UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Årsrapport

2014

542

1.364

Status

forskningsprojekter

finansieret med

millioner kroner

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Indhold

Forord

Hovedtal

Topkarakter til Det Frie Forskningsråd

DFF-forskning af højeste kvalitet

Det Frie Forskningsråd i 2014

2014 i noter

Det Frie Forskningsråds sekretariat

Om Det Frie Forskningsråd

Medlemmer af Det Frie Forskningsråd

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Forord

Peter Munk Christiansen

Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd

ri forskning spiller en helt afgø-

rende rolle for Danmarks evne

til at sikre velstand i fremtiden.

Efter nogle år på sidelinjen af

en tætpakket innovationsdags-

orden blev 2014 da også året, hvor den frie

forskning rykkede op på spisesedlen og Det

Frie Forskningsråd fik et vigtigt blåstempel

til at fortsætte arbejdet med at sikre solid

dansk grundlagsskabende forskning. Et

uafhængigt evalueringspanel bestående

af seks internationale eksperter slog med

syvtommersøm fast, at der er brug for fri,

forskerdreven forskning i Danmark. Og der

er brug for Det Frie Forskningsråd til at

sikre dette afgørende led i forskningens og

innovationens fødekæde. En konklusion,

der blandt andet baseres på, at Det Frie

Forskningsråd i følge evalueringspanelets

vurdering nyder stor anerkendelse i det

danske forskningsmiljø.

At Det Frie Forskningsråd både evner og

har stor respekt for opgaven med at sikre

dansk forskning i verdensklasse, bevidnes

ikke mindst af en bibliometrisk analyse,

som blev gennemført i forbindelse med

evalueringen af rådet. Analysen viser, at 19

procent af videnskabelige artikler publiceret

med forskningsstøtte fra DFF er blandt de

10 procent mest citerede artikler i verden.

Desuden finder analysen, at artiklerne fi-

nansieret af DFF citeres 80 procent over

gennemsnittet for alle videnskabelige artik-

ler, der er sammenlignet med. Det er værd

at være stolt af.

Vigtigheden af at prioritere og sikre de

bedste vilkår for den grundlagsskabende

videnskab, der drives af forskerne selv

frem for af forkromede strategiske sats-

ninger, anerkendes måske mere end no-

gensinde. I hvert fald var uddannelses- og

forskningsminister Sofie Carsten Nielsen

hurtig til at tilslutte sig den cadeau, som

tilflød både det danske forskningsrådssy-

stem som helhed og rådet i særdeleshed fra

evalueringspanelets formand Dr. Wilhelm

Krull i forbindelse med evalueringens of-

fentliggørelse på en konference i oktober

2014. Danmark har generelt et velfunge-

rende forskningsfinansieringssystem, som

i høj grad bidrager til at forklare, hvorfor

danske forskere klarer sig så godt interna-

tionalt. Det skal vi ikke blot værne om, men

om muligt gøre endnu bedre.

Det Frie Forskningsråd er da også allere-

de i gang med at se på, hvordan vi bedst

muligt kan efterleve de anbefalinger, som

evalueringspanelet har fremsat. Blandt

andet arbejdes der på en ny proces for be-

handling af tværvidenskabelige ansøgnin-

ger. Der er endvidere taget initiativ til at

finde nye ideer til, hvordan vi sikrer flere

yngre forskere et udlandsophold, ligesom

der skal tænkes yderligere i, hvordan ta-

lentmassen udnyttes bedre i forsknings-

miljøerne. À propos talentudnyttelse var

2014 året, hvor Det Frie Forskningsråd

udmøntede YDUN-programmet i form af

106 mio. kr. til 17 kvindelige forskere. Vi

er glade for, at et antal højt kvalificerede

kvindelige forskere nu får ro til at fordybe

sig i deres forskning i en årrække. På side

9 bringer vi et portræt af en af bevillings-

modtagerne.

God læselyst.

Peter Munk Christiansen

“Danmark

har generelt et

velfungerende

forskningsfinan-

sieringssystem,

som i høj grad

bidrager til at forklare,

hvorfor danske for-

skere klarer sig så

godt internationalt.”

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Hovedtal

for Det Frie

Forskningsråd 2014

Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som sekretariatsbetjenes af Styrelsen

for Forskning og Innovation. Rådet består af fem faglige råd og en bestyrelse.

DFF|

Kultur og Kommunikation

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

2.050

180

607

13%

DFF|

Natur og Univers

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

2.712

334

12%

784

107

14%

DFF|

Samfund og Erhverv

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

1.552

135

475

12%

DFF|

Sundhed og Sygdom

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

2.906

375

13%

1.118

210

19%

DFF|

Teknologi og Produktion

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

3.616

338

886

10%

Det Frie Forskningsråd

I ALT

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

13.011

1.364*

10%

3.908

542

14%

Der er 38 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 175 mio. kr., som er blevet behandlet af to råd i fællesskab og derfor ikke indgår i de enkelte råds tal.

Der er ligeledes 1 bevilling på 2,6 mio. kr., som ikke indgår i de enkelte råds tal pga. tværrådslig behandling.

* Bevilget beløb er større end budgetteret beløb, da det indeholder uddeling af tilbageløb fra tidligere bevillinger.

Det Frie Forskningsråds midler, budget 2014

(mio. kr.)

Grundbevilling

Særlige midler*

Total

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Teknologi og Produktion

I alt

113,8

194,3

88,2

228,5

231,1

855,9

50,8

117,3

30,7

95,4

80,0

374,3

164,7

311,6

118,9

324,0

311,1

1230,2

* De særlige midler benyttes primært til Sapere

Aude-programmet. Ud over det i tabellen angivne

beløb blev der afsat midler til bestyrelsens budget.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Finanslovsbevilling for 2015 samt budgetoverslag for finanslovsbevillingen for 2016

(faste priser 2015, mio. kr.)

1600

1200

1.095,2

1.106,6

1.201,8

1.284,5

1.404,4

1.450,2

1.272,7

1.270,3

1.199,3

1.271,2

1.189,8

977,0

800

400

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Antal ansøgninger og bevillinger i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014

4.000

Ansøgninger

Bevillinger

3.908

Ansøgninger modtaget

og færdigbehandlet af

DFF det enkelte år. Talle-

ne omfatter ansøgninger

til rådenes almindelige

fondsfunktion. Rådenes

bidrag til internationale

organisationer, faglige

følgeudgifter o.l. ind-

går ikke.

542

2014

3.421

3.000

3.511

2.675

2.000

2.784

2.965

2.974

3.320

2.925

2.347

1.000

920

923

922

869

628

629

514

2011

535

2012

457

2013

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014

(faste priser 2014, mio. kr.)

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

Ansøgninger modtaget

og færdigbehandlet af

DFF det enkelte år. Talle-

ne omfatter ansøgninger

til rådenes almindelige

fondsfunktion. Rådenes

bidrag til internationale

organisationer, faglige

følgeudgifter o.l. ind-

går ikke.

13.011

10.761

8.143

5.123

5.530

6.239

10.072

9.615

9.006

7.446

894

2005

968

2006

1.087

2007

1.186

2008

1.304

2009

1.314

2010

1.218

2011

1.267

2012

1.204

2013

1.364

2014

Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014

(%)

Antal bevillinger/ansøgninger

Bevilget beløb/Ansøgt beløb

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

34%

33%

18%

31%

17%

29%

15%

18%

12%

18%

13%

15%

18%

13%

19%

14%

16%

14%

17%

10%

DFF har fortsat en meget

lav succesrate. DFF må

således konstatere, at

rådet fortsat modtager

mange ansøgninger

af meget høj kvalitet,

som det ikke er muligt

at give bevillinger til.

Når man ser bort fra

virkemidlet YDUN, som

kun blev udbudt i 2014,

er der stadig sket en

stigning i antallet af

ansøgninger på ca. 500 i

forhold til de senere år.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Topkarakter

til

Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd kan tage en pæn del af æren for, at danske forskere klarer sig

så godt internationalt. Det fastslår et uafhængigt, internationalt evalueringspanel, der

i 2014 har undersøgt rådets virke til bunds.

et Frie Forskningsråd spiller en afgørende rolle for

dansk forsknings høje kvalitet og stærke internatio-

nale gennemslagskraft. Rådet nyder stor opbakning

og anerkendelse i forskningsmiljøerne generelt. For-

skere, der modtager en bevilling fra DFF, får således

ikke bare vigtig økonomisk støtte til deres forskning, men tillige

et værdifuldt kvalitetsstempel, som øger deres konkurrenceev-

ne i den videre søgning efter såvel nationale som internationale

forskningsmidler.

Så rosende lød ordene i den internationale evaluering af Det Frie

Forskningsråd, som blev et ekstraordinært omdrejningspunkt for

rådets arbejde i 2014. Evalueringen, der blandt andet bygger på

en lang række interviews med universitetsledelser, formænd for

råd og fonde, yngre såvel som etablerede forskere samt øvrige

forskningspolitiske aktører i Danmark, blev gennemført under

ledelse af generalsekretær i tyske Volkswagen Stiftung, Dr. Wil-

helm Krull, der også stod i spidsen for evalueringen af Danmarks

Grundforskningsfond i 2013. Evalueringspanelet, der desuden

bestod af fem fremtrædende eksperter, vurderede overordnet, at

DFF er dygtig til at spotte og giver bevillinger til de allerdygtigste

forskere, og at rådet på den baggrund bidrager væsentligt til at

løfte dansk forskning op i absolut international topklasse.

