ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 13
Offentligt

Indikatorer for kvalitet på små udbud

Undersøgelse af små udbud på erhvervsakademier og

professionshøjskoler

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold

Indledning

Konklusion og resumé

Akkrediteringsafgørelser

Beskæftigelse

Afgangsprojektkarakterer

Afbrudsestimater

Karakterer fra adgangsgivende eksamen

Fem små udbud med betinget akkreditering

Bilag

Akkrediteringsafgørelser

Beskæftigelse

Afgangsprojektkarakterer

Afbrudsestimater

Litteraturstudie

Dokumentation og metode

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Indledning

Der findes hverken danske eller internationale studier af sammenhænge mellem udbudsstørrelse

og uddannelseskvalitet. Denne rapport beskriver det umiddelbare billede, som fremkommer, når

man sammenholder en række indikatorer for kvalitet med antallet af optagne studerende. Rent

metodisk tillader datagrundlaget ikke at pege på forklarende sammenhænge, og undersøgelsen

har derfor primært en eksplorativ og hypotesegenererende karakter.

Har erhvervsakademierne og professionshøjskolerne

kvalitetsudfordringer med hensyn til små uddannelses-

udbud? Det spørgsmål har Udvalg for Kvalitet og Rele-

vans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget)

bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at undersø-

ge.

FIRE INDIKATORER FOR KVALITET

miljøer med mulighed for bedre læring og mindre fra-

fald.

På den negative side kan undervisergruppen være så lille,

at underviserne samlet set ikke har mulighed for at dæk-

ke alle fagområder inden for en uddannelse til skade for

det faglige niveau og den løbende ajourføring af indhol-

det i undervisningen.

I denne rapport bliver kvalitetsudfordringerne på små

uddannelsesudbud belyst med udgangspunkt i fire indi-

katorer for kvalitet. Se boks. Man kan nemt forestille sig

andre indikatorer for kvalitet, og de giver samlet og hver

for sig netop kun en indikation på den faglige kvalitet af

et uddannelsesudbud. De ovennævnte indikatorer er

primært valgt ud fra, at der eksisterer tilgængelige regi-

sterdata om netop disse indikatorer.

Indikatorerne har hver især fokus på forskellige aspekter

af uddannelseskvalitet:

Undersøgelsen inddrager data om:

• Akkrediteringsafgørelser

• Dimittenders beskæftigelsesgrad

• Karakterer for afgangsprojekter

•

Afbrudsestimater.

Desuden inddrager undersøgelsen data om de stude-

rendes karakterer fra den adgangsgivende eksamen.

Man kan opstille hypoteser om både positive og negative

effekter af, at studerende bliver undervist på små ud-

dannelsesudbud med begrænset optag og få undervise-

re. På den positive side kan der være tættere kontakt

mellem underviserne og de studerende i små faglige

Akkrediteringsafgørelserne giver et indblik i, hvordan de

akkrediterede udbud er blevet vurderet i forhold til en

række kriterier for kvalitet og relevans, herunder hvorvidt

udbuddene formår at skabe rammerne for at sikre en høj

kvalitet og relevans.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Indledning

Beskæftigelsesgraden for nyuddannede kan sige noget

om udbuddenes evne til at klæde deres dimittender på

til arbejdsmarkedet. Der er flere andre faktorer, der

spiller ind i forhold til beskæftigelsen, men det er fakto-

rer, der i mange tilfælde vil være ens for både små og

store udbud.

Afgangsprojektkarakteren kan sige noget om det faglige

niveau for dimittender på udbudsstedet, og forskellen på

karaktergennemsnittene på de enkelte udbud kan give

et indblik i, om der er niveauforskelle udbuddene imel-

lem. Det er vigtigt at bemærke, at vi udelukkende ser på

afgangsprojektkarakterer på professionsbacheloruddan-

nelser udbudt af professionshøjskolerne, og at data

udelukkende inkluderer karakterer for de beståede af-

gangsprojekter.

Studieafbrud kan være en vigtig indikator for kvalitet af

et uddannelsesudbud, da mange afbrud kan være udtryk

for problemer, fx med at levere en motiverende under-

visning, med at skabe faglige udfordringer og progressi-

on på et passende niveau og med i det hele taget at

etablere et attraktivt og fastholdende studiemiljø.

Karakterniveauet ved de studerendes adgangsgivende

eksamen er i sig selv ikke en indikator for kvalitet. De

studerendes niveau ved indgangen til uddannelsen er en

baggrundsfaktor, der kan være med til at forklare for-

skellene på, hvordan de enkelte uddannelsesudbud

placerer sig i analyserne af de fire kvalitetsindikatorer,

herunder om nogle af udbuddene i udgangspunktet har

vanskeligere vilkår for at skabe kvalitet og høj faglighed.

en akkreditering, men som nye udbud i forbindelse med

deres etablering.

Det kan lade sig gøre at nærme sig et forklarende niveau

med et bredere datagrundlag og mere avancerede stati-

stiske analyser, end det har været muligt inden for ram-

merne for denne undersøgelse. Se boks nedenfor.

For hver indikator bliver det undersøgt, om der er et

mønster i, hvordan resultater og nøgletal ser ud for hhv.

små og store uddannelsesudbud.

I 2012 havde erhvervsakademierne og professionshøjsko-

lerne samlet set 332 udbud

forstået som lokaliteter,

hvor studerende kan søge om optagelse på de forskellige

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. I

analyserne er udbuddene blevet placeret i fire nogenlun-

de lige store grupper (kvartiler) ud fra optaget af stude-

rende i 2012:

1 Små udbud med op til 30 optagne

2 Mindre udbud med 31-70 optagne

3 Mellemstore udbud med 71-140 optagne

4 Store udbud med mere end 140 optagne.

Indplaceringen i grupper er sket uden skelen til erhvervs-

akademiernes og professionshøjskolernes faktiske orga-

nisering af uddannelsesudbuddene, fx når en professi-

onshøjskole betragter udbud af læreruddannelsen i to

forskellige byer som ét udbud med fælles ledelse og

underviserkorps. Der er heller ikke skelet til, om et ud-

dannelsesudbud er samlokaliseret med beslægtede ud-

dannelser, fx hvis et udbud af markedsføringsøkonom-

uddannelsen ligger sammen med udbud af andre mer-

kantile erhvervsakademiuddannelser. Både undervisere

og studerende på et lille uddannelsesudbud kan altså

opleve at være en del af et større fagligt miljø, end talle-

ne for det årlige studenteroptag umiddelbart giver ind-

tryk af.

Undersøgelsens statistiske data kommer oprindelig fra

Den Koordinerede Tilmelding (KOT), UNI•C’s databank

og institutionernes studieadministrative systemer. Data er

leveret af sekretariatet for Kvalitetsudvalget. Desuden

inddrages tal for akkrediteringsafgørelser samt kvalitativt

materiale fra akkrediteringsvurderinger.

Datagrundlag og analysedesign

Analyserne i rapporten bevæger sig på et deskriptivt

niveau. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det

foreliggende datagrundlag ikke giver mulighed for at

pege på forklarende sammenhænge (kausalitet) mellem

udbudsstørrelse og uddannelseskvalitet. En tilsyneladen-

de sammenhæng mellem de to faktorer kan med andre

ord risikere at være udtryk for en tilfældighed.

Analyserne er blevet begrænset af et lille datagrundlag.

Der er især et problem med et lille datagrundlag i de

analyser, hvor data bliver opdelt i fx fagområder eller

uddannelsesretninger. Samtidig er der for enkelte af

indikatorerne manglende data om en del af udbuddene,

hvilket kun gør problemstillingen med et lille datagrund-

lag større. I forhold til akkrediteringerne er datagrundla-

get begrænset af, at der endnu samlet set kun er akkre-

diteret 105 udbud som eksisterende udbud, hvoraf kun

8 er små udbud. Reelt har langt flere udbud gennemgået

Der indgår 332 udbud med optag i 2012 i datamaterialet. Dette

inkluderer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt tekniske sko-

ler, der udbyder erhvervsakademiuddannelser i samarbejde med et

erhvervsakademi.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Indledning

HVORDAN KAN MAN TESTE, OM UDBUDSSTØR-

RELSE HAR BETYDNING FOR KVALITET?

Kvasi-eksperimentelle design kommer tættere på

at teste kausale sammenhænge

Rapporten indeholder en deskriptiv analyse af små

udbudssteder. En deskriptiv analyse som denne kan

udelukkende være hypotesegenererende i forhold til at

pege på, om udbudsstørrelsen har en betydning for

kvalitet. Hvis man vil have mere sikker viden om ud-

budsstørrelsens betydning for kvalitet, kan man anven-

de et kvasi-eksperimentelt design. Ved et kvasi-

eksperimentelt design forsøger man ad statistisk vej at

gøre små udbud sammenlignelige med store udbud

med hensyn til alle andre faktorer end selve udbuddets

størrelse. Det kunne fx være, at der er systematisk

forskel på elevgrundlaget for store og små udbud, eller

at der er systematisk forskel på, hvilke jobmuligheder

dimittender fra hhv. store og små udbud har. Ved at

tage højde for disse forskelle kan man med større

sikkerhed konkludere, om det faktisk er udbuddets

størrelse, der har betydning for kvalitet.

udbudssteder. Det gælder for erhvervsakademiuddannel-

serne til procesteknolog, automationsteknolog og Danish

Addiction Counselor. For professionsbacheloruddannel-

serne gælder det samme for uddannelserne laboratorie-,

fødevare- og procesteknologi, produktudvikling og tek-

nisk integration, kristendom, kultur og kommunikation,

billedjournalist, medie- og sonokommunikation samt

jordbrugsvirksomhed.

Der er også uddannelser, hvor der ikke eksisterer små

udbud. For erhvervsakademiuddannelserne drejer det sig

om 6 uddannelser, mens det for professionsbachelorud-

dannelserne gælder 23 forskellige uddannelser.

Det er vigtigt at bemærke, at 24 ud af de 35 professi-

onsbacheloruddannelser, der falder inden for kategorien

små udbud, bliver udbudt af erhvervsakademier. Hoved-

parten af disse uddannelser er overbygningsuddannelser

(top-up) på en erhvervsakademiuddannelse. Se i øvrigt

tabel 1 på næste side.

Rapportens opbygning

Konklusionen tegner et samlet billede af kvalitetsudfor-

dringerne på små uddannelsesudbud, mens de enkelte

indikatorer samt data om karakterer fra den adgangsgi-

vende eksamen behandles i individuelle afsnit. Rapporten

indeholder afslutningsvis et kvalitativt afsnit, som beskri-

ver udfordringer for små uddannelsesudbud baseret på

en tværlæsning af akkrediteringsvurderinger.

Metodisk har det været nødvendigt at træffe en række

valg i analyseprocessen. De vigtigste valg præsenteres

løbende i analyseafsnittene, og et appendiks sidst i rap-

porten redegør samlet for undersøgelsens metode.

Som led i undersøgelsen har EVA i samarbejde med Det

Administrative Bibliotek gennemført en omfattende

søgning efter forskningslitteratur om sammenhænge

mellem udbudsstørrelse og uddannelseskvalitet på

dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk. Det lykkedes ikke

at identificere relevante titler trods en bred søgestrategi.

Enkelte titler har omhandlet relaterede problemstillinger,

fx betydningen af holdstørrelser og kritisk masse i forsk-

ningsmiljøer, men ikke uddannelses- eller udbudsstørrel-

se. Det har med andre ord ikke været muligt at stå på

skuldrene af tidligere undersøgelsers metoder og resulta-

ter. Metodeappendikset redegør for fremgangsmåden i

litteratursøgningen.

Undersøgelsen er gennemført i februar 2014 af konsu-

lenterne Tue Vinther-Jørgensen og Frederik Mühldorff

Sigurd med bistand fra metodekonsulent Thomas Hem

Pedersen og evaluerings- og metodemedarbejderne

Andreas Terp og Maria Havgry.

