UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015

Forord

Siden sommer har vi haft en god og sund debat om de offentlige forskningsinveste-

ringer. Debatten viser, at forskning og innovation er vigtigt for rigtig mange men-

nesker i det danske samfund.

Status er, at vi trods efterårets besparelser stadig investerer rigtig mange penge i

offentlig forskning i Danmark. Regeringen prioriterer grundforskning såvel som

anvendelsesorienteret og udfordringsdrevet forskning, og det er regeringens mål, at

investeringerne i offentlig finansieret forskning skal være på mindst 1 procent af

BNP.

I 2016 investerer det offentlige 1,01 procent af BNP i offentligt finansieret forsk-

ning. Det svarer til 20,6 mia. kr. Det er en rigtig stor investering og en investering,

som skal komme os alle til gavn.

Forskningen kommer bl.a. i spil i samfundet via forskningsbaserede uddannelser

og via direkte samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomhe-

der.

Til trods for at dansk forskning er af meget høj kvalitet, skal vi blive bedre til at

omsætte forskningens gennembrud til nye løsninger, produkter og tjenesteydelser.

For det tjener ikke noget formål at producere viden, hvis ingen har adgang til den.

Det handler grundlæggende om at skabe et bedre samspil mellem den offentlige

forskning og det omkringliggende samfund.

Dette års redegørelse har derfor fokus på samspillet mellem erhvervsliv og offentlig

forskning med et særligt regionalt sigte. Den offentlige forskningsindsats skal imø-

dekomme erhvervslivets behov for ny viden og derved understøtte regeringens

målsætning om at skabe vækst og flere private job i hele Danmark.

Danske virksomheder skal have adgang til både ny viden og kompetencer, og det

samlede forsknings- og innovationssystem skal være gearet til at understøtte viden-

samarbejde mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, uan-

set hvor i landet de befinder sig.

Det er mit ønske, at redegørelsen kan bidrage til, at vi får en diskussion af, hvordan

vi fremadrettet skaber de bedste vilkår for forskning og udvikling i hele Danmark.

Esben Lunde Larsen

Side

1/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Indledning

Forskning er en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Offentlig

forskning skaber grundlag for høj kvalitet i uddannelserne og giver adgang til ny

viden, som gør det muligt at løse samfundsudfordringer.

Forskningsbaseret uddannelse sikrer, at studerende får adgang til den nyeste vi-

den, som de bringer i anvendelse, når de efterfølgende kommer ud på arbejdsmar-

kedet. Der er en klar sammenhæng mellem medarbejderes kompetencer og virk-

somheders evne til at udvikle og omsætte viden til innovationer - og dermed virk-

somhedernes evne til at skabe vækst og arbejdspladser.

Resultaterne af den offentlige forskningsindsats kommer også ud i samfundet via

samarbejde mellem universiteter og virksomheder, kommercialisering mv. og bi-

drager derigennem til udvikling i såvel den offentlige sektor som i erhvervslivet.

Danmark har et godt udgangspunkt for forskning og innovation. Dansk forskning

er generelt af høj international kvalitet, og danske forskere hører til verdenseliten.

Danmark klarer sig også godt på innovationsområdet. Ifølge Innovation Union

Scoreboard fra 2015, som sammenligner EU-landenes innovationsevne, ligger

Danmark således nummer to i EU, kun overgået af Sverige.

Samtidig internationaliseres forskning og innovation stadig mere, og mange lande

intensiverer deres forsknings- og innovationsindsats. Som et lille land er det derfor

vigtigt, at Danmark opretholder en stærk position for at være en attraktiv partner

for virksomheder og videninstitutioner i en global kontekst. I den sammenhæng er

det ikke alene investeringernes størrelse, der har betydning, men også vores evne

til at omdanne forskningsbaseret viden til innovative produkter og processer, spin-

off virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser.

Dette års redegørelse gør status over forskning og innovation i Danmark og giver et

overblik over indsatsområderne i forsknings- og innovationspolitikken. Som et

særligt tema sættes der fokus på samspillet mellem erhvervsliv og offentlig forsk-

ning med et særligt regionalt sigte.

Boks 1. Redegørelsens ti vigtigste resultater

Fakta om forskning og innovation i Danmark



Dansk erhvervsliv investerede 36,3 mia. kr. i forskning og udvikling i 2014 og købte herudover for 11,9

mia. kr. i udlandet. Andelen af innovative virksomheder var 44,2 procent i 2014.

Erhvervslivets forskning og udvikling er koncentreret omkring København og til dels Aarhus, mens innova-

tionsaktiviteten er mere ligeligt fordelt over hele Danmark.

De offentlige forskningsbevillinger udgør godt 20,6 mia. kr. i 2016. Det forventes derfor, at Danmark vil

blive ved med at være et af de lande i OECD, der har det største offentlige forskningsbudget som andel af

BNP.



Dansk forskning modtog 2,3 mia. kr. i bevillinger fra private og almene fonde i 2013. Det er en fordobling

siden 2007.

Danske virksomheder og videninstitutioner har modtaget over 2,2 mia. kr. fra EU’s forskningsprogram,

Horizon 2020. Det svarer til 2,57 procent af de samlede midler udmøntet de seneste to år.

Nye forsknings- og innovationspolitiske indsatser



Danmarks Innovationsfond skal understøtte forskning og innovation i hele landet og gives derfor bedre

mulighed for en stærkere regional forankring gennem en fysisk tilstedeværelse.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

2/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren



Med en ny landdistriktsvækstpilotordning bliver det muligt for virksomheder i landdistriktskommuner at

få 2-årig støtte til at ansætte højtuddannede til gennemførelse af et konkret innovationsprojekt.

