Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1577988_0001.png
www.eva.dk
Kan vi optage studerende smartere?
Uddannelses- og Forskningsudvalgets
høring om optagelse og uddannelsesmatch
Jakob Rathlev
9. december 2015
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0002.png
Ét optagesystem – mange hensyn
Mulighed for
‘second
chance’?
Retfærdig og
gennemsigtig
fordeling af
studiepladser?
Ligelig
fordeling af
talent?
Optage de
mest egnede
studerende?
Optage-
systemet
Andet, fx
social
mobilitet?
Sandsynligvis
trade-off’s
mellem forskellige hensyn
Hvad skal man prioritere at løse med
optagesystemet,
og hvad skal løses på
andre måder?
2
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0003.png
EVA’s eftersyn af optagesystemet
Måler karakterer
fra gymnasiale
uddannelser det
samme eller
forskellige
egenskab
I hvilke fag har
karakterer
ekstra
forklaringskraft i
forhold til
gennemsnittet?
Hvilken
sammenhæng
er der mellem
socioøkonomisk
baggrund og
karakterer?
Hvordan ser
optagesystemet
ud fra
gymnasieelever
nes perspektiv?
Er der en
sammenhæng
mellem karakterer
og
gennemførselstid?
Hvilke
alternativer til
karakterer fra
gymnasiale
uddannelser?
Kan
karaktergennem
snit forudsige
succes på
universiteterne?
Kan vi
optage
smartere
?
Hvilke hensyn
skal
optagesystemet
fremme?
3
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0004.png
Positive konksekvenser af karakteroptag
Gennemsnitlig forudsagt
sandsynlighed
40%
30%
20%
10%
Sandsynlighed for frafald
Sandsynlighed for dimittendledighed
Sandsynlighed for ph.d.-uddannelse
0%
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13
Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse
Gælder også på
institutions- og
hovedområdeniveau,
men kan
variere på uddannelsesniveau
Bakkes op af international
forskning
4
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0005.png
…men unge med lave karakterer, som ikke
falder fra, gennemfører på næsten samme tid
Gennemførselstiden er 0,25 måneder (cirka en uge) kortere
for hvert trin man rykker op på karakterskalaen.
Studerende med lave gymnasiale karakterer,
som ikke
falder fra
i løbet af studietiden, gennemfører altså studier på
næsten samme tid som studerende med høje karakterer
Der er et potentiale i at blive
bedre til at
sortere blandt
ansøgere med lave
karakterer,
så færre falder fra
5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0006.png
Begrænset social slagside i karakterer
Social baggrund har betydning for
unges uddannelseschancer, men
der er
ikke en stærk
sammenhæng mellem social
baggrund og gymnasiale
karakterer.
Til gengæld tendens til at kvote 2
og egnethedstest i højere grad end
gymnasiale karakterer
favoriserer
akademikerbørn
på mange
uddannelser.
De positive konsekvenser af optag
efter karakterer
gælder på tværs
af forskellige sociale baggrunde.
6
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0007.png
Karakterer måler i høj grad det samme
Der er en stærk tilbøjelighed til,
at studerende der får
høje karakterer i ét fag, også får høje karakterer i
andre fag,
viser kommende faktoranalyse.
Det tyder på, at gymnasiale karakterer i høj grad måler det
samme – og at de primært rummer information om
elevernes generelle akademiske kompetence.
NB: Særlige matematiske og sproglige kompetencer, men
de er stærkt sammenfaldende med den generelle
akademiske kompetence
Bakker op om, at anvendelse af
karaktergennemsnit er oplagt,
når man optager efter karakterer
7
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0008.png
Et kig til Sverige:
Højskoleprøven
I Sverige har man Højskoleprøven (Högskoleprove) som
en generel egnethedstest.
Mindst en tredjedel
af optaget til alle uddannelser optages
gennem højskoleprøve-kvoten.
Argumenter for egnethedstesten:
Retfærdighedshensyn:
Legitime
årsager til dårlig gymnasiesnit
Egnethedsprøve giver ‘second
chance’
Gennemsigtigt
sammenlignet
med andre kvote 2 procedurer
Mulighed for at
anvende
validerede test
8
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0009.png
Generelt om
egnethedstests
Hvad måler de?