Karakteristik af små udbud

De små udbud er for lige over halvdelens vedkommende

(54 %) erhvervsakademiuddannelser, og de resterende

(46 %) er professionsbacheloruddannelser. Knap en

tredjedel (30 %) af samtlige erhvervsakademiuddannel-

ser er små udbud. Det samme gør sig gældende for knap

en femtedel (18 %) af udbuddene af professionsbache-

loruddannelser.

For begge typer uddannelser er det især uddannelsesud-

bud på det tekniske område, der falder inden for katego-

rien små udbud. For erhvervsakademiuddannelserne er

det ligeledes det bio- og laboratorietekniske område og

det sundhedsfaglige område, der har mange små udbud.

For professionsbacheloruddannelserne gælder det – ud

over som nævnt det tekniske område – også for det

medie- og kommunikationsfaglige område og det øko-

nomisk-merkantile område.

De 332 udbud, der indgår i nærværende undersøgelse,

dækker over 65 forskellige uddannelser på erhvervsaka-

demi- og professionsbachelorniveau. Uddannelserne

udbydes hver især på et antal udbudssteder. Fx udbydes

pædagoguddannelsen 27 steder i landet, mens der er 3

udbud af jordemoderuddannelsen.

36 ud af i alt 65 uddannelser har små udbud. Der er

enkelte uddannelser, der udelukkende udbydes på små

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Indledning

TABEL 1: OVERSIGT OVER UDDANNELSESUDBUD I UNDERSØGELSEN

Erhvervsakademi-

uddannelser

Udbud

Små udbud

Optagne

Udbud

Mindre udbud

Optagne

Udbud

Mellemstore udbud

Optagne

Udbud

Store udbud

Optagne

Udbud

Total

Optagne

Kilde:UNI•C, 2014.

Professionsbachelor-

uddannelser

687

2.675

5.181

15.386

197

23.929

Total

1.529

4.395

8.316

21.501

332

35.741

842

1.720

3.135

6.115

135

11.812

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Konklusion og resumé

Undersøgelsen hverken bestyrker eller svækker en antagelse om, at erhvervsakademier og pro-

fessionshøjskoler har problemer med at opretholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau på små

udbudssteder. Analyserne af fire kvalitetsindikatorer peger i forskellige retninger.

Har små udbud kvalitetsudfordringer?

Kvalitetsudvalget har bedt EVA om at undersøge, om

erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har

kvalitetsudfordringer for små uddannelsesudbud. Nær-

værende undersøgelse kaster lys over kvaliteten af hhv.

små og større udbud ved at analysere fire indikatorer for

uddannelseskvalitet.

Analyserne tager blandt andet afsæt i registerdata, der

omfatter 332 udbud, hvoraf de 76 er små udbud. 54 %

af de små udbud er erhvervsakademiuddannelser. De

resterende udbud af professionsbacheloruddannelser er

for en stor dels vedkommende overbygningsuddannelser

(top-up) på erhvervsakademiuddannelser.

Når konklusion og resultater læses, er det vigtigt at have

for øje, at undersøgelsen har en deskriptiv og eksplorativ

karakter. Det hænger sammen med det begrænsede

datagrundlag og en kort tidsramme for undersøgelsen.

For at få mere solid viden om eventuelle sammenhænge

mellem udbudsstørrelse og uddannelseskvalitet er der

behov for et mere omfattende undersøgelsesdesign.

retholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau på de små

udbud med et årligt optag på op til 30 studerende.

I det følgende uddybes resultaterne fra analyserne af de

fire kvalitetsindikatorer:

1 Akkrediteringsafgørelserne

Akkrediteringsafgørelserne er den indikator, der mest

tydeligt peger på, at små udbud er mere udfordrede end

de større udbud. Fem ud af otte vurderede små udbud

opnåede kun en betinget positiv akkreditering i første

omgang, mens det samme var tilfældet for en mindre

andel af de større udbud, nemlig 14 ud af 97. Det kan

muligvis indikere, at små uddannelsesudbud har sværere

ved at sikre høj kvalitet og relevans end større udbud.

Når resultatet af analysen alligevel skal tages med et

gran salt, skyldes det, at der er tale om et ret begrænset

datagrundlag. En tværlæsning af vurderingerne af de

fem små udbud med betinget akkreditering viser yderli-

gere, at der kun i to af rapporterne bliver henvist til

udbuddenes størrelse som begrundelse for den betinge-

de positive akkreditering. Med til billedet hører også, at

alle de opfølgende vurderinger er endt med en positiv

vurdering af de små udbud. Derfor har det været interes-

sant at se, om analyserne af de øvrige indikatorer også

ville tyde på, at der kunne være særlige udfordringer for

de små udbud.

Overordnet konklusion

De fire indikatorer for kvalitet peger i forskellige retnin-

ger, og derfor kan undersøgelsen hverken understøtte

eller afkræfte en hypotese om, at erhvervsakademier og

professionshøjskoler skulle have problemer med at op-

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Konklusion og resumé

2 Beskæftigelse

Analysen af beskæftigelse som indikator for kvalitet viser

et mere uklart billede. Dimittender fra de små udbud har

en bedre beskæftigelsesgrad end dimittender fra de lidt

større udbud med 30-70 nye studerende om året, men

dårligere end de mellemstore og store udbud med optag

på mere end 70 studerende om året. Forskelle med

hensyn til beskæftigelsesgrad synes dog mere at være

knyttet til forskelle mellem fagområder end forskelle

mellem små og store udbud.

3 Afgangsprojektkarakterer

Afgangsprojektkaraktererne viser et tredje mønster, hvor

de små udbud klarer sig bedre end de større udbud.

Analysen viser, at dimittender fra de små udbud af pro-

fessionsbacheloruddannelserne opnår næsten en halvt

point højere karakter i forbindelse med deres afgangs-

projekt end dimittenderne fra de større udbud. Også her

svækkes analysen dog af, at datagrundlaget er meget

begrænset – især når det gælder de små udbud.

4 Afbrudsestimater

Estimater på studieafbrud er den fjerde indikator for

kvalitet, og her viser analyserne ikke noget tydeligt møn-

ster.

Der er tilsyneladende en større andel af de små udbud,

der ligger i gruppen med mange afbrud, end det er

tilfældet for de helt store udbud, men ikke nødvendigvis

for de mindre og mellemstore udbud. Det gennemsnitli-

ge afbrudsestimat ligger højere for de små udbud, men

efter én beregningsmodel er det kun en lille forskel,

hvorimod forskellen er tydeligere efter en anden bereg-

ningsmodel. Analysen viser først og fremmest, at der er

en stor spredning i de beregnede afbrudsestimater inden

for gruppen af små udbud. Undersøgelsen giver ikke

mulighed for at fastslå, om spredningen skyldes reelle

svingninger i kvaliteten af de små udbud, eller om der er

tale om et statistisk fænomen. Desuden er der ret store

forskelle mellem udbud af erhvervsakademi- og professi-

onsbacheloruddannelser.

Adgangskarakterer

Adgangskarakterer er ikke i sig selv en indikator for

kvalitet, men en analyse af karaktergennemsnittet fra de

nye studerendes adgangsgivende eksamen kan alligevel

give et fingerpeg om, hvorvidt de små udbud generelt

har vanskeligere vilkår for at opretholde en høj faglig

kvalitet end de større. Analysen giver ikke umiddelbart

anledning til en sådan antagelse. De små udbud optager

ikke en større andel af deres studerende blandt gruppen

med lave karakterer end de større. Til gengæld er der en

mindre del af de studerende, der kommer ind med et

højt karaktergennemsnit, end det er tilfældet for de

store udbud. De små udbud optager desuden en større

andel af deres studerende uden et gennemsnit fra en

adgangsgivende eksamen, men det er ikke umiddelbart

muligt at sige, om det udgør en særlig kvalitetsudfor-

dring eller skyldes særlige forhold, fx det faktum, at en

relativt stor gruppe blandt de små udbud udgøres af de

et-to-årige overbygningsuddannelser (top-up) på er-

hvervsakademiuddannelser.

Behov for yderligere undersøgelser

Nærværende undersøgelse besvarer ikke endeligt

spørgsmålet om, hvorvidt der knytter sig særlige kvali-

tetsudfordringer til små udbud af erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser, men giver snarere

anledning til at iværksætte flere og mere omfattende

undersøgelser og analyser af problemstillingen.

Et bud på en fremtidig undersøgelse, der kan præsentere

mere solid viden om problemstillingen, er et kvantitativt

forløbsstudie med en statistisk etableret kontrolgruppe –

et såkaldt matchet kontrolgruppestudie. Undersøgelsen

kan eventuelt også omfatte et kvalitativt studie.

Det kvantitative studie kan designes, så personer, der

uddannes fra et lille uddannelsesudbud (den såkaldte

indsatsgruppe), sammenlignes med personer, der ud-

dannes fra større udbud (kontrolgruppen). Her forsøger

man ad statistisk vej at gøre små udbud sammenlignelige

med store udbud på alle andre faktorer end selve ud-

buddets størrelse. Det kunne fx være, at der er systema-

tisk forskel på elevgrundlaget for store og små udbud,

eller at der er systematisk forskel på, hvilke jobmulighe-

der dimittender fra hhv. store og små udbud har. Ved at

tage højde for disse forskelle kan man med større sikker-

hed konkludere, om det faktisk er udbuddets størrelse,

der har betydning for kvalitet.

Konkret kan man følge en indsats- og kontrolgruppe af

studerende, der bliver optaget på en erhvervsakademi-

eller professionsbacheloruddannelse fx i 2009 og fire år

frem. Ved at se på forskellen i fx frafald, afgangsprojekt-

karakterer og beskæftigelse mellem den gruppe, der blev

optaget på et lille udbud, og kontrolgruppen, der blev

optaget på et større udbud, bliver det muligt at under-

søge udbudsstørrelsens betydning for kvalitet.

Man kan overveje at supplere med et kvalitativt studie,

som i forlængelse af det kvantitative effektstudie forsø-

ger at skabe en nuanceret forståelse af, hvorfor udbuds-

størrelsen har en betydning for kvalitet, hvis det viser sig

at være resultatet af det matchede kontrolgruppestudie.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Akkrediteringsafgørelser

Analysen af akkrediteringsafgørelserne peger på, at flere af de små udbud end af de større ud-

bud får en betinget positiv godkendelse. Det kan muligvis indikere, at små uddannelsesudbud

har sværere ved at sikre høj kvalitet og relevans end større udbud.

Tværgående analyse af akkrediteringerne

EVA har gennemført akkrediteringsvurderinger af en

række eksisterende udbud af erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelser. I vurderingerne er praksis

og resultater på de enkelte udbudssteder blevet vurderet

med udgangspunkt i 17 kriterier for kvalitet og relevans.

Se bilag for en beskrivelse af kriterierne.

Som led i undersøgelsen har vi gennemført en tværgå-

ende analyse af akkrediteringsrapporterne med henblik

på at undersøge to ting:

1 Har små uddannelsesudbud i højere grad end store

fået en ”betinget positiv akkreditering” som samlet

vurdering i akkrediteringsprocessen?

2 Er der enkelte kriterier, hvor små uddannelsessteder i

højere grad end store har fået vurderingen ”ikke op-

fyldt” eller ”delvist opfyldt” i akkrediteringsproces-

sen?

I analysen har vi ligeledes undersøgt de specifikke kvali-

tetsudfordringer for små uddannelsesudbud, som har

fået en betinget positiv vurdering, med det formål at

afdække karakteren af kvalitetsudfordringerne og vurde-

re, om udfordringerne kan siges at have forbindelse med

udbuddets størrelse. I nærværende afsnit fremhæver vi

de kriterier, hvor små og større udbud overordnet set

adskiller sig, mens vi i det senere afsnit om kvalitetsud-

fordringer for små udbudssteder går mere i dybden med

denne problemstilling.

I analysen af akkrediteringsafgørelserne opdeler vi ud-

buddene i fire grupper på baggrund af det årlige optag

på akkrediteringstidspunktet. Opdelingen er den samme

som i analysen af registerdata. Se figur 1 på næste side.

