettelsen af rederiforeningens lobby-

kontor i Bruxelles. Mange vil dog nok mest

kende ham for hans opgave med at beskytte

danske skibe mod et stadigt voksende pro-

blem med pirater, en opgave der ofte bragte

ham i mediernes søgelys.

Efter en omstrukturering i rederiforeningen

forlod han jobbet, men kun for kort efter at

tiltræde jobbet for leder af det nyoprettede

færgesekretariat. Og her han har haft travlt

lige siden sin start.

- Færger er dyre i drift og alle kommuner har

behov for at spare penge. Så opgaven var at

identificere og fremme alle tiltag, der kan

optimere og billiggøre driften af færgerne.

En forudsætning for at det kan lade sig gøre

er, at vi får dannet et velfungerende net-

værk for erfaringsudveksling og samarbejde

mellem de 18 kommuner. For det har aldrig

været gjort før på det niveau, siger Jan Fritz

Hansen.

Med knap 30 færger og over 100-vis af dag-

lige afgange gik opgaven i første omgang ud

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

indsats-områder

på at danne sig et overblik og dernæst iden-

tificere de vigtigste områder, der skal satses

på. Og de er nu fundet og er blevet til seks

indsatsområder:

•

STATISTIK/FAKTA

Formålet er her at indsamle data og erfarin-

ger for at afdække udgifter og for at kunne

måle eventuelle besparelser og forbedrin-

ger

•

FÆLLES INDKØB OG SAMDRIFT

Formålet er at undersøge mulighederne for

fælles indkøb og samdrift af eksempelvis

bunkers, smøreolier, forsikringer, booking-

og billetsystemer samt teknisk rådgivning

•

AFLØSERFÆRGE

Formålet er at afdække behov og mulighe-

der for afløserfærge ved uheld og vedlige-

hold af eksisterende færger

•

FÆRGETURISME

Formålet er at fremme anvendelsen af ø-

færgerne særlig i relation til besøgende og

turister

•

FÆRGEPERSONALE

Formålet er at benchmarke og modernisere

overenskomster, sikre rekruttering og ud-

dannelse til færgerne

•

RAMMEVILKÅR

Formålet er at sikre medlemmerne de rig-

tige rammevilkår i form af regler, tilskud og

mindre bureaukratisk regulering.

- Planen er vedtaget af både repræsentant-

skabet og styregruppen i erkendelse af, at de

danske ø-færger er helt og aldeles afhængige

af både statslige og kommunale tilskud. Med

de allerede gennemførte og de planlagte

takstnedsættelser nyder de danske ø-færger

lige nu stor politisk velvilje, og det bliver se-

kretariatets og dermed min opgave at koor-

dinere og samle bestræbelserne på at få det

bedste ud af situationen, så vi ikke laver det

samme arbejde i flere kommuner eller spilder

værdifuld tid og penge internt, siger Jan Fritz

Hansen.

Privat bor Jan Fritz Hansen fortsat i det nord-

sjællandske. To dage om ugen er han at finde

på kontoret på Ærø. Resten af tiden går med

at mødes med de kommunale redere, lære

alle færgerne og besætningerne at kende

samt få klarlagt øernes behov. Endelig er en

central opgave også at etablere gode kontak-

ter til politikerne på Christiansborg.

- Det bliver til en del tid på landevejene. Men

så er jeg jo godt forberedt til at indføre Lande-

vejsprincippet på færgerne, så det kommer til

at koste det samme at sejle på en færge som

at køre en kilometer på en landevej, siger Jan

Fritz Hansen med et glimt i øjet.

●

Installation

●

Reparation

●

Service

Produktion og reparation

af styremaskiner

Installation og Reparation

af hydrauliske anlæg

Reparation og service af

alle typer diesel-motorer

Produktion og montering

af spilanlæg og dæksud-

styr

Morsøgade 5-7, DK-6700 Esbjerg

[email protected]

www.grumsen.dk

24/7/365 SERVICE: (+45) 75 12 54 22

Siden 1995 har Nørlau været

en del af Grumsen Equipment.

Nørlau har en høj ekspertise i at

producerer og servicere offsho-

re spilanlæg, styremaskiner og

hydraulisk udstyr.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Færgen venter gerne

på en øbo

Øboerne kender deres færge og færgernes besætning. Og omvendt. Så

man behøver ikke være kongelig for at ringe og spørge, om færgen kan

vente to minutter. For kun på den måde kan det fungere til alles tilfredshed.