”Vi har set frem til, at der skulle laves en gennemgribende evalu-

ering af Det Frie Forskningsråd. At den så er blevet så flot, som

den er, er vi naturligvis glade for, da vi ser det som vores for-

nemste opgave at sikre bedst mulige resultater af forskerinitieret

forskning i Danmark. Jeg er særligt tilfreds med, at rådet med

den har fået et uafhængigt internationalt ekspertpanels ord for,

at Det Frie Forskningsråd udfylder sin vigtige rolle i det danske

forskningsfinansierende system yderst tilfredsstillende”, siger

bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, professor Peter

Munk Christiansen.

Udover at rose Det Frie Forskningsråd rummer evalueringsrap-

porten en række anbefalinger til både rådet, regeringen og den

danske forskningsverden. Rapporten peger blandt andet på,

at der er behov for en gentænkning af behandlingen af tværfaglige

ansøgninger. Desuden peger den på, at der kan gøres mere for at

fremme mobiliteten blandt især yngre forskere i Danmark, lige-

som det foreslås overvejet, om længere bevillingsperioder på op

til 5 år kan øge risikovilligheden i dansk forskning. Også kvinder-

nes ringe repræsentation på lektor- og professorniveauet i dansk

forskning anbefaler panelet rådet at gøre mere for at udjævne.

Flere udlandsophold, mere tværvidenskab, flere kvinder

Det Frie Forskningsråd er allerede i gang med at se på, hvordan

der kan arbejdes videre med de anbefalinger, som evaluerings-

panelet har fremsat. Blandt andet skal rådets håndtering af tvær-

videnskabelige ansøgninger justeres.

Selvom rigtig mange forskergrupper, der ansøger om midler hos

rådet, allerede spænder over flere faglige discipliner som eksem-

pelvis immunologi, patologi, genetik og klinisk forskning, er det

vurderingen fra panelets side, at rådet har en udfordring, når

det kommer til bedømmelse af

ansøgninger, som går på tværs

af rådene. Der vil dog ikke blive

Evalueringen af Det Frie Forsk-

ningsråd blev sat i værk i 2013

tale om at oprette et decideret

på foranledning af den danske

virkemiddel til tværvidenska-

uddannelses- og forsknings-

belige projekter, men snarere

minister. Evalueringspanelets

rapport blev præsenteret

en ændring af arbejdet i det

på en konference i Moltkes

såkaldte Matrix-udvalg, som

Palæ den 23. oktober 2014.

rådet har opereret med siden

Konferencen havde deltagel-

se af bl.a. uddannelses- og

2010 til behandling af ansøg-

forskningsminister Sofie

ninger, der går på tværs af de

Carsten Nielsen, evaluerings-

faglige råds faggrænser.

panelets formand Dr. Wilhelm

Krull, bestyrelsesformand for

Det Frie Forskningsråd Peter

Munk Christiansen, politiske

forskningsordførere, formænd

for danske forskningsråd og

-fonde, repræsentanter for

forskningspolitiske organi-

sationer samt en lang række

forskere og særligt inviterede

gæster.

”Det er vigtigt, at tværviden-

skab ikke fremmes for tværvi-

denskabens skyld, men at den

styrkes dér, hvor den opstår af

forskningsmæssig interesse og

nødvendighed og samtidig har

en høj samlet kvalitet.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det giver ikke rådet særlige

problemer, når behandlingen

sker inden for samme råd,

men der er en udfordring i at

behandle ansøgninger på tværs

af rådenes faglige grænser,” si-

ger Peter Munk Christiansen.

I forhold til at højne internatio-

naliseringen af dansk forskning

arbejder rådet på at etablere et

samarbejde med blandt andre

Danmarks Grundforskningsfond, der skal forbedre yngre forske-

res muligheder for tage på forskningsophold i udlandet. Blandet

andet vil der blive set på muligheden af at yde økonomisk støtte

til medrejsende familier.

Hvad angår den skæve kønsfordeling i dansk forskning, roser evalu-

eringspanelet rådet for at have igangsat YDUN-initiativet (læs mere

om dette på s. 12), men fastholder samtidig, at der er behov for en

yderligere indsats for at sikre, at talentmassen udnyttes tilstrække-

ligt effektivt. Selvom panelet direkte anbefaler, at YDUN-initiativet

gøres permanent, er det dog ikke noget, som rådet anser for muligt.

”YDUN-programmet har – kan man vel nok sige – været temme-

lig omdiskuteret, og at dømme efter de politiske vinde ligger en

videreførelse af programmet ikke i kortene. Det er imidlertid ikke

ensbetydende med, at rådet ikke i tråd med sin diversitetspolitik

vil se nærmere på, hvordan vi kan bidrage til at forbedre de dygtige

kvindelige forskeres muligheder for skabe forskningsresultater i

verdensklasse,” siger Merete Fredholm, der er næstformand i Det

Frie Forskningsråd.

DFF har sin egen berettigelse

Et af evalueringens hovedbudskaber er, at den offentlige danske

forskningsfinansierende struktur generelt er sund og velfunge-

rende. Den er skruet sammen på en måde, så forskerne får gode

betingelser for at hente bevillinger til de projekter, der rykker

“DFF

har sin helt

egen berettigelse

som garant for,

at de bedste for-

skere i Danmark

kommer i gang

med

vigtig,

banebrydende

forskning ba-

seret på midler

i fri national

konkurrence.”

internationalt. Fra politisk hold har det været foreslået at lægge Det

Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond sammen.

Det fraråder evalueringen klart. DFF har sin helt egen berettigelse

som garant for, at de bedste forskere i Danmark kommer i gang

med vigtig, banebrydende forskning baseret på midler i fri natio-

nal konkurrence. Panelet gør dog opmærksom på vigtigheden af

såvel faglig og institutionsmæssig bredde som gennemsigtighed i

selve udpegningen af rådsmedlemmer. Konkret anbefaler panelet

blandt andet, at rådet jævnligt tager grænserne mellem de faglige

råd op til revision.

”Der arbejdes allerede på at lave en mere transparent beskrivelse af

udpegningsproceduren. Det er i rådets interesse, at rådsmedlem-

mers faglige og institutionsmæssige forankring svarer til bredden

og strukturen i de danske forskningsmiljøer. Men vi må samtidig

ikke glemme, at videnskabelige kompetencer stadig skal være ho-

vedkriterium for at opnå poster i rådet”, siger Merete Fredholm.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Zink skal

der til

Zink (Zn) er et

essentielt næringsstof, der påvirker

udbyttet og kvaliteten af afgrøderne i landbrugs-

jorde. Mange landbrugsjorde har imidlertid et

utilstrækkeligt indhold af plantetilgængeligt zink.

”I det aktuelle forskningsprojekt

vil vi tilvejebringe

ny molekylær viden om, hvordan planter registrerer

Zn-koncentrationen og signalerer denne informati-

on til de stofskifteprocesser, der styrer optagelsen

af Zn. Vi har ikke en sådan viden i dag, men den er

vigtig at få for at kunne forbedre planters toleran-

ce overfor Zn-mangel”, siger Ana Assuncao.

På globalt plan

lider mange mennesker af Zn-man-

gel, fordi den plantebaserede føde, der indtages,

har et for lavt Zn-indhold. Det er derfor vigtigt at få

bedre indsigt i de mekanismer, der styrer op-

tagelse og indlejring af Zn i planter, således at

der på sigt kan forædles afgrøder med en bedre

evne til at mobilisere, optage og udnytte Zn.

”Herved bliver det

muligt at forbedre planters optagel-

se af Zn fra jorden og producere planter med et højere

indhold af biotilgængeligt Zn”, siger Ana Assuncao.

Ana Assuncao

Født 1973, lektor, ph.d.,

Institut for Plante- og

Miljøvidenskab på

Københavns Universitet

Bevilling: DFF-YDUN på

6 mio. kr.

Projekttitel: “Sense and

sensibility” - zinc-sensors

and signals in plants

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

DFF-forskning

af højeste kvalitet

DFF-finansierede forskere publicerer med stor international gennemslagskraft. 19

procent af artikler publiceret med støttet fra DFF i årene 2005-2008 er blandt de 10

procent mest citerede i verden, konkluderer en bibliometrisk analyse af DFF-bevillinger

givet i perioden.

idenskabelige artikler publiceret på baggrund af

forskning støttet af Det Frie Forskningsråd i peri-

oden 2005 til 2008 har en meget høj international

gennemslagskraft. Det konkluderer den bibliometri-

ske analyse

Analyses of the scholarly and scientific

output from grants funded by the Danish Council for Indepen-

dent Research from 2005 to 2008,

der blev bestilt af Styrelsen

for Forskning og Innovation og udarbejdet som led i evalueringen

af Det Frie Forskningsråd i 2014. Analysen bidrager til at under-

bygge evalueringens overordnede konklusion om, at DFF spiller

en væsentlig rolle i det danske forskningsfinansieringssystem.

