NOTAT
Låneudviklingen i landdistrikterne
På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og Real-
kreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet blev det aftalt, at organi-
sationerne fremsender en status vedrørende situationen i landdistrikterne.
Organisationerne har på den baggrund udarbejdet dette notat.
Udviklingen i antal handler og priser i landdistrikterne
Overordnet set er landdistrikterne fortsat ramt af en række strukturelle ud-
fordringer af ikke-finansiel karakter. Disse skyldes blandt andet mangel på
arbejdspladser og den generelle affolkning af landdistrikterne, hvor især
unge mennesker flytter væk.
Det medfører, at især mindre byer uden skole, købmand og lignende kan
have det svært. Denne udvikling forstærkes af de prioriteringer, som må
foretages i kommunerne, hvor det ofte ses at være de mindre byer, som
rammes på infrastrukturen.
Den generelle positive udvikling, har dog også haft en afsmittende effekt
på landdistrikterne. I 2015 er antallet af handler steget i 94 kommuner i
forhold til 2014, og kun 3 kommuner oplevede et fald. Ser man på forde-
lingen på landsdele, er der ligeledes fremgang i antallet af handler i samtlige
landsdele (se figur 1). Der blev solgt over 36.000 parcelhuse i 2015 mod
30.000 året før, hvilket er en stigning på 20 pct. De senere års stigende
tendens er således fortsat i 2015 i alle landsdele, jf. figur 1. Det skal be-
mærkes, at der ikke findes tal for 1. kvt. 2016 endnu.
15. juni 2016