Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering til Uddannelses- og Forskningsudvalget
I forlængelse af besvarelse af UFU spørgsmål 54 og 55 (alm. del) og samråd den 15.
december 2015 om udpegning af medlemmer til Udvalgene vedrørende Videnska-
belig Uredelighed skal jeg orientere udvalget om, at jeg i dag har skrevet til stats-
ministeren om udpegning af medlemmer til Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredelighed i januar 2016.
Jeg har orienteret statsministeren om, at jeg har forstået, at Praksisudvalget ved
Københavns Universitet den 11. december 2015 er anmodet om at vurdere, om min
ph.d.-afhandling lever op til god videnskabelig skik. Det står på nuværende tids-
punkt ikke står klart, hvornår Praksisudvalget vil have afsluttet sagen om afhand-
lingen, eller hvad Praksisudvalget når frem til.
Da det imidlertid ikke kan afvises, at en sag vedrørende min ph.d.-afhandling på et
tidspunkt vil kunne blive anmeldt til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Urede-
lighed, har jeg anbefalet statsministeren, at ansvaret for relevante forhold vedrø-
rende udpegningen af medlemmer til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Urede-
lighed i januar 2016 i givet fald overføres til en anden minister.
Jeg skal samtidig over for udvalget præcisere formuleringen i afsnit 4 i besvarelsen
af spørgsmål 54 (alm. del). Afsnittet skulle have været formuleret således: ”Jeg har
endnu ikke medvirket ved udpegning af de medlemmer til Udvalgene vedrørende
Videnskabelig Uredelighed, som spørgsmålet vedrører.”
Det bemærkes i den forbindelse for god ordens skyld, at jeg tidligere har genudpe-
get et medlem til Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for kultur- og
samfundsvidenskabelig forskning for perioden 1. november 2015 til 31. oktober
2017 samt udpeget en suppleant til Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed
for natur-, teknologi- og produktionsvidenskabelig forskning for perioden 1. no-
vember 2015 til 31. oktober 2019.
18. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/034820-01
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1