Den høje gennemslagskraft gælder både andelen af højt citerede

artikler og den gennemsnitlige citeringsaktivitet. Konkret når

analysen frem til, at 19 procent af DFF-artiklerne er blandt de 10

procent mest citerede artikler i verden. Desuden finder analy-

sen, at artiklerne finansieret af DFF citeres 80 procent over gen-

nemsnittet for alle videnskabelige artikler, der er sammenlignet

med. Den høje gennemslagskraft for DFF-artiklerne afspejles

også i det generelle publiceringsmønster, der viser, at mange

af artiklerne er publiceret i tidsskrifter med høj impact factor.

Generelt er DFF-artiklerne altså væsentligt mere interessante

for og efterspurgte af forskersamfundet sammenlignet med den

gennemsnitlige internationale publikation.

DFF-bevilling øger performance

Overordnet ligger gennemslagskraften for artikler fra såvel DFF

som fra Grundforskningsfonden på højde med de højest perfor-

mende europæiske universiteter. Kigger man til USA, ligger de

lidt under de tre højest performende amerikanske universiteter.

I følge Dansk Center for Forskningsanalyse, der står bag analysen,

er dansk forskningsperformance generelt høj, og danske forsk-

ningsartikler har en rigtig god gennemslagskraft i det videnska-

belige samfund. Det er derfor desto mere bemærkelsesværdigt,

at DFF-artiklerne performer på et endnu højere niveau, der kan

sammenlignes med det niveau, som forskerne bag Danmarks

Grundforskningsfonds Centres of Excellence publicerer på.

Analysen tegner samtidig et billede af, at dem, der indgiver pa-

tentansøgninger baseret på DFF-bevillinger, har en meget højere

gennemsnitlig succes med at få bevilget patenter end andre of-

fentlige patentansøgere. I det lys er det også markant, at DFF-be-

villinger i perioden gav anledning til 15,5 procent af alle offentlige

patentansøgninger.

En anden interessant iagttagelse, som forfatterne til analysen

har gjort, er, at DFF-bevillinger synes at højne forskerens per-

formance. I hvert fald opnår bevillingsmodtagere, hvis perfor-

manceniveau er middel ved ansøgningstidspunktet, en generel

forbedring i performance efter bevillingen sammenlignet med

de afviste ansøgere på samme niveau.

Analysen er overvejende baseret på artikler inden for naturvi-

denskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, fordi det er

på disse områder, at der bedst kan sammenlignes og måles på

international gennemslagskraft. I noget mindre omfang er sam-

fundsvidenskab omfattet af analysen og humaniora kun i meget

begrænset omfang.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Mod et mere

miljøvenligt

Internet

Trafikken på internettet

stiger fortsat hastigt.

Det stiller krav til udviklingen af nye teknolo-

gier til forbedring af internettets kapacitet og

hurtighed. Men ikke nok med det. Der er behov

for nye teknologier, der samtidig kan reducere

Internettets energiforbrug markant. Det samlede

strømforbrug for Internettet er nemlig blevet så

stort, at det svarer til et CO2-udslip på mere end 2

procent af det totale udslip skabt af mennesker.

Leif Katsuo Oxenløwe

forsker i udvikling af energi-

effektive løsninger til fremtidens såkaldt spektralt-

effektive optiske datasignaler, der underbygger

internettet. Disse signaler kræver ny avanceret optisk

signalbehandling, for at en reduktion af internettets

energiforbrug kan opnås. Som tidligere indehaver af

verdensrekorden i dataoverførsel har han optima-

le odds for at få succes med sit forehavende.

”Min forskning har

vist, at der er et stort poten-

tiale for øget telekommunikationsbåndbredde

med lavere energiforbrug, når optisk signalbe-

handling i silicium-nanotråde og specialiserede

optiske fibre anvendes. Ikke mindst ved brug af

såkaldte optiske tidslinser og optiske telesko-

panordninger,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.

Leif Katsuo Oxenløwe

Født 1972, professor,

ph.d., Institut for Fotonik

på Danmarks Tekniske

Universitet

Bevilling: Sapere Aude:

DFF-Topforsker på 12 mio. kr.

Projekttitel: Nonlinear

Advanced Nanophotonic

Optical Signal Processors

for spectrally Efficient

Communications (NANO-

SPECs)

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det Frie Forskningsråd i

2014

Evalueringen af Det Frie Forskningsråd var et væsentligt omdrejningspunkt i 2014.

Året bød dog også på uddeling af YDUN-bevillinger til lovende kvindelige forskere

og en ny internationaliseringspolitik, der skal bidrage til at øge danske forskeres

mobilitet.

et Frie Forskningsråd investerede i 2014 knap 1,4

mia. kroner i vigtige forskningsaktiviteter. Rådet

modtog ikke færre end 3908 ansøgninger, hvoraf

542 udløste en forskningsbevilling. Året bød på en

stigning i antallet af ansøgninger på ca. 500 i forhold

til de senere år, og det endda når der ses bort fra ansøgninger til

YDUN-programmet, som kun blev udbudt i 2014.

I alt blev der sendt ansøgninger til rådet for om omkring 13 mia.

kr. Med rådets uddelte 1.364 mia. kroner endte succesraten såle-

des på 10 procent målt på beløb. DFF må igen i 2014 konstatere, at

rådet fortsat modtager mange ansøgninger af meget høj kvalitet,

som det ikke er muligt at give bevilling til.

Flot evaluering af Det Frie Forskningsråd

Den 23. oktober 2014 blev den uafhængige, internationale eva-

luering af DFF, der blev bestilt af uddannelses- og forsknings-

ministeren i 2013, præsenteret på DFF’s årlige forskningskon-

ference i Moltkes Palæ i København. Konferencen, der havde

deltagelse af forskningsrådsmedlemmer og øvrige interesserede

fra den hjemlige forskningsverden – ca. 180 i alt – bød på taler

af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og

Det Frie Forskningsråds formand Peter Munk Christiansen. Selve

evalueringen, der udtrykker stor anerkendelse af rådets virke, blev

præsenteret af evalueringspanelets formand, Dr. Wilhelm Krull

fra Volkswagen Stiftung. Han slog fast, at DFF spiller en vigtig

rolle i det velfungerende danske forskningsfinansierende system,

og at DFF således bidrager mærkbart til at sikre den høje viden-

skabelige kvalitet, som kendetegner dansk forskning. Desuden

kom han med en række anbefalinger til, hvordan rådets indsats

kan styrkes endnu mere inden for områder som bl.a. tværviden-

skab og internationalisering. To paneler med deltagelse af bl.a.

forskningsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten, repræsentanter

for Grundforskningsfonden, Innovationsfonden og Villumfonden

samt Akademikerne, Dansk Erhverv og Dansk Industri diskute-

rede efterfølgende evalueringens konklusioner og dens videre

anbefalinger til såvel DFF som dansk forskning generelt.

Analyse: DFF-finansieret forskning af høj kvalitet

I forbindelse med evalueringen af DFF blev der udarbejdet en

bibliometrisk analyse af DFF’s bevillinger 2005-2008. Analysen

blev præsenteret på konferencen i Moltkes Palæ ved seniorforsker

Jesper Schneider fra Dansk Center for Forskningsanalyse, der

står bag analysen. Analysen viser, at forskere, der får bevillinger

fra Det Frie Forskningsråd, er blandt de mest citerede i verden.

Konkret viser den, at 19 procent af DFF-artiklerne er blandt de 10

procent mest citerede artikler i verden. Desuden finder analysen,

at artiklerne finansieret af DFF citeres 80 procent over gennem-

snittet for alle videnskabelige artikler, der er sammenlignet med.

DFF-bevillinger i perioden viser sig også at have givet anledning

til 15,4 procent af alle offentlige patentansøgninger. Desuden

synes DFF-bevillinger at højne forskerens generelle performance.

Analysen peger således på, at modtagere af DFF-bevillinger, hvis

performanceniveau er middel ved ansøgningstidspunktet, opnår

en generel forbedring i performance efter bevillingens udløb sam-

menlignet med de afviste ansøgere på samme niveau.

YDUN-bevilling til 17 kvindelige forskere

Den 6. oktober 2014 uddelte DFF 110 mio. kr. til 17 af Danmarks

mest lovende kvindelige forskere. Midlerne blev udmøntet inden

for rammerne af YDUN-programmet, der blev iværksat i 2013

med det formål at inspirere flere kvindelige forskere på lektor-

niveau til at gå i gang med en forskningslederkarriere. Selvom

lige så mange kvinder som mænd i dag får en ph.d.-grad, er der

nemlig langt færre kvinder end mænd i forskningslederstillinger i

Danmark. For hver gang én kvinde udnævnes til professor, opnår

fem mænd således at sætte sig i den prestigefyldte lærestol. Med

YDUN-bevillingerne vil rådet gerne bidrage til at bryde denne

tendens. Ud over at skabe rollemodeller for kvinder i forsknings-

verdenen skal YDUN-programmet endvidere øge Danmarks mu-

lighed for at hente forskningsbevillinger fra EU. Ikke mindst i

lyset af, at der i rammeprogrammet Horizon 2020 sættes fokus

på kønssammensætning som en faktor, der skal tænkes ind i alle

forskningsprojekter fra start til slut.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Sapere Aude

Ansøgt og bevilget beløb, 2014

(mio. kr.)

