Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 110
Offentligt
1637159_0001.png
MAJ 2016
REGIONAL- OG
LANDDISTRIKTS-
POLITISK
REDEGØRELSE
2016
Regeringens redegørelse til
Folketinget
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
INDHOLD
1
Indledning ..................................................................................................................... 4
2 Nye udviklingstendenser ............................................................................................ 5
2.1
Beskæftigelse og erhverv ........................................................................................... 5
2.2
Befolkning og levevilkår .............................................................................................. 9
2.3
De små danske øer................................................................................................... 15
3 Vækst og udvikling i hele Danmark.......................................................................... 19
3.1
Bedre rammer for fødevare- og landbrugserhvervet ................................................. 19
3.2
Gode vilkår for produktion og investeringer .............................................................. 21
3.3
Udvikling af dansk turisme ........................................................................................ 23
3.4
Liberalisering af planloven ........................................................................................ 24
3.5
Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark ................................................... 25
4 Udflytning af statslige arbejdspladser – Bedre balance – tættere på
borgere og virksomheder ................................................................................................ 28
5
EU-programmer.......................................................................................................... 31
BILAG 1. Initiativer fra regeringens udspil Vækst og udvikling i hele Danmark ........ 33
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1
Indledning
Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele landet. Der skal også være beskæftigelse,
udvikling og attraktive områder uden for de større byer. Det er positivt, at Danmark har
store byer, der er vækstlokomotiver, og som driver udviklingen til gavn for hele landet. Men
væksten har igennem en årrække været ujævnt fordelt.
Der har på det seneste vist sig en række nye positive tendenser i områderne uden for de
større byer. Befolkningen er vokset i flere af de kommuner, som tidligere har haft
befolkningstilbagegang. Beskæftigelsen stiger ikke alene omkring de store byer, men også
i flere områder andre steder i landet. Hussalg og realkreditudlånet i områderne uden for de
store byer viser også spirende tegn på, at flere dele af landet er inde i en god udvikling.
Regeringen præsenterede den 23. november 2015 et samlet udspil for vækst og udvikling i
hele Danmark med over 120 initiativer, som ventes at kunne løfte strukturelt BNP med op
mod 2,5 mia. kr. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling og bidrage til at
gøre det lettere at arbejde og bo i alle dele af Danmark.
4
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0005.png
2
Nye udviklingstendenser
Der redegøres i dette afsnit for den seneste udvikling i beskæftigelsen,
erhvervsudviklingen og for bosætning og demografi i Danmark. Afsnittet afsluttes med at
gøre rede for udviklingen på de danske øer.
2.1 Beskæftigelse og erhverv
I forhold til beskæftigelse og erhverv var de største byer først til at bevæge sig ud af den
økonomiske krise, som startede i 2008. Men store dele af landet er fulgt med siden 2013,
hvor beskæftigelsen er vokset på det meste af Sjælland og Fyn samt i store dele af
Jylland, jf. figur 1.
Figur 1.
Udvikling i beskæftigelsen, 2008-2015
2008 - 2010
2010 - 2013
2013 - 2015
Anm.:
Figuren angiver væksten i hver af perioderne. Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner på baggrund af
lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på bopælskommune.
Kilde:
Jobindsats.dk
Faktisk er ledigheden lav, ikke bare omkring Hovedstaden og i Østjylland, men også i
Vestjylland, jf. figur 2.
Den samlede udvikling bestemmes også af, om der etableres nye virksomheder. Antallet af
nye virksomheder pr. 1000 indbyggere er højest i og omkring København, Aalborg,
Aarhus, Herning og i trekantsområdet, jf. figur 3. Tallene indikerer således, at det ikke
alene er i områder som København, Aalborg og Aarhus med en naturlig tilknytning til de
store uddannelsesinstitutioner, at der etableres mange nye virksomheder. Det sker også
omkring Herning og i trekantsområdet.
5
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0006.png
Figur 2.
Ledighedsprocent, 2015
Figur 3.
Nystartede virksomheder pr. 1.000
indbyggere, 2014
Anm.:
Ledigheden er opgjort som antal fuldtidsbruttoledige
som andel af arbejdsstyrken. Antallet er opgjort som
gennemsnit for 2015 efter bopælskommune.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Anm.:
Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) opgjort pr.
1.000 indbyggere i kommunen i 2014.
Kilde:
Dansk Industri.
Gennem Vækstfonden og Dansk Vækstkapital yder staten medfinansiering til blandt andet
små og mellemstore virksomheder til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede
udviklingsprojekter. Vækstfondens (inklusiv Dansk Vækstkapitals) samlede
medfinansiering er bredt fordelt over hele landet, når man sammenholder med fordelingen
af private arbejdssteder generelt, jf. tabel 1. Konkret er vækstfondens medfinansieringer en
smule overrepræsenteret uden for de større byområder, hvilket kan afspejle, at
virksomheder i disse områder har vanskeligere ved at opnå lån i banker og
realkreditinstitutter, fx fordi de kan have mindre gode muligheder for at stille pant for lån.
6
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0007.png
Tabel 1. Vækstfondens medfinansieringer, private arbejdssteder og private job fordelt
på by-, mellem-, land- og yderkommuner
Vækstfondens
medfinansieringer,
2010- 2014
Bykommune (35)
Mellemkommune (17)
Landkommune (30)
Yderkommune (16)
Total
742
229
630
254
1.855
40
12
34
14
100
114.317
37.967
70.875
25.843
249.002
46
15
28
10
100
1.003.027
265.293
475.769
154.189
1.898.278
53
14
25
8
100
Fordeling private arbejdssteder og job, 2013
Anm.:
By-, mellem-, land- og yderkommuner er den opdeling af kommuner, der blev brugt i det tidligere
landdistriktsprogram 2007-2013.
Kilde:
Danmarks Statistik og Vækstfondens egne beregninger.
Erhvervsstrukturen i Danmark varierer fra kommune til kommune, jf. figur 4. I områderne
uden for de største byer og i landdistrikterne udgør særligt landbrug, industri og
turismeerhvervet en stor del af beskæftigelsen. Derfor er disse erhverv centrale i
regeringens strategi for vækst og udvikling i hele Danmark.
Figur 4.
Erhvervssammensætningen på tværs af landet, 2013 og 2014
Andel af den private beskæftigelse
i landbrug, skovbrug og fiskeri,
2014
Andel af den private
beskæftigelse i industri, 2014
Andel af den private
beskæftigelse i turisme, 2013
Anm.:
Landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri er opgjort som antal beskæftigede (antal hoveder) i forhold til den samlede
private beskæftigelse i kommunen ultimo november. For turisme er beskæftigelsen opgjort som antal årsværk.
Kilde:
Danmarks Statistik (kort 1+2) og Center for Regional og Turismeforskning (kort 3).
7
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0008.png
Det er i særlig grad i områderne uden for de største byer, at mange er ansat i
eksportorienterede brancher, jf. figur 5. Det betyder derfor meget for disse områder, at
virksomhederne er konkurrencedygtige og klarer sig godt på de internationale markeder.
En god konkurrenceevne er særlig vigtig for fx industri, landbrug og fødevarefremstilling,
som er nogle af de mest eksportorienterede erhverv.
Figur 5.
Andel eksportorienterede arbejdspladser, 2013
Anm.:
Eksportorienterede arbejdspladser er defineret som antallet af arbejdspladser inden
for brancher, hvor minimum 25 pct. af omsætningen kommer fra eksport. Data er for 2013.
Kilde:
Produktivitetskommissionen, Danmark Statistik (registerdata) og egne beregninger.
Dansk turisme har gradvist genvundet momentum i de seneste år. Der var i 2008 og 2009
et betydeligt fald i overnatninger, der i vid udstrækning kan tilskrives den økonomiske
afmatning efter finanskrisen. I de seneste år er antallet af registrerede overnatninger
imidlertid vokset betragteligt, så 2015 blev et rekordår for dansk turisme, jf. figur 6.
8
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0009.png
Figur 6.
Udvikling i alle registrerede overnatninger i Danmark, 2008-2015
Mio. overnatninger
50
Mio. overnatninger
50
48
48
46
46
44
44
42
42
40
40
38
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
38
Anm.:
Registrerede overnatninger omfatter overnatninger på hoteller, feriecentre, camping, vandrehjem, lystbådehavne og
feriehuse.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Region Syddanmark var den største turistregion i Danmark, målt på antal overnatninger,
med 31 pct. af de registrerede overnatninger i 2014. Herefter følger Region Hovedstaden
med 24 pct. og Region Midtjylland med 21 pct. af de registrerede overnatninger i Danmark.
Region Hovedstaden har med en stigning på 29 pct. flere overnatninger oplevet en
betydelig vækst i perioden fra 2008 til 2014. Modsat har Region Nordjylland og Region
Sjælland over samme periode oplevet et fald i det samlede antal overnatninger.
1
2.2
Befolkning og levevilkår
I forhold til bosætning og demografisk udvikling har der har været en række positive
tendenser i 2015. Det gælder særligt i forhold til befolkningsudviklingen, antal solgte
boliger samt realkreditlån til husholdninger.
Befolkningsudvikling
Der har over en årrække været befolkningstilbagegang i en række områder uden for de
større byer, herunder Nordvestjylland, Sønderjylland samt Lolland-Falster og en række
øer, jf. figur 7.
1
Det National Turismeforum: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne 2016.
