Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 11
Offentligt
1556795_0001.png
Anders Fogh Rasmussen
Statsminist
Iværksættere på landet.
Kører vi ude på landet og gennem vore mange landsbysamfund, møder vi det ene
nedlagte landbrug efter det andet. Som regel er der lys i stuehuset, men avlsbygnin-
gerne står tomme med flere og flere tegn på forfald. Der er i Danmark over 100.000
tomme landbrugsbygninger.
En anden kategori af problembygninger på landet er ca. 8.000 faldefærdige boliger.
Omkring halvdelen er forladt og står tilbage som ruiner. Gøres der ikke noget, fort-
sætter forfaldet i vore landsbyer og landdistrikter, og hvilket syn møder os så om 5 til
10 år?
Kommunerne har i dag en statslig nedrivningspulje på ca. 4 hundrede millioner kro-
ner. Men skulle de over 100.000 tomme landbrugsbygninger og 8.000 faldefærdige
boligruiner fjernes og køres på kontrolleret lodseplads, ville det koste knap 8 milliar-
der kroner. Vi kommer derfor ikke langt i den nuværende situation.
Men der er en vej at gå, som både kan skabe liv i mange af de tomme bygninger, men
som også kan give vækst og udvikling på landet. Vi skal have iværksætteren, hånd-
værk og småindustri tilbage til landsbysamfundene.
Siden kommunalreformen i 1970, hvor Danmark blev opdelt i landzone og byzone,
har iværksættere, håndværk og småindustri været henvist til byzone. I landzone må
der efter planloven kun være landbrug, skovbrug og fiskeri.
Hertil kommer, at det er alt for dyrt at være iværksætter i byen. Først skal familien
have en bolig, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, instal-
leres inventar, og så har banken sagt stop.
Men blev planloven liberaliseret og kom iværksættere, håndværk og småindustri til-
bage til vore landsbyer og landdistrikter, kunne der startes op i tomme bygninger og
familien bo i stuehuset. Der kan hermed skabes mange nye arbejdspladser, bosæt-
ning, vækst og udvikling på landet.
Carsten Abild
Strandvejen 50, 5450 Otterup
”Landsbyerne i Danmark” (formand)
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 19/10-15 fra Landsbyerne i Danmark - Iværksættere på landet.