ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 54
Offentligt

10. december 2015

/gerkri/evasan

Opfølgning på dialogmøde om de lokale aktionsgruppernes virke

den 8. december 2015

Nærværende notat samler op på følgende spørgsmål, som blev rejst på

mødet den 8. december 2015 i Erhvervsstyrelsen:

1. Tids- og procesplan for omorganisering

Muligheden for LAG-omorganisering blev præsenteret og drøftet på dia-

logmødet. Processen for omorganisering er beskrevet i driftsbekendtgø-

relsen, som forventes at træde i kraft 1. januar 2016. Deltagerne efter-

spurgte en nærmere tidsplan for de enkelte elementer i processen:

Det er den eksisterende LAG, der træffer beslutning om omorganisering.

Hvis LAG’en ønsker at opdele sig, skal bestyrelsen fremsætte forslag

om ophør af LAG’en til godkendelse på en generalforsamling.

Beslutningen kan først træffes på en generalforsamling, når bekendtgø-

relsen er trådt i kraft 1. januar 2016. Men forarbejdet kan sagtens påbe-

gyndes nu med drøftelse af spørgsmålet i bestyrelsen og indkaldelse til

generalforsamling

Hvis LAG’en opdeler sig, skal de nye LAG’er afholde stiftende general-

forsamling i januar. Erhvervsstyrelsen skal godkende, at LAG’en er

etableret i henhold til reglerne.

Fristen for at indsende ansøgning til Er-

hvervsstyrelsen om oprettelse af nye LAG’er 1. februar 2016.

Herefter skal den nye LAG i henhold til EU-forordningen udarbejde en

lokal udviklingsstrategi. Erhvervsstyrelsen skal ligeledes godkende at

udviklingsstrategien lever op til blandt andet rammerne i EU-

programmerne.

Fristen for at indsende strategien til godkendelse i Er-

hvervsstyrelsen er senest 1. april 2016.

Erhvervsstyrelsen vil udsende uddybende informationer til LAG-kredsen

om etablering og omorganisering af FLAG og LAG som følge af ny be-

kendtgørelse på området.

ERHVERVSSTY RELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

Fax

35 29 10 00

35 29 10 01

CVR-nr 10 15 08 17

E-post [email protected]

www.erst.dk

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

2/7

2. Tids- og procesplan for FLAG etablering

Muligheden for FLAG-etableringen blev præsenteret og drøftet på dia-

logmødet. Processen for etableringen er beskrevet i driftsbekendtgørel-

sen, som forventes at træde i kraft 1. januar 2016. Deltagerne efterspurg-

te en nærmere tidsplan for de enkelte elementer i processen:

Fristen for at ansøge ERST om at blive godkendt som FLAG er 1. febru-

ar 2016.

Erhvervsstyrelsen godkender FLAG’en på baggrund af indstil-

lingsudvalgets vurdering af ansøgningen. Herefter modtager FLAG brev

om godkendelse, og samtidig modtager FLAG tilsagn om 200.000 kr. til

oprettelse og udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi. Disse midler

kan dække aktiviteter til mobilisering fra 1. januar 2015.

Hver FLAG skal udarbejde en lokal udviklingsstrategi.

Der er frist 1.

april 2016 for at indsende den lokale udviklingsstrategi for FLAG til Er-

hvervsstyrelsen til godkendelse.

Herefter skal indstillingsudvalget vurde-

re udviklingsstrategierne. Erhvervsstyrelsen forventer, at FLAG har før-

ste ansøgningsrunde i maj.

Erhvervsstyrelsen vil udsende uddybende informationer til LAG-kredsen

om etablering og omorganisering af FLAG og LAG, når de nye be-

kendtgørelser vedrørende etablering og drift af aktionsgrupperne er trådt

i kraft den 1. januar 2016.

