Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 89
Offentligt
1594619_0001.png
Forskning
der nytter
Fem vinkler på
menneskets sundhed
fra Det Frie Forskningsråd
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0002.png
Indhold
3
4
8
10
Forord
Grundforsker knækker biofilmen
Biokemiker spiller skak mod virus
Langtidseffekter af medicin til
ADHD-børn dokumenteres
12
Det grimme nanogræs
der blev til den smarte sensor
14
Antropolog viser vej til
bedre donorrekruttering
Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program
Med Sapere Aude ønsker Det Frie Forskningsråd at udvikle dansk forskning
ved at uddele bevillinger til de dygtigste forskere i Danmark.
Målet er at give de mest talentfulde forskere de bedste betingelser for at gen-
nemføre forskning på højt, internationalt niveau og dermed støtte og fremme
de mest originale ideer i dansk forskning. Samtidig skal Sapere Aude udgøre
et springbræt for den danske forskningselites muligheder for at søge og opnå
bevillinger fra store internationale puljer. Dermed ønsker Det Frie Forsknings-
råd at styrke den kommende forskergeneration og bringe dansk forskning
endnu højere op i den internationale elite.
Hvad betyder Sapere Aude?
Sapere (tryk på første stavelse) betyder at tænke, forstå, reflektere. Imma-
nuel Kant gjorde udtrykket ”Sapere Aude” berømt som et slags slogan for
oplysningstiden: ”Sapere Aude! Habe Mut dich deines eigene Verstandes zu
bedienen.” (1783) Frit oversat betyder det ”Vov at vide! Hav mod til at bruge
din egen forstand.” Der er vægt på den selvstændige brug af fornuften, og at
man skal vove den frie tanke. Ved udelukkende at investere i den frie forskning
opfordrer Det Frie Forskningsråd med Sapere Aude netop de mest talentfulde
forskere i Danmark til at vove sig ud i at afprøve egne nye ideer.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0003.png
Forord
”Nogle
projekter har en direkte
anvendelse, andre er ren
grundforskning.
Fælles for
dem er, at der er tale om
forskning af meget høj
kvalitet,
og at de hviler på
forskernes egne uafhængige
og originale ideer”
Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, professor
D
anske forskere er blandt de
dygtigste i verden. Danmark
har over en årrække øget
kvaliteten i forskningen og
præsterer langt bedre, end
landets størrelse tilsiger. Det kan vi være
stolte af. Men verden omkring os står ikke
stille. Nye voksende økonomier ruster sig
til fremtiden. De investerer massivt i forsk-
ning og arbejder målrettet med opbygning
af talentmassen. Vi kan derfor ikke hvile på
laurbærrene i Danmark. Vi må vedholden-
de have fokus på at spotte og understøtte
vores mest lysende forskningstalenter.
Netop derfor introducerede Det Frie Forsk-
ningsråd i 2010 en ny type bevilling, der fik
navnet Sapere Aude – eller ”vov at vide”.
Programmets formål er at give de allermest
talentfulde forskere i Danmark de bedste
betingelser for at gennemføre forskning
på højt internationalt niveau. Det Frie
Forskningsråd har siden 2010 uddelt 202
bevillinger til Sapere Aude: DFF-Forsker-
talent, 142 bevillinger til Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder og 27 bevillinger til
Sapere Aude: DFF-Topforsker.
At modtage en Sapere Aude-bevilling er no-
get særligt. Ud over de forskningsmæssige
muligheder er det forbundet med stor
prestige i forskningsmiljøerne at kalde sig
Sapere Aude-modtager. Det er noget, der
kan åbne nye døre, og med programmet
ønsker Det Frie Forskningsråd at give mu-
lighed for at fastholde de bedste talenter
i dansk forskning. Sapere Aude-modta-
ger Rikke Louise Meyer formulerer det
sådan: ”Sapere Aude-bevillingen har øget
min forskningsmæssige gennemslagskraft
og været afgørende for, at jeg blev fastansat
på universitetet.”
I hæftet her er fem eksempler på Sapere
Aude-projekter – et fra hvert af de fem
hovedområder repræsenteret ved de fem
faglige råd under Det Frie Forskningsråd.
Der er tale om projekter, der spænder
vidt: Sensorer af ”nanogræs”, menneskets
opfattelse af transplanterede kropsdele,
effekter ved brug af ADHD-medicin, bak-
teriers dannelse af biofilm og bekæmpelse
af medicinresistens.
