UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Danske Erhvervsakademiers indspil til indretning af nyt be-

villingssystem for de videregående uddannelser

Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for i den indledende fase af arbejdet

at få lejlighed til at give sit indspil til arbejdet med at reformere bevillingssystemet for

de videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne leverer i dag uddannelser med meget høj studieintensitet i et tæt

samspil med det aftagende arbejdsmarked. Dimittenderne rekrutteres og og finder

oftest beskæftigelse inden for dækningsområdet for det akademi, hvor de er uddannet.

Erhvervsakademiernes dimittender beskæftiges i hovedsagen i den private sektor og er

ofte et godt match for små og mellemstore virksomheder, der ellers ikke har tradition

for at ansætte personale med videregående uddannelser. Langt hovedparten af alle

uddannelserne er meget eftertragtede blandt aftagerne og giver gode livslønninger for

dimittenderne.

Erhvervsakademierne er organiseret som statsligt selvejende institutioner. Dette selv-

eje er betydningsfuldt, da det giver institutionerne en tilskyndelse til at agere lokalt i

optag og sammensætning af uddannelsesportefølje inden for de nationalt afstukne

rammer for uddannelser. I denne henvendelse er det antagelsen, at regeringen fortsat

ønsker en decentral model for uddannelsesdistribution med statsligt selveje som orga-

nisationsform for bl.a. erhvervsakademierne.

29. januar 2016

Danske

Erhvervsakademier

Danske

Erhvervsakademier

Nansensgade 19

1366 København K

www.dkea.dk

Sagsbehandler

Michael Rugaard

Sekretariatschef

Telefon: 2328 1548

E-post: [email protected]

Side 1 af 4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Det eksisterende bevillingssystem

I ministerens brev til institutionerne begrundes reformovervejelserne med, at bevillingssystemet fra for-

skellig side er kritiseret for at lægge for stor vægt på aktivitetsudvidelser, samt at det rummer negative

incitamenter i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans. Erhvervsakademierne deler som udgangs-

punkt ikke denne opfattelse, men deltager naturligvis gerne i det arbejde, ministeren inviterer til.

Det er i den forbindelse væsentligt for os at påpege, at bevillingssystemet ikke kun bør vurderes i forhold til

de ovennævnte kritikpunkter. Den konkrete indretning af bevillingssystemet spiller en afgørende rolle for

institutionernes løbende økonomistyring og investeringsplanlægning. I forhold til disse væsentlige opgaver

giver bevillingssystemet meget klare og forudsigelige økonomiske rammer og udgør dermed et velegnet

grundlag for institutionernes planlægning og prioritering. Det indeholder desuden stærke og veldokumen-

terede incitamenter til økonomisering med de tildelte midler, ligesom det giver en garanti mod standard-

glidning, fordi det helt automatisk og ubureaukratisk omfordeler ressourcer fra områder i tilbagegang til

områder i vækst. Disse egenskaber tillægges ingen synderlig værdi i den aktuelle debat - og det er måske

paradoksalt nok bevillingssystemets fortjeneste - men de er efter erhvervsakademiernes mening ikke desto

mindre meget væsentlige, og de bør ikke overses i forbindelse med reformovervejelserne. For en sektor

som erhvervsakademierne, der består af relativt små institutioner med et meget decentralt udbud, er det

af afgørende betydning, at bevillingstildelingen hviler på enkle og objektive kriterier, som institutionerne

kender og har en reel mulighed for at påvirke.

Det er også væsentligt at påpege, at bevillingssystemet ikke står alene, men udgør én del af en sammen-

hængende styring, der også omfatter evaluerings- og akkrediteringssystemet, censorinstitutionen, central

dimensionering, udviklingskontrakter og det centrale tilsyn.

