UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 77: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 udvikling af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

20. januar 2016

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Uddan-

nelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 12. januar 2016 vedr. udvikling af Ph.d.-

rådet for Uddannelsesforskning.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Ref.-nr.

16/002077-01

Esben Lunde Larsen

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 77: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 udvikling af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål H:

”Kan ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil udvikle Ph.d.-rådet for Ud-

dannelsesforskning på baggrund af den seneste evaluering foretaget af Nordisk

Institut for Studier i Innovation, Forskning og Uddannelse (NIFU), og kan ministe-

ren oplyse, hvornår det nye Ph.d.-råd udpeges, og om ministeren har planer om at

ændre på sammensætning, sekretariatsbetjening m.v.?”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for muligheden for at redegøre for mine over-

vejelser om dette område. Det har jeg set frem til.

Det er regeringens udgangspunkt, at professionsforskningen i højere grad skal bi-

drage til at forbedre praksis og til at understøtte et fagligt løft i folkeskolen. Her

tænker jeg ikke mindst på at bryde læsekoden for de elever, som har udfordringer

her.

Helt overordnet ser jeg udfordringer for uddannelsesforskningen i Danmark. Det er

blandt andet dokumenteret i kortlægningen og anbefalingerne fra Forum for ud-

dannelsesforskning fra 2014.

Rapporten viser, at uddannelsesforskning overordnet set bedrives på 16 forskellige

institutioner, herunder fem universiteter, syv professionshøjskoler samt andre

institutioner som fx KORA og EVA.

På de enkelte universiteter er uddannelsesforskningen tilsvarende fordelt på flere

forskellige institutter.

Det peger for mig at se på et behov for samarbejde, arbejdsdeling og specialisering.

Rapporten viser også, at langt størstedelen af publikationerne udgives på dansk.

Kun 13 procent udgives på engelsk. Det kan tyde på, at der mangler internationalt

udsyn.

I forhold til brugen af kvantitative og kvalitative forskningsmetoder er der en over-

vægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Overvægten af kvalitative metoder

er især fremtrædende på professionshøjskolerne.

Endelig er der to grundlæggende udfordringer i forhold til forskningens indhold.

For det første er der brug for mere forskning i temaer som fagdidaktik og konkrete

undervisnings- og læringsstrategier, som den enkelte lærer kan anvende i sit dagli-

ge arbejde.

For det andet er det nødvendigt i højere grad at inddrage aftagerne i formuleringen

af forskningsprojekterne. Allerede ved tilrettelæggelsen af forskningsprojekterne

skal der indtænkes formidling og dialog med praksis. Målet er, at forskningen i

højere grad får en anvendelses- eller handlingsorienteret karakter.

Som I kan høre, mener jeg, at der er nok at tage fat på. Men I ved jo også, at de

udfordringer har eksisteret længe, fordi der ikke umiddelbart er en nem og hurtig

løsning på dem. Derfor vil jeg tage mig tid til at overveje, hvordan jeg vil gribe pro-

blemstillingen an. Men det vil helt sikkert være et område, som vi vil få lejlighed til

at drøfte igen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 77: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 udvikling af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

Når det er nødvendigt at drøfte det igen, så er det også fordi, vi anvender en betrag-

telig sum penge på uddannelsesforskning. Der er alt for lidt af denne forskning,

som indoptages i uddannelserne. Det er en selvstændig udfordring.

Evalueringen af Ph.d.-rådet

Formålet med Ph.d.-rådet er som bekendt at styrke uddannelsesforskning rettet

mod folkeskolen og at højne uddannelsesniveauet på professionshøjskolerne.

Det sker gennem ph.d.-uddannelse og opbygning af forskningskapacitet inden for

alment og fagligt didaktiske områder samt pædagogiske områder med fokus på

folkeskolen.

I forbindelse med etableringen af Ph.d.-rådet blev det besluttet, at initiativet skulle

evalueres efter tre år. Evalueringen blev foretaget af Nordisk Institut for Studier i

Innovation, Forskning og Uddannelse og blev offentliggjort oktober 2015.

Evalueringen af Ph.d.-rådet viser overordnet, at rådet lever op til sit formål.

Evalueringen viser, at de bevilgede ph.d.-projekter generelt holder et højt fagligt

niveau, samt at forudsætningerne med hensyn til forskningstemaer og praksisnær-

hed generelt stemmer overens med formålet, som det blev defineret i Globalise-

ringsaftalen for 2011-2012.

Evalueringen peger på, at Ph.d.-rådet er velfungerende, og at rådet foretager gode

vurderinger ved udvælgelsen af kvalificerede ansøgninger.

Men evalueringen viser også, at der er behov for at justere indsatsen på nogle om-

råder.

Som opfølgning på evalueringen vil jeg derfor tage en række initiativer – under

følgende overskrifter:

Øget relevans i valg af forskningstemaer

Et af de områder, som evalueringen peger på, er relevansen af forskningstemaer.

Derfor vil jeg iværksætte et arbejde, der skal afdække, hvordan det oprindelige afta-

lepapir fra Globaliseringsaftalen – hvor udvalgsformanden var en uddannelsespoli-

tisk spiller på området – hvordan dette papir, som danner grundlag for Ph.d.-

rådets arbejde, i højere grad kan tilpasses intentionerne med folkeskolereformen

mv.

Derudover vil jeg sammen med ministeren for børn, undervisning og ligestilling

invitere folkeskolens parter, universiteter, professionshøjskoler samt formanden

for Ph.d.-rådet til en drøftelse af, hvilke temaer og forskningsfelter der er behov for

forskning inden for.

