Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 50
Offentligt
1575148_0001.png
UDKAST 25. november 2015
Fremsat den [XX 2016] af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om aktiviteter i det ydre rum
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder
sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gennem
1) godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum,
2) registrering af rumgenstande, og
3) sikring af klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.
§ 2.
Loven finder anvendelse på handlinger, som foretages i den danske stat.
Stk. 2.
Loven finder endvidere anvendelse på handlinger, som uden for den danske stat foretages
1) på dansk fartøj eller indretning, eller
2) af danske fysiske eller juridiske personer.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Rumaktivitet: Opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, drift, styring af og tilbagevenden
af rumgenstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væsentlige i forbindelse hermed.
2) Rumgenstand: Enhver genstand, der er opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, her-
under dens enkelte dele, samt enhver anordning, der er anvendt eller planlægges anvendt til opsen-
delse af en genstand til det ydre rum.
3) Operatør: Fysiske eller juridiske personer, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
4) Ejer: Fysiske eller juridiske personer, der ejer en rumgenstand.
5) Opsendende stat: En stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand, eller fra
hvis territorium eller indretning en rumgenstand opsendes.
Kapitel 3
Godkendelse af rumaktiviteter
§ 4.
En rumaktivitet omfattet af denne lov kan alene udføres efter forudgående godkendelse af
uddannelses- og forskningsministeren.
§ 5.
Godkendelse efter § 4 sker på baggrund af ansøgning fra operatøren og forudsætter dokumen-
tation for følgende:
Side
1/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0002.png
UDKAST 25. november 2015
1) At operatøren har de nødvendige kvalifikationer, herunder teknisk viden og finansiel formåen
til at udføre den ansøgte rumaktivitet.
2) At den ansøgte rumaktivitet udføres sikkerhedsmæssigt betryggende og lever op til relevante
standarder og retningslinjer.
3) At operatøren overholder krav om forsikring eller anden sikkerhed fastsat i medfør af § 12.
4) At operatøren har truffet passende foranstaltninger i forhold til håndtering af rumaffald.
5) At den ansøgte rumaktivitet overholder miljøkrav fastsat i medfør af § 6.
6) At den ansøgte rumaktivitet ikke strider mod nationale sikkerhedsinteresser, Danmarks interna-
tionale forpligtelser eller udenrigspolitiske interesser.
7) At operatøren overholder gældende regler under Den Internationale Telekommunikationsunion
med hensyn til frekvensallokeringer og banepositioner.
8) At operatøren overholder gældende regler om eksportkontrol.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan som led i godkendelsesbehandlingen fastsætte
yderligere betingelser.
§ 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til rumaktivite-
ter, der godkendes efter § 4, herunder miljøkrav og krav til håndtering af rumaffald, samt nærmere
regler om procedurer ved ansøgning efter § 5, stk. 1.
Kapitel 4
Oplysningspligt, ændring og tilbagekaldelse
§ 7.
Operatøren skal straks og af egen drift indberette alle oplysninger af betydning for en god-
kendelse meddelt efter § 4 til uddannelses- og forskningsministeren, herunder oplysninger om util-
sigtede hændelser eller rumaktivitetens afslutning.
§ 8.
Uddannelses- og forskningsministeren kan ændre en godkendelse meddelt efter § 4, hvis be-
tingelserne for godkendelsen tilsidesættes eller de faktiske forhold nødvendiggør ændringer.
Stk. 2.
Ved tilsidesættelse af væsentlige betingelser kan uddannelses- og forskningsministeren
tilbagekalde godkendelsen. Ved tilbagekaldelsen kan ministeren påbyde operatøren at lade rumakti-
viteten videreføre ved anden operatør eller at afslutte rumaktiviteten.
Kapitel 5
Registrering
§ 9.
Uddannelses- og forskningsministeren opretter og fører et offentligt register over rumgen-
stande. Registeret skal indeholde oplysninger om rumgenstande, der sendes i kredsløb om jorden
eller længere, og for hvilke Danmark er opsendende stat, jf. konvention af 14. januar 1975 om regi-
strering af genstande, der sendes ud i det ydre rum.
Stk. 2.
Operatøren skal til uddannelses- og forskningsministeren indberette alle oplysninger til
brug for registrering.
Side
2/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0003.png
UDKAST 25. november 2015
Stk. 3.
Hvis både Danmark og en eller flere stater, som er omfattet af konventionen, der er nævnt i
stk. 1, 2. pkt., betragtes som opsendende stater, registrerer uddannelses- og forskningsministeren
rumgenstanden, når det er bestemt i en aftale mellem de berørte stater.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren videreformidler oplysninger til De forenede Natio-
ners generalsekretær som fastsat i konventionen, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om det offentlige register
over rumgenstande og om krav til oplysninger fra operatøren.
Kapitel 6
Erstatning og forsikring
§ 10.
Operatøren af en rumgenstand er forpligtet til at erstatte skade, som rumgenstanden forvol-
der på personer eller genstande på jorden såvel som på luftfartøjer under flyvning.
Stk. 2.
For øvrige skader forvoldt af en rumgenstand er operatøren ansvarlig efter dansk rets al-
mindelige erstatningsregler.
Stk. 3.
Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af operatørens
erstatningspligt efter stk. 1 og 2.
§ 11.
Har staten betalt erstatning for en skade forvoldt af en rumgenstand, kan staten gøre krav
gældende mod operatøren af rumgenstanden i det omfang, operatøren er ansvarlig efter § 10, stk. 1
og 2.
Stk. 2.
Regler om begrænsning af erstatningskravet, jf. § 10, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse i
forhold til det krav, staten kan gøre gældende mod operatøren efter stk. 1.
§ 12.
Som betingelse for at godkende en rumaktivitet kan uddannelses- og forskningsministeren
stille krav om, at operatøren tegner forsikring eller stiller anden tilsvarende sikkerhed til dækning af
ansvaret efter § 10, stk. 1 og 2. I så fald hæfter forsikringsselskabet umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter § 10, stk. 1 og 2, og over for staten i det omfang, staten har adgang til regres
efter § 11, stk. 1.
Stk. 2.
Rumgenstande omfattet af statens selvforsikringsordning er undtaget fra forsikringsplig-
ten.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsikringsplig-
tens omfang og gennemførelse samt om anden sikkerhed, jf. stk. 1.
§ 13.
Anlægger skadelidte eller staten sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige operatø-
ren af rumgenstanden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejeloven gælder for vidner
i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræ-
de som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig
bindende for ham.
Kapitel 7
Overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter
Side
3/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0004.png
UDKAST 25. november 2015
§ 14.
Overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter til anden ejer eller operatør forudsætter
godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren i henhold til lovens kapitel 3.
Stk. 2.
I det omfang, der ønskes overførsel til operatør eller ejer hjemmehørende i en anden stat,
kan uddannelses- og forskningsministeren stille krav om forudgående aftale med denne stat om
overtagelse af erstatningsansvaret.
Kapitel 8
Tilsyn, dispensation og bemyndigelse
§ 15.
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i med-
før heraf overholdes.
Stk. 2.Fysiske
og juridiske personer omfattet af denne lov skal efter anmodning fra uddannelses-
og forskningsministeren afgive enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne
udøve sin tilsynsforpligtelse.
§ 16.
Uddannelses- og forskningsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller
øvrige lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn efter denne
lov.
§ 17.
Uddannelses- og forskningsministeren kan meddele dispensation til statslige operatører eller
ejere fra kravet om godkendelse efter § 4 og kravet om tilsyn efter §§ 15 og 16.
§ 18.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur
m.v.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ansøgers
afholdelse af omkostningerne ved
1) ansøgningsbehandlingen, jf. kapitel 3,
2) ændring og tilbagekaldelse, jf. kapitel 4,
3) overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter, jf. kapitel 7, og
4) gennemførelse af tilsyn, jf. §§ 15 og 16.
§ 19.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministe-
riet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage af-
gørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
Side
4/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0005.png
UDKAST 25. november 2015
§ 20.
Overtrædelse af § 4, § 5, § 7, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 2, § 12, stk. 1, § 14, stk.1, eller §
15, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk
eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 21.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2.
Rumgenstande, der er opsendt inden lovens ikrafttræden, skal efterregistreres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i lovens kapitel 5.
Stk. 3.
Lovens kapitel 6 finder ikke anvendelse på rumgenstande, der planlægges opsendt inden 1.
juli 2017.
Stk. 4.
Senest den 1. oktober 2016 informerer operatøren uddannelses- og forskningsministeren
om rumaktiviteter omfattet af stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og
transport- og bygningsministeren sætte §§ 4-8 og §§ 10-20 i kraft for så vidt angår civile aktiviteter
i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2.
§ 22.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Baggrund
2.1. Traktaten om det ydre rum
2.2. Astronautoverenskomsten
2.3. Ansvarskonventionen
2.4. Registreringskonventionen
2.5. Øvrige internationale standarder og retningslinjer
2.5.1. European Cooperation for Space Standardization (ECSS)
2.5.2. Retningslinjer for håndtering af rumaffald
Lovforslagets indhold
3.1. Overordnede principper for lovens udformning
3.2. Formål og anvendelsesområde
3.2.1. Gældende ret
Side
5/59
3.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0006.png
UDKAST 25. november 2015
3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.2.3. Lovforslagets indhold
3.3. Definitioner
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.3.3. Lovforslagets indhold
3.4. Godkendelse af rumaktiviteter m.v.
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.4.3. Lovforslagets indhold
3.5
Registrering
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.5.3. Lovforslagets indhold
3.6. Erstatning og forsikring
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.6.3. Lovforslagets indhold
3.7. Overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.7.3. Lovforslagets indhold
3.8. Tilsyn, dispensation og bemyndigelse
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.8.3. Lovforslagets indhold
3.9. Straffebestemmelser
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.9.3. Lovforslagets indhold
3.10. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
3.10.3. Lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget lægges der op til at få fastlagt passende rammer for, at danske aktiviteter i det
ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. Der er tale om
Side
6/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0007.png
UDKAST 25. november 2015
hidtil uregulerede aktiviteter, som de senere år er taget til i omfang og betydning, hvorfor en nær-
mere, men stadig fleksibel regulering har vist sig hensigtsmæssig. Lovforslaget tager bl.a. sigte på i
dansk ret at implementere fire FN-aftaler, der vedrører forskellige aspekter af aktiviteter i det ydre
rum, samt i overensstemmelse med praksis i andre lande at regulere en række yderligere elementer
ved aktiviteter i det ydre rum.
De fire FN-aftaler, som Danmark har undertegnet og ratificeret, er følgende:
• Traktat af 27. januar 1967 om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse
af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (traktaten om det ydre rum)
• Overenskomst af 22. april 1968 om bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilba-
gelevering af genstande opsendt i det ydre rum (astronautoverenskomsten).
• Konvention af 29. marts 1972 om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande (an-
svarskonventionen).
• Konvention af 14. januar 1975 om registrering af genstande, der sendes ud i det ydre rum (regi-
streringskonventionen).
Ovenstående FN-aftaler indeholder en række folkeretlige forpligtelser for Danmark, primært krav
om godkendelse og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, ansvar for skader forårsaget af rumgen-
stande samt krav om registrering af rumaktiviteter. De fire FN-aftaler gennemgås nedenfor i afsnit
2.1-2.4 og er optrykt som bilag 1-4 til lovforslaget.
Ud over de forpligtelser, som følger af FN-aftalerne, lægger lovforslaget op til regulering af en
række yderligere elementer ved aktiviteter i det ydre rum. Det er elementer, som genfindes i andre
sammenlignelige landes lovgivning om aktiviteter i det ydre rum, herunder særligt muligheden for
at stille krav om rumaktiviteters hensyntagen til miljøet, krav om håndtering af rumaffald samt
sanktioner ved overtrædelse.
