Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1580420_0001.png
Om dette brev
Torsdag, den 29/10/2015 klokken 13:03, modtog jeg svar fra Uddannelses- og
Forskningsminister Esben Lunde Larsen, på det åbne brev ”Fremdriftsreformen er det
politiske var på janteloven” som jeg havde sendt ham. Så frem man ikke har fået læst
dette endnu, vil jeg kraftigt anbefale dette.
Jeg skal beklage den sene tilbagemelding, men som studerende er der meget at se
til. Af samme årsag, så kan jeg kun sige at den første halvdel er brevet er rettet igennem.
Jeg føler ikke jeg er tjent med at brugere mere tid end jeg allerede har taget fra specialet i
forbindelse med brevskrivningen. Jeg har dog fuld tillid til, at læseren vil kunne se bort fra
eventuelle komma og slåfejl, og lytte til min visdom på området. Brevet sendes nu, fordi
det er vigtigt at Esben Lunde Larsen og hans embedsværk forstår, at fremdriftsreformen i
særdeleshed ikke skal ændres, men fjernes fuldstændig. Jeg kan ikke understrege denne
pointe nok, da vi snakker om en politisk vederstyggelighed som ingen er tjent med.
Da dette er et svar, så sendes dette åbne brev også til Uddannelses- og
Forskningsministeriets mail ([email protected]), til Uddannelses- og Forskningsministerens
mail ([email protected]), og til folketingets mail ([email protected]).
Svar på din henvendelse af 6. oktober
Esben Lunde Larsen (ELL): Kære Anders Peter Koed Doktor. Tak for din henvendelse af
6. oktober 2015.
Anders Peter Koed Doktor (APKD): Og mange tak for at du kom igennem det og valgte at
svare tilbage med denne besked. At få en lang besked som denne, var ikke en af mine
forventninger, men så afgjort en positiv overraskelse i sig selv, selvom jeg er nødsaget til
at rette et par mangler misforståelser fra din side af. Ligesom at jeg må sende dig en løftet
pegefinger for kun at have svaret mig tilbage, og ikke også have sendt denne mail til dine
embedsfolk, som mit brev jo også var rettet mod. Derfor er dit svar ikke bare relevant for
mig, men også embedsværket selv.
ELL: Som jeg forstår dit brev, er der en række forhold ved universiteterne og det
videregående uddannelsessystem, som du er stærkt kritisk overfor, og som jeg vil svare
på. Det gælder bl.a. studiefremdriftsreformen, dimensioneringsplanen for det
fremadrettede optag, finansieringsmodellen for uddannelserne samt endelig
karaktersystemet.
APKD: Korrekt, om end karaktersystemet fylder ikke meget i mine bekymringer
sammenlignet med de andre.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
ELL: Efter din vurdering vil fremdriftskravene med normen om fuldt studieår gøre de
universitetsstuderende til uselvstændige personer, som ikke vil turde stille nye innovative
spørgsmål eller tage et ansvar for egen læring. Du frygter, at vi i stedet får elever som i
gymnasieskolen, der vil imitere og reproducere stoffet fra de fag og prøver, de bliver
tilmeldt. Du er endvidere bekymret for effekten for ambitionsniveauet til kandidatspecialer,
som du ser som en slags generalprøve eller en test i forhold til at kunne gå ind i et
efterfølgende ph.d.-forløb.
APKD: Jeg er ikke bekymret for de ting, som du nævner. Jeg konstaterer, at disse ting vil
ske. Som en døv mand kan konstatere, at folk snakker om ham. Det handler ikke om frygt
eller formodninger, men om simpel forståelse baserede på viden om den menneskelige
natur. Et emne som du som politisk menneske, burde være inde i.
ELL: Jeg er både enig og uenig med dig. Jeg er enig i, at når man begynder på
universitetet, træder man ind i et andet uddannelsesforløb med nogle andre dyder end
f.eks. i gymnasiet. Hvis man tror, at man kan få det hele serveret af underviserne og ikke
behøver at møde velforberedt op til holdtimer og forelæsninger, og hvis man heller ikke er i
stand til at påtage sig et ansvar for egen læring – f.eks. til at fordybe sig i tekster og
teorier, der ikke lige er til at forstå ved første gennemlæsning – så bliver det vanskeligt at
følge et universitetsstudium.
Men at det ikke skulle kunne lade sig gøre at følge et universitetsstudium ud fra en i
øvrigt hidtidigt gældende norm om at studere på fuld tid, kan jeg ikke følge dig i. Et system
med gratis uddannelse og et internationalt set højt SU-niveau indebærer samtidig, at
studerende bliver nødt til at påtage sig et medansvar og se sig selv som
fuldtidsstuderende. Jeg kan heller ikke følge dig i, at studerende, der er tilmeldt fag og
prøver svarende til fuld tid, ikke skulle være i stand til at tænke nyt og originalt, men blot vil
imitere og reproducere deres undervisere og det faste pensum. Det er ofte sådan, at
indfald og ideer kommer frem, når man er fuldt koncentreret om et fagområde og for alvor
kommer ind i det.