9
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0010.png
Der har imidlertid i 2015 været tegn på, at denne udvikling er ved at vende. Konkret har 16
kommuner, der havde tilbagegang i befolkningstallet i 2014, oplevet befolkningsfremgang i
2015. Disse kommuner er bredt fordelt i Nord-, Vest- og Sydjylland, på Djursland og Fyn,
samt Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster, jf. figur 7. Denne tendens er endnu kun
svag, men kan være et tegn på, at den positive befolkningsudvikling nu er mere bredt
fordelt i hele landet.
En positiv befolkningsudvikling kan skyldes flere faktorer. Der kan fx være tale om et
fødselsoverskud eller ændringer i forholdet mellem tilflytning og fraflytning. Der er i 2015
kommet en del asylansøgere og familiesammenførte til Danmark. Asylansøgere og
familiesammenførte indgår i Danmarks Statistiks tal for befolkningsudvikling, når deres
ansøgning er behandlet, og såfremt de modtager en opholdstilladelse. De udgør dermed
en del af den nye befolkningsvækst.
Figur 7.
Befolkningsudvikling, 2007-2016
Januar 2007 - januar 2014
Januar 2014 - januar 2016
Anm.:
Befolkningstallet er opgjort den 1. januar i hvert år.
Figuren viser ændringen i befolkningstallet fra den 1. januar
2007 til den 1. januar 2014.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Anm.:
Befolkningstallet er opgjort den1. januar i hvert år.
Figuren viser ændringen i befolkningstallet fra den1. januar
2014 til den1. januar 2016.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Boligmarkedet
I forhold til det danske boligmarked har der været et voksende antal tomme boliger,
landbrugsbygninger, skoler, erhvervsejendomme med videre uden for de større byer.
Baggrunden har blandt andet været strukturudviklingen i landbruget, hvor landbrug slås
sammen til større og mere effektive bedrifter samt et svagt boligmarked og en negativ
befolkningsudvikling.
10
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0011.png
Figur 8.
Andel ubeboede boliger, 2016
Figur 9.
Huspriser, 2015
Anm.:
Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret
på Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale
Personregister (CPR). Statistikken omfatter samtlige
boliger i Danmark.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Anm.:
Realiseret handelspris pr. kvm. for parcel- og
rækkehuse. Tallene er baseret på et simpelt gennemsnit for
2015.
Kilde:
Realkreditrådet.
Den største andel af ubeboede boliger findes i Nordvestjylland, det sydligste Jylland samt
på Lolland-Falster og Bornholm, jf. figur 8. Her har huspriserne samtidig været blandt de
laveste, jf. figur 9.
Der har omvendt været en række positive tendenser fra 2013 til 2015 på boligmarkedet,
ligesom det har været tilfældet med befolkningsudviklingen. Der har i 2013 til 2015 været
en generel positiv udvikling i antallet af solgte boliger, idet ingen kommuner har oplevet
fald i antal solgte boliger jf. figur 10.
Samtidig har udviklingen i realkreditlån til ejerboliger været positiv med stigende udlån i de
fleste kommuner gennem det seneste år, jf. figur 11.
11
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0012.png
Figur 10.
Udvikling i antal solgte boliger,
2013-2015
Figur 11.
Udlånsaktivitet for realkreditudlån
til danske husholdninger, februar 2016
Anm.:
Antallet af solgte boliger opgøres for hvert kvartal og
inkluderer parcel-/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
Årstal bestemmes ved at aggregere kvartalerne for hhv.
2013 og 2015. Figuren viser udviklingen i det samlede
antal solgte boliger fra 2013 til 2015.
Anm.:
Udlånsaktiviteten er opgjort som nye lån i forhold til
udestående udlån 12 måneder tidligere. Nye lån er opgjort
som 12 måneders bruttonyudlån fratrukket førtidige
indfrielser (nettonyudlån). Udlånsaktivitet fordelt på
kommuner er baseret på mikrodata for udestående
realkreditudlån til danske husholdninger ultimo året.
Observationer på månedsbasis baseres på MFI-data for
bruttoudlån (ekskl. fælles fundede lån), ekstraordinære
indfrielser og ordinære afdrag.
Kilde:
Nationalbanken.
Kilde:
Realkreditrådet.
Gennemsnitsalder og uddannelsesniveau
Mange steder uden for de største byområder er der en højere gennemsnitsalder end i
resten af landet. Således er befolkningens gennemsnitsalder højst i de sydfynske
kommuner, Nordvestsjælland samt på Lolland-Falster og Djursland, jf. figur 12.
Der er ligeledes forskelle på befolkningens uddannelsesniveau på tværs af landet.
Erhvervsfaglige uddannelser er kendetegnet ved at have en tæt tilknytning til
arbejdsmarkedet. Koncentrationen af folk med en erhvervsfaglig uddannelse er størst i
Nord-, Syd og Vestjylland, Fyn, Nordvestsjælland samt Lolland-Falster, jf. figur 13.
Omvendt er der relativt få indbyggere med en erhvervsfaglig uddannelse i de større byer
og Hovedstadsområdet, som til gengæld er præget af en stor andel af indbyggere med en
videregående uddannelse.
12
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0013.png
Figur 12.
Befolkningens gennemsnitsalder,
pr. 1. januar 2016
Figur 13.
Andel med erhvervsfaglig
uddannelse, 2015
Kilde:
Danmarks Statistik.
Anm.:
Andel personer i den erhvervsaktive alder (15-69 år)
med en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte
uddannelse.
Kilde:
Danmarks Statistik.
Mobil- og bredsbåndsdækning
En anden central faktor for både vækst og bosætning er adgangen til bredbånd og
mobildækning. Denne adgang understøtter vækst i alle dele af landet og har samtidig
betydning for børn og unges muligheder for at følge deres uddannelse.
13
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0014.png
Figur 14.
Mobil- og bredbåndsdækning i Europa, 2016
Vægtet score
Vægtet score
20
15
10
5
0
20
15
10
5
0
Kilde:
European Commission, Digital Scoreboard.
Danmark har dog i dag et rigtig godt digitalt udgangspunkt og samlet set en velfungerende
infrastruktur. Danmark ligger nummer 5 i Europa målt på digital infrastruktur, jf. figur 14, og
nummer 1 i Europa i forhold til digitaliseringsgrad og parathed, jf. figur 15.
90 pct. af alle boliger og virksomheder har i Danmark mulighed for adgang til
højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download.
Nederlandene
Belgien
Sverige
Luxembourg
Danmark
Storbritannien
Lithauen
Norge
Tyskland
Malta
Letland
Finland
Portugal
Irland
Østrig
Tjekkiet
Estland
EU-28
Ungarn
Spanien
Slovenien
Frankrig
Slovakiet
Bulgarien
Rumænien
Polen
Cypern
Grækenland
Italien
Kroatien
14
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0015.png
Figur 15.
Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund, 2016
Kilde:
European Commission, The Digital Economy and Society Index 2016 (DESI).
2.3
De små danske øer
De små danske øer
2
har over en længere periode oplevet en betydelig
befolkningstilbagegang. Siden 2008 er befolkningen på de små øer faldet med næsten 12
pct., mens befolkningen på landsplan er steget med næsten 5 pct., jf. figur 16. Der er
variationer øerne imellem, men der er kun en enkelt ø, som i perioden 2008-2016 har
oplevet en befolkningsfremgang.
2
Der findes 27 danske småøer under Sammenslutningen af Danske Småøer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø,
Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Dette er udgangspunkt for datamaterialet. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at
indhente data fra alle 27 øer.
15
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0016.png
Figur 16.
Indekseret befolkningsudvikling, 2008-2016 (2008=100)
Hele landet
110
Ø-kommuner
Småøer
LAG-kommuner
105
100
95
90
85
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde:
Danmarks Statistik.
LAG-kommunerne
3
har i perioden oplevet en mindre befolkningstilbagegang end små øer
og ø-kommunerne
4
.
De små øer såvel som ø-kommunerne har desuden en aldersdemografi, som adskiller sig
væsentligt fra resten af landet og LAG-kommunerne. Der er således relativt få børn og
unge mennesker og relativt mange over 65 år. Derudover er særligt de små øsamfund
kendetegnet ved en højere andel af mænd, jf. figur 17.
3
LAG-kommunerne omfatter de 56 kommuner, som kan oprette Lokale Aktionsgrupper i Landdistriktsprogramperioden 2014-
2020. Småøerne har ligeledes en fælles aktionsgruppe, men indgår alene i opgørelserne for LAG-kommuner i det omfang, de
er del af en sådan.
4
Ø-kommunerne omfatter Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland.
16
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0017.png
Figur 17.
Alders- og kønssammensætning i Danmark, 2016
Kilde:
Danmarks Statistik.
Småøerne og ø-kommunerne adskiller sig desuden fra landsgennemsnittet på en række
socio-økonomiske nøgletal, jf. tabel 2. Når det gælder uddannelsesniveauet, er der på
småøerne en lidt lavere andel med en videregående uddannelse end i landet som helhed,
og der er en relativ høj andel med erhvervsfaglig uddannelse. Disse forskelle i forhold til
landsgennemsnittet er mere udtalte i ø-kommunerne og LAG-kommunerne end på de små
øer.