Med et vækkeur der ringer kl. 04.00 om

morgenen og fire hjemmeboende børn,

spørger man nogle gange sig selv, hvorfor

man har valgt at blive skipper på en færge.

- Men efter jeg havde læst Troels Kløve-

dals bøger i 80’erne var der ikke andre

muligheder for min karriere. Jeg skulle ud

og sejle, også selv om ingen andre i min fa-

milie har sejlet. Men det er lidt nemmere

at få familielivet til at hænge sammen ved

at sejle rundt her i det sydfynske end at

sejle langfart, hvad jeg også har prøvet,

både som matros og navigatør.

Det fortæller Lis Mylenberg, der nu de sid-

ste knap tre år har sejlet på ruten Faaborg,

Lyø, Avernakø.

Og ikke bare ville hun sejle, hun ville også

bestemme farten på skibet, derfor læste

hun videre, først til sætteskipper og sene-

re til skibsfører og sejler i dag som skipper.

- Øboerne kender os. Og vi kender dem.

Vi transporterer jo ikke bare nogle pend-

lere men også alt, hvad de skal bruge på

øen. Det er lige fra heste, geder, køer, får,

mælk og landbrugsmaskiner. Traktorerne

kører vi gerne selv ombord, fortæller Lis

Mylenberg.

Og den fire år unge færge kan såmænd

også rumme en mejetærsker, hvis altså

færgen vender rigtigt. For mejetærskeren

kan kun køre ombord fra den ene ende af

færgen.

- Eksemplet viser, at man sjældent tager

færgernes besætning med på råd om be-

hovene, når der skal bygges nye færger. Vi

har masser at bidrage med, og det håber

jeg, at et nyt sekretariat kan samle sam-

men så færgerne fremover bedre imøde-

kommer de behov, der er på øerne, siger

Lis Mylenberg.

Hun peger også på indkøb af for eksem-

pel diesel, hvor hver færge køber ind til sin

egen drift.

- Det burde da være muligt at lave nogle

bedre aftaler samlet for alle ø-færgerne,

mener hun.

Og ellers glæder hun sig til, at et nyt se-

kretariat også vil skabe et netværk mellem

alle de søfarende på ø-færgerne.

- Vi kender slet ikke hinanden. Jeg ved in-

tet om, hvem der sejler på de andre fær-

ger eller hvordan deres arbejdsforhold er.

Vi kan lære så meget af hinanden og få så

mange tips og tricks af hinanden, som kan

gøre dagligdagen så meget bedre og mere

effektiv for os og dermed også for øboer-

ne, siger Lis Mylenberg.

- Jeg håber også, at et sekretariat kan løse

problemet med at finde afløserfærger.

Selv om denne færge er relativ ny skal den

også ud af drift for at blive vedligeholdt og

til det årlige lovpligtige bundsyn. Og så skal

der en afløserfærge ind, og det er altid et

stort problem og giver store forstyrrelser

i øboernes liv og rutiner. Det må kunne

gøres smartere og billigere og til mindre

gene for øboerne.

Og netop som hun er i gang med at bruge

begge sine hænder til at styre de to store

motorer, så færgen rammer sit leje i hav-

nen sikkert og roligt, kommer der også en

indrømmelse fra hende.

- Og ja, øboerne har vores direkte telefon-

numre, og de kan ringe til os, hvis de er

to minutter forsinket til færgen. Så venter

vi selvfølgelig på dem. Og vi skal nok ind-

hente det tabte undervejs.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Lavere færgetakster

hjælper frugt-øen

Frugt fra Fejø er blevet et brand i mange butikker takket være den høje kva-

litet og de mange solskinstimer på øen. Og med de lavere færgetakster tegner

fremtiden endnu bedre.

Hver dag kører fire store kølebiler ombord på

den lille færge fra Kragenæs på det nordlige

Lolland. Et kvarter senere kører lastbilerne fra

borde og ud på Fejø. Fem hundrede meter op

ad vejen ligger Vesterled Frugtplantage, ejet

og drevet af Laust Spandet Jensen.

- Plantagen blev startet af min far og jeg har

siden overtaget den. Så jeg er født her på

øen. Men den vigtigste grund til at drive en

hel frugtplantage er jo naturligvis klimaet og

ikke, at det tilfældigvis er mit barndomssted,

fortæller Laust Spandet Jensen.