APKD: ”Det
er ofte sådan, at indfald og ideer kommer frem, når man er fuldt koncentreret
om et fagområde og for alvor kommer ind i det”.
Jeg er dybt uenig med dig her. Viden om
et område gør det svært at tænke ud af boksen for området. At du mener det skulle give
gode ideer, viser for mig, at det at få ideer til at begynde med, ikke er dit specialeområde.
Ideer er ligesom forelskelser. De kommer oftest til en når man mindst venter dem, og intet
godt kommer ud af at presse dem. Hvad du beskriver som ”ideer” er hvad jeg ville kalde
”logiske konklusioner”. Når jeg taler om ideer, så snakker jeg ikke om de ting, du kan
komme på ved at se på alle ”dataene” og kommer på en mulig forklaring. Når jeg taler om
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
ideer, så taler jeg om de ideer, som kommer af at eksistere ligeværdigt i to tankesæt, selv
hvis denne sindstilstand kun er et splitsekund. At fordybe sig 100 % i et emne vil aldrig
give nogen ideer af bemærkelsesværdig karakter. Nej, hvad man skal, er at se helheden,
og også helheden uden for helheden.
Verdenshistorien er fyldt med disse ting. Archimedes fik ideen om massefylde, da
han var i bad. En af de mest fantastiske ideer i verdenshistorien, og den er (selvfølgelig)
kommet til ham, imens han lavede noget andet end at sidde over bøgerne (eller i hans
tilfælde skriftrullerne). Einstein fik sin ide til relativitetsteorien i en drøm, i en periode af sit
liv hvor han arbejdede på et kontorjob. Et af de store gennembrud i kvantemekanikken
kom til en fysiker, imens han og konen ”hyggede” sig, og det ledte til, at han uden at sige
et ord, midt i akten, stormede ind på sit arbejdsværelse, imens konen lå forvirret. Grav ned
og du vil finde, at store opdagelser er kommet på tidspunkter, hvor deres ”skabere” var
optaget af noget helt andet.
Men det er ikke kun gode ideer der fås, når vi ikke er fordybet 100 % i emnet. Nogle
gange fås gode ideer, netop fordi vi ikke er fordybet til at begynde med! Som Wegener der
fik ideen til pladetektonikken (den mest revolutionerende ide i hele geologien), da han sad
og bladrede i det verdensatlas, han og konen havde fået i bryllupsgave. En mand, der
desuden blev latterliggjort for sine tanker, fordi han ikke var geolog og ikke ”vidste noget”.
Det, at Wegener ikke var geolog, gjorde hans sind (og hjerne) fri. Det gjorde ham i stand til
at tænke ud af boksen, netop fordi han ikke vidste, hvad der var de accepterede ideer
inden for videnskaben på det tidspunkt. Eller hvad med Thor Heyerdahl som ledte Kon-
Tiki-ekspeditionen, fordi han var overbevidst om at ”sivbåde” kunne krydse Stillehavet!
Alle eksperter mente, at han var dødsdømt (slå historien op hvis du har tid - den er god!),
men han holdt fast og sejrede, til en hel videnskabeligverdens stor kæbetab af et chok.
Thor H. var en havbiolog der blandede sig i arkæologien, et felt som ikke engang var hans
hobby, men et resultat af den, nemlig antropologi. Thor H. fik sin ide og troede på den,
netop fordi han ikke vidste nok til at være mentalt låst fast i et tankesæt. Nogle gang
kommer de skarpeste observationer, og de mest indlysende ideer, ikke fra eksperter, men
fra børn og barnlige sjæle, der uforfærdet siger sandheden, som de ser den og ikke
tænker på at holde mund eller betvivler sig selv.
Esben, du og jeg ved begge, at hvis man skal have succes i den videnskabelige
verden, så må man kunne tilegne sig viden og fordybe sig i den. Men hvad du ikke har
forstået er, at ideer der er nye og anderledes, og nogle gange revolutionerende, ikke fås
når vi prøver at finde dem. De fås, enten fordi vi ser på emner med uvidenhed og
barnelige øjne (som jeg allerede har forklaret at alle genier har i første del af brevet), eller
fordi vi bringer os i en sindstilstand, hvor vi ser på to emner samtidig. Og ligesom at et 3D
billede kommer frem ved, at vi viser et forskelligt billede for hvert øje, så får vi også en
dybere forståelse (et heureka), når vi ser to forskellige ting samtidigt og i det øjeblik,
ligeværdigt.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
Det er kun en lille uge siden, at jeg så, at nogle fysikere havde forbedret solcellers
optag, med 50 %, ved at forme dem ud fra en japansk papirfoldeteknik. Vil du virkelig
prøve at bilde mig ind, at de fik den ide, mens de var fordybet i emnet solceller? Jeg kan
kun se en måde, de har fået ideen på, og det er ved at en, eller flere, at forskerne som har
haft japansk papirfoldning som en hobby, og sandsynligvis har siddet og foldet, idet han fik
ideen.