De fem eksempler har det til fælles, at de
skaber væsentlig viden med betydning for
menneskets sundhed. De illustrerer, hvor-
dan vidt forskellige fagområder – fysik,
antropologi, økonomi, biologi og biokemi
– med hvert sit perspektiv kan gøre os
klogere på, og på længere sigt forhåbent-
ligt forbedre, menneskets sundhed.
Nogle projekter har en direkte anvendel-
se, andre er ren grundforskning. Fælles
for dem er, at der er tale om forskning af
meget høj kvalitet, og at de hviler på for-
skernes egne uafhængige og originale ide-
er. Projekterne er udvalgt blandt mange
ansøgninger fra alle danske forskningsin-
stitutioner, og rådet har inddraget interna-
tional bedømmelse i vurderingsprocessen.
Der er også stærke tværfaglige elementer,
der ofte betyder, at spændende forsknings-
vinkler opstår i mødet mellem forskellige
fagområder og metoder. Et andet forhold,
der går igen, er internationalt samarbej-
de. Som et lille land er dansk forskning
helt afhængig af samarbejder på tværs af
landegrænserne, og vi ved, at internatio-
nalisering gør, at forskningen slår bedre
igennem. De fem projekter i hæftet har
allerede bidraget med vigtig, ny viden på
hvert sit område. Og da projekterne endnu
ikke er afsluttede, kan vi se frem til mange
flere resultater i de nærmeste år. Så hold
roligt øje med de fem forskere fremover.
God læselyst!
3
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0004.png
Lektor i mikrobiologi og nanoscience
Rikke Louise Meyer
Aarhus Universitet, iNANO
– Interdisciplinært Nanoscience Center
Modtager af Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder i 2011
Projekt: Getting stuck:
How Gram positive bacteria form biofilm
Bevilget beløb: 8.637.254 kr.
Projektet hører under
DFF | Natur og Univers
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0005.png
Grundforsker
knækker
biofilmen
Sapere Aude-projekt finder svar på,
hvordan bakterier hæfter sig fast
til overflader i tynde hinder og
danner biofilm. Opdagelserne kan
gøre antibiotikabehandling mere
effektiv, og spild kan undgås i
fødevareproduktionen.
N
år lektor Rikke Louise Meyer fra Aarhus Universitet
går i laboratoriet, er det for at få svar på, hvordan
bakterier hæfter sig til overflader og danner en tynd
hinde af mikroorganismer - en såkaldt biofilm. Den
er nemlig et stort problem, fordi bakterier er tole-
rante over for antibiotika og svære at slå ihjel, når de først er i
en biofilm. For at undgå biofilm må man derfor træde et skridt
tilbage og forsøge at standse de biologiske processer, som fører
til, at filmen dannes. På den måde kan man slippe for biofilm og
f.eks. gøre behandling med antibiotika mere effektiv. Mange føde-
varevirksomheder kan måske også undgå dagligt at bekæmpe
biofilm på deres udstyr, som ellers kan føre til forurening af føde-
varer med f.eks. listeria-bakterier og dermed spild i produktionen.
DNA er bakteriers universallim
Forskere har i lang tid vidst, at der er DNA i biofilm, men det er
først i de senere år blevet klart, at det spiller en afgørende rolle,
når biofilm dannes. Rikke Louise Meyer og hendes forskergrup-
pe har ved en række omfattende forsøg påvist, at bakterier ikke
kan hæfte sig fast og danne biofilm, hvis man fjerner DNA’et. ”Vi
fandt ud af, at det er et generelt fænomen - det gælder alle slags
bakterier og til alle slags overflader. Resultatet er interessant,
fordi det ikke bare er noget, der gælder for en lille gruppe,”
forklarer Rikke Louise Meyer.
Hendes forskning har også vist, at netop DNA er nøglen til,
at nogle genstridige bakterier kan danne biofilm på, hvad
man ellers har anset for verdens bedste anti-bakterielle
5
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0006.png
Cantilevers der med et atomart
kraftmikroskop bruges til at vise
bakteriers cellestruktur og måle deres
evne til at klæbe sig fast til overflader.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0007.png
“De
grundvidenskabelige
projekter er meget vigtige for,
at der
genereres ideer
til
de anvendte projekter.”
overfladebelægninger: En nanometertyk belægning af ”poly-
De grundvidenskabelige projekter er meget vigtige for, at der
mer-børster.” Nogle af Rikke Louise Meyers kollegaer har dog for
genereres ideer til de anvendte projekter.”
