Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 35
Offentligt
1570473_0001.png
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer
Marstal, d 19. nov. 2015
Emne: Road equivalent Tariffs til danske øer. (Landevejsprincippet)
Det er med stor skuffelse jeg konstaterer, at valgløfterne om billigere takster til de danske øer ikke ser ud til
at være en del af den nye finanslov.
Min kone og jeg er folkepensionister og bor i Marstal på Ærø. Vi har to børn med familier bosat i Århus.
Vi har i år brugt 12.250,- kr alene på færgebilletter. Dertil kommer at vores børn med familier har brugt ca.
3.500,- kr til færgebilletter for at besøge os. (De har kun besøgt os i alt tre gange på grund af prisen)
Alle andre borgere i Danmark har relativ billig adgang til en serviceby som f. eks. Svendborg til
specialistbesøg og lignende. For os koster det en formue.
I Danmark leveres hvidevarer og lignende efterhånden billigt eller gratis til husstanden. Det gælder
desværre ikke til ikke-brofaste øer. Vi må betale op til 500,- kr ekstra.
Er det så sært at min kone og jeg alvorligt påtænker at fraflytte vores dejlige ø. Vi kunne få en rejse sydpå
hvert år for de penge vi bruger på færgefarten.
Med venlig hilsen
Niels Aage Jensen
Pilevænget 14
5960 Marstal
PS: I Skotland er Road Equivalent Tariffs en stor succes:
http://www.transportscotland.gov.uk/news/ferry-fare-cuts-confirmed-ret-roll-out
https://www.calmac.co.uk/ret/about