Nå, men tilbage til det du skrev. Du skrev også (lille recap); ”Men
at det ikke skulle kunne
lade sig gøre at følge et universitetsstudium ud fra en i øvrigt hidtidigt gældende norm om
at studere på fuld tid, kan jeg ikke følge dig i. Et system med gratis uddannelse og et
internationalt set højt SU-niveau indebærer samtidig, at studerende bliver nødt til at påtage
sig et medansvar og se sig selv som fuldtidsstuderende. Jeg kan heller ikke følge dig i, at
studerende, der er tilmeldt fag og prøver svarende til fuld tid, ikke skulle være i stand til at
tænke nyt og originalt, men blot vil imitere og reproducere deres undervisere og det faste
pensum.”
Det er fordi, du ikke har forstået, hvad det er, jeg skriver om i mit brev. Jeg plejer at
sige til folk, at ”i videnskaben findes der ikke forkerte svar. Der findes kun forkerte
spørgsmål”, og dybden af dette udsagn vil jeg gemme til en anden god gang. Men pointen
er, at du stiller det forkerte spørgsmål her! Spørgsmålet er ikke, om det er muligt at
gennemføre en universitetsuddannelse inden for nummereret tid. Spørgsmålet er, om det
er hensigtsmæssigt! Og det er det spørgsmål, du sniger dig uden om, sandsynligvis fordi
du helt ignorerer hele afsnittet ”Kunsten at være genial”. Har du læst dette? Har du forstået
det? Jeg er meget, meget i tvivl om det sidste. Du udviser det i hvert fald ikke. Havde det
været en skriftlig opgave, havde jeg dumpet dig for ikke at have taget det første afsnit
med, eftersom alt der kommer efter det, beror sig på det.
Så hvorfor er det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre et studie på nummeret tid?
Det er det sådan set også, hvis du er en helt normal person, der ikke ønsker at gå videre
end din kandidat. Men for alle de freaks og weirdoes, som er derude, samt dem der er
normale og bare drømmer om en PhD., så er det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre
uddannelsen på nummeret tid. For hvis du skal gennemføre på nummeret tid og have
gode karaktere, så betyder det også, at der ikke er tid til at tage afstand fra studierne, og
når du ikke tager afstand, så bliver der blot hældt en masse viden ind, som der aldrig bliver
funderet over. Man køber ALLE de præmisser, som underviserne giver dig (jeg har selv
set dette ved flere lejligheder, og til min egen personlige forfærdelse). Man stiller ikke
kritiske spørgsmål over for underviserens holdninger eller det udleverede grundmateriale
(jeg tænker altså ikke på videnskabelige artikler, selvom dette også er en diskussion
værd), og det leder til en fastlåst mental sindstilstand, hvor der ikke kan kommer nye ideer.
Selv hvis du er så dygtig at det at få høje karaktere er nemt for dig, så er det stadig ikke
hensigtsmæssigt at klare uddannelsen på nummeret tid, eftersom det (måske navnlige
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
især er på grund din høje begavelse) er vigtigt at komme uden for studiet. Ud i
virkeligheden.
Fremdriftsreformen totalsmadrer den sande kreative og kritiske tænkning på
studierne, fordi de studerende der holder fast i disse, tværes ud af systemet (som et hurtigt
eksempel, så var jeg selv meget tæt på at dumpe en eksamen, på grund af min kritiske
holdning er til evolution (mere præcis neodarwinisme), og dette faldt ikke i min undervisers
velbehag. Prisen for at jeg var kritisk over for grundmaterialet, havde nær ledt mig til en
reeksamen, der var uretfærdig. Navnlig fordi, at efter lidt resaerch, lærte jeg at jeg ikke er
den første, der tror på evolutionsteorien, men er stærkt kritisk over for neodarwinismen.
Der var altså ikke tale om, at jeg bare ikke havde forstået faget. Min egen mor kom faktisk
til reeksamen (eller var meget tæt på det ligesom mig selv) i et fag, hvor hun selv var dybt
kritisk over for grundmaterialet), og problemet stopper jo ikke blot ved, at vi mister de gode
forskere landet har brug for! Problemet er jo også den almene studerende, som kun
ønsker en kandidat. For selvom du ikke har planer om at vinde en nobel pris, så har den
danske industri stor nytte af folk, som stadig har bibeholdt en vis distance til studierne. Jeg
forstår ikke at en mand som dig Esben, der har så travlt med at forskningen skal tilgodese
industrien, rent faktisk ikke kan se, at du ved at holde fast i fremdriftsreformen, er ved at
smadre den danske industri på lang sigt? Det er jo himmelråbende absurd, når man
tænker over det.