nyligt udviklet en forbedret polymerbelægning, som også er mod-
standsdygtig over for DNA. Det kan have stor betydning for in-
Rikke Louise Meyer har med stort udbytte deltaget i mange pro-
fektionsrisikoen, når implantater skal indopereres, hvis sådan en
jekter med private virksomheder, da det skærper hendes fokus på
belægning kan påføres implantatet: ”Sagen er, at der altid kommer
anvendelsen. ”Hvis jeg ikke har dialog med virksomhederne, har
jeg ikke det rigtige billede af, hvad man kan bruge bestemte ting
bakterier ind i såret under en operation, og hvis bakterierne dan-
til, og i hvilken kontekst de kan bruges. Samtidig er det vigtigt, at
ner biofilm på implantatet, kan de ikke behandles med antibiotika.
Vi håber, at polymerbelægningen forsinker biofilm-dannelsen
der er en balance mellem anvendte projekter, hvor man tester
længe nok til, at en forebyggende antibiotikabehandling kan
ideer, og så på den anden side har projekter, hvor man udvikler
udrydde bakterierne.” siger Rikke Louise Meyer. Hun finder
den næste generation af ideer. Hvis jeg ikke havde haft Sapere
resultaterne meget overbevisende: Ӄn af de bakterier, der bruger
Aude-projektet, havde vi f.eks. ikke lavet de grundvidenskabelige
store mængder DNA til at etablere biofilm, er en af dem,
studier om at forstå, hvordan DNA’et virkede.”
der meget hyppigt er årsag til implantatrelaterede infektioner.
Hvis polymerbelægningen virker, som den
Rikke Louise Meyer pointerer, at de grund-
skal, er der chance for at mindske risikoen
videnskabelige projekter har mere åbne
for de akutte infektioner, som kan opstå
projektplaner, hvor man kan forfølge ideer,
Tværfagligt projekt
genererer vigtig viden
efter indoperering af implantater.”
der opstår undervejs: ”Det er det rum, hvor
vi har plads til at give kreativiteten frit spil.”
Sapere Aude-projektet
udføres på
Interdisciplinært Nanossciencecenter
På den måde danner det grundvidenskabe-
Grundforskning fører til anvendt
(iNANO) på Aarhus Universitet, og efter sin
forskning
lige projekt grundlag for andre projekter
ph.d. i mikrobiologi har Rikke Louise Meyer
Rikke Louise Meyer er meget tilfreds med,
med mere direkte anvendelsesmuligheder
arbejdet målrettet på tværvidenskabelig
forskning. Selve projektet er i høj grad
som f.eks. udvikling af lægemidler og for-
at andre forskere kan bruge resultaterne:
også tværfagligt, og forskerholdet har haft
bedring af fødevareproduktion.
”Sapere Aude-projektet er jo ikke et an-
gavn af at arbejde på tværs af faggrænser-
vendt projekt, men et projekt der går ud på
ne mellem biologi, fysik og kemi for at
undersøge alle de elementer, der spiller
at forstå, hvordan bakterier hæfter sig til
sammen, når en bakterie møder en
overflader.
overflade og starter en biofilm.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
7
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0008.png
Biokemiker spiller
skak
mod virus
At bekæmpe virussygdomme som influenza og aids er et kapløb
med tiden. Når lægemiddelindustrien efter års forskning og
udvikling endelig producerer en effektiv medicin, er det som
regel kun et spørgsmål om tid, før medicinen mister sin virkning.
Virusset udvikler resistens mod lægemidlet, og så må forskerne
tilbage til tegnebrættet. Imens har sygdommen frit spil.
Men det vil Kresten Lindorff-Larsen ændre på.
M
ange lægemidler mod virus virker ved, at læ-
med avancerede computermodeller på nye super-computere kan
forskerne forudsige evolutionen og indtænke den, når industrien
gemidlet binder sig fast til et proteinmolekyle,
designer nye lægemidler. ”Så kan vi lave medicin, der ikke alene
der er essentielt for virussets overlevelse. Når
virker mod virus, som det ser ud i dag, men også mod fremtidige,
lægemidlet først har sat sig fast, kan virusset ikke
muterede typer,” siger Kresten Lindorff-Larsen.
længere fungere normalt, og det går til grunde.
Virussets forsvar er mutation - altså ændringer i dets arvemasse.
