Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 89
Offentligt
1594621_0001.png
Årsrapport
2014
542
1.364
Status
forskningsprojekter
finansieret med
millioner kroner
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0002.png
Indhold
3
4
7
10
12
20
26
27
28
Forord
Hovedtal
Topkarakter til Det Frie Forskningsråd
DFF-forskning af højeste kvalitet
Det Frie Forskningsråd i 2014
2014 i noter
Det Frie Forskningsråds sekretariat
Om Det Frie Forskningsråd
Medlemmer af Det Frie Forskningsråd
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0003.png
Forord
F
Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd
ri forskning spiller en helt afgø-
rende rolle for Danmarks evne
til at sikre velstand i fremtiden.
Efter nogle år på sidelinjen af
en tætpakket innovationsdags-
orden blev 2014 da også året, hvor den frie
forskning rykkede op på spisesedlen og Det
Frie Forskningsråd fik et vigtigt blåstempel
til at fortsætte arbejdet med at sikre solid
dansk grundlagsskabende forskning. Et
uafhængigt evalueringspanel bestående
af seks internationale eksperter slog med
syvtommersøm fast, at der er brug for fri,
forskerdreven forskning i Danmark. Og der
er brug for Det Frie Forskningsråd til at
sikre dette afgørende led i forskningens og
innovationens fødekæde. En konklusion,
der blandt andet baseres på, at Det Frie
Forskningsråd i følge evalueringspanelets
vurdering nyder stor anerkendelse i det
danske forskningsmiljø.
At Det Frie Forskningsråd både evner og
har stor respekt for opgaven med at sikre
dansk forskning i verdensklasse, bevidnes
ikke mindst af en bibliometrisk analyse,
som blev gennemført i forbindelse med
evalueringen af rådet. Analysen viser, at 19
procent af videnskabelige artikler publiceret
med forskningsstøtte fra DFF er blandt de
10 procent mest citerede artikler i verden.
Desuden finder analysen, at artiklerne fi-
nansieret af DFF citeres 80 procent over
gennemsnittet for alle videnskabelige artik-
ler, der er sammenlignet med. Det er værd
at være stolt af.
Vigtigheden af at prioritere og sikre de
bedste vilkår for den grundlagsskabende
videnskab, der drives af forskerne selv
frem for af forkromede strategiske sats-
ninger, anerkendes måske mere end no-
gensinde. I hvert fald var uddannelses- og
forskningsminister Sofie Carsten Nielsen
hurtig til at tilslutte sig den cadeau, som
tilflød både det danske forskningsrådssy-
stem som helhed og rådet i særdeleshed fra
evalueringspanelets formand Dr. Wilhelm
Krull i forbindelse med evalueringens of-
fentliggørelse på en konference i oktober
2014. Danmark har generelt et velfunge-
rende forskningsfinansieringssystem, som
i høj grad bidrager til at forklare, hvorfor
danske forskere klarer sig så godt interna-
tionalt. Det skal vi ikke blot værne om, men
om muligt gøre endnu bedre.
Det Frie Forskningsråd er da også allere-
de i gang med at se på, hvordan vi bedst
muligt kan efterleve de anbefalinger, som
evalueringspanelet har fremsat. Blandt
andet arbejdes der på en ny proces for be-
handling af tværvidenskabelige ansøgnin-
ger. Der er endvidere taget initiativ til at
finde nye ideer til, hvordan vi sikrer flere
yngre forskere et udlandsophold, ligesom
der skal tænkes yderligere i, hvordan ta-
lentmassen udnyttes bedre i forsknings-
miljøerne. À propos talentudnyttelse var
2014 året, hvor Det Frie Forskningsråd
udmøntede YDUN-programmet i form af
106 mio. kr. til 17 kvindelige forskere. Vi
er glade for, at et antal højt kvalificerede
kvindelige forskere nu får ro til at fordybe
sig i deres forskning i en årrække. På side
9 bringer vi et portræt af en af bevillings-
modtagerne.
God læselyst.
Peter Munk Christiansen
“Danmark
har generelt et
velfungerende
forskningsfinan-
sieringssystem,
som i høj grad
bidrager til at forklare,
hvorfor danske for-
skere klarer sig så
godt internationalt.”
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
3
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0004.png
Hovedtal
for Det Frie
Forskningsråd 2014
Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som sekretariatsbetjenes af Styrelsen
for Forskning og Innovation. Rådet består af fem faglige råd og en bestyrelse.
DFF|
Kultur og Kommunikation
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
2.050
180
9%
607
76
13%
DFF|
Natur og Univers
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
2.712
334
12%
784
107
14%
DFF|
Samfund og Erhverv
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
1.552
135
9%
475
55
12%
DFF|
Sundhed og Sygdom
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
2.906
375
13%
1.118
210
19%
DFF|
Teknologi og Produktion
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
3.616
338
9%
886
93
10%
Det Frie Forskningsråd
I ALT
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
13.011
1.364*
10%
3.908
542
14%
Der er 38 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 175 mio. kr., som er blevet behandlet af to råd i fællesskab og derfor ikke indgår i de enkelte råds tal.
Der er ligeledes 1 bevilling på 2,6 mio. kr., som ikke indgår i de enkelte råds tal pga. tværrådslig behandling.
* Bevilget beløb er større end budgetteret beløb, da det indeholder uddeling af tilbageløb fra tidligere bevillinger.
Det Frie Forskningsråds midler, budget 2014
(mio. kr.)
Grundbevilling
Særlige midler*
Total
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
I alt
113,8
194,3
88,2
228,5
231,1
855,9
50,8
117,3
30,7
95,4
80,0
374,3
164,7
311,6
118,9
324,0
311,1
1230,2
* De særlige midler benyttes primært til Sapere
Aude-programmet. Ud over det i tabellen angivne
beløb blev der afsat midler til bestyrelsens budget.
Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation
4
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0005.png
Finanslovsbevilling for 2015 samt budgetoverslag for finanslovsbevillingen for 2016
(faste priser 2015, mio. kr.)
1600
1200
1.095,2
1.106,6
1.201,8
1.284,5
1.404,4
1.450,2
1.272,7
1.270,3
1.199,3
1.271,2
1.189,8
977,0
800
400
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Antal ansøgninger og bevillinger i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014
4.000
Ansøgninger
Bevillinger
3.908
Ansøgninger modtaget
og færdigbehandlet af
DFF det enkelte år. Talle-
ne omfatter ansøgninger
til rådenes almindelige
fondsfunktion. Rådenes
bidrag til internationale
organisationer, faglige
følgeudgifter o.l. ind-
går ikke.
542
2014
3.421
3.000
3.511
2.675
2.000
2.784
2.965
2.974
3.320
2.925
2.347
1.000
920
923
922
869
628
629
514
2011
535
2012
457
2013
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014
(faste priser 2014, mio. kr.)
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Ansøgt beløb
Bevilget beløb
Ansøgninger modtaget
og færdigbehandlet af
DFF det enkelte år. Talle-
ne omfatter ansøgninger
til rådenes almindelige
fondsfunktion. Rådenes
bidrag til internationale
organisationer, faglige
følgeudgifter o.l. ind-
går ikke.
13.011
10.761
8.143
5.123
5.530
6.239
10.072
9.615
9.006
7.446
894
2005
968
2006
1.087
2007
1.186
2008
1.304
2009
1.314
2010
1.218
2011
1.267
2012
1.204
2013
1.364
2014
Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, 2005-2014
(%)
Antal bevillinger/ansøgninger
Bevilget beløb/Ansøgt beløb
40
30
20
10
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
34%
33%
18%
31%
17%
29%
15%
18%
12%
18%
13%
15%
18%
13%
19%
14%
16%
14%
17%
10%
DFF har fortsat en meget
lav succesrate. DFF må
således konstatere, at
rådet fortsat modtager
mange ansøgninger
af meget høj kvalitet,
som det ikke er muligt
at give bevillinger til.
Når man ser bort fra
virkemidlet YDUN, som
kun blev udbudt i 2014,
er der stadig sket en
stigning i antallet af
ansøgninger på ca. 500 i
forhold til de senere år.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
5
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0006.png
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0007.png
Topkarakter
til
Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd kan tage en pæn del af æren for, at danske forskere klarer sig
så godt internationalt. Det fastslår et uafhængigt, internationalt evalueringspanel, der
i 2014 har undersøgt rådets virke til bunds.
D
et Frie Forskningsråd spiller en afgørende rolle for
dansk forsknings høje kvalitet og stærke internatio-
nale gennemslagskraft. Rådet nyder stor opbakning
og anerkendelse i forskningsmiljøerne generelt. For-
skere, der modtager en bevilling fra DFF, får således
ikke bare vigtig økonomisk støtte til deres forskning, men tillige
et værdifuldt kvalitetsstempel, som øger deres konkurrenceev-
ne i den videre søgning efter såvel nationale som internationale
forskningsmidler.
Så rosende lød ordene i den internationale evaluering af Det Frie
Forskningsråd, som blev et ekstraordinært omdrejningspunkt for
rådets arbejde i 2014. Evalueringen, der blandt andet bygger på
en lang række interviews med universitetsledelser, formænd for
råd og fonde, yngre såvel som etablerede forskere samt øvrige
forskningspolitiske aktører i Danmark, blev gennemført under
ledelse af generalsekretær i tyske Volkswagen Stiftung, Dr. Wil-
helm Krull, der også stod i spidsen for evalueringen af Danmarks
Grundforskningsfond i 2013. Evalueringspanelet, der desuden
bestod af fem fremtrædende eksperter, vurderede overordnet, at
DFF er dygtig til at spotte og giver bevillinger til de allerdygtigste
forskere, og at rådet på den baggrund bidrager væsentligt til at
løfte dansk forskning op i absolut international topklasse.
