UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-

uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddan-

nelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

(Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver, mulighed for løbende studieaktivitetskrav og

bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser m.v.)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatud-

dannelse.«

§ 5, stk. 3,

ophæves.

§ 5 a

ophæves.

§ 8, stk. 1,

ændres »jf. § 5 a« til: »jf. § 5, stk. 1, nr. 3«.

§ 8, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.: »Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om sær-

lig anvendelse af karakterkrav.«

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om til-

melding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og

kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Mini-

steren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandi-

datuddannelse.«

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 19, stk. 1,

udgår »og 4«.

§ 19, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

»Ved uddannelser, hvor ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-

sen, jf. § 4, stk. 5, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.«

10.

§ 19, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

11.

§ 19, stk. 8,

der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7.

Ministeren fastsætter regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1

og for opgørelse af antal årsstuderende, herunder at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over

en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i

betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.

12.

§ 19, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres »efter stk. 10« til: »efter stk. 9«.

13.

§ 19, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

14.

§ 26, stk. 1,

udgår »§ 26 a, og«.

15.

§ 26, stk. 2,

ændres »§ 19, stk. 1, 8 og 10« til: »§ 19, stk. 1, 7 og 9«.

16.

§ 26, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 3-9.

17.

§ 26, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«, »stk. 1 og 6« ændres til: »stk. 1

og 5«, og »§ 19, stk. 10« ændres til: »§ 19, stk. 9«.

18.

§ 26, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

19.

§ 26 a

ophæves.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1147 af 23. oktober 2014, foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår »tilmelding til og afmelding fra prøver,«.

§3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26.

januar 2015, foretages følgende ændring:

§ 10 stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »tilmelding af studerende til uddannelseselementer«: », krav

til studieaktivitet«.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

§4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 16. maj 2015, foretages følgende

ændring:

§ 12, stk. 1, nr. 4,

udgår »tilmelding til og afmelding fra prøver,«.

§5

I lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet foretages følgende ændringer:

§ 12, stk.1, nr.1,

affattes således:

1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om en institutions pligt til at fastsætte

interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de en-

kelte uddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet

§ 12, stk.1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1-4, 8, 10 og 12-19, træder i kraft den 1. september 2016 og har virkning

for studerende, der optages på en kandidatuddannelse den 1. februar 2017 eller senere.

Stk. 3.

De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af universitetslovens § 8, stk. 3, og som ophæ-

ves ved denne lovs § 1, nr. 7, finder fortsat anvendelse, indtil universitetet har fastsat interne regler i

medfør af universitetslovens § 8, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Inden for den ramme

ministeren fastsætter i medfør af universitetslovens § 8, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

6, skal universitetet have fastsat interne regler, der senest får virkning fra den 1. september 2017.

Stk. 4.

De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 12, stk. 1, nr. 1-2, og som henholdsvis ændres og op-

hæves ved denne lovs § 5, finder fortsat anvendelse, indtil de videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Kulturministeriet har fastsat interne regler i medfør af lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, som affattet ved

denne lovs § 5, nr. 1. Inden for den ramme ministeren fastsætter i medfør af lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, som affattet ved

denne lovs § 5, nr. 1, skal institutionerne have fastsat interne regler, der senest får virkning fra den

1. september 2017.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets indhold

3.1. Universitetsloven

3.1.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr.

studieår)

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Den foreslåede ordning

3.1.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Den foreslåede ordning

3.1.3. Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Den foreslåede ordning

3.1.4. Særlig anvendelse af karakterkrav

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Den foreslåede ordning

3.1.5. Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensionering

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Den foreslåede ordning

3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Mulighed for framelding til prøver

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Den foreslåede ordning

3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

3.3.1. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Den foreslåede ordning

3.4. Lov om maritime uddannelser

3.4.1. Mulighed for framelding til prøver

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Den foreslåede ordning

3.5. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

3.5.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr.

studieår)

3.5.1.1. Gældende ret

3.5.1.2. Den foreslåede ordning

3.5.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.5.2.1. Gældende ret

3.5.2.2. Den foreslåede ordning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Høring

10.

Sammenfattende skema

Indledning

I 2013 blev der indført en reform af SU-systemet og af rammerne for studiegennemførelse på de

videregående uddannelser, fordi de unge i Danmark bliver relativt sent færdige med deres uddan-

nelser og kommer sent ud på arbejdsmarkedet. Med den del af reformen, som vedrører rammerne

for aktiv studiegennemførelse, er der blevet stillet øgede krav til både de studerende og uddannel-

sesinstitutionerne. Reformen fra 2013 skal medvirke til at sikre en aktiv studiekultur, og institutio-

nerne skal samtidig tilrettelægge uddannelserne sådan, at de studerendes muligheder for at gennem-

føre på normeret tid bliver understøttet. Den aktive studiekultur skulle bl.a. fremmes gennem obli-

gatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, og mulighed for at melde fra til de

enkelte prøver blev afskaffet. De studerendes forsinkelse var særlig stor på universitetsuddannelser-

ne, hvorfor der samtidigt blev indført et krav til universiteterne om at nedbringe den gennemsnitlige

studietid med 4,3 måneder frem mod 2020. Med lovforslaget foretages en justering af reformen fra

2013, da den på visse punkter har vist sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 20. november 2015 mellem regeringen, Soci-

aldemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om juste-

ring af ’Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse’ fra 18. april 2013 (frem-

driftsreformen). Partierne er fortsat enige i målet med fremdriftsreformen om at mindske omfanget

af studietidsforsinkelser på de videregående uddannelser og dermed bidrage til vækst og velstand i

Danmark.

Partierne er enige om at fastholde det overordnede mål om, at universiteterne skal reducere studie-

tidsoverskridelsen med 4,3 måneder ud over normeret tid frem mod 2020, når reformen er fuldt

indfaset i forhold til niveauet i 2011. Universiteterne har mellem 2011 og 2014 reduceret studieti-

den med 1,4 måneder i gennemsnit. Målet frem mod 2020 er derfor en yderligere reduktion på 2,9

måneder.

Hvis universiteterne samlet set indfrier målet om reduktion i studietidsforsinkelserne i 2020, vil de

studerende på universiteterne fortsat i gennemsnit kunne være 9,4 måneder forsinkede i forhold til

den normerede studietid.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Universiteterne kan således opfylde det overordnede mål om øget fremdrift og samtidigt tildele or-

lov, give relevante dispensationer m.v. til studerende i et rimeligt omfang. Manglende målopfyldel-

se vil kun have økonomiske konsekvenser for de universiteter, der ikke når deres specifikke mål.

Nogle af de konkrete initiativer i fremdriftsreformen har imidlertid vist sig at have uhensigtsmæssi-

ge konsekvenser for både studerende og for uddannelsesinstitutionerne.

Partierne er enige om at justere en række elementer i fremdriftsreformen.

Partierne er enige om, at det overordnede sigte med justeringerne er, at institutionerne får mere fri-

hed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov.

Institutionerne får samtidig større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner. Partierne er

endvidere enige om, at der etableres gode rammer og færrest mulige barrierer for de studerendes

uddannelsesforløb for at sikre en aktiv studiekultur.

Aftalen omfatter seks initiativer:

Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr. studieår).

Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav.

Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser.

Mulighed for at institutionerne kan give dispensation til studerende, der er iværksættere eller

formænd i frivillige ungdomsorganisationer.

5. Faglig relevant merit ved studieskift.

6. Bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser.

Efter lovforslaget skal ovennævnte initiativer gælde for bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-

versiteterne. Herudover vil de øvrige videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet blive berørt på følgende måde: For erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser og maritime uddannelser tilbageføres reglerne til før fremdriftsreformen i 2013

således, at det igen bliver muligt at framelde prøver. De videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet omfattes af initiativ 2, da de ligesom uni-

versiteterne har udfordringer med studietidsforsinkelse, men ikke af initiativ 1, da de ikke har mål

for reduktion heraf.

Initiativ 5 skal gælde for alle de videregående uddannelser, og forligspartierne er enige om, at den

retlige ramme for merit ved studieskift, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013, skal fastholdes. Optagne stu-

derende skal dermed fortsat oplyse om og søge merit for tidligere beståede fagelementer. Det vil

dog blive præciseret over for uddannelsesinstitutionerne, at der

–

selvom der altid skal ske en me-

ritvurdering af studerendes tidligere beståede fagelementer

–

ikke skal gives merit, hvis fagelemen-

tet ikke er faglig relevant for den uddannelse, hvor den studerende er optaget.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er ikke omfattet

aftale af 20. november 2015 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om justering af ’Reform af SU-systemet og rammerne

for studiegennemførsel’ fra 18. april 2013 (fremdriftsreformen). De kunstneriske uddannelser under

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Kulturministeriet vil i relevant omfang få fastsat regler, som svarer til reglerne for universiteterne.

