Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt
1562874_0001.png
Sendt:
12. oktober 2015
Emne:
Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer
Efter aftale med Peter Juel Jensen anmoder jeg hermed, på vegne af TDC, om et foretræde for Udvalget for
Landdistrikter og Øer.
Foretræde for landdistriktsudvalget
TDC Group anmoder hermed om foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Debatten om mobil- og bredbåndsdækning i landdistrikter er politisk højaktuel og særdeles relevant. Hos
TDC kerer vi os om hele Danmark, og er derfor naturligvis interesserede i, at mobil- og
bredbåndsdækningen er så god som overhovedet mulig. TDC investerer mere end 3 milliarder årligt i den
digitale infrastruktur, og er den eneste virksomhed i branchen der igennem årene har opretholdt
investeringsniveauet.
Der findes allerede i dag, en række løsninger på visse af udfordringerne med dårlig dækning i
landdistrikterne. Udvalget for Småøer var forleden på Hjarnø og så nærmere på en model, hvor TDC og de
lokale beboere sammen havde fundet en god og billig løsning på bedre bredbånddækning. TDC har også i
en række andre landdistrikter, udrullet disse løsninger til glæde for de lokale borgere og virksomheder.
Der kan dog tages en række yderligere politiske tiltag for, at fremme investeringer i bedre mobil- og
bredbåndsdækning i landdistrikterne.
Dette ønsker TDC at drøfte med Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Vi ser frem til at høre mere.
Morten Dahlin
Public Affairs Rådgiver