2. Likviditet ved projektgennemførsel fx via rateudbetaling og mel-

lemfinansiering

Udbetalingen af LAG- og FLAG-tilskudsmidler sker bagudrettet på

grundlag af tilsagnshavers dokumentation for betaling af projektets støt-

teberettigede udgifter. Dette er et EU-krav og gøres for at reducere risi-

koen for fejlagtige udbetalinger og misbrug af tilskudsmidlerne med til-

bagebetalingskrav til følge.

På dialogmødet og i forbindelse med høringen af bekendtgørelserne om

LAG og FLAG er der peget på, at det kan være svært for små virksom-

heder og frivillige at skaffe den fornødne likviditet, fra regningerne er

betalt og til, at disse bliver refunderet ved slutudbetalingen. Problemstil-

lingen er særlig relevant for økonomisk større projekter, som løber over

en flerårig periode.

Rateudbetalinger

Flere aktionsgrupper har på mødet og i forbindelse med høringen af be-

kendtgørelserne stillet forslag om, at rateudbetalinger genindføres som et

redskab til at reducere likviditetsudfordringen.

I programperioden 2007-13 var det muligt at søge om at få udbetalt rater

af det tilskud, en LAG havde fået bevilget, efterhånden som projektet

blev realiseret. Beslutningen om at afskaffe rateudbetalingerne er sket

ved denne programperiodes start i 2014, idet relativt få projektholdere

benyttede sig af muligheden og for samtidig at reducere omkostningerne

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

3/7

til administration af ordningen både lokalt og nationalt. Behandling af

rateudbetalinger er administrativt tungt, da hver udbetaling kræver en

ansøgning fra LAG og efterfølgende sagsbehandling i ERST i samme

omfang som en slutudbetaling.

Mellemfinansiering

I en række lokalområder er likviditetsudfordringen i forbindelse med

større projekter håndteret ved, at kommunerne har valgt at mellemfinan-

siere LAG-projekterne.

Flere lokale aktionsgrupper og kommuner har på dialogmødet efter-

spurgt nærmere vejledning om mellemfinansiering af LAG- og FLAG-

projekter inden for de gældende regler.

I regelgrundlaget for tilskud til LAG- og FLAG-projekter er der ikke

noget til hinder for, at fx kommuner mellemfinansierer projekter, indtil

støtten udbetales ved projektets afslutning. Kommunalfuldmagtsreglerne

indebærer begrænsninger i forhold til, hvilke projekter en kommune kan

mellemfinansiere. Almennyttekriteriet indebærer for eksempel, at en

kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der

kommer det kommunale fællesskab til gode. Hvis en kommune er i tvivl

om, hvorvidt et konkret projekt kan mellemfinansieres inden for kom-

munalfuldmagten, vil det skulle afklares af de kommunale tilsynsmyn-

digheder.

Det bemærkes, at i det omfang en kommune beslutter at yde lån i form

af mellemfinansiering til LAG- og FLAG-projekter, er det vigtigt, at alle

regninger er udstedt til projektholder. Ellers er de ikke støtteberettigede i

medfør af LAG- og FLAG-reglerne.

Der er etableret en procedure for mellemfinansiering af projekter, som

fremgår af projektvejledningen, der findes på Erhvervsstyrelsens hjem-

meside livogland.dk

Til inspiration for kommuner, som ønsker at kunne mellemfinansiere

LAG-projekter, kan Erhvervsstyrelsen henvise til Varde Byråds beslut-

ning om de kriterier og procedurer for mellemfinansiering af LAG-

projekter, som kommunen har lagt til grund. Det fremgår bl.a. heraf, at



Varde Kommune alene yder lån i form af mellemfinansiering af pro-

jekter til ikke-kommercielle projektholdere, der gennemfører almen-

nyttige projekter,



at muligheden for mellemfinansiering kun tilbydes projekter inden

for kommunens grænser, og



at såfremt det endelige tilskud ikke fuldt ud dækker det ydede lån, er

projektholder ansvarlig for at indbetale restgælden til kommunen.

