UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

10. december 2015

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 8. december 2015 vedr. omkost-

ningsanalysen.

Desuden vedhæftes de slides, som er udarbejdet og blev gennemgået af Deloitte

ifm. den tekniske gennemgang forud for samrådet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Ref.-nr.

15/002998-25

Esben Lunde Larsen

Side

1/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål F:

”Vil ministeren – i forlængelse af den tekniske gennemgang af taxameteranalysen –

redegøre nærmere for ministerens vurdering af analysen, herunder hvilke konklu-

sioner ministeren mener man kan drage af analysen, hvilke politiske overvejelser

ministeren har i forhold til et nyt tilskudssystem, og hvilke tiltag ministeren vil

sætte i værk på baggrund af analysen?”

Svar:

Tak til udvalget for at kalde mig i samråd.

Omkostningsanalysen af de videregående uddannelser har den nuværende regering

arvet fra den tidligere SR-regering, som dog ikke nåede at offentliggøre den, inden

folketingsvalget blev udskrevet.

Det har regeringen så efterfølgende besluttet at gøre.

I løbet af oktober har omkostningsanalysen været i teknisk høring i de reference-

grupper, som har været nedsat i forbindelse med arbejdet med kortlægningen.

Og den endelige omkostningsanalyse blev derfor offentliggjort den 2. december.

Kortlægningen giver et overordnet billede af ressourceanvendelsen til uddannelse

på tværs af universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime

uddannelsesinstitutioner.

Arbejdet med kortlægningen har vist, at det er meget vanskeligt at opgøre og sam-

menligne omkostningerne til uddannelse inden for og på tværs af de videregående

uddannelsesinstitutioner.

Det skyldes flere ting.

For det første er uddannelse kun ét blandt flere formål på uddannelsesinstitutio-

nerne. Det gør det svært at afgøre, hvornår noget er forskning, uddannelse eller

anden aktivitet.

Det gælder f.eks. omkostningerne til dyre og avancerede laboratorier, der anvendes

til både forskning og undervisning. Eller hvornår ansatte henholdsvis forsker eller

forbereder undervisning.

For det andet er der i dag en meget forskellig praksis for opgørelse af omkostnin-

gerne på tværs af institutionerne – og sågar inden for samme institution.

Det betyder, at selvom der er lagt en rigtig stor indsats i kortlægningen, er det van-

skeligt at sammenligne de opgjorte omkostninger på tværs af uddannelser og insti-

tutioner.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

På baggrund af de kortlagte omkostninger, og med de nævnte forbehold in mente,

vil jeg fremhæve følgende overordnede konklusioner:



Små uddannelsesudbud er dyre:

Omkostningskortlægningen viser både på

tværs af sektorer og institutioner, at små uddannelsesudbud er omkostnings-

tunge.

Nogle omkostninger er mere variable end andre:

Ikke meget overraskende

indikerer analyserne, at omkostninger til bygninger er de mest faste, mens om-

kostninger til løn er de mest variable.

Der er store forskelle i omkostninger:

Kortlægningen viser, at uddannelsesin-

stitutionerne prioriterer anvendelsen af bevillingerne til uddannelse meget for-

skelligt.

Omkostningsniveau hænger sammen med tilrettelæggelsesform:

Det er altså

tilrettelæggelsen, der har størst betydning. Anvendelse af laboratorier, størrel-

sen på studieholdene og antallet af timer driver omkostningerne.



Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Den omkostningskortlægning, vi har, giver et bedre indblik i en række forhold, men

det er ikke indsigter, som umiddelbart kan bruges i udformningen af et nyt bevil-

lingssystem.

Set i det lys, vil jeg heller ikke sætte nye tiltag i værk på baggrund af denne omkost-

ningsanalyse.

Nu ser vi fremad.

Og regeringen har som lovet i regeringsgrundlaget – og uafhængigt af omkost-

ningskortlægningen – igangsat et arbejde med at udforme forslag til et nyt til-

skudssystem.

Og vi har lagt ambitionerne klart frem.

Et nyt bevillingssystem skal understøtte højere kvalitet i uddannelserne og bedre

overgang til efterfølgende beskæftigelse. Og så skal vi se på, hvordan vi sikrer ud-

dannelser i hele landet.

Bevillingssystemet skal fortsat fordele midlerne til institutionerne enkelt og gen-

nemsigtigt, men det må ikke stå i vejen for en høj kvalitet på institutionerne og et

øget fokus på en hurtig og relevant overgang til arbejdsmarkedet efter endt uddan-

nelse.

Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde forslag til

indretningen af et nyt tilskudssystem.

I tilknytning til arbejdet nedsættes en teknisk referencegruppe med repræsentanter

fra uddannelsesinstitutionerne.

Side

3/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 55: Talepapir fra samrådet den 8. december 2015 om omkostningsanalysen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Referencegruppen skal bidrage til, at modellerne for et nyt tilskudssystem er gen-

nemsigtige for institutionerne og er hensigtsmæssige i forhold til institutionernes

interne økonomistyring mv.

Det ligger mig meget på sinde at have en god dialog med sektoren og øvrige interes-

senter om arbejdet med et nyt tilskudssystem.

Derfor inviteres alle relevante parter til at komme med indspil til det videre arbejde

med en reform af vores bevillingssystem.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i starten af det nye år afholde et dialog-

møde, hvor der ligeledes vil være mulighed for at drøfte udfordringer samt relevan-

te incitamenter og hensyn i et nyt tilskudssystem.

Der udgår invitation til dette inden jul, hvor der også opfordres til at komme med

skriftlige indspark til hele arbejdet.

Og så vil jeg naturligvis løbende drøfte arbejdet i relevante sammenhænge.

Forarbejdet for en tilskudsreform skal være grundigt, og der afsættes derfor den

tid, der er brug for.

Regeringen vil - når arbejdet er færdiggjort - præsentere sit bud på et nyt bevil-

lingssystem.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/4