DFF-Forskertalent

DFF-Forskningsleder

DFF-Topforsker

Ansøgninger og bevillinger, 2014

(antal)

DFF-Forskertalent

DFF-Forskningsleder

DFF-Topforsker

1400

1200

1000

800

600

400

200

250

1.282

200

150

100

199

143

504

321

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

132

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

Ansøgninger/

bevillinger

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

Ansøgninger/

bevillinger

Ansøgninger/

bevillinger

Succesrater, 2014. Bevilget beløb/ansøgt beløb

og antal bevillinger/antal ansøgninger

(%)

DFF-Forskertalent

DFF-Forskningsleder

DFF-Topforsker

I 2014 uddelte

Det Frie Forskningsråd

31%

28%

16%

15%

10%

Bevilget beløb

/Ansøgt beløb

Antal bevillinger

/ansøgninger

Bevilget beløb

/Ansøgt beløb

Antal bevillinger

/ansøgninger

Bevilget beløb

/Ansøgt beløb

Antal bevillinger

/ansøgninger

313

mio. kr. under

Sapere Aude-programmet

19%

18%

11%

Antal bevillinger/

ansøgninger

Bevilget beløb/

ansøgt beløb

Antal bevillinger/

ansøgninger

Succesrater fordelt på mænd og kvinder, 2014

(%)

DFF-Forskertalent

DFF-Forskningsleder

DFF-Topforsker

36%

Bevilget beløb/

ansøgt beløb

28%

32%

26%

11%

Antal bevillinger/

ansøgninger

Bevilget beløb/

ansøgt beløb

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

1427 ansøgninger

i ekstern

bedømmelse

1427

YDUN-initiativet var resultat

af den politiske aftale af 31.

oktober 2013 om fordeling af

forskningsreserven i 2014 til

tværgående forskningsinitiati-

ver. Både mænd og kvinder har

kunnet søge et YDUN-forsk-

ningsprojekt, men gennem op-

nået dispensation fra lov om

ligestilling af mænd og kvinder

var kvindelige ansøgere priori-

teret over mandlige i tilfælde af

lige kvalifikationer mellem to an-

søgere. Ved ansøgningsfristen i

april/maj 2014 modtog Det

Frie Forskningsråd samlet 548

ansøgninger, heraf 522 fra kvin-

der og 26 fra mænd. Succesraten

har således været på 3 procent.

Forud for rådets behandling har

ansøgningerne været sendt i international ekstern bedømmelse.

YDUN-programmet blev kun udbudt én gang og det i 2014.

Ny internationaliseringspolitik skal øge forskermobiliteten

Det Frie Forskningsråd lancerede i starten af 2014 en ny inter-

nationaliseringspolitik, der har til formål at styrke internationa-

liseringen af dansk forskning. Baggrunden er, at rådet ønsker at

skabe de bedste rammebetingelser for, at dansk forskning kan

bevare og styrke sin høje internationale position. Danske forskere

skal sikres de bedste muligheder for internationalt samarbejde,

videnudveksling samt optimal karrierehåndtering.

Konkret skal politikken bl.a. sikre, at internationalisering af viden-

skabelige metoder og teorier, publicering, samarbejder og viden-

udveksling fortsat er et væsentligt element i bedømmelsen af såvel

projekter som ansøgere i DFF. Politikken skal ligeledes sikre, at

danske forskere bliver foretrukne og attraktive samarbejdspartnere

i internationale forskningsprojekter, og at forskningsprojekter

gennemføres i tæt samarbejde med internationale partnere til gavn

for forskningen. Med politikken vil rådet tilmed arbejde for, at

forskere i Danmark tilskyndes til forskningsophold i udlandet,

og at der efterfølgende sikres mulighed for at vende tilbage til en

forskerkarriere i Danmark. Desuden skal politikken sikre fokus på,

at udenlandske talenter bringes til Danmark.

Flere ansøgninger behandlet tværrådsligt

Det Frie Forskningsråd oplevede i 2014 en betydelig stigning i

antallet af ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs af de

faglige råds faggrænser. Således behandlede rådets Matrixudvalg

(der er sammensat af de faglige råds formænd) 285 ansøgninger

mod 171 året før. Heraf blev 108 ansøgninger mod 66 året før be-

handlet på tværs af to eller flere af de faglige råd. Succesraten for

de tværrådslige ansøgninger var dog forholdsvis lav i 2014 sam-

menlignet med DFF’s samlede succesrate for sammenlignelige

virkemidler.

DFF støtter gerne tværvidenskabelige forskningsprojekter, også

når behandlingen skal foregå på tværs af de faglige råd. Ansøg-

ninger til tværvidenskab – hvad enten de behandles i et enkelt

råd eller i flere faglige råd - vægtes på lige fod med enkeltfaglige

ansøgninger, og der gælder de samme kriterier om excellence og

nyhedsværdi i vurderingen af ansøgningerne.

Det internationale ekspertpanel, der i 2014 evaluerede DFF, har

anbefalet, at rådets håndtering af de tværvidenskabelige ansøg-

ninger styrkes. Rådet er derfor i gang med at gentænke processen

for den tværrådslige ansøgningsbehandling. Rådet forventer at

have en ny proces klar i efteråret 2015.

DFF på ESOF2014

Den 22.-26. juni 2014 blev European Science Open Forum –

ESOF2014 – afholdt i Carlsbergbyen i København. ESOF er

Europas største tværgående videnskabs- og videnskabspolitiske

konference. Den afholdes hvert andet år i skiftende europæiske

storbyer og lanceres som den vigtigste europæiske konference

for præsentation og diskussion af ny forskning, teknologi og in-

novation. Formålet med ESOF er at skabe en åben platform, hvor

organisationer, det videnskabelige samfund, politikere og virk-

somheder kan mødes og debattere forskningsrelaterede emner

på tværs af fag- og sektorgrænser.

Det Frie Forskningsråd var repræsenteret på konferencen i Kø-

benhavn med en flittigt besøgt stand i udstillingsområdet i TAP1,

hvor også andre danske forskningsfinansierende fonde deltog.

De mange ESOF2014-deltagere fra ind- og udland kunne møde

og tale med medlemmer af DFF og sekretariatet i løbet af de

fem dage, konferencen varede. Der blev talt om virkemidler og

finansieringsmuligheder, og interessen var især stor fra yngre

forskere, der drømmer om at forske i Danmark. Rådets forsk-

ningspolitiske virke var også et samtaleemne, ikke mindst rådets

arbejde i internationale forskningsfora, der søger at fremme den

frie forsknings vilkår.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Hvordan

opstod

agerbrugs-

samfund?

I slutningen af

den sidste istid grundlagde de

såkaldte natufiske-jægersamlere verdens første

bofaste samfund. Bosætningen byggede på det væld

af plante- og dyreliv, som voksede frem med gunstige

klimatiske forhold. En pludselig klimatisk ændring

for 12.900 år siden, der betegnes Yngre Dryas, betød

imidlertid tørrere og køligere forhold, der medførte

et drastisk fald i de tilgængelige føderessourcer.

Dette tvang de natufiske bosættere til at opgive

bofasthed og i stedet fokusere på at kultivere vilde

plantesorter for at brødføde en voksende befolkning.

Antagelsen om, at

det var de klimatiske for-

hold, der foranledigede jæger-samlere til at

kultivere plantesorter, er dog omdiskuteret.

”Gennem feltarbejde og

laboratorieanalyser vil vi

opnå en bedre forståelse af de økonomiske, miljø-

mæssige og social faktorer, som lå bag overgangen

til agerbrugssamfund. Feltarbejde i det østlige Jordan

har de senere år givet ny viden, som kaster lys over

dette bemærkelsesværdige skifte i menneskets

historie. Eksempelvis har udgravninger i Harra-ør-

kenen i det nordøstlige Jordan ført til opdagelsen

af natufiske og tidlige neolitiske bosættelser. Her er

der blandt andet fundet et velbevaret materiale af

forkullede plantelevn samt rester af bygninger og

tusindvis af genstande. Disse lokaliteter tilbyder en

indsigt i de sidste jæger-samlere og de første bønder,

som er uden fortilfælde,” siger Tobias Richter.

Tobias Richter

Født 1978, lektor, ph.d.,

Institut for Tværkulturelle

og Regionale Studier på

Københavns Universitet

Bevilling: Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder på

7 mio. kr.

Projekttitel: The Late

Epipalaeolithic and Early

Neolithic Occupation of

the Black Desert (Jordan):

Investigating the Origins

of Food Production in the

Marginal Zone

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Ansøgninger og bevillinger opdelt

på bevillingsformål, 2014

(antal)

Større virkemidler

Mellemstore virkemidler

Mindre virkemidler

Ansøgt og bevilget beløb opdelt på

bevillingsformål, 2014

(mio. kr.)

Større virkemidler

Mellemstore virkemidler

Mindre virkemidler

2.500

2.000

1.500

1.000

500

10.000

8.000

9.829

1.915

1.577

6.000

4.000

3.045

206

Ansøgninger/

bevillinger

416

195

Ansøgninger/

bevillinger

2.000

141

Ansøgninger/

bevillinger

955

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

380

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

137

Figurernes for-

deling er baseret

på opdelingen:

mindre virkemidler

på under 1 mio. kr.,

mellemstore virke-

midler på mellem

1 mio. kr. og 2,5 mio.

kr., større virkemid-

ler på mindst 2,5

mio. kr.