For at styrke videnbroen mellem videninstitutioner og virksomheder genforhandles universiteternes

udviklingskontrakter og for første gang aftales udviklingskontrakter med GTS-institutterne.

Der lanceres en ny dansk roadmap for forskningsinfrastruktur, der både præsenterer vision og strategiske

sigtelinjer for området og et katalog over de mest perspektivrige forslag til forskningsinfrastrukturer.

For første gang udarbejdes en lov om regulering af danske aktiviteter i rummet. Regeringen vil i foråret

2016 lancere en strategi for samarbejdet mellem danske myndigheder, der udnytter rum- og satellitdata.

2. Forskning, udvikling og innovation i Danmark

Danmark er et af de lande, som rangerer højest i internationale sammenligninger,

når det kommer til investeringer i forskning og udvikling. De samlede investeringer

i forskning og udvikling i Danmark var 57,2 mia. kr. i 2013, som er det seneste til-

gængelige år med regnskabstal. Heraf kom cirka 2/3 fra erhvervslivet, mens de

resterende 1/3 kom fra offentlige investeringer.

I 2016 vil der være en nedgang i de

statslige investeringer i forskning og udvikling på 1,4 mia. kr. Trods nedgangen

forventes Danmark at fastholde sin position som et af de lande i OECD, der foreta-

ger de største offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP.

Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation

I 2014 investerede erhvervslivet 36,3 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark,

svarende til 1,89 procent af BNP. De seneste år er erhvervslivets investeringer i

forskning og udvikling stagneret, og som andel af vores samlede økonomi (procent

af BNP) har der været tendens til faldende investeringer.

Virksomhederne har dog fastholdt et relativt højt investeringsniveau i Danmark, og

de har samtidigt øget deres køb af forskning og udvikling fra udenlandske virksom-

heder og videninstitutioner markant fra 9,1 mia. kr. i 2009 til 11,9 mia. kr. i 2014.

Det kan tages som et udtryk for, at virksomhederne opsøger den viden, de har brug

for, uafhængigt af hvor i verden den findes.

Cirka 75 procent af investeringerne i forskning og udvikling foretages af store virk-

somheder med over 250 ansatte, mens de små og mellemstore virksomheder står

for resten af investeringerne.

Cirka 60 procent af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling foretages

af industrisektoren, som de senere år har intensiveret forsknings- og udviklings-

indsatsen markant. Lægemiddelindustrien står alene for godt 20 procent af inve-

steringerne. Stigningen i industrivirksomhedernes investeringer i forskning og

udvikling har været så markant, at de i 2013 udgør tæt ved halvdelen af industriens

samlede kapitalinvesteringer (bygninger, maskiner, IT-udstyr, intellektuelle ret-

tigheder mv.). Det er en markant stigning fra godt en fjerdedel i 2008.

Virksomheder inden for finansiering og forsikring foretager cirka 10 procent af

investeringerne i forskning og udvikling og har ligeledes intensiveret forsknings- og

udviklingsindsatsen de senere år. Erhvervsservice og information og kommunikati-

on, der tilsammen står for godt en fjerdedel af investeringerne, har de senere år

haft en nedgang i deres forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

3/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Andelen af innovative virksomheder har ligget på et stabilt niveau siden 2011. I

2014 er 44,2 procent af virksomhederne innovative.

Udover investeringer i egen forskning og udvikling og køb af forskning og udvikling

findes der blandt virksomhederne også andre kilder til innovation, f.eks. test og

tilpasning af nye produkter i samarbejde med kunder og leverandører.

Offentlige investeringer i forskning og udvikling

I 2016 er de offentlige investeringer i forskning og udvikling på 20,6 mia. kroner,

svarende til 1,01 procent af BNP, jf. tabel 1. Det er nedgang på 1,4 mia. kr. eller

knap 7 procent i forhold til 2015. Danmark vil – trods nedgangen – være et af de

lande i OECD, der har det største offentlige forskningsbudget i procent af BNP.

abel 1. Oversigt over det offentlige forskningsbudget i 2016, i mio. kr.

2016

Statsligt forskningsbudget

Basismidler til videregående uddannelsesinstitutioner, sektor-

forskningsinstitutter mv.

Danmarks Innovationsfond

Det Frie Forskningsråd

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Bidrag til internationale programmer

Bidrag til ESS

Den Nationale Pulje til forskningsinfrastruktur

Øvrige forskningsmidler på Uddannelses- og Forskningsministe-

riets område

Forskningsmidler på øvrige ministerområder, herunder udvik-

lings- og demonstrationsprogrammer samt Markedsmodnings-

fonden

Øvrigt offentlige forskningsbudget

Kommuner og regioner

EU's forskningsprogrammer

Danmarks Grundforskningsfond

Nordisk ministerråd

Det offentlige forskningsbudget i alt

15.323

9.036

1.218

922

320

302

215

468

2.766

5.217

2.978

1.604

576

20.540

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Note: Tallene er foreløbige, da den endelige Finanslov for 2016 endnu ikke er vedtaget. Derfor er det

samlede offentlige forskningsbudget for 2015 ikke endeligt konsolideret.

Bidrag til f.eks. Det Europæiske

Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Synkrotronstrålingsfacilitet (ESRF) mv. Kilde: Finanslovs-

forslaget for 2016 samt Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2016.

De offentlige forskningsbevillinger udmøntes via basis- og konkurrenceudsatte

midler. Den største andel af forskningsbevillingerne, 67 procent

iii

, fordeles som

basismidler til universiteterne. Universiteterne har til opgave at omsætte midlerne

til langsigtede investeringer i forskning- og udvikling og kapacitetsopbygning til

gavn for samfundet.

