ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddannelses- og forskningsministerens talepapir fra samrådet om konsekvenser for yderområder af besparelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier den 5/10-15, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. F-I (folketingsåret 2014-15, 2. saml.)

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 1
Offentligt

Ministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

6.oktober 2015

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Udvalget for Landdistrikter og Øer mandag den 5. oktober 2015 om konsekvenser

for yderområder af besparelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

15/024524-06

Esben Lunde Larsen

Ref.-nr.

Side

1/5

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 1: Uddannelses- og forskningsministerens talepapir fra samrådet om konsekvenser for yderområder af besparelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier den 5/10-15, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. F-I (folketingsåret 2014-15, 2. saml.)

Det talte ord gælder

Efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og Kaare Dybvad (S) har udvalget stillet føl-

gende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål F

Hvilken holdning har ministeren til, at en række uddannelsessteder uden for de

store byer og i yderområder kan blive nødt til at lukke som følge af de besparelser,

som regeringen har varslet på 2 procent om året de næste 4 år for bl.a. uddannel-

sesinstitutionerne, herunder professionshøjskolerne og erhvervsakademier?

Der henvises til artikel i Berlingske Tidende 10/9-15: ”Massedød truer uddannelser

i provinsen”.

Svar spørgsmål F

Jeg vil gerne takke for muligheden for også at komme her i Udvalget for Landdi-

strikter og Øer og redegøre for min og regeringens holdning til spørgsmålet. Regio-

nalisering ligger mig meget på sinde, og det er en fornøjelse at være her i udvalget

for første gang.

Jeg har fået en del spørgsmål til regeringens beslutning om at lade det generelle

omprioriteringsbidrag gælde for alle områder i staten.

Jeg har allerede drøftet spørgsmålet med Uddannelses- og Forskningsudvalget

både i skriftlige spørgsmål, og i morgen er jeg kaldt i samråd sammen med ministe-

ren for børn, undervisning og ligestilling.

Regeringen har besluttet, at omprioriteringsbidraget skal gælde alle områder i sta-

ten, så alle områder bidrager til at frigøre ressourcer til den tværgående politiske

prioritering af statens budget. Det indebærer, at også uddannelsesområdet – der i

en årrække har haft en særlig status på dette punkt – nu har samme vilkår som

øvrige områder i staten.

Det er regeringens opfattelse, at uddannelsesområdet på samme måde som andre

statslige områder, kommuner og regioner kan realisere effektiviseringsgevinster

som følge af smartere indkøb, digitalisering samt bedre organisering af arbejdet.

I den artikel, som spørgerne henviser til, udtaler tre professionshøjskolerektorer sig

om konsekvenserne for nogle af udbudsstederne på deres institutioner.

Jeg skal være den første til at medgive ledelserne på uddannelsesinstitutionerne, at

de har fået en stor opgave.

Men jeg tror også, at rektorerne godt er klar over, at nedlæggelse af regionale ud-

bud ikke er den vej, regeringen ønsker at gå, og at effektiviseringerne skal ske ved,

at de kigger grundigt på deres almindelige drift – administration, arbejdstilrette-

læggelse, lokaleudnyttelse mv. – i stedet for at lukke udbud.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

Jeg er sikker på, at de enkelte rektorer og alle de dygtige medarbejdere på vores

uddannelsesinstitutioner, vil gøre alt hvad de kan for at sikre så effektiv en drift

som muligt.

I forhold til de konkrete udtalelser i artiklen, vil jeg stilfærdigt bemærke, at det

særlige tilskud til professionshøjskolen UCC – ud over det almindelige taxameter-

tilskud – til uddannelse på Bornholm fra 2016 er forhøjet til 4,2 mio. kr. årligt og

således ikke kun udgør ”et par millioner”, som det angives i artiklen. Herudover

ydes også andre særlige tilskud til aktiviteterne på Bornholm.

Jeg er enig med rektor for UCC i, at der kan være særlige udgifter forbundet med

udbud på Bornholm, men jeg mener også, at dette forhold er adresseret med de

omlagte tilskud.

Tilsvarende har regeringen på finanslovsforslaget for 2016 afsat en særskilt bevil-

ling for at sikre et fremtidigt og fortsat regionalt forankret udbud af Kunsthånd-

værk - Glas og Keramik på Bornholm. Fuldt indfaset andrager bevillingen 6,2 milli-

oner kroner årligt.

Samrådsspørgsmål G

Hvordan vil ministeren sikre, at professionshøj-skoler og erhvervsakademier i im-

plementeringen af de besparelser, som regeringen har varslet på 2 procent om året

de næste 4 år, overholder kravene om at sikre en regional dækning af uddannelser

og bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner, herunder

i udkantsområder?

Svar spørgsmål G

Det er uddannelsesinstitutionernes ledelser, der kender de lokale udfordringer og

muligheder. Det er således uddannelsesinstitutionerne, der vurderer, hvorledes

effektiviseringerne mest hensigtsmæssigt opnås på den enkelte institution.

Det er ledelser og medarbejdere på institutionerne, der er eksperterne, og det er

dem der skal løfte denne store og vigtige opgave.