Ansøgt beløb/

bevilget beløb

Succesrater fordelt på køn, bevilget

beløb/ansøgt beløb, 2014

(%)

Mænd

Kvinder

Ph.d.- og postdocstipendier, indlejrede*

og individuelle, 2014

(antal)

Indlejrede

Individuelle

Antal bevillinger/

ansøgninger

Bevilget beløb/

ansøgt beløb

400

300

171

16%

13%

11%

200

164

152

100

*Ph.d.- eller

postdocstiipender

finansieret som

del af et samlet

forskningsprojekt.

Indlejrede ph.d.-

og postdocstipen-

dier kan være helt

eller delvist finan-

sieret af Det Frie

Forskningsråd.

Ph.d.-stipendier

Postdocstipendier

Den store forskel i succesrater mellem mænd og kvinder i 2014 skyldes programmet YDUN, som tiltrak 522 kvindelige og 26 mandlige ansøgere

og samtidig havde en meget lav succesrate på 3 %. Trækkes YDUN-ansøgningerne ud af 2014-statistikken, fås succesrater for antal på 16 % for

mænd og 14 % for kvinder samt for beløb på 13 % for mænd og 11 % for kvinder. Dette svarer til mønstret for de seneste år.

Samlet antal bevillinger og antal bevillinger til store og længerevarende projekter

(over 3 mio. kr. 2006-2014)

Samlet antal bevillinger

Bevillinger til store og længerevarende projekter

1000

923

800

922

869

600

628

629

514

535

457

542

400

200

2006

2007

105

133

137

122

144

119

120

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

i menneskets immunforsvar. Professor Anja Boisen fra Dan-

marks Tekniske Universitet fortalte om, hvordan mikroskopisk

græs kan bruges til at finde forureningskilder, og lektor Kristine

Niss fra Roskilde Universitet berettede om fysikernes jagt på

”simple væsker”.

Forskningsfaglig rådgivning

Også i 2014 har forskningsfaglig rådgivning til Folketinget, ud-

dannelses- og forskningsministeren og mange andre nationale

og internationale instanser stået højt på dagsordenen. Rådet ser

det som en af sine vigtigste opgaver at levere rådgivning af høj

faglig kvalitet, hvilket den faglige bredde i rådet giver de bedste

muligheder for.

I 2014 har Det Frie Forskningsråd medvirket til indstilling og

udpegning af medlemmer til mange råd, nævn og udvalg. Rådet

har eksempelvis indstillet medlemmer til Det Koordinerende

Organ for Registerforskning, Ekspertgruppe for udarbejdelse

af en national strategi på psykiatriområdet, Miljøstyrelsens

Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning. Rådet

har tillige rådgivet om eksterne bedømmere til både Danmarks

Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond, ligesom

det har bedømt ansøgninger til Rådsprofessorer for det sven-

ske forskningsråd Vetenskapsrådet og ansøgninger til Arktiske

Stipendier for Grønlands Naturinstitut.

Endelig har rådet afgivet en del høringssvar, herunder til Danish

Code of Conduct for Research Integrity (Dansk kodeks for inte-

gritet i forskningen) og til Danmarks Forsknings- og Innovations-

politiske Råd i forbindelse med en analyse af årsagerne til dansk

forsknings høje kvalitet. I løbet af 2014 har DFF gennemført 467

rådgivningssager.

Internationalt samarbejde på dagsordenen

Det Frie Forskningsråd er ikke blot en stor spiller på den danske

scene, men deltager også i de drøftelser og det samarbejde, der

foregår i internationale samarbejdsfora. Da forskning i Danmark

ikke er isoleret fra resten af verden, er internationalisering et helt

centralt element i bestræbelserne på fortsat at tilhøre forskningens

elite globalt set. Rådet arbejder først og fremmest for dette mål

gennem uddeling af bevillinger. Her skelnes ikke til nationalitet,

men kun til kvalitet. Det betyder, at rådet hvert år finansierer et

stort antal projekter, hvor forskere på forskellig vis involveres i

internationalt samarbejde. Det kan f.eks. være udlændinge, der

kommer til Danmark og derved beriger et dansk forskningsmiljø,

eller det kan være danskere, der tager til udlandet for at lære nye

metoder og perspektiver. Betingelsen er blot, at det kommer

dansk forskning til gode.

På ESOF2014 blev der talt om

virkemidler og finansierings-

muligheder, og interessen var

især stor fra yngre forskere,

der drømmer om at forske

i Danmark.

Konference om digital humaniora

Den 1. april afholdt Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommu-

nikation deres årlige temakonference i Eigtveds Pakhus, denne

gang om de nye, omsiggribende digitale muligheder inden for

humaniora. Mere end 100 forskere og andre interesserede var

mødt op for at lytte til oplæg og diskutere, hvordan humanistisk

forskning på baggrund af ny, digital infrastruktur kan arbej-

de anderledes med kilder som tekster, billeder, artefakter og

dokumenter. Med konferencen ville Det Frie Forskningsråd

igangsætte en dialog om mulighederne og perspektiverne i di-

gitalt understøttet forskning inden for alle felter af humaniora.

Med bidrag fra danske og udenlandske forskere satte rådet fokus

på nogle af de udfordringer, der tegner sig i lyset af det digitale

paradigme. Konkret blev et antal udvalgte eksempler på digitalt

understøttet forskning præsenteret og diskuteret.

Sapere Aude-forskere på scenen

I november afholdt Det Frie Forskningsråd i samarbejde med

Folkeuniversitetet i Aarhus to foredragsarrangementer med del-

tagelse af en række modtagere af DFF’s Sapere Aude-bevillin-

ger. Arrangementerne tiltrak cirka 550 forskningsinteresserede

publikummer, der fik stillet nysgerrigheden udi vidt forskellige

forskningsemner. Ved arrangementerne, der blev afholdt i Em-

drup og Aarhus og havde Niels Krause-Kjær som ordstyrer og

interviewer, blev der fortalt, diskuteret, hørt musik, drukket

vin og stillet spørgsmål fra et veloplagt publikum. Blandt fore-

dragsholderne var professor i biomedicin Søren Riis Paludan fra

Aarhus Universitet, der præsenterede publikum for sin forskning

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Med immun-

forsvaret på

kræftmission

Immunterapi har gennem de

seneste år givet

gennembrud i behandling af en række kræftsygdom-

me. Ved immunterapi stimuleres patientens eget

immunforsvar til at genkende og dermed bekæmpe

kræftceller. Dette kan ske ved, at immunceller fra

patienten stimuleres i laboratoriet til at genkende

kræftceller, hvorefter de i store mængder indgives i

patienten til bekæmpelse af de ødelæggende celler.

Sine Reker Hadrup

forsker med udgangspunkt

i Merkel Celle Carcinom i, hvordan immun-

terapeutisk behandling kan gøres endnu bedre.

Udfordringen ved immunterapi er især, at det er

svært at finde de angrebspunkter i en kræftcel-

le, som immunforsvaret effektivt kan genkende,

uden samtidig at risikere at skade raskt væv.

”Merkel Celle Carcinom

er en virusinduceret kræft-

form. Det vil sige, at der findes komponenter fra virus

i kræftcellerne, og at disse er nødvendige for kræft-

cellernes vækst. Disse viruskomponenter er ideelle

angrebspunkter for immunforsvarets dræberceller,

men de er vanskelige at finde. I vores projekt har vi

imidlertid fundet ud af, hvordan immunforsvaret kan

genkende dette kræftudviklende virus, hvilket forhå-

bentlig kan bringe os tættere på endnu bedre immun-

terapeutisk behandling,” fortæller Sine Reker Hadrup.

Konkret er det

T-celler, der skal sættes ind i

kampen mod kræftcellerne i form af såkaldt

adoptiv T-celle terapi, siger Sine Reker Hadrup:

”Vi ønsker at

udvikle metoder til at give patienter et

effektivt immunforsvar bestående af dræber T-celler

specifikt rettet imod dette virus. Udfordringen består

i at udvikle effektive strategier til at isolere kræft-spe-

cifikke T-celler fra patienter og stimulere disse i

laboratoriet til at blive potente dræber T-celler, som

kan gives tilbage til patienten igen. Desuden vil vi i

patienter, som ikke selv har kræftspecifikke T-celler,

overføre en receptor til patientens andre T-celler,

således at disse bliver i stand til at genkende og

dræbe kræftceller. Først vil vi teste behandlingsstra-

tegierne i dyremodeller og efterfølgende etablere

egentlige behandlingsprotokoller for kræftpatienter.”

Sine Reker Hadrup

Født 1975, lektor, ph.d.,

Veterinærinstituttet på

Danmarks Tekniske

Universitet,

Bevilling: Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder på

7 mio. kr.

Projekttitel:

Immunotherapeutic

strategies for treatment

of Merkel Cell Carcinoma

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

I løbet af 2014 har

DFF gennemført 500

rådgivningssager

500

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

Rådets nye internationaliserings-

politik forankrer rådets virke i en

international kontekst. Politik-

ken forpligter rådet på et fortsat

fokus på internationale aspekter,

både hvad angår bevillingsprak-

sis og det mere formelle enga-

gement i internationale organer

m.v. Rådet har således i 2014

fortsat sit engagement i interna-

tionale organer som bl.a. Science

Europe, Global Research Coun-

cil, EU’s ERA-net og de nordiske

samarbejdsorganer NOS. DFF

har i løbet af det forgangne år bi-

draget økonomisk til flere vigtige aktiviteter. Eksempelvis kan næv-

nes Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, der med 10 mio.

kr. over fem år bidrager til ”Nordisk program for helse og velfærd”

sammen med de øvrige nordiske lande og Nordforsk. Programmet

har som mål at forbedre sundhedstilstanden i de nordiske lande.