For så vidt angår bevillingssystemets angiveligt iboende tendens mod vækst skal vi bemærke, at I løbet af

de første 15 år af systemets levetid, så var væksten i omkostningerne ikke større end det forventelige i lyset

af den almindelige samfundsudvikling. Den mest markante vækst i omkostningerne er sket fra 2009 som en

direkte konsekvens af af finanskrisen og skiftende regeringers ønske om vækst i andelen af en ungdomsår-

gang, som får en videregående uddannelse.

Hensyn at tage ved indretningen af et nyt bevillingssystem

Overordnet bør et nyt bevillingssystem kunne de samme ting som det eksisterende. I en decentral model

skal det kunne tildele bevillinger effektivt og gennemskueligt og give incitamenter til en hensigtsmæssig

adfærd hos både modtagere og givere af bevillingerne. Det skal derfor kunne håndtere ændringer i søge-

mønstre og søgeomfang blandt de uddannelsessøgende. Samtidigt skal det muliggøre politiske prioriterin-

ger, som fx tilskyndelser til at tage bestemte typer af uddannelser og i øvrigt fungere som et egnet grundlag

for institutionernes økonomistyring og prioritering, således at der ikke træffes uhensigtsmæssige beslut-

ninger. I en decentral model er det vigtigt, at alt hviler på kontraktlignende spilleregler, så vilkårlighed und-

gås.

Set fra erhvervsakademiernes perspektiv er der en række yderligere forhold at tage med i betragtning, når

systemet skal designes. I dag er der forskelle mellem sektorerne i indretningen af bevillingssystemet. Hvor

Side 2 af 4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

erhvervsakademiernes bevillinger for langt hovedpartens vedkommende er aktivitetsafhængige, så har

universiteterne større basisbevillinger. Dette skyldes de forskellige forhold, der er gældende for de to sek-

torer og især forskellen i forsknings- og udviklingsforpligtelser. I et nyt system er det fortsat vigtigt at tage

afsæt i forskellige forhold, som institutionerne og uddannelserne skal virke under. Danske Erhvervsakade-

mier ønsker ikke en gentagelse af processen vedr. udmøntningen af dimensioneringstiltaget, hvor én og

samme model blev rullet ud over hele sektoren – uden skelen til de mange og store forskelligheder, der er

mellem delsektorer og institutioner på tværs af den videregående uddannelsessektor. Der er stor forskel på

de grundlæggende vilkår i driften af et erhvervsakademi og et universitet.

De centrale vilkår for erhvervsakademierne, som vi ønsker at der tages hensyn til i et nyt bevillingssystem,

er:

Den brede regionale dækningsforpligtelse

Erhvervsakademisektoren har en stor geografisk spredning med uddannelser i 27 forskellige byer. Denne

geografiske dækning, der sikrer videregående uddannelser i Grenaa, Skive, Rønne og Nykøbing Falster, gi-

ver erhvervsakademierne andre udfordringer end institutioner med meget store enheder samlet ét sted.

Det er dyrt at have mange adresser, men det hører til et Danmark i en bedre balance, at uddannelsesud-

buddene er der. Erhvervsakademierne ønsker derfor at distribuere, ikke at samle, hvilket et nyt tilskudssy-

stem må tage højde for.

Det er dyrt at have mange, mindre uddannelser.

Som Deloittes omkostningsanalyse illustrerede, forøger små uddannelser med et begrænset optag omkost-

ningerne. Uddannelsesinstitutioner med små uddannelser og ovenikøbet mange forskellige uddannelser er

derfor særligt udsatte. Akademiernes prioritering af og forpligtelse til at tilbyde et bredt udbud i hele landet

er altså en økonomisk udfordring, som der må tages hensyn til i et nyt bevillingssystem.

Det er dyrt at undervise.