Arbejdsløsheden afviger ikke meget fra landsgennemsnittet, men
beskæftigelsesfrekvensen og udviklingen i beskæftigelse på øerne vidner om visse
udfordringer. På de små øer er beskæftigelsen således faldet med næsten 13 pct. i
perioden 2009-2013. Ø-kommunerne og LAG-kommunerne har ligeledes oplevet et fald i
beskæftigelsen, som er større end i landet som helhed, men faldet er mindre end på
småøerne. Bruttoledigheden i ø-kommunerne er lidt højere, mens den i LAG-kommunerne
ligner landsgennemsnittet.
Erhvervsstrukturen på øerne – og særligt de små øer – er præget af en høj
beskæftigelsesandel i de primære erhverv. LAG-kommunerne har også en
overrepræsentation af beskæftigede i de primære erhverv, men den er mindre udtalt end
på øerne.
17
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0018.png
Tabel 2. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, ø-kommuner og hele landet
Småøer
Andel med
videregående
uddannelse (2015)
Andel med
erhvervsfaglig
uddannelse (2015)
Beskæftigelsesfrekvens
(2013)
Udvikling i
beskæftigelse (2009-
2013)
Bruttoledighed (2013)
Andel beskæftigede i
primære erhverv (2013)
Ø-kommuner
LAG-kommuner
Hele landet
25,6
20,6
20,9
26,4
36,5
41,0
39,0
32,4
63,4
65,2
70,8
71,3
-12,9
-9,3
-4,5
-1,3
5,7
14,0
6,6
8,1
5,6
4,9
5,8
2,7
Anm.:
Alle opgørelse er baseret på bopæl.
Definitionerne af de enkelte variable følger DST anvendte metode:
Andel med videregående uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er udregnet som andel ud af befolkningen i alderen 15-
69 år. Uddannelsesniveauet er højst fuldførte uddannelse. Videregående uddannelser dækker hovedgrupperne 40 Korte
videregående uddannelser, KVU, 50 Mellemlange videregående uddannelser, MVU samt 70 Lange videregående
uddannelser, LVU. Erhvervsfaglige uddannelser dækker hovedgruppe 30 Erhvervsfaglige uddannelser.
Beskæftigelsesfrekvensen er de beskæftigede, som bor enten på småøer, ø-kommuner eller LAG-kommuner, ud af
befolkningen på 16-64 årige.
Beskæftigelsesudvikling er beskæftigede i det givne område. Bruttoledighed udregnet som andelen af bruttoledige ud af
arbejdsstyrken. Andel beskæftigede i primære erhverv er beskæftigede i det primære erhverv defineret ved branchekode
hovedgrupper 01-03, Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.
Kilde:
Danmarks Statistik.
18
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
3
Vækst og udvikling i hele
Danmark
Regeringen har fremlagt en række initiativer, som sammen skal sikre vækst og udvikling i
landdistrikterne. Det er blandt andet sket som led i regeringens strategi for vækst og
udvikling i hele Danmark, som blev fremlagt den 24. november 2015.
Regeringen er nu i gang med at gennemføre over 120 initiativer fra udspillet om vækst og
udvikling i hele Danmark. Strategiens initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt
med op mod 2,5 mia. kr.
Der blev før jul indgået aftale om en landbrugs- og fødevarepakke mellem regeringen, DF,
LA og KF, jf. nedenfor. Samtidig indeholdt finanslovsaftalen for 2016 skattelettelser på ca.
4 mia. kr. med umiddelbar virkning og en væsentlig styrkelse af vilkårene for at producere
og drive virksomhed i Danmark. Endvidere blev der den 9. februar 2016 indgået en politisk
aftale om 800 mio. kr. mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
til vækst og udvikling i hele Danmark, der understøtter gode vilkår for produktion og
bosætning.
Der forhandles endvidere om en liberalisering af planlovgivningen mv.
Af bilag 1 fremgår en oversigt over samtlige af regeringens initiativer fra udspillet om vækst
og udvikling i hele Danmark og de efterfølgende politiske aftaler. Udvalgte initiativer
beskrives nedenfor.
3.1
Bedre rammer for fødevare- og landbrugserhvervet
Fødevare- og landbrugserhvervet er en af forudsætningerne for vækst uden for de større
byer og i landdistrikterne.
Med en årlig eksport på knap 150 milliarder kroner og en samlet beskæftigelse på omkring
140.000 personer er den danske fødevare- og landbrugssektor et af de erhvervsområder,
hvor danske virksomheder gør sig gældende internationalt, og som skaber vækst og
beskæftigelse i hele Danmark. Men erhvervet er presset på flere fronter.
Der er i dag flere udfordringer, som er medvirkende til, at erhvervet ikke udnytter
potentialet for vækst fuldt ud. Det drejer sig blandt andet om den generelle miljøregulering
herhjemme samt afsætningspriserne på det globale marked. For at sikre bedre vilkår for
danske landmænd og fødevareproducenter har regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti den 22. december 2015 indgået aftale om en
fødevare- og landbrugspakke, som afvikler en række barrierer for udvidelse af
19
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
råvaregrundlaget og øget produktion, herunder udfasning af reducerede
gødskningsnormer. Det er forventningen, at landbrugspakkens udfasning af reducerede
gødskningsnormer letter erhvervslivets byrder med 1,3-1,8 mia. kr. årligt.
Udfasning af reducerede gødskningsnormer og målrettet regulering
Hidtil har landmændene ikke haft mulighed for at gødske til økonomisk optimum qua de
reducerede gødskningsnormer. I 2015 har det således kun været muligt at gødske 80 pct. i
forhold til økonomisk optimum, og dermed væsentligt under planternes behov. Derfor er en
udfasning af de reducerede gødskningsnormer en central del af regeringens Fødevare- og
Landbrugspakke. De reducerede gødskningsnormer udfases med aftalen. Der vil blive
iværksat midlertidige indsatser for at forhindre miljømæssig tilbagegang i strid med EU-
direktiverne, når de reducerede gødskningsnormer fjernes.
Indsatsen for kvælstofreduktion håndteres fremadrettet gennem maksimal anvendelse af
frivillige, kollektive indsatser og målrettet regulering. De kollektive indsatser finansieres
over Landdistriktsprogrammet. Centrale virkemidler forventes at være vådområder,
minivådområder og skovrejsning. I den målrettede regulering planlægges det, at bedrifter
tildeles en udvaskningsadgang, som differentieres geografisk i forhold til målet for
kvælstoftilstanden i de enkelte kystvandområder (90 i alt i Danmark). Den enkelte bedrift
får fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen overholdes. Der arbejdes frem
mod igangsætningen af den mere målrettede regulering på at øge antallet af virkemidler,
som den enkelte bedrift kan anvende.
For at sikre landmanden forudsigelige vilkår vil opgørelsen af, om han lever op til det
fastsatte krav for udledning, som udgangspunkt basere sig på hans anvendelse af de
specificerede virkemidler, frem for målinger af udledningen. Det skal derfor løbende sikres,
at opgørelsen af virkemidlernes effekt på udledningen er opdateret, således at
landmanden ved at sammensætte en pakke af virkemidler (input), kan leve op til den
ønskede begrænsning af udledningen (output).
Målrettet regulering
Målrettet regulering er en intelligent og gennemtænkt måde at regulere på, og den er
anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen. Det vil bidrage til vækst i landdistrikterne,
at der kun skal sættes ind de steder, hvor det er nødvendigt, og at de landmænd, der skal
lave en miljøindsats, får kompensation til dette.
Nye finansieringsinitiativer
Samtidig skal nye finansieringsinitiativer fremme en omstrukturering i landbruget og give
bedre udviklingsmuligheder for de effektive bedrifter. Det drejer sig blandt andet om
etableringen af Dansk Landbrugskapital, der styrker dansk landbrug og
fødevareproducenternes konkurrencekraft.
20
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
3.2
Gode vilkår for produktion og investeringer
Landdistrikterne har en særlig erhvervsstruktur, og foruden fødevareproduktion og
landbrug domineres landdistrikterne af produktion og turisme. Det er derfor vigtigt at bygge
videre på disse potentialer for at understøtte vækst og udvikling i hele landet.
Nedenstående initiativer er eksempler på den række af initiativer som regeringen har i
gangsat for at understøtte en positiv udvikling i hele Danmark.
Afskaffelse af NOx-afgiften
For at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed afskaffer regeringen NOx-afgiften.
Der har været en afgift på brændsler, som udledes, når man fx forbrænder naturgas.
Selvom den afskaffes, vil Danmark fortsat indfri sine miljøforpligtelser. Samtidig vil
afskaffelsen ikke mindst komme de dele af landet til gavn, der ligger uden for
Hovedstaden. Afskaffelsen vil have virkning fra 1. juli 2016 og medføre et varigt
mindreprovenu på 340 mio. kroner.
Bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
Regeringen forbedrer familieejede virksomheders vilkår for at overdrage en virksomhed til
næste generation. Først afsættes 200 mio. kr. fra 2016 til at nedsætte bo- og gaveafgiften
ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer mv. Dermed kan
virksomhederne stå med et stærkere kapitalgrundlag, når de overdrages. Dernæst
afsættes 600 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 800 mio. kr. i 2020 og frem til
yderligere nedsættelse af afgiften.
Dansk Vækstkapital II
Der er indgået aftale mellem den statslige Vækstfond og en række pensionsselskaber om
etablering af Dansk Vækstkapital II med en foreløbig fondsstørrelse på 2,6 mia. kr., der
skal styrke små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital.
Erhvervspartnerskab for avanceret produktion
Der er i april 2016 indgået et partnerskab med deltagelse af en række relevante erhvervs-
og brancheorganisationer, der skal igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og
ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet.
