Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1594553_0001.png
Notat
Modtager(e):
UFU
Bilag 1: Udvikling af de sundhedsfaglige professionsbachelor-
uddannelser
Dette notat indeholder en overordnet beskrivelse af afrapporteringerne fra de ni
monofaglige udviklingsgrupper.
Materialet er i sit fulde omfang offentliggjort på
http://sundhed2016.dk/eksempel-
side/
, hvor også de øvrige centrale dokumenter i projektet er samlet.
Gennemgående har der i udviklingsarbejdet været fokus på:
Stærk professionsfaglighed
Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen
(fokus på generiske kompetencer)
Styrket tværfagligt/-professionelt samarbejde og tværsektorielt
forløb
Læring gennem klinik/praktik
Styrket kobling mellem teori og praktik
Styrkede kliniske / praktiske handlekompetencer
Forskningsaktiviteter som læringselementer, herunder øget
inddragelse af forskningsresultater i uddannelserne.
Disse punkter uddybes nedenfor.
Stærk professionsfaglighed
Alle grupper har arbejdet med fokus på egen professionsfaglighed. Gennemgående
begreber vedr. en stærk professionsfaglighed knytter sig til:
involvering og samspil med borger/patient og pårørende
at lede patientforløb, faglig praksis mv.
at kommunikere situationsbestemt
at omsætte viden, formidle og undervise
at medvirke til forsknings- og udviklingsarbejde.
Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen
(fokus på generiske kompetencer)
Alle udviklingsgrupper har specifikt forholdt sig til fem generiske kompetencer,
som Styregruppen har udpeget. Disse er indarbejdet i de formulerede mål for læ-
ringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) og er dermed i hver uddannelse
omsat til en faglig relevant kontekst. De fem generiske kompetencer er:
1. At have viden om sundhedsvæsenets samlede virkemåde og centrale
udviklingstendenser.
21. januar 2016
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
3404 2012
Sagsbehandler
Susanne Bomholt Andersen
Tel.
72317862
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
14/020159-172
Side
1/3
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 88: Orientering om udvikling af de sundhedsvidenskabelige professionsbacheloreuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1594553_0002.png
2. At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelte borger eller
patients behov, forudsætninger og ressourcer og inddrage patienten og på-
rørende i behandling og pleje.
3. At kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og
faglige rammer i sundhedssystemet i både specialiserede og
tværprofessionelle teams samt have kompetencer inden for ledelse,
koordination og ud- vikling.
4. At kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte borgers
/ patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer.
5. At kunne agere refleksivt og selvstændigt, herunder at kunne handle i et
rum, der er præget af forskellige interesser (etiske, økonomiske, politiske
og professionsmæssige) og kunne afveje vidensformer (evidens/forskning,
erfaring, borgerens/patientens/brugerens viden)
Herudover har grupperne haft mulighed for at beskrive yderligere generiske
kompetencer. Eksempelvis er der peget på:
- at kunne inddrage patienter, pårørende og civilsamfundets sociale netværk
som en supplerende ressource i patientforløb.
- at kunne medvirke til at fremme innovation ift. nye sundhedsteknologier
og – service som en del af egen professionelle praksis
- at kunne medvirke til at udvikle sundhedsteknologier, der støtter raske og
patienter i indsatsen med egen sundhed og sygdom.
Styrket tværfagligt/-professionelt samarbejde og tværsektorielt forløb
Alle udviklingsgrupper har udarbejdet forslag til indhold af de tværprofessionelle og
tværsektorielle elementer og placering i uddannelsesforløbet. Her peges på, at
simulation vil kunne indgå som metode til at styrke dette samarbejde.
Grupperne har som en del af arbejdet peget på, hvilke uddannelser det kunne være
relevant at samarbejde med. Grupperne peger i overvejende grad på de øvrige
sundhedsuddannelser, der indgår i udviklingsprojektet samt f.eks. lærer-, pædagog-
og socialrådgiveruddannelsen. Derudover peger flere på uddannelserne til social- og
sundhedsassistent, medicin, sundhedsplejerske, fysik, farmaceut, politi med videre.
Læring gennem klinik/praktik
Grupperne henviser her i vid udstrækning til beskrivelsen af mål for læringsudbytte
(kompetencer). Der er stor variation mellem indholdet i disse kompetencer – og
afspejler dermed også forskellene mellem professionerne.
Gennemgående begreber er bl.a.
- selvstændigt tilrettelægge, udføre, formidle, koordinere og lede
- selvstændig og reflekteret opgavevaretagelse
- tilpasse sig nye situationer og være innovativ i løsning og beslutningstag-
ning
- observere, analysere og handle etisk.
Styrket kobling mellem teori og praktik
Der peges på, at simulation kan anvendes som én blandt flere metoder til at styrke
koblingen mellem teori og praktik/ klinik. Grupperne har arbejdet ud fra
forskellige definitioner af simulation, der alle peger i samme retning:
Side
2/3
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 88: Orientering om udvikling af de sundhedsvidenskabelige professionsbacheloreuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1594553_0003.png
-
-
-
Simulation er en læringssituation, der efterligner hele eller dele af en virke-
lig situation, så den studerende oplever situationen som troværdig og
realistisk f.eks. gennem rollespil.
Den studerende skal gennem anvendelse af viden, handling og refleksion
opøve teoretiske forståelse og sammenhæng.
Simulerede læringssituationer kan facilitere læring med muligheder for
gentagelse, feedback, evaluering og refleksion.
Styrkede kliniske / praktiske handlekompetencer
Dette adresseres bl.a. gennem målrettet anvendelse af simulation som en metode
til at styrke koblingen mellem teori og praktik. Derudover beskrives tydelige mål
for læringsudbytte i form af færdigheder.
Forskningsaktiviteter som læringselementer, herunder øget
inddragelse af forskningsresultater i uddannelserne.
Som en del af den teoretiske uddannelse peges på følgende:
- forskningsmetode
- analyse af forskningslitteratur
- integration af forskningsprincipper i den evidensbaserede praksis.
Derudover peger flere af grupperne på bachelorprojektet, der har afsæt i konkrete
og praksisbaserede udviklings- og forskningsemner.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
3/3