Med anvendelse for øje
De fleste ændringer vil blot gøre, at virusset tilintetgøres. Men af
og til sker det, at virus efter mutationen stadig kan formere sig,
At Kresten Lindorff-Larsens forskning er lovende, er Det Frie
og at lægemidlet ikke længere kan sætte sig fast. Virusset er så
Forskningsråd ikke ene om at mene. Novo Nordisk Fonden har
blevet resistent over for medicinen, og det langvarige og kostbare
tidligere støttet forskningen i udviklingen af computermodellerne
arbejde med at udvikle ny medicin kan begynde forfra - alt imens
med en stor bevilling. Ved at kombinere den viden, der er opstået
patienterne dør af sygdommen. Eksempelvis er flere medicintyper
gennem de to bevillinger, blev det muligt at lave et meget elegant
mod influenza i dag uvirksomme på grund af resistensudvikling,
projekt, hvor teoretisk modellering og laboratorieeksperimen-
og aids-patienter skal tage blandinger af
ter understøtter hinanden. Den innovative
flere forskellige slags medicin for at undgå
forskning, der finder sted i nært samarbejde
Forskningsledelse
resistensudvikling. Da antallet af dødsfald
med bl.a. en israelsk forskergruppe, er for-
Kresten Lindorff-Larsen har ansat tre
løbet godt, men grænserne for det mulige
på grund af influenza skal tælles i hundred-
ph.d.-studerende
på projektet: en dansker,
tusinder på verdensplan, er det i sig selv et
presses til det yderste. ”Forskning er at lave
en portugiser og en østriger. Det er helt
stort problem. For ikke at snakke om risi-
ting, som man dårligt nok tror vil virke, for
bevidst, at han på den måde blander
forskellige nationaliteter. ”Det er godt at hive
koen for en ny, verdensomspændende in-
hvis vi var sikre på succes, ville det knap
ny viden ind udefra, og i øvrigt også godt
fluenzaepidemi i stil med den spanske syge,
nok være forskning. Men hvis vi knokler
for det sociale miljø på laboratoriet,” siger
der i årene efter 1. verdenskrig dræbte flere
hen imod det, er der en mulighed for succes.
Kresten Lindorff-Larsen. ”Jeg prøver generelt
at ansætte folk i min gruppe, der hver især
procent af jordens befolkning.
Og selv om det ikke skulle gå præcist, som
har forskellige ekspertiser, så de kan lære af
vi håber, vil vi stadig have lært en masse,
hinanden. Så lader jeg dem tale sammen og
som nok skal komme forskningen, læge-
Skakspil med virus som modstander
finde ud af ting, uden at jeg skal detailstyre
det hele. Sådan får de plads til at udvikle sig
Kresten Lindorff-Larsen er ved at udvik-
middelindustrien og befolkningen til gode,”
som forskere. Det er bedre, at der bliver lavet
le en metode, så medicinalindustrien kan
siger Kresten Lindorff-Larsen med stor en-
lidt mindre af det, som jeg siger, der skal
være et skridt foran virusset i stedet for
tusiasme. Med en baggrund som forsker
laves, når de studerende til gengæld får
mulighed for at prøve ting af og gøre sig
altid at halte bag efter mutationerne: ”Det
i et amerikansk firma har han altid fokus
erfaringer med selv at styre deres egne
er som et skakspil, hvor virus laver et træk,
på de potentielle anvendelsesmuligheder
projekter. I det store billede kommer der
og så laver forskerne et træk. Hvis vi kan
af sin forskning.” Det motiverer både mig
mere god forskning ud af det, og de
ph.d.-studerende bliver mere afklarede
tænke et par ekstra træk frem, så er meget
selv og mine studerende, at der i sidste ende
med hensyn til, om de ønsker at blive på
vundet,” siger forskeren. Ved at kombinere
er mulighed for, at der kommer noget med
universitetet eller hellere vil ud i industrien
praktisk relevans ud af det,” slutter han af.
viden om virussets opbygning og funktion
bagefter,” slår Kresten Lindorff-Larsen fast.
8
FORSKNING DER NYTTER
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0009.png
Lektor i biokemi Kresten Lindorff-Larsen
Københavns Universitet, Biologisk Institut
Modtager af Sapere Aude:
DFF-forskningsleder i 2012
Projekt: Predicting Resistance Mutations
Bevilget beløb: 6.696.261 kr.
Projektet hører under DFF | Sundhed og Sygdom
“Det
er som et skakspil,
hvor
virus laver et
træk, og så laver
forskerne et træk.