Egnethedstest: Kognitive egenskaber
Karakterer: Kognitive egenskaber – og motivation,
vedholdenhed, disciplin, konkret viden mv.
Social profil:
Udenlandsk forskning viser, at egnethedstest
har mere skæv social profil end karakterer.
Udprøvning:
Egnethedstest tages på få timer, mens
karakterer afspejler mange forskellige test i forskellige fag,
mundtlig og skriftligt, gennem 2-3 år.
Forudsigelseskraft:
Forskning tyder på, at egnethedstest
delvist kan forudsige studerendes succes.
9
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0010.png
Generelt om
kvote 2
Universiteter har forskellige kriterier og forskellige måder at
vurdere ansøgninger på i kvote 2
Studievejledere peger på, at det
er
vanskeligt at vejlede
efter kvote 2
Ugennemsigtigt
for studerende
Virker kvote 2 efter hensigten?
Ikke alle kriterier er lige gode
i forhold
til fremme studerendes succes på universitetet
Den
sociale profil er mere skæv
i kvote 2 end kvote 1
i flere tilfælde.
Behov for
mere målrettet arbejde
med kvote 2-optag.
10
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0011.png
Generelt om
optagelsessamtaler
Tilfredshed
med brug af optagelsessamtaler dér, hvor
man har gjort sig erfaringer, som fx på læreruddannelsen.
De gode erfaringer er dog
ikke nødvendigvis
overførbare
til andre uddannelser.
Risiko for, at samtaler
favoriserer akademikerbørn,
der
nemmere kan ‘knække den akademiske kode’.
Svært at vurdere egenskaber som
vedholdenhed og
disciplin,
der er væsentlige for et vellykket studie.
Dyr og tidskrævende
optageform, der ikke nødvendigvis
er bedre end karakterer til at udvælge de mest egnede.
11
Behov for
flere erfaringer
og mere
solid viden.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0012.png
Gymnasieelevernes perspektiv
‘Det
svære uddannelsesvalg’
Mange elever er
uafklarede
om
deres fremtidige uddannelsesvalg,
som de finder vanskeligt at træffe.
Optagesystemet forekommer
komplekst
for eleverne.
Især
kvote 2 opleves som uigennemskuelig.
Karaktergennemsnittet i kvote 1 bliver derfor elevernes
faste holdepunkt, hvilket forstærker et i forvejen øget
‘karakterræs’.
Strategiske overvejelser om at gå efter ‘nemmere’ fag og
så
GSK-supplere
efterfølgende.
12
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0013.png
Hvordan kan disse analyser kvalificere
debatten om optagesystemet…?
10 skarpe spørgsmål og svar
13
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0014.png
”Det gymnasiale
karaktergennemsnit
siger ikke noget
om, hvor godt man
sidenhen vil klare sig på en uddannelse
og bør derfor ikke være det dominerende
optageprincip”
#1
Jo, karakterer siger faktisk noget
væsentligt her
– og det lader til at
være det bedste redskab vi har til at
udvælge de studerende, som har de
bedste chancer for at klare sig i videre
uddannelse
14
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0015.png
”Karakteroptaget er løbet løbsk, når
flere uddannelser kræver 12 i snit
at
komme ind på, og det skaber blindgyder
for tusindevis af afviste ansøgere”
#2
De svimlende høje snit
angår kun få af
studiepladserne,
idet blot 7% af dem
har en adgangskvotient over 9.
I øvrigt er der
frit optag på halvdelen
af de videregående uddannelser,
og med 7 i snit klarer man
karakterkravet til 80 pct. af alle
uddannelser
15
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0016.png
”Kvote 2 spiller en vigtig rolle som
’second chance’
og bør derfor være
større”
#3
Ja, men noget tyder på, at
kvote 2 kan
bruges mere målrettet
ift. unge fra
uddannelsesfremmede hjem
Kvote 2
lider af uigennemsigtighed
pga. forskelligartet praksis, hvorfor
gymnasieelever ikke regner med den
NB: Flere kvote 2-pladser medfører
højere snit i kvote 1
16
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0017.png
”Samtaler giver bedre mulighed for at
vurdere
‘det hele menneske’
og finde de
mest motiverede”
#4
Det gymnasiale gennemsnit
udtrykker ikke så lidt:
Faktisk hvad ca.