Kulturministeriet vil i sin rammestyring af institutionerne fastsætte krav, der sikrer et fortsat fokus

på hurtig studiegennemførsel.

For at øge fleksibiliteten i optagelsesprocessen for universiteterne, og herunder give universiteterne

flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, foreslås det

endvidere, at der kan fastsættes et karakterkrav, der kun gælder for en afgrænset del af ansøgerne til

studiepladserne på en bacheloruddannelse.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der har til formål at tilvejebringe et klart rets-

grundlag for udbetaling af tilskud i tilfælde af et universitets overskridelse af en af ministeren fast-

sat maksimumsramme for tilgangen til uddannelserne (dimensionering).

Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med den øgede brug af dimensionering på de vi-

deregående uddannelser. Dette initiativ indgik i aftale af 2. juli 2014 mellem den daværende rege-

ring (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke 2014 (initiativ 77). Den da-

værende regering udmeldte i forlængelse heraf i september 2014 en model for dimensionering af

optaget på videregående uddannelser med systematisk og markant overledighed. Der er efterfølgen-

de foretaget justeringer i modellen på baggrund af drøftelser med uddannelsesinstitutionerne.

Regeringen har i august 2015 besluttet at videreføre og fastholde denne dimensionering, herunder at

optaget på de uddannelser og uddannelsesgrupper, som identificeres med systematisk overledighed i

2014 og frem også skal dimensioneres. Modellen for dimensionering evalueres i 2017 og eventuelle

ændringer håndteres i forlængelse heraf.

Med henblik på at sikre, at udbetaling af tilskud til universiteterne sker i overensstemmelse med den

fastsatte dimensionering, foreslås det at give uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet kan reduceres ved overskridelse af en dimensionering.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Universitetsloven

3.1.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)

3.1.1.1. Gældende ret

Universiteterne har fået pligt til at sikre, at samtlige studerende på bachelor- og kandidatuddannel-

ser hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point, uanset at

den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om

ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-

ser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og

lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre rammer

for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift og bedre overgange mellem ba-

chelor- og kandidatuddannelser m.v.). Den studerende er automatisk tilmeldt 1. og 2. prøveforsøg,

men uden mulighed for framelding, og disse to prøveforsøg ligger i samme eksamenstermin eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Den studerende beslutter som udgangspunkt selv, hvornår 3. prøve-

forsøg skal placeres i uddannelsen, og den studerende har ret til at placere 3. prøveforsøg ved næste

ordinære prøve i faget.

Med reformen har universiteterne samtidig fået hjemmel til at dispensere fra kravet om tilmelding

til fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger

usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand

til at gennemføre på normeret tid.

3.1.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget ophæves det centrale krav om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser

skal tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point hvert studieår. Samtidig ophæves det

centrale krav om, at de studerende automatisk er tilmeldt 1. prøveforsøg og 2. prøveforsøg uden

mulighed for framelding, og at de studerende har ret til en hurtig omprøve (2. prøveforsøg) og ret til

placering af 3. prøveforsøg.

Fremover foreslås det, at det enkelte universitet selv fastsætter regler for tilmelding til fag og prøver

inden for en af ministeren fastsat ramme. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i lovforsla-

gets § 1, nr. 6, fastsætter følgende regler, inden for hvilke det enkelte universitets ledelse skal fast-

sætte interne regler for tilmelding til fag og prøver:

1) Om det er universitetet eller den enkelte studerende, som har ansvaret for at foretage tilmeldin-

gen til fag og prøver, herunder til omprøver (2. og 3. prøveforsøg).

2) Om der skal fastsættes et krav til tilmeldingen til fag og prøver opgjort i ECTS-point, herunder

om dette krav skal omfatte både nye fag og dertil hørende prøver samt prøver i ikke-beståede fag fra

tidligere semestre eller studieår. Universitetet kan dog højst kræve tilmelding af den studerende til

fag og dertil hørende prøver svarende til 60 nye ECTS-point hvert studieår.

3) Om placeringen af prøverne, herunder hvornår den ordinære prøve (1. prøveforsøg) skal finde

sted, og hvornår omprøverne (2. og 3. prøveforsøg) skal placeres.

4) Om der skal være mulighed for automatisk tilmelding til de enkelte prøveforsøg (ordinær prøve

og omprøver), herunder om der skal være mulighed for framelding.

De interne regler for tilmelding til fag og prøver kan fastsættes således, at de kan være ens for alle

universitetets bachelor- og kandidatuddannelser, herunder på alle studieår, eller de kan være for-

skellige på de enkelte uddannelser, herunder på de enkelte studieår. Herved kan universitetet tage

højde for, at de forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med studietidsforsinkelse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Det er samtidig hensigten, at ministeren vil fastsætte, at det enkelte universitet fremover kan beslut-

te at fravige de internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og prøver i et studieår, så-

fremt studerende ved universitetet er iværksættere. Ministeren vil fastsætte de centrale rammer, in-

den for hvilke det enkelte universitet skal fastsætte interne regler, der klart afgrænser, hvilke stude-

rende der kan anses for at være iværksættere, såfremt universitetet ønsker at benytte denne mulig-

hed. Ministeren forventes f.eks. at fastsætte, at de studerende skal dokumentere enten at have selv-

stændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er en del af et iværk-

sættermiljø, f.eks. universiteternes inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.

Desuden forventes det, at ministeren fastsætter, at det enkelte universitet bestemmer en tidsmæssig

begrænsning for perioden, hvor der kan opnås dispensation. Ministeriet vil indlede en dialog med

universiteterne forud for udarbejdelse af de centrale regler.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at det enkelte universitet også kan beslutte en

fravigelse af de internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og prøver i et studieår, så-

fremt studerende ved universitetet samtidigt er formænd i frivillige organisationer under Dansk

Ungdoms Fællesråd (DUF). For også at sikre, at der ikke opstår utilsigtet brug af dispensationer for

disse studerende, vil ministeren fastsætte krav om, at den studerende bestrider en formandspost, at

der er tale om en landsdækkende medlemsorganisation under DUF, og at den studerende dokumen-

terer, at hvervet har et så betydeligt omfang, at det reelt ikke er muligt at være fuldtidsstuderende.

De hidtil gældende regler om dispensation fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende prøver,

hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder

funktionsnedsættelse, vil blive opretholdt.

Universiteterne kan i dag fastsætte krav om f.eks. aflevering af skriftlige opgavebesvarelser eller

mundtlige forelæggelser i undervisningen som en forudsætning for, at den studerende kan aflægge

prøve i faget. Med henblik på at fremme en aktiv studiekultur er det samtidig hensigten, at ministe-

ren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at universiteterne fremover også vil

få mulighed for at beslutte, om bedømmelsen af disse skriftlige opgaver eller mundtlige forelæggel-

ser skal indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende eksamen

i faget.

Med lovforslaget foreslås det, at nye regler for studerende kan få virkning fra 1. september 2016.

Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.

3.1.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.1.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan universiteterne ikke fastsætte et løbende studieaktivitetskrav for ba-

chelor- og kandidatuddannelsen, hvorefter den studerende skal bestå et fastsat antal ECTS-point i

løbet af en given periode for at kunne forblive indskrevet på uddannelsen, bortset fra førsteårsprø-

ven på bacheloruddannelsen, hvor der gælder et krav om studieaktivitet (studieegnethed) på første

år.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter

studiestart for, at den studerende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende har gennem-

ført tre prøveforsøg. Med fremdriftsreformen fra 2013 er der åbnet mulighed for, at universitetet

kan beslutte, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart.

Herudover har universiteterne i dag følgende muligheder for at øge de studerendes studieaktivitet:

1) Tidsgrænse

Universiteterne kan fastsætte interne regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin

bachelor- og kandidatuddannelse. Hvis den studerende ikke har afsluttet uddannelsen, dvs. gennem-

ført og bestået de prøver, der indgår i uddannelsen, inden for den fastsatte tidsfrist, kan universitetet

udskrive den studerende af uddannelsen.

2) Krav om deltagelse i undervisningen

Universitetet kan fastsætte interne regler om, at deltagelse i undervisningen, herunder aflevering af

skriftlige opgavebesvarelser, skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i

faget. Deltagelse eller løbende opgavebesvarelser kan ikke indgå i den endelige karakterfastsættel-

se.