De konkurrenceudsatte midler, som udmøntes i regi af bl.a. Danmarks Innovati-

onsfond, Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond, kan søges af

universiteter og virksomheder, og skal bidrage til at løfte kvalitet og sikre, at de

bedste talenter får gode vilkår for at arbejde med såvel forskning som innovation.

Side

4/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Forskningsmidlerne på de øvrige ministerområder anvendes blandt andet til udvik-

lings- og demonstrationsprogrammerne, Markedsmodningsfonden og den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening, der via aftalerne mellem universiteterne og

ministerierne skal bidrage til at styrke videngrundlag for politikudvikling og regu-

lering af erhvervsudviklingen og medvirke til at opretholde stærke videnmiljøer.

Kommuner og regioner

Kommunerne og regionerne investerer samlet 3,0 mia. kr. i forsknings- og udvik-

ling i 2016, hvilket er lidt over 40 procent mere end for ti år siden.

Regionerne

forsker og udvikler primært inden for sundhed via universitetshospitalerne og of-

test i samarbejde med universiteter og virksomheder, særligt i forbindelse med

kliniske forsøg. Derudover støtter regionerne erhvervsudviklingsaktiviteter, der

kan fremme samspil mellem forskning og erhvervsliv regionalt. Kommunerne ind-

går desuden i stigende grad i forsknings- og udviklingssamarbejder med andre

offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Private og almene fondes investeringer i offentlig forskning og udvikling

I 2013 modtog dansk forskning godt 2,3 mia. kr. i bevillinger fra private og almene

fonde. Der er sket en fordobling i disse aktørers bevillinger i forskning og udvikling

fra 2007 til 2013.

Samtidig er der en forventning om, at de private fonde og for-

eningers uddelinger vil fortsætte med at stige i de kommende år.

Europæiske investeringer i Danmark

EU har verdens største forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020. Pro-

grammet gælder for årene 2014 til 2020 og har et samlet budget på 560 mia. kr.,

der skal bevilges til forskere, virksomheder, iværksættere, organisationer, regioner

m.fl. I løbet af programmets to første år hjemtog danske videninstitutioner og virk-

somheder 2,57 procent af de udmøntede midler, svarende til 2,2 mia. kr.

Programmet er opdelt i tre søjler med hvert sit fokus. Der er et højt dansk hjemtag i

søjlerne

Videnskabelig Topkvalitet,

hvor Danmark hjemtager 2,83 pct. til støtte for

blandt andet excellent forskning, forskermobilitet og fremspirende teknologier,

samt

Samfundsudfordringerne,

hvor Danmark hjemtager 3,47 pct. til støtte for

forskning og innovation inden for udpegede samfundsudfordringer. Fra søjlen

Industrielt Lederskab

er der hjemtaget 1,39 pct. til anvendelsesorienteret forskning

og innovation, der hurtigere kan omsættes til teknologier og produkter. De kom-

mende år forventes de årlige budgetter for Horizon 2020 at være stigende, og i så

fald vil udgangspunktet for hjemtag af midler til Danmark forbedres.

3. Samspil mellem erhvervsliv og offentlig forskning

Forsknings- og innovationssystemet skal bidrage til at sikre de bedste forudsætnin-

ger og rammer for forskning, udvikling og innovation og styrke samspillet mellem

erhvervslivet og den offentlig forskning i hele Danmark.

Dette kapitel går i dybden med de dele af forsknings- og innovationssystemet, der

har et særligt fokus på at sikre et bedre samspil mellem erhvervsliv og den offentli-

ge forskning – både nationalt og regionalt – og som understøtter virksomhedernes

vækst og udviklingspotentiale. Efterfølgende analyseres virksomhedernes deltagel-

se i forsknings- og innovationssystemet på tværs af landsdelene.

Side

5/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

3.1 Et forsknings- og innovationssystem for hele Danmark

Forsknings- og innovationssystemet understøtter den basale forskning og bidrager

til at omsætte mere forskning til innovation og øge samspillet mellem de offentlige

forskningsinstitutioner og det omgivne samfund.

Forsknings- og innovationssystemets virkemidler består af forskellige typer af sam-

spil mellem virksomheder og videninstitutioner. De omfatter store flerårige forsk-

nings- og udviklingsprojekter og uddannelse af ph.d.er, såvel som mindre indsat-

ser, som omfatter rådgivning, sparring og matchmaking. Virkemidlerne spænder

over grundforskning, strategisk forskning, til udvikling, demonstration og mar-

kedsmodning, jf. figur 1.

Figur 1: De statslige forsknings- og innovationsfinansierende aktører

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Analyser af virksomhedernes adfærd i forsknings- og innovationssystemet viser, at

de typisk starter ved Væksthusene eller regionale programmer, når de benytter

mere end et virkemiddel.

De regionale aktører tilbyder virksomhederne informa-

tion, vejledning og rådgivning, som kan være med til at kvalificere deres efter-

spørgsel og anvendelse af andre virkemidler, såsom klyngeorganisationer og inno-

vationsnetværk. De nationale virkemidler er dermed også ofte flergangsbrugernes

andet eller tredje møde med forsknings- og innovationssystemet.

vii

Virkemidlerne skal udgøre et sammenhængende system, hvor regionale og nationa-

le indsatser supplerer hinanden. Det skal være gennemskueligt for virksomheder

og andre brugere, hvilke virkemidler der er relevante for dem.

Vækstguiden.dk bidrager til at skabe overblik for den enkelte virksomhed. Samtidig

har de godkendte teknologiske service-institutter (GTS-institutter) til opgave, via

deres innovationsagenter, at opsøge små og mellemstore virksomheder over hele

landet for at tilbyde et innovationstjek. Innovationsagenterne kan dermed rådgive

de besøgte virksomheder om, hvordan de kan komme videre med deres innovati-

onsprojekter og henvise til relevante institutioner og finansieringsmuligheder i hele

forskning- og innovationssystemet.

Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet med deltagelse af ministerier, regioner og fonde, der løbende skal bidrage til

at forenkle de nationale og regionale virkemidler og gøre det nemmere for virk-

Side

6/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

somheder at navigere i forsknings- og innovationssystemet. Forenklinger, effektivi-

seringer og strømlining af systemet er med til at skabe klarhed for virksomhederne

og styrke både værdien og effekten af den offentlige forsknings- og innovationsind-

sats.

Regionale vækstfora og Væksthusene

Regionernes vækstfora arbejder for at styrke den regionale erhvervsudvikling med

afsæt i de enkelte regioners særlige forudsætninger og behov. Det sker blandt andet

ved at tilbyde regionale erhvervsstøtteordninger med midler fra EU’s strukturfonde

samt regionens midler til erhvervsudvikling. De regionale vækstfora understøtter

for eksempel innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner,

øget innovation i små og mellemstore virksomheder gennem stærke klyngeorgani-

sationer, vejledning og undervisning til iværksættere, og at flere højtuddannede

kommer ud i små og mellemstore virksomheder.

På en række områder er der et tæt samarbejde mellem de statslige og de regionale

aktører. For eksempel har parterne i fællesskab med en række andre aktører etab-

leret EU-DK-support, som er et nationalt rådgivernetværk, der skal understøtte, at

det bliver lettere for virksomheder, forskere og andre aktører at ansøge EU’s forsk-

nings- og innovationsprogrammer. Derudover er en række nationale aktører – som

for eksempel GTS-institutter, universiteter mv. – operatør på en række af de pro-

grammer, som de regionale vækstfora udbyder.

Herudover finansierer kommunerne basisindsatsen i Væksthusene, der fungerer

som kontaktpunkt for vækstiværksættere og vækstvirksomheder, der kan søge

hjælp til innovation og finansiering. Væksthusene formidler også adgang til virke-

midler finansieret af for eksempel de regionale vækstfora og hjælper de virksomhe-

der videre, der har brug for at finde ekspertise og programmer, som udbydes på

nationalt plan.

Innovationsinfrastruktur

På nationalt plan er der etableret en innovationsinfrastruktur. Innovationsinfra-

strukturen består af GTS-institutterne, innovationsmiljøerne og innovationsnet-

værkene og er kendetegnet ved ikke at være regionalt afgrænsende, men erhvervs-

og brancheorienteret.

•

GTS-institutter:

De ni GTS-institutter producerer og formidler anvendelses-

orienteret og teknologisk viden til dansk erhvervsliv, herunder især til små og

mellemstore virksomheder. GTS-institutterne deltager i mange regionale net-

værksaktiviteter, ligesom de har et omfattende udbud af uddannelses- og op-

kvalificeringsaktiviteter, der bredt udbydes til interesserede i hele landet.

Innovationsnetværk:

22 innovationsnetværk skal sikre virksomheders adgang

til et netværk af andre virksomheder samt relevante videninstitutioner og

myndigheder inden for samme branche. Netværkene igangsætter endvidere

innovationsprojekter blandt netværkenes parter over hele landet.

Innovationsmiljøer:

Innovationsmiljøerne skal tilføre innovative iværksættere

risikovillig kapital og professionel rådgivning. Innovationsmiljøerne har ho-

vedkontorer i hver sin del af landet, men er for de flestes vedkommende re-

præsenteret med kontorer i flere byer. Hensigten er at sikre en stærk regional

Side

7/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

•

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

forankring samtidig med, at der er indbyrdes konkurrence, så der sikres valg-

frihed for innovative iværksættere.

Danmarks Innovationsfond

Den største udbyder af projektmidler til erhvervsrettet forskning og innovation er

Danmarks Innovationsfond. I Innovationsfondens strategi ”Vækst og beskæftigelse

gennem Innovationsfonden”, offentliggjort i januar 2015, opererer fonden med tre

typer af virkemidler til at fremme samspillet mellem virksomheder og offentlig

forskning:

1) Store projekter, som er samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner

og virksomheder til mere end 5 mio. kr.,

2) InnoBooster, som støtter små og mellemstore virksomheder, iværksæt-

tere og forskere med kommercielt lovende projektideer med op til 5 mio.

kr., og

3) Talenter, som støtter erhvervsrettede forskningsprojekter på ph.d.- og

postdoc-niveau og Iværksætterpilot, som hjælper nyuddannede dimitten-

der til at gå iværksættervejen.

Innovationsfonden er forpligtet til at etablere en tæt kobling til den regionale ind-

sats og sikre en regional tilstedeværelse. I Innovationsfondens strategi sigter fon-

den på at være let tilgængelig for ansøgere og øvrige interessenter, herunder at

samarbejde med de regionale væksthuse, regioner, innovationsmiljøer og GTS-

institutter om regional tilstedeværelse og kontakt til små og mellemstore virksom-

heder.

Uddannelses- og forskningsinstitutioner

Universiteterne er en væsentlig aktør i forsknings- og innovationssystemet. Univer-

siteterne står for langt størstedelen af den offentlige forskning og udvikling. Uni-

versiteterne har i høj grad et nationalt og internationalt udsyn i forhold til deres

uddannelser, forskning og samarbejdsrelationer. Samtidig er de bevidste om deres

regionale og lokale forankring, ansvar og betydning for deres nærområder.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier spiller ligeledes en vigtig rolle i forhold

til at sikre et bedre samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner – her-

under også på det regionale niveau. Uddannelserne er praksisnære og typisk udvik-

let i tæt samspil med det omkringliggende erhvervsliv. Institutionernes placering

over hele landet skal dermed være med til at sikre uddannelsesmuligheder og kom-

petenceløft i hele Danmark.