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv har med deltagelse

i ERA-nettet NORFACE udmøntet programmet ”Welfare State

Futures”. Her har 14 europæiske forskergrupper fået finansieret

projekter inden for globalisering, familier, migration og borgeres

støtte til velfærdsstaten. Desuden har Det Frie Forskningsråd

| Samfund og Erhverv og Det Frie Forskningsråd | Kultur og

Kommunikation via deres deltagelse i NOS-HS udmøntet pro-

grammet ”Serier af eksplorative workshops”, hvor forskere får

mulighed for at udforske nye innovative forskningsområder og

udvikle netværk.

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation har endvi-

dere inden for ERA-nettet HERA (Humanities in the European

Research Area) udmøntet programmet ”Cultural Encounters”,

der resulterede i 18 bevillinger, hvoraf rådet bidrog med finan-

siering i fire projekter. HERA planlægger i 2015 at opslå op til

20 mio. euro inden for temaet ”Uses of the Past”, som har fokus

på identitet, integration, politisk legitimitet og kultur. Rådet

deltager desuden i et Joint Programming-initiativ under titlen ”

Cultural Heritage and Global Change: a new challenge for Euro-

pe”, som i 2014 annoncerede et 3-årigt projektopslag (Heritage

Plus) med et samlet budget på ca. 8 mio. euro.

Publikationer

•

Self-Evaluation Report 2014

126 sider. Marts 2014

Det Frie Forskningsråds årsrapport

Beretning, nøgletal og udvalgte forskerportrætter

26 sider. Marts 2014.

Når forundring skaber forandring

Det Frie Forskningsråds profilbrochure 2014. 16 sider.

Juni 2014.

Opslag E2014 og F2015

Det Frie Forskningsråds opslag for 2014/2015. 57 sider.

Juli 2014

Evaluation of the Danish Council for Independent

Research. Report of the Evaluation Panel

62 sider, Oktober 2014

Analyses of the scholarly and scientific output from

grants funded by the Danish Council for Independent

Research from 2005 to 2008

171 sider. Oktober 2014

Gevinster af forskning - Fire succeshistorier fra

Det Frie Forskningsråd

16 sider. Oktober 2014

•

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

2014 i

noter

Marts

Januar

24 nye medlemmer indtræder i DFF’s

faglige råd

DFF | Kultur og Kommunikation

og DFF | Natur og Univers får nye

formænd

DFF og Videnskabernes Selskab

afholder foredragsaften med

EliteForsk-prismodtagere

April

DFF | Kultur og Kommunikation

afholder temakonference ”Digital

Humanities”

3-4

DFF afholder informationsmøder

om Opslag E2014 og F2015 +YDUN

i København, Aarhus, Aalborg og

Odense

Velkomstmøde for nye DFF-

rådsmedlemmer i København

Februar

Modtagere af DFF’s Sapere Aude-

bevillinger hædres på EliteForsk-

konferencen

DFF offentliggør Årsrapport 2013

DFF udsender nyhedsbrev april 2014

Indlæg ”Forskningsrådet er ikke blevet

feministisk” i JyllandsPosten

26-27

DFF | Sundhed og Sygdom deltager i

møde i NOS-M i Helsinki

Kronik ”Der er for få kvinder i

toppen af dansk forskning” i

Information

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Juni

DFF uddeler 600 millioner kroner til

forskningsprojekter

Maj

5-6

DFF afholder interview med ansøgere

af Sapere Aude: DFF-Topforsker og

DFF-Forskningsleder

27 forskere modtager Sapere Aude:

DFF-Topforsker og Sapere Aude: DFF-

Forskningsleder

DFF deltager i Science Europe General

Assembly, Krakow

DFF afholder strategimøde i Gentofte

Juli

1-4

DFF sender tre unge kemikere til

Lindau Nobel Laureate Meetings

August

DFF deltager i topmøde mellem

forsknings- og innovationsråd

og Uddannelses- og

Forskningsministeriet i København

DFF offentliggør profilbrochure: Når

forundring skaber forandring

DFF | Samfund og Erhverv og DFF |

Kultur og Kommunikation deltager i

NOS-HS-møde i Reykjavik

21-26

DFF er repræsenteret med en stand

på ESOF-konferencen i København

DFF offentliggør Opslag E2014

og F2015

DFF holder møde med Akademikerne,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, FTF og

LO i København

27-28

DFF | Kultur og Kommunikation

afholder informationsmøder om

humaniora i Opslag i E2014 og F2015

i København, Roskilde og Odense

DFF udsender nyhedsbrev juni 2014

9-10

DFF |Samfund og Erhverv deltager i

NORFACE-møde i Reykjavik

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Oktober

DFF | Sundhed og Sygdom

afholder informationsmøde om

sundhedsvidenskab i Opslag E2014

og F2015 i Aalborg

Indlæg ”Forskningspolitikken

balancerer” i Altinget

DFF uddeler 9 ph.d.-stipendier

til gennemførelse uden for

universiteterne

DFF uddeler 17 YDUN-bevillinger til

kvindelige forskere

7-9

DFF | Sundhed og Sygdom

afholder informationsmøde om

sundhedsvidenskab i Opslag E2014

og F2015 i København og Odense

November

Kronik ”Hjælp til kvinderne gavner

forskningen” i Berlingske

DFF | Teknologi og Produktion

afholder informationsmøde om Opslag

E2014 og F2015 i København

6-7

DFF | Sundhed og Sygdom deltager i

møde i NOS-M i Stockholm

Den internationale evaluering af

DFF præsenteres ved Dr. Wilhelm

Krull på en konference i Moltkes

Palæ i København

Analyses of the scholarly and

scientific output from grants

funded by the Danish Council for

Independent Research from 2005 to

2008 offentliggøres

Indlæg “Frie forskningsmidler til stor

nytte” i Altinget

DFF udsender publikationen

Gevinster af forskning - Fire

succeshistorier fra Det Frie

Forskningsråd

10-11

DFF deltager i uddannelses-

og forskningsministerens

Forskningsmøde på Hotel

Koldingfjord

September

DFF | Kultur og Kommunikation

afholder informationsmøder om

humaniora i Opslag E2014 og F2015 i

Aalborg og Aarhus

DFF afholder sammen med Folke-

universitetet i Aarhus foredrags-

aften ”Vov at vide - frontforskning

fra Det Frie Forskningsråd” i Aarhus

DFF udsender nyhedsbrev november

2014

2-4

DFF’s sekretariat afholder fem

landsdækkende informationsmøder

om Opslag E2014 og F2015

DFF deltager i Science Europe General

Assembly, Bruxelles

DFF uddeler 70 DFF-Individuelle

postdocstipendier

DFF uddeler 27 DFF-MOBILEX

Mobilitetsstipendier

28-29

DFF | Samfund og Erhverv og DFF |

Kultur og Kommunikation deltager i

NOS-HS-møde i Oslo

DFF mødes med uddannelses- og

forskningsminister Sofie Carsten

Nielsen i København

Foretræde i Folketingets

Uddannelses- og Forskningsudvalg på

Christiansborg

Indlæg: ”Vås fra Venstreordfører om

forskningsmidler” i Politikken

DFF afholder sammen med Folke-

universitetet i Aarhus foredragsaften

”Vov at vide - frontforskning fra Det

Frie Forskningsråd” i Emdrup

DFF | Sundhed og Sygdom

afholder informationsmøde om

sundhedsvidenskab i Opslag E2014

og F2015 i Aarhus

December

40 yngre forskere modtager Sapere

Aude: DFF-Forskertalent

Indlæg “Det Frie Forskningsråd er

uafhængigt” i Altinget

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Fra algebraisk

geometri til

matematiske

værktøjer

Den hurtige udvikling

af eksperimentelle teknikker

inden for molekylærbiologien har betydet, at enorme

datamængder producers dagligt i laboratorier over

hele verden. Disse data skal organiseres, klassifice-

res og analyseres for at give viden om de biologiske

processer, der har genereret dem. Kompleksiteten af

data gør det ikke muligt at bruge intuitivt baserede

argumenter. Som en konsekvens heraf benyttes mate-

matiske modeller i stigende grad til at understøtte eks-

perimentelle opdagelser og til at overvinde begræns-

ninger ved de nuværende eksperimentelle teknikker.

”Matematiske modeller i

molekylærbiologi indehol-

der ofte mange variabler og parametre. Derfor har vi

også brug for avancerede matematiske værktøjer til at

forstå modellerne og til at lære om deres egenskaber.

Vores projekt sætter som hovedmål at udvikle ny ma-

tematisk teori indenfor algebraisk geometri til bedre at

forstå modellers egenskaber. Ideen bag projektet er,

at de, som ikke er matematikuddannede, skal kunne

bruge vores resultater. Derfor vil vi hovedsageligt

fokusere på at udvikle matematiske værktøjer, som kan

implementeres som software”, fortæller Elisenda Feliu.

Elisenda Feliu

Født 1978, adjunkt, ph.d.,

Institut for Matematiske

Fag på Københavns

Universitet

Bevilling: Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder på

7 mio. kr.