Hvis vi kan tænke et
par ekstra træk frem,
så er meget vundet.”
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0010.png
Professor i økonomi Marianne Simonsen
Aarhus Universitet, Økonomisk Institut
Modtager af Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder i 2010
Projekt: Attention-Deficit/Hyperactivity-
Disorder and Human Capital:
the Lives of Individuals, Peers and Families
Bevilget beløb: 5.590.873 kr.
Projektet hører under
DFF | Samfund og Erhverv
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0011.png
Langtidseffekter af
medicin
til ADHD-børn
dokumenteres
Et tværfagligt projekt mellem økonomer og læger viser, at hvis børn med
ADHD får medicin, kommer de ikke så ofte på hospitalet og har senere i
livet færre interaktioner med politiet. En tidlig indsats mod lidelsen kan
spare patienterne for mange problemer og samfundet for store udgifter.
M
ed sin Sapere Aude: DFF-Forskningslederbevil-
ling har professor Marianne Simonsen i spidsen
for en gruppe danske og udenlandske økonomer
og læger undersøgt, hvilken betydning det har
for børn med diagnosen ADHD og deres omgi-
velser, at de får medicin. Forskningen viser, at børn med ADHD
får færre hospitalsbesøg, og der er mindre sandsynlighed for,
at de senere i livet kommer i kontakt med politiet, hvis de får
medicin på grund af deres ADHD-diagnose. En vigtig viden for
alle implicerede.
ADHD, kan man bedre tage forholdsregler. På samme måde med
klasselæreren, der skal inkludere et barn med ADHD. Her skal
man også have fokus på de andre børns trivsel og kunnen og al-
lokere passende ressourcer,” siger Marianne Simonsen og poin-
terer samtidig, at der findes andre behandlingsformer for ADHD,
hvis effekt ikke har indgået i projektet.
Effekter på det lange sigt
Forskerne er nået frem til resultaterne ved at udnytte registerdata,
der giver mulighed for at følge de samme børn fra fødslen og hele
livet. For at afdække effekterne af medicinsk behandling har de
gjort brug af to såkaldt kvasi-eksperimentelle metoder. Den ene
ADHD rammer mange flere end patienten selv
metode udnytter, at børnene kan følges over tid, så man kan sam-
Som en ekstra nyskabende dimension har Marianne Simonsen
menligne antallet af ulykker, før barnet behandles, med antallet
også undersøgt, hvilken betydning et barn med ADHD kan have
af ulykker efter barnet behandles. Bagefter sammenlignes udvik-
for omgivelserne, både med og uden medicinering. Det er kun
gjort i meget begrænset omfang tidligere. Økonomiprofessoren
lingen i ulykker med den tilsvarende udvikling for børn med
og hendes forskningsteam dokumenterer, at ældre søskende kla-
ADHD, der ikke behandles. Den anden metode udnytter, at læger
rer sig dårligere i skolen, når deres mindre søskende har ADHD.
i forskelligt omfang anvender farmakologisk behandling, og at der
Også barnets klassekammerater får dårligere resultater, og for-
er tilfældighed i, hvilken læge et barn med ADHD møder. To børn
ældre har sågar større risiko for at blive skilt, hvis de har et barn,
med ADHD i samme sværhedsgrad kan derfor få forskellig be-
der diagnosticeres med ADHD.
handling, alene fordi de møder to forskellige typer læger. På den
måde kan man sammenligne udfald for børn, der møder forskel-
Det er vigtig viden, når der skal tages stilling til, om et barn med
lige typer behandlinger. ”En af styrkerne ved vores projekt er, at
diagnosen ADHD skal have medicin eller ej. ”Resultaterne om-
vi kan udtale os om effekter af medicinering på længere sigt, fordi
der ikke er frafald fra registrene,” forklarer
kring effekten af medicin er vigtig, bl.a.
