Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1580382_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. december 2015
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 8. december 2015 vedr. omkost-
ningsanalysen.
Desuden vedhæftes de slides, som er udarbejdet og blev gennemgået af Deloitte
ifm. den tekniske gennemgang forud for samrådet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Med venlig hilsen
Ref.-nr.
15/002998-25
Esben Lunde Larsen
Side
1/4
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Præsentationsmateriale fra Deloitte i forbindelse med mødet med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 8/12-15 om omkostningsanalyse
1580382_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål F:
”Vil ministeren – i forlængelse af den tekniske gennemgang af taxameteranalysen –
redegøre nærmere for ministerens vurdering af analysen, herunder hvilke konklu-
sioner ministeren mener man kan drage af analysen, hvilke politiske overvejelser
ministeren har i forhold til et nyt tilskudssystem, og hvilke tiltag ministeren vil
sætte i værk på baggrund af analysen?”
Svar:
Tak til udvalget for at kalde mig i samråd.
Omkostningsanalysen af de videregående uddannelser har den nuværende regering
arvet fra den tidligere SR-regering, som dog ikke nåede at offentliggøre den, inden
folketingsvalget blev udskrevet.
Det har regeringen så efterfølgende besluttet at gøre.
I løbet af oktober har omkostningsanalysen været i teknisk høring i de reference-
grupper, som har været nedsat i forbindelse med arbejdet med kortlægningen.
Og den endelige omkostningsanalyse blev derfor offentliggjort den 2. december.
Kortlægningen giver et overordnet billede af ressourceanvendelsen til uddannelse
på tværs af universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime
uddannelsesinstitutioner.
Arbejdet med kortlægningen har vist, at det er meget vanskeligt at opgøre og sam-
menligne omkostningerne til uddannelse inden for og på tværs af de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Det skyldes flere ting.
For det første er uddannelse kun ét blandt flere formål på uddannelsesinstitutio-
nerne. Det gør det svært at afgøre, hvornår noget er forskning, uddannelse eller
anden aktivitet.
Det gælder f.eks. omkostningerne til dyre og avancerede laboratorier, der anvendes
til både forskning og undervisning. Eller hvornår ansatte henholdsvis forsker eller
forbereder undervisning.
For det andet er der i dag en meget forskellig praksis for opgørelse af omkostnin-
gerne på tværs af institutionerne – og sågar inden for samme institution.
Det betyder, at selvom der er lagt en rigtig stor indsats i kortlægningen, er det van-
skeligt at sammenligne de opgjorte omkostninger på tværs af uddannelser og insti-
tutioner.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/4
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Præsentationsmateriale fra Deloitte i forbindelse med mødet med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 8/12-15 om omkostningsanalyse
1580382_0003.png
På baggrund af de kortlagte omkostninger, og med de nævnte forbehold in mente,
vil jeg fremhæve følgende overordnede konklusioner:
Små uddannelsesudbud er dyre:
Omkostningskortlægningen viser både på
tværs af sektorer og institutioner, at små uddannelsesudbud er omkostnings-
tunge.
Nogle omkostninger er mere variable end andre:
Ikke meget overraskende
indikerer analyserne, at omkostninger til bygninger er de mest faste, mens om-
kostninger til løn er de mest variable.
Der er store forskelle i omkostninger:
Kortlægningen viser, at uddannelsesin-
stitutionerne prioriterer anvendelsen af bevillingerne til uddannelse meget for-
skelligt.
Omkostningsniveau hænger sammen med tilrettelæggelsesform:
Det er altså
tilrettelæggelsen, der har størst betydning. Anvendelse af laboratorier, størrel-
sen på studieholdene og antallet af timer driver omkostningerne.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Den omkostningskortlægning, vi har, giver et bedre indblik i en række forhold, men
det er ikke indsigter, som umiddelbart kan bruges i udformningen af et nyt bevil-
lingssystem.
Set i det lys, vil jeg heller ikke sætte nye tiltag i værk på baggrund af denne omkost-
ningsanalyse.
Nu ser vi fremad.
Og regeringen har som lovet i regeringsgrundlaget – og uafhængigt af omkost-
ningskortlægningen – igangsat et arbejde med at udforme forslag til et nyt til-
skudssystem.
Og vi har lagt ambitionerne klart frem.
Et nyt bevillingssystem skal understøtte højere kvalitet i uddannelserne og bedre
overgang til efterfølgende beskæftigelse. Og så skal vi se på, hvordan vi sikrer ud-
dannelser i hele landet.
Bevillingssystemet skal fortsat fordele midlerne til institutionerne enkelt og gen-
nemsigtigt, men det må ikke stå i vejen for en høj kvalitet på institutionerne og et
øget fokus på en hurtig og relevant overgang til arbejdsmarkedet efter endt uddan-
nelse.
Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde forslag til
indretningen af et nyt tilskudssystem.
I tilknytning til arbejdet nedsættes en teknisk referencegruppe med repræsentanter
fra uddannelsesinstitutionerne.
Side
3/4
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Præsentationsmateriale fra Deloitte i forbindelse med mødet med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 8/12-15 om omkostningsanalyse
1580382_0004.png
Referencegruppen skal bidrage til, at modellerne for et nyt tilskudssystem er gen-
nemsigtige for institutionerne og er hensigtsmæssige i forhold til institutionernes
interne økonomistyring mv.
Det ligger mig meget på sinde at have en god dialog med sektoren og øvrige interes-
senter om arbejdet med et nyt tilskudssystem.
Derfor inviteres alle relevante parter til at komme med indspil til det videre arbejde
med en reform af vores bevillingssystem.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i starten af det nye år afholde et dialog-
møde, hvor der ligeledes vil være mulighed for at drøfte udfordringer samt relevan-
te incitamenter og hensyn i et nyt tilskudssystem.
Der udgår invitation til dette inden jul, hvor der også opfordres til at komme med
skriftlige indspark til hele arbejdet.
Og så vil jeg naturligvis løbende drøfte arbejdet i relevante sammenhænge.
Forarbejdet for en tilskudsreform skal være grundigt, og der afsættes derfor den
tid, der er brug for.
Regeringen vil - når arbejdet er færdiggjort - præsentere sit bud på et nyt bevil-
lingssystem.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
4/4