Det er vigtigt at bemærke, at analysen tager udgangs-

punkt i kvalitetsudfordringerne på akkrediteringstids-

punktet og derfor ikke nødvendigvis giver et aktuelt

indblik i kvalitetsudfordringerne på de forskellige ud-

budssteder. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at samt-

lige udbud, der har gennemgået genakkreditering, har

opnået en positiv akkreditering på baggrund af genak-

krediteringen. Genakkrediteringerne er ikke inddraget i

nærværende analyse.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at det

begrænsede antal af akkrediteringer i sig selv begrænser

styrken af analysens resultat. Det gør sig især gældende

for gruppen af små udbud.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Akkrediteringsafgørelser

FAKTA OM AKKREDITERINGERNE

Kvalitetsudfordringer for de

akkrediterede udbud

Ved gennemgangen af akkrediteringsafgørelserne tegner

der sig et billede af, at små såvel som større udbudsste-

der har en række kvalitetsudfordringer. Nogle af disse

kvalitetsudfordringer er særlige for de små udbud, mens

andre udfordringer går igen blandt de større udbud.

Blandt de akkrediterede udbud er andelen af små udbud

med en betinget positiv akkreditering større, end hvad

angår de større udbud. Det kan muligvis indikere, at små

udbudssteder har sværere ved at sikre høj kvalitet og

relevans end større udbudssteder. Som nævnt ovenfor er

analysegrundlaget for de små udbud imidlertid ringe,

hvilket svækker konklusionen.

Som det fremgår af figur 1 nedenfor, falder 8 af de

akkrediterede udbud inden for kategorien små udbud.

Af de 8 små udbud har 5 udbud fået en betinget positiv

akkreditering. Til forskel herfra har 6 ud af 20 mindre

udbud fået en betinget positiv akkreditering, 4 ud af 37

mellemstore udbud har fået en betinget positiv akkredi-

tering, og endelig har 4 ud af 40 store udbud fået en

betinget positiv akkreditering.

I perioden 2008-13 er der samlet foretaget ak-

krediteringer af 105 eksisterende udbud af er-

hvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-

ser. 86 af de akkrediterede udbud har opnået en

positiv akkreditering, 19 har opnået en betinget

positiv akkreditering, mens ingen af de eksiste-

rende udbud har fået afslag på akkreditering.

En betinget positiv akkreditering gives, når et

udbud samlet set ikke lever op til kriterierne for

relevans og kvalitet, men forventes at kunne

opfylde disse inden for en 12-måneders periode.

En betinget positiv akkreditering følges op af en

genakkreditering efter et år.

Det er vigtigt at bemærke, at en lang række af de

udbud, der er en del af analysegrundlaget i rap-

portens øvrige analyser, ikke er en del af nærvæ-

rende analyse af akkrediteringerne. Det skyldes,

dels at det ikke er alle udbud, der har gennem-

gået akkreditering, dels at en del af udbuddene

er blevet akkrediteret som nye udbud.

Figur 1

Positive og betinget positive akkrediteringer

105.

N = 105.

Positiv akkreditering

Små udbud

Mindre udbud

Betinget positiv akkreditering

Mellemstore udbud

Store udbud

Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle. Bemærk, at datagrundlaget er beskedent, især for de små udbud.

Kilde: EVA og Akkrediteringsrådet, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 10

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Akkrediteringsafgørelser

Figur 2

Vurderinger af udvalgte kriterier

udvalgte kriterier

Opfyldt

Kriterium 4

Kriterium 5

Kriterium 8

Kriterium 4

Kriterium 5

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Kriterium 8

Kriterium 4

Kriterium 5

Kriterium 8

Kriterium 4

Kriterium 5

Små udbud

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

Bemærk, at vi i figuren har udvalgt de kriterier, hvor de små udbud skiller sig ud fra de større udbud. De udeladte kriterier tegner et an-

derledes billede som beskrevet i teksten ovenfor. Bemærk i øvrigt, at datagrundlaget er beskedent, især for de små udbud.

Kilde: EVA og Akkrediteringsrådet, 2014.

Ikke opfyldte og delvist opfyldte kriterier

Akkrediteringsafgørelserne er udtryk for et

helhedsindtryk af det enkelte udbud, og som led i

akkrediteringen kan et udbud have et eller flere kriterier,

der ikke er opfyldt, uden at det derfor leder til en

betinget akkreditering. Det er derfor relevant at se på,

hvilke kriterier der udfordrer udbuddene. En gennem-

gang af akkrediteringsrapporterne viser, at det er mange

af de samme udfordringer, der gør sig gældende for de

enkelte udbud på tværs af udbudsstørrelse.

Den overordnede tendens i akkrediteringsafgørelserne

er, at tre eller flere kriterier, der er delvist opfyldt, leder

til en betinget positiv akkreditering, ligesom ét eller flere

ikke opfyldte kriterier leder til en betinget positiv

akkreditering. Mens de delvist opfyldte kriterier optræder

hos 59 af alle akkrediterede udbud (både de godkendte

og de betinget godkendte), har kun 13 udbud ét eller to

ikke opfyldte kriterier. Udbuddene med ikke opfyldte

kriterier fordeler sig på 3 små, 5 mindre, 4 mellemstore

og 1 stort udbud.

Fælles for både små og store udbud er blandt andet, at

en del af udbuddene har problemer med aftager- og

dimittendkontakten (kriterium 2). 2 af de små udbud har

enten ikke opfyldt eller kun delvist opfyldt dette

kriterium. Det samme gør sig gældende for 5 mindre og

5 mellemstore udbud, mens 9 store udbud ikke har

opfyldt kriteriet.

Andre udfordringer, der går igen, er kvalitetssikring af

praktik (kriterium 10) og systematisk og kontinuerligt

kvalitetsarbejde (kriterium 14), hvor der ligeledes er flere

udbud, på tværs af udbudsstørrelse, der enten ikke

opfylder eller kun delvist opfylder kriterierne. Dog stadig

med en lidt større andel blandt de små udbudssteder (se

bilag for de præcise tal).

Et andet kriterium, hvor der er forskel på udbuddene, er i

forhold til internationalisering (kriterium 12). For de små

udbud gælder det, at 1 udbud kun delvist opfylder

kriteriet, mens det samme gælder for 2 af de mindre

udbud. Hvad angår gruppen af mellemstore og store

udbud, har 1 mellemstort udbud ikke opfyldt kriteriet,

og 1 stort udbud har delvist opfyldt kriteriet.

Der er imidlertid også kriterier, hvor de små udbud skiller

sig ud. Det gælder blandt andet kriterierne om

udviklingsbasering i relation til erhverv og profession

(kriterium 4) og udviklingsbasering i relation til

forskningsviden (kriterium 5). Der er 3 små udbud, der

enten ikke opfylder eller kun delvist opfylder kriterium 4,

og 4 udbud, der enten ikke opfylder eller kun delvist

opfylder kriterium 5. Et lignende billede tegner sig med

hensyn til de mindre udbud, hvor 6 udbud enten ikke

opfylder eller kun delvist opfylder kriterium 4, og 3

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 11

Kriterium 8

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Akkrediteringsafgørelser

udbud enten ikke opfylder eller kun delvist opfylder

kriterium 5.

Der er 1 mellemstort udbud, der delvist opfylder

kriterium 4 og 5, mens 0 udbud slet ikke opfylder

kriteriet. Blandt de store udbud er der 1, der delvist

opfylder kriterium 4, mens 0 udbud slet ikke opfylder

kriteriet. Alle store udbud opfylder kriterium 5.

Endnu et kriterium, hvor de små udbud skiller sig ud,

handler om undervisernes kvalifikationer og

kompetencer (kriterium 8). 3 af de små og 3 af de

mindre udbud opfylder kun delvist dette kriterium, mens

det samme gælder for 0 mellemstore og 1 stort udbud.

I figur 2 på forrige side illustrerer vi fordelingen af

udbud, der har opfyldt, delvist har opfyldt eller ikke har

opfyldt kriterierne 4, 5 og 8.

De mellemstore og store udbud skiller sig derimod ud i

forhold til kriteriet om indhold i og tilrettelæggelse af

uddannelsesudbuddets elementer (kriterium 7). 2

mellemstore og 1 stort udbud har ikke opfyldt dette

kriterie, mens alle små og mindre udbud har opfyldt

kriteriet.

I afsnittet om kvalitetsudfordringer for små udbudssteder

går vi i dybden med de ovennævnte kriterier, og i

rapportens bilag findes en samlet oversigt over de

akkrediterede udbud fordelt på størrelseskategorier, der

enten ikke har opfyldt eller kun delvist har opfyldt de

enkelte kriterier.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 12

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Beskæftigelse

Der er markante forskelle på beskæftigelsesgraden mellem udbuddene. Forskellen på beskæfti-

gelsesgraden knytter sig ikke umiddelbart til udbudsstørrelse, men nærmere til forskellene mel-

lem fagområderne og forskellen mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Analyse af dimittendernes

beskæftigelsesgrad

Det er et hovedformål med erhvervsakademi- og profes-

sionsbacheloruddannelser at uddanne dimittender til det

private og offentlige arbejdsmarked. Nogle udbudssteder

er givetvis bedre til at klæde dimittenderne på til ar-

bejdsmarkedet end andre, hvilket kommer til udtryk i

dimittendernes beskæftigelsesgrad. Det er vores forvent-

ning, at der er en sammenhæng mellem den faglige

kvalitet på udbudsstedet og dimittendernes beskæftigel-

sesgrad. Det er derfor relevant at se på, om der er en

forskel på beskæftigelsesgraden for dimittender fra hhv.

små og store udbudssteder. Der er flere andre faktorer,

der spiller ind i forhold til beskæftigelsesgraden, herun-

der geografiske forskelle på arbejdsudbuddet inden for

forskellige brancher. Det er vigtigt at have for øje, når

analysens resultater præsenteres.

Analysen af udbudsstedernes beskæftigelsesgrad bygger

på registerdata om beskæftigelsen i 2012 for dimitten-

der, der er dimitteret ét år forinden, altså i 2011. Når vi

vælger at se på beskæftigelsen kort tid efter dimission,

er det ud fra en forestilling om, at sammenhængen

mellem den faglige kvalitet og beskæftigelsen er stærke-

re, end hvis vi ser på beskæftigelsen flere år efter dimis-

sion.

BESKÆFTIGELSESGRADEN

Dimittendernes beskæftigelsesgrad er et udtryk for

andelen af dimittender, der er i beskæftigelse. Dimit-

tendernes beskæftigelsesgrad for 2012 udregnes ved at

se på, hvor stor en del af de personer, der er dimitteret i

2011, der er i beskæftigelse pr. 31. november 2011.

Andelen i beskæftigelse dækker over personer, der er

lønmodtagere, selvstændige eller medhjælpende ægte-

fæller. Andelen, der

ikke

er i beskæftigelse, dækker

over personer, der er arbejdsløse, samt personer uden

for arbejdsstyrken. Sidstnævnte gruppe omfatter blandt

andet personer under uddannelse.

Beskæftigelse og udbudsstørrelse

Analysen viser ikke et mønster i forholdet mellem ud-

budsstørrelse og beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgra-

den for samtlige udbud var i 2012 på 72 % i gennem-

snit. Som figur 3 på næste side viser, er beskæftigelses-

graden for de små udbud 70 %, for de mindre udbud 65

%, for de mellemstore udbud 74 % og for de store

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 13

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Beskæftigelse

udbud 75 %. Tallene dækker over en stor spredning de

enkelte udbud imellem, og enkelte udbud har en be-

skæftigelsesgrad på 0 %, mens enkelte andre har en

beskæftigelsesgrad på 100 %.

Dimittender, der påbegynder uddannelse inden for et år

efter dimission, påvirker beskæftigelsesgraden negativt.

Som nævnt ovenfor inkluderer andelen af dimittender,

der ikke er i beskæftigelse, dimittender, der er under

uddannelse. Det kan fx være dimittender med en er-

hvervsakademiuddannelse, der tager en top-up-

uddannelse på et-to år og derigennem opnår en bache-

lorgrad, eller dimittender med en professionsbachelor-

uddannelse, der videreuddanner sig med en kandidat-

eller masteruddannelse. Det har ikke været inden for

rammerne af nærværende undersøgelse at undersøge

omfanget og fordelingen af dimittender, der videreud-

danner sig.

skæftigelsesgrad i samtlige udbudskategorier end dimit-

tender med en professionsbacheloruddannelse.