Marianne Simonsen.
fordi der er væsentlige bivirkninger for nog-
Bevilling fører til forsknings-
le ved at tage medicinen. Derfor skal man
baseret undervisning
kun gøre det, hvis den forventede gevinst
Projektet viser, at en tidlig indsats mod
er tilstrækkelig stor. Både den enkelte pa-
Et vigtigt
udkomme af bevillingen er, at
ADHD har positive effekter for barnet se-
Marianne Simonsen har kunnet bruge
tient og forældrene fortjener at have den
nere i livet og dermed potentielt kan spare
eksempler fra projektet og derfor i høj grad
samfundet for store udgifter. Blandt andre
viden. Men også læger, der udskriver me-
levere forskningsbaseret undervisning på
dicinen, og politikere, der f.eks. fastsætter
forældre, læger, lærere og beslutningstager-
universitetet. ”Jeg bruger meget ofte mine
egne eksempler i undervisningen. Det er min
regler for tilskud, bør vide, om der er en
ne kan inddrage den viden, når beslutninger
oplevelse, at de studerende synes, at det er
gavnlig effekt eller ej. Hvis man ved, at hele
om det enkelte ADHD-ramte barn skal træf-
rigtig spændende, for så kan de jo mærke mig
familien er mere sårbar, hvis et barn har
fes, eller større retningslinjer fastlægges.
og se, hvad man kan bruge metoderne til.”
11
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0012.png
Professor i mikro- og nanoteknologi
Anja Boisen
Danmarks Tekniske Universitet,
Institut for Mikro- og Nanoteknologi
Modtager af Sapere Aude:
DFF-Topforsker i 2012
Projekt: NAPLAS- NAnoPLAsmonic
Sensors - from fundamentals to
on-demand molecular detection
Bevilget beløb: 11.476.800 kr.
Projektet hører under
DFF | Teknologi og Produktion
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0013.png
Det grimme nanogræs
der blev til
den smarte
sensor
Professor Anja Boisen fra Danmarks Tekniske Universitet benytter sin
Sapere Aude: DFF-Topforskerbevilling til at udvikle ”nanogræs”. Det skal for
eksempel bruges til i samarbejde med industrielle partnere at opspore det
stærkt giftige stof PCB i byggeaffald samt at hjælpe patienter med cystisk
fibrose til at diagnosticere farlige lungeinfektioner. Og i modsætning til
nuværende metoder bliver det nemt, billigt og ikke mindst hurtigt.
H
istorien om Anja Boisens nanogræs minder lidt om
laboratorier og ikke mindst kostbar ventetid, hvor patienters tilstand
eventyret om den grimme ælling. Grundstoffet sili-
forværres eller produktionen i en virksomhed standses. Der vil derfor
cium kan fremstilles i skiver, der ligner en cd. Ski-
være store gevinster ved at kunne få svaret med det samme. Og det
er kort fortalt endemålet med Anja Boisens projekt.
verne kan man så komme ind i en ætsemaskine, som
normalt vil lave en fin, glat overflade. ”Men hvis man
nu skubber lidt til den ætseproces, så bliver ætsningen ujævn, og
Industriel interesse
overfladen får en struktur, der minder om en græsplæne, bare i
Projektet kombinerer grundforskning i nanogræssets struktur
miniformat. Desuden bliver overfladen helt sort, og det er jo no-
og funktion med anvendt forskning. I samarbejde med firmaer-
get, man normalt ikke vil have – det er jo
ne Golder Associates og Hansa Fine Chemi-
grimt,” griner professoren. Det viser sig
cals arbejder Anja Boisens gruppe på at
Mange veje til succes
imidlertid, at hvis man kommer et meget
kunne opspore det stærkt giftige stof PCB i
bygningsaffald. En anden anvendelsesmu-
tyndt (og derfor billigt) lag guld oven på det-
Ofte starter de dygtigste forskere
med
te nanogræs, får det nogle helt specielle op-
lighed gruppen arbejder med, er identifika-
bevillinger fra Det Frie Forskningsråd
til at udvikle de grundlæggende ideer
tiske egenskaber. Fanges blot nogle få mo-
tion af farlige bakterier i lungerne på pa-
for senere at få midler fra Danmarks
lekyler af et stof, man leder efter, på
tienter med cystisk fibrose. I dag benyttes
Grundforskningsfond, Innovationsfonden
nanogræsset, vil man ved at lyse på det med
en besværlig og ubehagelig prøvetagning fra
eller internationale fonde afhængigt af
projektets karakter. Virkeligheden er
en laser kunne identificere det. Når laserly-
patienternes svælg – hvis gruppens metode
imidlertid mere kompleks, og i dette
set rammer stoffet på nanogræsset, sender
lykkes, vil patienterne kunne nøjes med at
tilfælde er ideen med nanogræs som
det nemlig et unikt ”fingeraftryk” tilbage,
ånde på nanogræsset, hvorefter svaret
sensor opstået via en bevilling fra det
daværende Strategiske Forskningsråd
som med det rette udstyr kan aflæses og gen-
straks kommer.
og altså forfinet og videreudviklet ved
kendes. Man har med andre ord en sensor.
hjælp af midler fra Det Frie Forskningsråd.