3) Studiestartsprøven på bacheloruddannelsen

Med fremdriftsreformen fra 2013 fik universitetet mulighed for at beslutte, at studerende skal delta-

ge i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på bacheloruddannelsen. Prøven skal afhol-

des senest 2 måneder efter studiestart.

3.1.2.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives mulighed for, at det enkelte universitet kan beslutte at fastsætte et studieak-

tivitetskrav for studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes i medfør af universi-

tetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, fast-

sætte de centrale rammer, inden for hvilke det enkelte universitet kan fastsætte interne regler om et

studieaktivitetskrav. Det er hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte, at et universitet, som ønsker

at indføre et studieaktivitetskrav, højst kan kræve, at den studerende skal bestå prøver af et omfang

svarende til 45 ECTS-point pr. studieår. Endvidere skal den studerende altid have mulighed for tre

prøveforsøg i de fag, som indgår i studieaktivitetskravet, inden den studerende kan udskrives af

uddannelsen. Der kan dispenseres for et eventuelt studieaktivitetskrav, hvis den studerende er elite-

idrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af universitetets ledelse fastsættes for alle eller for nogle ud-

dannelser ved universitetet og kan desuden fastsættes for alle eller enkelte studieår, herunder variere

i omfang mellem disse. Herved får universitetet mulighed for at tage højde for, at de forskellige

uddannelser ikke har samme udfordringer med studietidsforsinkelse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Såfremt den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ung-

doms Fællesråd (DUF), får universiteterne også mulighed for at fravige et eventuelt fastsat studie-

aktivitetskrav for disse studerende. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.1.1.2.

Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer universiteternes eksisterende muligheder

for at sikre en aktiv studiekultur, herunder studiestartsprøven og førsteårsprøven på bacheloruddan-

nelsen samt muligheden for at fastsætte en tidsgrænse for, hvor den studerende senest skal have

afsluttet sin uddannelse. Disse eksisterende muligheder vil fortsætte uændret.

Med lovforslaget foreslås det, at nye regler for studerende kan få virkning fra 1. september 2016.

Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.

3.1.3. Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser

3.1.3.1. Gældende ret

For at blive optaget på en kandidatuddannelse forudsættes det, at ansøgeren har en relevant bache-

loruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. Hvis adgangskravene ikke opfyldes, kan ansø-

geren ikke optages på kandidatuddannelsen, medmindre ansøgeren supplerer sin bachelor- eller

professionsbacheloruddannelse.

Muligheden for supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse blev afskaffet som et af initia-

tiverne i fremdriftsreformen fra 2013. Samtidig indførtes mulighed for supplering af bachelorud-

dannelsen eller af professionsbacheloruddannelsen på op til 15 ECTS-point efter optagelsen på en

kandidatuddannelse, men denne supplering skal universiteterne fuldt ud selv finansiere inden for

deres taxameterbevillinger.

For at give både de studerende og institutionerne mere tid til at indrette sig på de nye regler blev der

i slutningen af 2014 ved lov nr. 1377 af 16. december 2014 om ændring af universitetsloven og for-

skellige andre love (Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere, krav til

oversættelse af eksamensbeviser og midlertidig overgangsordning om supplering mellem bachelor-

uddannelse og kandidatuddannelse) indført en 2-årig overgangsordning. Denne ordning indebærer,

at bachelorer og professionsbachelorer fortsat har kunnet supplere deres bacheloruddannelse eller

professionsbacheloruddannelse frem til og med 31. august 2016 med henblik på at opfylde ad-

gangskravene til en kandidatuddannelse i årene 2015 og 2016. Suppleringen kan ske via enkeltfag

fra en eksisterende bacheloruddannelse, uden begrænsning på omfanget af ECTS-point og herud-

over også inden optagelsen på kandidatuddannelsen. I overgangsperioden er der indført statsrefusi-

on af de studerendes deltagerbetaling via disse enkeltfag.

3.1.3.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget genindføres muligheden for, at studerende kan supplere en bachelor- og professi-

onsbacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav på en kandidatuddannelse. Univer-

siteterne får derfor mulighed for at udbyde supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at

opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse, jf. forslagets § 1, nr. 1.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Universiteterne fastsætter som hidtil selv adgangskravene til deres kandidatuddannelser og er her-

med garant for fagligheden i forbindelse med optagelse. Universiteternes kandidatuddannelser skal

dog altid tilrettelægges således, at mindst én og gerne flere bacheloruddannelser er direkte adgangs-

givende. Universiteterne skal i opbygning af deres bacheloruddannelser derfor samtidig sikre, at de

studerende får flere valgmuligheder, sådan at uddannelsen giver direkte adgang til flere kandidatud-

dannelser

–

også på andre universiteter. Universiteterne skal i deres samarbejde med professions-

højskolerne og erhvervsakademierne også sikre bedre faglige overgange mellem kandidatuddannel-

ser og professionsbacheloruddannelser sådan, at behovet for faglig supplering kan minimeres, uden

at det sker på bekostning af det faglige niveau.

Ministeren vil i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 4, fastsætte nærmere

regler om den nye supplerende uddannelsesaktivitet og herunder bestemme, at den nye aktivitet skal

være en undtagelse og højst kan have et omfang på op til 30 ECTS-point. Det indebærer samtidig,

at universitetet i dets vurdering af ansøgere til en kandidatuddannelse kun må lægge den adgangsgi-

vende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet til den-

ne svarende til højst 30 ECTS-point til grund. Det gælder, uanset om de 30 ECTS-point er opnået

ved uddannelsesaktivitet i Danmark eller i udlandet. Ministeren vil endvidere fastsætte, at det er en

forudsætning for, at supplerende aktiviteter kan indgå i optagelsesgrundlaget, at den studerende

forud for suppleringsaktiviteten opnår betinget optagelse på den relevante kandidatuddannelse ved

universitetet.

Betinget optagelse betyder, at universitetet kan optage en bachelor eller en professionsbachelor på

en kandidatuddannelse, selv om de fastsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen.

Optagelsen på kandidatuddannelsen er betinget af, at bacheloren eller professionsbacheloren sup-

plerer fag til et niveau, der kan sidestilles med adgangskravene. Universitetet kan fastsætte, at sup-

pleringen skal være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannelsen eller sideløbende med

kandidatuddannelsens første studieår.

Universitetets udbud af supplering sker i form af enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser og

undtagelsesvis i form af særligt tilrettelagte suppleringsforløb. Suppleringen finansieres på linje

med de almindelige regler om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 19, stk. 1, og § 26, stk. 1,

hvilket vil sige med deltidstaxameter, delvis deltagerbetaling og uden mulighed for SU.

Hvis eventuel supplering gennemføres sideløbende med studiestarten på kandidatuddannelsen, kan

den studerende oppebære statens uddannelsesstøtte (SU), hvis betingelserne for at oppebære SU på

kandidatuddannelsen er opfyldt. Hvis eventuel supplering gennemføres inden studiestarten på kan-

didatuddannelsen, f.eks. i august måned med studiestart pr. 1. september, kan den studerende oppe-

bære SU, hvis bacheloruddannelsen eller professionsbacheloruddannelsen netop er afsluttet, og den

studerende er optaget på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse heraf. I dette tilfælde betragtes

den studerende i uddannelsesstøttemæssig henseende som studerende på kandidatuddannelsen, selv

om kandidatuddannelsen reelt først påbegyndes efter 2 måneders ferie.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler om supplering træder i kraft den 1. september 2016.

Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.

Det vil sige i forlængelse af udløbet af den midlertidige 2-årige overgangsordning, der udløber den

31. august 2016.

3.1.4. Særlig anvendelse af karakterkrav

3.1.4.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse

på uddannelse. Med denne bemyndigelse er der blandt andet fastsat regler om adgangskrav, opta-

gelse, indskrivning og orlov for universiteternes bacheloruddannelser.

Det er herunder fastsat, at adgang til bacheloruddannelser forudsætter en gymnasial eksamen, op-

fyldelse af specifikke adgangskrav samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav. Der kan endvidere

være en adgangsprøve.

Karakterkrav fastsættes for den enkelte bacheloruddannelse af det enkelte universitet, og det kan

bestå af et krav om, at den adgangsgivende eksamen er gennemført med et bestemt eksamensgen-

nemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er

højere end 02.

Et karakterkrav er en del af en bacheloruddannelses adgangskrav, og karakterkravet skal dermed

–

ligesom kravet om en gymnasial eksamen og om opfyldelse af specifikke adgangskrav

–

opfyldes af

alle ansøgere.

Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, opdeles

pladserne i kvoter.

