Generalforsamling 2016 -
Skydebjerg, den 28. april 2016
Formandens/bestyrelsens årsberetning 2016
Velkommen til LIDs 37. generalforsamling
Danmark landsbyer og landdistrikter har fået sin egen kommunalreform, der
bygger på nærdemokrati og folkeligt fællesskab.
Danmark har i mere end et hundrede år haft et decentralt samfund, hvor der ikke har
været langt mellem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder og beslutnin-
ger var overskuelige. Ganske almindelige borgere, der interesserede sig for samfun-
det, har kunnet deltage i den kommunale debat og udvikling.
Men med to kommunalreformer i 1970 og 2007 er den kommunale verden blevet en
anden. På fire årtier er vi gået fra at have ca. 15.000 sognerådsmedlemmer til i dag
kun at have ca. 2.000 kommunalpolitikere, og vi er gået fra at have 1388 sognekom-
muner til i dag kun at have 98 storkommuner.
Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere mistet det kommunale
engagement og er ”gået hjem”. Kommunalpolitikerne er blevet ensomme og usynli-
ge. Storkommunen er blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet.
Samtidig har landsbysamfundene siden 1970 haft store problemer med by- og land-
zoneloven, planloven. Landzonen blev en afviklingszone. Byzonen en udviklingszo-
ne.
For at modvirke landsbysamfundenes forfald og afvikling har landsbybeboerne orga-
niseret sig med lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger m. v.
Og organiseringen er lykkedes over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er
der i dag lokale råd, foreninger og ildsjæle, der kæmper for vækst og udvikling i de-
res landsby og landdistrikt. Det er i lokalsamfundene, vi har vores identitet. Landsby-
samfundene har fået sin egen kommunalreform.
Landsbyerne i Danmark har nedsat arbejdsudvalg, der skal styrke landsbysam-
fundenes kamp for mere liv på landet.
Landsbyskolen skal bevares (Folmer Riis, Carsten Abild).
Flere hundrede landsbyskoler landet over er i de sidste årtier blevet nedlagt. Men der
er heldigvis også oprettet en del friskoler.
1