Med klimaet mener han de 200 solskinstimer,

som Fejø har mere end resten af landet i gen-

nemsnit hvert år. Og Fejø har endda flere sol-

skinstimer end Lolland, bare et kvarters sejlads

væk.

- Fordi det er en ø har vi sollysets genspejling

fra havet, der omgiver øen. Og vi har ingen

nattefrost i blomstringsperioden. Så det er et

ideelt sted at lave kvalitets-frugt, siger Laust

Spandet Jensen.

Af de 240 hektar jord, som han ejer, er de 70

hektar i dag en frugtplantage med æbler, pæ-

rer og blommer. Der er 14 ansatte og det an-

tal stiger til 60 i højsæsonen. Og Laust Span-

det Jensen har formået hele tiden at udvide

sin forretning ved at fokusere på udviklingen

af bedre og bedre produkter.

- I 2003 byggede vi vores eget første kølerum,

så vi kan have frugten på køl og dermed le-

vere hele året. Vi leverer nu 2.300 tons frugt

om året, og det kræver stor kølekapacitet.

Faktisk bruger vi 400.000 kilowatt timer om

året på at køle vores frugt ned. Heldigvis har

vi en vindmølle, der kan lave tre fjerdedele af

strømmen for os. Men det er en stor ekstra

udgift.

En stor ekstra udgift er det også at drive virk-

somhed på en ø. Ikke bare er der lang trans-

porttid, men dertil skal også lægges udgifter

til færgen.

Dermed var det en stor økonomisk hånds-

rækning for Vesterled Frugtplantage, da fær-

getaksterne for erhvervstransport blev sæn-

ket drastisk i sommeren 2015.

- For vores virksomhed betyder det en bespa-

relse på 200.000 kroner om året. Og det ryger

lige ned på vores bundlinje.

Laust Spandet Jensen er glad for, at der det

meste af dagen er timedrift på afgangene

mellem Lolland og Fejø. Og om aftenen er

der en tilkaldefærge som han kan ringe til,

hvis han har et sent møde på den anden side.

- Men jeg synes i sidste ende ikke, at det skal

belaste en enkelt kommunes økonomi at

drive færger. Der er så store interesser i en

færge, at det også rækker ud over den enkel-

te kommune. Jeg håber da, at et Færgesekre-

tariat kan være til at samle både færgernes

og kommunernes interesser og måske endda

få færgernes drift på finansloven. For det vil

være det eneste rigtige på langt sigt, siger

Laust Spandet Jensen.

Maritime Danmark, annonce 7-12-2015 90x61,5

Se mere på

www.teambooking.dk

Booking system til færger og turist-destinationer



WEB baseret, ingen udgift til opdateringer.

Booking/status modul til hjemmesiden.

Agent booking og navigatør panel.

Godstransport og nummerplade håndtering.

Enkel online ændring og kopiering på ”kundens side”.

Og meget, meget mere…..

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Vidste du

at...

Den mindste

færge tager

passagerer; den

største

245

passagerer

De i alt

har

3-400

afgange om

dagen

Den mindste af

de ikke landfaste

småøer har

beboere;

den største

846

Den korteste

beboere

rute tager

minutter;

den længste

timer

Se mere på

www.faergesekr.dk eller hos

vores samarbejdspartnere

Småøernes Færgeselskaber

www.smaa-faergerne.dk

og Sammenslutningen

af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Der altid er

kommunale

færger i drift til de

danske småøer

Den mindste

af bilfærgerne

tager

bil; den

største

biler

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Ø-boernes

udfordringer

Rasmus Andersen, øbo

”Det vigtigste for mig er, at færgerne sejler stabilt.

Hvis man ikke kan stole på færgernes afgangstider

er det svært at tiltrække nye beboere og turister.

Og så håber jeg, at det kan lade sig gøre at sejle

kontinuerligt hele året rundt og ikke skære for me-

get ned på antallet af afgange i vinterperioden.”

Merete Dunbar, øbo

”Det vigtigste for mig er efterhånden

blevet hensynet til de unge teenagere.

Færgerne passer ikke altid godt sammen

med busserne på land, og det er svært for

mange unge at få livet på en ø til at passe

sammen med skolegang og venner på

land. Hvis vi ikke gør noget mere for dem

risikerer vi bare, at de må flytte hjemme-

fra og dermed forlade øen en ung alder.”

