Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 103
Offentligt
1627343_0001.png
UdviklingsHus Fuglebjerg og Det usynlige erhvervsliv
Vigtigste
budskaber:
1. Der er et usynligt erhvervsliv, som flyver under radaren, og som blive større og større
– og deres vækstpotentiale kan udnyttes meget bedre, men det kræver et bredere
vækstbegreb og en ny dagsorden for erhvervsudvikling.
2. Der er et liv og et potentiale i civilsamfundet, som er langt større, end de fleste tror,
også det kræver dyb respekt, men også hjælp til at organisere det og udnytte
kompetencerne på tværs.
UdviklingsHus
 Fuglebjerg sætter fokus på, hvordan de tre sektorer, det offentlige,
erhvervslivet og civilsamfundet kan samarbejde. Målet er på den måde at skabe synergi og
vækst, der rækker ud over lokalsamfundet. Det er andet og mere end et kontorhotel, nemlig et
fællesskab, hvor alle bidrager og alle modtager.
UdviklingsHus Fuglebjerg består i stueplan af bibliotek og borgerservice, 1. Sal havde tomme
lokaler og efter et par års arbejde kan mikrovirksomheder leje sig ind (hvilket tre allerede har
gjort), ligesom borgerne har adgang til mødelokaler, lånekontorer udstyret med pc og
netadgang og andre faciliteter.
Vi har som sagt været et par år undervejs med at omsætte tankerne om samarbejdet mellem
Næstved Bibliotek & Borgerservice, Landliv a/s, Maglemølle Erhvervspark og Næstved
Erhvervsforening til virkelighed. Vi har brugt den vigtige forskning, som bl.a. Hanne Tanvig på
KU har lavet, samt vores arbejde med landdistrikter igennem 10 år.
Målet er, at alle parter kommer til at udvikle sig. I UdviklingsHuset bliver der mulighed for at stille de
forskellige kompetencer til rådighed på tværs, og samtidig være hinandens ”forstyrrelser”. Lejerne
forpligter sig til at bidrage til husets fællesskab. De skal sammen med biblioteket arbejde for at
inddrage borgerne i lokalområdet, og på den måde skabe og udvikle nye samarbejder og fællesskaber.
Det usynlige erhvervsliv
Der findes et omfangsrigt erhvervsliv, som er overset og ikke regnes for noget:
Mikrovirksomhederne, der er kendetegnet ved, at de er små, de er mange og består kun af
ejeren, andre har få ansatte.
Der hersker en stor misforståelse selv i erhvervsservice kredse, der tror, at
mikrovirksomheder er iværksættere, der endnu ikke er blevet en ”rigtig” virksomhed.
1
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Materiale fra UdviklingsHus Fuglebjerg til foretrædet 4/5-16 om mikrovirksomheders erhvervspotentiale i landdistrikterne
Igennem flere årtier har regering og erhvervsservice alene haft fokus på vækstiværksættere
og vækstvirksomheder – altså virksomheder, der ønsker at vækste i traditionel betydning:
flere ansatte - større omsætning. Men erhvervslivet er under kraftig forandring, hvor vi vil se
flere og flere iværksættere på fuld eller deltid – en tendens statistikkerne allerede nu
bekræfter. Det forventes at 50 % af USA's arbejdsstyrke allerede i 2020 vil være selvstændig
på fuld eller deltid. Så hurtigt vil det ikke gå i Danmark – men tendensen er klar.
Mikrovirksomheder kan være iværksættere med potentiale til vækst, men de fleste er
virksomheder, der ikke nødvendigvis ønsker at blive større. Er de så interessante i et
økonomisk eller samfundsperspektiv?
En anderledes måde at skabe vækst
Mange mikrovirksomheder vækster – men det sker igennem netværk. Når der er for mange
opgaver, så findes alternativer til at ansætte medarbejdere: få underleverandører, lave
partnerskaber/konsortier eller hjælpe andre med de ønskede kompetencer i gang med egen
virksomhed – nogle går tilbage til at være lønmodtager, når opgaven er løst, mens andre har
mærket det særlige, det er at være selvstændig. Derudover skaffer mikrovirksomheder også
arbejde til andre leverandører, bidrager til at skubbe andre iværksættere i gang og skaber
opgaver til revisorer, bogholdere, it-firmaer osv.