Projekttitel: Algebraic

methods for qualitative

profiling of reaction

networks

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

FORSKERPORTRÆT

Intimitet på

Facebook

Rikke Andreassen

Født 1972, lektor, ph.d.,

Institut for Kommunikation,

Virksomhed og

Informationsteknologier

på Roskilde Universitet

Bevilling: Sapere Aude:

DFF- Forskningsleder

på 7 mio. kr.

Projekttitel: New Media -

New Intimacies (NewMI)

I én facebookgruppe

søger forældre med donor-

børn efter biologiske søskende til deres børn. I en

anden facebook-gruppe deler kvinder, der er ramt

af brystkræft, erfaringer og billeder af deres kroppe

med hinanden. Samtidig opstår romantik gen-

nem online-dating, seksuelle møder etableres via

mobilapplikationer, og forældre, der er immigreret

til Europa for at arbejde, opretholder kontakten til

deres børn i hjemlandet gennem sociale medier.

Eksemplerne er alle illustrationer

af, hvordan

sociale medier er med til at skabe nye intimiteter,

og hvordan nye relationer og familieformer skabes

gennem sociale medier. Imidlertid har der ikke

hidtil været meget forskning, der kæder de to

fænomener sociale medier og intimitet sammen.

Det er Rikke Andreassen i færd med at lave om på.

”I vores projekt

undersøger vi, hvordan personlige

relationer, identiteter og intimiteter som for eksempel

reproduktion, sex, kærlighed og parforhold får nye

former, forandres og udvikles gennem sociale medier.

Projektet vil kaste nyt lys på de store forandringer, der

sker, når vi i stadig større grad lever vores intime liv i

de sociale medier, og de sociale medier i større grad

hjælper os med at finde og forstå intime relationer

og muligheder,” lyder det fra Rikke Andreassen.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Antal tværrådslige ansøgninger og bevillinger i DFF, 2014

Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver, 2014

Internationale sager

Fonds-

rådgivning*

mv.

365

Høringer

Indstillinger

112

Ansøgninger

behandlet i

matrixudvalget

Tværrådsligt

behandlede

ansøgninger

Tværrådslige

bevillinger

På tværs af DFF | Natur og

Univers, DFF | Sundhed

og Sygdom og/eller DFF |

Teknologi og Produktion

På tværs af DFF | Kultur og

Kommunikation og DFF

| Samfund og Erhverv

På tværs af andre

rådsgrupperinger

I alt

140

I alt

500

285

108

* Rådgivning i forbindelse med ansøgninger til andre råd og fonde.

Matrixudvalget behandler alle ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs

af rådenes fagopdelinger. Af i alt 285 ansøgninger blev 108 efterfølgende sendt

videre til behandling i flere råd, og de øvrige blev sendt videre til enkeltrådslig

behandling. Af de 108 tværrådslige ansøgninger fik i alt 7 bevilling.

Ansøgninger og bevillinger til forskningsprojekter over postdocniveau, 2014

Ydun

Forskningsprojekt 1

Forskningsprojekt 2

Sapere Aude:

Forskningsprojekt 3 DFF-Forskningsleder

Sapere Aude:

DFF-Topforsker

I alt

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

3.057

106

548

1.473

276

19%

672

127

19%

2.985

357

12%

525

12%

361

1.282

132

10%

199

10%

504

16%

15%

9.663

964

10%

2.023

235

12%

Rådsinternt flerfaglige ansøgninger og bevillinger

fordelt på råd, 2014

(procent)

Tværrådsligt flerfaglige ansøgninger og bevillinger

fordelt på råd, 2014

(procent)

Ansøgninger

Bevillinger

Ansøgninger

Bevillinger

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Teknologi og Produktion

DFF i alt

54%

45%

50%

60%

38%

50%

48%

37%

46%

59%

42%

49%

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Teknologi og Produktion

DFF i alt

59%

28%

36%

38%

62%

44%

56%

23%

32%

37%

58%

39%

Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være

flerfaglig inden for det pågældende råds faglige felt

Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være

flerfaglige på tværs af flere råds faglige felter

Tallene i ovenstående to tabeller er baseret på ansøgers egne oplysninger om ansøgningens faglige karakter. Da et mindre antal ansøgninger er ufuldstændige vedr.

disse oplysninger, er det totale antal ansøgninger for disse tabeller omkring 6 pct. mindre end for de øvrige figurer i årsrapporten. Beregningerne bag tabellerne baserer

sig på OECD’s fagkoder.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det Frie Forskningsråds

sekretariat

Medarbejdere i Sekretariatet for Det Frie Forskningsråd,

Styrelsen for Forskning og Innovation pr. 31.12.2014

Det Frie Forskningsråd

Bestyrelse

Formandsgruppen

DFF |

Kultur og

Kommunikation

Grete M. Kladakis

Kontorchef, 7231 8300, [email protected]

DFF |

Natur og

Univers

DFF |

Samfund og

Erhverv

Sekretariatet

DFF |

Sundhed og

Sygdom

DFF |

Teknologi og

Produktion

Enheden for Humaniora

Mette Bjerge

Chefkonsulent, 7231 8302, [email protected]

Johanne Westergaard-Kabelmann

Fuldmægtig, 7231 8333, [email protected]

Mette Nørgaard Poulsen

Fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]

Stine Kunnerup Laursen

Fuldmægtig, 7231 8309, [email protected]

Maibrit Bryde

Kontorfuldmægtig, 7231 8313, [email protected]

Julie Bjerre Linnemann

Studentermedhjælp, 7231 8295, [email protected]

Enheden for Samfundsvidenskab

Joakim Quistorff-Refn

Chefkonsulent, 7231 8303, [email protected]

Troels Danielsen

Fuldmægtig, 7231 8325, [email protected]

Tina Varberg

Fuldmægtig, 7231 8326, [email protected]

Mette Damsbo

Fuldmægtig, 7231 8319, [email protected]

Heidi Wolff Jensen

Fuldmægtig, 7231 8292, [email protected]

Louise Marie Juon

Kontorfuldmægtig, 7231 8364, [email protected]

Enheden for Teknologi og Bio-produktion

Lars Grindsted

Chefkonsulent, 7231 8320, [email protected]

Vibeke Kalsbeek

Fuldmægtig, 7231 8335, [email protected]

Christina Odgaard

Fuldmægtig, 7231 8334, [email protected]

Magnus Nilsson

Fuldmægtig, 7231 8338, [email protected]

Josefine Flanagan Lønholdt

Fuldmægtig, 7231 8219, [email protected]

Pia Stuhr

Kontorfunktionær, 7231 8403, [email protected]

Bjørn V. Christiansen

Studentermedhjælp, 7231 8214, [email protected]

Enheden for Naturvidenskab

Inge Holkmann Olsen

Chefkonsulent, 7231 8340, [email protected]

Lars Johannsen

Fuldmægtig, 7231 8253, [email protected]

Kathrine Louise Lyneborg Nielsen

Fuldmægtig, 7231 8310, [email protected]

Mia Kyed Jakobsen

Fuldmægtig, 7231 8318, [email protected]

Karin Løvbo

Kontorfuldmægtig, 7231 8317, [email protected]

Sebastian Rodas Medeiros

Studentermedhjælp, 7231 8304, [email protected]

Enheden for Sundhedsvidenskab

Henrik Bang Nielsen

Chefkonsulent, 7231 8331, [email protected]

Allan Hegelund

Fuldmægtig, 7231 8330, [email protected]

Ditte Nissen Lund

Fuldmægtig, 7231 8377, [email protected]

Niels Kristian Thorning

Fuldmægtig, 7231 8218, [email protected]

Franziska Wolff

Fuldmægtig 7231 8283, [email protected]

Bettina Bay Albertsen

Kontorfuldmægtig, 7231 8327, [email protected]

Hanne Fendt

Kontorfuldmægtig, 7231 8328, [email protected]

Christian Gleerup-Mørch

Studentermedhjælp, 7231 8486, [email protected]

Enheden for Koordinering

Jane Benarroch

Kommunikationskonsulent, 7231 8209, [email protected]

Charlotte Deleuran Nielsen

Fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]

Mette Venås Overballe-Petersen

Fuldmægtig, 7231 8218, [email protected]

Iben Vittrup Andersen

Fuldmægtig, 7231 8329, [email protected]

Marianne Friis Iversen

Kontorfuldmægtig, 7231 8299, [email protected]

Bente Rønde Holm

Kontorfuldmægtig, 7231 8301, [email protected]

Khoshal Shahabi

Studentermedhjælp, 7231 8308, [email protected]

Zohra Shahabi

Studentermedhjælp, 7231 8316, [email protected]

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det Frie Forskningsråds

bestyrelsesmedlemmer

fotograferet på Aarhus

Universitet, januar 2014.

Det Frie

Forskningsråd

Bagest fra venstre: Jane

Hvolbæk Nielsen, Egon Bech

Hansen, Kirsten Drotner,

Merete Fredholm, Henrik Toft

Sørensen, Jan Philip Solovej,

Knud Erik Skoubye, Peter

Munk Christiansen og Tine

Bryan Stensbøl

Fotograf: Ole Munksgaard

Det Frie Forskningsråds primære formål er at finansiere og fremme de mest originale ideer og

initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet knap 550 bevillinger til forskningsprojekter for et

samlet beløb på godt 1,2 milliarder kr. Bevillingerne gives til tidsbegrænsede forskerinitierede

forskningsaktiviteter.