3.1.4.2. Den foreslåede ordning

Med ændringen kan ministeren fastsætte regler om, at et universitet som noget nyt kan fastsætte et

karakterkrav, der kun gælder for en afgrænset del af ansøgerne til studiepladserne på en bachelor-

uddannelse, herunder under hvilke betingelser. Karakterkravet kan således f.eks. være afgrænset til

kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddannelses studiepladser efter de gæl-

dende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen.

Dette har til formål at øge fleksibiliteten i optagelsesprocessen for universiteterne, og herunder give

universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse

for at sikre, at alle optagne studerende uanset deres adgangsgrundlag har de nødvendige kvalifikati-

oner for at kunne opfylde uddannelsens faglige mål og gennemføre uddannelsen.

Universiteternes hidtidige mulighed for at fastsætte et karakterkrav, der gælder alle ansøgere til stu-

diepladserne på en bacheloruddannelse, fortsætter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

3.1.5. Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensionering

3.1.5.1. Gældende ret

Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark ydes ud fra takster på de årlige

finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb. Det følger af universitets-

lovens § 19, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud

efter bestemmelsen i universitetslovens § 19, stk. 1, og for opgørelse af antal årsstuderende.

Ministeren kan med hjemmel i universitetslovens § 4, stk. 5, fastlægge maksimumsrammer for til-

gangen til universitetsuddannelser (dimensionering). Visse autorisationsgivende uddannelser, som

f.eks. dyrlæge, medicin og tandlæge, har i en årrække været dimensioneret på finansloven.

Udmøntningen af bevillingen til erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelses-

institutioner sker i dag i overensstemmelse med den udmeldte dimensionering og anden tidligere

besluttet dimensionering.

Der er ikke i universitetsloven fastsat regler om, at udbetaling af tilskud skal ske i overensstemmel-

se med en fastsat dimensionering, ligesom der ikke er fastsat regler om ministerens reaktionsmulig-

heder i forhold til universiteter, det måtte optage studerende ud over dimensioneringen.

3.1.5.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre en klar retstilstand i forhold til ministerens mulighed for at gribe ind over

for et universitets eventuelle overskridelse af en dimensionering foreslås det, at der fastsættes

hjemmel til, at ministeren ved en sådan overskridelse kan reducere de aktivitetsbestemte tilskud.

Denne mulighed vil kunne anvendes, uanset på hvilket grundlag dimensioneringen er fastsat.

Ministeren vil i medfør af universitetslovens § 19, stk. 7, jf. dette lovforslags § 1, nr. 11, fastsætte

nærmere regler herom. Dette vil betyde, at de videregående uddannelser finansieres ud fra de sam-

me overordnede principper, samt at finansieringssystemet understøtter, at den udmeldte dimensio-

nering overholdes.

Forslaget får virkning fra studieåret 2016-17, da optaget i 2016 først udløser tilskud i 2017 for be-

ståede eksamener.

3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Mulighed for framelding til prøver

3.2.1.1. Gældende ret

Med fremdriftsreformen fra 2013 blev muligheden for framelding til prøver ophævet. De studeren-

de har pligt til at følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er auto-

matisk tilmeldt prøve i de uddannelseselementer, de er begyndt på. De er tilmeldt prøve ved alle tre

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

prøveforsøg og uden mulighed for framelding til prøve. Dog kan institutionen dispensere, når det er

begrundet i usædvanlig forhold, herunder funktionsnedsættelse.

3.2.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget genindføres muligheden for framelding til prøve. Framelding skal dog ske inden

for en af institutionen fastsat frist. De studerende skal fortsat automatisk være tilmeldt de uddannel-

seselementer med tilhørende prøver, som følger af uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse.

3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

3.3.1. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, der omfatter institutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at institutionerne kan udbyde kunstneriske

og/eller forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Efter loven fastsætter uddan-

nelses- og forskningsministeren regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed, herun-

der om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, om eksaminer, prøver og bedømmelser,

herunder om studerendes tilmelding til og framelding fra disse og om adgang til uddannelserne.

Det er på denne baggrund fastsat, at institutionerne udbyder bacheloruddannelser på 180 ECTS-

point og kandidatuddannelser på 120 eller 180 ECTS-point samt videregående uddannelser af to til

fire års varighed, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Institutionerne skal tilrettelæg-

ge uddannelserne sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte norme-

rede studietid.

Efter de gældende regler kan de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke for bache-

lor- og kandidatuddannelsen fastsætte et løbende studieaktivitetskrav, hvilket betyder, at den stude-

rende skal bestå et fastsat antal ECTS-point i løbet af en given periode for at kunne forblive ind-

skrevet på uddannelsen, bortset fra førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, hvor der gælder et krav

om studieaktivitet (studieegnethed) på første år.

Førsteårsprøven på den videregående kunstneriske bacheloruddannelse skal være bestået inden ud-

gangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte ud-

dannelsen, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg. Med fremdriftsreformen er

der åbnet mulighed for, at den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan beslutte, at

førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart.

Herudover har de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner følgende muligheder for at få

øget de studerendes studieaktivitet:

1) Tidsgrænse

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan fastsætte interne regler for, hvornår den

studerende senest skal have afsluttet sin uddannelse. Hvis den studerende ikke har afsluttet uddan-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

nelsen, dvs. gennemført og bestået de prøver, der indgår i uddannelsen, inden for den fastsatte tids-

frist, kan den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution udskrive den studerende af uddan-

nelsen.

2) Krav om deltagelse i undervisningen

Den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan fastsætte interne regler om, at deltagelse

i undervisningen, herunder aflevering af skriftlige opgavebesvarelser, skal være en forudsætning

for, at den studerende kan aflægge prøve i faget. Deltagelse eller løbende opgavebesvarelser kan

ikke indgå i den endelige karakterfastsættelse.

3) Studiestartsprøven på bacheloruddannelsen

Med fremdriftsreformen fra 2013 fik de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner mulig-

hed for at beslutte, at studerende skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte

på bacheloruddannelsen. Prøven skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart.

3.3.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives mulighed for, at den enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tion kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for studerende på videregående kunstneriske

bachelor- og kandidatuddannelser. Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1,

fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte videregående kunstneriske institution kan

fastsætte interne regler om et studieaktivitetskrav. Det er hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte,

at en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution, som ønsker at indføre et studieaktivitetskrav,

højst kan kræve, at den studerende skal bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-point pr.

studieår. Endvidere skal den studerende altid have mulighed for tre prøveforsøg i fag, som indgår i

studieaktivitetskravet, inden den studerende kan udskrives af uddannelsen. Der kan dog dispenseres,

hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution fast-

sættes for alle eller for nogle uddannelser ved institutionen og kan desuden fastsættes for alle eller

enkelte studieår, herunder variere i omfang mellem disse. Herved får institutionen mulighed for at

tage højde for, at nogle uddannelser kan have særlige udfordringer med studietidsforsinkelse.

Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer universiteternes eksisterende muligheder

for at sikre en aktiv studiekultur, herunder studiestartsprøven og førsteårsprøven på bacheloruddan-

nelsen samt muligheden for at fastsætte en tidsgrænse for, hvornår den studerende senest skal have

afsluttet sin uddannelse. Disse eksisterende muligheder vil fortsætte uændret.

3.4. Lov om maritime uddannelser

3.4.1. Mulighed for framelding til prøver

3.4.1.1. Gældende ret

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Med fremdriftsreformen fra 2013 blev muligheden for framelding til prøver ophævet. De studeren-

de har pligt til at følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er auto-

matisk tilmeldt prøve i de uddannelseselementer, de er begyndt på. De er tilmeldt prøve ved alle tre

prøveforsøg og uden mulighed for framelding til prøve. Dog kan institutionen dispensere, når det er

begrundet i usædvanlig forhold, herunder funktionsnedsættelse.

3.4.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget genindføres muligheden for framelding til prøve. Framelding skal dog ske inden

for en af institutionen fastsat frist. De studerende skal fortsat automatisk være tilmeldt de uddannel-

seselementer med tilhørende prøver, som følger af uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse.

3.5. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

3.5.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)

3.5.1.1. Gældende ret

Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at

institutionerne kan udbyde kunstnerisk baserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Efter lo-

ven fastsætter kulturministeren regler om blandt andet uddannelsernes niveau, indhold og varighed,

herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, om eksaminer, prøver og bedøm-

melser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse. Institutionerne skal tilrette-

lægge uddannelserne sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte

normerede studietid.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har fået pligt til at

sikre, at samtlige studerende på uddannelserne hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og

prøver svarende til 60 ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra det foregå-

ende studieår, jf. lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet. Den studerende er automatisk tilmeldt prøver uden mulighed for

afmelding.