Kobling mellem forskning, uddannelse og folkeskolens praksis

Det overordnede formål med Ph.d.-rådets virke er at medvirke til at forbedre ud-

byttet for alle elever i folkeskolen.

Det forudsætter, at indsigter og resultater fra projekterne også finder vej til de rele-

vante brugere.

For at styrke kobling mellem forskning, uddannelse og folkeskolens praksis vil jeg

overveje, hvordan opgaver knyttet til samarbejde og videnoverførsel i forbindelse

med ph.d.-projekterne kan indgå i et eventuelt justeret aftalepapir for Ph.d.-rådets

arbejde.

Side

3/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 77: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 udvikling af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

Nogle kan måske huske debatten om, hvorvidt DPU’s uddannelsesudbud er rele-

vant og tilstrækkeligt, der blandt andet fører tilbage til, hvilke kurser kommunerne

efterspørger. Det er samme problemstilling her: hvis der ikke efterspørges prak-

sisnær forskning af kommunerne, så er vi lige vidt.

Mere kvantitativ metode i ph.d.-projekterne

Som nævnt viser evalueringen, at ph.d.-projekterne har en klar overrepræsentation

af kvalitative forskningsdesigns.

Forskningsmetoden bestemmes jo i vis udstrækning af forskningsemnet. Men i

mange tilfælde vil uddannelsesforskningen blive styrket, hvis kvalitative og kvanti-

tative metoder kombineres i projekterne.

Både så stipendiaterne kan gennemføre egne kvantitative studier og for at ruste

dem til at kunne tolke resultater fra kvantitative undersøgelser.

Derfor vil jeg undersøge mulighederne for, at flere ansøgninger også vil bygger på

kvantitative forskningsdesigns.

Konsortiekonstruktionen

Projekterne i regi af Ph.d.-rådet bygger på et obligatorisk samarbejde i konsortier.

Konsortierne skal bestå af mindst én professionshøjskole og et universitet.

Det fremgår af evalueringen, at samarbejdet generelt fungerer godt, men at ansøg-

ningsprocessen og den dobbelte tilknytning til både et universitet og en professi-

onshøjskole kan opleves som krævende for stipendiaten.

Jeg har derfor taget initiativ til, at ministeriet går i dialog med Ph.d.-rådet, univer-

siteter og professionshøjskoler om, hvordan samarbejdet i konsortierne kan gøres

mere gnidningsfrit.

Her er vi inde og berøre en udfordring: At samarbejdet mellem universiteter og

professionshøjskoler ikke er problemfrit: Hvem har serveretten?

Kurser for de Ph.d.-studerende

Det fremgår af evalueringen, at relevansen af kurserne for de ph.d.-studerende med

fordel kan styrkes.

Derfor har jeg bedt ministeriet om at se på det nuværende udbud af ph.d.-kurser og

undersøge muligheden for at styrke og samle udbuddet af ph.d.-kurser på grund-

skoleområdet nærmere.

Internationale bedømmelser

Endelig vil jeg nævne, at den internationale bedømmelse af ansøgningerne ifølge

evalueringen generelt set fungerer godt, og det internationale bedømmelseskorps

vurderes som velkvalificeret. Men evalueringen viser også, at bedømmelserne kan

variere både i form, indhold og konklusion.

Ministeriet vil derfor gå i dialog med Ph.d.-rådet med henblik på eventuelle mulig-

heder for at forbedre de eksterne bedømmelser.

Sammensætning af Ph.d.-rådet

I samrådsspørgsmålet spørges til, hvornår det nye Ph.d.-råd udpeges. Jeg går ud

fra, at der refereres til udpegning af formand og øvrige medlemmer til rådet med

virkning fra den 1. oktober 2015.

Generelt gælder det, at rådets formand udpeges af uddannelses og forskningsmini-

steren. Rådets ti øvrige medlemmer udpeges også af ministeren, men efter indstil-

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 77: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 udvikling af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, fra uddannelses- og forskningsministeren

linger fra relevante organisationer. Der er ikke ændret på sammensætningen af de

indstillende organisationer.

Jeg har genudpeget professor Jens Rasmussen som formand for rådet.

Hvad angår rådets øvrige medlemmer, er der to ny-udpegninger: Prorektor Ale-

xander von Oettingen fra UCSYD, som jeg har udpeget efter indstilling af Danske

Professionshøjskoler, og lektor Carola Aili fra Lunds Universitet, som er indstillet

af Det Frie Forskningsråd.

Derudover har der været seks genudpegninger blandt rådsmedlemmerne. Genud-

pegningerne er alle sket efter ønske fra de indstillende organisationer. For så vidt

angår de to sidste medlemmer, så udløber deres udpegningsperiode først i 2018.

Kriterierne for udpegningen har været de indstillede kandidaters kvalifikationer, de

indstillingsberettigede institutioners egen prioritering, hensyn til lov om ligestilling

af kvinder og mænd samt en balance mellem kontinuitet og fornyelse i rådet.

Placeringen af Ph.d.-rådets sekretariat på Aarhus Universitet

Endelig spørges der til, hvorvidt jeg vil ændre på Ph.d.-rådets sekretariat. Jeg kan

oplyse, at sekretariatsbetjeningen af rådet forsat varetages af Aarhus Universitet.

Evalueringen af Ph.d.-rådet har vist, at denne placering ikke giver anledning til

bekymring i forhold til særbehandling af nogle uddannelsesforskningsmiljøer frem-

for andre.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5