”Vi har set frem til, at der skulle laves en gennemgribende evalu-
ering af Det Frie Forskningsråd. At den så er blevet så flot, som
den er, er vi naturligvis glade for, da vi ser det som vores for-
nemste opgave at sikre bedst mulige resultater af forskerinitieret
forskning i Danmark. Jeg er særligt tilfreds med, at rådet med
den har fået et uafhængigt internationalt ekspertpanels ord for,
at Det Frie Forskningsråd udfylder sin vigtige rolle i det danske
forskningsfinansierende system yderst tilfredsstillende”, siger
bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, professor Peter
Munk Christiansen.
Udover at rose Det Frie Forskningsråd rummer evalueringsrap-
porten en række anbefalinger til både rådet, regeringen og den
danske forskningsverden. Rapporten peger blandt andet på,
at der er behov for en gentænkning af behandlingen af tværfaglige
ansøgninger. Desuden peger den på, at der kan gøres mere for at
fremme mobiliteten blandt især yngre forskere i Danmark, lige-
som det foreslås overvejet, om længere bevillingsperioder på op
til 5 år kan øge risikovilligheden i dansk forskning. Også kvinder-
nes ringe repræsentation på lektor- og professorniveauet i dansk
forskning anbefaler panelet rådet at gøre mere for at udjævne.
Flere udlandsophold, mere tværvidenskab, flere kvinder
Det Frie Forskningsråd er allerede i gang med at se på, hvordan
der kan arbejdes videre med de anbefalinger, som evaluerings-
panelet har fremsat. Blandt andet skal rådets håndtering af tvær-
videnskabelige ansøgninger justeres.
Selvom rigtig mange forskergrupper, der ansøger om midler hos
rådet, allerede spænder over flere faglige discipliner som eksem-
pelvis immunologi, patologi, genetik og klinisk forskning, er det
vurderingen fra panelets side, at rådet har en udfordring, når
det kommer til bedømmelse af
ansøgninger, som går på tværs
af rådene. Der vil dog ikke blive
Evalueringen af Det Frie Forsk-
ningsråd blev sat i værk i 2013
tale om at oprette et decideret
på foranledning af den danske
virkemiddel til tværvidenska-
uddannelses- og forsknings-
belige projekter, men snarere
minister. Evalueringspanelets
rapport blev præsenteret
en ændring af arbejdet i det
på en konference i Moltkes
såkaldte Matrix-udvalg, som
Palæ den 23. oktober 2014.
rådet har opereret med siden
Konferencen havde deltagel-
se af bl.a. uddannelses- og
2010 til behandling af ansøg-
forskningsminister Sofie
ninger, der går på tværs af de
Carsten Nielsen, evaluerings-
faglige råds faggrænser.
panelets formand Dr. Wilhelm
Krull, bestyrelsesformand for
Det Frie Forskningsråd Peter
Munk Christiansen, politiske
forskningsordførere, formænd
for danske forskningsråd og
-fonde, repræsentanter for
forskningspolitiske organi-
sationer samt en lang række
forskere og særligt inviterede
gæster.
”Det er vigtigt, at tværviden-
skab ikke fremmes for tværvi-
denskabens skyld, men at den
styrkes dér, hvor den opstår af
forskningsmæssig interesse og
nødvendighed og samtidig har
en høj samlet kvalitet.
7
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0008.png
Det giver ikke rådet særlige
problemer, når behandlingen
sker inden for samme råd,
men der er en udfordring i at
behandle ansøgninger på tværs
af rådenes faglige grænser,” si-
ger Peter Munk Christiansen.
I forhold til at højne internatio-
naliseringen af dansk forskning
arbejder rådet på at etablere et
samarbejde med blandt andre
Danmarks Grundforskningsfond, der skal forbedre yngre forske-
res muligheder for tage på forskningsophold i udlandet. Blandet
andet vil der blive set på muligheden af at yde økonomisk støtte
til medrejsende familier.
Hvad angår den skæve kønsfordeling i dansk forskning, roser evalu-
eringspanelet rådet for at have igangsat YDUN-initiativet (læs mere
om dette på s. 12), men fastholder samtidig, at der er behov for en
yderligere indsats for at sikre, at talentmassen udnyttes tilstrække-
ligt effektivt. Selvom panelet direkte anbefaler, at YDUN-initiativet
gøres permanent, er det dog ikke noget, som rådet anser for muligt.
”YDUN-programmet har – kan man vel nok sige – været temme-
lig omdiskuteret, og at dømme efter de politiske vinde ligger en
videreførelse af programmet ikke i kortene. Det er imidlertid ikke
ensbetydende med, at rådet ikke i tråd med sin diversitetspolitik
vil se nærmere på, hvordan vi kan bidrage til at forbedre de dygtige
kvindelige forskeres muligheder for skabe forskningsresultater i
verdensklasse,” siger Merete Fredholm, der er næstformand i Det
Frie Forskningsråd.
DFF har sin egen berettigelse
Et af evalueringens hovedbudskaber er, at den offentlige danske
forskningsfinansierende struktur generelt er sund og velfunge-
rende. Den er skruet sammen på en måde, så forskerne får gode
betingelser for at hente bevillinger til de projekter, der rykker
8
“DFF
har sin helt
egen berettigelse
som garant for,
at de bedste for-
skere i Danmark
kommer i gang
med
vigtig,
banebrydende
forskning ba-
seret på midler
i fri national
konkurrence.”
internationalt. Fra politisk hold har det været foreslået at lægge Det
Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond sammen.
Det fraråder evalueringen klart. DFF har sin helt egen berettigelse
som garant for, at de bedste forskere i Danmark kommer i gang
med vigtig, banebrydende forskning baseret på midler i fri natio-
nal konkurrence. Panelet gør dog opmærksom på vigtigheden af
såvel faglig og institutionsmæssig bredde som gennemsigtighed i
selve udpegningen af rådsmedlemmer. Konkret anbefaler panelet
blandt andet, at rådet jævnligt tager grænserne mellem de faglige
råd op til revision.
”Der arbejdes allerede på at lave en mere transparent beskrivelse af
udpegningsproceduren. Det er i rådets interesse, at rådsmedlem-
mers faglige og institutionsmæssige forankring svarer til bredden
og strukturen i de danske forskningsmiljøer. Men vi må samtidig
ikke glemme, at videnskabelige kompetencer stadig skal være ho-
vedkriterium for at opnå poster i rådet”, siger Merete Fredholm.
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0009.png
FORSKERPORTRÆT
Zink skal
der til
Zink (Zn) er et
essentielt næringsstof, der påvirker
udbyttet og kvaliteten af afgrøderne i landbrugs-
jorde. Mange landbrugsjorde har imidlertid et
utilstrækkeligt indhold af plantetilgængeligt zink.
”I det aktuelle forskningsprojekt
vil vi tilvejebringe
ny molekylær viden om, hvordan planter registrerer
Zn-koncentrationen og signalerer denne informati-
on til de stofskifteprocesser, der styrer optagelsen
af Zn. Vi har ikke en sådan viden i dag, men den er
vigtig at få for at kunne forbedre planters toleran-
ce overfor Zn-mangel”, siger Ana Assuncao.
På globalt plan
lider mange mennesker af Zn-man-
gel, fordi den plantebaserede føde, der indtages,
har et for lavt Zn-indhold. Det er derfor vigtigt at få
bedre indsigt i de mekanismer, der styrer op-
tagelse og indlejring af Zn i planter, således at
der på sigt kan forædles afgrøder med en bedre
evne til at mobilisere, optage og udnytte Zn.
”Herved bliver det
muligt at forbedre planters optagel-
se af Zn fra jorden og producere planter med et højere
indhold af biotilgængeligt Zn”, siger Ana Assuncao.
Ana Assuncao
Født 1973, lektor, ph.d.,
Institut for Plante- og
Miljøvidenskab på
Københavns Universitet
Bevilling: DFF-YDUN på
6 mio. kr.
Projekttitel: “Sense and
sensibility” - zinc-sensors
and signals in plants
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
9
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0010.png
DFF-forskning
af højeste kvalitet
DFF-finansierede forskere publicerer med stor international gennemslagskraft. 19
procent af artikler publiceret med støttet fra DFF i årene 2005-2008 er blandt de 10
procent mest citerede i verden, konkluderer en bibliometrisk analyse af DFF-bevillinger
givet i perioden.
idenskabelige artikler publiceret på baggrund af
forskning støttet af Det Frie Forskningsråd i peri-
oden 2005 til 2008 har en meget høj international
gennemslagskraft. Det konkluderer den bibliometri-
ske analyse
Analyses of the scholarly and scientific
output from grants funded by the Danish Council for Indepen-
dent Research from 2005 to 2008,
der blev bestilt af Styrelsen
for Forskning og Innovation og udarbejdet som led i evalueringen
af Det Frie Forskningsråd i 2014. Analysen bidrager til at under-
bygge evalueringens overordnede konklusion om, at DFF spiller
en væsentlig rolle i det danske forskningsfinansieringssystem.