Analysen af beskæftigelsesgraden opdelt i hhv. erhvervs-

akademier og professionshøjskoler viser, at forklaringen

på forskellen med hensyn til beskæftigelsesgrad måske

nærmere skal findes i institutionstypen end i udbudsstør-

relsen. Rapportens bilag indeholder en tabel, der viser

beskæftigelsesgraden fordelt på erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser.

Fagområder

Hvis vi opdeler udbuddene i fagområder, viser analysen

ikke noget klart mønster i forholdet mellem udbudsstør-

relser og beskæftigelsesgrad. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at når data opdeles i så mange kategorier,

som det er tilfældet i denne analyse, bliver datagrundla-

get svagt.

Analysen viser nærmere, at der er forskel i beskæftigel-

sesgraden mellem forskellige fagområder. Rapportens

bilag indeholder en tabel, der viser beskæftigelsesgraden

på de forskellige fagområder.

Erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelser

Hvis vi ser på beskæftigelsesgraden for dimittender med

hhv. en erhvervsakademi- eller en professionsbachelor-

uddannelse, tegner der sig et entydigt billede af, at

beskæftigelsesgraden for dimittender med en erhvervs-

akademiuddannelse ligger lavere end for dimittender

med en professionsbacheloruddannelse. Dimittender

med en erhvervsakademiuddannelse har en lavere be-

Uddannelsesretninger

Som led i analysen har vi ligeledes opdelt udbuddene i

de tre uddannelsesretninger med flest udbud i 2012 for

hhv. erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Vi

har foretaget denne opdeling for at se, om der fremstår

Figur 3

nul-

Beskæftigelsesgrad for dimittender nul-et år efter dimission

N = 251. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

søjle.

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Små udbud

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 14

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Beskæftigelse

et mønster i forholdet mellem udbudsstørrelse og be-

skæftigelsesgrad, når vi anskuer problemstillingen fra

enkelte uddannelsesretninger.

De udvalgte uddannelsesretninger er for erhvervsakade-

mierne: markedsføringsøkonom (16 udbud), datamatiker

(13 udbud) og finansøkonom (12 udbud). Og for profes-

sionshøjskolerne: pædagog (25 udbud), sygeplejerske

(22 udbud) og folkeskolelærer (17 udbud).

Som det var tilfældet i analysen af beskæftigelsesgraden

opdelt i fagområder, viser analysen af beskæftigelses-

graden for udvalgte uddannelsesretninger ikke noget

mønster, når man relaterer tallene til udbuddenes stør-

relse.

Analysen viser godt nok, at der er forskelle på beskæfti-

gelsesgraderne for små, mindre, mellemstore og store

udbud inden for de enkelte uddannelsesretninger. Der er

imidlertid intet mønster i forskellene, og som det var

tilfældet i analysen opdelt i fagområder, giver det ikke

anledning til at konkludere, at forskellen i beskæftigel-

sesgrad er knyttet til udbudsstørrelse. Rapportens bilag

indeholder en tabel, der viser beskæftigelsesgraden for

de udvalgte uddannelsesretninger.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 15

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afgangsprojektkarakterer

Der er en forskel med hensyn til karaktergennemsnit mellem små og større uddannelsesudbud.

Analysen viser, at karaktergennemsnittet på de små udbud er omkring et halvt karakterpoint

højere end på de større udbud. Datagrundlaget for de små udbud er imidlertid ringe, hvilket

gør, at resultatet bør tages med forbehold.

Afgangsprojektkarakterer og faglig

kvalitet

I undersøgelsen af den faglige kvalitet på små udbuds-

steder inddrager vi kun afgangsprojektkarakterer fra

professionsbacheloruddannelserne. Det har ikke været

muligt at indhente oplysninger om afgangsprojektkarak-

terer for erhvervsakademiuddannelserne.

Afgangsprojektkarakterer er inddraget i analysen ud fra

en forestilling om, at den faglige kvalitet på det enkelte

udbudssted afspejles i de karakterer, de studerende

opnår i forbindelse med deres afgangsprojekter. Af-

gangsprojektkaraktererne giver på den måde et indblik i

det faglige niveau.

Analysen viser, at karaktergennemsnittet for alle udbud-

dene er 8,4. Se tabel 2 på næste side. Der er forskel

udbuddene imellem, og det laveste karaktergennemsnit

for et udbud er 5,2, mens det højeste karaktergennem-

snit for et udbud er 10,79.

For gruppen af små udbud er karaktergennemsnittet 8,8,

for gruppen af mindre udbud er karaktergennemsnittet

8,6, for gruppen af mellemstore udbud er karaktergen-

nemsnittet 8,4, og for gruppen af de store udbud er

karaktergennemsnittet 8,4. Karaktergennemsnittet for

de små udbud ligger 0,3-0,4 karakterpoint højere end

for de øvrige grupper. Det tegner et billede af, at stude-

rende fra de små udbud af professionsbacheloruddan-

nelser opnår en højere karakter for deres afgangsprojekt.

Resultatet svækkes imidlertid af, at datagrundlaget er

begrænset, og for gruppen af små udbud bygger analy-

sen kun på data fra 6 udbud, svarende til 17 % af den

samlede gruppe af små udbud. Derfor bør resultatet

tages med forbehold. For de større udbud er datagrund-

laget bedre med data for 36 % af de mindre udbud, 77

% af de mellemstore udbud og 76 % af de store udbud.

Det ringe datagrundlag for de små udbud hænger sand-

synligvis sammen med, at karakterdata er hentet fra

professionshøjskolernes studieadministrative system SIS.

KARAKTERGENNEMSNIT

I analysen inddrager vi data om karaktergennemsnittet

for alle afgangsprojekter på professionsbacheloruddan-

nelserne. Karaktergennemsnittet er beregnet for stude-

rende, der har afsluttet deres uddannelse i 2012, og

omfatter data fra ca. 10.000 studerende.

Det har kun været muligt at få data fra professionshøj-

skolerne, og professionsbacheloruddannelser, der er

udbudt af fx erhvervsakademier, er derfor ikke inddra-

get.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 16

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afgangsprojektkarakterer

TABEL 2: KARAKTERGENNEMSNIT FOR AFGANGSPROJEKT FRA PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Små

udbud

Karaktergennemsnit

Antal udbud

Antal studerende

Kilde: SIS, FIVU, 2014.

Mindre

udbud

8,6

607

Mellemstore

udbud

8,3

2.263

Store

udbud

8,4

7.020

Total

8,4

109

9.975

8,8

En væsentlig andel af udbuddene af professionsbache-

loruddannelser i denne kategori udbydes af erhvervsaka-

demierne, der anvender et andet studieadministrativt

system, som det ikke har været muligt at få data fra.

Fagområder

Hvis vi ser på karaktergennemsnittet fordelt på fagområ-

der, viser analysen, at karaktergennemsnittet for de små

udbud er lavere for ét fagområde (det medie- og kom-

munikationsfaglige område), mens det er højere for to

andre fagområder (hhv. det pædagogiske og det sund-

hedsfaglige område). Fra det samfundsfaglige område

mangler der karakterdata fra de små udbud, og det

tekniske og økonomisk-merkantile område er helt ude-

ladt på grund af manglende karakterdata.

På baggrund af det ringe datagrundlag for især de små

udbud er det svært at lave en meningsfuld analyse af

fordelingen af karaktergennemsnit på tværs af fagområ-

derne.

Uddannelsesretninger

I analysen ser vi ligeledes på karaktergennemsnittet

fordelt på de tre professionsbacheloruddannelser med

flest udbud i 2012 (pædagog, sygeplejerske og folkesko-

lelærer). Analysen viser, at der er en højere gennemsnits-

karakter på de små udbud på både lærer- og pædagog-

uddannelsen. Som nævnt ovenfor bygger analysen på

ganske få observationer, især fra de små udbud, hvor

der kun er data om et enkelt udbud for hver af uddan-

nelsesretningerne. Det er derfor svært at konkludere

noget på den baggrund.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 17

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afbrudsestimater

Analyser af afbrudsestimater for uddannelsesudbuddene viser ikke noget tydeligt mønster. Der

er tilsyneladende en større andel af de små udbud, der ligger i gruppen med mange afbrud, end

det er tilfældet for de helt store udbud. Det gennemsnitlige afbrudsestimat ligger højere for de

små udbud, men efter én beregningsmodel er det kun en lille forskel, mens forskellen er tydeli-

gere efter en anden beregningsmodel. Analysen viser først og fremmest, at der er en stor spred-

ning i de beregnede afbrudsestimater inden for gruppen af små udbud.

Studieafbrud og små udbud

Studieafbrud kan være en vigtig indikator for kvalitet af

et uddannelsesudbud, da mange afbrud kan være udtryk

for problemer, fx med at levere en motiverende under-

visning, med at skabe faglige udfordringer og progressi-

on på et passende niveau og med i det hele taget at

etablere et attraktivt og fastholdende studiemiljø.

Studieafbrud indgår derfor i institutionernes udviklings-

kontrakter, og antallet af afbrudte studier bliver brugt

som kvalitetsindikator i uddannelsesakkrediteringer, hvor

de enkelte udbud skal opgive nøgletal herfor. På er-

hvervsakademier og professionshøjskoler har der været

mere fokus på det relative antal studieafbrud som kvali-

tetsindikator, altså om et udbud har væsentlig flere

studerende, der afbryder uddannelsen, end landets

andre udbud af den samme uddannelse.

Man kan opstille hypoteser om, at små uddannelsesud-

bud har dårligere forudsætninger end store for at fore-

bygge studieafbrud og sikre en høj gennemførelsesgrad

for de optagne studerende. Små udbud kan fx have

færre undervisere tilknyttet, hvilket kan skabe vanske-

ligheder med at fastholde det faglige niveau og den

faglige bredde på uddannelsen. De dygtigste studerende

kan derfor måske have tendens til at skifte til større

udbud af samme uddannelse med mere stimulerende

fagmiljø eller til helt at falde fra. Små udbud kan også

have mindre administrativ og ledelsesmæssig kapacitet til

at analysere årsagerne til studieafbrud og til at følge op

med initiativer, som adresserer de identificerede udfor-

dringer.

Omvendt kan man også have hypoteser om, at det net-

op i et lille fagligt miljø er muligt at fastholde studeren-

de, og at afbrudsprocenten derfor kan forventes at være

mindre her end på store udbud. Et begrænset studiemil-

jø kan betyde mere nærhed og identifikation for den

enkelte studerende, der ikke risikerer at forsvinde i

mængden. Underviserne kan også have bedre kendskab

til den enkelte studerende og mulighed for at følge op,

hvis den studerende oplever faglige eller personlige

udfordringer, der kunne føre til studieafbrud på et sene-

re tidspunkt.

Der er med andre ord mange mulige sammenhænge

mellem udbudsstørrelse og studieafbrud. I det følgende

undersøger vi, om der er et særligt mønster i antallet af

studieafbrud på små uddannelsesudbud sammenlignet

med større uddannelsesudbud.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 18

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afbrudsestimater

Data om afbrud

Data om studieafbrud kan opgøres på en række måder,

når man ønsker en procentangivelse af, hvor mange

studerende der falder fra eller gennemfører en uddan-

nelse. I den følgende analyse benyttes to forskellige

afbrudsestimater for de enkelte udbud:

•

Model 1: Dels udregnes en procent ved at forholde

antallet af afbrudte studerende til den samlede be-

stand af studerende det pågældende år.

•

Model 2: Dels anvendes en modelberegnet procent,

hvor det forventede antal afbrudte studier beregnes

ud fra både faktiske studieafbrud og forventede stu-

dieafbrud.

Begge opgørelsesmåder har klare svagheder, og de

konkrete afbrudsestimater bliver markant lavere efter

model 1 end model 2. Af samme grund er der også

anvendt forskellige grænseværdier i analyserne af talle-

ne. I det følgende er det derfor vigtigt ikke at hæfte sig

ved størrelsen af det beregnede afbrudsestimat, men

udelukkende ved forskellene mellem estimaterne på små

og store uddannelsesudbud.