Med reformen har de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

samtidig fået hjemmel til at kunne dispensere fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende prø-

ver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herun-

der funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på norme-

ret tid.

3.5.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget ophæves det centrale krav om, at studerende på uddannelser ved de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal tilmeldes fag og prøver svarende

til nye 60 ECTS-point hvert studieår.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Fremover foreslås det, at den enkelte institution selv fastsætter regler for tilmelding til fag og prøver

inden for en af ministeren fastsat ramme. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i lovforsla-

gets § 5, nr. 1, fastsætter følgende regler, inden for hvilke den enkelte institutions ledelse skal fast-

sætte interne regler for tilmelding til fag og prøver:

1) Om det er institutionen eller den enkelte studerende, som har ansvaret for at foretage tilmeldin-

gen til fag og prøver, herunder til omprøve.

2) Om der skal fastsættes et krav til tilmeldingen til fag og prøver opgjort i ECTS-point, herunder

om dette krav skal omfatte både nye fag og dertil hørende prøver samt prøver i ikke beståede fag fra

tidligere semestre eller studieår. Institutionen kan dog højst kræve tilmelding af den studerende til

fag og dertil hørende prøver svarende til 60 nye ECTS-point hvert studieår.

3) Om der skal være mulighed for automatisk tilmelding til de enkelte prøveforsøg, herunder om

der skal være mulighed for framelding.

De interne regler for tilmelding til fag og prøver kan fastsættes således, at de kan være ens for alle

institutionens uddannelser, herunder på alle studieår, eller de kan være forskellige på de enkelte

uddannelser, herunder på de enkelte studieår. Herved kan institutionen tage højde for, at de forskel-

lige uddannelser ikke har samme udfordringer med studietidsforsinkelse.

Det er samtidig hensigten, at ministeren vil fastsætte, at den enkelte institution fremover kan beslut-

te at fravige de internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og prøver i et studieår, så-

fremt studerende ved institutionen er iværksættere. Ministeren vil fastsætte de centrale rammer,

inden for hvilke den enkelte institution skal fastsætte interne regler, der klart afgrænser, hvilke stu-

derende der kan anses for at være iværksættere, såfremt institutionen ønsker at benytte denne mu-

lighed. Ministeren forventes f.eks. at fastsætte, at de studerende skal dokumentere enten at have

selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er en del af et

etableret iværksættermiljø. Desuden forventes det, at ministeren fastsætter, at den enkelte institution

bestemmer en tidsmæssig begrænsning for perioden, hvor der kan opnås dispensation. Ministeriet

kan indlede en dialog med institutionerne forud for udarbejdelse af de centrale regler.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at den enkelte institution også kan beslutte

en fravigelse af de internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og prøver i et studieår,

såfremt studerende ved institutionen samtidigt er formænd i frivillige organisationer under Dansk

Ungdoms Fællesråd (DUF). For også at sikre, at der ikke opstår utilsigtet brug af dispensationer for

disse studerende, vil ministeren fastsætte krav om, at den studerende bestrider en formandspost, at

der er tale om en landsdækkende medlemsorganisation under DUF, og at den studerende dokumen-

terer, at hvervet har et så betydeligt omfang, at det reelt ikke er muligt at være fuldtidsstuderende.

De hidtil gældende regler om dispensation fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende prøver,

hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder

funktionsnedsættelse, vil blive opretholdt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

For at den foreslåede ordning ikke skal indeholde risiko for øget studietidsforsinkelse på de videre-

gående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, vil ministeren lade justeringen blive led-

saget af en justering af institutionernes rammeaftaler, så der stilles krav om tæt monitorering eller

om nedbringelse af studietider på institutionerne.

Med lovforslaget foreslås det, at nye regler for studerende kan få virkning fra 1. september 2016.

Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.

3.5.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

3.5.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kultur-

ministeriet ikke fastsætte et løbende studieaktivitetskrav for uddannelserne. Et løbende studieaktivi-

tetskrav for hele eller dele af uddannelsen vil indebære, at den studerende skal bestå et fastsat antal

ECTS-point i løbet af en given periode for, at den studerende kan forblive indskrevet på uddannel-

sen.

3.5.2.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives mulighed for, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner un-

der Kulturministeriet kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for studerende på uddannelser,

der udbydes i medfør af § 7, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet. Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, fastsætte de

centrale rammer, inden for hvilke den enkelte institution kan fastsætte interne regler om et studieak-

tivitetskrav. Det er hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte, at institutioner, som ønsker at indføre

et studieaktivitetskrav, højst kan kræve, at den studerende skal bestå prøver af et omfang svarende

til 45 ECTS-point pr. studieår. Endvidere skal den studerende altid have mulighed for tre prøvefor-

søg i de fag, som indgår i studieaktivitetskravet, inden den studerende kan udskrives af uddannel-

sen. Der kan dispenseres for et eventuelt studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudø-

ver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af den enkelte institutions ledelse fastsættes for alle eller for

nogle uddannelser ved institutionen og kan desuden fastsættes for alle eller enkelte studieår, herun-

der variere i omfang mellem disse. Herved får institutionen mulighed for at tage højde for, at de

forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med studietidsforsinkelse.

Såfremt den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ung-

doms Fællesråd (DUF), får institutionerne også mulighed for at fravige et eventuelt fastsat studieak-

tivitetskrav for disse studerende. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.5.1.2.

Med lovforslaget foreslås det, at nye regler for studerende kan få virkning fra 1. september 2016.

Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Muligheden for faglig supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse følger reglerne for del-

tidsuddannelse. Der ydes tilskud efter deltidstaxametersatserne, og deltagerne betaler herudover

deltagerbetaling. Baseret på aktivitetsniveauet for supplering før fremdriftsreformen i 2013 samt de

anslåede effekter af betinget optag og suppleringsgrænsen på maksimum 30 ECTS-point forventes

en aktivitet på ca. 150 årsværk. Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 4 mio. kr. årligt

til deltidstaxametertilskud.

Merudgifterne i 2016 dækkes ved disponering af § 19.23.05.50. Omstillingsreserve. Fra 2017 ind-

arbejdes budgettet i det samlede budget for deltidsuddannelse på universiteterne ved overførsel fra §

19.23.05.50. Omstillingsreserve.

Lovforslaget vil ikke medføre udgifter for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december 2015 til den 11. januar 2016 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk

Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Billedkunstnernes Forbund, Copen-

hagen Business School – Handelshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks

Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-

bund, Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Musikerforbund,

Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Sø-Restaurations Forening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervs-

akademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitek-

ter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes

Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), Den Danske

Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, De Studerendes Landsråd (DSL),

Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Billedskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), Er-

hvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi

Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenha-

gen Business Academy, Erhvervsakademiet, Dania, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende,

FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende,

Kulturministeriets Rektorer, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Kø-

benhavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Mari-

time Studerende Danmark, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Fre-

derikshavn, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjsko-

len Metropol, Professionshøjskolen UCC, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederifor-

eningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, repræsentanter for

forstandere for de maritime institutioner, repræsentanter for de studerende på de maritime uddan-

nelsesinstitutioner, repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rektorkollegiet for

de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium,

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af

Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg

Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sygepleje-

studerendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teatrenes Interesseorganisation, Teknisk

Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lille-

bælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddan-

mark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelsessystemet sådan, at der som del-

tidsuddannelse kan udbydes supplering, der giver bachelorer og professionsbachelorer flere mulig-

heder for at blive optaget på en kandidatuddannelse. Det er dog hensigten, at der kun undtagelsesvis

vil være behov for supplering, idet supplering alene er relevant for bachelorer og professionsbache-

lorer, hvor uddannelsen er fagligt beslægtet med den kandidatuddannelse, der søges optagelse på,

men hvor der er behov for supplering i enkelte vigtige fag.

Universitetets udbud af supplering vil normalt ske som enkeltfag fra eksisterende bacheloruddan-

nelser, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Enkeltfag er en afgrænset del af en uddannelse, hvortil der

er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Kun i de tilfælde, hvor enkeltfag ikke er relevant, kan der være behov for at udbyde egentlige sup-

pleringsforløb, og disse forløb forudsætter ministerens godkendelse. Ministeren vil med hjemmel i

universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætte nærmere regler om disse forløb.

Ministeren har med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, fastsat generelle regler om deltidsud-

dannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

Regler om den nye udbudsmulighed vil blive fastsat i denne bekendtgørelse.

Supplering finansieres efter de almindelige regler om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 19,

stk. 1, og § 26, stk. 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 2

Bestemmelsen ophæves. Det følger af lov nr. 1377 af 16. december 2014, at overgangsordningen

for supplering har gyldighed til og med den 31. august 2016, jf. de almindelige bemærkninger, pkt.