Uddannelse er en hel afgørende kilde til spredning af viden som kan øge og forbed-

re innovation i virksomhederne. Undersøgelser har vist, at medarbejdere med en

videregående uddannelse fremmer innovation i virksomhederne og øger produkti-

viteten.

Udviklings- og demonstrationsprogrammerne

De statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer

viii

støtter forsknings- og

udviklingsprojekter inden for prioriterede områder, såsom energi, miljø og fødeva-

rer. UDP’erne forbereder eller direkte understøtter udvikling eller demonstration af

et bestemt produkt, teknologi eller en service i praksis. Programmerne bidrager til

samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder.

Side

8/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Markedsmodningsfonden

Markedsmodningsfonden tager over, hvor forsknings-, udviklings- og demonstrati-

onsprogrammerne slipper. Fonden understøtter virksomhedernes færdigudvikling

og markedsintroduktion af nye innovative produkter og bidrager derved til at inve-

steringerne i forskning og udvikling bliver omsat til nye, salgbare produkter og

dermed øget omsætning, eksport og beskæftigelse i hele Danmark. Fonden hjælper

virksomheder med at overkomme eventuelle markedsbarrierer f.eks. gennem med-

finansiering af test og tilpasning af virksomhedernes innovative prototyper eller

ved at stille garanti, der giver køberen af et nyt innovativt produkt tryghed.

Virksomhedernes deltagelse i forsknings- og innovationssystemet

Virksomheder fra hele Danmark deltager i det nationale forsknings- og innovati-

onssystem og indgår dermed i vidensamarbejder med andre virksomheder, univer-

siteter, GTS-institutter mv.

I 2014 havde cirka 17.000 virksomheder kontakt til GTS-institutterne, universite-

terne havde cirka 3.000 samarbejdsaftaler med virksomheder, og 2.000 virksom-

heder deltog i Innovationsfondens virkemidler, innovationsnetværkene, innovati-

onsmiljøerne eller EU’s rammeprogrammer.

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation foregår i hele landet, men med

forskellig intensitet. Der er en relativ stor koncentration af forskningsaktive virk-

somheder i og omkring København og Aarhus. De innovative virksomheder er mere

ligeligt lokaliseret i hele Danmark, jf. tabel 2.

Tabel 2. FoU-aktive og innovative virksomheder samt FoU-investeringer i 2014 fordelt på

landsdel, i procent

Andel innovative

virksomheder

2014

Region Hovedstaden

Byen København

Københavnsomegn

Nordsjælland

Region Sjælland

Østsjælland

Vest og Sydsjælland

Region Syddanmark

Fyn

Sydjylland

Region Midtjylland

Østjylland

Vestjylland

Region Nordjylland

Danmark

Nordjylland

Gennemsnit

51,5%

45,1%

46,2%

44,5%

48,4%

41,2%

42,7%

48,2%

34,6%

44,4%

45,7%

Andel FoU-aktive

virksomheder

2014

23,0%

17,5%

22,2%

18,2%

13,3%

18,3%

15,6%

20,5%

11,1%

15,1%

18,5%

Andel FoU-

investeringer

2014

21,9%

38,3%

8,1%

3,1%

0,5%

2,1%

9,5%

9,0%

7,5%

2,0%

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Note

Københavnsomegn er inkl. Bornholm

Som det fremgår, er 20 procent af virksomheder i København og omegn FoU-

aktive, men hvis der ses på størrelsen af virksomhedernes investeringer i forskning

og udvikling, så er der en væsentlig koncentration omkring hovedstaden, idet virk-

somhederne her foretager 60 procent af de samlede private investeringer i forsk-

ning og udvikling.

Side

9/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Der er regionale forskelle på, hvilken type virkemiddel virksomhederne deltager i.

Det er især virksomheder i Region Hovedstaden, og til dels Østjylland, som delta-

ger i store projekter og internationale programmer. De virksomheder, som deltager

i innovationsnetværk og små projekter, er mere ligeligt lokaliseret i hele Danmark,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Virksomhedsdeltagelsen i forsknings- og innovationssystemet fordelt på program-

mer og landsdele i 2014.

Internationale

programmer

Bornholm

Byen København

Københavns omegn

Nordsjælland

Østsjælland

Vest- og Sydsjælland

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

21%

19%

10%

26%

Store

projekter

22%

23%

11%

12%

Små

projekter

14%

12%

22%

11%

Netværk

19%

13%

16%

10%

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation,

InnovationDanmark databasen.

N=2.000

Note: Internationale programmer: Artikel 185, Bilaterale strategiske forskningssamarbejder, ERAnet,

EUopSTART og Horizon 2020, Netværk: Innovationsnetværk, Små projekter: InnoBooster, Videnku-

pon, Videnpilot og Innovationsagenter og Store projekter: Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologi-

fonden, ErhvervsPhD og samfundspartnerskaber. GTS-institutternes kundedatabase indgår ikke i Inno-

vationDanmark databasen.

Når virksomhedernes anvendelse af forsknings- og innovationssystemet er forskel-

lig på tværs af landsdelene, er det et udtryk for, at efterspørgsel efter viden og kom-

petencer varierer, og at der er behov for et differentieret forsknings- og innovati-

onssystem, som imødekommer virksomhedernes specifikke behov.

4. Forsknings- og innovationspolitiske indsatsområder

Dansk forskning og innovation skal være på et højt internationalt niveau. Derfor

fastholder regeringen, at investeringerne i forskning og udvikling skal udgøre

mindst 1 procent af BNP. Det er i internationale sammenhæng et ambitiøst investe-

ringsniveau.

Inden for den nuværende ramme skal midlerne prioriteres, så de understøtter dan-

ske styrkepositioner og erhvervslivets behov.