Rådets midler udbydes i fri national konkurrence uden tematiske og faglige begrænsninger.

Videnskabelig kvalitet er det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.

Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie forskning i Danmark. Det

sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning, som rådet yder til uddannelses- og

forskningsministeren, Folketinget, regeringen og andre rekvirenter. Rådet er desuden i løbende

dialog med væsentlige interessenter med henblik på at sikre, at dansk forskning kaster de bedst

mulige forskningsresultater af sig.

Det Frie Forskningsråd arbejder løbende på at styrke anvendelsen og formidlingen af forsknings-

resultater samt forbedre det internationale forskningssamarbejde.

Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning m.v. er

lovgrundlag for Det Frie Forskningsråd og danner rammerne for rådets virke.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Medlemmer

Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråds

bestyrelse

Det Frie Forskningsråd |

Kultur og Kommunikation

Det Frie Forskningsråd |

Natur og Univers

Peter Munk Christiansen

Professor, ph.d. (bestyrelsesformand)

Peter Munk

Christiansen

Professor, ph.d.

(bestyrelsesformand)

Merete Fredholm

Professor, ph.d.

(næstformand)

Jan Philip Solovej

Professor, ph.d.

Kirsten Drotner

Professor, dr.phil.

Tine Bryan Stensbøl

Divisionsdirektør, ph.d.

Knud Erik Skouby

Professor, ph.d.

Egon Bech Hansen

Professor, ph.d.

Jane Hvolbæk Nielsen

Professor,

institutdirektør, ph.d.

Henrik Toft Sørensen

Professor, overlæge,

dr.med.

Frederik Tygstrup

Professor, mag.art. (formand)

Frederik Tygstrup

Professor, mag.art.

(formand)

Dorthe Gert Simonsen

Lektor, ph.d.

Morten Raffnsøe-Møller

Lektor, ph.d.

Lotte Hedeager

Professor, institutleder,

dr.phil.

Ellen Marie Braae

Professor, ph.d.

Cecilie Rubow

Lektor, ph.d.

Troels Engberg-

Pedersen

Professor, dr.phil.,

dr.theol.

Palle Rasmussen

Professor, cand.mag.

Anne Holmen

Professor, ph.d.

Anne Jerslev

Professor, ph.d.

Gretty Mirdal

Professor, dr.phil.

Bjørn Poulsen

Professor, dr.phil.

Kell Mortensen

Professor, ph.d. (formand)

Kell Mortensen

Professor, ph.d.

(formand)

Niels Engholm

Henriksen

Lektor, ph.d.

Troels Aagaard

Lektor, ph.d.

Jens S. Andersen

Professor, ph.d.

Henrik Balslev

Professor, ph.d.

Benni Winding Hansen

Professor, ph.d.

Lars A. Arge

Professor, centerleder,

ph.d.

Merete Bilde

Professor, ph.d.

Frank Bo Jensen

Lektor, dr.scient

Ole Kirk

Vice President, ph.d.

Daniel Otzen

Professor, ph.d.

Hemin Koyi

Professor, ph.d.

Lone Gram

Professor, ph.d.

Charlotte Fløe

Kristjansen

Professor, ph.d.

Bergfinnur J. Durhuus

Professor, ph.d.

Bestyrelsen

for Det Frie Forskningsråd samler

de fem faglige råd og varetager sammen med de

faglige råd den forskningsfaglige rådgivning.

Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling af

rådets midler mellem de faglige råd og har ikke

selv bevillingskompetence. Bestyrelsen består

af ni anerkendte forskere.

Det Frie Forskningsråd | Kultur og

Kommunikation

dækker grundlagsskabende

forskning inden for alle grene af kultur, æstetik,

sprog, historie- og erkendelsesfag, herunder

psykologi og pædagogik. Rådets 12 medlemmer

er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-

ministeren i deres personlige egenskab.

Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers

dækker alle aspekter af forskning rettet mod

grundvidenskabelige spørgsmål inden for

naturvidenskab, datalogi og matematik med et

erkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis

anvendelsesmæssigt sigte. Rådets 15 medlemmer

er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-

ministeren i deres personlige egenskab.

ÅRSRAPPORT 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det Frie Forskningsråd |

Samfund og Erhverv

Det Frie Forskningsråd |

Sundhed og Sygdom

Det Frie Forskningsråd |

Teknologi og Produktion

Hans Christian Kongsted

Professor, ph.d. (formand)

Hans Christian

Kongsted

Professor, ph.d.

(formand)

David Dreyer Lassen

Professor, ph.d.

Helge Hvid

Professor, ph.d.

Bente Halkier

Professor,

ph.d.

Lene Holm Pedersen

Professor MSO, ph.d.

Ninna Nyberg Sørensen

Seniorforsker, ph.d.

Jens Blom-Hansen

Professor, ph.d.

(næstformand

1.9. - 31.12.2014)

Helena Skyt Nielsen

Professor, ph.d.

Steen Schaumburg-

Müller

Professor, dr.jur.

Michael Slavensky Dahl

Professor, ph.d.

(næstformand

1.1 - 30.4.2014)

Ole Hammerslev

Professor MSO, ph.d.

(næstformand

1.5 - 31.8.2014)

Lene Hansen

Professor,

ph.d.

Niels Borregaard

Klinisk professor, overlæge, dr.med. (formand)

Niels Borregaard

Klinisk professor, over-

læge, dr.med. (formand)

Jørgen Frøkiær

Professor, overlæge,

dr.med.

(næstformand)

Jens Damsgaard

Mikkelsen

Afdelingslæge, dr.med.

Kaare Christensen

Professor, dr.med.

Marianne Ewertz

Profes-

sor, dr.med.

Torben F. Ørntoft

Pro-

fessor, overlæge, dr.med.

Troels Staehelin Jensen

Professor, overlæge,

dr.med.

Jens Otto Lunde Jør-

gensen

Professor, dr.med.

Lars Vedel Kessing

Klinisk professor, over-

læge, dr.med.

Bente Kiens

Professor, ph.d.

Lars Køber

Professor, overlæge,

dr.med.

Claus Nerlov

Professor, ph.d.

Børge Grønne

Nordestgaard

Klinisk professor, over-

læge, dr.med.

Pernille Rørth

Professor, ph.d.

Niels Frimodt Møller

Professor, overlæge,

dr.med.

Ulrik Gether

Professor, dr.med.

Merete Osler

Professor, overlæge,

dr.med.

Niels Ødum

Professor, dr.med.

Ole Thybo Thomsen

Professor, ph.d. (formand)

Ole Thybo Thomsen

Professor, ph.d.

(formand)

Poul Hyttel

Professor, dr.med.vet

Irini Angelidaki

Professor, ph.d.

Lars Kai Hansen

Profes-

sor, ph.d.

Georgios

Kontogeorgis

Professor, ph.d.

Henriette Giese

Professor, ph.d.

Søren Holdt Jensen

Professor, ph.d.

Karen Angeliki

Krogfelt

Professor, ph.d.

C. Christian Larsen

Un-

derdirektør, lic.scient.

Tine Rask Licht

Professor MSO, ph.d.

Søren Rud Keiding

Professor, dr.scient.

Jesper Henri Hattel

Professor, ph.d.

Jan Oskar Jeppesen

Professor, ph.d.

Jukka Rantanen

Professor, ph.d.

Annemarie Thuri Kri-

stensen

Professor, ph.d.

Jan Kofod Schjørring

Professor, ph.d.

Hanne Riis Nielson

Professor, ph.d.

Philipp Mayer

Professor, ph.d.

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv

dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi,

sociologi, politologi og retsvidenskab og de

samfundsvidenskabelige aspekter af en række

tværgående temaer. Rådets 12 medlemmer er

anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-

ministeren i deres personlige egenskab.

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

dækker alle aspekter af såvel grundvidenskabelig

som klinisk og samfundsmedicinsk forskning

rettet mod menneskers sundhed og sygdom.

Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskere

og udpeget af uddannelsesministeren i deres

personlige egenskab.

Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion

dækker grundlagsskabende forskning inden for

teknologi og produktion, som er motiveret af en

konkret problemstilling eller et klart anvendelses-

mæssigt perspektiv, som er rettet mod løsningen af

denne problemstilling, udvikling af nye teknologier

og nye produktionssystemer eller mod nye måder at

dække samfundets behov på. Rådets 18 medlemmer

er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-

ministeren i deres personlige egenskab.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget

Det Frie Forskningsråds

årsrapport 2014

Udgivet marts 2015 af:

Det Frie Forskningsråd

Styrelsen for Forskning og Innovation

Indhold, tilrettelæggelse og redaktion:

Grete Kladakis og Jane Benarroch

Design: Kontrapunkt A/S

Fotos: Per Wessel

Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk

Oplag: 3.000

ISBN web: 978-87-93151-41-3

ISBN tryk: 978-87-93151-42-0

ISSN web: 1604-8997

ISSN tryk: 1604-6765

Publikationen udleveres gratis, så længe lager

haves, ved henvendelse til:

Rosendahls – Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: +45 4322 7300

[email protected]

Publikationen kan også hentes på Det Frie

Forskningsråds hjemmeside

ufm.dk/dff

Det Frie Forskningsråd

Styrelsen for Forskning og Innovation

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: +45 3544 6200

[email protected]