Den høje gennemslagskraft gælder både andelen af højt citerede
artikler og den gennemsnitlige citeringsaktivitet. Konkret når
analysen frem til, at 19 procent af DFF-artiklerne er blandt de 10
procent mest citerede artikler i verden. Desuden finder analy-
sen, at artiklerne finansieret af DFF citeres 80 procent over gen-
nemsnittet for alle videnskabelige artikler, der er sammenlignet
med. Den høje gennemslagskraft for DFF-artiklerne afspejles
også i det generelle publiceringsmønster, der viser, at mange
af artiklerne er publiceret i tidsskrifter med høj impact factor.
Generelt er DFF-artiklerne altså væsentligt mere interessante
for og efterspurgte af forskersamfundet sammenlignet med den
gennemsnitlige internationale publikation.
DFF-bevilling øger performance
Overordnet ligger gennemslagskraften for artikler fra såvel DFF
som fra Grundforskningsfonden på højde med de højest perfor-
mende europæiske universiteter. Kigger man til USA, ligger de
lidt under de tre højest performende amerikanske universiteter.
I følge Dansk Center for Forskningsanalyse, der står bag analysen,
er dansk forskningsperformance generelt høj, og danske forsk-
ningsartikler har en rigtig god gennemslagskraft i det videnska-
belige samfund. Det er derfor desto mere bemærkelsesværdigt,
at DFF-artiklerne performer på et endnu højere niveau, der kan
sammenlignes med det niveau, som forskerne bag Danmarks
Grundforskningsfonds Centres of Excellence publicerer på.
10
V
Analysen tegner samtidig et billede af, at dem, der indgiver pa-
tentansøgninger baseret på DFF-bevillinger, har en meget højere
gennemsnitlig succes med at få bevilget patenter end andre of-
fentlige patentansøgere. I det lys er det også markant, at DFF-be-
villinger i perioden gav anledning til 15,5 procent af alle offentlige
patentansøgninger.
En anden interessant iagttagelse, som forfatterne til analysen
har gjort, er, at DFF-bevillinger synes at højne forskerens per-
formance. I hvert fald opnår bevillingsmodtagere, hvis perfor-
manceniveau er middel ved ansøgningstidspunktet, en generel
forbedring i performance efter bevillingen sammenlignet med
de afviste ansøgere på samme niveau.
Analysen er overvejende baseret på artikler inden for naturvi-
denskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, fordi det er
på disse områder, at der bedst kan sammenlignes og måles på
international gennemslagskraft. I noget mindre omfang er sam-
fundsvidenskab omfattet af analysen og humaniora kun i meget
begrænset omfang.
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0011.png
FORSKERPORTRÆT
Mod et mere
miljøvenligt
Internet
Trafikken på internettet
stiger fortsat hastigt.
Det stiller krav til udviklingen af nye teknolo-
gier til forbedring af internettets kapacitet og
hurtighed. Men ikke nok med det. Der er behov
for nye teknologier, der samtidig kan reducere
Internettets energiforbrug markant. Det samlede
strømforbrug for Internettet er nemlig blevet så
stort, at det svarer til et CO2-udslip på mere end 2
procent af det totale udslip skabt af mennesker.
Leif Katsuo Oxenløwe
forsker i udvikling af energi-
effektive løsninger til fremtidens såkaldt spektralt-
effektive optiske datasignaler, der underbygger
internettet. Disse signaler kræver ny avanceret optisk
signalbehandling, for at en reduktion af internettets
energiforbrug kan opnås. Som tidligere indehaver af
verdensrekorden i dataoverførsel har han optima-
le odds for at få succes med sit forehavende.
”Min forskning har
vist, at der er et stort poten-
tiale for øget telekommunikationsbåndbredde
med lavere energiforbrug, når optisk signalbe-
handling i silicium-nanotråde og specialiserede
optiske fibre anvendes. Ikke mindst ved brug af
såkaldte optiske tidslinser og optiske telesko-
panordninger,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Leif Katsuo Oxenløwe
Født 1972, professor,
ph.d., Institut for Fotonik
på Danmarks Tekniske
Universitet
Bevilling: Sapere Aude:
DFF-Topforsker på 12 mio. kr.
Projekttitel: Nonlinear
Advanced Nanophotonic
Optical Signal Processors
for spectrally Efficient
Communications (NANO-
SPECs)
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
11
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0012.png
Det Frie Forskningsråd i
2014
Evalueringen af Det Frie Forskningsråd var et væsentligt omdrejningspunkt i 2014.
Året bød dog også på uddeling af YDUN-bevillinger til lovende kvindelige forskere
og en ny internationaliseringspolitik, der skal bidrage til at øge danske forskeres
mobilitet.
D
et Frie Forskningsråd investerede i 2014 knap 1,4
mia. kroner i vigtige forskningsaktiviteter. Rådet
modtog ikke færre end 3908 ansøgninger, hvoraf
542 udløste en forskningsbevilling. Året bød på en
stigning i antallet af ansøgninger på ca. 500 i forhold
til de senere år, og det endda når der ses bort fra ansøgninger til
YDUN-programmet, som kun blev udbudt i 2014.
I alt blev der sendt ansøgninger til rådet for om omkring 13 mia.
kr. Med rådets uddelte 1.364 mia. kroner endte succesraten såle-
des på 10 procent målt på beløb. DFF må igen i 2014 konstatere, at
rådet fortsat modtager mange ansøgninger af meget høj kvalitet,
som det ikke er muligt at give bevilling til.
Flot evaluering af Det Frie Forskningsråd
Den 23. oktober 2014 blev den uafhængige, internationale eva-
luering af DFF, der blev bestilt af uddannelses- og forsknings-
ministeren i 2013, præsenteret på DFF’s årlige forskningskon-
ference i Moltkes Palæ i København. Konferencen, der havde
deltagelse af forskningsrådsmedlemmer og øvrige interesserede
fra den hjemlige forskningsverden – ca. 180 i alt – bød på taler
af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og
Det Frie Forskningsråds formand Peter Munk Christiansen. Selve
evalueringen, der udtrykker stor anerkendelse af rådets virke, blev
præsenteret af evalueringspanelets formand, Dr. Wilhelm Krull
fra Volkswagen Stiftung. Han slog fast, at DFF spiller en vigtig
rolle i det velfungerende danske forskningsfinansierende system,
og at DFF således bidrager mærkbart til at sikre den høje viden-
skabelige kvalitet, som kendetegner dansk forskning. Desuden
kom han med en række anbefalinger til, hvordan rådets indsats
kan styrkes endnu mere inden for områder som bl.a. tværviden-
skab og internationalisering. To paneler med deltagelse af bl.a.
forskningsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten, repræsentanter
for Grundforskningsfonden, Innovationsfonden og Villumfonden
samt Akademikerne, Dansk Erhverv og Dansk Industri diskute-
rede efterfølgende evalueringens konklusioner og dens videre
anbefalinger til såvel DFF som dansk forskning generelt.
Analyse: DFF-finansieret forskning af høj kvalitet
I forbindelse med evalueringen af DFF blev der udarbejdet en
bibliometrisk analyse af DFF’s bevillinger 2005-2008. Analysen
blev præsenteret på konferencen i Moltkes Palæ ved seniorforsker
Jesper Schneider fra Dansk Center for Forskningsanalyse, der
står bag analysen. Analysen viser, at forskere, der får bevillinger
fra Det Frie Forskningsråd, er blandt de mest citerede i verden.
Konkret viser den, at 19 procent af DFF-artiklerne er blandt de 10
procent mest citerede artikler i verden. Desuden finder analysen,
at artiklerne finansieret af DFF citeres 80 procent over gennem-
snittet for alle videnskabelige artikler, der er sammenlignet med.
DFF-bevillinger i perioden viser sig også at have givet anledning
til 15,4 procent af alle offentlige patentansøgninger. Desuden
synes DFF-bevillinger at højne forskerens generelle performance.
Analysen peger således på, at modtagere af DFF-bevillinger, hvis
performanceniveau er middel ved ansøgningstidspunktet, opnår
en generel forbedring i performance efter bevillingens udløb sam-
menlignet med de afviste ansøgere på samme niveau.
YDUN-bevilling til 17 kvindelige forskere
Den 6. oktober 2014 uddelte DFF 110 mio. kr. til 17 af Danmarks
mest lovende kvindelige forskere. Midlerne blev udmøntet inden
for rammerne af YDUN-programmet, der blev iværksat i 2013
med det formål at inspirere flere kvindelige forskere på lektor-
niveau til at gå i gang med en forskningslederkarriere. Selvom
lige så mange kvinder som mænd i dag får en ph.d.-grad, er der
nemlig langt færre kvinder end mænd i forskningslederstillinger i
Danmark. For hver gang én kvinde udnævnes til professor, opnår
fem mænd således at sætte sig i den prestigefyldte lærestol. Med
YDUN-bevillingerne vil rådet gerne bidrage til at bryde denne
tendens. Ud over at skabe rollemodeller for kvinder i forsknings-
verdenen skal YDUN-programmet endvidere øge Danmarks mu-
lighed for at hente forskningsbevillinger fra EU. Ikke mindst i
lyset af, at der i rammeprogrammet Horizon 2020 sættes fokus
på kønssammensætning som en faktor, der skal tænkes ind i alle
forskningsprojekter fra start til slut.