Den er hurtig og billig at fremstille, og så kan
Nanogræs til salg
”Jeg synes, det er fantastisk, at der er
mulighed for at prøve ting af og finde
den opspore selv meget små mængder af det
I tilgift har Anja Boisen været med til at stifte
ud af, om det virker og hvordan. Det er
stof, man leder efter.
firmaet Silmeco, der producerer og sælger
nysgerrigheden, der driver værket. Vi skal
nanogræsset til andre forskere rundt om i
jo ikke nødvendigvis stå med et færdigt,
kommercielt produkt i den anden ende,
verden, for der er flere og flere, der fatter in-
Sensor med mange muligheder
så vi har mulighed for at lade projektet
Og sensorer er der et stort behov for. Det kan
teresse for det: ”Selv om det måske var lidt
udvikle sig i andre retninger, hvis nye
for eksempel være til at finde giftstoffer i vores
fristende at holde det for sig selv og publicere
ideer opstår undervejs”, siger Anja Boisen,
der pointerer, at de forskellige fonde og
omgivelser, bakterier i patienter eller uønskede
en hel masse, er det jo alligevel meget bedre
bevillingstyper supplerer hinanden,
at få det ud til andre og se, hvad de kan få ud
mikroorganismer i industriel produktion. Nor-
så der ikke opstår uhensigtsmæssige
af det,” siger Anja Boisen afslutningsvist.
malt kræver det prøvetagning, indsendelse til
pauser i finansieringen.
13
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0014.png
Antropolog viser vej
til bedre donorrekruttering
Sapere Aude-projekt giver svar på, hvad der motiverer danskerne til at donere
blod, organer og kropsdele. Det gør det muligt for sundhedsfagligt personale og
beslutningstagere at tænke i nye løsninger, når man rekrutterer donorer til gavn
for både sygdomsbehandling og medicinsk forskning.
F
remskridt inden for sygdomsbehandling og medicinsk
forskning kræver adgang til kroppe. Hidtil har fokus
som regel kun været på, hvordan man får fat i krops-
delene, og hvordan man får flere af dem. Antropolog
Klaus Høyer fra Københavns Universitet undrede sig
over, om det var det rette fokus. ”For måske kunne vi komme til
at modarbejde målet med at få flere organer, hvis vi kommer til
at gøre nogle ting, der ikke har legitimitet i befolkningen. Derfor
er vi nødt til at begynde med at forstå, hvad der giver legitimitet
og bagefter på en helt anden måde forstå konsekvenserne af po-
litiske handlingsplaner, og det kan også give nye løsninger,” for-
klarer han.
Formodet samtykke skræmmer folk væk
Et eksempel fra projektet er, at det har været foreslået, at der skal
indføres formodet samtykke for at få flere organer til donation.
Det betyder, at alle borgere i princippet betragtes som organdono-
rer. Hvis man ikke vil give sine organer væk, skal man selv tilken-
degive sin modstand og melde sig fra. Klaus Høyer og hans kolleger
har interviewet helt almindelige borgere om deres holdning til
organdonation og døden og spurgt, hvad de mener om formodet
samtykke. Og det viste sig, at hvis det bliver indført, vil nogle af de
mest fremme fortalere for organdonation melde sig fra orgando-
nation. Det er omgærdet med meget høj legitimitet at donere sine
organer, men det er helt centralt for donorerne, at donation er et
aktivt tilvalg. Det giver for mange en følelse af, at de har kontrol
over, hvad der sker med deres krop, når de dør. Samme resultat
blev bekræftet i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. For-
modet samtykke vil derfor kunne få den stik modsatte effekt af det
umiddelbart forventelige og potentielt undergrave legitimiteten.
Hjælp til Bloddonorerne i Danmark
Klaus Høyer fortæller, at bloddonorsystemet
i Danmark ofte fremhæves som et fantastisk
system, fordi vi har så mange frivillige do-
norer. Det er en fortælling om, at donorerne
giver blod af et godt hjerte for at redde andre
menneskers liv. Men rent faktisk er der reg-
ler, der gør, at dele af blodet bliver solgt til
et schweizisk firma til plasmaproduktion.