3.1.3.1.

Til nr. 3

Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at denne hidtidige suppleringsmulighed erstattes af

nye regler om supplering, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 4

Med bestemmelsen får ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om supplering med hen-

blik på at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse.

Det er det enkelte universitet, der fastsætter adgangskrav til dets kandidatuddannelser, og disse skal

fremgå af studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse. Det skal således fremgå af studie-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

ordningen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på en kandidatuddan-

nelse, og eventuelt hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og disses om-

fang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne

optages på kandidatuddannelsen. Den studerende skal have adgang til oplysning om adgangskrave-

ne, idet dette bidrager til gennemsigtighed for den studerende og sikrer ens behandling af de stude-

rende.

Universitetet må i dets vurdering af den enkelte ansøger til en kandidatuddannelse kun inddrage

ansøgerens bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse samt øvrige relevante uddan-

nelsesaktiviteter på op til 30 ECTS-point.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2. samt bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse udbygges universiteternes eksisterende muligheder for at fastsætte

karakterkrav som en del af adgangskravene til en bacheloruddannelse. Karakterkravet kan således

fremover f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddan-

nelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end

studiepladser på uddannelsen.

Fastsættelse af karakterkrav, der kun gælder for en afgrænset del af ansøgerne til studiepladserne på

en bacheloruddannelse, indebærer et vist element af forskelsbehandling af ansøgerne. Der vil derfor

ved udmøntningen af bemyndigelsen blive taget særligt hensyn til, at alle gældende retlige krav om

ligebehandling af bestemte persongrupper og Danmarks forpligtelser i mellemstatslige anliggender

m.v. fortsat respekteres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.4.2.

Til nr. 6

Med bestemmelsen får ministeren hjemmel til at fastsatte en central ramme for bachelor- og kandi-

datuddannelser, der udbydes efter reglerne om heltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 1,

nr. 1 og 2. Inden for denne ramme får det enkelte universitet pligt til at fastsætte interne regler for

tilmelding og framelding af studerende til bachelor- og kandidatuddannelsens fag og prøver. Inden

for denne ramme får det enkelte universitet endvidere mulighed for at fastsætte interne regler om et

løbende studieaktivitetskrav.

Et års heltidsstudier svarer til 60 ECTS-point. Derfor vil ministeren fastsætte, at det enkelte univer-

sitet højst kan kræve tilmelding til nye fag og prøver svarende til 60 nye ECTS-point hvert studieår.

Det betyder, at universitetet fremover kan vælge at fastholde den retstilstand, som i dag er et cen-

tralt krav. Den studerende kan således ikke pålægges tilmelding til nye fag og dertil hørende prøver,

som ligger ud over den normerede studietid, men universitetet kan tillade, at den enkelte studerende

eksempelvis tilmeldes 40 ECTS-point i et semester. Universitetet vil som hidtil også kunne tilbyde

studerende, at de kan gennemføre hele uddannelsen på kortere tid end normeret tid.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Universitetet vil således få mulighed for at fastsætte forskellige regler for de enkelte uddannelser,

herunder bestemme hvornår ordinære prøver og omprøver skal placeres tidsmæssigt. Reglerne skal

dog være de samme for alle studerende, der er indskrevet på samme uddannelse. Ved udarbejdelse

af de interne regler forventes det, at det enkelte universitet bl.a. skal fastlægge, om det er den enkel-

te studerende eller universitetet, der har ansvaret for tilmelding til de enkelte fag og prøver, om der

er automatisk tilmelding til prøverne ved tilmelding til fag, og om der eventuelt er mulighed for at

foretage rettidig framelding til prøver.

Ministeren vil endvidere fastsætte, at et universitet kan fravige dets internt fastsatte regler om til-

melding til et eller flere fag i et studieår og et eventuelt fastsat studieaktivitetskrav, såfremt den stu-

derende er iværksætter, eller såfremt den studerende er formand i en frivillig organisation under

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Studerende, der opnår denne tilladelse, indgår fortsat i opgørel-

sen af den samlede studietidsreduktion.

Universiteterne er omfattet af forvaltningsloven, og derfor skal universiteterne i forbindelse med

regeludstedelsen følge de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det vil bl.a. sige, at det

enkelte universitets egne regler skal være klare og gennemskuelige for de studerende samt admini-

strerbare for universitetets administrative personale. Reglerne skal offentliggøres på universitetets

hjemmeside, inden de træder i kraft. Herved sikres, at de studerende kan orientere sig om de krav,

der gælder for deres uddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.2. og 3.1.2.2.

Det bemærkes, at det enkelte universitet selv fastsætter, hvilke regler der skal gælde om tilmelding

og framelding til fag og prøver for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannel-

se efter reglerne om deltidsuddannelse, og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse

eller anden deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5.

Til nr. 7

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der udbetales tilskud til universiteterne i over-

ensstemmelse med en eventuelt fastsat dimensionering. Bestemmelsen indebærer, at et universitet

ikke kan modtage aktivitetsbestemte tilskud til studerende, der optages på en dimensioneret uddan-

nelse ud over den fastsatte og udmeldte dimensionering.

Med bestemmelsen vil universiteterne blive sidestillet med professionshøjskoler, erhvervsakademi-

er og maritime uddannelsesinstitutioner i relation til udmøntning af bevillingen.

Til nr. 10

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at denne hidtidige suppleringsmulighed erstattes af

nye regler om supplering, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 11

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen indebærer dels en videreførelse af gældende ret, hvor-

efter ministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke studerende, herunder hvilke udenlandske stu-

derende, der kan udløse tilskud efter stk. 1, dels en udvidelse af ministerens bemyndigelse, således

at ministeren fastsætter nærmere regler om reduktion af aktivitetsbestemte tilskud som følge af

overskridelse af en dimensionering.

Ministerens bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om til-

skud og revision m.v. ved universiteterne, herunder at ministeren ved overskridelse af en dimensio-

nering kan tilbageholde tilskud, kræve allerede udbetalte tilskud tilbagebetalt eller modregne for

meget udbetalt tilskud i næste års tilskud.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en reduktion indebære, at den tilskudsudløsende aktivitet re-

duceres for den årgang, hvor overskridelsen er konstateret, eller hvis uddannelsesaktiviteten på den

dimensionerede uddannelse som følge af overflytninger el.lign. i betydeligt omfang overskrider den

aktivitet, som kan forventes som følge af dimensioneringen.

Ministeren vil tage hensyn til det enkelte universitets særlige forhold ved beslutningen om, hvorvidt

universitetets overskridelse af den fastsatte dimensionering skal medføre økonomiske konsekvenser.

Det tages med i overvejelserne, hvorvidt der er tale om en betydelig overskridelse af en dimensione-

ring ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis omfanget af overskridelsen ikke blot

skyldes en mindre fejl i forbindelse med optagelsesprocessen (dvs. ganske få studerende), vil der

være en formodning for, at der er tale om en ikke ubetydelig overskridelse.

Hjemmelen vil medføre, at universiteternes tilskudsudløsende aktivitet kan reduceres i forhold til

den indberettede aktivitet. Denne mulighed vil kunne anvendes, uanset på hvilket grundlag dimen-

sioneringen er fastsat. En reduktion vil blive tilrettelagt således, at en eventuel overskridelse af en

dimensionering som følge af en eventuel fleksibilitetsgaranti eller optagelse af såkaldte retskravsba-

chelorer friholdes. I dag indebærer fleksibilitetsgarantien, at der kan optages op til 10 pct. øvrige

studerende ud over dimensioneringen, og at der vil være finansiering til denne aktivitet. Fleksibili-

tetsgarantien bringes i dag i anvendelse, hvis retskravsbachelorerne udfylder hele det udmeldte loft

for optaget på kandidatuddannelserne. Retskravet omfatter optagelse på den kandidatuddannelse,

der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme

universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang

til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Modellen for dimensionering evalueres i 2017 og eventuelle ændringer håndteres i forlængelse her-

af.

Til nr. 12

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 13

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 14

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 15

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 16

Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at denne hidtidige suppleringsmulighed erstattes af

nye regler om supplering, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 17

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 18

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 19

Bestemmelsen ophæves. Det følger af lov nr. 1377 af 16. december 2014 om ændring af universi-

tetsloven og forskellige andre love, at overgangsordningen for supplering har gyldighed til og med

den 31. august 2016, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring føres bestemmelsen tilbage til bestemmelsen fra før reformen i 2013.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1.2.