Modellen fra Varde er vedlagt.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

4/7

Videre proces

Erhvervsstyrelsen vil primo 2016 gå i dialog med LAG’erne for at få et

samlet overblik over likviditetsudfordringen ved større projekter samt

hvor mange lokalområder, der anvender mellemfinansiering eller er i di-

alog med kommunen om at anvende denne løsningsmulighed. På den

baggrund vil ministeriet vurdere, om der er behov for en eventuel hel el-

ler delvis indførsel af rateudbetalinger eller andre tiltag, der kan reducere

likviditetsudfordringen ved større projekter.

Hvis det besluttes, at rateudbetalinger skal genindføres som mulighed,

vil dette kunne ske i forbindelse med udarbejdelse af tilskudsbekendtgø-

relse for FLAG og LAG, der forventes sendt i ekstern høring i februar

2016, og som forventes at træde i kraft 1. maj 2015.

3. Kørselsgodtgørelse for LAG-koordinatorer og bestyrelsesmed-

lemmer

På dialogmødet og i forbindelse med høringen over ny bekendtgørelse

om drift af LAG og FLAG har en række aktionsgrupper tilkendegivet, at

de ønsker, at LAG-koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer i de lokale

aktionsgrupper skal kunne afregne deres kørsel for LAG til statens

høje

takst for kørselsgodtgørelse

frem for den lave takst, som er reguleret i

bekendtgørelsen for drift af LAG og FLAG.

Af den gældende tjenesterejse for statens ansatte

og det dertil knyttede

satsreguleringscirkulære fremgår, at statens ansatte kan få godtgørelse

for merudgifter på tjenesterejser. Udgangspunktet for tjenesterejseaftalen

er, at ansatte anvender det billigst mulige transportmiddel. Tjenestestedet

kan tillade, at den ansatte benytter privat transportmiddel, hvis det ud fra

en samlet betragtning er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for

tjenestestedet. Udgangspunktet er endvidere, at afregning sker til den så-

kaldt lave takst, som p.t. udgør 2,05 kr. pr. kilometer. I de særlige tilfæl-

de, hvor den høje takst kan benyttes, skal der være forbundet regelmæs-

sig kørsel af større omfang og/eller speciel art til den ansattes stilling. I

så fald skal tjenestestedet udfærdige en skriftlig kørselsbemyndigelse til

den ansatte. Bemyndigelsen skal være personlig og indeholde en af-

grænsning af de rejser, som kan foretages i henhold til denne. For kørsel,

der er omfattet af kørselsbemyndigelsen, udbetales godtgørelse pr. km

efter høj sats indtil 20.000 km i et kalenderår. For kørsel ud over 20.000

km udbetales godtgørelse med lav sats.

I dag er størstedelen af alle statens ansatte forpligtet til at anvende den

lave takst. I Erhvervsstyrelsen, som LAG-administrationen hører under,

er muligheden for at anvende høj takst helt afskaffet, hvilket også gælder

for LAG-koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer i lokale aktionsgrup-

per.

jf. Finansministeriets cirkulære nr. 12212 af 30. juni 2000

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

5/7

På den baggrund vil der ikke blive ændret i bekendtgørelsens retnings-

linjer om, at den lave takst for kørselsgodtgørelse finder anvendelse for

LAG-koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer.

4. Prioriteringsskema og vægtning af kriterier

På dialogmødet blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt de lokale aktions-

grupper i højere grad selv kunne bestemme vægtningen af de kriterier,

der er opstillet for udvælgelse af projekter.

Erhvervsstyrelsen er som national administrativ myndighed forpligtet til

at sikre, at det er de bedste projekter, der tildeles støtte fra EU's fonde.

Fra EU's side stilles ved programperiodens begyndelse krav om, at der

skal defineres nogle objektive kriterier for projektudvælgelse, så alle

projekter bliver bedømt på lige vilkår. For at leve op til EU-reglerne har

Erhvervsstyrelsen defineret otte kriterier, jf. boks 1 nedenfor. De otte

kriterier vægtes som udgangspunkt lige højt, idet det vurderes, at de til-

sammen udgør et ideelt projekt med størst mulig chance for bæredygtig

effektskabelse.