Og helt bortset fra alt dette, så kan jeg oplyse dig om, at Danmark med sin
befolkning på godt 6 millioner, har vundet hele 13 nobel priser. Kina, med sin befolkning
på godt 1200 millioner har kun vundet 9 nobelpriser. Man behøver ikke være uddannet i
matematik for at kunne se, at der er et misforhold her. Dette misforhold bliver ikke mindre
af, at Kina faktisk er det land i verden, som historisk set, har været bag de fleste store
opfindelser. Stigbøjlen, kompasset, armbrøsten, krudt og fyrværkeri osv. Rent kulturelt set
burde Kina være det land i verden, som vandt flest nobelpriser per indbygger. Faktisk har
Kina store projekter, hvor de hiver de elever ud, som har de højeste snit, og gør alt hvad
de kan for at få dem til at producere nobel priser til landet. Kina med verdens største
befolkning og en imponerende historie af gode ideer, har de sidste 15 år producerede 2
nobelpriser inden for de naturvidenskabelige felter. Dette (indrømmet) er stadig 2 mere
end Danmark, men Danmark har hverken 1200 millioner indbyggere eller projekter, hvor
man direkte jagter en nobel pris.
Hvad er det som Danmark har gjort så rigtigt? Faktisk er dette det forkerte
spørgsmål. Spørgsmålet er hvad Kina gør forkert. Kina gør det forkert, at de ikke
producerer det, man så fint kalder for ”hele mennesker”. Et menneske, der har levet et liv
kun med hovedet i bøgerne, er langt fra at have den abstrakte og fleksible kreative
tankegang, der skal til, for at kunne få en nobelpris. Napoleon Bonaparte var succesfuld,
blandt andet fordi han var den første (i mange ”mands minde”), som valgte sine generaler
på baggrund af deres egenskaber, og ikke deres familier. Kort og godt, så Napoleon på
evnerne og ikke på den sociale baggrund, som vi så fint i dag ville kalde det. Der synes at
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
være en tendens til at store personer i verdenshistorien (som Napoleon selv) træder ud af
ingen ting. Dem, der kommer til at skabe historien, er aldrig, som vi rigtigt venter dem. Og
hvis man forstår, hvad det vil sige at være et geni, så kan dette ikke komme det mindste
bag på en.
Danmark er et land med høje lønninger og få naturlige ressourcer. Hvis vi skal
overleve på sigt, så kræver det, at vores arbejdskraft kan tilbyde noget, som retfærdiggør
høje lønninger. Som det er lige nu, så kan vi faktisk dette! Vi kan tilbyde hele 3 ting! For
det første så er danskerne flittige på arbejdet, når de er der. For det andet så er danskerne
i langt højere grad end andre, parate til at sige deres ærlige mening over for deres chefer.
Denne ærlighed er et resultat af to essentielle ting! Den første er, at vi i Danmark har et
netværk, der tager sig af folk der bliver fyret (altså kontanthjælpen), hvilket betyder, at det,
at blive fyret, ikke er den samme katastrofe, som det er for folk i andre lande. For det
andet så er danskerne ikke i gæld gennem det meste af deres liv, i samme grad som
andre lande. Grunden til dette skyldes i høj grad, at vi har en SU som muliggør en
uddannelse uden, at man skal stifte gæld. Når man ikke har en enorm studiegæld at
betale af, så er man ikke afhængig af en konstant høj indtægt, og dette muliggør, at man
ikke er bange for at miste sit arbejde. Dette er en enorm fordel for de danske
virksomheder. For det tredje så er danskerne blandt de mest innovative. Hvorfra ved jeg
dette? Dette ved jeg fra at have snakket med en fra Invest In Denmark i Hong Kong for et
par år siden. Jeg ved også fra dette besøg, at praktisk talt alle andre end danskerne er
tosset med smørkager. Men pointen her er, at de to sidste grunde er stærkt forbundet med
det danske uddannelsessystem. Et system (hvis knap så åbenlyse udbytte jeg lige har
nævnt) som fremdriftsreformen total smadrer.
Esben, jeg gentager mig måske meget lige nu, men jeg kan ikke understrege nok
over for dig, da du ikke synes at forstå den så uendelige simple ting, som er at DEN
FUCKING REFORM SKAL VÆK!!! Ja undskyld det meget ufine udbrud, men har du
nogen som helst ide om, hvordan det er at blive behandlet som 2. rangsborger? Alle
studerende skriger til dig, at det her ikke er noget godt, og du og andre ignorere os bare.