2. Baggrund
Uddannelses- og forskningsministeren fik ved kongelig resolution af 8. maj 2015 tillagt ressortan-
svaret for regulering af danske aktiviteter i det ydre rum. I forbindelse hermed blev der i foråret
2015 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under uddannelses- og forskningsministeren, hvis
opgave det bl.a. var at tilvejebringe grundlaget for lovgivning om regulering af danske aktiviteter i
det ydre rum.
Lovforslaget bygger på den rapport om Kortlægning af rumområdet i Danmark, som arbejdsgrup-
pen afgav i november 2015.
2.1 Traktaten om det ydre rum
Traktaten om det ydre rum omhandler staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det
ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer. Baggrunden for traktaten var den øgede aktivi-
tet, der var på rumområdet i 1960’erne. Endvidere skal traktaten ses i lyset af den kolde krig og det
internationale ønske om at skabe afspænding og skabe forudsætninger for nedrustning mellem USA
og Sovjetunionen, som begge var initiativtagere til traktaten.
Traktaten fastsætter de overordnede rammer for kontraherende staters ageren i det ydre rum. Det
fastslås for det første, at udforskning og udnyttelse af det ydre rum skal ske til gavn for alle stater,
samt at alle stater har fri adgang til udforskning og udnyttelse af det ydre rum. I forbindelse hermed
fastsættes, at det ydre rum ikke kan underkastes suverænitet. Udforskning og udnyttelse af det ydre
Side
7/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0008.png
UDKAST 25. november 2015
rum skal ske i overensstemmelse med de folkeretlige forpligtelser, og udnyttelse af det ydre rum,
herunder månen og andre himmellegemer, kan udelukkende ske til fredelige formål. Staterne skal
samarbejde og yde gensidig bistand og skal tage hensyn til andre staters interesser. Staterne er for-
pligtede til ikke at sætte kernevåben eller masseødelæggelsesvåben i omløb om jorden eller placere
dem i det ydre rum eller på himmellegemer. Militær aktivitet på himmellegemerne er forbudt.
De kontraherende stater bærer efter traktaten det folkeretlige ansvar for deres eget lands virksom-
hed i det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, uanset om virksomheden udøves af
staten eller private. Det betyder, at Danmark er folkeretligt ansvarlig for den skade, som enhver
dansk operatør påfører andre.
De deltagende stater skal endvidere sikre, at eget lands virksomhed (både private aktører og sta-
ten) sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i traktaten. Efter traktaten kræ-
ves der ved private aktørers virksomhed i det ydre rum godkendelse og stadigt tilsyn fra statens
side. Danmark er dermed forpligtet til at godkende og føre tilsyn med private aktørers aktiviteter i
det ydre rum. Det fremgår endvidere af traktaten, at den stat, hvori en opsendt rumgenstand er ind-
registreret bevarer jurisdiktion og kontrol med genstanden og eventuelt personel under dens ophold
i det ydre rum, ligesom ejendomsretten til genstanden eller dens bestanddele ikke berøres af, hvor
de befinder sig. Hvis rumgenstande findes af andre stater, skal de tilbageleveres til den stat, hvori de
er indregistreret.
Traktaten blev undertegnet den 27. januar 1967 og blev, efter at Folketinget havde meddelt sit
samtykke til ratifikationen ved folketingsbeslutning af 20. april 1967, ratificeret af Danmark ved
kongelig resolution af den 2. maj 1967. Folketingsbeslutningen blev vedtaget enstemmigt.
2.2 Astronautoverenskomsten
Astronautoverenskomsten er ikke særskilt omfattet af dette lovforslag, da de forpligtelser der føl-
ger heraf ikke kræver nærmere implementering. Denne overenskomst nævnes alligevel kort, da der
er tale om en af de fire FN-aftaler på rumområdet, som Danmark har undertegnet og ratificeret.
Astronautoverenskomsten omhandler bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilba-
gelevering af genstande opsendt i det ydre rum. Overenskomsten uddyber den forpligtelse for de
kontraherende stater til at hjælpe astronauter, der fremgår af traktaten om det ydre rum, jf. ovenfor i
pkt. 2.1. Overenskomsten angår således en stats forpligtelser til at yde bistand til astronauter, herun-
der i forhold til hjemsendelse af astronauterne og tilbagelevering af rumgenstande. Det fremgår bl.a.
af overenskomsten, at de kontraherende stater skal hjælpe astronauter i nød, der måtte være landet
på den pågældende stats territorium eller på det åbne hav. Ved at hjælpe forstås, at den pågældende
stat skal underrette den myndighed, der har forestået opsendelsen. Hvis det ikke er muligt at finde
den myndighed, skal staten udsende en offentlig meddelelse. Endvidere skal den pågældende stat
underrette FN’s generalsekretær.
Endvidere er de kontraherende parter forpligtet til at sende astronauterne tilbage til den myndig-
hed og det land, som har foretaget opsendelsen. Danmark er således forpligtet til at hjælpe astronau-
ter, der som følge af ulykke, havari eller nødlanding er landet på dansk territorium tilbage. De kon-
traherende parter skal tilbagelevere rumgenstande eller bestanddele heraf, der er vendt tilbage til
jorden, til den myndighed, der har foretaget opsendelsen. Danmark er således forpligtet til at tilba-
gelevere rumgenstande eller bestanddele til den opsendende stat, såfremt disse genstande eller be-
standdele heraf falder ned i dansk territorium.
Side
8/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0009.png
UDKAST 25. november 2015
Traktaten blev undertegnet den 22. april 1968 og blev ratificeret af Danmark ved kongelig resolu-
tion af 20. november 1968.
2.3 Ansvarskonventionen
Ansvarskonvention har sin baggrund i traktaten om det ydre rum, jf. afsnit 2.1. Formålet med
konventionen er dels at præcisere ansvarsprincippet i traktaten om det ydre rum, dels at sikre hurtig
betaling af erstatning.
Konventionen fastsætter det folkeretlige erstatningsansvar, som Danmark er underlagt for skader
forvoldt af rumaktiviteter, hvor Danmark er den opsendende stat. Den opsendende stat er objektivt
ansvarlig for skader på jorden og på flyvemaskiner i luften. For alle andre skader er den opsendende
stat kun ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl eller forsømmelse hos den opsendende stat eller hos en
fysisk eller juridisk person, som den opsendende stat er ansvarlig for. Skadelidte skal ved fastsættel-
se af erstatningsbeløbet stilles, som om skaden ikke var indtrådt.
Ansvarskonventionen indeholder følgende definitioner:
»Skade« defineres i konventionens artikel I, litra a), som tab af liv, legemsbeskadigelse eller an-
den forringelse af helbred, eller tab eller beskadigelse af ejendom tilhørende stater eller personer,
fysiske eller juridiske, eller ejendom tilhørende internationale mellemstatslige organisationer;
»Opsendelse« omfatter efter konventionens artikel I, litra b) forsøg på opsendelse;
»Opsendende stat« defineres i konventionens artikel I, litra c), som i) en stat, som opsender eller
udvirker opsendelse af en rumgenstand; ii) en stat, fra hvis territorium eller indretninger en rumgen-
stand opsendes.
»Rumgenstand« omfatter efter konventionens artikel I, litra d) dele af en rumgestand såvel som
dens opsendelsesraket og dele af denne.
Den ovenstående definition af »opsendende stat« og »rumgenstand« findes også i registrerings-
konventionen, jf. nedenfor afsnit 2.4.
For skader på egne statsborgere og på udenlandske statsborgere i det tidsrum, i hvilket de medvir-
ker ved betjening af en rumgenstand fra opsendelsestidspunktet eller på et hvilket som helst tids-
punkt indtil landing, eller i det tidsrum de efter indbydelse fra den opsendende stat opholder sig i
umiddelbar nærhed af planlagt opsendelse eller landingsområde, er den opsendende stat ikke an-
svarlig.
Det fremgår af konventionen, at hvis to eller flere stater i fællesskab opsender en rumgenstand er
de solidarisk ansvarlige. Staterne har indbyrdes regres. Staterne kan endvidere indbyrdes aftale for-
deling af et eventuelt krav, dog således, at det ikke påvirker skadelidtes mulighed for at opnå fuld
erstatning i henhold til konventionen. Danmark kan således være solidarisk ansvarlig efter konven-
tionen, hvis Danmark deltager i fælles opsendelser.
Efter ansvarskonventionen bortfalder det objektive ansvar i det omfang, den opsendende stat
godtgør, at skaden helt eller delvis er en følge af grov uagtsomhed eller en handling eller undladelse
foretaget af den erstatningssøgende stat eller den fysiske eller juridiske person, som den erstatnings-
søgende stat repræsenterer. Danmark kan således alene fritages for ansvar, hvis skadelidte eller den
erstatningssøgende stat selv bærer ansvaret for den forvoldte skade. Bortfald af ansvaret kan dog
ikke ske, hvis skaden er opstået som følge af handlinger fra den opsendende stat, der er i strid med
folkeretten.
Side
9/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0010.png
UDKAST 25. november 2015
Krav efter konventionen skal fremsættes ad diplomatisk vej over for den opsendende stat. Dan-
mark skal således rejse eventuelle krav folkeretligt. Krav om erstatning kan ikke rejses senere end ét
år efter skadens indtræden eller identifikationen af den opsendende stat. Der er således en forældel-
sesfrist på ét år, der begynder enten ved skadens indtræden eller på det tidspunkt, den opsendende
stat bliver identificeret.
Konventionen blev undertegnet den 29. marts 1972 og blev, efter at Folketinget havde meddelt sit
samtykke til ratifikationen ved folketingsbeslutning af 21. januar 1977, ratificeret af Danmark ved
kongelig resolution af den 16. februar 1977. Folketingsbeslutningen blev vedtaget enstemmigt.
2.4. Registreringskonventionen
Registreringskonventionen har sin baggrund i traktaten om det ydre rum, jf. ovenfor afsnit 2.1.,
hvor det er forudsat, at en stat, der opsender rumgenstande, foretager en registrering af disse gen-
stande. Det centrale i konventionen er, at en opsendende stat dels skal registrere de opsendte rum-
genstande, dels selv skal meddele FN nærmere oplysninger om opsendelsen.
Registreringskonventionen indeholder følgende definitioner:
»Opsendende stat« defineres i konventionens artikel I, litra a), som i) en stat, som opsender eller
udvirker opsendelse af en rumgenstand; ii) en stat, fra hvis territorium eller indretninger en rumgen-
stand opsendes.
»Rumgenstand« omfatter efter konventionens artikel I, litra b) dele af en rumgenstand såvel som
dens opsendelsesraket og dele af denne.
»Registrerende stat« defineres i konventionens artikel I, litra c) som en opsendende stat, i hvis re-
gister en rumgenstand indføres i overensstemmelse med konventionen.
Den ovenstående definition af »opsendende stat« og »rumgenstand« findes tilsvarende i ansvars-
konventionen, jf. ovenfor afsnit 2.3.
Den opsendende stat skal føre et nationalt register over rumgenstande, der er sendt ud i kredsløb
om jorden eller længere. I forlængelse af denne forpligtelse skal den opsendende stat tillige videre-
give en række oplysninger til FN’s generalsekretær om sådanne rumgenstande. Der skal være fuld-
stændig og åben adgang til disse oplysninger. Danmark er således i medfør af denne konvention
forpligtet til at føre et register over genstande.
Konventionen blev undertegnet den 14. januar 1975 og blev, efter at Folketinget havde meddelt sit
samtykke til ratifikationen ved folketingsbeslutning af 21. januar 1977, ratificeret af Danmark ved
kongelig resolution af den 16. februar 1977. Folketingsbeslutningen blev vedtaget enstemmigt.
