Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1554812_0001.png
Brev
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Dato: 08-10-2015
En besparelse af forskningsmidlerne på 1,4 milliarder vil gå ud over
dansk konkurrenceevne
Forskning er en af grundpillerne i den danske vindindustri, og derfor er
regeringens finanslovsforslag om besparelse på 1,4 milliarder i
forskningsreserven et potentielt tilbageslag for den førende danske forskning
i energiteknologier - herunder i vindenergi. Især vil vindindustrien blive ramt
af de foreslåede besparelser på Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogrammet (EUDP) og for Innovationsfonden.
Forskning har sammen med et tæt offentligt-privat samarbejde bragt den
danske vindindustri til den nuværende verdensførende position, og svaret på
fremtidens stadigt skarpere konkurrencesituation er ikke at forske mindre i
nye og forbedrede teknologier, tvært imod.
I en evaluering af EUDP foretaget af
Oxford Research
1
fremgår det, at 72%
af projektdeltagerne enten har udviklet et nyt produkt, en ny proces, eller en
ny rådgivningsydelse som følge af projektdeltagelsen. Af den grund vurderes
det også i evalueringen, at EUDP
skaber tilfredsstillende resultater på den
teknologiske og udviklingsmæssige side. Dermed bidrager EUDP også i den
grad til den danske førerposition på vindenergi, som indebærer et fortsat stort
antal danske arbejdspladser i sektoren og succesfuld eksport af dansk
energiteknologi.
Danmarks bevillinger til teknologiforskning ligger i dag langt under
sammenlignelige lande som Sverige og Tyskland. Det viser 2014 rapporten
1
Evaluering af EUDP 2007-10
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/ny-
teknologi/energiteknologisk-udvikling-demonstration/eudp-faar-ny-energiteknologi-paa-
markedet/Oxford%20Research%20Evaluering%20af%20EUDP.pdf
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 9: Henvendelse af 8/10-15 fra Vindmølleindustrien om besparelse på forskningsmidler vil gå ud over dansk konkurrenceevne
1554812_0002.png
fra Styrelsen for Forskning og Innovation, der analyserer dansk forskning ifht.
international forskning på et bredt udsnit af indikatorer
2
.
EUDP har historisk haft tradition for også at støtte forskningsprojekter i de
små- og mellemstore virksomheder, som udgør en central del af den danske
vindmølleindustri, med de tilhørende godt 30.000 danske arbejdspladser
(hvoraf 84 % befinder sig uden for hovedstadsregionen)
3
. Særligt små- og
mellemstore virksomheder har traditionelt svært ved at bringe højteknologisk
viden i spil. Her er EUDP helt central i de danske bestræbelser på at bringe
universiteter og industri tættere på hinanden til fordel for innovation, eksport
og fastholdelse af danske arbejdspladser.
Der er mange eksempler på teknologier udviklet og sidenhen eksporteret med
støtte fra EUDP. Derfor er det stærkt beklageligt, at der nu lægges op til denne
kraftige reduktion af midlerne. En reduktion, der samtidig vil reducere de
samlede investeringer i forskning og udvikling, idet de private investeringer i
innovation også vil gå ned som konsekvens heraf.
Vindmølleindustrien opfordrer derfor til, at yderligere ressourcer tildeles
forskningsområdet, samt at fordelingen af forskningsreserven tilgodeser
EUDP’s vigtige bidrag til en konkurrencedygtig industri inden for
energiteknologi.
På baggrund af ovenstående anmoder Vindmølleindustrien om foretræde for
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg med henblik på en uddybning
af problemstillingen ved førstkommende lejlighed.
Med venlig Hilsen
Jan Hylleberg
Adm. direktør
Vindmølleindustrien
NB. Brevet er også sendt til Folketingets erhvervsordførere og
energiordførere.
2
http://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/research-and-innovation-indicators-
2014_web.pdf
3
Vindmølleindustriens Regionale Branchestatistik 2015.
http://ipaper.ipapercms.dk/Windpower/Branchestatistik/RegionalBranchestatistik2015/