20 lærere og censorer gennem 2-3 år har
vurderet både skriftligt og mundtligt
Karakterer afspejler endvidere også
motivation, vedholdenhed, disciplin
mv.
gennem 2-3 år
Samtaler kan lige som kvote 2 generelt
have tendens til at
favorisere
akademikerbørn
17
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0018.png
”Samtaler, egnethedstest og andre
alternative optageformer kan nemt
implementeres”
#5
Alternative greb i optagelsesprocessen
koster både penge og tid
En decentralisering af
optagelsesprocessen er med
risiko for
ineffektivitet, uigennemsigtighed og
tomme studiepladser
jf. tiden før KOT
NB:
90.000 ansøgere
søger 240.000
studiepladser på 900 forskellige
indgange, hvoraf 64.000 optages
18
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0019.png
”Karakterer
er socialt skæve,
og derfor er der en social slagside i at
optage efter dem”
#6
Ja, der er social skævhed i gymnasiale
karakterer – men forskning tyder på, at
den
sociale baggrund slår stærkere igennem
i kvote 2
(særligt på professionsrettede
universitetsuddannelser)
19
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0020.png
”Optagesystemet bør i højere grad være
med til at
rette op på den sociale
skævhed
i uddannelsessystemet”
#7
Det er et legitimt, politisk ønske at ville
rette op på den sociale skævhed
uddannelsessystemet, men
optagesystemet er næppe det bedste
redskab
i den sammenhæng
Heckman-
kurven
20
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0021.png
”Det største problem ved optagesystemet
er,
at vi ikke får fordelt talentmassen
tilstrækkeligt,
fordi dem med høje snit
stimler sammen på få uddannelser”
#8
Der er en tendens hertil, men der er
langt
større udfordringer i den lave
ende
af karakterskalaen
Det er
langtfra alle med høje snit,
som er på de samme, få studier
Er det i alle tilfælde
hensigtsmæssigt
med en ligelig talentfordeling
på
uddannelserne…?
21
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0022.png
#9
”Det er uretfærdigt, at
karakteren i
enkeltfag
som dansk kan få betydning for,
om man kommer ind på fx lægestudiet”
Der er
kun få eksempler på dette
–
der er nemlig en stærk tilbøjelighed til,
at får man høje karakterer i ét fag, så får
man det også i andre fag
Næppe hensigtsmæssigt at strukturere
optagesystemet på basis af noget, som
er
en begrænset udfordring
22
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0023.png
”Optag
efter karakterer skaber et
uhensigtsmæssigt karakterræs
i gymnasiet, der går ud over læringen”
#10
Ja, men karakterræset handler formentlig
også om unges
præstationskultur
– og
læringen
afhænger nok også af andet
end karaktergivningen
Karakteroptag er
ikke noget nyt
– pas på med
symptombehandling
Karakterer kan også
motivere
og give
incitament
til at gøre sig umage
NB: Nedtonet karakterbrug kan være til
ulempe for de uddannelsesfremmede
23
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Præsentationer og materiale fra Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring den 9/12-15 om optagelse og uddannelsesmatch
1577988_0024.png
Konklusioner
1)
Karakteroptag er bedre end sit rygte:
Er godt til at
udvælge de mest egnede, har begrænset social slagside ift.
andre metoder, er gennemskueligt og retssikkert. Smid ikke
det barn ud med badevandet.
2) Oplagt at fokusere på et
bedre uddannelsesmatch for
dem med lave karakterer,
da de i gennemsnit er mere
udfordrede. Hér kan man med fordel arbejde mere
målrettet med et alternativt optag, som er skræddersyet
den specifikke uddannelse – det er ikke ‘one size fits all’.
3) Der er
mange muligheder i det eksisterende
optagelsessystem,
som kan bruges fleksibelt ift. den
enkelte uddannelse og den enkelte ansøger. Brug dem
velovervejet: Sæt ind de rette steder med de rette midler.
24