2.5. Øvrige internationale standarder og retningslinjer
Ud over de nævnte FN-aftaler findes der en række internationale standarder, principper og ret-
ningslinjer på rumområdet. Sådanne principper og retningslinjer er ikke juridisk forpligtende for
Danmark, men udtryk for en fælles international eller europæisk holdning. Af særlig relevans er for
tiden European Cooperation for Space Standardization (ECSS), jf. afsnit 2.5.1, og retningslinjerne
vedrørende håndtering af rumaffald, jf. afsnit 2.5.2.
2.5.1. European Cooperation for Space Standardization (ECSS)
Side
10/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0011.png
UDKAST 25. november 2015
ECSS-initiativet blev påbegyndt i 1993 og støttes af de store rummyndigheder i Europa samt ho-
vedparten af den europæiske rumindustri. Den europæiske rumfartsorganisation European Space
Agency (ESA), som Danmark er medlem af, benytter til sine egne projekter selv standarderne, der
enten finder fuldt ud anvendelse eller er tilpasset behovet i det konkrete projekt. Tilpasninger kan
foretages f.eks., når der er tale om mindre satellitter med mindre budgetter og kortere udviklingspe-
rioder, forudsat at dette konkret findes sikkerhedsmæssigt betryggende. Større missioner med store
budgetter, længere udviklingsperioder og lav risikovillighed er derimod normalt underlagt de fulde
standarder.
2.5.2. Retningslinjer for håndtering af rumaffald
I forhold til håndtering af rumaffald (på engelsk »mitigation of space debris«) findes der en række
internationalt anerkendte retningslinjer. Det gælder eksempelvis »IADC Space Debris Mitigation
Guidelines« fastsat af Inter-Agency Space Debris Coordination Committee (IADC). IADC er et
international forum af statslige rummyndigheder og -organisationer, etableret med det formål at
koordinere og håndtere rumaffald. Såvel ESA som FN har ligeledes vedtaget en række retningslin-
jer for håndtering af rumaffald.
Rumaffald kan defineres som »alle ikke funktionsdygtige menneskeskabte genstande, herunder
fragmenter og elementer heraf, der er i kredsløb om jorden eller genindtræder i atmosfæren« (på
engelsk: »all man-made objects, including fragments and elements thereof, in Earth orbit or re-
entering the atmosphere, that are non-functional«).
Man taler om rumaffald ved nedbrydning af rumgenstande, hvad enten det sker tilsigtet eller util-
sigtet, og når dele af rumgenstanden tilsigtet bliver adskilt fra resten af rumgenstanden i de forskel-
lige stadier ved placering af en rumgenstand i kredsløb om jorden (oftest via rakettrin fra en løftera-
ket). Dele fra rumgenstande, der stadig er i kredsløb om jorden udgør en fare for kollision med an-
dre rumgenstande og udgør dermed også en fare for de astronauter, der måtte være i rummet.
Formålet med retningslinjerne er at få staterne til at begrænse rumaffald i størst muligt omfang.
Efter de internationale retningslinjer kan begrænsning af rumaffald bl.a. være følgende:
- At risikoen for nedbrydning af rumgenstande i kredsløb mindskes.
- At rumaffald begrænses i forbindelse med normal drift.
- At kollisioner i kredsløb søges undgået.
- At forsætlige ødelæggelser og andre skadelige aktiviteter undgås.
- At minimere risikoen for ødelæggende hændelser efter en missions gennemførelse som følge
af opbevaret energi (brændstof, strøm i batterier m.v., der kan forårsage eksplosioner eller lig-
nende).
- At sikre, at rumgenstande tages ned igen på en sikker måde, når deres funktionelle driftsperio-
de er til ende.
Der kan f.eks. etableres regler eller krav for, at rumgenstande (satellitter) inden for en periode på
25 år på en sikker måde skal forlade deres bane om jorden igen, så satellitterne ikke optager plads,
efter deres funktionelle driftsperiode er til ende. Det vil bl.a. kunne betyde, at satellitter, der ikke
selv har fremdriftsmidler eller anden form for styringsmekanismer, højst må placeres i ca. 600 km's
højde for at leve op til denne grænse på 25 år.
3. Lovforslagets indhold
Side
11/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0012.png
UDKAST 25. november 2015
3.1. Overordnede principper for lovens udformning
Den tværministerielle arbejdsgruppe har ved udarbejdelsen af sine anbefalinger om lovgrundlaget
i vidt omfang inddraget internationale erfaringer for at sikre, at dansk regulering harmonerer med
tilsvarende regulering i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Syv europæiske lande
har forud for Danmark etableret national lovgivning om aktiviteter i rummet. Det gælder Norge,
Sverige, Frankrig, Storbritannien, Nederlandene, Østrig og Belgien, hvorimod for eksempel Tysk-
land ikke har en egentlig lov om rumaktiviteter, men håndterer rumaktiviteter på andet grundlag.
Nederlandene, Østrig og Belgien har ligesom Danmark et relativt beskedent omfang af nationale
rumaktiviteter, og deres rumlovgivning er af nyere dato. Fælles for rumlovgivningen i de tre lande
er bl.a., at lovene er rammelove, dvs. de overordnede rammer for de emner, der ønskes reguleret, er
beskrevet direkte i loven, mens det overlades til underordnede bekendtgørelser at udfylde rammerne
gennem fastsættelse af mere specifikke krav. Derved gives der mulighed for smidigt at foretage
løbende justeringer af specifikke krav i takt med udviklingen på rumområdet. Et andet fællestræk
for de tre lande er, at landene både regulerer de obligatoriske elementer, der følger af de fire FN-
aftaler, og de yderligere elementer, som over tid er blevet best practice, navnlig i forhold til at sikre,
at rumaktiviteter udøves under skyldig hensyntagen til det omgivende miljø.
ESA har anbefalet, at der ved udformningen af loven kan hentes inspiration i et paradigme til en
modelrumlov (benævnt »The Sofia Guidelines«) udarbejdet i regi af International Law Association
(ILA). The Sofia Guidelines blev i august 2012 vedtaget på en ILA-konference i Sofia, Bulgarien.
Bl.a. Østrigs lovgivning hviler i vid udstrækning på dette paradigme.
Arbejdsgruppen anbefaler i tråd hermed, at den danske rumlovgivning udformes som en ramme-
lov med grundlæggende rammer for udøvelse af rumaktiviteter, hvorimod mere specifikke krav og
procedurer til udfyldelse af rammerne fastsættes ved bekendtgørelse. Herved sikres det bl.a., at der
hurtigt og smidigt kan foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget.
Det svarer til f.eks. den danske luftfartslov, som tilsvarende udstikker rammer, men overlader ud-
fyldelsen af rammerne til ministeren (og underliggende styrelser).
Arbejdsgruppen har ved sine anbefalinger fundet det afgørende at finde den rette balance mellem
at tilvejebringe et lovgrundlag, som opfylder de internationale forpligtelser og udgør et sikkert
grundlag for rumaktiviteter uden at lægge unødige hindringer i vejen for, at også små og mellemsto-
re virksomheder med mere beskeden økonomisk formåen kan tage del i udnyttelsen af rummet. På
den anden side skal lovgrundlaget ikke være så lempeligt, at det animerer mindre seriøse aktører til
at etablere sig i Danmark med henblik på at udnytte en måske for lempelig regulering af rumaktivi-
teter.
3.2. Formål og anvendelsesområde
3.2.1. Gældende ret
Der er tale om hidtil uregulerede aktiviteter, hvorfor der ikke i dag er anden regulering, som det er
relevant at redegøre for i det følgende.
3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at loven fastlægger rammerne for danske aktiviteter i relation til det
ydre rum. Formålet med loven er således at sørge for, at Danmark overholder sine internationale
forpligtelser efter de fire FN-aftaler, og at danske rumaktiviteter finder sted på et reguleret og sik-
kerhedsmæssigt betryggende grundlag. Det gælder navnlig forhold som godkendelse af rumaktivite-
Side
12/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0013.png
UDKAST 25. november 2015
ter, registrering af rumgenstande, fastlæggelse af ansvarsforhold, tilsyn samt sanktioner ved over-
trædelse.
I overensstemmelse med øvrige nationale love om aktiviteter i det ydre rum anbefaler arbejds-
gruppen, at loven finder anvendelse på rumaktiviteter på dansk område eller på dansk fartøj. Det
danske rigsterritorium består af Grønland, Færøerne og Danmark med tilhørende søterritorium og
kontinentalsokkel. Som det fremgår nedenfor under afsnit 3.10 om ikrafttræden og overgangsbe-
stemmelser m.v., foreslås det i forhold til territoriel gyldighed, at loven ikke skal gælde direkte for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Arbejdsgruppen foreslår i overensstemmelse med andre lande, at loven endvidere finder anven-
delse på rumaktiviteter, der foretages af danske fysiske eller juridiske personer uden for dansk om-
råde eller fra dansk fartøj.
3.2.3 Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer.
3.3. Definitioner
3.3.1. Gældende ret
Der er tale om hidtil uregulerede forhold. I de folkeretligt forpligtende FN-aftaler er visse centrale
begreber defineret, jf. ovenfor afsnit 2.1 – 2.4.
3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Af hensyn til behovet for at skabe størst mulig klarhed over lovens udstrækning, har arbejdsgrup-
pen foreslået, at lovens centrale begreber defineres. Udformningen af definitionerne er afgørende
for, hvilke aktiviteter loven finder anvendelse på.
Arbejdsgruppen har gennemgået definitioner i eksisterende rumlovgivning m.v., idet arbejdsgrup-
pen har fokuseret på the Sofia Guidelines og de nyere eksisterende rumlove, særligt i Østrig, Neder-
landene og Belgien. Disse love indeholder forskellige definitioner af »rumaktivitet« (på engelsk
»space activity«), »rumgenstand« (på engelsk »space object«) og »operatør« (på engelsk »opera-
tor«), jf. nedenfor. Ingen af de pågældende love indeholder en definition af »det ydre rum« (på en-
gelsk »outer space«), og der findes heller ikke i de fire FN-aftaler en særlig definition heraf. Ar-
bejdsgruppen anbefaler på linje med andre lande, at der i lovforslaget opstilles definitioner af »rum-
aktivitet«, »rumgenstand« og »operatør«.
Arbejdsgruppen anbefaler videre, at der ikke fastsættes en isoleret dansk definition af begrebet det
ydre rum. Det foreslås dog, at der forudsættes anvendt en fast grænse for lovforslagets anvendelses-
område, og at denne fastsættes til 100 km over jorden. Det bemærkes, at grænsen på 100 km er an-
givet for at skabe klarhed i forhold til, hvilke aktiviteter der omfattes af lovforslaget. Angivelsen har
derimod ikke betydning for den danske position i forhold til, hvornår det ydre rum starter i folkeret-
lig forstand.
Arbejdsgruppen anbefaler endelig, at der i loven indsættes hjemmel til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren kan
Side
13/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0014.png
UDKAST 25. november 2015
sætte relevante lovbestemmelser i kraft for aktiviteter, der udføres i den del af luftrummet, der lig-
ger under det ydre rum. Om baggrunden herfor, se afsnit 3.3.3 samt forslagets § 21, stk. 5, og speci-
elle bemærkninger hertil.
3.3.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. I tråd her-
med foreslås det, at lovforslaget indeholder følgende definitioner:
Rumaktivitet:
Opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, drift, styring af og tilbagevenden af
rumgenstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væsentlige i forbindelse hermed.
Rumgenstand:
Enhver genstand, der er opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, herun-
der dens enkelte dele, samt enhver anordning, der er anvendt eller planlægges anvendt til opsendel-
se af en genstand i det ydre rum.