BEREGNING AF AFBRUDSPROCENT

Forløbsdata til beregning af præcis procent

Den mest gængse måde at opgøre afbrudsprocenter på

er at følge en årgang studerende på en uddannelse.

Efter en periode, fx den normerede studietid plus et

eller to år, opdeles de studerende i tre grupper:

• Studerende med afsluttet uddannelse

• Studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen

• Studerende med afbrudt uddannelse (uden bevis).

Afbrudsprocenten beregnes ved at forholde antallet af

studerende med afbrudt uddannelse med det oprinde-

lige antal optagne studerende. Det har ikke været

muligt at indhente denne type registerdata inden for

rammerne af denne undersøgelse. Derfor benytter vi

termen afbrudsestimat i stedet for afbrudsprocent.

Studieafbrud benyttes i øvrigt synonymt med frafald.

Figur 4

Andele af udbud med afbrudsestimater på hhv. 0 til 10, 10,1 til 20 og over 20. Beregnet efter model 1.

Små udbud

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0-10 %

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

10,1-20 %

over 20 %

Det faktiske antal udbud er nævnt i hver søjle.

Kilde: UNI•C, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 19

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afbrudsestimater

Figurer og tabeller er baseret på model 1. Bilaget inde-

holder ligeledes illustrationer efter model 2. Analysen

bygger på modelberegnede tal samt registertal for antal-

let af afbrud på de enkelte uddannelsesudbud i 2012.

Der er kun inddraget tal fra udbud, som har haft optag i

alle årene fra 2010 til 2012, for at undgå, at studerende

fra nedlagte eller fusionerede udbud kommer til at tælle

med som studieafbrud.

Små udbud med rigtig mange eller få

studieafbrud

Beregnet efter model 1 er der blandt de små udbud en

større andel med et stort antal afbrud blandt de stude-

rende (over 20 %) end blandt de større udbud. 29 % af

de små udbud har en estimeret afbrudsprocent på over

20, mens det samme gælder for 6 % af de store udbud.

Tilsvarende er der en mindre andel af de små udbud, der

har et estimeret lille antal afbrud, end tilfældet er for de

store udbud, selvom tendensen her ikke er helt så mar-

kant. Se figur 4.

Mønsteret ændrer sig noget, når afbrudsestimaterne for

udbuddene beregnes efter model 2. Det er fortsat en

relativt lille andel af de små udbud, der har estimeret få

studieafbrud (her defineret som afbrudsestimater op til

25 %), og en relativt stor gruppe med mange studieaf-

brud (her defineret som afbrudsestimater på over 35 %)

– men kun, hvis de små udbud sammenlignes med de

helt store udbud med årligt optag på over 140 studeren-

de. De mindre og mellemstore udbud (optag mellem 30

og 140 studerende) adskiller sig ikke nævneværdigt fra

de små, når det gælder gruppen med et estimeret lille

antal studieafbrud, og relativt mange af de mindre og

mellemstore udbud har høje afbrudsestimater.

Billedet af større udfordringer med studieafbrud på de

små uddannelsesudbud fortoner sig også, når man efter

model 1 udregner et samlet gennemsnit for antallet af

studieafbrud på udbuddene inden for hver af de fire

størrelseskategorier. Forskellen med hensyn til afbruds-

estimatet bliver her under 3 procentpoint fra de små til

de store udbud. Se tabel 3. Beregnet efter model 2 ligger

afbrudsestimaterne på de små udbud dog over estima-

terne for de større udbud med en forskel på 8 procent-

point fra de små til de store udbud.

I begge beregningsmodeller dækker tallene over en stor

spredning i afbrudsestimaterne blandt de små udbud,

hvor nogle har et meget stort og andre et meget lille

antal studerende, der har afbrudt uddannelsen.

Spredningen kan i princippet skyldes, at de små udbud

enten er rigtig gode eller rigtig dårlige til at fastholde

deres studerende. Ud fra et statistisk synspunkt er det

imidlertid ikke umiddelbart overraskende, at små udbud

har større spredning end store, fordi den enkelte stude-

rende vægter mere, og adfærden hos få studerende

derfor kan skabe store udsving. Der er med andre ord

behov for yderligere analyser, hvis det skal sandsynliggø-

res, at spredningen blandt de små udbud har forbindelse

til kvalitetsudfordringer på nogle af udbuddene og tilsva-

rende styrker på andre.

Erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelser

Hvis man ser på udbuddene af erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser hver for sig, tegner der

sig to ret forskellige billeder af studieafbruddene. Der er

med andre ord tilsyneladende forskel på afbrudsmønste-

ret de to uddannelsestyper imellem.

Efter model 1 er der for professionsbacheloruddannel-

serne færre små udbud end større, som har få studieaf-

brud (afbrudsestimat 0-10 %), og forholdsvis mange

små udbud med mange afbrud (afbrudsestimat over 20

%). De små udbud har i gennemsnit et højere afbruds-

estimat end de større udbud. Billedet med mange små

udbud med mange studieafbrud kan genfindes i bereg-

ningerne efter model 2, hvorimod de små udbud ikke

adskiller sig tydeligt fra de større, når det gælder grup-

pen med lave afbrudsestimater.

For erhvervsakademiuddannelserne brydes mønsteret

ved, at forholdsvis mange af de små udbud faktisk har et

lille antal studieafbrud beregnet efter model 1. Det er

bemærkelsesværdigt, i lyset af at det samlet set kun er

en mindre andel af udbuddene af erhvervsakademiud-

dannelserne, som har få studieafbrud (afbrudsestimat 0-

10 %). Se figur 5. Andelen af små udbud af erhvervs-

akademiuddannelser med mange afbrud (afbrudsestimat

over 20 %) adskiller sig ikke væsentlig fra de større

udbud. De store udbud med årligt optag på over 140

studerende har dog en mindre andel af udbuddene i

gruppen med mange studieafbrud. Det gennemsnitlige

afbrudsestimat for de små udbud ender samlet set med

at være lavere end for de større udbud, når det beregnes

efter model 1. Se tabel 3. Afbrudsestimater beregnet

efter model 2 viser ikke noget mønster med tydelige

forskelle mellem små og større udbud af erhvervsakade-

miuddannelserne.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 20

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Afbrudsestimater

TABEL 3: DE GENNEMSNITLIGE AFBRUDSESTIMATER FOR UDBUDDENE INDEN FOR HVER STØRRELSESKATEGORI

Små

Udbud

Alle udbud

Udbud af erhvervsakademiuddannelser

Udbud af professionsbacheloruddannelser

Kilde: UNI•C, 2014. Beregnet efter model 1.

Mindre

udbud

(n = 81)

(n = 36)

(n = 45)

Mellemstore

udbud

(n = 84)

(n = 32)

(n = 52)

Store

udbud

(n = 83)

(n = 25)

(n = 58)

(n = 59)

(n = 35)

(n = 24)

Fagområder og uddannelser med mange

udbud

Der tegner sig ikke et mønster, når man ser på afbruds-

estimater på de store og små udbud af de tre største

hhv. erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-

ser. På nogle uddannelser, fx til sygeplejerske og folke-

skolelærer, er der tendens til, at en større andel af de

små udbud har høje afbrudsestimater, mens det modsat-

te gør sig gældende på andre, fx datamatikeruddannel-

sen. I begge tilfælde er der dog tale om et meget lille

datagrundlag. Det samme er tilfældet, når man ser på

tværs af fagområder. Se illustrationer i bilaget.

Figur 5

10,1-

Andele af alle udbud med afbrudsestimater på hhv. 0-10, 10,1-20 og over 20. Det faktiske antal udbud er nævnt i hver søjle.

Beregnet efter model 1

Erhvervsakademiuddannelser

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0-10 %

106

Professionsbacherloruddannesler

10,1-20 %

over 20 %

Bemærk, at udbudsstørrelse ikke indgår i figuren. Det faktiske antal udbud er nævnt i hver søjle.

Kilde: UNI•C, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 21

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Karakterer fra adgangsgivende eksamen

De små uddannelsesudbud har ikke en særlig byrde i form af mange studerende med lavt gen-

nemsnit fra deres adgangsgivende eksamen. Analysen viser dog, at de små udbud optager færre

studerende med topkarakterer end større udbud. Relativt få af de små udbuds nye studerende er

registreret med en karakter fra en adgangsgivende eksamen.

Indgangsniveau som kvalitetsindikator

Karakterniveauet fra de studerendes adgangsgivende

eksamen er ikke en indikator for kvalitet. De studerendes

niveau ved påbegyndelse af uddannelsen er mere en

baggrundsfaktor, der kan være med til at forklare for-

skellene på, hvordan de enkelte uddannelsesudbud

placerer sig i analyserne af de fire kvalitetsindikatorer.

Indgangsniveauet må betragtes som en input-variabel i

forhold til kvalitet, mens indikatorer som akkrediterings-

afgørelse, karakterer for afgangsprojekt, beskæftigelses-

grad og studieafbrud alle kan betragtes som output-

eller outcome-variable.

Karaktererne fra de studerendes adgangsgivende eksa-

men er alligevel inddraget her for at vise, om der er

forskelle på, hvilket rekrutteringsgrundlag små og store

uddannelsesudbud har. Analysen kan bidrage til at nu-

ancere forståelsen af resultaterne for de forskellige ud-

budsstørrelser i analyserne af kvalitetsindikatorerne i de

foregående afsnit. Og den kan også give et billede af,

om de små udbud i udgangspunktet har en større ud-

fordring med at skabe kvalitet og høj faglighed end de

større udbud.

og over 7. Vi har taget udgangspunkt i optaget i 2012,

hvor der i materialet er registreret i alt 23.389 nye stude-

rende med en adgangsgivende karakter. Langt størstede-

len er optaget på store udbud med over 140 optagne

studerende om året. Kun 2 % af de studerende med en

registreret adgangskarakter (383 studerende) er optaget

på små udbud med under 30 optagne om året. De gene-

relle optagstal viser dog, at de små udbud optog lidt

over 4 % af de studerende i 2012.

ADGANGSKRAV TIL UDDANNELSERNE

Data om adgangskarakterer

Analysen af karaktererne bygger på registerdata, hvor

det for hvert udbud fremgår, hvor mange studerende

der er optaget med en karakter i intervallerne 0-4, 4-7

Studerende kommer også uden

et karaktergennemsnit

Datamaterialet omfatter en række optagne studerende

uden en karakter fra en adgangsgivende eksamen.

Tilsyneladende er det kun studerende med en gymnasi-

al baggrund, der er registreret med en karakter. Man

behøver dog ikke at have en studentereksamen for at

blive optaget på en erhvervsakademi- eller professions-

bacheloruddannelse. Man kan fx også blive optaget på

baggrund af en erhvervsuddannelse eller – for professi-

onsbacheloruddannelsernes vedkommende – på bag-

grund af en erhvervsakademiuddannelse.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 22

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Karakterer fra adgangsgivende eksamen

Færre med topkarakterer på små udbud

Hvis man udelukkende ser på fordelingen af studerende

med en adgangsgivende karakter, tegner der sig et

interessant mønster.

De små udbud modtager nogenlunde samme andel af

studerende med en lav adgangskarakter (0-4) som de

større udbud. For både små, mindre, mellemstore og

store udbud drejer det sig om ca. en femtedel af de

optagne studerende (20-24 %). De små udbud er altså

ikke mere udfordrede af en større gruppe studerende

med et dårligt gennemsnit fra deres adgangsgivende

eksamen end de større udbud.

Mellemgruppen af studerende (4-7) fylder lidt mere på

de små udbud (68 %) end på de større (52-56 %), men

mest markant er det, at de små udbud har færre med

topkarakterer end de større udbud. De små udbud optog

i 2012 9 % af deres studerende fra gruppen med over 7

i gennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen, mens

de mindre, mellemstore og store udbud optager hhv. 27,

21 og 22 % af deres studerende fra denne gruppe. Se

figur 6.

