UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Talepapir for foretræde 9. februar kl 16:15-16:30

12. februar 2016

Danske

Erhvervsakademier

Kære formand, kære udvalg, tak fordi I ville modtage Dan-

ske Erhvervsakademier i deputation her i dag.

I de kommende måneder forhandles et nyt bevillingssystem

på det videregående uddannelsesområde - til erstatning af

det eksisterende taxametersystem - på plads. Det er en vig-

tig opgave, og udkommet vil påvirke vores uddannelsessy-

stem i adskillige år fremover. Andre tiltag som dimensione-

ring og fremdriftsreform er i sammenligning med denne op-

gave bare småjusteringer – hvor der drejes lidt på forskelli-

ge håndtag. Det, der skal ske nu, er en gennemgående æn-

dring i den motor, der driver vores fælles uddannelser.

SKIFT TIL SLIDE 2

Danske

Erhvervsakademier

Nansensgade 19

1366 København K

www.dkea.dk

Sagsbehandler

Alexander Lindholmer

Nepper

Analytiker

Telefon: 27210404

E-post:

[email protected]

Side 1 af 6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Derfor er jeg også glad for at kunne besøge udvalget i dag. Udfaldet af de

kommende forhandlinger får stor betydning for vores uddannelser, de

studerende og erhvervsakademierne. Og i den forbindelse ikke at for-

glemme – de 26 uddannelsesbyer, hvor vi i dag udbyder korte og mellem-

lange videregående uddannelser.

SKIFT TIL SLIDE 3

Det er - ikke overraskende - et område, som kan indbyde til lange og dyb-

degående diskussioner om fordele og ulemper i de forskellige mulige be-

villingsmodeller, der vil blive præsenteret. Det er der ikke tid til i dag, så

derfor har vi udvalgt en række kerneproblemstillinger, som vi håber, bli-

ver taget i betragtning efterfølgende i det arbejde, der forestår i forskelli-

ge fora:

One size fits all

er IKKE den løsning I skal gå efter.

Danske Erhvervsakademier ønsker ikke en gentagelse af processen vedr.

udmøntningen af dimensioneringstiltaget, hvor én og samme model blev

rullet ud over hele sektoren – uden skelen til de mange og store forskel-

ligheder, der er mellem delsektorer og institutioner på tværs af den vide-

regående uddannelsessektor. Der er stor forskel på de grundlæggende

vilkår i driften af et erhvervsakademi og et universitet.

SKIFT TIL SLIDE 4

Lad mig at uddybe:

Side 2 af 6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Den brede regionale dækningsforpligtelse

Erhvervsakademisektoren har en stor geografisk spredning med uddan-

nelser i 27 forskellige byer. Denne geografiske dækning, der sikrer videre-

gående uddannelser i Grenaa, Skive, Rønne og Nykøbing Falster, giver er-

hvervsakademierne andre udfordringer end f.eks. CBS eller RUC, med

meget store enheder samlet ét sted. Det er dyrt at have mange adresser,

men det hører til et Danmark i en bedre balance, at uddannelsesudbud-

dene er der.

Det er dyrt at have mange uddannelser.

Som Deloittes omkostningsanalyse også illustrerede, forøger små uddan-

nelser med et begrænset optag omkostningerne. Uddannelsesinstitutio-

ner med små uddannelser og ovenikøbet mange forskellige uddannelser

er derfor særligt udsatte. Akademiernes prioritering af og forpligtelse til

at tilbyde et bredt udbud i hele landet er altså en økonomisk udfordring.

Det er dyrt at undervise.

Den væsentligste udgiftspost for alle erhvervsakademier er undervisnin-

gen - ikke udgiften til administration, bygninger eller IT. Dygtige undervi-

sere i tæt og hyppig kontakt med de studerende er en del af vores DNA,

som det også er på ingeniør- og maskinmesteruddannelserne. Vores stu-

derende får meget undervisning – typisk 20 - 25 undervisningstimer om

ugen, og undervisningen foregår primært i mindre hold på op til 30 -35

studerende. Det afspejler en bred og varieret pædagogisk tilgang, som

der også er brug for i lyset af den meget bredt sammensatte studenter-

gruppe, som studerer på akademierne.