Operatør:
Fysiske eller juridiske personer, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
Disse definitioner er centrale for lovens anvendelsesområde. Loven forudsættes som udgangs-
punkt at gælde for rumaktiviteter, der opsendes til højder over 100 km som anbefalet af arbejds-
gruppen. Der vil være tale om en rumaktivitet omfattet af loven, hvis der er tale om genstande, der
sendes eller forsøges sendt i kredsløb om jorden (eksempelvis satellitter), rumgenstande, der sendes
længere ud i rummet, herunder til månen eller andre himmellegemer. Der vil også være tale om
rumaktiviteter omfattet af loven, hvis genstande sendes op til højder over 100 km over jorden uden
at gå i kredsløb. Der kan eksempelvis være tale om raketter, der sendes op til højder over 100 km
samt såkaldt suborbitale flyvninger, herunder rumturisme, der når op til højder over 100 km (på
engelsk »suborbital space flight«). Aktiviteter, der indebærer opsendelse af genstande, som ikke når
op i højder over 100 km over, reguleres derimod ikke. Således vil eksempelvis raketter, der alene
opsendes til højder under 100 km som udgangspunkt ikke være omfattet af loven.
I forhold til aktiviteter i lavere højder under 100 km har Transport-og Bygningsministeriet oplyst,
at der inden for de seneste år har været foretaget to til tre danske raketopsendelser årligt. Der er tale
om ikke-professionelle aktiviteter i privat regi. Ikke desto mindre vurderes det, at sådanne aktivite-
ter på sigt vil kunne medføre raketopsendelser af en vis udstrækning, både i det ydre rum og i un-
derliggende højder. Luftfartslovgivningen finder anvendelse i kontrolleret luftrum, dvs. i højder op
til 22 km. Da raketter ikke betragtes som luftfartøjer, er de imidlertid ikke omfattet af luftfartslo-
vens regler for luftfartøjer, og der findes i dag heller ikke anden lovgivning, som regulerer sådanne
aktiviteter. På denne baggrund foreslås det med lovforslaget § 21, stk. 5, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren kan
sætte §§ 4-8 og §§ 10-20 i kraft for så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som
ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2. Se § 21, stk. 5, og de specielle bemærkninger hertil.
For de omfattede aktiviteter er det ikke afgørende, om operatøren er en privat eller offentlig aktør,
herunder eksempelvis andre ministerier, styrelser og universiteter. Baggrunden herfor er, at hele
spektret bør reguleres for, at uddannelses- og forskningsministeren kan opnå indseende med aktivi-
teterne og dermed mulighed for via godkendelse og tilsyn at sikre overholdelse af hensigtsmæssige
krav til sikkerhed og miljø m.v.
Ud over definitionerne foreslået af arbejdsgruppen forslås det, at »ejer« og »opsendende« stat de-
fineres:
Ejer:
Fysiske eller juridiske personer, der ejer en rumgenstand.
Side
14/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0015.png
UDKAST 25. november 2015
Opsendende stat:
En stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand; eller en stat,
fra hvis territorium eller indretninger en rumgenstand opsendes.
Baggrunden for forslaget om at definere ejer er, at lovforslaget indeholder forpligtelser for ejeren.
Det gælder eksempelvis overførsel af en rumgenstand til en ny ejer, jf. lovforslagets § 14 og de spe-
cielle bemærkninger hertil. I en række tilfælde vil operatør og ejer være den samme fysiske eller
juridiske person, men dette vil ikke altid være tilfældet.
Baggrunden for forslaget om at definere opsendende stat er, at dette begreb er afgørende for,
hvornår Danmark er forpligtet til at registrere rumgenstande efter registreringskonvention, og for,
hvornår der er objektivt ansvar efter ansvarskonventionen. Om registreringskonventionen, se afsnit
2.4 ovenfor samt 3.5 nedenfor, lovforslagets § 9 og de specielle bemærkninger hertil. Om ansvars-
konventionen og det objektive ansvar, se afsnit 2.3 ovenfor samt 3.6 nedenfor.
3.4. Godkendelse af rumaktiviteter m.v.
3.4.1. Gældende ret
For Danmark gælder en traktatmæssig forpligtelse til at godkende private enheders rumaktiviteter.
Af artikel VI i traktaten om det ydre rum fremgår således, at »Til private enheders virksomhed i det
ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, kræves bemyndigelse og stadigt tilsyn fra den
pågældende stats side«. De nærmere krav, som staten skal stille som led i en godkendelsesproces,
fremgår ikke af traktaten. Der gælder dog i medfør af anden lovgivning visse krav, som har betyd-
ning ved godkendelse af rumaktiviteter.
Ifølge gældende frekvensregulering stilles der krav til anvendelsen af frekvenser til brug for ra-
diokommunikation på dansk territorium, dvs. overholdelse af reglerne under Den Internationale
Telekommunikationsunion (ITU). For alle typer af satellitrettigheder og frekvensbånd gælder, at
statens koordinering af frekvensanvendelsen i forhold til andre stater er en forudsætning for, at
kommunikationen kan gennemføres som ønsket uden at krænke andre ITU-medlemslandes ret-
tigheder. Manglende koordinering medfører risiko for, at satellitten skal slukkes, fordi den forstyr-
rer anden frekvensanvendelse.
Når satellitten er koordineret, skal den endvidere som hovedregel notificeres og registreres i det
internationale frekvensregister, der administreres af ITU. Registreringen sikrer, at frekvensanven-
delsen kan beskyttes mod forstyrrelser fra andre satellitter, der opsendes efterfølgende. Manglende
notificering og registrering medfører således øget risiko for, at satellitten ikke kan anvendes, fordi
den bliver forstyrret af anden frekvensanvendelse. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet delta-
ger på Danmarks vegne på radiokommunikationskonferencer i ITU og varetager de løbende aktivi-
teter på frekvensområdet i forhold til ITU. Det er således Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,
der varetager indsendelse af data til ITU samt koordinering med andre medlemslande.
ITU anbefaler, at oplysninger om en planlagt satellit indsendes senest to år før planlagt opsendel-
se. For så vidt angår små satellitter, er det ikke et krav, at koordineringen er overstået inden opsen-
delse, men da der i alle tilfælde skal gennemføres en høring blandt de andre medlemslande, skal
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i disse tilfælde kontaktes senest et år før planlagt opsen-
delse.
Koordineringsprocessen indebærer, at der for satellitten skal ske indsendelse af såkaldt API (ad-
vance publication of information on satellite network or satellite systems). API indeholder konkrete
Side
15/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0016.png
UDKAST 25. november 2015
oplysninger om satellittens bane rundt om Jorden og radiotekniske data. Formålet er at give andre
ITU-medlemslande mulighed for at vurdere, om der kan være potentiale for skadelig interferens.
Når alle uoverensstemmelser er håndteret, kan satellitten notificeres. Dette indebærer indsendelse
af de samme data som i API, dog opdateret med de justeringer og præciseringer, der måtte være
nødvendige. Endvidere beskrives i forbindelse med notificeringen, hvordan hver enkelt indsigelse
er håndteret, hvad der er opnået enighed om, og hvad der evt. ikke kunne løses.
På baggrund af notificeringen registrerer ITU satellitten i MIFR (Master International Frequency
Register). Dermed har alle medlemslande adgang til relevante informationer om satellitten, og satel-
litten er beskyttet i forhold til kommende satellitter.
I forhold til eksportkontrol har medlemsstaterne i EU vedtaget et fælles lovgrundlag for kontrol
med udførsel af produkter og teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære formål (dual-
use), se nærmere herom i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabs-
ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med pro-
dukter med dobbelt anvendelse med senere ændringer. Dette fælles lovgrundlag er suppleret med
nationale retsakter. De nationale retsakter er lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Uni-
ons retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 samt bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om udførsel af
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use") og kontrol med ydelse af teknisk bi-
stand (Udførselsbekendtgørelsen).
Eksportkontrol betyder, at det kræver tilladelse at eksportere produkter listet på EU's kontrolliste
over dual-use produkter, hvis dette produkt skal eksporteres ud af EU. Det kan eksempelvis være,
når en rumgenstand skal opsendes ved brug af en opsendelsesfacilitet i et land uden for EU. Det
betyder, at rumgenstande, der enten selv er listet eller indeholder komponenter listet på EU's kon-
trolliste, kan være omfattet af krav om eksporttilladelse. Der skal i disse tilfælde indhentes en tilla-
delse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, før eksporten finder sted.
3.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
På baggrund af gældende ret har arbejdsgruppen anbefalet, at der i loven stilles krav om, at rum-
aktiviteter godkendes. Arbejdsgruppen har som led heri identificeret en række betingelser, som bør
være opfyldt for at få godkendelse til udførelse af rumaktiviteter. Betingelserne svarer til de krav,
der stilles af sammenlignelige lande.
ESA har over for Uddannelses- og Forskningsministeriet tilkendegivet, at ESA har mulighed for
mod dækning af udgifter hertil at bistå Uddannelses- og Forskningsministeriet med bl.a. at udføre
kvalificerede tekniske vurderinger af dokumentationen for de rumgenstande, som danske operatører
ansøger om godkendelse af, herunder både en vurdering af sikkerhedsmæssige og miljømæssige
krav, samt vurdering af, hvorvidt saglige krav til håndtering af rumaffald er opfyldt.
Overholdelse af andre krav håndteres hos andre danske myndigheder. Det gælder overholdelse af
reglerne under ITU med hensyn til frekvensallokeringer og banepositioner (Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet) og reglerne om eksportkontrol (Erhvervs- og Vækstministeriet). For så vidt angår
sådanne krav vil Uddannelses- og Forskningsministeriet skulle gøre ansøger opmærksom på, at dis-
se regler skal overholdes og evt. kræve, at ansøger fremviser dokumentation for overholdelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det fremgår af loven, at det påhviler operatøren nærmere at doku-
mentere, at de stillede betingelser er opfyldt ved ansøgning om godkendelse. Arbejdsgruppen anbe-
faler i den forbindelse, at loven giver mulighed for, at uddannelses- og forskningsministeren kan
Side
16/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0017.png
UDKAST 25. november 2015
fastsætte regler om, at ansøger afholder omkostningerne ved godkendelsen, herunder omkostninger
til teknisk bistand hos eksempelvis ESA, jf. ovenfor.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indsættes hjemmel til at fastsætte nærmere betingelser
for godkendelsen, som ikke er opregnet i loven. Det skyldes det forhold, at det ikke er muligt på
forhånd at tage højde for alle relevante situationer i forbindelse med kommende, endnu ukendte
rumaktiviteter.
Endelig bør loven indeholde bemyndigelse til at fastsætte nærmere krav og procedurer for god-
kendelse i en bekendtgørelse. Det gælder eksempelvis krav til ansøgning, dokumentation, tvungen
digital sagsbehandling mv.
For at medvirke til at sikre lovens overholdelse anbefaler arbejdsgruppen, at der fastsættes be-
stemmelser om ændring eller tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis myndighedens nærmere betin-
gelser for godkendelse, ikke overholdes.
Arbejdsgruppen har overvejet, om der skal være en klagemulighed ved afslag på godkendelse el-
ler ved ændring og tilbagekaldelse af en tidligere givet godkendelse. Hvis ministeren træffer afgø-
relsen, vil der som udgangspunkt ikke være klageadgang, da ministeren er den øverst ansvarlige.
Hvis afgørelsen om at godkende, ændre eller tilbagekalde delegeres fra uddannelses- og forsk-
ningsministeren til en underliggende myndighed, vil der efter almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper være klageadgang tilbage til ministeren, medmindre andet fastsættes i loven.
3.4.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer. Der er ved lovforslaget lagt særlig vægt på at udfolde godkendelsesbetin-
gelserne sådan, at de bidrager mest muligt til, at den ansøgte rumaktivitet udføres sikkerhedsmæs-
sigt betryggende.