Andel optagne med karakter

Som nævnt er ikke alle nye studerende blevet optaget på

baggrund af en karakter fra en adgangsgivende eksa-

men. Ved at sammenholde de generelle optagstal med

oplysninger om adgangskarakterer kan man se, at

12.352 studerende i datamaterialet er blevet optaget

uden en karakter. De små udbud optager tilsyneladende

en større andel uden en karakter. 22 % af de optagne

har en adgangsgivende karakter, mens det samme er

tilfældet for 56 %, 69 % og 67 % på hhv. de mindre, de

mellemstore og de store udbud.

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvad bag-

grunden for denne forskel er, og om det indebærer en

særlig kvalitetsudfordring for de små udbud. En mulig

forklaring kan være, at de optagne på de relativt mange

små overbygningsuddannelser (top-up-professionsbache-

loruddannelser) kommer direkte fra en erhvervsakademi-

uddannelse og derfor uden en registreret karakter fra en

adgangsgivende eksamen.

Figur 6

adgangsgivende

Fordeling af studerende med adgangsgivende karakter

N = 23.389 studerende med en registreret karakter fra en adgangsgivende eksamen.

Karaktergns. under 4

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Små udbud

Karaktergns. 4-7

Karaktergns. over 7

Mellemstore udbud

Store udbud

Mindre udbud

Bemærk, at tallene kun dækker en del af de studerende, der i 2012 blev optaget på de pågældende uddannelser.

Kilde: UNI•C, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 23

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Fem små udbud med betinget akkreditering

Kun to af akkrediteringsrapporterne henviser direkte til udbuddenes begrænsede størrelse som

begrundelse for en negativ vurdering. De fem små udbud har blandt andet udfordringer med

for lidt ekstern kontakt, for lille tilgang af ny forskningsviden og manglende systematik i kvali-

tetsarbejdet.

5 små udbud af erhvervsakademi- og professionsbache-

loruddannelser har fået en betinget positiv akkreditering

frem til nu. Som nævnt tidligere i rapporten er der et vist

mønster i, hvilke kriterier de små udbud med årligt optag

på op til 30 studerende har haft problemer med at op-

fylde.

I dette afsnit undersøger vi, om vurderingerne i akkredi-

teringsrapporterne peger på udbuddenes størrelse som

forklaring på de 5 små udbuds kvalitetsudfordringer. I

afsnittet ser vi også på, hvilke typer udfordringer de 5

små udbud stod over for, da de modtog den betingede

positive akkreditering. Det meget begrænsede antal

udbud med betinget positiv akkreditering bevirker, at det

ikke er muligt at sige, om netop disse udfordringer er

typiske for små udbud. Det har ikke været muligt at

tværlæse akkrediteringsvurderinger af større udbud

inden for undersøgelsens rammer, og derfor er det heller

ikke muligt at sige, om de små udbuds udfordringer

inden for de enkelte kriterier kvalitativt adskiller sig fra

udfordringerne på de større udbud, der har modtaget en

betinget positiv akkreditering.

Kun i tre af kriterierne – og kun for 2 af udbuddene –

henviser rapporterne direkte til udbuddenes størrelse

som begrundelse for, at de har problemer med at leve

op til kravene.

EKSEMPEL PÅ STØRRELSE SOM BEGRUNDELSE

”Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er

velkvalificeret og gør en god indsats for at holde sig

opdateret med ny viden. Panelet vurderer dog også at

udbudsstedet er fagligt sårbart, og at det er en uover-

kommelig opgave for gruppen på fire faste undervisere

at være ajourført inden for alle uddannelsens fagområ-

der. Dertil kommer at panelet vurderer at de eksterne

undervisere ikke i samme grad som de fastansatte

bidrager til udbuddets sammenhængskraft og den

løbende faglige sparring og udvikling.”

Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje ved Profes-

sionshøjskolen VIA University College i Thisted og Viborg.

Vurderingen gælder kun Thisted.

Få direkte henvisninger til udbudsstørrelse

De 5 små uddannelsesudbud har tilsammen problemer

med 15 kriterier, som er vurderet enten delvist opfyldt

eller ikke opfyldt.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 24

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Fem små udbud med betinget akkreditering

Udbudsstørrelse kan dog indirekte have betydning for

kvalitetsudfordringerne, selvom udbudsstørrelsen altså

kun spiller en mindre rolle som eksplicit begrundelse for

en negativ vurdering af kriterierne. I en række af kriterie-

vurderingerne begrundes den mangelfulde opfyldelse

med, at der er for få aktiviteter og kanaler, fx til at fast-

holde en tilfredsstillende dialog med aftagerfeltet. Lige-

ledes henvises til manglende kapacitet, fx til at oprethol-

de et tilfredsstillende kvalitetsarbejde. Det fremgår dog

ikke af vurderingerne, om disse udfordringer er udtryk

for manglende kritisk masse, eller om de fx skyldes ledel-

sesmæssige prioritereringer eller kultur og tradition på

udbuddet, og akkrediteringsvurderingerne giver derfor

ikke grundlag for at antage en sammenhæng med ud-

budsstørrelsen.

de, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområ-

der, udbuddet retter sig mod. Endelig kommer kritikken

også til udtryk i kriterium 8, som handler om, at undervi-

sernes kvalifikationer og kompetencer samlet set skal

være tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets

niveau og mål for læringsudbytte, herunder blandt andet

at undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden

om centrale tendenser inden for erhverv eller profession.

Flere af akkrediteringsvurderingerne finder det proble-

matisk, at der ikke er en god nok kontakt til relevante

erhvervs- eller professionsaktører på det givne felt. Det

medfører, at udbuddene ikke får ny viden fra forsøgs- og

udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de be-

skæftigelsesområder, som udbuddets dimittender for-

ventes at finde arbejde inden for. Udbuddenes undervi-

sere deltager heller ikke i fx udviklingsprojekter med

aktører inden for erhvervet eller professionen. Et enkelt

af udbuddene kritiseres også for dårlig kontakt til dimit-

tenderne, som ellers kan være en vigtig videnkilde til at

sikre uddannelsens relevans.

EKSEMPEL PÅ BEGRÆNSET KONTAKT

”Ekspertpanelet finder det også problematisk at institu-

tionen endnu ikke har taget initiativ til at finde ud af

hvordan den kan komme til at indgå i relevante udvik-

lingsprojekter. At institutionerne har vanskelige vilkår

[lukket branche, red.] som skitseret ovenfor, gør det

ikke mindre, men snarere mere nødvendigt for uddan-

nelsesinstitutionerne at tænke i nye baner og overveje

hvordan de kan komme til at arbejde med relevante

udviklingsprojekter så de i højere grad selv kan være

med til at sikre uddannelsens udviklingsbasering.”

Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet

(finansøkonom AK) ved Erhvervsakademi MidtVest i

Holstebro.

Udfordringer for de små udbud

Det er ikke muligt at pege på et særligt mønster i, hvilke

specifikke kriterier de 5 små uddannelsesudbud har haft

problemer med at opfylde. Hvis man hæver sig lidt op

over kriterierne, viser tværlæsningen af akkrediterings-

rapporterne alligevel nogle fællestræk for, hvor kvalitets-

udfordringerne ligger.

Der er især tre problemfelter, der ofte optræder i akkre-

diteringsvurderingerne af de 5 udbud med få studeren-

de:

•

Udbuddene har for lidt ekstern kontakt.

•

Underviserne formår ikke at opdatere sig på den

nyeste forskning i tilstrækkelig grad.

•

Der er en usystematisk kvalitetskultur.

Problemfelterne forholder sig ikke specifikt til et enkelt af

de 17 akkrediteringskriterier, men hænger hver for sig

sammen med flere beslægtede kriterier. De uddybes

nedenfor.

For lidt ekstern kontakt

Alle de 5 udbud med årligt optag på 30 eller færre stu-

derende, der har modtaget en betinget positiv akkredite-

ring, har udfordringer med deres kontakt til praksisfeltet.

De fem akkrediteringsvurderinger nævner således alle på

den ene eller den anden måde, at udbuddene ikke er

tilstrækkelig udadvendte og har for få aktiviteter, der

kan sikre tilgang af ny viden om status og udvikling i

sektoren.

Kritikken af den utilstrækkelige dialog og videnindhent-

ning knytter sig til flere af kriterierne. Det drejer sig sær-

ligt om kriterium 2 om sikring af uddannelsesudbuddets

relevans gennem løbende kontakt med aftagere og di-

mittender og kriterium 4 om, at uddannelsesudbuddet

skal baseres på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbej-

Akkrediteringsvurderingerne efterspørger derfor mere og

bedre dialog med dimittender, aftagere og andre aktører

inden for erhvervet og professionen samt deltagelse i

relevante projekter, konferencer og netværk mv.

Utilstrækkelig viden om ny forskning

Underviserne er ikke gode nok til at indsamle og under-

vise ud fra ny forskningsviden på fagområder, som er

relevante for erhvervet og professionen. Det er en anden

problematik, der gør sig gældende på 3 af de 5 små

udbud, der kun opnåede en betinget positiv akkredite-

ring i første omgang.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 25

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Fem små udbud med betinget akkreditering

Kritikken kommer især til udtryk i vurderingerne af krite-

rium 5 om, at udbuddet skal holde sig opdateret med

hensyn til nye forskningsresultater, og i kriterium 8 om

underviserne, hvor der stilles krav om, at underviserne

ikke alene er ajourført med den nyeste viden om centrale

tendenser i erhverv eller professioner, men også om

relevant forskning.

Gennemlæsningen af vurderingerne viser, at det ikke er

undervisernes uddannelsesbaggrund og generelle kvalifi-

kationer, der betragtes som problematiske. I stedet

fremhæves to forhold.

For det første peges der i to af akkrediteringsrapporterne

på, at de pågældende udbud har få lærere ansat, og at

det betyder, at det bliver en uoverkommelig opgave for

underviserne at holde sig opdateret med hensyn til det

forskningsfelt, der har forbindelse til den enkelte uddan-

nelse.

For det andet peger rapporterne på, at der på nogle

udbud er for få videnkanaler, hvor underviserne – og

dermed udbuddet – har mulighed for at ajourføre sig

med den nyeste forskning, fx konferencer mv.

EKSEMPEL PÅ FOR LIDT NY FORSKNINGSVIDEN

”Ekspertpanelet vurderer at der tilgår udbuddet viden

om relevant forskning gennem et antal aktiviteter og

videnkanaler, men at det ikke sker i tilstrækkelig grad til

at sikre en løbende tilgang af viden.”

Erhvervsakademiuddannelse inden for international handel

og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) ved Profes-

sionshøjskolen University College Nordjylland i Thisted.

Kritikken omhandler flere konkrete forhold på udbudde-

ne.

Det nævnes flere steder i akkrediteringsvurderingerne

som et problem, at evalueringen af undervisningen i

stort omfang finder sted mundtligt, og at den enkelte

underviser har metodefrihed og selv kan bestemme

indhold af og form på evalueringerne. Det kan også ske,

at ikke alle fag bliver evalueret. Dermed er der ikke sik-

kerhed for, at alle væsentlige elementer bliver dækket af

evalueringen.

Underviserne er ikke forpligtede til at samle op på evalu-

eringerne og formidle resultaterne til uddannelsernes

ledelser. Derfor er det kun underviserne selv, som har

mulighed for at følge op, og ledelserne får ikke opdate-

ret viden om kvaliteten af undervisningen på udbuddene

med mulighed for at igangsætte opfølgningsinitiativer.

Opfølgning nævnes i det hele taget som en udfordring i

flere af vurderingerne. Udfordringen knytter sig ikke kun

til mundtlighed, men også til videreformidling og anven-

delse af resultater fra spørgeskemabaserede evaluerings-

former, fx fra tilfredshedsmålinger og trivselsmålinger. På

1 af udbuddene hænger problemstillingen sammen med,

at det ikke er muligt at skelne besvarelserne fra udbud-

dets studerende fra besvarelserne fra studerende på

professionshøjskolens andre udbud af den samme ud-

dannelse. Resultaterne af disse evalueringer bliver ikke

brugt systematisk til opfølgning og kvalitetssikring, og de

indgår heller ikke på anden måde i interne drøftelser af

uddannelsens kvalitet.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE OPFØLGNING

”Ekspertpanelet vurderer at der fra ledelsens side ikke i

tilstrækkelig grad følges op på evalueringsresultaterne.