Boks 1: De otte grundkriterier for udvælgelse af projekter:

1) Projektbeskrivelse og ansøger: Et projekt skal have en god projektbeskrivelse, hvil-

ket indebærer, at projektholder har gennemtænkt sammenhængen mellem sine aktivi-

teter og mål, har lavet en realistisk tidslinje, og et holdbart budget og finansieringsplan

osv.

2) Relevans: Det skal være et relevant projekt, der falder ind under de målsætninger,

som den lokale aktionsgruppe har opstillet i sin udviklingsstrategi.

3) Synlighed: Projektet skal være synligt og transparent, hvilket bedst sker, hvis der er

lavet en plan for kommunikation af aktiviteter og resultater, og det er gennemskueligt,

hvilke aktiviteter der laves og hvordan, så gode projekter kan genanvendes i andre lo-

kale aktionsgrupper, da det øger muligheden at benytte sig af best practice og indsam-

lede erfaringer.

4) Lokal forankring: Et projekt har større overlevelseschancer i lokalmiljøet, hvis det

er forankret i eksisterende organisationer og udnytter lokal viden og ressourcer.

5) Samarbejde: Et projekt er ofte bedre, hvis flere aktører har noget investeret i projek-

tet, gerne på tværs af sektorer, og et samarbejde har bedst chance for at blive realiseret

på succesful vis, hvis projektholder på forhånd har sikret, at parterne har indgået

skriftlige aftaler og forpligtet sig over for hinanden. Et projekt, der giver anledning til

flere samarbejdsprojekter, er bedre end et, der ikke gør.

6) Innovation: Projekter, der har en vis grad af innovation og nytænkning, prioriteres

for at øge chancen for at skabe nye best practices.

7) Bæredygtighed: Et projekt er bedre, hvis det reelt har en chance for at overleve, ef-

ter støtten ophører. Det bør dog ikke have så stor chance, at projektet ville være blevet

implementeret alligevel, og støtten derfor blot substituerer private midler.

8) Effekter: Endelig skal det prioriteres, at et projekt har konkrete effekter, fx skabelse

af arbejdspladser.

I praksis betyder vægtningen af de otte principper udelukkende, at et

projekt, hvori ét af kriterierne ikke er opfyldt, stadig kan få støtte, med-

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

6/7

mindre der findes et andet projekt, der har de samme egenskaber i de øv-

rige kriterier, men hvori det pågældende kriterium også er opfyldt.

De lokale aktionsgrupper har en betydelig medindflydelse på vægtnin-

gen af de otte principper, fx



hvis en lokal aktionsgruppe i sin udviklingsstrategi lægger stor vægt

på bæredygtighed, innovation og lokal forankring, kan den lokale ak-

tionsgruppe i valget mellem to ellers nogenlunde lige kvalificerede

projekter vælge at vægte disse kriterier højere end andre kriterier

som fx samarbejde og relevans.



en lokal aktionsgruppe kan indsætte underspørgsmål, hvis de mener,

at deres projekter skal vurderes efter endnu et parameter under de

eksisterende otte kriterier,



en aktionsgruppe kan vælge at indsætte minimumsscorer på hvert

kriterium, således at aktionsgruppen fjerner støtteberettigelsen fra

projekter, som fx slet ingen innovation har.

Der er således stor mulighed for lokal fleksibilitet, men på grund af

grundvægtningen kan de lokale aktionsgrupper ikke vælge at se helt bort

fra nogle af de kriterier, der udgør et godt projekt for dermed at vælge at

støtte projekter med en objektivt set lavere chance for succes.

På den baggrund vil de otte kriterier således fortsat ligge til grund for de

lokale aktionsgrupper prioritering af projekter.