De enkelte betingelser for godkendelse fremgår af forslagets §§ 5 og 6 og de specielle bemærk-
ninger hertil. Om oplysningspligt, ændring og tilbagekaldelse af godkendelse, se forslagets § 7 og
de specielle bemærkninger hertil. Se om delegation og klageadgang lovforslagets § 19 og de speci-
elle bemærkninger hertil.
3.5 Registrering
3.5.1. Gældende ret
For Danmark gælder en konventionsmæssig forpligtelse til at registrere de rumgenstande, hvortil
Danmark bliver betragtet som »opsendende stat«. Danmark er således efter artikel II i registrerings-
konventionen forpligtet til at føre et register over de genstande, der sendes i kredsløb om jorden
eller længere, samt at underrette FN’s generalsekretær om oprettelsen af et sådant register. Om regi-
streringskonventionen, se ovenfor afsnit 2.4. Registeringen af rumgenstande har til formål nemmere
at identificere den eller de opsendende stater, som er objektivt ansvarlig(e) efter særligt ansvarskon-
ventionen, se ovenfor afsnit 2.3.
En »opsendende stat« efter artikel I i registreringskonventionen som i) en stat, som opsender eller
udvirker opsendelse af en rumgenstand eller ii) en stat, fra hvis territorium eller indretning en rum-
genstand opsendes. Som følge af definitionen af opsendende stat kan der være flere opsendende
stater.
Side
17/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0018.png
UDKAST 25. november 2015
I henhold til artikel II (2), i registreringskonventionen skal det i en situation med flere opsendende
stater aftales mellem staterne, hvilken af de opsendende stater, der registrerer den pågældende rum-
genstand.
Danmark er i medfør af artikel IV i registreringskonventionen forpligtet til at give FN’s general-
sekretær følgende oplysninger om en rumgenstand, som Danmark har indført i sit register:
a) navn på den eller de opsendende stater;
b) en passende betegnelse for rumgenstanden eller dens registreringsnummer;
c) tid og område eller sted for opsendelsen;
d) grundlæggende banedata, herunder:
i) omløbstid,
ii) baneplanets hældning,
iii) apogæum, og
iv) perigæum.
e) rumgenstandens funktion.
Der er efter registreringskonventionen fuldstændig og åben adgang til oplysningerne i FN-
registeret.
3.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
På baggrund af gældende ret er det en obligatorisk del af loven, at der skal fastsættes bestemmel-
ser om etablering af et nationalt register.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det nationale register på samme måde som FN-registret er offentligt
tilgængeligt, idet det vil sikre offentligheden indsigt i danske rumaktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler endeligt, at loven giver bemyndigelse til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte de nærmere regler for registrering, herunder hvil-
ke oplysninger der indgår i det nationale register og hvilken procedure, der skal følges ved indbe-
retning.
3.5.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer.
3.6. Erstatning og forsikring
3.6.1. Gældende ret
Danmark er som »opsendende stat« efter traktaten om det ydre rum og ansvarskonventionen fol-
keretligt ansvarlig for den skade, som en rumgenstand eller dens bestanddele påfører. Staten er så-
ledes forpligtet til at udbetale fuld skadeserstatning med henblik på at stille skadelidte, som om ska-
den ikke var indtruffet. Det gælder både for så vidt angår det objektive ansvar og det almindelige
culpaansvar.
Af ansvarskonventionens artikel II fremgår, at en »opsendende stat« er ansvarlig for skade forår-
saget af dens rumgenstande på jordoverfladen eller på flyvemaskiner i luften, dvs. at staten har et
Side
18/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0019.png
UDKAST 25. november 2015
objektivt ansvar herfor. En opsendende stat defineres efter ansvarskonventionen (på samme måde
som efter registreringskonventionen) som
i)
en stat, som opsender eller får opsendt en rumgenstand eller
ii)
en stat, fra hvis territorium eller indretninger, en rumgenstand opsendes.
I tilfælde af, at der andre steder end på jordoverfladen eller på flyvemaskiner i luften forårsages
skade på
i)
en rumgenstand tilhørende en opsendende stat, eller
ii)
på personer eller ejendom om bord i en sådan rumgenstand af en rumgenstand tilhørende
en anden opsendende stat,
er staten ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl (culpa) hos denne eller hos personer, for hvem den er
ansvarlig.
Særligt bemærkes, at ansvarskonventionen efter artikel VII ikke gælder for skader forårsaget på:
i)
den opsendende stats statsborgere;
ii)
udenlandske statsborgere i det tidsrum, i hvilket de medvirker ved betjeningen af en så-
dan rumgenstand fra opsendelsestidspunktet eller på et hvilket som helst efterfølgende
trin indtil landingen, eller i det tidsrum de efter indbydelse af den opsendende stat op-
holder sig i umiddelbar nærhed af et planlagt opsendelses- eller landingsområde.
Dvs. staten er ikke folkeretligt forpligtet til at udbetale erstatning for sådanne skader.
For operatøren af en rumgenstand findes der ikke på nuværende tidspunkt et lovhjemlet ansvar i
dansk ret. Operatørens ansvar følger således dansk rets almindelige regler om ansvar, dvs. operatø-
ren vil som udgangspunkt alene være ansvarlig, hvis skaden skyldes en fejlagtig handling eller und-
ladelse fra operatørens side.
3.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
På baggrund af gældende ret i forhold til statens ansvar for skader og den manglende regulering af
operatørens ansvar, har arbejdsgruppen grundigt overvejet, hvordan aktørernes indbyrdes ansvar for
skader forvoldt af rumaktiviteter kan reguleres. Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om
der i lovforslaget skal etableres lovhjemmel til, at staten kan søge regres (helt eller delvis) hos ope-
ratøren for det tilfælde, at Danmark bliver ansvarlig i henhold til ansvarskonventionen og dermed
skal betale skadeserstatning.
Det almindelige udgangspunkt i dansk erstatningsret er, at adgangen til at søge regres mod en an-
den, her operatøren, forudsætter et ansvarsgrundlag. Hvis der ikke for det konkrete område er en
særlig lovhjemmel, der fastlægger objektivt ansvar for operatøren, vil ansvarsgrundlaget være cul-
pa, dvs. at der skal være sket fejl eller forsømmelser hos operatøren.
Gældende lovgivning i andre lande kæder ofte spørgsmålet om operatørens ansvar sammen med
bestemmelser om begrænsning af erstatningsansvaret og/eller eventuelle krav om forsikringsdæk-
ning. Nationale rumlove i Sverige, Østrig, Belgien, Nederlandene og Frankrig samt The Sofia
Guidelines indeholder alle bestemmelser, der med lidt forskellig ordlyd medfører, at staten kan gøre
krav gældende mod operatøren (regres), hvis staten skulle blive holdt ansvarlig efter ansvarskon-
ventionen. Lovregulering af operatørens ansvar vil betyde, at de skadelidte kan søge deres krav
dækket direkte af operatøren ved et civilt søgsmål, hvorfor kravet ikke først skal rejses folkeretligt
stat mod stat som angivet i ansvarskonventionen, hvilket alt andet lige er en langvarig og tung pro-
Side
19/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0020.png
UDKAST 25. november 2015
ces. Også af hensyn til de skadelidte vurderer arbejdsgruppen det mest hensigtsmæssigt at lovregu-
lere operatørens ansvar direkte. Staten bør dog samtidig og i samme omfang have adgang til at søge
regres hos operatøren for det tilfælde, at en sag i første omgang måtte blive rejst folkeretligt.
Spørgsmålet om, hvorvidt der herefter som led i godkendelsen bør fastsættes krav for operatøren til
at tegne forsikring for den ansøgte aktivitet, bør efter arbejdsgruppens anbefaling bero på en vurde-
ring af den sikkerhedsmæssige risiko ved den ansøgte aktivitet, herunder en vurdering af aktivite-
tens potentielle risiko for at forvolde skade sammenholdt med operatørens kvalifikationer, herunder
operatørens tekniske indsigt og finansielle formåen.
Danmark har ikke tidligere erfaringer med området, og der er stor usikkerhed om omfang og ka-
rakter af de rumaktiviteter, som måtte ønskes udøvet af danske operatører. På det grundlag og i tråd
med retstilstanden i bl.a. Frankrig og Nederlandene anbefaler arbejdsgruppen, at loven ikke inde-
holder meget specifikke bestemmelser hverken om forsikringsdækning eller om f.eks. begrænsning
af erstatningsansvaret til et bestemt beløb.
For at sikre passende fleksibilitet anbefales derimod, at der i loven indsættes en bemyndigelse til
uddannelses- og forskningsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere bestemmelser
herom. I den forbindelse bør der bl.a. lægges vægt på, at uddannelses- og forskningsministeren i
godkendelsesprocessen kan fastsætte nærmere krav om forsikringsdækning afstemt efter den poten-
tielle skade, og at det skal ske efter en konkret vurdering af den indsendte ansøgning. Der vil i den
forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, hvorvidt:
Operatøren har tilstrækkelig egenkapital til at afholde erstatningen eller i øvrigt stiller en finan-
siel garanti til dækning af ansvar.
Rumaktiviteten ikke er en kommerciel rumaktivitet og sker i det offentliges interesse.
Rumaktiviteten vurderes at udgøre en begrænset risiko, f.eks. hvis der er tale om små genstande
med lav densitet/massefylde.
Da staten som udgangspunkt er selvforsikret, anbefaler arbejdsgruppen, at evt. forpligtelse til at
tegne forsikring ikke gælder, når operatøren er dækket af statens selvforsikringsordning (herunder
f.eks. universiteterne).
3.6.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer. I tillæg til arbejdsgruppens anbefalinger foreslås i tilfælde, hvor der kræves
forsikring af operatøren, at forsikringsselskabet hæfter direkte over for skadelidte henholdsvis over
for staten i det omfang, staten har adgang til regres. Det foreslås endvidere, at operatøren af en rum-
genstand varsles om, at erstatningsspørgsmålet vil blive afgjort under en civil retssag. Bestemmel-
sen indebærer, at forsikringsselskabet får mulighed for at opnå, at en dom afsagt under en sådan
civil retssag også får retsvirkning i forhold til den, der har tegnet forsikringen.
3.7. Overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter
3.7.1. Gældende ret
Der er tale om hidtil uregulerede aktiviteter, hvorfor der ikke i dag er anden regulering, som vedrø-
rer overførsel af rumaktiviteter eller rumgenstande.
Som følge af ansvarskonventionen er Danmark opsendende stat og dermed objektivt ansvarlig i
forhold til rumgenstande, når staten opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand, eller
Side
20/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0021.png
UDKAST 25. november 2015
rumgenstanden opsendes fra statens territorium eller statens indretninger. Danmark bibeholder den-
ne status uanset, at rumgenstanden måtte blive overdraget til en anden ejer, eller hvis udførelsen af
rumaktiviteten foretages af en anden operatør.
3.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af gældende ret, at det i loven reguleres, hvordan rumgen-
stande og rumaktiviteter kan overdrages til andre.
The Sofia Guidelines fastsætter, at overdragelse af rumaktivitet eller rumgenstande til en anden
operatør forudsætter godkendelse fra den kompetente myndighed i henhold til bestemmelserne om
godkendelse.
Arbejdsgruppen finder i tråd med ovenstående, at det af loven bør fremgå, at overdragelse af rum-
genstande til anden ejer eller udførelse af rumaktiviteter af en anden operatør ikke må ske uden for-
udgående tilladelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
3.7.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer. Det foreslås særligt præciseret, at det kræver forudgående godkendelse,
hvad enten der er tale om overførsel af en rumgenstanden til ny ejer, eller der er tale om, at rumak-
tiviteten, herunder kontrol og styring af rumgenstanden overlades til anden operatør. Se forslagets §
14 og de specielle bemærkninger hertil.