Formålet er at styrke mulighederne for konkurrencedygtig produktion i Danmark. Der er
afsat 42 mio. kr. i 2016-2019 til initiativet – 11 mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i henholdsvis
2017-2018 og 11 mio. kr. i 2019.
Målrettet erhvervsindsats i udvalgte områder
Der skal i 2016 iværksættes et mindre antal målrettede erhvervsindsatser, der bygger på
lokale styrkepositioner og erhvervspotentialer. Indsatserne kan bidrage med en bred
koordineret statslig indsats på tværs af flere ministerområder og vil i et tæt samarbejde
med lokale og regionale aktører blive skræddersyet det enkelte områdes specifikke
potentialer.
21
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
Regeringen er i dialog med de regionale vækstfora om udvælgelsen af områder uden for
de større byer, som de seneste år har været ramt af tilbagegang. Der er afsat 9 mio. kr. i
2016 og 5 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019 til konkrete initiativer.
Lempet elafgift for forlystelser
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af
energiafgiften på el anvendt til proces. Elforbrug til forlystelser har imidlertid været opfattet
som husholdningslignende og har dermed ikke været omfattet af den lavere afgift.
Det vurderes ikke at være rimeligt, at elforbrug til forlystelser sidestilles med elforbrug i
husholdningerne. Derfor ønskes forlystelser omfattet af godtgørelsen i elafgiften. Det vil
reducere forlystelsesparkernes omkostninger og styrke vilkårene for turisme.
Det skal sikres, at lempelsen er i overensstemmelse med EU-retten inden ikrafttrædelsen.
Den lavere afgift på el for forlystelser forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017 og
skønnes at indebære et mindre provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. årligt.
Fokus på attraktive erhvervsuddannelser
Hvis der er for langt til en erhvervsuddannelse, er der risiko for, at unge enten flytter eller
ikke får en uddannelse. Der er derfor afsat 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje, der skal
understøtte, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag
uddannelsesdækning.
Virksomheder i landdistrikter kan have vanskeligt ved at tiltrække unge fra byerne i praktik
og derved vanskeligt ved at skaffe nok kvalificeret faglært arbejdskraft.
Erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik får derfor, som forsøgsordning, mulighed
for at blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede
områder. Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2016-2019, hvilket årligt forventes at understøtte
ca. 125 elevers praktik.
Erhvervsuddannelseselever i det dansk-tyske grænseland og Lolland-Falster får
endvidere, som forsøg, mulighed for at få samme dækning af boligudgifter mv. ved praktik i
Tyskland, som allerede i dag gives til elever, der har over 2�½ timers samlet rejsetid fra
dansk bopæl til en udenlandsk praktikplads.
Vidensamspil og Landdistriktsvækstpilotordning
Regeringen ønsker at styrke vidensamarbejde mellem uddannelses- og
forskningsinstitutioner, Godkendt Teknologisk Service-institutterne (GTS) og virksomheder
i hele Danmark. Derfor har regeringen taget initiativ til, at der i udviklingskontrakterne med
de videregående uddannelsesinstitutioner og i nye udviklingsmål med GTS'erne sættes
fokus på institutionernes samspil med virksomheder i hele landet. Endvidere etableres en
Landdistriktsvækstpilotordning, der giver mulighed for at yde op til en 2-årig støtte til
ansættelse af højtuddannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mellemstore
virksomheder i landdistriktskommuner. Der blev i forbindelse med Aftale om vækst og
udvikling afsat 40 mio. kr. til Landdistriktsvækstpilotordning i perioden 2016-2019.
22
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
Videregående uddannelse skal forsyne virksomheder i hele landet med kvalificeret
arbejdskraft
I løbet af 2016 skal det undersøges, hvordan større dele af en videregående uddannelse
kan gennemføres andre steder end der, hvor uddannelsen udbydes, fx som forlagt
undervisning, som e-læringstilbud eller som decentral institutionsstruktur. I løbet af foråret
indkalder Uddannelses- og Forskningsministeriet professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne til en indledende drøftelse af initiativet og procesplanen for analyser
og oplæg til evt. nye tiltag.
3.3
Udvikling af dansk turisme
Turismeerhvervet er centralt for områderne uden for de største byer og i landdistrikterne på
grund af den erhvervsstruktur, som er beskrevet i kapitel 2. Derfor er turismen helt central i
forhold til regeringens fokus på vækst og udvikling i hele Danmark.
Turismen er et internationalt væksterhverv og samtidig et erhverv, der kan bidrage til vækst
og udvikling også uden for de store byer. Men konkurrencen om turisterne er hård. Den
stærke internationale konkurrence peger på et fortsat behov for at udvikle dansk turisme,
så vækstpotentialet kan realiseres og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen.
Der er således positive tegn fra turismeerhverv med rekordåret 2015 og den positive
udvikling i antallet af overnatninger, som nævnt i kapitel 2, men der er behov for at styrke
rammevilkårene for dansk turisme, så ikke mindst væksten inden for kyst- og
naturturismen understøttes. Der er blandt andet behov for at udvikle attraktive og
tidssvarende turismeprodukter, sikre tilgængelighed og konkurrencedygtighed og effektivt
markedsføre Danmark som turismedestination.
Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme
Den tidligere regering aftalte i forbindelse med Aftale af 20. juni 2014 om vækstplan for
dansk turisme at igangsætte en forsøgsordning til fremme af dansk kyst- og naturturisme
med op til 10 forsøgstilladelser. Den nuværende regering har i oktober 2015, på baggrund
af projektansøgninger fra 36 kommuner, givet forsøgstilladelse til 10 projekter rundt om i
Danmarks kystkommuner.
En forsøgstilladelse giver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven §§ 8 og 15 om
klitfredning og strandbeskyttelse og §§ 16-19 om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer samt
Planlovens § 5b vedrørende kystnærhedszone. Det er nu op til investorer og de
involverede virksomheder mv. at finde finansiering til projekterne. Projekterne vil, når de
gennemføres, bidrage lokalt til ny vækst og arbejdspladser. Regeringen ønsker derfor at
indføre en ny styrket forsøgsordning, som giver tilladelse til, at yderligere 15 miljømæssigt
bæredygtige turismeprojekter kan gennemføres.
En national turismestrategi
Regeringen vil på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum fremlægge en
national turismestrategi, der skal bidrage til at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet
23
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
kan realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen. Strategien skal
samle aktørerne, være retningsgivende for den fælles indsats og indeholde konkrete
initiativer, der kan bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeomsætning og et
bedre turismeprodukt til Danmarks gæster.
3.4
Liberalisering af planloven
Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra
1970’erne. Selvom loven er ændret adskillige gange siden, afspejler den ikke de
væsentlige forandringer, som Danmark har gennemgået i de seneste årtier. Blandt andet
urbaniseringen betyder, at der er en række udfordringer i den kommunale planlægning,
som er anderledes, end da lovgivningen blev udformet.
Lokalt initiativ og engagement fra både kommuner, virksomheder og borgere er nøglen til
at imødegå de udfordringer, der er mange steder uden for de større byområder og i
landdistrikterne. Det er de lokale politikere, borgere og virksomhedsejere, der bedst kender
de lokale udfordringer og styrker, og derfor er de også de bedst egnede til at vurdere, hvad
der skal til for at fremme en positiv udvikling.
Regeringen vil derfor liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Samtidig skal
virksomheder og borgere have større frihed til at udvikle deres ejendomme. Regeringen
har fremlagt en række konkrete forslag hertil, som blandt andet skal sikre friere rammer for
kommunernes planlægning, større kommunal frihed til planlægning ved kysterne og nye
udviklingsmuligheder i landdistrikterne.
Friere rammer for kommunernes planlægning
Kommunalpolitikerne har det bedste kendskab til, hvad der rører sig i deres egen
kommune. De kender de lokale udfordringer og potentialer og er derfor de bedst egnede til
at afveje de forskellige samfundsinteresser i den fysiske planlægning. Derfor skal der være
mere frihed og fleksibilitet for kommunerne i planlægningen.
Regeringen har derfor foreslået, at staten fremadrettet alene stopper den kommunale
planlægning med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser, som
blandt andet fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer, natur og
miljø, kulturarv og landskaber. Derudover vil regeringen blandt andet forkorte
høringsfristerne for lokal- og kommuneplaner samt udvide mulighederne for at dispensere
fra lokalplaner for at understøtte en kortere og mere effektiv planlægningsproces.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
I dag er der gode muligheder for at genanvende tiloversblevne landbrugsbygninger til
anden anvendelse. Regeringen vil gerne forbedre mulighederne for også at anvende andre
bygningsværdier som fx tidligere skoler og mejerier. De tiloversblevne bygninger rummer
et potentiale for iværksættere og virksomheder, der kan skabe bedre mulighed for vækst
og udvikling.
24
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
Regeringen vil også gøre det lettere at udvide virksomheder, der allerede er etableret i
landzone, så de får bedre mulighed for at blive og udvikle sig i lokalområdet. Samtidig vil
regeringen give bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug ved udvidelser og
opførelse af ny bebyggelse.
3.5
Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
Det er vigtigt, at der er jobs at få i alle dele af landet, og samtidig skal der være gode vilkår
for at bo og leve i hele Danmark. Som del af regeringens strategi for vækst og udvikling i
hele Danmark og som led i aftalen om 800 mio. kr. mellem regeringen, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti til vækst og udvikling i hele Danmark er blandt andet
følgende initiativer igangsat.
Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer
Der bliver etableret en tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for
passagerbefordring til og fra småøer og ø-kommuner.
For beboerne på landets mindste øer og i ø-kommuner er færgerne den eneste vej til
omverdenen og de har derfor en central betydning for øernes udviklingsmuligheder. En
nedsættelse af færgepriserne vil understøtte væksten i øernes turisterhverv og styrke
bosætningen på øerne gennem billige pendlingsmuligheder. Der er fremsat et lovforslag
herom. Der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra 2017 og frem.
Nedsat pendlerpris over Storebælt
Regeringen har gjort det billigere for bilister at pendle over Storebælt. Prisen for et
pendlerkort for bilister blev 1. januar 2016 nedsat fra 3.920 kr. til 3.000 kr. pr. måned.
Samtidig blev det særlige fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen øget fra 90 til 110
kr. pr. tur. Initiativet ventes især at gavne pendlere og erhvervsliv fra nærområderne på
Fyn og Vestsjælland. Den nedsatte pendlerpris over Storebælt ventes at forlænge
tilbagebetalingstiden i Storebæltsforbindelsen med 3-4 måneder.
Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet
Regeringen har indgået aftale om at afsætte 200 mio. kr. i perioden 2016-2019 til
forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje, som foreslås rettet mod
sammenhængende områder med meget dårlig bredbåndsdækning. Kommunerne og lokale
sammenslutninger af borgere kan søge om tilskud fra puljen på lige vilkår. Kommuner,
teleselskaber og forbrugere kan på den måde finansiere udrulningen af bredbånd i deres
område i fællesskab. Bredbåndspuljen er i første omgang en forsøgsordning, som skal
evalueres efter to år.
De endelige kriterier for tildeling af midler fra puljen fastsættes sammen med aftale- og
teleforligskredsen, så de første tilskud kan søges i 2016. Kriterierne forventes offentliggjort
inden Folketinget går på sommerferie i 2016.
25
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
Som led i aftalen om ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 er det aftalt, at Bolig-
Jobordningen fremadrettet kan anvendes til udrulning af bredbånd. Det sker i form af et
fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kr. årligt ved etablering eller opgradering af
bredbåndsforbindelsen.
Endvidere vil regeringen, som opfølgning på aftalen om vækstplan for digitalisering i
Danmark af 26. februar 2015, fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne
mulighed for realkreditbelåning af digital infrastruktur. Desuden vil regeringen sikre bedre
mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd.
Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne
Der har floreret en række uhensigtsmæssige fortolkninger ved anvendelsen af enkelte dele
af den finansielle regulering, hvilket kan have haft en negativ effekt på udlånet i
landdistrikterne. Regeringen støtter derfor Finanstilsynets intention om at afskaffe den
såkaldte 6-månedersregel for værdiansættelse af ejendomme samt Finanstilsynets
intention om at justere Finanstilsynets indberetningsvejledning for rådighedsbeløb.
Finanstilsynet gennemfører en række ændringer i regnskabsbekendtgørelserne,
værdiansættelsesbekendtgørelserne og Finanstilsynets indberetningsvejledning. For så
vidt angår regnskabsbekendtgørelserne og indberetningsvejledningen er disse sendt i
høring. Værdiansættelsesbekendtgørelserne forventes sendt i høring indenfor den
nærmeste fremtid. Ændringerne ventes at træde i kraft 1. juli 2016. Endvidere fortsætter
regeringen dialogen henover foråret med den finansielle sektor om tiltag, der kan
understøtte mulighederne for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne.
Lægedækning
Det er regeringens ønske, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser af høj
kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Det drejer sig blandt andet om adgangen til
speciallægeressourcer, herunder alment praktiserende læger. Regeringen har derfor i
2016 nedsat et udvalg, der skal belyse området samt komme med anbefalinger, der kan
understøtte en bedre fordeling.
Forsøg med fjernundervisning
Regeringen vil undersøge, hvordan fjernundervisning kan være med til at styrke
folkeskolen, særligt i områder uden for de store byer, hvor skoler kan have svært ved at
tiltrække lærere med de rette undervisningskompetencer.
Derfor har regeringen valgt at igangsætte en række forsøgsordninger mellem flere skoler
med fjernundervisning af elever i udvalgte fag for at identificere potentialer og barrierer.
Der anvendes i alt 5,5 mio. kr. til forsøget.
Forbedrede vilkår for mindre uddannelsesinstitutioner
Regeringen indgik den 2. oktober 2015 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
26
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
Konservative Folkeparti om finansiering af Aftalen om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser. Som led i denne aftale er der sket en forhøjelse af grundtilskuddet til
ungdomsuddannelsesinstitutioner med 1 mio. kr. årligt for at understøtte et bredt
geografisk udbud af ungdomsuddannelser i hele landet.
27
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0028.png
4
Udflytning af statslige
arbejdspladser – Bedre balance
– tættere på borgere og
virksomheder
I dag ligger relativt mange statslige arbejdspladser i og omkring København. Cirka 2/3 af
de i alt 49.000 statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet
5
. Regeringen
præsenterede derfor planen Bedre balance – tættere på borgere og virksomheder den 1.
oktober 2015. Med planen udflyttes knap 4.000 statslige arbejdspladser, der fordeles over
hele Danmark, jf. figur 18 nedenfor. Det er den største samlede flytning af statslige
arbejdspladser nogensinde herhjemme.
De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og
virksomheder i hele Danmark. Statslige arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele
landet. Baggrunden for udflytningen er et politisk ønske om skabe en bedre balance i
Danmark. Samtidig kan udflytningen bidrage til øget aktivitet og stimulere udviklingen i de
områder, institutionerne placeres i. En positiv lokal udvikling er kendetegnet ved at være
summen af mange aktiviteter. Initiativet skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige
initiativer i Vækst og udvikling i hele Danmark samt regeringens øvrige vækstpolitiske
tiltag. Med udflytningen af statslige arbejdspladser vil det derudover i mindre grad være
nødvendigt at flytte til København, hvis man ønsker at arbejde for staten.
I forbindelse med regeringens plan om udflytningen af statslige arbejdspladser har alle
ministerier udarbejdet implementeringsplaner for de enkelte udflytninger. I
implementeringsplanerne indgår blandt andet antal af medarbejdere, der skal flyttes, en
overordnet tidsplan, økonomiske skøn for udflytningen og målsætninger for
opgavevaretagelsen. Størstedelen af udflytningen forventes at finde sted i 2016 og 2017.
Der vil løbende blive fulgt op på implementeringsplanerne. Det vil både ske på de enkelte
ministerområder og fra centralt hold.
De midlertidige omkostninger er estimeret til at beløbe sig til ca. 944 mio. kr. Dertil kommer
udgifter til udflytning af Udlændingestyrelsen, og desuden har flere ministerier annonceret
visse permanente merudgifter. Dette skyldes blandt andet tilfælde, hvor eksisterende
styrelser deles i to.
På sigt kan en udflytning også indebære besparelser. For det første gælder det helt
generelt, at lejeniveauet for kontorlejemål er lavere i provinsen end i København, selvom
5
Hvis man ser bort fra gymnasieskoler, politi, folkekirken, universiteter mv.
28
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
det ikke altid kan garanteres. For det andet har staten en række tomme bygninger rundt
omkring i Danmark, som nu vil blive anvendt til statslige arbejdspladser. Det gælder fx
Augustenborg Slot og den gamle amtsgård i Ribe. I de tilfælde, hvor det kræver
istandsættelsesudgifter vil der være en ekstra udgift, men til gengæld vil bygningerne også
blive mere værd. For det tredje, når man flytter mange årsværk uden for
hovedstadsområdet vil der på sigt blive mulighed for at rationalisere huslejebehovet i
hovedstadsområdet. Det vil sige, at der kan flyttes rundt på de nuværende institutioners
lejemål og frigøres kvadratmeter, efterhånden som staten enten opsiger dyre eller
utidssvarende private lejemål eller eventuelt sælger egne bygninger. Endelig kan
udflytningen give en salgsindtægt til staten, når statslige lejemål fraflyttes og eventuelt
sælges. Derfor er der ikke kun nødvendigvis engangsudgifter forbundet med udflytningen,
men også nogle langsigtede økonomiske gevinster.
Placeringen af statslige arbejdspladser sker under hensyntagen til fastholdelsen og
udviklingen af faglige miljøer. Ved etableringen af Klagenævnenes Hus har man fx valgt at
sammenlægge en række statslige klagenævn mhp. at opnå stordriftsfordele i forhold til den
juridiske sekretariatsbetjening af klagenævnene. Endvidere placeres Klagenævnenes Hus i
Viborg, hvor der allerede eksisterer et stærkt juridisk miljø i form af blandt andet Vestre
Landsret og Statsadvokaten.
Det er et bærende hensyn at imødegå de midlertidige følgevirkninger for produktivitet mv.,
som følger af den omfattende udflytning.
Der er gode erfaringer fra etableringen af SKAT's betalingscenter i Ringkøbing i 2005. Der
blev, gennem samlingen af opgaver fra mange steder rundt i landet i Betalingscentret,
opnået den forudsatte forbedring af produktiviteten vedrørende de pågældende opgaver.
SKAT's betalingscenter blev desuden kåret som bedste arbejdsplads i Personalestyrelsens
medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2007 og bedste afdeling i SKAT i 2008.
I forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark viser de foreløbige erfaringer fra
ATP, at man på overordnet niveau ikke oplever, at udflytning af myndighedsopgaver
medfører fald i serviceniveau eller giver problemer i forhold til rekrutteringen af nye
medarbejdere. ATP har på nuværende tidspunkt hverken oplevet et samlet fald i
serviceniveau og kundetilfredshed i forbindelse med flytningen. ATP oplyser også, at man
to år efter overtagelsen af opgaverne fra kommunerne og den deraf følgende etablering af
regionale ATP-centre har realiseret en produktivitetsforbedring på 40 pct. Desuden er
erfaringen, at der er et lavere sygefravær i de jyske centre, hvor fraværet er op til 33 pct.
lavere end i Hillerød. Endelig er lønniveauet op til 7 pct. lavere i de jyske centre. ATP har
faste servicemål for telefoni og for sagsbehandling, som hidtil har fulgt det sædvanlige
mønster, og som derfor ikke er påvirket negativt af udflytning.
Det samme gælder for de løbende tilfredshedsmålinger, som gennemføres i forhold til
borgere og virksomheder. Her ser ATP heller ikke et samlet fald i tilfredshedsmønstret i
januar/februar 2016 i forhold til tilsvarende måneder i 2015.
29
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0030.png
Generelt kan siges, at en del medarbejdere flytter med institutionen, mens en anden del
vælger ikke at flytte med. Foreløbige indikationer tyder på, at de omfattede institutioner
modtager samme antal jobansøgninger, som før udflytningen, hvorfor der på nuværende
tidspunkt ikke er tegn på rekrutteringsproblemer.
Endelig har regeringen lagt vægt på, at udflytningen finder sted med respekt for den
enkelte medarbejder, hvad enten medarbejderne vælger at flytte med eller ej. En væsentlig
del af udgifterne til udflytning af statslige arbejdspladser går derfor til personalerelaterede
omkostninger, såsom flyttegodtgørelse mv.
Figur 18.
Placeringen af de udflyttede statslige arbejdspladser
Anm.:
Ud over de oven for angivne stillinger vil SKAT øge antallet af stillinger regionalt som følge af regeringens
handlingsplan for SKAT. Derudover bevares skattecentret i Struer med nuværende opgaver og bemanding. Det var ellers
planlagt, at centret skulle lukke i 2019.
Kilde:
Ministeriernes indberetninger.
30
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0031.png
5
EU-programmer
Nedenfor beskrives regional- og socialfondsprogrammerne samt landdistrikts- samt hav-
og fiskeriudviklingsprogrammerne.
Regional- og Socialfondsprogrammerne
I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond og Socialfond samlet ca. 3 mia. kr. i at
styrke den økonomiske vækst og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem indsatser
for små og mellemstore virksomheder og ved forbedring af arbejdsstyrkens kompetencer.
EU-midlerne skal medfinansieres med mindst 50 pct. (offentlige og private) danske midler.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og socialfondsmidlerne af de regionale
vækstfora, der skal skabe vækst og job i alle egne af Danmark.
Vækstfora kan fx støtte innovation og vækst i SMV’er, undervisning i iværksætteri og
kompetenceløft af medarbejdere i SMV’er. Hvert vækstforum adresserer udfordringer og
vækstmuligheder i regionen.
Ud over den generelle indsats i regionerne har regeringen lagt vægt på, at de regionale
vækstfora fortsat har et særligt ansvar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der
opnås den størst mulige effekt af indsatsen. Yderområderne i regional- og
socialfondsprogrammet dækker 23 kommuner samt de 27 småøer. De regionale vækstfora
har fastlagt deres indsats for yderområderne i de regionale vækst- og udviklingsstrategier.
Nogle udfordringer i yderområderne er af generisk karakter, hvorfor en indsats for hele
regionen også vil komme yderområderne til gavn.
I regional- og socialfondsprogrammerne er der taget højde for yderområdernes strukturelle
udfordringer med at skabe vækst og udvikling. Fx kan der ydes særlig statsstøtte til visse
anlægsinvesteringer under regionalfondsprogrammet på Læsø, Ærø, Langeland, Lolland
Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske småøer.
Landdistrikts- og Hav- og fiskeriudviklingsprogrammerne
Der er afsat ca. 8,9 mia. kr. i Landdistriktsprogrammet i perioden 2014-2020 og ca. 1,3
mia. kr. i Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet i perioden 2014-2017.
6
Gennem
Landdistriktsprogrammet er det formålet at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø-
og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. Hav- og
fiskeriudviklingsprogrammet er også et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre samspillet
mellem natur og erhverv og bidrage til vækst og beskæftigelse. Programmet fokuserer især
på at bidrage til en gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger om
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
6
Der foreligger endnu ikke en politisk aftale for Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet i perioden 2018-2020.
31
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0032.png
Landbruget og fødevaresektoren har i de seneste år været under pres. Lavere indtjening
og øget gæld har betydet, at man i sektoren har holdt igen med de investeringer, der skal
sikre, at virksomhederne kan konkurrere på pris og kvalitet på de globale markeder.
Landbrugs- og fødevaresektoren beskæftiger ca. 140.000 personer – og 5-15 pct. af de
beskæftigede i landdistrikterne er ansat i fødevareklyngen. Landbruget er afgørende for
væksten og beskæftigelsen uden for de store byer.
For at styrke landbrugets konkurrenceevne indgik regeringen den 22. december 2015 en
aftale om en fødevare- og landbrugspakke med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, herunder en aftale om det danske landdistriktsprogram for
perioden 2017-2020. Fødevare- og landbrugspakken understøtter vækst i
landbrugssektoren, og med aftalen tilpasses Landdistriktsprogrammet til udmøntningen af
pakken, idet der afsættes flere midler til kvælstofreducerende tiltag. Til at finansiere
omstillingen er der med aftalen truffet beslutning om at omprioritere midlerne i
Landdistriktsprogrammet, herunder fra de lokale aktionsgrupper (LAG).
Under Landdistriktsprogrammet er der etableret 26 lokale aktionsgrupper (LAG), der
dækker 56 kommuner samt de 27 småøer, der frem til 2020 skal bidrage til at fremme
vækst og udvikling i landdistrikterne. Målet er at øge den lokale beskæftigelse og styrke
rammevilkårene til gavn for den del af befolkningen, som er bosiddende i landdistrikterne
under inddragelse af lokale landdistriktsaktører.
Der er til LAG-ordningen i 2016 afsat 90,3 mio. kr., og der er i den resterende periode
2017-2020 afsat 63 mio. kr. årligt
7
.
Regeringen har undersøgt muligheden for at overflytte EU strukturfondsmidler fra de
regionale vækstfora til LAG. Det er desværre ikke en farbar vej. Der er indgået en aftale
med EU-Kommissionen om anvendelsen af midlerne fra EU’s Regionalfond og Socialfond
og hvert regionalt vækstforum har fået tildelt en økonomisk ramme frem til 2020. Midlerne
fra EU’s Regionalfond og Socialfond anvendes i forvejen til at skabe vækst og job i alle
egne af Danmark.
De lokale aktionsgrupper yder et positivt og væsentligt bidrag til vækst og udvikling i
landdistrikterne.
En tilsvarende indsats er iværksat under Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet med henblik
på at styrke udviklingen i fiskeriområder. Her er der etableret 10 aktionsgrupper i
fiskeriområderne (FLAG), der dækker 16 kommuner samt de 27 småøer - hvoraf de syv af
grupperne har valgt at integrere sig med aktionsgrupper i landdistriktsområderne. Til de
netop etablerede FLAG’ere er der i perioden 2014-2017 afsat 64 mio. kr.
7
Erhvervs- og vækstministeren har i mail af 12. februar 2016 meldt ud, hvordan uforbrugte midler fra 2014 og 2015 håndteres
samt fordelingen af FLAG-midler. Der foreligger endnu ikke en politisk aftale for Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet i
perioden 2018-2020.
32
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0033.png
BILAG 1.
Initiativer fra
regeringens udspil Vækst og
udvikling i hele Danmark
Bilaget er en oversigt over de mere end 120 initiativer fra regeringens udspil Vækst og
udvikling i hele Danmark, inkl. ændringer og tilføjelser i forbindelse med politiske aftaler.
BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET
Initiativ
1.
2.
Ophæve randzoneloven.
Ændre gødskningsloven, så de reducerede kvælstofnormer udfases, når det opdaterede faglige grundlag
foreligger, samt arbejde for en ny målrettet regulering, der er tilpasset i forhold til de reelle behov for at
beskytte miljøet.
Ændre naturbeskyttelsesloven, så forbuddet mod at sprøjte og gødske § 3-beskyttede arealer tilbagerulles.
Udføre flere målinger for at sikre bedre viden om, hvor kvælstof udledes fra ”jord til fjord”.
Iværksætte initiativer og forsøgsprojekter med virkemidler, der placeres væk fra de dyrkede marker. Det
omfatter bl.a. øget anvendelse af minivådområder og etablering af fx muslingeproduktion eller stenrev som
udviklingsprojekter.
Undlade at gennemføre kravet om yderligere 60.000 hektar efterafgrøder.
Arbejde for at hæve harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord svarende til
EU’s grænse i forbindelse med en kommende revision af den danske nitrathandlingsplan.
Foretage en markant reduktion af antal kilometer vandløb omfattet af vandplanlægningen.
Sikre det faglige og juridiske grundlag for at kunne gennemføre en reformering af husdyrreguleringen.