Som om vores meninger ikke tæller, blot fordi det ikke lige passer dem høje oppe i
systemet. Har du slet ingen forståelse for den vrede og frustration, der kan brede sig i en,
og bryder ud i regulær vredesudbrud, når nogen over en selv, tilsidesætter ens holdninger,
blot fordi de mener de ved bedst? Har du slet ingen fornemmelse for hvordan det er, når
hele ens liv skal afgøres af andre, blot fordi man ikke har gået den meget snævre vej, som
man blev bedt om? Hvorfor tror du jeg tog citatet fra ”Mentiora Kogito – den kvindelige
filosof” med? Jeg tog det med, fordi det er så vigtigt, at du forstår, at hvad du har gang i,
når du ikke tage den hæslige forbandelse væk som er fremdriftsreformen, er det at gøre
skade på alle. ”Det gode som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det
gør jeg” – Paulus. Jeg vil gerne tro på dig, at du vil os alle det bedste, blandt andet fordi du
svarede tilbage på mit brev. Men du er i fuld gang med at skade os alle sammen med
dette onde. Når jeg som studerende kan skrive 15 sider (og det var den korte udgave!!!),
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
så er det ikke fordi jeg klynker, så er det fordi jeg græder over at samfundet er faldet til et
niveau, hvor almen fornuft, og den demokratiske respekt over for, og tendens til at lytte til
dem beslutninger berør, er forsvundet. Jeg kender flere som ikke stemmer til
folketingsvalgene længere. Og ved du hvorfor? Fordi de har mistet troen på demokratiet,
og med den måde du og andre behandler os på, så kan jeg virkelig ikke bebrejde dem.
Og så noget helt andet! Bill Gates som du sikkert kender, er blandt andet kendt for at have
sagt; ”I will always choose a lazy person to do a difficult job. Because he will find an easy
way to do it”. Betyder det at jeg nu vil tale for at vi skal uddanne dovne studerende? Slet
ikke, men hvad jeg taler for er, at det at være doven i ny og næ ikke er en negativ ting. Det
er en helt naturlig fordel. En doven person er ofte også en intelligent person, der finder
gentagende arbejde kedeligt, og derfor vil søge at finde en måde at gøre det samme
arbejde hurtigere på. Der er et gammelt (japansk var det vist) udtryk der heder at ”rigtig
kamp er den bedste læremester”. En studerende der er doven i en periode vil finde sig
selv i en situation, hvor mængden af stof er blevet stor. Dette en god lektion for den
studerende i at presse sig selv over kort tid (evalueringsperioden for eksempel), og faktisk
tvinge sig selv til at finde bedre måder at lære meget, på kort tid. Det er klart at det er et
problem hvis den studerende gør dette hele tiden! Så er det et negativ ting at den
studerende er doven (og selvsagt derfor jeg ikke vil argumentere for at studerende
generelt skal være dovne), men at den studerende er doven i kortere perioder er så afgjort
et positiv, og det er den form dovenskab der gavner de danske virksomheder. Derfor så
skader vi også Danmark på sigt, når vi svinger en pisk så hårdt, at det at udvikle sig som
menneske og lære af fejl, ikke længere er muligt.
Men ELL betyder alt dette nu at jeg siger at en god studerende er en der er 6 år om sit
studie i stedet for 5? Nej, slet ikke. Og hvis du nu har tænkt over alt det jeg har skrevet op
til nu, så kommer dette heller ikke det mindste bag på dig. For hvad er det jeg argumenter
for? Hvad er kernen af alle pointerne her? Kernen handler ikke om tiden studiet tager, men
om grunden til den givne tid. Som den græske officer og forfatter Xenofon påpegede;
”Willing obedience always beats forced obedience”. For når man tvinges til reeksamener,
og fratages retten til selv at vælge tidspunktet for dem. Så ændre du også på den
fundamentale begrundelse for selve reeksamen. Og når du ændrer på begrundelsen (og
lyt nu efter!) så ændrer du også på det erfaringsmæssige udbytte som den studerende
tager med sig! Jeg kan ikke huske om det var 5 år og 5 måneder, eller 5 år og 7 måneder
som en studerende brugte på sin uddannelse i snit før fremdriftsreformen, men det er
heller ikke så vigtigt! Lad os runde op/ned til 5 år og 6 måneder. Den gennemsnitlige
studerende er et halvt år ekstra om at gennemføre sit studie. Det er (undskyld udtrykket)
fandme ikke langsomt nok til at det berettiger en reform der presser folk unødvendigt
hurtigt igennem. Navnlig når vi laver en cost-benefit analyse. 6 måneder ekstra, men hele
mennesker, er ved alle guders navne prisen værd! Navnlig synes disse 6 måneder at være
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
okay, set i lyset af at der gives 6 års SU. De studerende gennemfører deres studie, før
deres SU render ud. Og så vil staten til at straffe dem? ELL det er jo helt grotesk at vi
overhovedet skal side og diskutere det her! Navnlig så er det grotesk at staten vil tvinge
folk til eksamener og fag, alt imens den både bilde sig ind at det ikke har en alvorlig
konsekvens ved de studerende opvækst i systemet, og at det skulle være god ide at tvinge
folk hurtigere igennem ved at afstraffe dem!