5. Adskillelse af LAG- og FLAG-driftsøkonomi

Der blev på dialogmødet rejst spørgsmål om, hvorvidt det vil være mu-

ligt at smidiggøre reglerne for afregning af driftsmidler i integrerede

LAG/FLAG’er.

For en række lokalområder vil der være gode synergimuligheder ved, at

LAG og FLAG etablerer sig sammen for derved fx at udnytte koordina-

tors tid og kompetencer bedst muligt, etablere fælles kontorhold mm.

Midlerne til henholdsvis LAG og FLAG kommer fra to forskellige EU-

fonde, og EU-Kommissionen ser med stor alvorlighed på, at fondsmidler

alene bliver anvendt til formål inden for hver fond. Det vil sige, at LAG-

midler ikke må anvendes til FLAG-formål og vice versa.

Integrerede LAG/FLAG skal derfor være opmærksomme på at anvende

midlerne korrekt under de to fonde. I det omfang (F)LAG’en har fælles

udgifter til fx kontorhold, koordinator, fællesmøder mm, skal der fast-

sættes en fordelingsnøgle for udgifterne hertil, og denne skal indgå som

en del af godkendelsesprocessen i Erhvervsstyrelsen.

EU-reglerne giver ikke mulighed for at smidiggøre afregningen af

driftsmidler i integrererede LAG/FLAG’ere, men Erhvervsstyrelsen vil i

forbindelse med opstart af FLAG’erne vejlede aktionsgrupperne om,

hvordan de bedst muligt kan agere inden for rammerne.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 5/1-16 fra Sammenslutning af Danske Småøer om reduktion af midler til LAG'erne fra 2017

7/7

6. Uforbrugte FLAG-midler 2015

Der blev på dialogmødet og i forbindelse med høringen af bekendtgørel-

serne for LAG og FLAG rejst spørgsmål om, de uforbrugte FLAG-

midler, der ikke er blevet udmøntet i 2014 og 2015, kan anvendes.

Af den politiske aftale for fiskeriudviklingsprogrammet fremgår, at der i

perioden 2014-2017 hvert år er afsat 16 mio. kr. til FLAG-indsatsen,

heraf 8 mio. kr. fra EU og 8 mio. kr. på Finansloven.

De uforbrugte nationale midler, som var afsat på Finansloven i 2014 og

2015, kan alene videreføres inden for rammerne af ministeriets samlede

udgiftsloft, hvilket ikke forventes muligt. De uforbrugte EU-midler fra

2014 og 2015 forventes fortsat at kunne anvendes, og erhvervs- og

vækstministeren vil gå i dialog med partierne bag aftalen om hav- og fi-

skerifondsprogrammet herom.

Desuden er der spurgt til, om der fremadrettet og inden for et givet bud-

getår kan etableres en bytteordning mellem aktionsgrupperne i forhold

til under- og overforbrug af midler for at sikre fuld anvendelse af finans-

lovsmidlerne. Erhvervsstyrelsen vil undersøge mulighederne herfor.

7. Transnationale projekter

På dialogmødet blev det anført, at tværnationale samarbejdsprojekter er

væsentlige i forhold til at vidensudveksle og skabe lokal innovation. Li-

geledes blev det på mødet fremhævet, at det er et område, som Kommis-

sionen er meget interesseret i. Det blev på den baggrund forslået, at Er-

hvervsstyrelsen afsatte en særlig pulje midler til dette formål.

Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe kan inden for aktionsgruppens

tildelte driftsramme afholde udgifter til aktiviteter til fremme og forbe-

redelse af tværnationale samarbejdsprojekter eller søge Erhvervsstyrel-

sen om tilsagn om tilskud til at gennemføre et tværnationalt samarbejds-

projekt inden for aktionsgruppens projektramme.

Erhvervsstyrelsen vil i den løbende dialog med LAG-formændene drøf-

te, om der er yderligere brug for at understøtte aktionsgrupperne i dette

arbejde.