3.8. Tilsyn, dispensation og bemyndigelse
3.8.1. Gældende ret
For Danmark gælder en traktatmæssig forpligtelse til at føre løbende tilsyn (på engelsk »continu-
ing supervision«) med private enheders rumaktiviteter, som er godkendt af staten. Af artikel VI i
traktaten om det ydre rum fremgår således, at »Til private enheders virksomhed i det ydre rum, her-
under månen og andre himmellegemer, kræves bemyndigelse og stadigt tilsyn fra den pågældende
stats side«. De nærmere krav, som staten skal stille som led i gennemførelse af tilsyn, fremgår ikke
af traktaten.
3.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
På baggrund af gældende ret er det en obligatorisk del af loven, at der skal fastsættes bestemmel-
ser om uddannelses- og forskningsministerens tilsyn med rumaktiviteter. Det er endvidere i over-
ensstemmelse med The Sofia Guidelines samt lovgivningen i Østrig, Nederlandene og Belgien.
Som følge af traktatens ordlyd er der alene en traktatmæssig pligt for staten til at føre løbende til-
syn med private enheders rumaktiviteter. Enhver operatørs rumaktiviteter omfattes som udgangs-
punkt af lovforslaget, hvad enten de finder sted i privat eller offentligt regi, eksempelvis andre mi-
nisterier, styrelser og universiteter. På denne baggrund bør tilsynet også omfatte både private og
offentlige aktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler, at tilsynet med rumaktiviteterne udøves afbalanceret under hensynta-
gen til de risici, der er forbundet med de fortsatte aktiviteter. I tråd med nyere eksisterende rumlov-
Side
21/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0022.png
UDKAST 25. november 2015
givning, herunder lovgivningen i Belgien, Nederlandene og Østrig bør tilsynet først og fremmest
bestå i at sikre kontinuerlig overholdelse af gældende betingelser og særligt fastsatte betingelser.
Arbejdsgruppen foreslår, at der i loven gives operatøren en pligt til på forlangende at meddele ud-
dannelses- og forskningsministeren enhver nødvendig oplysning, som har betydning for udøvelsen
af tilsynet.
Uddannelses- og forskningsministerens tilsyn kan endvidere forudsætte besigtigelse af operatø-
rens fysiske faciliteter, anlæg eller virksomhed af betydning for rumaktiviteten. Arbejdsgruppen
foreslår derfor, at der i loven fastsættes bestemmelser om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet
i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af tilsynet, skal have adgang til operatørens facilite-
ter, anlæg eller virksomhed. Der bør være tale om adgang uden retskendelse, hvilket navnlig er be-
grundet i det forhold, at rumaktiviteter generelt vurderes at være risikobetonet virksomhed, hvorfor
Uddannelses- og Forskningsministeriet skal have uhindret mulighed for at udøve en effektiv kontrol
med overholdelsen af de gældende betingelser og særligt fastsatte betingelser.
Det er ikke givet, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ligger inde med den nødvendige spe-
cialiserede tekniske kompetence til at udføre tilsynet, jf. tilsvarende ovenfor i forhold til godkendel-
se. ESA har over for Uddannelses- og Forskningsministeriet tilkendegivet, at ESA har mulighed for
mod dækning af udgifter hertil at bistå Uddannelses- og Forskningsministeriet også ved tilsynet,
herunder deltage i besigtigelser.
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at loven bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til
at fastsætte de nærmere regler for tilsynet i en bekendtgørelse.
For at give en vis fleksibilitet anbefaler arbejdsgruppen, at loven giver uddannelses- og forsk-
ningsministeren mulighed for at dispensere fra kravet om godkendelse og tilsyn, eksempelvis i for-
bindelse med rent statslige rumaktiviteter. Herved sikres der på eksempelvis Forsvarsministeriets
område mulighed for at dispensere fra kravene om godkendelse og tilsyn i forbindelse med udvik-
ling, opsendelse og drift af rent militære satellitter. Disse satellitter vil dog fortsat skulle registreres.
Arbejdsgruppen anbefaler endelig, at der i loven indsættes en sædvanlig delegationsbestemmelse,
hvorved uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt uddannelses- og forskningsministeren. Arbejdsgrup-
pen anbefaler videre, at der gives uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse, herunder om,
at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Loven bør endelig give hjemmel til, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af delegerede beføjelser.
3.8.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer. Lovforslaget indeholder regler om tilsyn, oplysningspligt og fysisk adgang
til operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter. Se forslagets §§ 15 og 16 og de specielle
bemærkninger hertil. Med forslaget om disse bestemmelser finder Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet det i denne forbindelse unødvendigt, at lovforslaget ydermere indeholder en hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for tilsynet i en bekendtgørelse. I overensstemmelse med anbefalinger fra
arbejdsgruppen foreslås i § 17 en dispensationsadgang for statslige operatører eller ejer fra kravene
om godkendelse og tilsyn samt i § 19 en sædvanlig delegationsbestemmelse for uddannelses- og
forskningsministeren. Se forslagets § 17 og § 19 og de specielle bemærkninger hertil.
Side
22/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0023.png
UDKAST 25. november 2015
3.9. Straffebestemmelser
3.9.1. Gældende ret
Der er tale om hidtil uregulerede aktiviteter for operatøren. Der findes således ikke på nuværende
tidspunkt i dansk ret særlige strafferetlige bestemmelser vedrørende rumaktivitet. Operatøren er dog
underlagt den almindelige straffelov og dennes bestemmelser.
3.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt loven bør indeholde straffebestemmelser. I overensstem-
melse med almindelige strafferetlige principper forudsætter straffebestemmelser nøje overvejelser
af, hvorvidt det er nødvendigt at straffe overtrædelser af en lovs bestemmelser, eller om mindre
indgribende sanktioner er tilstrækkeligt.
I henhold til straffelovens § 19 kan en overtrædelse af bestemmelser i særlovgivningen, medmin-
dre andet er bestemt, straffes, selvom overtrædelse alene er begået ved uagtsomhed.
Lovgivningen i øvrige sammenlignelige lande indeholder i alle tilfælde straffebestemmelser, der
varierer fra bøde til frihedsstraf.
The Sofia Guidelines bestemmer, at enhver overtrædelse af forpligtelserne i loven straffes med
bøde. Derudover straffes udførelse af rumaktiviteter og overførsel af rumaktiviteter uden tilladelse
fra myndigheden med en minimumsbøde.
Arbejdsgruppen finder, at en dansk lov bør indeholde straffebestemmelser, der på afbalanceret ni-
veau fastsætter strafansvar ved overtrædelse af de væsentligste af lovens bestemmelser, dvs. be-
stemmelser der har sigte på sikkerhed, miljø, ansvar og erstatning. Arbejdsgruppen anbefaler, at
overtrædelse af følgende grupper af bestemmelser belægges med straf:
Udførelse af aktiviteter i rummet uden godkendelse
Overtrædelse af væsentlige betingelser for godkendelse
Undladelse af at efterkomme anmodning om oplysninger
Manglende eller utilstrækkelig forsikringsdækning
Henset til de alvorlige følger en overtrædelse kan medføre finder arbejdsgruppen, at overtrædelse
bør kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, i skærpende tilfælde op til to år. Det
svarer til tilsvarende straffebestemmelser i særlovgivningen.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, i hvilket omfang lovens straffebestemmelser bør omfatte
juridiske personer (selskaber m.v.) Da operatøren i mange tilfælde vil være en juridisk person finder
arbejdsgruppen, at lovens straffebestemmelser også bør omfatte juridiske personer.
Arbejdsgruppens forslag til anvendelsesområde for en kommende rumlovgivning indebærer, at
overtrædelser af lovens bestemmelser i udlandet også vil være strafbare i henhold til loven. Eksem-
pelvis vil en dansk juridisk person, der i strid med loven uden for den danske stat opsender en rum-
genstand uden godkendelse eller uden at overholde et krav om forsikringsdækning, kunne straffes i
Danmark.
3.9.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
Side
23/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0024.png
UDKAST 25. november 2015
linger og præciseringer. I tillæg til arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det, at det skal være straf-
bart ikke at efterkomme et påbud fra uddannelses- og forskningsministen om at rumaktiviteten skal
videreføres ved anden operatør eller rumaktiviteten skal afsluttes.
3.10. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
3.10.1. Gældende ret
Der er tale om hidtil uregulerede aktiviteter. Der er ikke i de fire FN-aftaler taget højde for, om afta-
lerne skal gælde for Færøerne og Grønland. Efter folkerettens almindelige grundsætninger, jf. arti-
kel 29 i konvention af 23. maj 1969 om traktatretten, er en traktat bindende for hver enkelt deltager-
stat med hensyn til hele dennes territorium, medmindre andet fremgår af traktaten eller er fastslået
på anden måde. FN-aftalerne finder således også anvendelse i forhold til Færøerne og Grønland,
dog således at Kongeriget Danmark er ansvarlig for aftalernes overholdelse.
3.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser har arbejdsgruppen overvejet, i hvil-
ket omfang allerede igangsatte rumaktiviteter skal være omfattet af lovforslaget.
Østrig, Nederlandene, Belgien og The Sofia Guidelines har meget ens overgangsbestemmelser,
idet de alle fastsætter, at allerede igangsatte rumaktiviteter kan fortsætte uden godkendelse i en 12
måneders periode efter lovens ikrafttræden, men at operatøren skal informere den relevante myn-
dighed om aktiviteter inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Belgien bestemmer endvidere, at
der i den 12 måneders periode ikke må ske overførsler af rumaktiviteter eller rumgenstande.
Arbejdsgruppen anbefaler, at ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse i dansk rumlovgivning
udformes i tråd med ovenstående love om rummet. Arbejdsgruppen finder ikke, at loven skal stille
væsentligt bebyrdende krav, eksempelvis om objektivt ansvar, der ikke var gældende, da aktiviteten
blev igangsat.
Arbejdsgruppen anbefaler endelig, at der i loven indsættes hjemmel til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren kan
sætte relevante lovbestemmelser i kraft for aktiviteter, der udføres i den del af luftrummet, der lig-
ger under det ydre rum.
For så vidt angår lovforslagets territoriale gyldighed anbefaler arbejdsgruppen, at loven ikke skal
gælde direkte for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning sættes helt eller del-
vis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer som de færøske og grønlandske forhold til-
siger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der snarest efter lovens ikrafttræden iværksættes en proces med
henblik på at få loven sat i kraft på Færøerne og Grønland.
3.10.3. Lovforslagets indhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed, idet der dog er foretaget visse sproglige forenk-
linger og præciseringer.
Forslagets ikrafttrædelsesbestemmelser findes i § 21.
Det foreslås i § 22, at der indsættes sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøerne og Grøn-
land. Muligheden for at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland med kongelig anord-
Side
24/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0025.png
UDKAST 25. november 2015
ning er begrundet i muligheden for at kunne sætte loven i kraft med de afvigelser, der følger af de
særlige færøske eller grønlandske forhold. Der kan således tages højde for de indbyggede forskelle
mellem landsdele i rigsfællesskabet, herunder det faktum at Færøerne og Grønland er uden for EU
og derfor bl.a. undtaget fra reglerne om eksportkontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil samlet set ikke indebære merudgifter for det offentlige.
Specifikke bemærkninger om bevillingsmæssige forhold
Med henblik på tilførsel af faglige og tekniske kompetencer til varetagelse af opgaven som rum-
myndighed overføres 7,0 mio. kr. fra § 19.41.14. Pulje til forskningsinfrastruktur til § 19.11.03.
Styrelsen for Forskning og Innovation. Af bevillingen optages 5,5 mio. kr. på § 19.11.03. Styrelsen
for Forskning og Innovation som lønsum.