Opgaven skal naturligvis løftes inden for de gældende regler og målsætninger, hvor

institutionernes pligt til at sikre regional uddannelses-dækning spiller en vigtig

rolle. Det vil indgå i ministeriets tilsyn med institutionerne.

Og det vil også være et vigtigt og centralt element i min dialog med uddannelsesin-

stitutionerne.

Jeg har stor tillid til, at uddannelsesinstitutionerne vil fastholde det gode arbejde

de allerede gør ude i de forskellige egne af landet – uanset at vi samtidig pålægger

dem at sikre så effektiv en institutionsdrift som muligt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/5

Samrådsspørgsmål H

Hvordan harmonerer de besparelser, som regeringen har varslet på 2 procent om

året de næste 4 år, og som bl.a. rammer uddannelsesinstitutioner og -steder (bl.a.

professionshøjskoler og erhvervsakademier) uden for de store byer og i yderområ-

der, med regeringsgrundlaget, hvorefter regeringen vil udarbejde en samlet strategi

for udviklingen uden for de største byer og i landdistrikter – en strategi som skal

understøtte både bosætning og erhvervsudvikling?

Svar spørgsmål H

Som der henvises til i spørgsmålet er regeringen ganske rigtigt på vej med et udspil,

som skal styrke både bosætning og erhvervsudviklingen i landdistrikterne og uden

for de største danske byer.

Regeringen har et særligt fokus på at styrke regional vækst gennem en stærk regio-

nal uddannelsesdækning: Dels skal vi sikre, at vi ikke efterlader en større gruppe af

unge mennesker som ”ufaglærte” studenter, fordi de ikke ønsker at rejse langt, og

der ingen tilbud om videreuddannelse er i området.

Dels skal vi sikre, at der er veluddannet arbejdskraft, som matcher arbejdsmarke-

dets behov regionalt og lokalt.

For at sikre regional uddannelsesdækning skal noget løftes centralt, men instituti-

onerne skal også selv på banen. F.eks. kan erhvervsakademierne gøre meget for at

sikre, at der er relevante og attraktive uddannelsesudbud der, hvor virksomhederne

efterspørger uddannet arbejdskraft. Det kan eksempelvis ske ved at tilrettelægge og

gennemføre uddannelserne i et tættere samarbejde med de lokale virksomheder.

Noget af det jeg har haft fokus på, er de såkaldte ”Pop-up” uddannelser, hvor sær-

ligt efterspurgte uddannelsesudbud etableres midlertidigt. Et eksempel, hvor det

kunne være relevant, er Femern Bælt-forbindelsen.

En af mine første gerninger som minister var da også at godkende 15 nye udbud af

akademiuddannelser fordelt i hele Danmark. F.eks. i Nykøbing Falster, Hadsten,

Slagelse og Herning. De udbud venter jeg mig meget af.

Jeg ser ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem det at stille krav om effektive

statslige institutioner og et ønske om at sikre en regional uddannelsesdækning og

udvikling af samfundet også uden for de større byer.

Når det er sagt, så har jeg noteret, at den tidligere regerings dimensionering havde

regional slagside. 6 ud af 10 af de godt 700 studiepladser, der blev dimensioneret

på erhvervsakademiuddannelserne var uden for København. Og tilsvarende var

tilfældet for næsten 9 ud af 10 af de dimensionerede studiepladser på professions-

højskolerne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/5

Derfor vil regionalisering også være et aspekt vi skal undersøge nærmere i det

kommende arbejde med et nyt tilskudssystem. Som jeg bekendtgjorde i fredags vil

det have fokus på at understøtte kvalitet, relevans og uddannelse i hele landet.

Samrådsspørgsmål I

Hvor mange statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet forventer mini-

steren vil forsvinde inden for ministerens sagsområde, som følge af de besparelser,

som regeringen har varslet på 2 procent om året de næste 4 år? Hvad er ministe-

rens holdning til dette, og hvordan indgår denne udvikling i den strategi, som rege-

ringen vil fremlægge inden Folketingets åbning om placering af flere statslige ar-

bejdspladser uden for hovedstadsområdet?

Svar spørgsmål I

Jeg har ikke på forhånd nogen forventninger om, at det vil være lettere at opnå

effektiviseringer ved uddannelsesudbud i landdistrikterne eller ved udbud i de stør-

re byer.

Men jeg glæder mig over udflytningen af statslige arbejdspladser, som regeringen

præsenterede torsdag.

Jeg har til gengæld en forventning om, at uddannelsesinstitutionernes ledelser og

undervisere kan løse opgaven, samtidig med at vi fastholder uddannelser af høj

kvalitet, der forsyner arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at formålet med uddannelsesudbud i landdi-

strikterne – og for den sags skyld i de større byer – efter min opfattelse ikke først

og fremmest handler om antallet af statslige arbejdspladser.

Vi udbyder ikke uddannelse for at beskæftige personalet.

Vi udbyder uddannelse for at give de unge mennesker en mulighed for at tilegne sig

viden og kompetencer og efterfølgende bidrage til samfundets udvikling og produk-

tion og opnå en fornuftig indkomst.

Denne mulighed skal findes både i og uden for de store byer. Og det er jeg overbe-

vist om også vil være muligt i fremtiden – også når uddannelsesinstitutionerne

bliver mere effektive.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5