Og for kommunerne er de særligt interessante, de betaler skat i kommunen, men det gør
mange af de større virksomheder ikke, da deres hovedsæde ligger et andet sted.
Det hedder
"lokal multiplikator effekt", som i engelske undersøgelser er målt til 2,5, når der handles lokalt
med lokale produkter, og kun 1,4, når der handles med supermarkeder - og endnu mindre
med udefrakommende grossister
Hvem er de nye mikro-virksomheder?
De, der er trætte af at gå på arbejde – ikke fordi de ikke gerne vil arbejde, men f.eks. oplever
de, at deres faglighed er næsten blevet erstattet af kravet om dokumentation. Den offentlige
sektor producerer flere hundred tusinder af medarbejder om året, der lider af stress eller
stress-relaterede sygdomme.
De unge, der gerne vil prøve kræfter med egen virksomhed, allerede mens de læser – det
passer ikke til regnearkene om at få så mange så hurtigt igennem uddannelsessystemet som
muligt, men det passer til os i erhvervslivet – jeg har tidligere været direktør i en
vækstvirksomhed, og ved, at jeg ikke kunne bruge 12-tals piger og drengene, men de, der
havde skaffet sig noget livserfaring mens de studerede
Og så er der seniorerne. Nogle har fortsat meget i sig, når de pensioneres, arbejdspladsen
tempo i forandringer, der ikke kan forklares ordentligt, så det giver mening gør, at de lader sig
pensionere, men de vil rigtigt gerne i gang med en virksomhed – og det kan de, og de behøver
ikke flere ugers iværksætterkurser, men et par oplæg og et godt netværk.
Der er også seniorer, der opdager, at de er gået for tidligt på pension.
2
 ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 103: Materiale fra UdviklingsHus Fuglebjerg til foretrædet 4/5-16 om mikrovirksomheders erhvervspotentiale i landdistrikterne
1627343_0003.png
Det samfundsøkonomiske aspekt i senioriværksættere og
deltidsiværksættere
De kommer nok ikke med i de eksisterende målinger om vækst, men de skaber livskvalitet for
dem selv og andre – det giver ofte besparelser i sundhedsvæsnet, og de inspirerer andre til at
gøre noget tilsvarende.
På et foredrag ”Iværksætter på fuld eller deltid” som jeg holdt i september 15 var
aldersspredningen 17-70 år. Hende på 70 har startet en deltidsvirksomhed, og jeg ved, at der
nu er flere i hendes omgangskreds, der går og pusler med ideer.
Hvad laver mikrovirksomheder
Alt muligt – det er traditionelle små selvstændige, til freelance journalister, udviklere der
samarbejder med forskningsinstitutioner rundt i verden og laver specialopgaver, web-shops,
til at sidde nær Fuglebjerg og indrette børneværelser i USA inkl. specialdesignede tapeter.
Mangfoldigheden er enorm.
Opdag potentialet i mikrovirksomhederne
Selvom enhver kommune med respekt for sig selv drømmer om at få et stort ”Æble” liggende i
deres kommune, så er det ikke realiserbart for ret mange.
Til gengæld ved de fleste kommuner ikke, hvor mange mikrovirksomheder de har - de
færreste kommuner interesser sig for det potentiale, der faktisk ligger her lige for deres
fødder. Det er noget vi allerede har, og det er noget vi kan få til at vokse.
Næstved Erhvervsforening har i samarbejde med Landliv etableret netværk af
mikrovirksomheder i 2 områder – og hver gang har vi været overraskede over, hvor mange
mikrovirksomheder der er, selvom vi kun har fået kontakt med en meget lille del. Det sidste
netværk blev etableret i feb 2015, og de har allerede lavet en stribe samarbejder på tværs, og
de har allerede afholdt 2 mikromesser – dels for at synliggøre sig selv, men også for at
lokalområdet ser, at de har mulighed for at handle lokalt og 2 mikrovirksomheder i det
område ved jeg med sikkerhed er åbnet p.gr.a vores netværk og synlighed, flere
deltidsmikrovirksomheder er tæt på at forlade det sikre lønmodtagerjob for at blive
selvstændig på fuld tid.
Selvom mikrovirksomheder ikke ønsker at vækste traditionelt, så vil de gerne vokse, men på
egne betingelser.
Fuglebjerg den 27. April 2016
Mona Hvid
UdviklingsHus Fuglebjerg
Landliv a/s
Tlf 2126 6566 [email protected]
3