Udbudsstedets ledelse præsenteres kun for resultaterne

af undervisningsevalueringerne i de tilfælde hvor den

enkelte underviser finder det ønskeligt, og dermed er

grundlaget for opfølgning ikke til stede.”

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Usystematisk evalueringskultur

En fælles problematik for flere af de små uddannelses-

udbud er en mangel på struktur og opfølgning i deres

kvalitetssikring.

3 af udbuddene har således enten fået ”delvist opfyldt”

eller ”ikke opfyldt” i vurderingen af kriterium 14, som

stiller krav om et systematisk og løbende arbejde med at

sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og

resultater. For et enkelt af udbuddene omfatter kritikken

også kvalitetssikringen af praktikken, som vurderes i

kriterium 10.

ved Professionshøjskolen University College Capital i Rønne.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 26

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 27

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Akkrediteringsafgørelser

17 kriterier til akkrediteringsvurdering

Kriterium 1: Beskæftigelse:

Uddannelsesudbuddets

dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæf-

tigelse, eller de deltager i videre uddannelse.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant

beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre ud-

dannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannel-

sesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resulta-

terne for beslægtede uddannelsesområder.

Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt:

Uddan-

nelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende

kontakt med aftagere og dimittender.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere: 1) at der indhentes relevant viden fra et felt af

aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet

2) at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets

fortsatte relevans.

Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering:

Ud-

dannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale

tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, ud-

buddet retter sig mod.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de

relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbud-

det og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende.

Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med

praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af

praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbud-

dets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter

og/eller kurser og prak-sisorienterede temadage, delta-

gelse i netværk mv.

Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til er-

hverv eller profession:

Uddannelsesudbuddet er base-

ret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er

relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbud-

det retter sig mod.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resul-

tater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs-

og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage

til at styrke de studerendes kompetencer til at løse pro-

blemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje

sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og me-

toder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af

det udviklede.

Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forsk-

ningsviden:

Uddannelsesudbuddet er baseret på ny

viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets

fagområder.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forsk-

ningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs-

eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske

gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk

og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller

ved at viden fra institutionens samarbejde og videnud-

veksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet.

Kriterium 6: Læringsudbytte:

Uddannelsesudbuddets

mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstem-

melse med den relevante gradstypebeskrivelse i den

danske kvalifikationsramme for videregående uddannel-

se, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse

overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene

for udbuddets elementer.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for

udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng

mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer

og de over-ordnede mål for læringsudbytte, så en stude-

rende, der realiserer elementernes læringsmål også reali-

serer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét

udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for

og dokumentere vægtningen af elementerne, som den

kommer til udtryk i ECTS-fordelingen.

Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse:

Indhold og

tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer

samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er pas-

sende for, at de studerende kan realisere de fastsatte

læringsmål.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer

har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til

læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejds-

former er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan

realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter reali-

seringen af uddannelsens mål for læringsudbytte.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 28

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Kriterium 8: Undervisere:

Undervisernes kvalifikationer

og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til

uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbyt-

te, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste

viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner

samt relevant forskning.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de

krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs-

eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer,

der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at underviser-

gruppen gennem løbende kompetenceudvikling og

andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om

centrale tendenser i erhverv eller professioner samt rele-

vant forskning.

Kriterium 9: Praktik:

Praktikken tilrettelægges og gen-

nemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil

mellem teori og praksis.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres

hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af

det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse,

erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted

og praktiksted er gensidigt supplerende.

Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik:

Praktikken

kvalitetssikres løbende.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer til-

fredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog

mellem institution og udbud på den ene side og praktik-

sted på den anden om deres opgave som praktiksted og

gennem evaluering af praktik.

Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer:

De fysiske

faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i

forhold til mål for læringsudbytte.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der

er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere

på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at

opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter

og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler,

apparatur, materialer og redskaber.

Kriterium 12: Internationalisering:

Uddannelsesud-

buddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennem-

føre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden

for den normerede studietid.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at det er muligt for de studerende at gennemføre

en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for

den normerede studietid.

Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationalise-

ringen:

Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der

gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til

opnåelsen af det samlede læringsudbytte.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige

kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan

vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende

sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den dan-

ske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godken-

de de udenlandske uddannelseselementer, som de stu-

derende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er

tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en

anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkå-

rene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den

udenlandske uddannelsesinstitution.

Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvali-

tetsarbejde:

Der arbejdes systematisk og løbende med

at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og

resultater.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at

kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og

interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet

regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes

vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden,

der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -

udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og

resultater.

Kriterium 15: Gennemførelse:

Frafald minimeres, og

de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af

studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgle-

tal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager

til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med

hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i

forhold til andre udbud inden for samme eller beslægte-

de uddannelsesområder.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 29

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Kriterium 16:

Vurdering af læringsudbytte. Prøver og

eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning

af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for lærings-

udbytte.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til

at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der

skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte

prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt

dækkende billede af, om en studerende har opnået

viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål

for læringsudbytte.

Kriterium 17:

Opnåelse af læringsudbytte. Uddannel-

sesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsud-

bytte i tilfredsstillende grad.

Uddybning:

Udbuddet skal redegøre for og dokumen-

tere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode

karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det

uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til

resultaterne for beslægtede uddannelsesområder.

AKKREDITERINGSAFGØRELSER

Positiv

Akkreditering

Små udbud

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

Kilde: EVA og Akkrediteringsrådet, 2014.

Betinget positiv

akkreditering

Afslag på

akkreditering

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 30

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

AKKREDITEREDE UDBUD MED IKKE-OPFYLDTE ELLER KUN DELVIST OPFYLDTE KRITERIER

Kriterier

K1 - Beskæftigelse

K2 - Aftager- og dimittendkontakt

K3 - Erhvervs- og professionsbasering

K4 - Udviklingsbasering i relation til

erhverv eller profession

K5 - Udviklingsbasering i relation til

forskningsviden

K6 - Læringsudbytte

K7 - Indhold og tilrettelæggelse

K8 - Undervisere

K9 - Praktik

K10 - Kvalitetssikring af praktik

K11 - Faciliteter og ressourcer

K12 - Internationalisering

K13 - Kvalitetssikring af internatio-

nalisering

K14 - Systematisk og kontinuerligt

kvalitetsarbejde

K15 - Gennemførelse

K16 - Vurdering af læringsudbytte

K17 - Opnåelse af læringsudbytte

Kilde: EVA og Akkrediteringsrådet, 2014.

Små udbud

Mindre ud- Mellemstore Store udbud

bud

udbud

Alle udbud

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 31

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Beskæftigelse

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE I 2012 (NUL-ET ÅR EFTER DIMISSION)

Beskæftigelsesgrad

Små udbud

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

Total

Kilde: UNI•C, 2014.

Antal personer

491

1.380

3.202

10.024

15.097

71 %

65 %

74 %

75 %

Tabellen viser antal og andel af dimittender i beskæftigelse.

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE I 2012 FOR ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER PROFESSIONSBACHELORUD-

DANNELSER (NUL-ET ÅR EFTER DIMISSION)

Erhvervsakademiuddannelser

Antal personer

Små udbud

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

Total

Tabellen viser antal og andel af dimittender i beskæftigelse.

Kilde: UNI•C, 2014.

Professionsbacheloruddannelser

Antal personer

164

918

2.275

7.788

11.145

Pct.

71 %

72 %

80 %

79 %

Pct.

70 %

56 %

63 %

66 %

327

462

927

2.236

3.952

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 32

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE I 2012 FORDELT PÅ FAGOMRÅDER (NUL-ET ÅR EFTER DIMISSION)

Små

udbud

Korte videregående uddannelser

Bio- og laboratorietekniske område

Designfaglige område

It-faglige område

Sundhedsfaglige område

Tekniske område og transport

Økonomisk-merkantile område + samfundsfaglige

område

Professionsbacheloruddannelser

Medie- og kommunikationsfaglige område

Pædagogiske område

Samfundsfaglige område

Sundhedsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

Tabellen viser antal dimittender i beskæftigelse.

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre

udbud

Mellemstore

udbud

Store

udbud

156

124

336

420

156

114

176

441

1.556

267

112

236

269

793

992

363

315

4.697

649

1.530

521

Figur A

Dimittenderne beskæftigelsesgrad fordelt på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser for 2012

(nul-et år efter dimission)

N=254 udbud og 15.097 personer. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Erhversakademier

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Små udbud

Kilde: UNI•C, 2014.

Professionshøjskoler

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 33

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE I 2012 PÅ UDVALGTE UDDANNELSER (NUL-ET ÅR EFTER DIMISSION)

Små

udbud

Erhvervsakademiuddannelser

Finansøkonom

Markedsføringsøkonom

Multimediedesigner

Professionsbacheloruddannelser

Folkeskolelærer

Pædagog

Sygeplejerske

Tabellen viser antal dimittender i beskæftigelse.

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre

udbud

Mellemstore

udbud

Store

udbud

Total

184

111

180

223

994

407

496

1.177

676

488

305

1.608

3.089

1.003

2.194

3.412

1.525

472

Figur B

Dimittendernes beskæftigelsesgrad 2012 (nul-et år efter dimission)

100 %

90 %

Beskæftigelsesgrad

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

200,0

400,0

Optag

Kilde: UNI•C, 2014.

600,0

800,0

1000,0

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 34

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Afgangsprojektkarakterer

KARAKTERGENNEMSNIT FOR AFGANGSPROJEKT (PROFESSIONSBACHELORER) OPDELT PÅ FAGOMRÅDER

Små udbud

K=karaktergennemsnit

N=antal udbud

Medie- og kommunikationsfaglige område

Pædagogiske område

Samfundsfaglige område

Sundhedsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

Total

Kilde: SIS, FIVU, 2014.

Mindre

udbud

9,2

7,4

7,8

8,7

7,96

8,6

Mellemstore

udbud

9,1

7,8

8,5

8,6

Store

udbud

8,0

8,3

7,8

8,8

8,4

Total

6,6

9,0

9,6

8,8

8,5

8,2

8,0

8,7

7,96

8,4

109

8,4

Figur C

Karaktergennemsnit for BA-afgangsprojekt

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

Optag

600,0

700,0

800,0

900,0

1000,0

Kilde: SIS, FIVU, 2014.

Karaktergennemsnit

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 35

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Afbrudsestimater

Figur D

Afbrudsestimater på udbud af erhvervsakademiuddannelserne beregnet ud fra model 1

N=128 udbud. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Små udbud

0-10 procent

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

10,1-20 procent

over 20 procent

Figur E

Afbrudsestimater på udbud af erhvervsakademiuddannelserne beregnet ud fra model 2

N=128 udbud. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Små udbud

0-25 procent

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

26-35 procent

over 35 procent

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 36

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Figur F

Afbrudsestimater på udbud af professionsbacheloruddannelserne beregnet ud fra model 1

N=179 udbud. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Små udbud

0-10 procent

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

10,1-20 procent

over 20 procent

Figur G

Afbrudsestimater på udbud af professionsbacheloruddannelserne beregnet ud fra model 2

N=179 udbud. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Små udbud

0-25 procent

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

26-35 procent

over 35 procent

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 37

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Figur H

Afbrudsestimater samlet for alle udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

beregnet ud fra model 2

N=307 udbud. Det faktiske antal udbud er angivet i hver søjle.

Små udbud

0-25 procent

Kilde: UNI•C, 2014.

Mindre udbud

Mellemstore udbud

Store udbud

26-35 procent

over 35 procent

DE GENNEMSNITLIGE AFBRUDSESTIMATER FOR UDBUDDENE INDEN FOR HVER STØRRELSESKATEGORI (PROCENT)

Små

udbud

Alle udbud

Udbud af erhvervsakademiuddannelser

Udbud af professionsbacheloruddannelser

Kilde: UNI•C, 2014. Beregnet efter model 2.