Carsten Pagh, øbo

”Det vigtigste for mig er, at færgerne

sejler til tiden. Vores livsstil er helt

afhængig af færgerne. Derfor håber

jeg også, at de vil udvide med nogle

sene afgange i week-enden. Som det

er i dag kan det være vanskeligt at

tage en tur over på land for at nyde

en god middag eller deltage i kultur-

livet, hvis det foregår om aftenen”.

Vi vil så gerne efterlade

et super indtryk

Uno-X Smøreolie A/S

Telefon 7011 5678

www.lube.unox.dk

190x56,5 mm Uno-X.indd 1

16/12/2015 09.51

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

I den lille havneby Kragenæs på det nordlige Lolland kommer folk langvejs

fra for at arbejde. Og der er altid mange ansøgere til jobbene.

Byen Kragenæs på det nordlige Lolland fal-

der på alle måder ind under definitionerne

af Udkantsdanmark eller som det ofte også

kaldes Vandkantsdanmark. Steder, hvor

huspriserne falder, hvor ingen vil bo og in-

gen kan finde et arbejde.

Men den køber de ikke i Kragenæs. For her

har de havnen og færgerne til Femø og Fejø

samt færgen fra Bandholm til Askø.

- Vi har folk, der bor i København og Jylland,

der kommer herned for at arbejde. Søfolk

elsker frihed. Og den frihed får de ved at ar-

bejde på vores færger, fortæller overfarts-

leder Max Møller Christensen.

- Vores medarbejdere arbejder på færgerne

i 24 timer ad gangen. Vi sørger for overnat-

ning på færgen eller på en af øerne. Og så

har de efterfølgende et par dage fri, før de

kommer herned igen. Og den arbejdsrytme

tiltaler mange søfolk.

- Det betyder også, at vi ikke har problemer

med at skaffe medarbejdere. Sidst vi søgte

en styrmand fik vi mange kvalificerede an-

søgere, fortæller Max Møller Christensen

Som overfartsleder har Max Møller Chri-

stensen ansvaret for de tre færgers admi-

nistration, drift, vedligehold og sikkerhed.

Hans egen søfartsuddannelse har givet

ham mulighed for at arbejde både som

styrmand og maskinmester, han har ar-

bejdet i en skibshandel, der sørger for alle

forsyninger til skibe og været selvstændig

indenfor levering af teknisk udstyr til skibe.

Og så stammer han fra Nykøbing Falster,

hvilket giver ham et stor lokalt kendskab,

der kommer ham til gode i samarbejdet

med kommunen.

Og hans lokalkendskab kommer også til

udtryk på en helt konkret måde. Hans ar-

bejdsplads er på havnen i Nakskov. Men

færgerne udgår fra Kragenæs.

- Det undrede også mig i begyndelsen. Jeg

bør jo være tæt på færgerne. Så det er nu

også besluttet, at jeg skal flytte min ar-

bejdsplads til Kragenæs på et eller andet

tidspunkt, fortæller Max Møller Christen-

sen.

Færgerne er ejet af Lollands kommune, og

her har politikerne de seneste år ændret

hele deres tilgang til at arbejde med fær-

gerne og øboerne. En tilgang, som Max

Møller forventer sig meget af.

- Politikerne har inddraget beboerne i deres

egen fremtid ved at bede dem lave visions-

planer for deres egen ø og dermed deres

fremtid. Og på det mere jordnære plan ind-

drager vi også øboerne i udarbejdelsen af

fartplaner. Og senest er vi begyndt at lave

samarbejdsudvalg, hvor færgerne og øbo-

erne holder hinanden orienteret om store

og små tiltag. På den måde får øboerne et

medejerskab til færgerne. Og omvendt, si-

ger Max Møller Christensen.

Netop fordi færgerne er kommunalt ejet er

det også Max Møller Christensen ansvar at

passe på økonomien. Og det tager han me-

get alvorligt.

- Vi har øget vores fokus på vedligehold

af færgerne. Vi laver nogle off-hire dage,

hvor færgen bliver taget ud af drift og gen-

nemgået. Det er altså billigere at skifte en

slidt pakning til nogle få kroner, når den er

blevet slidt, frem for at skifte store dele af

En eftertragtet

arbejdsplads

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

en motor, som en ødelagt pakning har

medført omfattende skader på.

Men store skader kan alligevel ikke al-

tid helt undgås. I foråret 2015 brød den

ene motor på en af færgerne sammen.