Side 3 af 6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Keep it simpel

Taxametersystemet er ofte blevet udpeget som den væsentligste årsag til

f.eks. faldende kvalitet i uddannelserne, uhæmmet drift mod vækst i insti-

tutionerne, tilfældige forskelle i taxametertilskuddet til forskellige uddan-

nelser, og at økonomi i det hele taget har overskygget andre væsentlige

uddannelsespolitiske problemstillinger. Den diskussion skal vi ikke indlade

os på her.

Vi vil dog godt påpege nogle af de styrker, som systemet har haft set fra

institutionernes synspunkt. Den største fordel ved det nuværende taxa-

metersystem er ubetinget, at det er objektivt, transparent og gennem-

skueligt. Det er et ubureaukratisk styringssystem, samtidig med, at det

har været et enkelt fundament at stå på i planlægnings- og økonomisty-

ringssammenhæng, og at det derfor også har været et væsentligt element

i omdannelsen af de oprindelige amts- eller statsdrevne institutioner til

selvejende institutioner. Der er næppe heller tvivl om, at de løbende ef-

fektiviseringer, der er sket fra 1990´erne til nu, har kunnet gennemføres

relativt smertefrit takket været taxametersystemet.

Systemet har endvidere en stor elasticitet indbygget, som let og hurtigt

tilpasser bevillingerne til opad- eller nedadgående svingninger i optag. Af

egen erfaring fra uddannelsessektoren i starten af halvfemserne ved jeg,

at det ikke er en selvfølge i et mere traditionelt bevillingssystem.

SKIFT TIL SLIDE 5

Side 4 af 6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Vi forstår og anerkender, at der er behov for engang imellem at kigge på

veletablerede processer og mekanismer for at sikre, at de fungerer hen-

sigtsmæssigt og rummer de rigtige og tidsvarende incitamenter for insti-

tutionerne, så disse naturligt understøtter politiske og samfundsøkonomi-

ske mål og visioner. Som det vil være udvalget bekendt, har vi i forbindel-

se med de tidligere nævnte initiativer som eksempelvis dimensioneringen

indtaget en konstruktiv og dialogsøgende position.

Vi har stor forståelse for vigtigheden af den samfundsopgave vi løser og

forstår til fulde ønsket om at optimere bevillingssystemet, så uddannel-

sessektoren i endnu højere grad har øje for at uddannelse selvfølgelig skal

føre til beskæftigelse og fleksible muligheder for videre og efteruddannel-

se.

Men vi håber også, at et nyt bevillingssystem kan videreføre nogle af de

positive elementer fra taxameterkonceptet og ikke tilfører en bureaukra-

tisk belastning ud over den, som i stigende grad udspringer af akkredite-

ringer, udviklingskontrakter og øvrige tilsyn. Og ikke mindst – at det har

øje for de forskelligheder, der er en del af den etablerede sektorstruktur.

Ovenstående skal alene ses som et indledende indspark fra vores side. Vi

ruster os lige nu til at indgå i en kommende dialog om det nye bevillings-

system og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at sammenskri-

ve erhvervsakademisektorens input til dialogen.

SKIFT TIL SLIDE 6

Side 5 af 6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Præsentationsmateriale i forbindelse med Danske Erhvervsakademier foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 9/2-16

Vores forventning er på den anden side så også, at der bliver lejlighed til

en grundig ”ping-pong” med både politikere og embedsværk. Vi er ikke

den største sektor, men dækker et vigtigt uddannelsesområde, som skal

levere de menneskelige ressourcer til udvikling af den private sektor i

Danmark. Så vi ser frem til processen.

Tak for ordet

Side 6 af 6