Midlerne skal anvendes til varetagelse af ressortansvaret for rumområdet, herunder samarbejde
med FN, EU og internationale organisationer, udbygning af faglige og tekniske kompetencer i for-
hold til bl.a. EU- og ESA-programmer, kompetencer til at varetage en kvalificeret kontakt med
virksomheder, forskere samt nationale og internationale myndigheder på flere forskellige fagområ-
der, samt udførelse af administrative opgaver, behandling af ansøgninger, udøvelse af tilsyn vedrø-
rende bl.a. håndhævelse og implementering af lovgivning, oprettelse og vedligeholdelse af et natio-
nalt rumregister samt registrering i FN’s rumregister. Herudover lægges op til, at Styrelsen for
Forskning og Innovation skal sekretariatsbetjene et permanent tværministerielt koordinationsudvalg
med en række underudvalg vedrørende bl.a. satellitnavigation, jordobservation, telekommunikation,
sikkerhed og arktiske aktiviteter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes overordnet at bidrage til at skabe øget klarhed over rammerne for udførelse
af aktiviteter i det ydre rum.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler, som forventes at
have økonomiske og administrative konsekvenser for de forventeligt relativt få danske aktører på
rumområdet. Det gælder bl.a. bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om
- krav til rumaktiviteten og procedurer ved ansøgning, herunder krav til håndtering af rumaffald
og miljøkrav,
- et offentligt register over rumgenstande og om krav til oplysninger fra operatøren,
- forsikringspligtens omfang og gennemførelse samt om anden sikkerhed,
- digital kommunikation m.v., og
- ansøgers afholdelse af omkostningerne ved ansøgningsbehandlingen mv.
Som følge af, at der ikke er udstedt bekendtgørelser på baggrund af bemyndigelserne findes det
ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser.
I forhold til administrative konsekvenser for erhvervslivet, forventes udmøntningen af lovforsla-
gets bemyndigelser at få administrative konsekvenser, bl.a. i form af den tid, som virksomhederne
skal bruge på at fremskaffe og indberette de påkrævede oplysninger som led i godkendelse af og
tilsyn med rumaktiviteter.
Side
25/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0026.png
UDKAST 25. november 2015
I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, forventes udmøntningen af lov-
forslagets bemyndigelser endvidere at kunne få økonomiske konsekvenser bl.a. i form af betaling af
omkostninger afholdt at uddannelses- og forskningsministeriet som led i godkendelse af og tilsyn
med rumaktiviteter. Med lovforslaget kan der endvidere stilles krav om, at operatøren tegner forsik-
ring eller stiller anden tilsvarende sikkerhed til dækning af operatørens ansvar. I det omfang uddan-
nelses- og forskningsministeren måtte stille et sådan krav vil det have økonomiske og administrati-
ve konsekvenser som følge af indgåelse af forsikringsaftaler m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Efter lovforslaget skal operatøren træffe passende foranstaltninger for håndtering af rumaffald.
Lovforslaget giver også mulighed for at fastsætte nærmere miljøkrav for rumaktiviteter. Disse krav
kan samlet set bidrage til positive miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører ikke EU-regulering.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [XX 2015] til den [XX 2015] været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Regi-
on Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Moderni-
seringsstyrelsen, Rigsrevisionen, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks
Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet,
Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Center for Regional- og Turisme-
forskning, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Institut
for Internationale Studier, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige Bibliotek, De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Forsvars-
akademiet, Institut for Menneskerettigheder, IT-Vest, Rigsarkivet, SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket, Akademiet for de Tekniske Videnska-
ber, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal, Bitten og Mads
Clausens Fond, Carlsbergfondet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Vækstråd, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforsk-
ningsfond, Danmarks Innovationsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnska-
bernes Selskab, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fon-
den Teknologirådet, Friluftsrådet, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Novo
Nordisk Fonden, Oticonfonden, Rockwool Fonden, Trygfonden, Udvalgene vedrørende Videnska-
belig Uredelighed, Veluxfonden, Vækstfonden, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, CO-industri, Copenhagen Suborbitals, Danmarks Erhvervsforskningsakademi,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Handicaporganisationer, Danish Society for Education and
Business, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Det Etiske Råd,
Side
26/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0027.png
UDKAST 25. november 2015
DI, DM – Dansk Magisterforening, Fagligt Fælles Forbund, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Forsikring & Pension, FTF, Godkendt Teknologisk Service, GomSpace, Højskoleforeningen, Inge-
niørforeningen i Danmark, IT-Branchen, KL, Kulturministeriets Rektorer, Landbrug og Fødevarer,
LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Ingen.
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Forøget administrativ byrde for
Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet/Styrelsen for Forskning
og Innovation
Ingen
Før udstedelse af nærmere be-
kendtgørelser findes det ikke
muligt at vurdere de økonomi-
ske konsekvenser.
Lovforslaget forventes at give
Før udstedelse af nærmere be-
øget klarhed om rammer for
kendtgørelser findes det ikke
aktiviteter i det ydre rum.
muligt at vurdere de administra-
tive konsekvenser.
Efter lovforslaget skal operatø- Ingen
ren træffe passende foranstalt-
ninger for håndtering af rumaf-
fald. Lovforslaget giver også
mulighed for at fastsætte nær-
mere miljøkrav for rumaktivite-
ter. Disse krav kan samlet set
bidrage til positive miljømæssi-
ge konsekvenser.
Ingen
Ingen
Lovforslaget gennemfører ikke EU-regulering.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Side
27/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0028.png
UDKAST 25. november 2015
Den foreslåede bestemmelse gennemfører ikke bestemmelser i FN-aftalerne, og er indført efter
anbefaling fra arbejdsgruppen. Bestemmelsen ligger dog inden for den ramme, som FN-aftalerne
sætter for aktiviteter i det ydre rum. Baggrunden for forslaget om en formålsbestemmelse er, at det
tydeliggøres, hvad formålet med loven er. Der kan ikke støttes selvstændigt ret på formålsbestem-
melsen
Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med loven er at fastlægge rammerne for, at danske akti-
viteter til det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gen-
nem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, registrering af rumgenstande, og sik-
ring af klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.
Til § 2
De foreslåede bestemmelser i § 2 medfører, at loven finder anvendelse på handlinger, som foreta-
ges på dansk territorium, på danske fartøjer og indretninger i udlandet og handlinger i udlandet fore-
taget af danske fysiske eller juridiske personer.
Ved forslaget er der taget højde for, at loven som minimum finder anvendelse på de samme hand-
linger, som staten efter FN-aftalerne er ansvarlige for. Centralt er her, hvornår Danmark betragtes
som såkaldt »opsendende stat«. Det fremgår af de enslydende definitioner i ansvarskonventionens
artikel I, c) og registreringskonventionens artikel I, c), at udtrykket »opsendende stat« betyder i) en
stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand eller ii) en stat, fra hvis territorium
eller indretning en rumgenstand opsendes.
Det foreslåede
stk. 1,
fastsætter, at loven finder anvendelse på handlinger, som foretages i den
danske stat. Bestemmelsen omfatter handlinger foretaget inden for dansk land-, sø- og luftterritori-
um.
Det foreslåede
stk. 2
bestemmer, at loven finder anvendelse på handlinger, som uden for den dan-
ske stat foretages på dansk fartøj eller indretning (stk. 2, nr. 1) eller af danske fysiske eller juridiske
personer (stk. 2, nr. 2). Med »dansk fartøj eller indretning«, menes såvel skibe som luftfartøjer samt
indretninger, som eksempelvis boreplatforme, mens der med »danske juridiske personer« menes
retlige enheder med hjemsted i Danmark, herunder aktie, anparts- og andelsselskaber, interessent-
skaber, foreninger, fonde, boer, kommuner eller statslige myndigheder.
Begrebet »uden for den danske stat« omfatter såvel handlinger begået inden for fremmed myn-
dighedsområde som handlinger begået uden for et myndighedsområde. Med »fremmed myn-
dighedsområde« menes fremmed folkeretligt anerkendt område, dvs. handlinger foretaget inden for
en fremmed stats territorium, herunder dens sø- og luftterritorium. Med »uden for et myndigheds-
område« menes uden for folkeretligt anerkendt statsområde, dvs. handlinger foretaget på åbent hav
eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergi-
vet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis).
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse definerer en række centrale begreber i loven. Flere af definitionerne
er centrale, idet de er med til at afgrænse anvendelsesområdet for loven. Således har f.eks. definiti-
onen af »rumaktiviteter«, »rumgenstande« og »operatør« betydning for, om en handling er omfattet
af loven.
Side
28/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0029.png
UDKAST 25. november 2015
Med forslaget til bestemmelsens
nr. 1, 2 og 3
defineres begreberne »rumaktivitet«, »rumgen-
stand«, og »operatør« med inspiration i definitionerne i de bagvedliggende traktater samt øvrige
landes rumlovgivninger. For så vidt angår definitionen af rumgenstand bemærkes, at både fuldendt
opsendelse og forsøg på opsendelse til det ydre rum er omfattet, jf. bl.a. ansvarskonventionens arti-
kel I, a). Endvidere omfatter udtrykket rumgenstand også dele af en rumgenstand såvel som dens
opsendelsesraket og dele af denne, jf. ansvarskonventionens artikel I, d) og tilsvarende registre-
ringskonventionens artikel I, b). I den sammenhæng bør der dog antages at gælde en vis bagatel-
grænse således, at mindre dele, der f.eks. indgår som en underleverance til en rumgenstand, ikke i
sig selv er tilstrækkeligt til at udløse krav om godkendelse efter dette lovforslag. Om ansvarskon-
ventionen og registreringskonventionen, se de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. og 2.4.
Med bestemmelsens
nr. 4
defineres begrebet »ejer«, som fysiske eller juridiske personer, der ejer
en rumgenstand. Ved ejer forstås således den fysiske eller juridiske person, der har en ejers rådig-
hed over genstanden, hvorved forstås at vedkommende kan råde retligt over genstanden, herunder
bl.a. afhænde eller pantsætte genstanden. Efter den foreslåede § 14 skal overførsel af en rumgen-
stand til en ny ejer eller operatør selvstændigt godkendes.
Med bestemmelsens
nr. 5
defineres begrebet »opsendende stat« som en stat, der opsender eller
udvirker opsendelse af en rumgenstand, eller fra hvis territorium eller indretning en rumgenstand
opsendes. Definitionen indebærer, at Danmark kan blive betragtet som opsendende stat i de tilfælde,
hvor Danmark opsender en rumgenstand, dvs. Danmark er ansvarlig for rumgenstanden, eller hvis
Danmark på anden måde er del i en opsendelse f.eks. ved at godkende rumgenstanden, inden den
bliver opsendt fra udlandet. Det følger endvidere af bestemmelsens andet led, at en stat altid bliver
betragtet som opsendende stat i det omfang, opsendelse sker fra den pågældende stats territorium
eller indretning. Den foreslåede definition skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 9
om registrering, hvoraf fremgår, at Danmark skal registrere rumgenstande, for hvem Danmark er
opsendende stat.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Den følger af den foreslåede
§ 4, stk. 1,
at rumaktiviteter omfattet af loven alene kan udføres efter
forudgående godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren. Danmarks forpligtelse til at
godkende private enheders rumaktivitet følger af artikel VI i traktaten om det ydre rum. Den fore-
slåede
§ 4, stk. 1,
gennemfører således denne forpligtelse, men nøjes ikke med at regulere private
enheder.
