Den 4. okt. 2015
Fra: Jørgen Frøkiær
Kære Christine Antorini,
Som formand og næstformand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), der er en del af
Det Frie Forskningsråd, tillader vi os at skrive til dig i din egenskab af Formand for Folketingets
Forskningspolitiske Udvalg i anledning af de meget voldsomme besparelser, som forskningen
udsættes for med regeringens finanslovsforslag for 2016.
Planerne er fra næste år at reducere Det Frie Forskningsråds samlede budget med lidt mere end 30%
fra ca. 1,189 mia kr i 2015 til ca. 804 mio kr i 2016. Det Frie Forskningsråds midler er afgørende
for, at mange dygtige danske forskere kan udføre forskning på et højt international plan, og derfor
vil en så voldsom besparelse have massive konsekvenser og truer med at ødelægge ’fødekæden’ i
dansk forskning.
Som repræsentanter for FSS finder vi det meget vigtigt at fremhæve den sundhedsvidenskabelige
forskning og især den kliniske patientnære forskning på landets hospitaler, hvor adgang til at søge
frie uafhængige forskningsmidler er vigtig for at nyudvikle og forbedre undersøgelses- og
behandlingsmetoder helt uafhængigt af kommercielle interesser.
Ikke desto mindre, vil budgettet
for FSS næste år være beskåret til under 200 millioner kr. pr. år – et beløb der skal dække
den samlede uafhængige frie forskning inden for sundhed og sygdom i Danmark.
Dette et skræmmende lavt beløb. Til sammenligning har vi set på tallene for National Institutes of
Health, som står for den offentligt finansierede medicinske forskning i USA, og for de tilsvarende
tal til medicinsk forskning i Sverige og Schweiz. I USA uddeles 24 mia $ til uafhængig forskning.
Det svarer til ca. 75 mio $/ mio indbyggere.
USA bruger således tæt på 15 gange mere pr.
indbygger af sine skattekroner på fri sundhedsvidenskabelig forskning end Danmark.
Schweiz bruger ca. 5 gange mere, og Sverige ca. dobbelt så meget på fri
sundhedsvidenskabelig forskning end Danmark.
Og stadig er der en forventning om, at danske universiteter og hospitaler skal være med i
verdenseliten.
Heldigvis har vi i Danmark en række store fonde, der har valgt at anvende en stor del af deres
midler til at støtte dansk forskning herunder ikke mindst forskning inden for sundhed og
sygdom.
Disse midler er imidlertid så store, at de nu langt overgår de beløb som staten
afsætter til samme formål og med 30% besparelse fra næste år bliver dette endnu mere
udtalt.
Lundbeckfonden uddelte f.eks. i
2014 474
mio kr til dansk forskning (heraf størstedelen til
sundhedsvidenskabelig forskning). Novo Nordisk Fonden uddeler ca. 500-550 mio kr pr år (dette
inkluderer endda ikke de nye store forskningscentre). Og interesseorganisationen Kræftens
Bekæmpelse støttede forskningen i 2014 med ikke mindre end 404 mio kr..
Igen - det er jo
fantastisk positivt – men at statens allokering – og dermed de helt uafhængige midler - reelt
kun udgør en meget lille del (<10-15%) af den samlede støtte til den frie
sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark er en uheldig udvikling, som vi finder meget
bekymrende.