Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 51
Offentligt
1580950_0001.png
Note (ULØ-sekr.)
Pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet
20 projekter skal skabe
vækst på de danske
småøer
Erhvervs- og Vækstministeriet har netop uddelt i alt 2,3 mio. kr. til udviklingen
af de små øsamfund, der kan kaste lys over deres potentialer. Derudover har fire
forsknings- og informationsprojekter modtaget støtte for samlet 1,8 mio. kr.
Pressemeddelelse
15. december 2015
Der er millioner på vej til i alt 16 projekter på de danske småøer. Projekterne skal være
med til at understøtte turisme, erhvervsudvikling og fastholdelse af arbejdspladser.
"Søgningen til Landdistriktspuljen vidner om, at der er masser af initiativ og
iværksætterånd på de danske småøer. Det er meget positivt, for det lokale initiativ er
afgørende for, at der skabes den vækst og udvikling lokalt, som der er så hårdt brug for
mange steder i Danmark," siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og
fortsætter:
"Småøerne har noget ganske særligt at byde på, og det skal de 16 projekter, som vi nu
giver midler til, være med til at synliggøre. Det skal være med til at tiltrække turister og
derved skabe vækst og arbejdspladser."
Flere af de støttede projekter på småøerne sigter på at udvikle turismeerhvervene og gøre
det mere attraktivt at besøge de danske småøer. Der er blandt andet givet støtte til
forbedringer af havnene på henholdsvis Hjortø og Sejerø, som er turisternes første møde
med øen. Blandt de øvrige støttede projekter, har flere til formål at bevare øsamfundets
købmandsforretning og udvikle nye lokale produkter.
Oversigt over støttede projekter
Samtidig bliver der delt 1,8 mio. kr. ud til 4 forsknings- og informationsprojekter, der skal
belyse og formidle viden om landdistrikternes potentialer og udfordringer. Et af de
støttede projekter har fx fokus på små og mellemstore virksomheders muligheder for at
etablere sig i overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne.
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet: "20 projekter skal skabe vækst på de danske småøer"
Note (ULØ-sekr.)
Pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet
"Vi skal generelt sørge for, at vi får mest muligt for pengene, og de fire projekter kan give
os ny viden om, hvordan vi med en fokuseret indsats kan fremme væksten og udviklingen
i de danske landdistrikter,” siger Troels Lund Poulsen.
Kontakt: Martin Hein 91 39 94 55