12
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0013.png
Sapere Aude
Ansøgt og bevilget beløb, 2014
(mio. kr.)
DFF-Forskertalent
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
Ansøgninger og bevillinger, 2014
(antal)
DFF-Forskertalent
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
250
1.282
200
150
100
50
199
143
504
321
99
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
132
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
40
46
19
Ansøgninger/
bevillinger
82
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
0
Ansøgninger/
bevillinger
7
Ansøgninger/
bevillinger
Succesrater, 2014. Bevilget beløb/ansøgt beløb
og antal bevillinger/antal ansøgninger
(%)
DFF-Forskertalent
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
I 2014 uddelte
Det Frie Forskningsråd
40
30
31%
28%
20
16%
10
15%
10%
10%
0
Bevilget beløb
/Ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
Bevilget beløb
/Ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
Bevilget beløb
/Ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
313
mio. kr. under
Sapere Aude-programmet
19%
18%
8%
8%
7%
11%
6%
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
Antal bevillinger/
ansøgninger
Succesrater fordelt på mænd og kvinder, 2014
(%)
DFF-Forskertalent
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
50
40
36%
30
20
10
0
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
28%
32%
26%
11%
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
13
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0014.png
1427 ansøgninger
i ekstern
bedømmelse
1427
14
YDUN-initiativet var resultat
af den politiske aftale af 31.
oktober 2013 om fordeling af
forskningsreserven i 2014 til
tværgående forskningsinitiati-
ver. Både mænd og kvinder har
kunnet søge et YDUN-forsk-
ningsprojekt, men gennem op-
nået dispensation fra lov om
ligestilling af mænd og kvinder
var kvindelige ansøgere priori-
teret over mandlige i tilfælde af
lige kvalifikationer mellem to an-
søgere. Ved ansøgningsfristen i
april/maj 2014 modtog Det
Frie Forskningsråd samlet 548
ansøgninger, heraf 522 fra kvin-
der og 26 fra mænd. Succesraten
har således været på 3 procent.
Forud for rådets behandling har
ansøgningerne været sendt i international ekstern bedømmelse.
YDUN-programmet blev kun udbudt én gang og det i 2014.
Ny internationaliseringspolitik skal øge forskermobiliteten
Det Frie Forskningsråd lancerede i starten af 2014 en ny inter-
nationaliseringspolitik, der har til formål at styrke internationa-
liseringen af dansk forskning. Baggrunden er, at rådet ønsker at
skabe de bedste rammebetingelser for, at dansk forskning kan
bevare og styrke sin høje internationale position. Danske forskere
skal sikres de bedste muligheder for internationalt samarbejde,
videnudveksling samt optimal karrierehåndtering.
Konkret skal politikken bl.a. sikre, at internationalisering af viden-
skabelige metoder og teorier, publicering, samarbejder og viden-
udveksling fortsat er et væsentligt element i bedømmelsen af såvel
projekter som ansøgere i DFF. Politikken skal ligeledes sikre, at
danske forskere bliver foretrukne og attraktive samarbejdspartnere
i internationale forskningsprojekter, og at forskningsprojekter
gennemføres i tæt samarbejde med internationale partnere til gavn
for forskningen. Med politikken vil rådet tilmed arbejde for, at
forskere i Danmark tilskyndes til forskningsophold i udlandet,
og at der efterfølgende sikres mulighed for at vende tilbage til en
forskerkarriere i Danmark. Desuden skal politikken sikre fokus på,
at udenlandske talenter bringes til Danmark.
Flere ansøgninger behandlet tværrådsligt
Det Frie Forskningsråd oplevede i 2014 en betydelig stigning i
antallet af ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs af de
faglige råds faggrænser. Således behandlede rådets Matrixudvalg
(der er sammensat af de faglige råds formænd) 285 ansøgninger
mod 171 året før. Heraf blev 108 ansøgninger mod 66 året før be-
handlet på tværs af to eller flere af de faglige råd. Succesraten for
de tværrådslige ansøgninger var dog forholdsvis lav i 2014 sam-
menlignet med DFF’s samlede succesrate for sammenlignelige
virkemidler.
DFF støtter gerne tværvidenskabelige forskningsprojekter, også
når behandlingen skal foregå på tværs af de faglige råd. Ansøg-
ninger til tværvidenskab – hvad enten de behandles i et enkelt
råd eller i flere faglige råd - vægtes på lige fod med enkeltfaglige
ansøgninger, og der gælder de samme kriterier om excellence og
nyhedsværdi i vurderingen af ansøgningerne.
Det internationale ekspertpanel, der i 2014 evaluerede DFF, har
anbefalet, at rådets håndtering af de tværvidenskabelige ansøg-
ninger styrkes. Rådet er derfor i gang med at gentænke processen
for den tværrådslige ansøgningsbehandling. Rådet forventer at
have en ny proces klar i efteråret 2015.
DFF på ESOF2014
Den 22.-26. juni 2014 blev European Science Open Forum –
ESOF2014 – afholdt i Carlsbergbyen i København. ESOF er
Europas største tværgående videnskabs- og videnskabspolitiske
konference. Den afholdes hvert andet år i skiftende europæiske
storbyer og lanceres som den vigtigste europæiske konference
for præsentation og diskussion af ny forskning, teknologi og in-
novation. Formålet med ESOF er at skabe en åben platform, hvor
organisationer, det videnskabelige samfund, politikere og virk-
somheder kan mødes og debattere forskningsrelaterede emner
på tværs af fag- og sektorgrænser.
Det Frie Forskningsråd var repræsenteret på konferencen i Kø-
benhavn med en flittigt besøgt stand i udstillingsområdet i TAP1,
hvor også andre danske forskningsfinansierende fonde deltog.
De mange ESOF2014-deltagere fra ind- og udland kunne møde
og tale med medlemmer af DFF og sekretariatet i løbet af de
fem dage, konferencen varede. Der blev talt om virkemidler og
finansieringsmuligheder, og interessen var især stor fra yngre
forskere, der drømmer om at forske i Danmark. Rådets forsk-
ningspolitiske virke var også et samtaleemne, ikke mindst rådets
arbejde i internationale forskningsfora, der søger at fremme den
frie forsknings vilkår.
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0015.png
FORSKERPORTRÆT
Hvordan
opstod
agerbrugs-
samfund?
I slutningen af
den sidste istid grundlagde de
såkaldte natufiske-jægersamlere verdens første
bofaste samfund. Bosætningen byggede på det væld
af plante- og dyreliv, som voksede frem med gunstige
klimatiske forhold. En pludselig klimatisk ændring
for 12.900 år siden, der betegnes Yngre Dryas, betød
imidlertid tørrere og køligere forhold, der medførte
et drastisk fald i de tilgængelige føderessourcer.
Dette tvang de natufiske bosættere til at opgive
bofasthed og i stedet fokusere på at kultivere vilde
plantesorter for at brødføde en voksende befolkning.
Antagelsen om, at
det var de klimatiske for-
hold, der foranledigede jæger-samlere til at
kultivere plantesorter, er dog omdiskuteret.
”Gennem feltarbejde og
laboratorieanalyser vil vi
opnå en bedre forståelse af de økonomiske, miljø-
mæssige og social faktorer, som lå bag overgangen
til agerbrugssamfund. Feltarbejde i det østlige Jordan
har de senere år givet ny viden, som kaster lys over
dette bemærkelsesværdige skifte i menneskets
historie. Eksempelvis har udgravninger i Harra-ør-
kenen i det nordøstlige Jordan ført til opdagelsen
af natufiske og tidlige neolitiske bosættelser. Her er
der blandt andet fundet et velbevaret materiale af
forkullede plantelevn samt rester af bygninger og
tusindvis af genstande. Disse lokaliteter tilbyder en
indsigt i de sidste jæger-samlere og de første bønder,
som er uden fortilfælde,” siger Tobias Richter.
Tobias Richter
Født 1978, lektor, ph.d.,
Institut for Tværkulturelle
og Regionale Studier på
Københavns Universitet
Bevilling: Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder på
7 mio. kr.
Projekttitel: The Late
Epipalaeolithic and Early
Neolithic Occupation of
the Black Desert (Jordan):
Investigating the Origins
of Food Production in the
Marginal Zone
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
15
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0016.png
Ansøgninger og bevillinger opdelt
på bevillingsformål, 2014
(antal)
Større virkemidler
Mellemstore virkemidler
Mindre virkemidler
Ansøgt og bevilget beløb opdelt på
bevillingsformål, 2014
(mio. kr.)
Større virkemidler
Mellemstore virkemidler
Mindre virkemidler
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
10.000
8.000
9.829
1.915
1.577
6.000
4.000
3.045
206
Ansøgninger/
bevillinger
416
195
Ansøgninger/
bevillinger
2.000
141
Ansøgninger/
bevillinger
955
0
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
380
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
137
29
Figurernes for-
deling er baseret
på opdelingen:
mindre virkemidler
på under 1 mio. kr.,
mellemstore virke-
midler på mellem
1 mio. kr. og 2,5 mio.
kr., større virkemid-
ler på mindst 2,5
mio. kr.
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
Succesrater fordelt på køn, bevilget
beløb/ansøgt beløb, 2014
(%)
Mænd
Kvinder
Ph.d.- og postdocstipendier, indlejrede*
og individuelle, 2014
(antal)
Indlejrede
Individuelle
25
20
15
10
5
0
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
400
300
171
16%
13%
11%
7%
200
9
164
152
100
*Ph.d.- eller
postdocstiipender
finansieret som
del af et samlet
forskningsprojekt.