- Vi fik færgen til Nakskov og fik i en

fart bestilt en ny motor i Frankrig. Og

med hjælp af kranerne og lokale smede

i Nakskov fik vi færgen ud at sejle igen

efter små tre uger. Og vi undgik at skulle

have færgen på værft. Når først vi skal

have en færge på værft begynder det

at gøre ondt økonomisk, fortæller Max

Møller Christensen.

Gennemsnitsalderen for de tre færger

ligger på lige under de 20 år, og det

betyder, at de skal udskiftes i løbet af

6-8 år. Og det er en af de ting, som Max

Møller håber at Færgesekretariat kan

være med til at hjælpe til med.

- Det nye Færgesekretariat skal gerne

være med til at sparke nogle døre ind

på Christiansborg og skabe mere forstå-

else og velvilje for ø-færgernes fremtid.

Og en ting er den daglige drift. Men

også anskaffelsen af nye færger er en

stor økonomisk udskrivning for enhver

kommune. Så en opgave for sekretaria-

tet er i hvert fald at hjælpe os alle sam-

men med at kunne gøre nogle bedre

indkøb, siger Max Møller Christensen.

Færgen har stor betydning for

firmaets vækst

Det meste af sommeren 2015 har hånd-

værkere boet på gården på Skarø, hvor der

fremstilles økologisk is af lokale råvarer og

med eksport ikke bare til resten af Danmark

men også til Singapore Airlines og snart

også til Korea.

Håndværkerne har arbejdet med at udvide

produktionskapaciteten til 300 kvadratme-

ter.

- Det mangedobler vores kapacitet, så vi

kan producere 10.000 bægre med is hver

dag. Og vi regner med at nå en omsætning

på 25 millioner kroner i løbet af det næste

par år, fortæller Britta Tarp.

Og med 27 beboere på øen, plus en ny lille

tilkommer, svarer det næsten til at Skarø Is

kommer til at omsætte for en million kro-

ner per øboer på Skarø, ung som gammel.

- I 2015 kørte en isbil herfra ombord på

færgen to gange om ugen. I 2016 bliver det

hver dag. Og samtidig skal færgen have rå-

varer med til Skarø fra alle vores omkring-

liggende naboer. Det betyder, at vi efter-

hånden når det maksimale af, hvad færgen

kan klare at transportere for os, siger Britta

Tarp.

Skarø Is havde overvejet at flytte produk-

tionen ind til fastlandet, men opgav tanken

igen efter råd fra eksperter, der mente det

ville ødelægge hele brandet og historien

om is fra den lille ø Skarø.

Skarø Is har udvidet og regner med fremover at

omsætte for næsten en million kroner per indbygger på

den lille ø. Og færgen skal kunne følge med væksten.

- Og netop vores aftale med Korea viser, at

det er vigtigt at blive på øen. Korea kender

godt til Danmark, men synes det er meget

eksotisk med en is med helt anderledes

smagsvarianter, der kommer fra en lille ø i

Danmark.

Skarø Is er den helt store kunde for færgen

når råvarerne skal frem til øen og den fær-

dige is retur til fastlandet.

Ganske vist er naboen begyndt at omlæg-

ge en del af sin landbrugsproduktion om

til jordbær, der skal bruges til Skarø Is. Og

birketræerne på øen leverer saften. Men

mange andre råvarer hentes mange lokale

steder.

- Sukkertangen høstes ude på dybt vand

ved Endelave og leveres af Endelave Seaw-

eed. Stikkelsbærrene kommer fra Strynø,

ribs og andre frugter fra andre lokale le-

verandører og senest har vi lavet is i sam-

arbejde med Mariager Saltcenter om en is

med saltkaramel.

Selvom færgen således nu lægger en be-

grænsning på, hvor meget Skarø Is kan ud-

vide, så klager Britta Tarp ikke over færgens

størrelse eller over de kun fire daglige af-

gange.

- Det kræver bare lidt god planlægning, så

kan det sagtens lade sige gøre. Også fordi

færgens fantastiske personale altid er klar

til at hjælpe til.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Ø-færgerne giver

besætningen bedre tid

til familien

De unge vil helst sejle på langfart. Men når de begynder at stifte familie

trækker jobbene på ø-færgerne og et mere stabilt familieliv, fortæller rektor

for Marstal Navigationsskole.

Marstal Navigationsskole må li-

gesom mange andre uddannel-

ser kæmpe om de unges gunst.

Derfor må rektor Jens Naldal

også selv engang imellem ud på

landevejene for at besøge 10.

klasser og efterskoler for at for-

tælle om de muligheder for at

blive styrmand eller skibsfører,

som navigationsskolen tilbyder.