Til § 3

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse får ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at de videregå-

ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet kan fast-

lægge et studieaktivitetskrav.

Et studieaktivitetskrav kan fastsættes for enkelte eller alle studieår, og studieaktivitetskravet kan

have forskelligt omfang målt i ECTS-point i de studieår, hvor det gælder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer dermed de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioners eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekultur, herunder ved

anvendelse af studiestartsprøve og førsteårsprøven på bacheloruddannelsen samt muligheden for at

fastsætte interne regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1.2.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring føres bestemmelsen tilbage til bestemmelsen fra før reformen i 2013.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1.2.

Til § 5

Til nr. 1

Med bestemmelsen har ministeren fået hjemmel til at fastsætte en central ramme for de videregåen-

de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, der udbydes i medfør af § 7, stk. 1, i lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Inden for denne ramme

får den enkelte institution pligt til at fastsætte interne regler for tilmelding og framelding af stude-

rende til uddannelsens fag og prøver. Inden for denne ramme får den enkelte institution endvidere

mulighed for at fastsætte interne regler om et løbende studieaktivitetskrav.

Et års heltidsstudier svarer til 60 ECTS-point. Derfor vil ministeren fastsætte, at den enkelte institu-

tion højst kan kræve tilmelding til nye fag og prøver svarende til 60 ECTS-point hvert studieår. Det

betyder, at institutionen fremover kan vælge at fastholde den retstilstand, som i dag er et centralt

krav. Den studerende kan således ikke pålægges tilmelding til nye fag og dertil hørende prøver, som

ligger ud over den normerede studietid, men institutionen kan tillade, at den enkelte studerende ek-

sempelvis tilmeldes 40 ECTS-point i et semester. Institutionen vil som hidtil også kunne tilbyde

studerende, at de kan gennemføre hele uddannelsen på kortere tid end normeret tid.

Institutionen vil således få mulighed for at fastsætte forskellige regler for de enkelte uddannelser,

herunder bestemme hvornår ordinære prøver og omprøver skal placeres tidsmæssigt. Ved udarbej-

delse af de interne regler forventes det, at den enkelte institution bl.a. skal fastlægge, om det er den

enkelte studerende eller institutionen, der har ansvaret for tilmelding til de enkelte fag og prøver,

om der er automatisk tilmelding til prøverne ved tilmelding til fag, og om der eventuel er mulighed

for at foretage rettidig framelding til prøver.

Institutionerne får mulighed for at fastsætte et studieaktivitetskrav for studerende på uddannelserne.

Et studieaktivitetskrav kan fastsættes for enkelte eller alle studieår, og studieaktivitetskravet kan

have forskelligt omfang målt i ECTS-point i de studieår, hvor det gælder.

Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer dermed Kulturministeriets videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioners eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekultur.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Institutionerne er omfattet af forvaltningsloven, og derfor skal institutionerne i forbindelse med re-

geludstedelsen følge de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det vil bl.a. sige, at den

enkelte institutions egne regler skal være klare og gennemskuelige for de studerende samt admini-

strerbare for institutionens administrative personale. Reglerne skal offentliggøres på institutionens

hjemmeside, inden de træder i kraft. Herved sikres, at de studerende kan orientere sig om de krav,

der gælder for deres uddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.2. og 3.5.2.2.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 1-4, 8, 10 og 12-19, som vedrører

supplering, først træder i kraft den 1. september 2016. Det vil sige i forlængelse af udløbet af den

midlertidige 2-årige overgangsordning, der udløber den 31. august 2016. Det forudsættes herved, at

de nye regler for supplering finder anvendelse for studerende, der ansøger om optagelse på en kan-

didatuddannelse, som udbydes den 1. februar 2017 eller senere.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 3,

at hidtidige regler om tilmelding og framelding af studeren-

de til uddannelsens fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point pr. studieår fortsat finder anven-

delse, indtil universitetet har fastsat interne regler for samtlige bachelor- og kandidatuddannelser

inden for rammerne af de ministerielt fastsatte regler. Universitetet har mulighed for at fastsætte de

interne regler med virkning fra og med studieåret 2016-17, men reglerne skal senest være fastsat fra

studieåret 2017-18. Det forudsættes, at reglerne fastsættes så betids, at den relevante it-

understøttelse af de studieadministrative systemer er implementeret inden virkningstidspunktet.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 4,

at hidtidige regler om tilmelding og framelding af studeren-

de til uddannelsernes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point pr. studieår fortsat finder an-

vendelse, indtil de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har

fastsat interne regler for uddannelserne inden for rammerne af de ministerielt fastsatte regler. Insti-

tutionerne har mulighed for at fastsætte de interne regler med virkning fra og med studieåret 2016-

17, men reglerne skal senest være fastsat fra studieåret 2017-18.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261

af 18. marts 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 5.

Universitetet kan som deltidsuddannelse

udbyde følgende forskningsbaserede uddannel-

sesaktiviteter:

1) Masteruddannelse.

2) Anden efter- og videreuddannelse.

Stk. 2 -3.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer:

»3) Supplerende uddannelsesaktivitet med hen-

blik på at opfylde adgangskrav på kandidatud-

dannelse.«

§ 5.

Stk. 2.--

Stk. 3.

Universitetet kan tillige udbyde enkelt-

§ 5, stk. 3, ophæves.

fag fra en bacheloruddannelse med henblik på at

opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

§ 5 a.

Efter at de studerende er optaget på en

§ 5 a

ophæves.

kandidatuddannelse, kan universitetet udbyde

supplerende uddannelsesaktivitet, med henblik

på at de studerende erhverver de nødvendige

faglige forudsætninger for fortsat optagelse på

uddannelsen.

§ 8.

Ministeren fastsætter generelle regler om

§ 8, stk. 1,

ændres »jf. § 5 a« til: »jf. § 5, stk.

uddannelse, herunder prøver, eksaminer og cen- 1, nr. 3«.

sur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til

uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagel-

se på uddannelse, herunder supplerende uddan-

nelsesaktivitet, jf. § 5 a. Ministeren fastsætter

nærmere regler om klage over afgørelser i for-

bindelse med prøver og eksaminer, herunder

om, at omprøve og ombedømmelse kan resulte-

re i en lavere karakter.

Stk. 2-5.--

§ 8.

Ministeren fastsætter generelle regler om

§ 8, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.: »Ministe-

uddannelse, herunder prøver, eksaminer og cen- ren kan herunder fastsætte nærmere regler om

sur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til

særlig anvendelse af karakterkrav.«

uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagel-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

se på uddannelse, herunder supplerende uddan-

nelsesaktivitet, jf. § 5 a. Ministeren fastsætter

nærmere regler om klage over afgørelser i for-

bindelse med prøver og eksaminer, herunder

om, at omprøve og ombedømmelse kan resulte-

re i en lavere karakter.

Stk. 2-5.--

§ 8.

Ministeren fastsætter generelle regler om

uddannelse, herunder prøver, eksaminer og cen-

sur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til

uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagel-

se på uddannelse, herunder supplerende uddan-

nelsesaktivitet, jf. § 5 a. Ministeren fastsætter

nærmere regler om klage over afgørelser i for-

bindelse med prøver og eksaminer, herunder

om, at omprøve og ombedømmelse kan resulte-

re i en lavere karakter.

Stk. 2-5.--

§ 8.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om ekstra

uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, herunder

om kriterier for udvælgelse af studerende, der

kan deltage i ekstra uddannelsesaktivitet, og om

udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres

udmærkelse og anerkendelse. Ministeren fast-

sætter desuden regler om udbud af enkeltfag, jf.

§ 4 a, stk. 2, herunder om kriterier for udvælgel-

se af elever, der kan deltage i enkeltfag.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om tilmel-

ding og framelding af studerende til uddannel-

sens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og

kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,

herunder tilmelding af bachelorstuderende til

fag og prøver på kandidatuddannelse.

Stk. 4-5. -

§ 19.

Ministeren yder tilskud til universitetets

undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirk-

somhed og andre opgaver, som er henlagt til

universitetet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2-12.

§ 19.

Stk. 2.

Tilskud til universitetets udbud af god-

kendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1,

nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud fra takster på de årlige

finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om univer-

sitetets pligt til at fastsætte interne regler om

tilmelding og framelding af studerende til ud-

dannelsens fag og prøver ved de enkelte bache-

lor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1

og 2, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Ministeren fastsætter desuden regler om tilmel-

ding af bachelorstuderende til fag og prøver på

kandidatuddannelse.«

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 19, stk. 1,

udgår »og 4«.

