Forslag til Folketingets Udvalg for
Landdistrikter og Øer:
Udnyttelse af mikrovirksomhedernes erhvervspotentiale i
landdistrikterne
Nye måder at tænke vækst og ikke mindst: måle vækst.
I dag måles vækst efter forældede parametre, som passede til industrisamfundet, hvor det handlede om at vokse i
fysisk størrelse: flere ansatte eller større overskud.
I den globale verden med en teknologisk udvikling, der sker med eksponentiel acceleration, er erhvervslivet under
kraftig forandring, og antallet af mikrovirksomheder vokser, ikke bare nationalt, men globalt. Mange af disse
virksomheder har ofte ikke ret mange ansatte, men de skaber værdi for mia. Eks. AirBnB ejer ikke andet end en
platform og har alligevel en markedsværdi, der langt overstiger Hilton-kæden, der havde over 4000 hoteller i
verden i 2013.
De meget snævre og forældede parametre, hvor man måler erhvervslivet på, gør, at man sidder f.eks. i
Udviklingsafdelingen i Region Sjælland og tænker på, hvordan de kan få flere mikrovirksomheder til at vækste via
flere ansatte.
Mange mikrovirksomheder vækster igennem netværk – når man har for meget at lave, så skaffer man sig
underleverandører eller indgår i samarbejder. Et eks. feb 2015 startede vi et netværk af mikrovirksomheder i
Glumsø, Herlufmagle og Fensmark. Under præsentationsrunden var der to, der tænkte: Åh nej, en konkurrent,
men samtidig sagde jeg, at her betragtede vi ikke hinanden som konkurrenter, men så muligheder i at samarbejde.
I det følgende kvartal havde begge virksomheder øget deres omsætning med 25 % i forhold til årene før, fordi de
samarbejdede.
Et både/og fokus i erhvervsstrategi
Hvor nogle arbejder med vækstvirksomheder og deres potentielle, mens andre arbejder med mikrovirksomheder
og deres udviklingsmuligheder. Forskellige værdisæt og forskellige metoder.
En strategi for mikrovirksomheder kan være en løftestang for vækst og jobskabelse.
Mikrovirksomheder repræsenterer en væsentlig del af vækstlaget og tegner sig for en betydelig jobskabelse.
De har en central betydning for fornyelsen af det erhvervsmæssige fundament, den tendens er stærkt stigende -
ikke mindst i landdistrikterne.
Mikrovirksomhederne har ofte vanskeligere ved at opnå bevågenhed og fokus omkring deres udfordringer og
behov. De falder i mange tilfælde uden for Erhvervsservice og Væksthusets målgruppe. Mange steder har
medarbejderne fra erhvervsservice lært teknikker, så de kan spotte potentielle vækstvirksomheder allerede fra
start af, og de har fået i opdrag at fokusere på disse. Der er behov for en specialiseret sparring og vejledning
målrettet mikrovirksomheder
Flere midler til erhvervsfremme i landdistrikterne.
Der anvendes på nationalt plan ganske mange midler til erhvervsfremme, men kun en yderst beskeden del af
disse er øremærket til landdistrikterne. Ret beset vel kun LAG-midlerne, og administrationen af disse gør det
bøvlet, vanskeligt og risikabelt at igangsætte tiltag, og de er netop blevet reduceret, for at landbruget skulle skabe
flere arbejdspladser.
Når erhvervsfremmetiltag i landdistrikterne lykkes, slår man ofte flere fluer med et smæk: Nye
virksomheder/udvikling af eksisterende virksomheder og styrkelse af landdistrikterne. Men igen der er brug for
koordinering. Ligeledes vil en synliggørelse af de eksisterende mikrovirksomheder samt netværk og muligheder,