- Vi har de senere år haft en sta-

bil tilgang af studerende. Men

vi har plads til at uddanne flere.

Og der er behov for dem, siger

Jens Naldal.

Skolen optager hvert år knap

100 studerende. Halvdelen op-

tages på skipperuddannelserne

til henholdsvis kyst- og sætte-

skipper. Lige så mange optages

på den videregående skibsfø-

reruddannelse, hvor de bliver

skibsfører. Som ved alle andre

uddannelser falder nogle fra un-

dervejs, så årligt uddannes der

knap 40 skibsførere.

- De fleste studerende drømmer

om at sejle langfart. Ø-færgerne

står nærmest nederst på deres

ønskeliste. Ø-færgerne fore-

kommer ikke de unge at være så

spændende eller udfordrende

som at sejle på de store ver-

denshave, fortæller Jens Naldal.

Men han oplever samtidig, at

dette billede ændrer sig, når de

første år med sejlads på langfart

er overstået.

- Når de først begynder at stifte

familie kan det være svært at

forene arbejdet med at sejle

langfart med et familieliv. Her

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

Hvad sker der, hvis

din maksimalafbryder

kobler ud?

Tilstanden på dit elektriske udstyr er afgørende for

•

sikkerheden for passagerer og personale

•

sejlplaner og driftsikkerhed

20 - 40% rabat på eftersyn

af maksimalafbrydere i 2016

er ø-færgerne er rigtigt godt

alternativ, for jobbene her

giver mulighed for at have et

stabilt familieliv også.

Dog er konkurrencen også her

blevet skærpet, idet der med

udbygningen af de store vind-

mølleparker til havs også er

behov for skibe og besætning

både når vindmølleparkerne

skal etableres og ved repara-

tioner.

- Vores største udfordring lige

nu er dog at skaffe praktik-

pladser nok. De studerende

skal i praktik på et skib i lang-

fart, og her tager rederierne

ikke praktikanter nok. Reder-

nes forklaring er oftest, at

det er for administrativt tungt

med praktikanter, siger Jens

Naldal.

Men Marstal Navigations-

skole forsøger nu at hjælpe

rederierne med det admini-

strative arbejde med prakti-

kanter. Skolen har oprettet et

aspirantkontor, der netop skal

hjælpe rederierne med alt det

administrative, så der ikke er

nogen undskyldning for ikke

at tage praktikanter.

Kontoret er netop åbnet og

Jens Naldal håber, at det vil af-

hjælpe problemet, så der bliver

uddannet alle de skibsførere

og styrmænd, der er behov for.

Ø-færgerne kan dog ikke hjæl-

pe ham med dette problem.

For praktiktiden skal tilbringes

på et skib, der sejler i langfart

så de unge får den mest grun-

dige uddannelse.

- Men der er jo et stort behov

for dem senere på ø-færgerne.

Derfor arrangerer vi nogle

dage, hvor de kan komme med

ud og sejle på en ø-færge. Det

betyder at de får prøvet det i

praksis, og flere får øjnene op

for, at det faktisk er en karri-

eremulighed, siger Jens Naldal.

Marstal Navigationsskole ud-

byder også en HF-uddannelse

netop for at tiltrække de unge

til søfarten så tidligt som mu-

ligt. HF-søfart uddannelsen

optager mellem 75 og 80 ele-

ver årligt. Og her er det netop

kombinationen af undervis-

ning og praktiske forløb på

et skib, der tiltrækker mange

unge. Senere kan de så vælge

at uddanne sig videre til styr-

mand eller skibsfører på sko-

len.

Kontakt os på telefon 88 30 20 30

og book dit serviceeftersyn i dag.

RoRo & Ferry Services

Global Technical Services & Excellence

• Classification, Certification, Surveys & Approval

• Ballast Water

• Scrubber Technologies

• LNG as Fuel & Dual/Triple Fuel

www.bureauveritas.com

www.veristar.com

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Færgesekretariatets pjece om indsatsområder

SØBY VÆRFT A/S

- waypoint for innovative ship repair and conversion

since 1931

3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr.

Engine work

Steel repair

Surface treatment

Searching for a reliable par tner,

contact SØBY VÆRFT A/S

SØBY VÆRFT A/S

www.shipyard.dk

SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442,

[email protected], www.shipyard.dk

56,5’ N 10

15,6’ E

Our skilled staff are able to offer

you high quality work whether it is