Med en baggrund inden for humaniora og samfundsvidenskab er
Klaus Høyer og hans kolleger trænet i at gå bag ordene på de
umiddelbare svar på, hvorfor det giver mening for mennesker at
donere blod, organer eller kropsdele. ”Dermed kan vi nå til mere
nuancerede svar, der har en større robusthed,” siger han. Konkret
har forskergruppen gennemført en serie
interview med både donorer, modtagere og
sundhedspersonale og udforsket de politik-
Sapere Aude bidrager
til talentudviklingen
ker, der regulerer bl.a. donation, og hvor-
dan de omsættes til praksis. På den måde
Forskeruddannelse er et vigtigt formål
med
Sapere Aude-projekterne, så de kan bidrage til
har de sammenholdt konkrete aktørers
vækstlaget og talentudviklingen i dansk
interesser med de rammer og intentioner,
forskning. Som en del af Klaus Høyers projekt
der findes i lovgivningen. Ud af denne
er der uddannet to ph.d.’ere og en postdoc.
grundforskning er der kommet flere meget
direkte anvendelige resultater.
14
FORSKNING DER NYTTER
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0015.png
“Det
er slående, at
donorerne siger, at de
ville blive rasende, hvis
de pludselig opdagede,
at deres blod blev solgt.
Når man så forklarer
dem hvorfor, og at
det blandt andet
er på grund af
sikkerhed, synes
de, at det lyder
fornuftigt!”
Professor i medicinske videnskabs- og
teknologistudier Klaus Lindgaard Høyer
Københavns Universitet,
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Modtager af Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder i 2011
Projekt: Body and Person:
Governing Exchange in 21st Century Biomedicine
Bevilget beløb: 8.542.816 kr.
Projektet hører under DFF | Kultur og Kommunikation
Det skyldes en kombination af EU-regler og en vurdering af sik-
kerheden ved produktionen. I 1980’erne blev omkring 90 dan-
skere med blødersygdom HIV-smittede, efter de havde modtaget
HIV-inficeret blod, og siden har sikkerheden været helt central.
Imidlertid kunne salget af blodet potentielt være en bombe under
bloddonorsystemet, da det står i modstrid til fortællingen om den
frivillige gave, og det kunne skabe store overskrifter i pressen og
true systemet.
Som en del af projektet fortalte bloddonorer, hvorfor det giver
mening for dem at give blod: ”Det er slående, at donorerne siger,
at de ville blive rasende, hvis de pludselig opdagede, at deres blod
blev solgt. Når man så forklarer dem hvorfor, og at det blandt
andet er på grund af sikkerhed, synes de, at det lyder fornuftigt!”
Den viden gik Klaus Høyer til Bloddonorerne i Danmark med.
De fandt ud af, at hvis man hænger plakater på tappestederne,
der beskriver, hvad der sker med blodet, er der faktisk ingen, der
reagerer mod det, men risikoen for store overskrifter kan undgås,
fordi blodets rejse er kendt for donorkorpset.
I det hele taget har projektet ført til flere samarbejder med sund-
hedsfagligt personale, og Klaus Høyer og hans kolleger deltager
for eksempel på kurser og temadage i Dansk Center for Organ-
donation og bidrager med at udvikle materiale og videofilm for
at give de sundhedsprofessionelle nye måder at fortolke deres
egne dilemmaer med nogle af de nye teknologier, de bruger.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 20/1-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget
1594619_0016.png
Det Frie Forskningsråds primære formål er at støtte og fremme originale ideer
og initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet omkring 500 bevillinger til
forskningsinitiativer for et samlet beløb på ca. 1,2 milliard kroner. Bevillingerne
gives til konkrete tidsbegrænsede projekter. Rådets midler udbydes i fri national
konkurrence uden tematiske eller faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet er
det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.
Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie, forskerinitierede
forskning i Danmark. Det sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning,
som rådet yder til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen.
Rådet er desuden i løbende dialog med væsentlige interessenter for at sikre,
at dansk forskning kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.
Det Frie Forskningsråd
Forskning der nytter
Fem vinkler på menneskets sundhed
fra Det Frie Forskningsråd
Udgivet oktober 2015 af:
Det Frie Forskningsråd
Styrelsen for Forskning og Innovation
Tilrettelæggelse:
Grete Kladakis, Vibeke Grønvall Kristensen,
Allan Hegelund og Tina Varberg
Design: Kontrapunkt A/S
Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk
Oplag: 750 stk.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40
1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
[email protected]
Læs mere om
Det Frie Forskningsråd
www.detfrieforskningsraad.dk