Arbejdet fordeler sig på de følgende overordnede indsatsområder, som beskrives i

nedenstående:

•

Forskere og forskningsmiljøer

•

Infrastruktur

Side

10/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

•

Nyttiggørelse

Internationalisering

Åbenhed

Forskere og forskningsmiljøer

Regeringen ønsker, at danske forskere og forskningsmiljøer skal være i den abso-

lutte topklasse. Særligt på områder, som matcher erhvervslivets behov. Forskning

af høj international kvalitet er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan have

videntunge arbejdspladser og et innovativt erhvervsliv.

Vi skal derfor have et forskningsrådssystem, som udbyder forskningsmidler i fri

konkurrence for at sikre, at midlerne går til den absolut bedste forskning. Vi skal

tiltrække og fastholde de bedste forskere i den internationale konkurrence om

forskningstalenterne, og vi skal turde satse på eliten for at få det maksimale ud af

de største talenter inden for forskning. For at opnå det, skal vi hente inspiration fra

og samarbejde med nogle af verdens førende universiteter.

I 2015 er der eksempelvis indgået en samarbejdsaftale med Massachusetts Institute

og Technology (MIT). Aftalen vil give danske ph.d.-studerende og postdocs inden

for biologi, bioteknologi, kemi og det farmaceutiske område adgang til et af verdens

førende forskningsmiljøer. MIT er også anerkendt som en institution, der i meget

høj grad har formået at kombinere grundforskning på allerhøjeste internationale

niveau med kommercialisering og entreprenørskab. Aftalen betyder, at cirka ti

danske ph.d.-studerende og postdocs årligt kan tilbringe henholdsvis seks og tolv

måneder på MIT.

Danmarks Grundforskningsfond har i 2015 iværksat seks nye Niels Bohr professo-

rater med det formål at øge internationaliseringen af danske forskningsmiljøer

med førsteklasseforskere fra udlandet. Programmet har også gjort det muligt at

”kalde” enestående danske forskere hjem, der ellers har valgt en karriere i udlan-

det. Der er afsat i alt 167 mio. kr. til seks professorater over en femårig periode.

Endvidere bevilgede Det Frie Forskningsråd i 2014 postdoc-stipendier til 342 af de

bedste unge forskningstalenter.

I regi af Danmarks Innovationsfond støttes årligt talentfulde ErhvervsPhD’er og

Erhvervspostdocs samt Iværksætterpiloter. Virkemidlerne giver videninstitutioner

indblik i aktuelle problemstillinger i erhvervslivet, mens virksomhederne får ad-

gang til ny forskningsbaseret viden og derigennem styrket konkurrenceevne.

Endelig hædrer uddannelses- og forskningsministeren årligt de ypperste forskere

inden for top-forskningens elite med EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr.

Infrastruktur

Adgang til en moderne og effektiv forskningsinfrastruktur – avanceret udstyr, labo-

ratoriefaciliteter og forsøgsanlæg – er nødvendigt for at udføre forskning på højt

internationalt niveau og et afgørende parameter for at tiltrække de dygtigste for-

skere og udenlandske forskningsinvesteringer til Danmark.

I Danmark investeres cirka 600 mio. kr. hvert år i opbygning af national infrastruk-

tur og i medlemskab af internationale forskningsinfrastrukturer. Det er af væsent-

Side

11/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

lig betydning for at kunne fastholde og styrke dansk forskning og videnbaseret

produktion.

I 2015 er en ny dansk roadmap for forskningsinfrastruktur under udvikling. Den vil

– som noget nyt – både præsentere Danmarks vision, strategiske sigtelinjer og

indeholde et katalog over de mest perspektivrige forslag til konkrete nationale

forskningsinfrastrukturer af strategisk betydning på kort sigt. Som eksempler på

forskningsinfrastruktur finansieret fra den tidligere danske roadmap for forsk-

ningsinfrastruktur fra 2011 kan nævnes en stor national vindtunnel og en dansk

beamlinje ved navn DANMAX til synkrotronstrålingsfaciliteteten MAX IV ved

Lund i Sverige.

European Spallation Source (ESS) har i 2015 taget endnu et vigtigt skridt mod fær-

diggørelse og ibrugtagning til gavn for forskning, vækst og beskæftigelse. EU-

Kommissionen har formelt gjort ESS til en europæisk forskningsfacilitet, kaldet

European Research Infrastructure Consortium (ERIC),

hvilket har udvidet ejer-

kredsen fra kun at være organiseret som et svensk-dansk aktieselskab til at omfatte

Tjekkiet, Estland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Norge, Polen og Schweiz. En

række andre lande vil træde ind i samarbejdet de kommende år. For at sikre, at

Danmark får fuldt udbytte af medværtsskabet af ESS, har regeringen udarbejdet en

strategi for den fremtidige ESS-indsats, som blev offentliggjort i november i år.

Strategien vil have fokus på brobygning mellem ESS, danske universiteter og virk-

somheder blandt andet gennem en tredobling af neutronbrugere i Danmark i løbet

af de kommende ti år og etablering af en eller flere industriportaler, der skal hjælpe

virksomheder med at benytte ESS.

Aktiviteter i rummet har i dag en stigende betydning for løsningen af globale sam-

fundsudfordringer, som eksempelvis klimaforandringer og monitoreringsopgaver

på tværs af kontinenter. Samtidig bidrager virksomheder inden for rumindustrien

med vækst og beskæftigelse i hele landet. Uddannelses- og Forskningsministeriet

er i gang med at udarbejde en lov om regulering af danske aktiviteter i rummet i

samarbejde med en tværministeriel arbejdsgruppe. Ministeriet udarbejder desuden

en rumstrategi for samarbejdet mellem danske myndigheder, der udnytter rum- og

satellitdata.