ELL er jeg virkelig nødt til at give dig en lektion i fundamental manipulation? (eller
opdragelse som de fleste nok vilde kalde lige netop det her). Tilsyneladende! Her det mest
basale inden for alt manipulation af andre mennesker. Du kan jo tage det med i din
opdragelse af dine børn, hvis du har nogle. Hvis du gerne vil have folk til at gøre en
specifik ting. Så belønner du dem. Hvis du gerne vil have folk til IKKE at gøre en specifik
ting. Så afstraffer du dem. Det er så simpelt! Vi belønner ikke bilister når de IKKE køre for
stærkt, men vi afstraffer dem når de gør. Vi afstraffer heller ikke folk, for IKKE at hjælpe
os, men vi belønner dem i stedet, med for eksempel med et ”tak”. På samme måde bør
staten heller ikke afstraffe studerende for at være forsinket med 6 måneder, men derimod
belønne dem der er færdige til tiden. Ligesom at staten basalt set belønner studerende
med SU for at tage en uddannelse. En SU der for øvrigt ikke er høj nok, med de bolig og
mad priser der i Danmark, til at det kan finansiere et fuldtidsstudie. Studerende er enten
nødt til at beror sig på deres forældres økonomiske støtte, tage store lån (og efter hvad jeg
har skrevet længere oppe, behøver jeg vel ikke uddybe hvorfor det er skadeligt på sigt for
landets industri?), have et arbejde ved siden af (hvilket selvsagt er uladsiggørligt med
fremdriftsreformen med mindre du er usædvanligt begavet og dygtig), eller leve meget
langt væk under dårlige forhold og dårlig ernæring, fordi der ikke er råd til andet end
rugbrød, og jeg behøver vel ikke understreger hvor skadeligt det er for hjernen (og dermed
studiet), når man er dårligt ernæret over længere tid? Det er ikke fornuftigt på nogen måde
fra statens side! Og så har jeg ikke taget med at man også skal bruge adskillige tusind
kroner på de bøger man skal bruge. Men lad os tage SU diskussionen en anden gang.
Det er som om at man i uddannelsesministeriet har smidt alt basal viden og fornuft
ud, og vent det hele på hovedet. ”Lad os da ikke belønne god adfærd men straffe dem der
ikke udøver den!! Det er imod alt psykologisk viden men vi ved sikkert bedre!!! Og nu vi er
i gang med at tro vi er guddommelige alvidende væsener, så lad os da også skide på
simple regler for hvordan et system fungere hensigtsmæssigt, og bare lave ren top-down
kontrol af værste slags!!!”. Det er jo tragikomisk at det her er sket. Godt nok ikke under dig
ELL, men under dine to forgængere, men at du ikke kan se det absurde i det bekymre mig
oprigtigt for dit mentale velvære, for ethvert begavet menneske ville aldrig have undfanget
en så dårlig ide, som fremdriftsreformen, og givet du har en PhD, så må du jo være et
begavet menneske. Ik?
Men nu vi alligevel er ved emnet ”top-down kontrol”, og nu du har så travlt med at
snakke om at erhvervslivet er den vigtigste faktor når vi snakker uddannelse, så undre det
mig dybt at du er medlem af et ”liberalt” parti som Venstre, for der er da intet liberalt over
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
fremdriftsreformen! For nu at sige det som det er, så er fremdriftsreformen noget som man
ville forvente at se i ”betonkommunisme”. Behøver jeg virkelig forklare hvorfor? Det er
ærke-kommunistisk tankegang, at fjerne enhver form for frihed (både hos de studerende
og universiteterne selv!), alt sammen for at strømline i en grad, så der ikke overlades
noget til tilfældighederne eller selvstændighed. Et liberalt parti ville have sagt ”færre penge
til studerende og universiteterne, men til gengæld ville et liberalt parti ikke blande sig i
hverken universiteterne eller de studerendes liv”. Et socialistisk parti ville sige ”mange flere
penge til studerende og universiteterne, men til gengæld har vi detailstyring af begge”. I dit
tilfælde ser vi det værste fra begge verdner. Færre penge, og mere detailstyring. Hvordan
kan du kalde dig liberal? Hvad er det du har gang i hr. Esben Lunde Larsen?
Og nu vi er ved færre penge. Tror da endelig på, at fremdriftsreformen og
fastlåsning af speciale afleverings datoer, er noget der sænker stressniveauet. Bild jer da
endelig det ind. Det er noget som man skal være på svampe på for at forstå, men så giver
det jo også mening. Som stat kommer vi til at spare så mange penge på at håndtere alle
de studerende der kommer til at bukke under for stress i dette helvedes system. De unge
led jo ikke nok at stress og præstationsangst i forvejen.
ELL: Hvad angår kandidatspecialer, er det universiteternes ansvar at tilrettelægge en
proces, så specialeperioden følger den angivne normering i studieordningen, typisk til 30
ECTS-point, og jeg har tillid til, at universiteterne vil leve op til det ansvar. Men
kandidatspecialet skal ikke blot ses som en generalprøve til et ph.d.-stipendium. Jeg
begyndte selv i et ph.d.-forløb efter min cand.theol.-eksamen, og det er helt korrekt, at
kandidatniveauet er adgangskravet hertil. Men det er de færreste, der læser teologi,
fransk, fysik, jura eller noget femte, der skal gå ph.d.-vejen. Hovedformålet med
kandidatuddannelser og specialer er for langt de fleste i stedet at kvalificere til akademisk
arbejde og højt specialiserede erhvervsfunktioner.
