UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Omkostningsanalyse af de

videregående uddannelser

Præsentation af

hovedresultater

Uddannelses- og Forskningsudvalget

8. december 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

1. Analysens gennemførsel

2. Analysens metode og tilrettelæggelse

3. Analysens hovedresultater

4. Spørgsmål

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Analysens gennemførsel

Juni 2014

Analyse igangsættes

Okt. – dec. 2014

Foranalyser og drøftelse

af metodiske valg

April 2015

Udkast til afrapportering

Nov. 2015

Endelig rapport

juni 2014

Okt. 2014

Aug. – okt. 2014

Besøg og dataindsamling på

29 uddannelsesinstitutioner

april 2015

Dec. – feb. 2015

Analyser og hypotesetest

med arbejdsgruppe

Nov. 2015

Okt. – nov. 2015

Udkast i høring hos

referencegrupper

• En

teknisk arbejdsgruppe

og tre

referencegrupper

har været inddraget undervejs i forhold til drøftelse

af resultater, håndtering af metodiske opmærksomhedspunkter samt valg af opgørelsesprincipper

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Analysens metode og tilrettelæggelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Analysens ramme

Analysen har kortlagt, hvor mange ressourcer der kan henføres til uddannelsesaktiviteter -

ikke hvad en uddannelse bør koste eller kan gennemføres for



Analysen er baseret på institutionernes regnskaber og råbalancer

Til brug for analysen er der opstillet 30 omkostningskategorier, der på tværs af institutioner og sektorer

dækker over omkostninger til uddannelse

Til brug for analysen er der opstillet 9 uddannelsesvariable til beskrivelse og segmentering af i alt 1.109

omfattede uddannelser

Økonomidata

Registreringsramme

Råbalance

22. Studieadministration – øvrigt

23. Støttefunktioner – løn

Omkostningskategorier

1. Heltidsundervisere – undervisning,

11. Kontorer til undervisere 21. Studieadministration – bygninger

inklusive vejledning (løn)

2. Heltidsundervisere – forberedelse

12. Forbrugsmaterialer

(løn)

3. Heltidsundervisere – eksamen

(løn)

4. Timelønnede undervisere,

inklusive vejledning (løn)

5. Timelønnede undervisere –

forberedelse (løn)

6. Timelønnede undervisere –

eksamen (løn)

7. Teknisk administrativt personale/

undervisningens gennemførelse

(løn)

8. Auditorie/klasselokale til

undervisning (tør)

13. Udstyr til praktisk

undervisning

14. Særlig

undervisningsrelaterede

anlæg

Aktivitetsvariable for uddannelser

24. Støttefunktioner – bygninger

Timetal på uddannelsen (underviserstyrede aktiviteter)

Holdstørrelse

Lokaletyper

15. Undervisningsrelateret it 25. Støttefunktioner – øvrigt

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

26. Bibliotek – løn

27. Bibliotek – bygninger

28. Bibliotek – øvrigt

29. Renteudgifter, eksklusive bygninger

og anlæg

30. Øvrige omkostninger

Særligt udstyr til undervisning

Andel timelønnede

Praktik

Prøver med censur

Særlige omkostningsforhold

STÅ, bestand, optag

9. Faglokale til undervisning (våd/tør) 19. Ekstern undervisning

10. Laboratorie til undervisning (våd)

20. Studieadministration –

løn

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Analysens tilrettelæggelse

Analysen har været tilrettelagt i følgende fire trin

Indledende er den relevante omkostningsbase (uddannelsesomkostninger) isoleret.

Herunder fordeling af fælles omkostninger til flere formål

Uddannelsesrelaterede omkostningerne er derefter fordelt på de 30

omkostningskategorier

Omkostningerne er fordelt til uddannelsesniveau på baggrund af de indsamlede

uddannelsesvariable vedrørende blandt andet holdstørrelser og timeforbrug

Uddannelserne er grupperet i segmenter, og der er beregnet en gns. omkostning pr.

STÅ (studenterårsværk som beståede uddannelsesdele normeret til ét års fuldtidsstudie)

Segmentering af uddannelser efter tilrettelæggelse

Små hold

Mellem hold

Store hold

Segmentering af uddannelser efter hovedområder

SAMF/MERK

HUM

(humanistiske

(samfunds-

videnskabelige og

merkantile

uddannelser)

SUND

(sundheds-

videnskabelige

TEK

(tekniske

uddannelser)

Anvender

ikke

laboratorier

Små uden

laboratorie

Mellem uden

laboratorie

Store uden

laboratorie

uddannelser)

PÆD

Anvender

laboratorier

Små med

laboratorie

Mellem med

laboratorie

Store med

laboratorie

(pædagogiske

uddannelser)

Maritim

uddannelser)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Analysens omkostningsbase

Udgangspunktet for kortlægningen er de samlede omkostninger i 2013, der er anvendt

direkte og indirekte til uddannelsesformål



På alle universiteterne udgør forskningsomkostninger mere end 50 pct. af de samlede

udgifter



På alle øvrige institutioner udgør omkostninger til uddannelser mere end 50 pct. af de

samlede udgifter

Sektor

Universiteter

Professionshøjskoler

Erhvervsakademier

Maritime

Omkostning udd.

mio. kr.