Indlejrede ph.d.-
og postdocstipen-
dier kan være helt
eller delvist finan-
sieret af Det Frie
Forskningsråd.
0
Ph.d.-stipendier
Postdocstipendier
Den store forskel i succesrater mellem mænd og kvinder i 2014 skyldes programmet YDUN, som tiltrak 522 kvindelige og 26 mandlige ansøgere
og samtidig havde en meget lav succesrate på 3 %. Trækkes YDUN-ansøgningerne ud af 2014-statistikken, fås succesrater for antal på 16 % for
mænd og 14 % for kvinder samt for beløb på 13 % for mænd og 11 % for kvinder. Dette svarer til mønstret for de seneste år.
Samlet antal bevillinger og antal bevillinger til store og længerevarende projekter
(over 3 mio. kr. 2006-2014)
Samlet antal bevillinger
Bevillinger til store og længerevarende projekter
1000
923
800
922
869
600
628
629
514
535
457
542
400
200
0
47
2006
88
2007
105
133
137
122
144
119
120
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
16
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0017.png
i menneskets immunforsvar. Professor Anja Boisen fra Dan-
marks Tekniske Universitet fortalte om, hvordan mikroskopisk
græs kan bruges til at finde forureningskilder, og lektor Kristine
Niss fra Roskilde Universitet berettede om fysikernes jagt på
”simple væsker”.
Forskningsfaglig rådgivning
Også i 2014 har forskningsfaglig rådgivning til Folketinget, ud-
dannelses- og forskningsministeren og mange andre nationale
og internationale instanser stået højt på dagsordenen. Rådet ser
det som en af sine vigtigste opgaver at levere rådgivning af høj
faglig kvalitet, hvilket den faglige bredde i rådet giver de bedste
muligheder for.
I 2014 har Det Frie Forskningsråd medvirket til indstilling og
udpegning af medlemmer til mange råd, nævn og udvalg. Rådet
har eksempelvis indstillet medlemmer til Det Koordinerende
Organ for Registerforskning, Ekspertgruppe for udarbejdelse
af en national strategi på psykiatriområdet, Miljøstyrelsens
Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning. Rådet
har tillige rådgivet om eksterne bedømmere til både Danmarks
Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond, ligesom
det har bedømt ansøgninger til Rådsprofessorer for det sven-
ske forskningsråd Vetenskapsrådet og ansøgninger til Arktiske
Stipendier for Grønlands Naturinstitut.
Endelig har rådet afgivet en del høringssvar, herunder til Danish
Code of Conduct for Research Integrity (Dansk kodeks for inte-
gritet i forskningen) og til Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd i forbindelse med en analyse af årsagerne til dansk
forsknings høje kvalitet. I løbet af 2014 har DFF gennemført 467
rådgivningssager.
Internationalt samarbejde på dagsordenen
Det Frie Forskningsråd er ikke blot en stor spiller på den danske
scene, men deltager også i de drøftelser og det samarbejde, der
foregår i internationale samarbejdsfora. Da forskning i Danmark
ikke er isoleret fra resten af verden, er internationalisering et helt
centralt element i bestræbelserne på fortsat at tilhøre forskningens
elite globalt set. Rådet arbejder først og fremmest for dette mål
gennem uddeling af bevillinger. Her skelnes ikke til nationalitet,
men kun til kvalitet. Det betyder, at rådet hvert år finansierer et
stort antal projekter, hvor forskere på forskellig vis involveres i
internationalt samarbejde. Det kan f.eks. være udlændinge, der
kommer til Danmark og derved beriger et dansk forskningsmiljø,
eller det kan være danskere, der tager til udlandet for at lære nye
metoder og perspektiver. Betingelsen er blot, at det kommer
dansk forskning til gode.
17
På ESOF2014 blev der talt om
virkemidler og finansierings-
muligheder, og interessen var
især stor fra yngre forskere,
der drømmer om at forske
i Danmark.
Konference om digital humaniora
Den 1. april afholdt Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommu-
nikation deres årlige temakonference i Eigtveds Pakhus, denne
gang om de nye, omsiggribende digitale muligheder inden for
humaniora. Mere end 100 forskere og andre interesserede var
mødt op for at lytte til oplæg og diskutere, hvordan humanistisk
forskning på baggrund af ny, digital infrastruktur kan arbej-
de anderledes med kilder som tekster, billeder, artefakter og
dokumenter. Med konferencen ville Det Frie Forskningsråd
igangsætte en dialog om mulighederne og perspektiverne i di-
gitalt understøttet forskning inden for alle felter af humaniora.
Med bidrag fra danske og udenlandske forskere satte rådet fokus
på nogle af de udfordringer, der tegner sig i lyset af det digitale
paradigme. Konkret blev et antal udvalgte eksempler på digitalt
understøttet forskning præsenteret og diskuteret.
Sapere Aude-forskere på scenen
I november afholdt Det Frie Forskningsråd i samarbejde med
Folkeuniversitetet i Aarhus to foredragsarrangementer med del-
tagelse af en række modtagere af DFF’s Sapere Aude-bevillin-
ger. Arrangementerne tiltrak cirka 550 forskningsinteresserede
publikummer, der fik stillet nysgerrigheden udi vidt forskellige
forskningsemner. Ved arrangementerne, der blev afholdt i Em-
drup og Aarhus og havde Niels Krause-Kjær som ordstyrer og
interviewer, blev der fortalt, diskuteret, hørt musik, drukket
vin og stillet spørgsmål fra et veloplagt publikum. Blandt fore-
dragsholderne var professor i biomedicin Søren Riis Paludan fra
Aarhus Universitet, der præsenterede publikum for sin forskning
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0018.png
FORSKERPORTRÆT
Med immun-
forsvaret på
kræftmission
Immunterapi har gennem de
seneste år givet
gennembrud i behandling af en række kræftsygdom-
me. Ved immunterapi stimuleres patientens eget
immunforsvar til at genkende og dermed bekæmpe
kræftceller. Dette kan ske ved, at immunceller fra
patienten stimuleres i laboratoriet til at genkende
kræftceller, hvorefter de i store mængder indgives i
patienten til bekæmpelse af de ødelæggende celler.
Sine Reker Hadrup
forsker med udgangspunkt
i Merkel Celle Carcinom i, hvordan immun-
terapeutisk behandling kan gøres endnu bedre.
Udfordringen ved immunterapi er især, at det er
svært at finde de angrebspunkter i en kræftcel-
le, som immunforsvaret effektivt kan genkende,
uden samtidig at risikere at skade raskt væv.
”Merkel Celle Carcinom
er en virusinduceret kræft-
form. Det vil sige, at der findes komponenter fra virus
i kræftcellerne, og at disse er nødvendige for kræft-
cellernes vækst. Disse viruskomponenter er ideelle
angrebspunkter for immunforsvarets dræberceller,
men de er vanskelige at finde. I vores projekt har vi
imidlertid fundet ud af, hvordan immunforsvaret kan
genkende dette kræftudviklende virus, hvilket forhå-
bentlig kan bringe os tættere på endnu bedre immun-
terapeutisk behandling,” fortæller Sine Reker Hadrup.
Konkret er det
T-celler, der skal sættes ind i
kampen mod kræftcellerne i form af såkaldt
adoptiv T-celle terapi, siger Sine Reker Hadrup:
”Vi ønsker at
udvikle metoder til at give patienter et
effektivt immunforsvar bestående af dræber T-celler
specifikt rettet imod dette virus. Udfordringen består
i at udvikle effektive strategier til at isolere kræft-spe-
cifikke T-celler fra patienter og stimulere disse i
laboratoriet til at blive potente dræber T-celler, som
kan gives tilbage til patienten igen. Desuden vil vi i
patienter, som ikke selv har kræftspecifikke T-celler,
overføre en receptor til patientens andre T-celler,
således at disse bliver i stand til at genkende og
dræbe kræftceller. Først vil vi teste behandlingsstra-
tegierne i dyremodeller og efterfølgende etablere
egentlige behandlingsprotokoller for kræftpatienter.”
Sine Reker Hadrup
Født 1975, lektor, ph.d.,
Veterinærinstituttet på
Danmarks Tekniske
Universitet,
Bevilling: Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder på
7 mio. kr.
Projekttitel:
Immunotherapeutic
strategies for treatment
of Merkel Cell Carcinoma
18
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0019.png
I løbet af 2014 har
DFF gennemført 500
rådgivningssager
500
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
Rådets nye internationaliserings-
politik forankrer rådets virke i en
international kontekst. Politik-
ken forpligter rådet på et fortsat
fokus på internationale aspekter,
både hvad angår bevillingsprak-
sis og det mere formelle enga-
gement i internationale organer
m.v. Rådet har således i 2014
fortsat sit engagement i interna-
tionale organer som bl.a. Science
Europe, Global Research Coun-
cil, EU’s ERA-net og de nordiske
samarbejdsorganer NOS. DFF
har i løbet af det forgangne år bi-
draget økonomisk til flere vigtige aktiviteter. Eksempelvis kan næv-
nes Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, der med 10 mio.
kr. over fem år bidrager til ”Nordisk program for helse og velfærd”
sammen med de øvrige nordiske lande og Nordforsk. Programmet
har som mål at forbedre sundhedstilstanden i de nordiske lande.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv har med deltagelse
i ERA-nettet NORFACE udmøntet programmet ”Welfare State
Futures”. Her har 14 europæiske forskergrupper fået finansieret
projekter inden for globalisering, familier, migration og borgeres
støtte til velfærdsstaten. Desuden har Det Frie Forskningsråd
| Samfund og Erhverv og Det Frie Forskningsråd | Kultur og
Kommunikation via deres deltagelse i NOS-HS udmøntet pro-
grammet ”Serier af eksplorative workshops”, hvor forskere får
mulighed for at udforske nye innovative forskningsområder og
udvikle netværk.