§ 19, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved uddannelser, hvor ministeren har fastlagt

maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-

sen, jf. § 4, stk. 5, fastsættes tilskuddet i over-

ensstemmelse hermed.«

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

afsluttede studieforløb.

Stk. 3-12.

§ 19.

Stk. 2.

10.

§ 19, stk. 3,

ophæves.

Stk. 3.

Ministeren yder ikke tilskud til univer- Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

sitetets udbud af supplerende uddannelsesaktivi-

tet efter § 5 a.

Stk. 4-12. --

§ 19.

Stk. 2-7.

Stk. 8.

Ministeren kan fastsætte regler for,

hvilke studerende der kan udløse tilskud efter

stk. 1, og for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 9-12. --

11.

§ 19, stk. 8,

der bliver stk. 7, affattes såle-

des:

»Stk. 7.

Ministeren fastsætter regler om, hvilke

studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1 og

for opgørelse af antal årsstuderende, herunder at

tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en

fastlagt maksimumsramme for tilgangen til ud-

dannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i

betydeligt omfang overskrider, hvad maksi-

mumsrammen tilsiger.

§ 19.

Stk. 2-10.

Stk. 11.

Ministeren fastsætter nærmere regler

om administrationen af fripladser og stipendier

efter stk. 10, herunder

1) om, hvilke udenlandske studerende der

kan opnå fripladser og stipendium,

2) om, hvilke uddannelser der kan opnås fri-

plads til,

3) om ansøgning og tildeling af friplads og

stipendium,

4) om udbetaling af stipendium og

5) om ophør af friplads og stipendium som

følge af manglende studieaktivitet eller tilba-

gekaldelse af tilsagn om friplads og stipendi-

um, som følge af at tilsagnet er givet på et

urigtigt grundlag.

Stk. 12. --

§ 19.

Stk. 2-11.

Stk. 12.

Ministeren fastsætter regler for til-

skud til universitetets udbud af enkeltfag efter §

4 a, stk. 2, jf. stk. 4.

12.

§ 19, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres

efter stk. 10« til: »efter stk. 9«.

13.

§ 19, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres

»stk. 4« til: »stk. 3«.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

§ 26.

Universitetet opkræver delvis betaling for

deltagelse i undervisning og i prøver og anden

bedømmelse, der indgår i eksamen, under del-

tidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud

efter § 19, stk. 1, jf. dog § 26 a, og § 20, stk. 1.

Stk. 2-10.

§ 26.

Stk. 2.

Universitetet skal opkræve fuld beta-

ling for deltagelse i undervisning og i prøver og

anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under

heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der

ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivi-

teten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.

Stk. 3-10.

§ 26.

Stk. 2.

Stk. 3.

Universitetet afholder udgiften til sup-

plerende uddannelsesaktivitet for danske borge-

re og for udenlandske borgere, der har krav på

ligestilling med danske borgere, mens universi-

tetet opkræver fuld betaling for udbud af denne

aktivitet til øvrige udenlandske borgere.

Stk. 4-10.

§ 26.

Stk. 2-6.

Stk. 7.

Universitetet udarbejder et bereg-

ningsgrundlag til brug ved fastsættelse af delta-

gerbetaling efter stk. 1-6. Deltagerbetalingen

efter stk. 1 og 6 må sammen med et eventuelt

tilskud ikke overstige omkostningerne. Delta-

gerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til

omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis

friplads efter § 19, stk. 10, differencen mellem

værdien af den delvise friplads og tilskuddet

efter § 19, stk. 2.

Stk. 8-10.

§ 26.

Stk. 2-9.

Stk. 10.

Ministeren kan fastsætte nærmere

regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag,

14.

§ 26, stk. 1,

udgår »§ 26 a, og«.

15.

§ 26, stk. 2,

ændres »§ 19, stk. 1, 8 og 10«

til: »§ 19, stk. 1, 7 og 9«.

16.

§ 26, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 3-9.

17.

§ 26, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-5«, »stk. 1 og 6« ændres til:

»stk. 1 og 5«, og »§ 19, stk. 10« ændres til: »§

19, stk. 9«.

18.

§ 26, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres »stk.

7« til: »stk. 6«.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

jf. stk. 7.

§ 26 a.

Ministeren refunderer deltagerbetalingen

for studerende, der efter afsluttet bachelorud-

dannelse indskrives på eller er indskrevet på

enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en forudsæt-

ning for refusionen, at den studerende over for

universitetet skriftligt kan dokumentere, at ad-

gangskrav til en kandidatuddannelse er opfyldt

efter gennemført og bestået enkeltfag.

Stk. 2.

Universitetet tilbagebetaler den delta-

gerbetaling, der er betalt for deltagelse i enkelt-

fag i perioden fra den 1. september 2014 til den

31. januar 2015, til studerende, som opfylder

betingelserne i stk. 1.

19.

§ 26 a

ophæves.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-

fessionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1147 af 23. oktober 2014, foretages

følgende ændring:

§ 22.

Uddannelses- og forskningsministeren

fastsætter regler om uddannelserne, herunder

om:

1) --

2) --

3) --

4) Adgang, indskrivning, orlov, prøver og

eksamen, tilmelding til og afmelding fra prø-

ver, bedømmelse og censorer.

5) --

6) --

7) --

Stk. 2. --

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår »tilmelding til og

afmelding fra prøver,«.

§3

I lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af

26. januar 2015, foretages følgende ændring:

§ 10.

Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

fastsætter regler om:

1) Uddannelsernes indhold og varighed, her-

under om tilmelding af studerende til uddan-

nelseselementer og om tilmelding af bache-

lorstuderende til uddannelseselementer på en

kandidatuddannelse.

2) --

3) --

4) --

5) --

6) --

7) --

8) --

Stk. 2-5.

§ 10 stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »tilmelding

af studerende til uddannelseselementer«: », krav

til studieaktivitet«.

§4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 660 16. maj 2015, foretages følgende

ændring:

§ 12.

Uddannelses- og forskningsministeren kan

under iagttagelse af bindende internationale

bestemmelser fastsætte regler om

1) --

2) --

3) --

4) eksamens- og prøveordninger, herunder

tilmelding til og afmelding fra prøver, be-

skikkelse af censorer, samt vilkårene for, at

den enkelte uddannelse kan anses for gen-

nemført med tilfredsstillende resultat,

5) --

6) --

Stk. 2-3.

§ 12, stk. 1, nr. 4,

udgår »tilmelding til og

afmelding fra prøver,«.

§5

I lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lov

nr. 1362 af 16. december 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 12.

Kulturministeren fastsætter nærmere reg-

§ 12, stk.1, nr.1,

affattes således:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

ler om

1) uddannelsernes niveau, indhold og varig-

hed, herunder om tilmelding af studerende til

uddannelseselementer,

2) --

3) --

4) --

5) --

6) --

7) --

8) --

9) --

10) --

Stk. 2.--

§ 12.

Kulturministeren fastsætter nærmere reg-

ler om

1) --

2) eksaminer, prøver og bedømmelser, her-

under om studerendes tilmelding til og af-

melding fra disse,

3) --

4) --

5) --

6) --

7) --

8) --

9) --

10) --

Stk. 2.--

1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed,

herunder om en institutions pligt til at fastsætte

interne regler om tilmelding og framelding af

studerende til uddannelsens fag og prøver ved

de enkelte uddannelser, herunder eventuelle

krav til studieaktivitet

§ 12, stk.1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1-4, 8, 10 og 12-19,

træder i kraft den 1. september 2016 og har

virkning for studerende, der optages på en kan-

didatuddannelse den 1. februar 2017 eller sene-

re.

Stk. 3.

De hidtidige regler, som er fastsat i

medfør af universitetslovens § 8, stk. 3, og som

ophæves ved denne lovs § 1, nr. 7, finder fortsat

anvendelse, indtil universitetet har fastsat inter-

ne regler i medfør af universitetslovens § 8, stk.

2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Uni-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 52: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

versitetet skal senest den 1. september 2017

have fastsat interne regler, inden for den ramme

ministeren fastsætter i medfør af universitetslo-

vens § 8, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 6.

Stk. 4.

De hidtidige regler, som er fastsat i

medfør af lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-

et, jf. § 12, stk. 1, nr. 1-2, og som henholdsvis

ændres og ophæves ved denne lovs § 5, finder

fortsat anvendelse, indtil de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet har fastsat interne regler i

medfør af lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-

et, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne

lovs § 5, nr. 1. Inden for den ramme ministeren

fastsætter i medfør af lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, som af-

fattet ved denne lovs § 5, nr. 1, skal institutio-

nerne have fastsat interne regler, der senest får

virkning fra den 1. september 2017.