8.400

3.067

1.175

202

Gennemsnit andel udd.

omkostning

31 pct.

62 pct.

76 pct.

91 pct.

Min - max

15 - 47 pct.

48 – 66 pct.

67 – 98 pct.

85 – 96 pct.



Universiteterne har stigende omkostningsniveau ift. faldende uddannelsesandel, hvilket

kan henføres til træk på en dyr omkostningsbase og at de forskningstunge universiteter

har flere relativt dyre uddannelser



Følsomhed i forhold til omkostningsniveauer er større på institutioner med lav

uddannelsesandel

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Analysens struktur

Analysen er struktureret i 4 analyseniveauer med forskelligt omkostningsmæssigt fokus

Uddannelses-

niveau



Omkostningsniveauet for enkeltuddannelser er relevant i forhold til

lønomkostninger til undervisningsrelaterede omkostninger (løn,

materialer mv.) og til segmentering af uddannelserne

Typer af

uddannelser

(segmetniveau)



Omkostningsniveau for grupper af uddannelser er relevant i forhold

til variable STÅ-relaterede omkostninger

Organisatorisk

niveau



Omkostninger på organisatorisk niveau er relevante i forhold til

institutionsrettede/organisatoriske udgifter, herunder bygninger og

administration



Omkostninger på sektorniveau er relevant i forhold til

konsekvensvurdering af rammevilkår, tværgående

finansieringsmodeller mv.

Sektorniveau

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Analysens hovedresultater

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tværgående resultater

•

Omkostningen på den enkelte uddannelse drives primært af antal

undervisningstimer og holdstørrelser – undervisningens tilrettelæggelse er derfor

central for omkostningsniveauet.

•

Uddannelser med små hold og laboratorieundervisning udgør de dyreste

uddannelser – store hold uden laboratorier er markant billigere.

•

De faglige hovedområder NAT, SUND og TEK har højere omkostninger end HUM,

PÆD og SAMF.

•

Især bygningsomkostninger og omkostninger til administration (studieadministration

og støttefunktioner) varierer institutionerne imellem uden tydelig sammenhæng til

størrelse, uddannelsessammensætning eller hovedområdefokus.

•

Omkostningerne varierer langt mere mellem institutioner end over tid

(professionshøjskoler).

•

Det gennemsnitlige omkostningsniveau udgør 135.000 (maritime) til 87.000

(universiteter), 73.000 (erhvervsakademier) og 72.000 (professionshøjskoler).

•

Der udbydes markant flere undervisningstimer på erhvervsakademi- og professions-

højskoleuddannelser end på universitetsuddannelser.

•

Professionshøjskolerne har i perioden 2011-2013 haft stigende antal STÅ og

faldende gennemsnitsomkostninger pr. STÅ.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostningsstruktur på tværs af sektorer



Fordelingen i omkostningsstruktur mellem løn, bygninger og drift er relativ ens mellem

sektorerne



Erhvervsakademierne har den største andel på løn til undervisning



Universiteterne har den største andel på administration og bygninger



De maritime institutioner anvender den største andel på undervisningsrelaterede

materialer og aktiviteter

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostninger til bygninger



De gennemsnitlige STÅ-omkostninger påvirkes

af forskelle i institutionernes

bygningsomkostninger, som

kan henføres til forskellige vilkår for overtagelse og

finansiering af bygninger, forskellige antal m2 og forskelle i lokalesammensætningen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostninger til studieadministration og

støttefunktioner



Tilsvarende påvirkes de gennemsnitlige STÅ-omkostninger også af

forskelle i udgifter til

studieadministration og støttefunktioner,

som dog varierer mindre end

bygningsomkostningerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostninger til de enkelte uddannelser



Der er en signifikant, ikke-lineær sammenhæng mellem antal STÅ og

omkostningsniveauet



Små uddannelser er relativt dyre, men har stærkt faldende omkostningsniveau – især

op til 100 STÅ



Analysen indikerer, at undervisningens tilrettelæggelse og uddannelsernes størrelse er

de primære forklaringer på forskelle i uddannelsernes omkostningsniveau

Omkostning per STÅ

Lønomkostning per STÅ

(undervisning)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostninger til uddannelsestyper

•

Omkostningsniveauet mellem uddannelsestyper spænder fra cirka 60.000 til

180.000 per STÅ

•

Der er ensartet omkostningsstruktur mellem de enkelte sektorer (maritim undtaget)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omkostninger til uddannelsestyper

•

På hovedområder spænder det gennemsnitlige omkostningsniveau fra 60.000 kr. til

135.000 kr.

•

Der er på tværs af sektorer markante forskelle mellem højere omkostninger for NAT,

SUND og TEK og lavere omkostninger for HUM, SAMF og PÆD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Spørgsmål

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes

strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre

projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes

kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet

kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen

for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale

netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores

kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert

medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche

Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.