APKD: Jeg er glad for din formulering ”kandidatspecialet
skal ikke blot ses som en
generalprøve til et ph.d.-stipendium”,
fordi du dermed som jeg forstår det, ikke modsiger
dig at det kan (og retmæssigt bør for dem der fortsætter) være en generalprøve. Jeg er så
også enig med dig i, at for nogle fag, er kandidaten afslutningen på uddannelsesårene for
det overvejende flertal. Jeg er også enig med dig i, at det er fornuftigt at have tillid til at
universiteterne evne til at kunne give det passende ECTS point til det passende
tidsmængde som den studerende, forventeligt vil skulle bruge. Jeg synes dog du sniger
dig uden om det som meget af min kritik mod specialet gik på. Nemlig at du ikke kan se
specialet som et kursus, eller projekt, på ligefor med andre. Bare fordi du kan afvejer
ECTS point i den rette mængde for tiden brugt, gør det, det ikke til et normalt
kursus/projekt. Jeg tænker især på alle de problemer som kan opstå undervejs (især nok
for de naturvidenskabelige) og som der under fremdriftsreformen (på grund af de dato-
fastlagte afleverings datoer) ikke kan tages hensyn til. Hvad jeg argumenter for her, er ikke
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
1580420_0010.png
at de studerende skal have uendelige mængder af tid, men derimod at afleverings datoer
fastlagt fra dag 1, er langt mere skadelige for alle parter end gavnlige. Det kan godt være
det er en fair ting for folk der laver et speciale på dansk at have en fast dato, fordi der ikke
er nogen data eller andet der skal hentes hjem, og som det kan gå galt med, men for
naturvidenskabelige specialer er historien en helt anden! Jeg har siddet til institutforums
møder, og hørt professorer sider og bande fremdriftsreformen et vis sted hen, alene på
grund af den fastlåste afleverings dato. Her må du tag mig på mit ord! At ideen om en
fastlåst dato fra dag ét er en rigtigt, rigtig dårlig ide for de naturvidenskabelige specialer,
og vidner om en helt ugennemtænkt reform (som tidlige påpeget flere gange) og det er
ting som de her, der udover de fundamentale aspekter af det system som
fremdriftsreformen medbringer, gør den jammerligt uprofessionelt.
Som en sideting, så kan jeg for øvrigt fortælle, at jeg under en samtale med en
anden specialestuderende, diskuterede hvorvidt det var en ide at aflevere et falsk
speciale. Han var allerede nu stresset over den slutdato der lå et halvt år ude i fremtiden.
Så meget, at han spekulerede på at aflevere et halv færdigt speciale (altså ikke hans
næsten færdige til den tid), bare for at få 14 dages ekstra buffertid, eller hvor meget et
dumpet speciale nu ville give før genaflevering. Jeg påpegede hvor absurd tanken var,
givet de stadig mange måneder tilbage. Men det er det som en slutdato for et speciale gør
ved en studerende. Måske navnlig for os geologer, hvis specialer tæller 60 ECTS. Den
karakter betyder alt for os!
ELL: Du har også en stærk kritik af taxametersystemet, som du også forbinder med både
fremdriftskrav og dimensionering af uddannelserne. Taxametersystemet, mener du, giver
universiteterne incitament til at få så mange igennem eksaminerne, og derfor har de
sænket barren og det faglige niveau, så de både kunne optage endnu flere nye
studerende og få alle disse nye studerende igennem.
APKD: Der er ikke tale om at jeg mener, der er tale om at jeg og andre påpege tendenser
baseret på kolde tal. DSFs tidligere formand, Jakob Lindell Ruggaard, sendte mig denne
(http://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Ceveas%20taxameter%20anbefalinger.pdf) for
ikke så lang tid siden. Den er for gymnasierne, men jeg føler mig rimelig sikker (for nu at
sige det mildt) at pointerne ikke bare er de samme for universiteterne som gymnasierne,
men også at du kan finde tal der bakke det op hvis du vil. Jeg har ikke tid til at finde disse
tal, men jeg mener oprigtigt heller ikke at jeg burde informere dig som minister om noget er
et velkendt faktum. Eksamens kravende er faldet for alt for mange fag, alt for meget, og de
sidste 10-15 år.
ELL: Jeg er enig i, at det nuværende tilskudssystem i høj grad er baseret på aktivitet og
færdiggørelse. Det er fornuftige elementer i et tilskudssystem, men det må ikke ske på
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
bekostning af kvalitet og relevans i uddannelserne. Regeringen vil derfor – som det for
ganske nyligt er annonceret – justere tilskudssystemet, så det i højere grad tager højde for
kvalitet og beskæftigelse.