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation har endvi-
dere inden for ERA-nettet HERA (Humanities in the European
Research Area) udmøntet programmet ”Cultural Encounters”,
der resulterede i 18 bevillinger, hvoraf rådet bidrog med finan-
siering i fire projekter. HERA planlægger i 2015 at opslå op til
20 mio. euro inden for temaet ”Uses of the Past”, som har fokus
på identitet, integration, politisk legitimitet og kultur. Rådet
deltager desuden i et Joint Programming-initiativ under titlen ”
Cultural Heritage and Global Change: a new challenge for Euro-
pe”, som i 2014 annoncerede et 3-årigt projektopslag (Heritage
Plus) med et samlet budget på ca. 8 mio. euro.
Publikationer
Self-Evaluation Report 2014
126 sider. Marts 2014
Det Frie Forskningsråds årsrapport
Beretning, nøgletal og udvalgte forskerportrætter
26 sider. Marts 2014.
Når forundring skaber forandring
Det Frie Forskningsråds profilbrochure 2014. 16 sider.
Juni 2014.
Opslag E2014 og F2015
Det Frie Forskningsråds opslag for 2014/2015. 57 sider.
Juli 2014
Evaluation of the Danish Council for Independent
Research. Report of the Evaluation Panel
62 sider, Oktober 2014
Analyses of the scholarly and scientific output from
grants funded by the Danish Council for Independent
Research from 2005 to 2008
171 sider. Oktober 2014
Gevinster af forskning - Fire succeshistorier fra
Det Frie Forskningsråd
16 sider. Oktober 2014
19
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0020.png
2014 i
noter
Marts
Januar
1
24 nye medlemmer indtræder i DFF’s
faglige råd
DFF | Kultur og Kommunikation
og DFF | Natur og Univers får nye
formænd
3
DFF og Videnskabernes Selskab
afholder foredragsaften med
EliteForsk-prismodtagere
April
1
DFF | Kultur og Kommunikation
afholder temakonference ”Digital
Humanities”
3-4
DFF afholder informationsmøder
om Opslag E2014 og F2015 +YDUN
i København, Aarhus, Aalborg og
Odense
6
Velkomstmøde for nye DFF-
rådsmedlemmer i København
Februar
6
Modtagere af DFF’s Sapere Aude-
bevillinger hædres på EliteForsk-
konferencen
25
DFF offentliggør Årsrapport 2013
11
DFF udsender nyhedsbrev april 2014
7
Indlæg ”Forskningsrådet er ikke blevet
feministisk” i JyllandsPosten
26-27
DFF | Sundhed og Sygdom deltager i
møde i NOS-M i Helsinki
22
Kronik ”Der er for få kvinder i
toppen af dansk forskning” i
Information
20
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0021.png
Juni
11
DFF uddeler 600 millioner kroner til
forskningsprojekter
Maj
5-6
DFF afholder interview med ansøgere
af Sapere Aude: DFF-Topforsker og
DFF-Forskningsleder
17
27 forskere modtager Sapere Aude:
DFF-Topforsker og Sapere Aude: DFF-
Forskningsleder
20
DFF deltager i Science Europe General
Assembly, Krakow
18
DFF afholder strategimøde i Gentofte
Juli
1-4
DFF sender tre unge kemikere til
Lindau Nobel Laureate Meetings
August
21
DFF deltager i topmøde mellem
forsknings- og innovationsråd
og Uddannelses- og
Forskningsministeriet i København
25
DFF offentliggør profilbrochure: Når
forundring skaber forandring
26
DFF | Samfund og Erhverv og DFF |
Kultur og Kommunikation deltager i
NOS-HS-møde i Reykjavik
21-26
DFF er repræsenteret med en stand
på ESOF-konferencen i København
9
DFF offentliggør Opslag E2014
og F2015
27
DFF holder møde med Akademikerne,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, FTF og
LO i København
27-28
DFF | Kultur og Kommunikation
afholder informationsmøder om
humaniora i Opslag i E2014 og F2015
i København, Roskilde og Odense
27
DFF udsender nyhedsbrev juni 2014
9-10
DFF |Samfund og Erhverv deltager i
NORFACE-møde i Reykjavik
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
21
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0022.png
Oktober
1
DFF | Sundhed og Sygdom
afholder informationsmøde om
sundhedsvidenskab i Opslag E2014
og F2015 i Aalborg
2
Indlæg ”Forskningspolitikken
balancerer” i Altinget
3
DFF uddeler 9 ph.d.-stipendier
til gennemførelse uden for
universiteterne
6
DFF uddeler 17 YDUN-bevillinger til
kvindelige forskere
7-9
DFF | Sundhed og Sygdom
afholder informationsmøde om
sundhedsvidenskab i Opslag E2014
og F2015 i København og Odense
November
2
Kronik ”Hjælp til kvinderne gavner
forskningen” i Berlingske
10
DFF | Teknologi og Produktion
afholder informationsmøde om Opslag
E2014 og F2015 i København
6-7
DFF | Sundhed og Sygdom deltager i
møde i NOS-M i Stockholm
23
Den internationale evaluering af
DFF præsenteres ved Dr. Wilhelm
Krull på en konference i Moltkes
Palæ i København
Analyses of the scholarly and
scientific output from grants
funded by the Danish Council for
Independent Research from 2005 to
2008 offentliggøres
Indlæg “Frie forskningsmidler til stor
nytte” i Altinget
DFF udsender publikationen
Gevinster af forskning - Fire
succeshistorier fra Det Frie
Forskningsråd
10-11
DFF deltager i uddannelses-
og forskningsministerens
Forskningsmøde på Hotel
Koldingfjord
September
1
DFF | Kultur og Kommunikation
afholder informationsmøder om
humaniora i Opslag E2014 og F2015 i
Aalborg og Aarhus
13
DFF afholder sammen med Folke-
universitetet i Aarhus foredrags-
aften ”Vov at vide - frontforskning
fra Det Frie Forskningsråd” i Aarhus
20
DFF udsender nyhedsbrev november
2014
2-4
DFF’s sekretariat afholder fem
landsdækkende informationsmøder
om Opslag E2014 og F2015
20
DFF deltager i Science Europe General
Assembly, Bruxelles
19
DFF uddeler 70 DFF-Individuelle
postdocstipendier
DFF uddeler 27 DFF-MOBILEX
Mobilitetsstipendier
28-29
DFF | Samfund og Erhverv og DFF |
Kultur og Kommunikation deltager i
NOS-HS-møde i Oslo
25
DFF mødes med uddannelses- og
forskningsminister Sofie Carsten
Nielsen i København
Foretræde i Folketingets
Uddannelses- og Forskningsudvalg på
Christiansborg
30
Indlæg: ”Vås fra Venstreordfører om
forskningsmidler” i Politikken
DFF afholder sammen med Folke-
universitetet i Aarhus foredragsaften
”Vov at vide - frontforskning fra Det
Frie Forskningsråd” i Emdrup
25
DFF | Sundhed og Sygdom
afholder informationsmøde om
sundhedsvidenskab i Opslag E2014
og F2015 i Aarhus
December
15
40 yngre forskere modtager Sapere
Aude: DFF-Forskertalent
27
Indlæg “Det Frie Forskningsråd er
uafhængigt” i Altinget
22
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0023.png
FORSKERPORTRÆT
Fra algebraisk
geometri til
matematiske
værktøjer
Den hurtige udvikling
af eksperimentelle teknikker
inden for molekylærbiologien har betydet, at enorme
datamængder producers dagligt i laboratorier over
hele verden. Disse data skal organiseres, klassifice-
res og analyseres for at give viden om de biologiske
processer, der har genereret dem. Kompleksiteten af
data gør det ikke muligt at bruge intuitivt baserede
argumenter. Som en konsekvens heraf benyttes mate-
matiske modeller i stigende grad til at understøtte eks-
perimentelle opdagelser og til at overvinde begræns-
ninger ved de nuværende eksperimentelle teknikker.
”Matematiske modeller i
molekylærbiologi indehol-
der ofte mange variabler og parametre. Derfor har vi
også brug for avancerede matematiske værktøjer til at
forstå modellerne og til at lære om deres egenskaber.
Vores projekt sætter som hovedmål at udvikle ny ma-
tematisk teori indenfor algebraisk geometri til bedre at
forstå modellers egenskaber. Ideen bag projektet er,
at de, som ikke er matematikuddannede, skal kunne
bruge vores resultater. Derfor vil vi hovedsageligt
fokusere på at udvikle matematiske værktøjer, som kan
implementeres som software”, fortæller Elisenda Feliu.
Elisenda Feliu
Født 1978, adjunkt, ph.d.,
Institut for Matematiske
Fag på Københavns
Universitet
Bevilling: Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder på
7 mio. kr.