Styrke grundlaget for smidigere, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i forbindelse med
miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Udarbejde en ny kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet.
Hæve tilskudsgrænsen fra 30.000 til 35.000 slagteenheder.
Gøre kødkontrollen billigere på de mellemstore slagterier.
Lancere en vækstplan for akvakultursektoren.
Har afsat 24 mio. kr. til styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur.
I samarbejde med pensionsselskaberne søge at etablere en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital
(DLK), hvor staten vil indskyde 0,5 mia. kr. Fonden skal bidrage til mere effektive enheder og en stærkere
kapitalisering i landbruget. Fonden kan på længere sigt få en egenkapital på op til 2 mia. kr.
Give Vækstfonden mulighed for i 2016-2017 at stille med op til 70 pct. i gennemsnit af finansieringen af nye
aktiviteter i landbruget mod maksimalt 50 pct. i dag.
Søge at opnå en garanti for låneordningen Etableringslån til yngre landmænd i Den Europæiske
Investeringsfond, så flere får gavn af lånene, og der kan sættes gang i flere ejerskifter rundt omkring i
landet.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER
19.
Udvide modtagerkredsen for de målrettede PSO-lempelser, således at alle virksomheder, som kan
dokumentere, at de opfylder EU-Kommissionens kriterier for støtte (handelsintensitet og el-intensitet), bliver
tilskudsberettigede. Til dette formål afsættes der med aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark 10 mio. kr. i
2016. Det er regeringens mål, at en udvidelse af modtagerkredsen kan træde i kraft i løbet af 2016.
Udmønte reserven på 100 mio. kr. årligt fra 2017-2020 til at forhøje tilskudssatsen, så de målrettede PSO-
lempelser øges, hvorved virksomhedernes omkostninger reduceres yderligere.
Nedsættelse af NOx-afgiften
Bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifte
Mere enkel og konkurrencedygtig erhvervsbeskatning
20.
21.
22.
23.
33
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0034.png
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge
Forenkle brandreguleringen, så al brandlovgivning om indretning og drift af bygninger, hvor der er et særligt
hensyn til personsikkerheden, samles i byggeloven. Derved reduceres bygherrers og rådgiveres administrative
omkostninger.
Tilpasse de danske brandkrav til højlagre til niveauet i vores nabolande ved ændring af bygningsreglementet.
Samle og forenkle brandkrav til lagerbygninger med oplag af emballerede brændbare produkter i byggeloven.
Derved sikres et sammenhængende brandsikkerhedsniveau for lagerbygninger i Danmark, og at det kun er én
myndighed, der stiller brandkrav til disse bygninger.
Modernisere den tekniske byggesagsbehandling ved at indføre en certificeringsordning, hvor certificerede
virksomheder skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt ved det
konkrete byggeri. Derved skal kommunerne ikke længere varetage den tekniske byggesagsbehandling.
Gøre det frivilligt for bygherrer af udlejningsejendomme, om man vil tegne byggeskadeforsikring, samt give
mulighed for færre obligatoriske rapporter efter 1- og 5 års eftersyn.
Modernisere anerkendelsesordningen for statikere ved at ændre ordningen til en certificeringsordning.
Afskaffe ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber, så matrikulære opgaver også kan udføres af
beskikkede landinspektører, hvis de er ansat i andre firmaer end landinspektørselskaber.
Ændre arbejdsmiljøreglerne, så virksomhederne fra ultimo 2016 har mulighed for at anvendenye
filterteknologier, hvis det ikke forringer arbejdsmiljøet.
Nedlægge den obligatoriske eftersynsordning for store ventilations- og klimaanlæg i starten af 2016 og erstatte
den af en række frivillige tiltag, der udarbejdes i samarbejde med branchen. Nedlæggelsen af ordningen vil
medføre en omkostningsbesparelse på ca. 3,5 mio. kr. årligt for de berørte bygningsejere i sparede gebyrer og
tidsforbrug.
Privat NemID til virksomheder og til erhverv i NemKonto. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er
der afsat 2 mio. kr. årligt i 2016-2018 samt 1 mio. kr. i 2019 til at udarbejde en række tekniske muligheder.
Udarbejde en analyse af mulighederne for etablering af en platform for digital udveksling af oplysninger over
nedgravet infrastruktur. Analysen forventes afsluttet i 1. kvartal af 2016.
Udarbejde en luftfartspolitisk strategi, som bl.a. vil inddrage mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de
danske lufthavne for derved både at tiltrække og styrke virksomheder i hele landets konkurrenceevne.
I samarbejde med danske pensionsselskaber og Vækstfonden etablere Dansk Vækstkapital II, der bygger oven
på erfaringerne med Dansk Vækstkapital. DVK II skal især stille risikovillig kapital til rådighed for nye samt
mindre virksomheder med særligt vækstpotentiale.
I starten af 2016 etablere en Business Angels matchingfacilitet. Vækstfonden afsætter i alt 100 mio. kr. til at
matche investeringer i danske virksomheder fra danske og udenlandske business angels.
Etablere et offentligt-privat erhvervs- og iværksætternetværk ”DenmarkBridge” som i Silicon Valley skal hjælpe
danske iværksættere med at rejse kapital fra udenlandske investorer og samtidig bidrage til, at større danske
virksomheder og danske iværksættere knytter tættere kontakt til investorer og teknologiudviklingen i Silicon
Valley. DenmarkBridge skal komplementere Innovationscentret i Silicon Valleys øvrige tilbud. Etableringen
forventes påbegyndt i 2016.
Sænke minimumsstørrelsen for Vækstlån og Vækstlån til iværksættere i Vækstfonden fra 2 mio. kr. til 1 mio. kr.
Løfte tabsdækningen i vækstkautionsordningen fra 15 til 20 pct. på pengeinstitutternes samlede låneportefølje.
Derved får pengeinstitutterne en større tilskyndelse til at yde lån under ordningen.
Udvide ordningen Vækstlån for iværksættere, så der også kan udstedes garantier og ikke kun lån.
Iværksætte initiativer med henblik på at nedbryde barrierer for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i
campusdannelser.
Understøtte, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Med
Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje.
I løbet af 2016 undersøge, hvordan større dele af en videregående uddannelse kan gennemføres andre steder
end det geografiske udbudssted. Fx i form af forlagt undervisning eksempelvis på relevante erhvervscentre eller
som e-læringstilbud, men også indeholdt i en decentral uddannelsesinstitutionsstruktur.
Give mulighed for, at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på
erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er
der afsat 4,5 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 5,5 mio. kr. årligt i 2018-2019, hvilket årligt forventes at understøtte
125 elevers praktik.
Give elever på erhvervsuddannelser i det dansk-tyske grænseland og Lolland og Falster bedre mulighed for at
få dækning til boligudgifter mv. ved praktik i det tyske nærområde. Med Aftale om vækst og udvikling i hele
Dannmark er der afsat samlet 6 mio. kr. til en forsøgsordning i 2016-2019, som forventes at understøtte praktik
for minimum 50-65 elever årligt.
Etablere en landdistriktsvækstpilotordning, der giver mulighed for at yde op til 2-årig støtte til ansættelse af
højtuddannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mindre virksomheder i landdistriktskommuner.
Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark prioriteres der 10 mio. kr. årligt i 2016-2019 til ordningen.
Arbejde for tiltag, der styrker lediges mobilitet på arbejdsmarkedet.
Invitere regioner og kommuner i 2016 til at samarbejde om at styrke sammenhængen mellem erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. En tværministeriel arbejdsgruppe nedsættes i 2015 for at afdække
gode eksempler på samarbejde samt redskaber og incitamenter til at styrke samarbejdet.
Drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt.
34
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0035.png
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
Indgå et partnerskab med relevante erhvervs- og brancheorganisationer, der skal igangsætte initiativer, som
fremmer automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet. Med
Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 11 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i henholdsvis 2017-
2018 og 11 mio. kr. i 2019.
Igangsætte en analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer
i Danmark alene baseret på private investeringer samt evt. EU-tilskud. Analysen forventes afsluttet i
begyndelsen af 2016.
Styrke vidensamarbejde i udviklingskontrakterne med de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner
og GTS’erne og sætte særligt fokus på institutionernes samspil med de lokale og regionale virksomheder.
I løbet af 2016 gå i dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den lokale erhvervsservice samt
de regionale væksthuse om udbredelse af best practice for de regionale vidensamarbejder.
Sikre, at Danmarks Innovationsfond fra 2016 i en 3-årig periode kan have medarbejdere placeret fysisk i
tilknytning til regionale videnmiljøer.
Gennemføre en målrettet erhvervsindsats i områder, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk
tilbagegang. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 9 mio. kr. i 2016 og 5 mio. årligt kr.
i 2017-2019 til konkrete indsatser, som gennemføres i samarbejde med regionale og lokale aktører.
Styrke den lokale forankring af LAG-midlernes anvendelse ved at tilbyde de lokale aktionsgrupper at dele sig
op, således at hver af de deltagende kommuner kan få en LAG. Omorganiseringen vil være frivillig og berører
kun de LAG’ere, der tager imod tilbuddet.
Fortsætte etableringen af lokale aktionsgrupper i de fiskeriafhængige områder. Lokale kræfter i 16 kommuner
får mulighed for at danne en FLAG, hvor der kan udmøntes 16 mio. kr. årligt frem til 2018 – hvilket kan ske i tæt
samarbejde med de etablerede LAG’ere i landdistrikterne.