Mindre

udbud

(n=81)

(n=36)

(n=45)

Mellemstore

udbud

(n=84)

(n=32)

(n=52)

Store

udbud

(n=83)

(n=25)

(n=58)

(n=59)

(n=35)

(n=24)

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 38

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Figur I

Gennemsnitlig afbrudsestimater for alle udbud

80 %

70 %

Afbrudsfrekvens

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

Optag 2012

600,0

700,0

800,0

900,0

1000,0

Kilde: UNI•C, 2014. Beregnet efter model 1.

AFBRUDSESTIMATER I 2012 EFTER MODEL 1 OG 2 FORDELT PÅ FAGOMRÅDER (PROCENT)

Små

udbud

Model

Mindre

udbud

Model

Mellemstore

udbud

Model

Store

udbud

Model

Korte videregående uddannelser

Bio- og laboratorietekniske område

Designfaglige område

It-faglige område

Sundhedsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

+samfundsfaglige område

Professionsbacheloruddannelser

Medie- og kommunikationsfaglige område

Pædagogiske område

Samfundsfaglige område

Sundhedsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

Kilde: UNI•C, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 39

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

AFBRUDSESTIMATER I 2012 EFTER MODEL 1 OG 2 FORDELT PÅ FAGOMRÅDER (PROCENT)

Små

udbud

Model

Mindre

udbud

Model

Mellemstore

udbud

Model

Store

udbud

Model

Korte videregående uddannelser

Finansøkonom

Markedsføringsøkonom

Multimediedesigner

Professionsbacheloruddannelser

Folkeskolelærer

Pædagog

Sygeplejerske

Kilde: UNI•C, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 40

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Litteraturstudie

Afdækning af dansk og international

forskningslitteratur

EVA har i forbindelse med undersøgelsen af kvalitetsud-

fordringer på udbud af erhvervsakademi- og professi-

onsbacheloruddannelser foretaget en litteratursøgning

efter relevant dansk og international forskningslitteratur.

Den systematiske litteratursøgning har haft til hensigt at

afdække forskningsviden om undersøgelsens problem-

stilling, herunder især effektstudier, der beskæftiger sig

med udbudsstørrelse og kvalitet.

Det har været en intention at inddrage viden fra den

eksisterende forskning for at understøtte undersøgelsens

resultater samt at påpege problemstillinger og forkla-

ringsmuligheder på eventuelle sammenhænge mellem

kvalitetsudfordringer og udbudsstørrelse.

For at kvalitetssikre søgestrategien er den blevet udviklet

i samarbejde med forskningsbibliotekarer ved Det Admi-

nistrative Bibliotek. Litteratursøgningen har fundet sted

på dansk, engelsk, norsk og svensk for at give et bredt

grundlag for litteraturstudiet. Søgningen er afgrænset til

studier fra perioden 2005-14.

Søgningen er foretaget af bibliotekarer ved Det Admini-

strative Bibliotek og er foretaget i bibliotekets egen

database samt ERIC. Søgningen resulterede i over 1.000

hits, hvoraf der er blevet udtrukket en tilfældig stikprøve

på halvdelen af de lokaliserede studier. De udvalgte

abstracts er blevet læst igennem af projektgruppen.

Under gennemlæsningen af abstracts identificerede EVA

ingen relevante undersøgelser og valgte derfor ikke at

gennemlæse de resterende abstracts. Søgeordene er

beskrevet nedenfor.

Ud over den systematiske litteratursøgning har vi forsøgt,

at identificere relevante nordiske studier ved at kontakte

centrale medarbejdere fra den norske og den svenske

kvalitetssikringsorganisation for videregående uddannel-

se. De pågældende medarbejdere har ikke haft kendskab

til relevante forskningsstudier eller andre undersøgelser

af problemstillingen.

SØGEORD

Engelsk:

SMALL/SIZE + “HIGHER EDUCATION”

SMALL/SIZE + FACULTY

SMALL/SIZE + COLLEGES

SMALL/SIZE + “RESEARCH COMMUNITY”

SMALL/SIZE + CAMPUS

SMALL/SIZE + “COMMUNITY COLLEGE”

SMALL/SIZE + “EDUCATIONAL INSTITUTION”

SMALL/SIZE + “COLLEGE INTAKE”

SMALL/SIZE + VET

Afgrænsende søgeord

Søgeord + QUALITY

Søgeord + LEARNING

Søgeord + OUTCOMES

Svensk:

SMÅ/ LITEN + HÖGSKOLA

SMÅ/ LITEN + HÖGSKOLEUTBILDNING

SMÅ/ LITEN + FORSKNINGSMILJÖ

SMÅ/ LITEN + UTBILDNINGSINSTITUTION

SMÅ/ LITEN + INSTITUT

SMÅ/ LITEN + UTBILDNINGSANORDNARE

SMÅ/ LITEN + YRKESHÖGSKOLA

SMÅ/ LITEN + UTBILDNINGSUTBUD

SMÅ/ LITEN + UTBUD + HÖGSKOLA

Afgrænsende søgeord

Søgeord + KVALITET

Søgeord + LÄRANDE

Søgeord + RESULTAT

Søgeord + UTFALL

Norsk:

LITEN/SMÅ + HØYSKOLE / HØGSKOLE

LITEN/SMÅ + FAGSKOLE

LITEN/SMÅ + OPPTAK

LITEN/SMÅ + ”HØYERE UTDANNING”

LITEN/SMÅ + UTDANINGSINSTITUSJON

LITEN/SMÅ + UTDANNINGSTILBUD

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 41

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

SØGEORD

Afgrænsende søgeord

Søgeord + KVALITET

Søgeord + RESULTAT

Søgeord + UTFALL

Tysk:

KLEIN/WENIG + HOCHSCHULE

KLEIN/WENIG + BERUFSAKADEMIE

KLEIN/WENIG + FACHHOCHSCHULE

KLEIN/WENIG + ”HÖHERE AUSBILDUNG”

KLEIN/WENIG + ”HÖHERE BILDUNG”

KLEIN/WENIG + AUFNAHME + HOCHSCHULE

KLEIN/WENIG + AUFNAHME + FACHHOCHSCHULE

KLEIN/WENIG + AUFNAHME + BERUFSAKADEMIE

KLEIN/WENIG + AUSBILDUNGSANGEBOTE

Afgrænsende søgeord

Søgeord + QUALITÄT

Søgeord + RESULTATE

Søgeord + ERGEBNISSE

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 42

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Dokumentation og metode

I dette afsnit beskrives undersøgelsens population, data-

grundlag, datarensning og analyse af data.

Med disse afgrænsninger ender vi med en population på

332 udbud.

Undersøgelsens population

Undersøgelsen tager udgangspunkt i udbud af uddan-

nelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorni-

veau, der udbydes af erhvervsakademier og professions-

højskoler i Danmark. Vi ser bort fra helt nye udbud (ud-

bud med optag fra 2012) og har således valgt at define-

re populationen til at indeholde udbud, der har haft

optag i 2012 og ligeledes i enten 2010 eller 2011. 307

af udbuddene har haft optag i alle tre år, mens 4 udbud

ikke har optag i 2011, og 21 udbud ikke har optag i

2010. Undersøgelsen inddrager ikke erhvervsakademi-

og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af

andre typer af uddannelsesinstitutioner, såsom universi-

teter, ligesom diplomingeniøruddannelserne, de mariti-

me uddannelser og en række private uddannelsesinstitu-

tioner såsom Rudolf Steiner-seminarierne og Gotvedsko-

len er udeladt. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er

dog medtaget ligesom erhvervsakademiuddannelser

udbudt på tekniske skoler.

Datagrundlag

Alt statistisk materiale, undtaget data om akkrediterin-

ger, er leveret af Kvalitetsudvalgets sekretariat og stam-

mer fra UNI•C og SIS. Data om akkrediteringer er ind-

samlet af EVA på baggrund af Akkrediteringsrådets

afgørelser og akkrediteringsrapporter.

Statistik over antal optagne

Statistikken indeholder data om det årlige antal optagne

studerende opgjort på de enkelte udbudssteder for

perioden 2010-12. Det årlige optag dækker over som-

mer- og vinteroptag samt optag til e-læringskurser.

Statistikken over antal optagne anvendes i undersøgel-

sen som mål for udbudsstørrelse.

Beskæftigelsesstatistik

Statistikken indeholder data om beskæftigelsesfrekvens

for dimittender, der er dimitteret nul-et år før opgørelses

tidspunkt. Beskæftigelsesfrekvensen for 2012 er opgjort

pr. 1. oktober 2011 og for de enkelte udbud.

DATAGRUNDLAG

Små

Udbud

Total

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Mindre

udbud

Mellemstore

udbud

Store

udbud

Total

332

100

251

100

109

100

307

100

332

100

280

100

Beskæftigelse

Afgangsprojektkarakterer

Frafald (model 1)

Frafald (model 2)

Adgangskarakterer

Kilde: UNI•C og SIS, 2014.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 43

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag

Statistik over afgangsprojektkarakterer

Statistikken stammer fra SIS og indeholder karakterer for

samtlige beståede afgangsprojekter fra professionsba-

cheloruddannelserne på professionshøjskolerne i 2012 (i

alt ca. 10.000 studerende). Udeladt fra statistikken er

erhvervsakademiuddannelser samt professionsbachelor-

uddannelser udbudt af andre end professionshøjskoler-

ne, herunder erhvervsakademierne.

Statistik over studieafbrud (frafald)

Statistik over studieafbrud baseres på to forskellige data-

kilder og beregningsmodeller:

1 Statistik over det årlige antal studerende, der afbry-

der deres uddannelse, for perioden 2010-12. Stati-

stikken er opgjort for de enkelte udbudssteder. Af-

brudsestimaterne er udregnet ved at dividere antallet

af studerende, der afbryder studiet i 2012, med den

samlede bestand på studiet i 2012.

2 Statistik over den årlige frekvens for studieafbrud for

de enkelte udbud opgjort på baggrund af UNI•C’s

profilmodel. Modellen bliver i enkelte tilfælde udfor-

dret, når data præsenteres for de enkelte udbud og

viser fx 100 % studieafbrud, selvom det ikke er til-

fældet. Det gælder især, når det drejer sig om ny-

etablerede udbud. De modelberegnede afbrudsesti-

mater er i flere tilfælde blevet ekskluderet fra analy-

sen.

I analyserne af frafald inddrages udelukkende udbud, der

har optag i både 2010, 2011 og 2012.

Statistik over adgangskarakterer

Statistikken indeholder data om karaktergennemsnittet

fra den adgangsgivende eksamen for optagne i perioden

2009-12. De adgangsgivende karaktergennemsnit er

inddelt i hhv. 4,00 og lavere, 4,01-7,00 og 7,01 og høje-

re. Statistikken er opgjort for de enkelte udbudssteder

og udregnet ved at summere antallet af studerende, der

falder indenfor de tre karakterkategorier.

Analyse af data

I undersøgelsen er den analyserede enhed udbud af

uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbache-

lorniveau. I analyserne ser vi på kryds mellem udbuds-

størrelse og hhv. adgangskarakterer, frafald, afgangspro-

jektkarakterer samt beskæftigelsesstatistik. Som beskre-

vet flere steder i rapporten har datamaterialet ikke en

karakter, der giver grundlag for at pege på kausale

sammenhænge, og derfor har det heller ikke givet me-

ning at teste, om der er en statistisk signifikant sammen-

hæng mellem udbudsstørrelse og de forskellige indikato-

rer for kvalitet. Undersøgelsen har en eksplorativ karak-

ter og kan maksimalt antyde, om der kunne være en

sammenhæng mellem udbudsstørrelse og kvalitet.

INDIKATORER FOR KVALITET PÅ SMÅ UDBUD 44

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: 'Indikatorer for kvalitet på små udbud' udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandel.

Indikatorer for kvalitet på små udbud

Foto

Gitte Sofie Hansen, Mette Bendixen, Søren Osgood, Søren Svendsen, Thomas Søndergaard

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN: (www) 978-87-7958-762-5