Projekttitel: Algebraic
methods for qualitative
profiling of reaction
networks
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
23
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0024.png
FORSKERPORTRÆT
Intimitet på
Facebook
Rikke Andreassen
Født 1972, lektor, ph.d.,
Institut for Kommunikation,
Virksomhed og
Informationsteknologier
på Roskilde Universitet
Bevilling: Sapere Aude:
DFF- Forskningsleder
på 7 mio. kr.
Projekttitel: New Media -
New Intimacies (NewMI)
I én facebookgruppe
søger forældre med donor-
børn efter biologiske søskende til deres børn. I en
anden facebook-gruppe deler kvinder, der er ramt
af brystkræft, erfaringer og billeder af deres kroppe
med hinanden. Samtidig opstår romantik gen-
nem online-dating, seksuelle møder etableres via
mobilapplikationer, og forældre, der er immigreret
til Europa for at arbejde, opretholder kontakten til
deres børn i hjemlandet gennem sociale medier.
Eksemplerne er alle illustrationer
af, hvordan
sociale medier er med til at skabe nye intimiteter,
og hvordan nye relationer og familieformer skabes
gennem sociale medier. Imidlertid har der ikke
hidtil været meget forskning, der kæder de to
fænomener sociale medier og intimitet sammen.
Det er Rikke Andreassen i færd med at lave om på.
”I vores projekt
undersøger vi, hvordan personlige
relationer, identiteter og intimiteter som for eksempel
reproduktion, sex, kærlighed og parforhold får nye
former, forandres og udvikles gennem sociale medier.
Projektet vil kaste nyt lys på de store forandringer, der
sker, når vi i stadig større grad lever vores intime liv i
de sociale medier, og de sociale medier i større grad
hjælper os med at finde og forstå intime relationer
og muligheder,” lyder det fra Rikke Andreassen.
24
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0025.png
Antal tværrådslige ansøgninger og bevillinger i DFF, 2014
Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver, 2014
Internationale sager
15
Fonds-
rådgivning*
mv.
365
Høringer
8
Indstillinger
112
Ansøgninger
behandlet i
matrixudvalget
Tværrådsligt
behandlede
ansøgninger
Tværrådslige
bevillinger
På tværs af DFF | Natur og
Univers, DFF | Sundhed
og Sygdom og/eller DFF |
Teknologi og Produktion
På tværs af DFF | Kultur og
Kommunikation og DFF
| Samfund og Erhverv
På tværs af andre
rådsgrupperinger
I alt
140
29
3
I alt
500
65
80
285
33
46
108
3
1
7
* Rådgivning i forbindelse med ansøgninger til andre råd og fonde.
Matrixudvalget behandler alle ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs
af rådenes fagopdelinger. Af i alt 285 ansøgninger blev 108 efterfølgende sendt
videre til behandling i flere råd, og de øvrige blev sendt videre til enkeltrådslig
behandling. Af de 108 tværrådslige ansøgninger fik i alt 7 bevilling.
Ansøgninger og bevillinger til forskningsprojekter over postdocniveau, 2014
Ydun
Forskningsprojekt 1
Forskningsprojekt 2
Sapere Aude:
Forskningsprojekt 3 DFF-Forskningsleder
Sapere Aude:
DFF-Topforsker
I alt
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
3.057
106
3%
548
17
3%
1.473
276
19%
672
127
19%
2.985
357
12%
525
64
12%
361
12
3%
33
1
3%
1.282
132
10%
199
19
10%
504
82
16%
46
7
15%
9.663
964
10%
2.023
235
12%
Rådsinternt flerfaglige ansøgninger og bevillinger
fordelt på råd, 2014
(procent)
Tværrådsligt flerfaglige ansøgninger og bevillinger
fordelt på råd, 2014
(procent)
Ansøgninger
Bevillinger
Ansøgninger
Bevillinger
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
DFF i alt
54%
45%
50%
60%
38%
50%
48%
37%
46%
59%
42%
49%
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
DFF i alt
59%
28%
36%
38%
62%
44%
56%
23%
32%
37%
58%
39%
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være
flerfaglig inden for det pågældende råds faglige felt
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være
flerfaglige på tværs af flere råds faglige felter
Tallene i ovenstående to tabeller er baseret på ansøgers egne oplysninger om ansøgningens faglige karakter. Da et mindre antal ansøgninger er ufuldstændige vedr.
disse oplysninger, er det totale antal ansøgninger for disse tabeller omkring 6 pct. mindre end for de øvrige figurer i årsrapporten. Beregningerne bag tabellerne baserer
sig på OECD’s fagkoder.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
25
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0026.png
Det Frie Forskningsråds
sekretariat
Medarbejdere i Sekretariatet for Det Frie Forskningsråd,
Styrelsen for Forskning og Innovation pr. 31.12.2014
Det Frie Forskningsråd
Bestyrelse
Formandsgruppen
DFF |
Kultur og
Kommunikation
Grete M. Kladakis
Kontorchef, 7231 8300, [email protected]
DFF |
Natur og
Univers
DFF |
Samfund og
Erhverv
Sekretariatet
DFF |
Sundhed og
Sygdom
DFF |
Teknologi og
Produktion
Enheden for Humaniora
Mette Bjerge
Chefkonsulent, 7231 8302, [email protected]
Johanne Westergaard-Kabelmann
Fuldmægtig, 7231 8333, [email protected]
Mette Nørgaard Poulsen
Fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]
Stine Kunnerup Laursen
Fuldmægtig, 7231 8309, [email protected]
Maibrit Bryde
Kontorfuldmægtig, 7231 8313, [email protected]
Julie Bjerre Linnemann
Studentermedhjælp, 7231 8295, [email protected]
Enheden for Samfundsvidenskab
Joakim Quistorff-Refn
Chefkonsulent, 7231 8303, [email protected]
Troels Danielsen
Fuldmægtig, 7231 8325, [email protected]
Tina Varberg
Fuldmægtig, 7231 8326, [email protected]
Mette Damsbo
Fuldmægtig, 7231 8319, [email protected]
Heidi Wolff Jensen
Fuldmægtig, 7231 8292, [email protected]
Louise Marie Juon
Kontorfuldmægtig, 7231 8364, [email protected]
Enheden for Teknologi og Bio-produktion
Lars Grindsted
Chefkonsulent, 7231 8320, [email protected]
Vibeke Kalsbeek
Fuldmægtig, 7231 8335, [email protected]
Christina Odgaard
Fuldmægtig, 7231 8334, [email protected]
Magnus Nilsson
Fuldmægtig, 7231 8338, [email protected]
Josefine Flanagan Lønholdt
Fuldmægtig, 7231 8219, [email protected]
Pia Stuhr
Kontorfunktionær, 7231 8403, [email protected]
Bjørn V. Christiansen
Studentermedhjælp, 7231 8214, [email protected]
Enheden for Naturvidenskab
Inge Holkmann Olsen
Chefkonsulent, 7231 8340, [email protected]
Lars Johannsen
Fuldmægtig, 7231 8253, [email protected]
Kathrine Louise Lyneborg Nielsen
Fuldmægtig, 7231 8310, [email protected]
Mia Kyed Jakobsen
Fuldmægtig, 7231 8318, [email protected]
Karin Løvbo
Kontorfuldmægtig, 7231 8317, [email protected]
Sebastian Rodas Medeiros
Studentermedhjælp, 7231 8304, [email protected]
Enheden for Sundhedsvidenskab
Henrik Bang Nielsen
Chefkonsulent, 7231 8331, [email protected]
Allan Hegelund
Fuldmægtig, 7231 8330, [email protected]
Ditte Nissen Lund
Fuldmægtig, 7231 8377, [email protected]
Niels Kristian Thorning
Fuldmægtig, 7231 8218, [email protected]
Franziska Wolff
Fuldmægtig 7231 8283, [email protected]
Bettina Bay Albertsen
Kontorfuldmægtig, 7231 8327, [email protected]
Hanne Fendt
Kontorfuldmægtig, 7231 8328, [email protected]
Christian Gleerup-Mørch
Studentermedhjælp, 7231 8486, [email protected]
Enheden for Koordinering
Jane Benarroch
Kommunikationskonsulent, 7231 8209, [email protected]
Charlotte Deleuran Nielsen
Fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]
Mette Venås Overballe-Petersen
Fuldmægtig, 7231 8218, [email protected]
Iben Vittrup Andersen
Fuldmægtig, 7231 8329, [email protected]
Marianne Friis Iversen
Kontorfuldmægtig, 7231 8299, [email protected]
Bente Rønde Holm
Kontorfuldmægtig, 7231 8301, [email protected]
Khoshal Shahabi
Studentermedhjælp, 7231 8308, [email protected]
Zohra Shahabi
Studentermedhjælp, 7231 8316, [email protected]
26
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0027.png
Det Frie Forskningsråds
bestyrelsesmedlemmer
fotograferet på Aarhus
Universitet, januar 2014.
Om
Det Frie
Forskningsråd
Bagest fra venstre: Jane
Hvolbæk Nielsen, Egon Bech
Hansen, Kirsten Drotner,
Merete Fredholm, Henrik Toft
Sørensen, Jan Philip Solovej,
Knud Erik Skoubye, Peter
Munk Christiansen og Tine
Bryan Stensbøl
Fotograf: Ole Munksgaard
Det Frie Forskningsråds primære formål er at finansiere og fremme de mest originale ideer og
initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet knap 550 bevillinger til forskningsprojekter for et
samlet beløb på godt 1,2 milliarder kr. Bevillingerne gives til tidsbegrænsede forskerinitierede
forskningsaktiviteter.