Nyttiggørelse

Dansk forskning har høj kvalitet, og det skal vi udnytte. Regeringen ønsker at styr-

ke samarbejdet mellem forskning og erhvervslivet, herunder også til det store antal

små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at samarbejde med

uddannelses- og forskningsinstitutioner.

De offentlige forskningsinstitutioner er gennem de seneste 15 år blevet markant

bedre til at omsætte deres forskning til ideer og opfindelser, der kan udnyttes af

erhvervslivet. Der er både en stigning i antal opfindelser, patenter og samarbejds-

projekter. De seneste år har der været en begyndende tendens til stagnering i

kommercialiseringsaktiviteterne – omend det er på et historisk set højt niveau.

Men Danmark skal kunne måle sig med de førende lande, når det kommer til

kommercialisering af forskningsresultater, og det viser internationale sammenlig-

ninger, at vi endnu ikke har opnået.

Side

12/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er derfor væsentligt at fortsætte den positive udvikling, der har været gennem

de seneste 15 år. Den største udbyder af midler til erhvervsrettet forskning og inno-

vation er Danmarks Innovationsfond, mens UDP’erne og Markedsmodningsfonden

udgør et helt centralt led i arbejdet med at teknologiudvikle og kommercialisere

den offentlige forskning og udvikling.

Danmarks Innovationsfond har i sit første leveår samlet og omlagt aktiviteterne fra

de tre tidligere bevillingsorganer - Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Tekno-

logi og Innovation og Højteknologifonden.

Danmarks Innovationsfond skal tilføre forskningsprojektmidler til områder, der

understøtter danske erhvervsmæssige styrkepositioner. Det gælder for eksempel

teknisk videnskab, fødevarer, biomedicin og turisme. Danmarks Innovationsfond

skal have en tæt kobling til regionale videnmiljøer i hele landet. Regeringen har

med vækstplanen

Vækst og udvikling i hele Danmark

lagt op til, at fonden skal

have medarbejdere i tilknytning til stærke regionale videnmiljøer.

Samtidig skal virksomheder også uden for de større byer kunne tiltrække højtud-

dannet arbejdskraft. Derfor har regeringen med vækstplanen lagt op til, at der i regi

af Danmarks Innovationsfond etableres en landdistriktsvækstpilot-ordning, der

giver mulighed for at yde op til 2-årig økonomisk støtte til rekruttering af højtud-

dannede vækstpiloter til innovationsprojekter i virksomheder i landdistriktskom-

muner.

Derudover skal et regionalt udbud af videregående uddannelser være med til at

løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken. Og endelig skal et tættere samarbejde

mellem uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv skabe mere vækst og

bedre mulighed for, at unge efter endt uddannelse bliver i deres lokalområde.

Regionale videnbroer mellem universiteter, regionale erhvervscentre og små og

mellemstore virksomheder skal sikre et tæt samarbejde. Dermed opnås der gensi-

dige fordele for både forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt små og mellem-

store virksomheder, hvor en overførsel af viden fra forsknings- og uddannelsesin-

stitutioner er til gavn for virksomhederne, mens forskningsverdenen får mulighed

for at afprøve deres opfindelser i praksis. Regeringen har derfor også med vækst-

planen lagt op til et nyt pligtigt mål i uddannelses- og forskningsinstitutionernes

udviklingskontrakter, der rammesætter arbejdet med at øge det regionale viden-

samarbejde og bidrager med viden ud til de små og mellemstore virksomheder i

hele Danmark.

Parallelt hermed vil regeringen i dialog med ledelserne på de ni GTS-institutter,

som noget helt nyt, indgå udviklingskontrakter med GTS-institutterne, som bl.a.

skal sætte fokus på at styrke GTS-institutternes rolle som videnbro mellem uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder.

I slutningen af 2015 indgår regeringen desuden resultatkontrakter med GTS-

institutterne gældende for perioden 2016-2018. Den offentlige medfinansiering går

til forsknings- og teknologiaktiviteter, som har både relevans og potentiale for styr-

kelse af danske virksomheders innovation. Der vil i nogle af resultatkontrakterne

være fokus på at øge den danske indflydelse på international standardisering inden

Side

13/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

for områder med betydeligt potentiale for danske små og mellemstore virksomhe-

der. Endvidere vil der også være en særlig indsats for at fremme samarbejde med

udenlandske GTS-lignende institutioner med henblik på at forbedre de danske

virksomheders adgang til teknologisk service.

I 2013 modtog dansk forskning cirka 2,3 mia. kr. i bevillinger fra private og almene

fonde. Det er en fordobling af disse aktørers bevillinger i forskning og udvikling fra

2007 til 2013 og meget tyder på, at uddelingerne vil fortsætte med at stige i de

kommende år. Regeringen ønsker at understøtte denne positive udvikling. I 2015

er der derfor igangsat et kortlægningsarbejde af de eksterne finansieringsstrømme i

danske forskning i perioden 2012 til 2014. Kortlægningen skal give mere viden om

de private fondes og foreningers rolle i forhold til finansiering af dansk forskning

og udvikling.

Der er også et stort potentiale i at opnå bedre viden om, hvilke effekter de offentlige

forskningsinvesteringer har. Regeringen vil derfor igangsætte et analyseprogram,

så vi kan få mere viden om den værdiskabelse, som den offentlige forskningsind-

sats har for erhvervslivet og samfundet. Det skal danne grundlag for, at forsk-

ningsmidlerne prioriteres, så de i øget grad understøtter danske styrkepositioner

og erhvervslivets behov. Analyseprogrammet igangsættes i år og skal levere resulta-

ter løbende frem til starten af 2018.