Som led i et nyt frikommuneforsøg i 2016-2019 give mulighed for at afprøve nye måder at understøtte lokale
vækst- og udviklingsmuligheder.
Forlystelser omfattes af godtgørelsen i elafgiften. Det vil betyde, at en lang række virksomheder med
forlystelsesaktiviteter vil få en lempelse af elafgiften. Dette vil reducere forlystelsesparkernes omkostninger og
dermed styrke vilkårene for turisme. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 30 mio. kr.
årligt fra 2017-2019.
Succesfuldt iværksætteri via rådgivning. Rådgivnings- og finansieringsinitiativet – Proof-of-Business
videreføres. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 5 mio. kr. årligt i 2016-2019 til
udviklings- og sparringsforløb og en ramme på 5 mio. kr. årligt i Vækstfonden til investeringer i perspektivrige
virksomheder, der har gennemgået et sparringsforløb.
Der er afsat 1 mio. kr. årligt i 2016-2019 med aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark til Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy. Centret bidrager med at formidle viden om vedvarende energi samt
gennemføre udviklingsopgaver i samarbejde med små og mellemstore virksomheder
Det foreslås at modernisere restaurationsloven således at unge fra 15 år må arbejde på serveringssteder, hvor
der sælges mad og alkohol, som fx familierestauranter. Desuden vil § 10 vedr. bevillingsperioder også blive
præciseret.
Der igangsættes et arbejde med at afdække, om det er muligt at reducere den enkelte virksomheds mulige
udgifter til arkæologiske undersøgelser, fx via en forsikringsordning.
LIBERALISERING AF PLANLOVEN mv.
66.
Sikre, at staten fremadrettet alene stopper den lokale planlægning med indsigelser, når der er tale om
væsentlige nationale interesser, som bl.a. fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer,
natur og miljø, kulturarv og landskaber.
Indføre kortere høringsfrister for lokalplaner og kommuneplantillæg, så høringer nedsættes fra minimum 8 uger
til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg
Indføre et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en
kortere høringsfrist fra 8 uger til 2 uger.
Udvide mulighederne for at dispensere fra lokalplaner, hvorved behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner
mindskes.
Kortlægge i samarbejde med KL, hvordan lokalplaner kan udarbejdes som fuldt digitale planer.
Nedlægge det nuværende Natur- og Miljøklagenævn og etablere to nye klagenævn i Klagenævnenes hus for
hhv. planområdet og natur- og miljøområdet.
Indføre et differentieret klagegebyr for klager på planområdet og natur- og miljøområdet.
Tillade, at alle overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, herunder ferieboliger.
Fjerne loftet over, hvor mange ferieboliger der kan etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Give virksomheder på landet ret til at udvide bygninger med op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
Sikre at nybyggeri i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres mere end 20 m væk fra eksisterende
bebyggelse.
Hæve grænsen for størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m2 til 500 m2.
Give mulighed for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til dambrug uden landzonetilladelse.
Fjerne kravet om, at kommunerne skal udpege eksisterende og potentielle naturområder til Grønt
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
35
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0036.png
80.
81.
82.
83.
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
101.
102.
103.
104.
105.
106.
107.
Danmarkskort.
Give kommunerne mulighed for hvert fjerde år at udpege to omdannelseslandsbyer, hvor kommunen får
særlige frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan for omdannelse af landsbyen.
Give kommunerne mulighed for at tillade nedrivning med henblik på opførelse af erstatningsbyggeri et andet
sted på grunden, fx flytte boligen længere væk fra vejen.
Forlænge fristen for at udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år.
Give en 10-årig byggeret ved ejerens frivillige nedrivning af en bolig.
Undersøge, hvordan kommunerne kan få bedre rammer til en mere helhedsorienteret og sammenhængende
planlægning.
Der gennemføres et servicetjek af erfaringer og potentiale i alternativ arealanvendelse (fx til store
vindmølleparker) i affolkede områder.
Give mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i
sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26 uger i dag.
Undersøge, hvordan reglerne i sommerhusloven vedr. erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres, uden at de
kommer i konflikt med sommerhusprotokollen.
Sikre pensionister ret til at bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om
det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land.
Præcisere, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst ved at fastsætte objektive kriterier for kommunens
opgørelse af behovet for nyudlæg.
Revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, senest i sommeren 2016, for at sikre, at
virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder ikke begrænses af nye boliger mv.
Ændre reglerne for at etablere midlertidige opholdssteder for flygtninge, således at fx støjkrav kan fraviges.
Ophæve reglerne vedr. kystnærhedszonen, således at de almindelige landszoneregler gælder langs kysterne,
og natur og miljø fortsat beskyttes af fredninger mv.
Give mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplandirektiv, på baggrund af
dialog mellem staten og kommunerne.
Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så borgere, hvis grund er beliggende indenfor 300 meter fra
strandkanten, frit må foretage mindre ændringer på grunden, dog opretholdes forbuddet mod ændringer i selve
klitten.
Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv kan skabe
tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne.
Fremlægge en national turismestrategi i foråret 2016 på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum.
Etablere en ny styrket forsøgsordning for kyst- og naturturisme, som gør det muligt i 2016/2017 at give tilladelse
til 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter.
Undersøge mulighederne for tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker.
Igangsætte et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land.
Ophæve størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og
aflastningsområder, uanset bystørrelse.
Give bedre mulighed for udlæg af aflastningsområder.
Hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1.000
til 2.000 m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra
3.500 til 5.000 m2
Klargøre mulighederne for e-handel med showrooms med ny vejledning.
Ophæve kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter.
Lempe redegørelseskravene til kommuneplanlægningen.
Igangsætte et forarbejde til en revision af landsplandirektivet for hovedstadsområdet, som bl.a. kan vedrøre de
grønne kiler, erhvervsudvikling, boligudbygning, transportkorridorer mv. Forarbejdet færdiggøres i 2016.
Fjerne muligheden i planloven for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25
pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder.
GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I HELE DANMARK
108. Med aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat i alt 200 mio. kr. at etablere en statslig
bredbåndspulje.
109. Sikre bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd. Initiativet får
virkning fra 1. juli 2016.
110. Fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner, der holdes i perioden 2016-2019.
111. Støtte Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen i forbindelse med realkreditinstitutternes
værdiansættelse af ejendomme. Den relevante bekendtgørelse ændres i 1. halvår af 2016.
112. Støtte Finanstilsynets intention om at justere retningslinjerne om rådighedsbeløb i sin indberetningsvejledning.
Vejledningen ændres i foråret 2016.
113. Fortsætte dialogen med den finansielle sektor om bl.a. tiltag, der kan understøtte mulighederne for belåning af
boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne.
36
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 110: Regional- og Landistrikspolitisk redegørelse
1637159_0037.png
114. Reducere antallet af kommuner, der kan modtage penge til nedrivning fra Landsbyfornyelsespuljen og
understøtte en mere effektiv udmøntning. Regeringen vil derudover undersøge, om der er basis for et nationalt
partnerskab, der kan aktivere private midler og engagement i nedrivningsindsatsen. Arbejdet igangsættes
primo 2016.
115. Udvide flexboligordningen og gøre det muligt at videreføre flexboligtilladelsen ved salg. Hermed bliver det mere
attraktivt at købe en bolig på landet til fritidsformål, og køberne får større sikkerhed for deres investering.
116. Etablere en tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra småøer og ø-
kommuner. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat 48 mio. Kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra
2017 og frem.
117. Nedsætte en arbejdsgruppe der frem til juni 2016 skal se nærmere på, hvordan det bedst sikres, at
færgedriften kan opretholdes, når færgen til den enkelte ø midlertidigt er ude af drift.
118. Gøre det billigere for bilister at pendle over Storebælt ved at sænke prisen på et pendlerkort for bilister fra
3.920 kr. til 3.000 kr. pr. måned og øge det særlige pendlerfradrag på Storebælt fra 90 til 110 kr. pr. tur.
119. Tillade højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne, påhængsvogne og traktorer.
120. Hæve hastighedsgrænsen på udvalgte motortrafikveje fra 90 km/t til 100 km/t. Der er foreløbigt er peget på
motortrafikvejen mellem Holbæk og Vig.
121. Nedsætte aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år, hvor den i dag er 16 år.
122. Indføre en forsøgsordning, hvor 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort, forudsat at de det første år kun
kører bil med en erfaren ledsager.
123. Forbedre vilkårene for etablering af virksomhedsinstitutioner ved at give virksomheder mulighed for at etablere
daginstitutioner, som alene er forbeholdt de ansattes børn.
124. Forbedre vilkårene for etablering af internationale daginstitutioner ved at skabe en klar hjemmel i
dagtilbudsloven. Lovforslaget forventes fremsat i foråret 2016.
125. Nedsætte et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne og opstille mulige løsningsforslag, der kan
understøtte en mere hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet. Udvalget forventes nedsat i løbet af
efteråret 2015 med afrapportering i 2016.
126. Igangsætte forsøgsordninger mellem flere skoler med fjernundervisning af elever i udvalgte fag med henblik på
at identificere potentialer og barrierer i 2016. Med Aftale om vækst og udvikling i hele Dannmark er der afsat
1.5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017.
127. Indlede dialog med KL og de øvrige parter om behovet og mulighederne for at give kommunerne endnu større
frihed til at etablere fælles ledelse mellem skoler samt mellem skoler og dagtilbud, fx i form af rammeforsøg fra
skoleåret 2016/2017.
37