Rådets midler udbydes i fri national konkurrence uden tematiske og faglige begrænsninger.
Videnskabelig kvalitet er det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.
Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie forskning i Danmark. Det
sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning, som rådet yder til uddannelses- og
forskningsministeren, Folketinget, regeringen og andre rekvirenter. Rådet er desuden i løbende
dialog med væsentlige interessenter med henblik på at sikre, at dansk forskning kaster de bedst
mulige forskningsresultater af sig.
Det Frie Forskningsråd arbejder løbende på at styrke anvendelsen og formidlingen af forsknings-
resultater samt forbedre det internationale forskningssamarbejde.
Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning m.v. er
lovgrundlag for Det Frie Forskningsråd og danner rammerne for rådets virke.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0028.png
Medlemmer
af
Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråds
bestyrelse
Det Frie Forskningsråd |
Kultur og Kommunikation
Det Frie Forskningsråd |
Natur og Univers
Peter Munk Christiansen
Professor, ph.d. (bestyrelsesformand)
Peter Munk
Christiansen
Professor, ph.d.
(bestyrelsesformand)
Merete Fredholm
Professor, ph.d.
(næstformand)
Jan Philip Solovej
Professor, ph.d.
Kirsten Drotner
Professor, dr.phil.
Tine Bryan Stensbøl
Divisionsdirektør, ph.d.
Knud Erik Skouby
Professor, ph.d.
Egon Bech Hansen
Professor, ph.d.
Jane Hvolbæk Nielsen
Professor,
institutdirektør, ph.d.
Henrik Toft Sørensen
Professor, overlæge,
dr.med.
Frederik Tygstrup
Professor, mag.art. (formand)
Frederik Tygstrup
Professor, mag.art.
(formand)
Dorthe Gert Simonsen
Lektor, ph.d.
Morten Raffnsøe-Møller
Lektor, ph.d.
Lotte Hedeager
Professor, institutleder,
dr.phil.
Ellen Marie Braae
Professor, ph.d.
Cecilie Rubow
Lektor, ph.d.
Troels Engberg-
Pedersen
Professor, dr.phil.,
dr.theol.
Palle Rasmussen
Professor, cand.mag.
Anne Holmen
Professor, ph.d.
Anne Jerslev
Professor, ph.d.
Gretty Mirdal
Professor, dr.phil.
Bjørn Poulsen
Professor, dr.phil.
Kell Mortensen
Professor, ph.d. (formand)
Kell Mortensen
Professor, ph.d.
(formand)
Niels Engholm
Henriksen
Lektor, ph.d.
Troels Aagaard
Lektor, ph.d.
Jens S. Andersen
Professor, ph.d.
Henrik Balslev
Professor, ph.d.
Benni Winding Hansen
Professor, ph.d.
Lars A. Arge
Professor, centerleder,
ph.d.
Merete Bilde
Professor, ph.d.
Frank Bo Jensen
Lektor, dr.scient
Ole Kirk
Vice President, ph.d.
Daniel Otzen
Professor, ph.d.
Hemin Koyi
Professor, ph.d.
Lone Gram
Professor, ph.d.
Charlotte Fløe
Kristjansen
Professor, ph.d.
Bergfinnur J. Durhuus
Professor, ph.d.
Bestyrelsen
for Det Frie Forskningsråd samler
de fem faglige råd og varetager sammen med de
faglige råd den forskningsfaglige rådgivning.
Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling af
rådets midler mellem de faglige råd og har ikke
selv bevillingskompetence. Bestyrelsen består
af ni anerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Kultur og
Kommunikation
dækker grundlagsskabende
forskning inden for alle grene af kultur, æstetik,
sprog, historie- og erkendelsesfag, herunder
psykologi og pædagogik. Rådets 12 medlemmer
er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-
ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
dækker alle aspekter af forskning rettet mod
grundvidenskabelige spørgsmål inden for
naturvidenskab, datalogi og matematik med et
erkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis
anvendelsesmæssigt sigte. Rådets 15 medlemmer
er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-
ministeren i deres personlige egenskab.
28
ÅRSRAPPORT 2014
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0029.png
Det Frie Forskningsråd |
Samfund og Erhverv
Det Frie Forskningsråd |
Sundhed og Sygdom
Det Frie Forskningsråd |
Teknologi og Produktion
Hans Christian Kongsted
Professor, ph.d. (formand)
Hans Christian
Kongsted
Professor, ph.d.
(formand)
David Dreyer Lassen
Professor, ph.d.
Helge Hvid
Professor, ph.d.
Bente Halkier
Professor,
ph.d.
Lene Holm Pedersen
Professor MSO, ph.d.
Ninna Nyberg Sørensen
Seniorforsker, ph.d.
Jens Blom-Hansen
Professor, ph.d.
(næstformand
1.9. - 31.12.2014)
Helena Skyt Nielsen
Professor, ph.d.
Steen Schaumburg-
Müller
Professor, dr.jur.
Michael Slavensky Dahl
Professor, ph.d.
(næstformand
1.1 - 30.4.2014)
Ole Hammerslev
Professor MSO, ph.d.
(næstformand
1.5 - 31.8.2014)
Lene Hansen
Professor,
ph.d.
Niels Borregaard
Klinisk professor, overlæge, dr.med. (formand)
Niels Borregaard
Klinisk professor, over-
læge, dr.med. (formand)
Jørgen Frøkiær
Professor, overlæge,
dr.med.
(næstformand)
Jens Damsgaard
Mikkelsen
Afdelingslæge, dr.med.
Kaare Christensen
Professor, dr.med.
Marianne Ewertz
Profes-
sor, dr.med.
Torben F. Ørntoft
Pro-
fessor, overlæge, dr.med.
Troels Staehelin Jensen
Professor, overlæge,
dr.med.
Jens Otto Lunde Jør-
gensen
Professor, dr.med.
Lars Vedel Kessing
Klinisk professor, over-
læge, dr.med.
Bente Kiens
Professor, ph.d.
Lars Køber
Professor, overlæge,
dr.med.
Claus Nerlov
Professor, ph.d.
Børge Grønne
Nordestgaard
Klinisk professor, over-
læge, dr.med.
Pernille Rørth
Professor, ph.d.
Niels Frimodt Møller
Professor, overlæge,
dr.med.
Ulrik Gether
Professor, dr.med.
Merete Osler
Professor, overlæge,
dr.med.
Niels Ødum
Professor, dr.med.
Ole Thybo Thomsen
Professor, ph.d. (formand)
Ole Thybo Thomsen
Professor, ph.d.
(formand)
Poul Hyttel
Professor, dr.med.vet
Irini Angelidaki
Professor, ph.d.
Lars Kai Hansen
Profes-
sor, ph.d.
Georgios
Kontogeorgis
Professor, ph.d.
Henriette Giese
Professor, ph.d.
Søren Holdt Jensen
Professor, ph.d.
Karen Angeliki
Krogfelt
Professor, ph.d.
C. Christian Larsen
Un-
derdirektør, lic.scient.
Tine Rask Licht
Professor MSO, ph.d.
Søren Rud Keiding
Professor, dr.scient.
Jesper Henri Hattel
Professor, ph.d.
Jan Oskar Jeppesen
Professor, ph.d.
Jukka Rantanen
Professor, ph.d.
Annemarie Thuri Kri-
stensen
Professor, ph.d.
Jan Kofod Schjørring
Professor, ph.d.
Hanne Riis Nielson
Professor, ph.d.
Philipp Mayer
Professor, ph.d.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi,
sociologi, politologi og retsvidenskab og de
samfundsvidenskabelige aspekter af en række
tværgående temaer. Rådets 12 medlemmer er
anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-
ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
dækker alle aspekter af såvel grundvidenskabelig
som klinisk og samfundsmedicinsk forskning
rettet mod menneskers sundhed og sygdom.
Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskere
og udpeget af uddannelsesministeren i deres
personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
dækker grundlagsskabende forskning inden for
teknologi og produktion, som er motiveret af en
konkret problemstilling eller et klart anvendelses-
mæssigt perspektiv, som er rettet mod løsningen af
denne problemstilling, udvikling af nye teknologier
og nye produktionssystemer eller mod nye måder at
dække samfundets behov på. Rådets 18 medlemmer
er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-
ministeren i deres personlige egenskab.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
29
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594621_0030.png
Det Frie Forskningsråds
årsrapport 2014
Udgivet marts 2015 af:
Det Frie Forskningsråd
Styrelsen for Forskning og Innovation
Indhold, tilrettelæggelse og redaktion:
Grete Kladakis og Jane Benarroch
Design: Kontrapunkt A/S
Fotos: Per Wessel
Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk
Oplag: 3.000
ISBN web: 978-87-93151-41-3
ISBN tryk: 978-87-93151-42-0
ISSN web: 1604-8997
ISSN tryk: 1604-6765
Publikationen udleveres gratis, så længe lager
haves, ved henvendelse til:
Rosendahls – Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: +45 4322 7300
[email protected]
Publikationen kan også hentes på Det Frie
Forskningsråds hjemmeside
ufm.dk/dff
Det Frie Forskningsråd
Styrelsen for Forskning og Innovation
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40
1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
[email protected]
www.ufm.dk