Internationalisering

Et stærkt internationalt engagement skal sikre Danmarks interesser. Det gælder

også på forskningsområdet, hvor Danmark møder stor international anerkendelse.

Regeringen har fokus på at styrke internationaliseringen af forskning, udvikling og

innovation. Det skal sikre, at den nyeste viden bringes hjem og bidrager til vækst og

danske arbejdspladser og til løsninger på globale samfundsudfordringer og nye

erkendelser.

De seks danske innovationscentre i Brasilien, Indien, Kina, Sydkorea, Tyskland og

USA blev evalueret i 2015. Evalueringen af innovationscentrene er overordnet me-

get positiv. Omkring 50 procent af brugerne har svaret, at de uden innovationscen-

trenes bistand ikke ville have opnået samme resultater. Regeringen vil på baggrund

af evalueringen arbejde for en styrkelse af centrene for at øge deres værdi som bro-

bygger til verdens førende videnregioner endnu mere.

For at styrke tilknytningen til de ny vækstøkonomier, har Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet i samarbejde med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Mil-

jø- og Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet udstationeret en vækstrådgiver i

henholdsvis Tyrkiet og Sydafrika. Vækstrådgiverne skal bidrage til at skabe mere

effektive løsninger på udviklingsproblemer i landene inden for områder som miljø,

energi og klima. Det sker bl.a. ved at inddrage innovations-, forsknings- og uddan-

nelseselementer i danske myndighedssamarbejder med disse lande, med henblik

på at løse op for barrierer, tiltrække investeringer og sikre bedre handelsvilkår mel-

lem danske og lokale virksomheder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har

desuden i samarbejde med Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og

Udenrigsministeriet en vækstrådgiver udsendt til Vietnam med fokus på uddannel-

se og sundhed.

Side

14/16

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danmark har fordel af, at der er optimale rammebetingelser for forskning og inno-

vation i et velfungerende indre marked for forskning, også benævnt det europæiske

forskningsrum (ERA), og det bidrager Danmark aktivt til. Som led heri vil Dan-

mark senest medio 2016 udarbejde en national køreplan for dansk deltagelse i

ERA.

Dansk deltagelse i det europæiske forsknings- og innovationssamarbejde er med til

at understøtte en høj kvalitet i dansk forskning. I 2015 blev effekten af den danske

deltagelse i EU’s 6. og 7. rammeprogram evalueret. Evalueringen viser blandt an-

det, at forskningsresultater fra rammeprogrammerne har større gennemslagskraft

end forskningsresultater, der udspringer af de nationale offentlige forskningsråd og

-fonde, når man ser på, hvor ofte publikationerne citeres. Det understreger vigtig-

heden af et stærkt europæisk forskningsrum.

Regeringen arbejder også på, at Arktis bliver et fokusområde i EU-

rammeprogrammet Horizon 2020 for at styrke forskning i relation til de store ark-

tiske udfordringer.

Åbenhed

Den offentlige forskning og udvikling skal komme erhvervslivet til gode. De senere

år har der været et stigende nationalt og internationalt fokus på integritet i forsk-

ning. I 2014 lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med

Danske Universiteter og de danske forskningsfonde en dansk kodeks for integritet i

forskning. Kodeksen har i dag opnået tilslutning fra alle otte danske universiteter

og andre forskningsinstitutioner, offentlige forskningsråd og fonde samt en række

af de større private forskningsfinansierende fonde. Der arbejdes nu på at imple-

mentere kodeksens anbefalinger i forskningsmiljøerne og fastholde fokus på inte-

griteten i den forskning, der udføres. Kodeksen skal være med til at udvikle og fast-

holde en høj international kvalitet i dansk forskning.

Regeringen ønsker, at der er fri adgang til den stigende produktion af ny viden.

Med den Nationale Strategi for Open Access er det regeringens målsætning at ska-

be fri og gratis adgang til videnskabelige artikler for alle senest i 2022. Opfyldelse

af strategiens målsætninger, der operationaliseres i et samspil med forskningsinsti-

tutioner, private fonde og forskningsråd, vil løbende blive monitoreret via et Open

Access barometer, der er under udvikling. Den første måling vil blive offentliggjort

i 2016. Samtidig vil regeringen etablere en teknisk løsning for danske trykte og nye

tidsskrifter med henblik på, gennem digitalisering af tidsskrifterne, at fremme fri

adgang til deres artikler via internettet.

Gennem en åben proces vil regeringen igangsætte arbejdet med et nyt nationalt

katalog, FORSK2025, med samfundets vigtigste brugere af forskning og forsk-

ningsbaseret viden og teknologi. En bred kreds af repræsentanter fra blandt andet

erhvervsliv, den offentlige sektor, interesseorganisationer og universiteter vil såle-

des i FORSK2025-processen medvirke til at identificere visioner og forskningsom-

råder, hvor Danmark har særlige muligheder for at skabe løsninger på danske og

globale samfundsudfordringer.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

15/16

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversendelse af Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Noter

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FORSK01 og FOUOFF07. Tallene er foreløbige.

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel INNO2,FORSK02, CFABNP og FORSK01. Tal-

lene er foreløbige

iii

FFL16 og

Statens forskningsbudget

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOUBUD

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOUOFF09. Tallene er foreløbige

Erhvervsudviklingsmidler og EU strukturfondene

vii

Styrelsen for Forskning og Innovation (2014),

Sammenhæng for vækst og innovation.

viii

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram (GUDP) og Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-

gram (MUDP)

Styrelsen for Forskning og Innovation (2015),

Performanceregnskab for GTS-net 2015,

Styrelsen for Forskning og Innovation (2015),

Kommercialisering af forskningsresultater

2014

og Styrelsen for Forskning og Innovation,

InnovationDanmark databasen

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

16/16