APKD: Jeg er meget spændt på at se hvad I vil komme op med. Jeg håber I denne gang
vil tage højde for den menneskelige faktor, og lave et system ud fra en ”exel-arks”
tankegang. Jeg vil dog endnu engang sige dette til dig Esben. Taxameterordningen,
dimensioneringen og fremdriftsreformen er alle sammen lort, blandt andet fordi de ikke er
designet til at fungere sammen, men (tilsyneladende) i en osteklokke. Derfor skal du fjerne
dem alle, og lave et samlet udspil. At du ikke kan se visdommen i dette, kan jeg ikke
forstå!
ELL: Dimensioneringsmodellen skal evalueres i 2017, og vi vil i den sammenhæng tage
stilling til, om der er behov for at foretage justeringer.
APKD: Jeg henfører til ovenstående kommentar. Fjern det hele, og lave et samlede udspil.
ELL: Endelig fremfører du kritik af det danske karaktersystem. Din kritik går bl.a. på, at 7-
trinsskalaen er opbygget af tal, og derfor lægger op til udregning af karaktergennemsnit.
Dit forslag er, at vi i stedet bør gå over til bogstaver, som skal tildeles ud fra, som du
skriver, hvor godt de studerende har gjort det i de enkelte fag. Jeg må tilstå, at jeg ikke kan
se en grundlæggende forskel mellem et tal- og et bogstavsopbygget system.
I USA og Canada har man f.eks. en bogstavsskalering med niveauerne A, B, C, D,
E og F, men det system muliggør også en udregning af niveauerne mellem grupper af
studerende. I nogle lande, f.eks. USA, har man ganske vist ikke en fælles national
karakterskala, men der er et system, hvor uddannelsesinstitutionerne har deres egen
karakterskala med ”oversættelsesregler”. Og det er da alt andet lige en fordel for ikke
mindst danske studerende, at deres eksamensbeviser kan oversættes på den ene eller
anden vis, når de skal til udlandet for at studerede eller arbejde efter kandidateksamen.
APKD: Jeg vil ikke bruge langtid på en diskussion omkring karaktersystemet, ene og alene
fordi at dens problemer er små sammenlignet med den katastrofe der er
fremdriftsreformen.
Men for nu at uddybe lidt, så mener jeg dels at karaktere skal reflektere den
studerendes gennerelle niveau i de forskellige fag, og når man arbejde med tal, er det
svært ikke ufrivilligt at fokusere unødvendigt meget på karaktersnit. Et bogstavssystem
frem for et talsystem, ville være med til at fjerne fokus på snit, og tilskynde en tendens til at
evaluere mere bredt, frem for på et enkelt tal, hos den enkelte studerende.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Henvendelse af 14/12-15 fra Anders Peter Koed Doktor om fremdriftsreformen
Derudover, så er jeg jo så gammel at jeg faktisk kan huske 13-tals-skalaen, og med
fare for at lyde som en gammel mand der er utilfreds med alt, så var 13-tals-skalaen bare
bedre. Det var den efter min mening af to grunde.
For det første (men ikke vigtigst) så var det at man kunne give et 13 tal til den
særligt uovertruffende elev en rigtigt god ting. Dette mener jeg selvforklarende.
Den anden grund, og langt den vigtigste (fordi den er relevant for flertallet), er at der
ikke var et hop imellem karaktertallene som der er i den nye. Den nye er med til at skabe
et uretfærdige forhold, hvor det at være knap so god en elev, straffes hårde, og det at
være en dygtigere elev, belønnes mere. Det er især hoppet imellem 4 og 7, og 7 og 10 der
skaber denne ubalance. Hvor det gamle havde 7, 8 og 9 til at dække dette store spænd. At
have en karakter imellem 4 og 10, er altså ikke fair, navnlig ikke når du har 2 før 4, og 12
før 10, som begge kun er 2 væk. Dels så skaber denne afstand en uretfærdig kløft imellem
dem der for 7 og 10 taller, og dem der får 4 og 7 taller, men det er også pædagogisk
uhensigtsmæssigt at have 3 karaktere lagt sammen i en. Før kunne læren med en
karakter vise at eleven havde fremskridt. Læren kunne give et 8 tal i stedet for et 7 tal,
eller et 9 tal i stedet for et 8 tal. Denne måde at vise fremgang er nu væk. En elev skal nu
lave en fremgang på 3 (af de gamle) karaktere for at se en fremgang. Det nuværende
karaktersystem er i sin enkelt dårligere end de gamle, både i formidling af elevens niveau,
i retfærdighed omkring snit, og i praktisk anvendelse.
ELL: Jeg ønsker dig held og lykke med din videre specialeskrivning. Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen.
APKD: Jo tak! Og jeg ønsker der held og lykke med at afskaf fremdriftsreformen, om end
lykke et givet ved en sådan begivenhed.
-
Anders Peter Koed Doktor, 11/12/2015