Den væsentligste udgiftspost for alle erhvervsakademier er undervisningen - ikke udgiften til administrati-

on, bygninger eller IT. Dygtige undervisere i tæt og hyppig kontakt med de studerende er en del af er-

hvervsakademiernes DNA, som det også er på maskinmesteruddannelserne. Vores studerende får meget

undervisning – typisk 20 - 25 undervisningstimer om ugen - og undervisningen foregår primært i mindre

hold på op til 30 -35 studerende. Det afspejler en bred og varieret pædagogisk tilgang, som er nødvendig i

lyset af den meget bredt sammensatte studentergruppe, som studerer på akademierne. Erhvervsakademi-

erne optager således både EUD’ere, og studerende fra de almene, tekniske og merkantile gymnasier.

Uddannelsernes vidensgrundlag skal sikres

Med 2013-loven fik erhvervsakademierne en forpligtelse til at sikre deres uddannelsers vidensgrundlag

gennem en særlig praksisnær forsknings- og udviklingsforpligtelse. Med forpligtelsen fulgte en bevilling,

som fortsat er nødvendig for at erhvervsakademierne kan sætte ny viden i spil over for studerende og virk-

somheder.

Side 3 af 4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Indspil til arbejdsgruppens undersøgelsesaktiviteter

Erhvervsakademierne er bekendt med den tilbagevendende kritik af det aktuelle bevillingssystem for at

indeholde et incitament til at udhule kvaliteten ud fra økonomiske overvejelser, dvs. lade studerende bestå,

som ud fra kvalitative hensyn burde dumpe. Det er dog svært for os at se, at der i praksis skulle kunne opstå

en uhellig alliance mellem undervisere og de ansvarlige for institutionens økonomi om at slække på kvalite-

ten for at opnå større tilskud. Vi skal anbefale, at arbejdsgruppen søger at teste denne tese empirisk og

adskilt fra andre påvirkningsfaktorer, således at et nyt bevillingssystem indrettes på basis af solid viden og

giver de rigtige incitamenter.

Dimensioneringen af uddannelserne har vist, at der er uddannelser med et beskæftigelsespotentiale, der er

mindre end optaget på dem. Modellen er bagudskuende og indeholder en række uhensigtsmæssigheder

allerede i sine forudsætninger, og den bør derfor justeres. Vi skal anbefale, at arbejdsgruppen mere konkret

undersøger, hvor og hvorfor der er oprettet eller øget optag på uddannelser uden tilstrækkeligt beskæfti-

gelsespotentiale samt hvorfor de eksisterende mekanismer til sikring mod dette har svigtet. Vi skal endvi-

dere opfordre til, at arbejdsgruppen ser på, hvilke positive konsekvenser, der ville have at videreføre di-

mensioneringsmodellen hvis forudsætningen om et nationalt arbejdsmarked blev fjernet.

En mulig og central ændring af det nuværende bevillingssystem kunne for erhvervsakademierne ske ved at

ændre på forholdet mellem basistaxameter og aktivitetsbestemt taxameter. Vi skal opfordre arbejdsgrup-

pen til at undersøge, om en ændret fordeling herimellem kan bidrage til at styrke bevillingssystemet i for-

hold til de problemstillinger, der rejses i opdraget for arbejdsgruppen. Man skal dog være opmærksom på,

at et bevillingssystem med væsentligt større faste bevillinger og tilsvarende lavere taxametertakster redu-

cerer nogle af bevillingssystemets væsentlige positive incitamenter.

Færdiggørelsestaxameteret er et eksempel på en tilskudsform, der skulle fremme en bestemt adfærd. Dan-

ske Erhvervsakademier opfordrer til, at der også laves en analyse af, om det har virket efter hensigten for at

kunne bruge de erfaringer i det fremtidige system.

Danske Erhvervsakademier bidrager gerne positivt til udredningsopgaverne og vi stiller os naturligvis til

rådighed for en dialog om ovenstående punkter. Vi ser frem til at positivt og frugtbart samarbejde om ud-

færdigelsen af et bæredygtigt bevillingssystem, som kan tjene de uddannelsespolitiske målsætninger i

mange år fremover.

Med venlig hilsen

Niels Egelund

Michael Rugaard

formand for rektorkollegiet

sekretariatschef

Side 4 af 4