For rumaktiviteter omfattet af loven, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 1, skal der dermed ind-
hentes forudgående godkendelse. Operatøren, jf. den foreslåede definition af operatør i § 3, nr. 3, er
ansvarlig for indhentelse af den fornødne godkendelse efter de foreslåede § 4. Det forudsættes, at en
godkendelse kan gives for en tidsbestemt periode således, at tilladelse efter udløbet af denne perio-
de ikke længere er gældende. Uddannelses- og forskningsministeren kan meddele dispensation til
statslige operatører eller ejere fra kravet om godkendelse efter den foreslåede § 17, jf. nærmere her-
om i de specielle bemærkninger til § 17. Manglende godkendelse efter § 4 er strafbelagt, jf. den
foreslåede § 20, stk. 1, og de specielle bemærkninger hertil.
Om de nærmere betingelser for godkendelse henvises til forslagets §§ 6 og 7 og de specielle be-
mærkninger hertil.
Side
29/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0030.png
UDKAST 25. november 2015
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Den foreslåede
§ 5, stk. 1,
omhandler, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før tilladelse kan
gives i medfør af den foreslåede
§ 4.
Operatøren skal på baggrund af den foreslåede bestemmelse
indgive ansøgning og skal over for uddannelses- og forskningsministeren dokumentere, at de krav,
der fastlægges ved den foreslåede bestemmelse, er opfyldt. Det forudsættes, at der som en del af
ansøgningen skal redegøres for, hvem der ejer rumgenstanden i det omfang, der er tale om en anden
end operatøren.
Som det fremgår nærmere nedenfor forudsættes det, at uddannelses- og forskningsministeren ved
vurderingen af, om operatøren opfylder de foreslåede betingelser, vil følge de til enhver tid gælden-
de internationale eller europæiske standarder og retningslinjer.
I den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 1,
stilles der krav til, at operatøren har de nødvendige kvalifikatio-
ner. Disse betingelser skal ses i lyset af, at operatøren skal vurderes at være i stand til at udføre den
påtænkte aktivitet. Der er således tale om en helhedsvurdering, hvor man skal se på operatørens
kvalifikationer, faktiske viden og kompetencer sammenholdt med omfanget og kompleksiteten af
den ansøgte rumaktivitet.
I den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 2,
stilles der krav om, at den ansøgte rumaktivitet udføres sikker-
hedsmæssigt betryggende og lever op til relevante standarder. Det forudsættes, at uddannelses- og
forskningsministeren ved vurderingen af, om operatøren opfylder betingelsen særligt vil følge
ECSS-standarderne, jf. afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger. Sådanne standarder vil blive
anvendt i forskelligt omfang alt efter, hvilke type rumaktivitet og rumgenstand, der er tale om. Der
vil derved kunne stilles færre krav ved mindre rumgenstande med små budgetter og kortere udvik-
lingsperioder, forudsat at dette er tilstrækkeligt begrundet teknisk og risikomæssigt. Større missio-
ner med store budgetter, længere udviklingsperioder og en høj risiko vil derimod normalt være un-
derlagt de fulde standarder.
Ifølge den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr.3,
skal operatøren overholde eventuelle krav om forsikring, jf.
den foreslåede § 12. Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at krav om forsikring m.v.
ikke gælder i alle tilfælde. I forhold til krav om forsikringsdækning henvises i øvrigt til § 12 og de
specielle bemærkninger hertil.
Ifølge den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 4,
skal operatøren have truffet passende foranstaltninger i for-
hold til håndtering af rumaffald. Det forudsættes, at uddannelses- og forskningsministeren ved vur-
deringen af, om operatøren opfylder betingelsen vil følge de anbefalinger, der følger af internationa-
le retningslinjer for håndtering af rumaffald, jf. afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger. Be-
stemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede § 6, hvoraf bl.a. følger, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om krav til rumaktiviteten, herunder krav til håndtering af rumaffald. Der
henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 6.
Den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 5,
om, at den ansøgte rumaktivitet skal overholde miljøkrav skal læ-
ses i sammenhæng med den foreslåede § 6, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om
krav til rumaktiviteten, herunder miljøkrav. Der henvises til de specielle bemærkninger til den fore-
slåede § 6.
Ifølge den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 6,
må den ansøgte aktivitet ikke stride mod nationale sikker-
hedsinteresser, Danmarks internationale forpligtelser eller udenrigspolitiske interesser. Bestemmel-
sen afspejler de helt overordnede hensyn til statens sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, som
Side
30/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0031.png
UDKAST 25. november 2015
bl.a. ligger til grund for de fire FN-aftaler. Rumaktiviteter er som anført flere steder i rivende udvik-
ling, og det vurderes nødvendigt, at også den foreslåede regulering giver hjemmel til at fastsætte
nærmere krav til at varetage sådanne hensyn, også selv om det ikke for nærværende er relevant at
fastsætte mere detaljerede krav herom.
Operatøren skal efter den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 7,
overholde gældende regler under ITU med
hensyn til frekvensallokeringer og banepositioner. Dette medfører, at operatøren skal have en sær-
skilt tilladelse fra Energi, Forsynings- og Klimaministeriet, hvilket ansøger skal kunne dokumentere
som led i ansøgningen. Formålet med dette er at sikre, at kommunikationen med en rumgenstand
kan gennemføres uden at krænke andre ITU-medlemslandes rettigheder. Se nærmere herom i afsnit
3.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Ifølge den foreslåede
§ 5, stk. 1, nr. 8,
skal operatøren overholde gældende regler vedrørende ek-
sportkontrol. Reglerne vedrørende eksportkontrol har et særligt sige på udførsel af produkter og
teknologi, der kan anvendes til såvel civile som militære formål (dual-use). Eksportkontrol betyder,
at det kræver en særskilt tilladelse at eksportere produkter listet på EU’s kontrolliste over dual-use
produkter, hvilken kan have betydning hvis selve rumgenstanden eller dele heraf er på kontrollisten.
I forbindelse med godkendelsesprocessen skal operatøren over for Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet dokumentere, at gældende regler overholdes. Se nærmere herom i afsnit 3.4.1 i de alminde-
lige bemærkninger.
Af den foreslåede
§ 5, stk. 2,
fremgår, at ministeren som led i godkendelsesbehandlingen kan stille
yderligere betingelser. Bestemmelsen giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at
stille krav til operatøren, der går ud over de krav, der fremgår af den foreslåede § 5, stk. 1. Denne
brede bestemmelse skyldes, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at forudsige, hvilke betin-
gelser det kan være relevant at stille for en bestemt aktivitet. Bestemmelsens formål er således at
sikre, at der kan stilles krav til operatøren, som ikke på nuværende tidspunkt er kendte eller relevan-
te, men som konkret måtte vise sig relevante og saglige. Et eksempel herpå kunne være eventuelle
opsendelser af rumgenstande fra den danske stat eller fra dansk fartøj eller indretning. Hidtil er dan-
ske rumgenstande blevet sendt op fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet. Hvis en opera-
tør måtte ansøge om tilladelse til at opsende rumgenstande fra den danske stat, fartøj eller indret-
ning forudsættes det således, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne stille yderligere og
ganske omfattende betingelser hertil. I den situation vil operatøren yderligere skulle være opmærk-
som på krav som følge af anden dansk lovgivning, herunder krav stillet af luftfartsmyndighederne
til sikring af f.eks. luftrum.
Overtrædelse af væsentlige betingelser i § 5 er strafbelagt, jf. den foreslåede § 20, stk. 1, og be-
mærkningerne hertil.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte nærmere regler for de områder, der er angivet i bestemmelsen. En bemyn-
digelseshjemmel anses for nødvendig for at sikre, at der hurtigt og smidigt kan foretages løbende
ændringer og justeringer i regelgrundlaget som følge af den dynamiske udvikling på området eller
ændret international praksis.
Bemyndigelsen indebærer blandt andet, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om krav og procedure ved ansøgning. Det indebærer eksempelvis, at der kan stilles
formkrav i forhold til de ansøgninger, der modtages efter loven. Det vil sige, at der kan stilles ind-
Side
31/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0032.png
UDKAST 25. november 2015
holdsmæssige krav til ansøgningen, herunder krav til anvendelse af en specifik ansøgningsblanket,
at ansøgningen og eventuelle tilhørende dokumenter skal være indgivet på et bestemt sprog og lig-
nende. I forhold til selve proceduren vil man i bekendtgørelsen kunne stille krav til tidsfrister og
anden lignende proces i forbindelse med ansøgningen. Se også bemærkningerne til den foreslåede §
18, stk. 1, om digital kommunikation m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren vil også kunne fastsættes nærmere regler om miljøkrav for
rumaktiviteten. Med miljøkrav menes krav i forhold til at forebygge miljøskader på jorden eller i
rummet som følge af rumaktiviteten. Der lægges op til, at uddannelses- og forskningsministeren
bl.a. kan stille krav om, at operatøren skal redegøre for de miljømæssige konsekvenser, som er for-
bundet med rumaktiviteten. Et krav om en sådan miljøvurdering (på engelsk »environmental impact
assessment«) kendes fra den belgiske lovgivning. Der vil bl.a. kunne stilles krav om, at operatøren
redegør for dels aktiviteterne og deres formål, herunder teknologi, komponenter og produkter, der
bliver anvendt i selve aktiviteten, dels den mulige påvirkning, som aktiviteten har på jorden og at-
mosfæren såvel som i det ydre rum samt endelig en ikke-teknisk gennemgang omkring hvilke
skridt, der skal tages for at imødegå eller reducere de mulige miljømæssige påvirkninger. Et krav
om at udarbejde miljøvurderinger forventes at ville kræve betydelige ressourcer for operatøren. Da
omfanget af danske rumaktiviteter er ret ukendt foreslås i første omgang alene indsat en bemyndi-
gelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler herom.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere i medfør af bemyndigelsen fastsætte nærme-
re regler om krav til håndtering af rumaffald. Der lægges op til, at uddannelses- og forskningsmini-
steren kan stille krav om, hvordan operatøren skal indrette rumaktiviteten i forhold til håndtering af
rumaffald. Sådanne nærmere regler vedrørende håndtering af rumaffald er tænkt at ligge i tråd med
de anbefalinger, der følger af internationale retningslinjer på området, se nærmere herom afsnit
2.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Uddannelses- og forskningsministeren kan tillige fastsætte andre krav til rumgenstanden. Formå-
let med en sådan bemyndigelse er som nævnt flere gange, at der kan udstedes regler, der er nødven-
dige som følge af den dynamiske udvikling på rumområdet.
Til § 7
Forslaget til
§ 7
indebærer en oplysningspligt for operatøren. Operatøren skal således af egen drift
til uddannelses- og forskningsministeren indberette alle oplysninger af betydning for godkendelsen,
herunder om utilsigtede hændelser eller rumaktivitetens afslutning. Sådanne oplysninger er afgø-
rende for, at uddannelses- og forskningsministeren til stadighed bliver bekendt med de faktiske om-
stændigheder og derved bliver i stand til at vurdere, hvorvidt en godkendelse skal ændres eller evt.
tilbagekaldes efter forslagets § 8.
Manglende overholdelse af oplysningspligten efter § 7, er strafbelagt, jf. den foreslåede § 20, stk.
1, og bemærkninger hertil.
Til § 8
Den foreslåede
§ 8, stk. 1,
giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at ændre en
godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen tilsidesættes, eller hvis de faktiske forhold nød-
vendiggør ændringer. Ved tilsidesættelse af betingelser kan ændringen af godkendelsen bl.a. bestå i
at operatøren skal opfylde yderligere krav, herunder tekniske krav efter den foreslåede § 5, stk. 1,
Side
32/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0033.png
UDKAST 25. november 2015
nr. 1, eller at der kræves yderligere dokumentation for, at et bestemt krav er opfyldt. En tilladelse
vil også kunne ændres, hvis der opstår ændringer i en planlagt eller allerede igangsat aktivitet, der
medfører, at betingelserne bliver tilsidesat, herunder hvis en satellit ikke kommer ned til planlagt
tid, hvis missionen bliver udskudt eller lignende.
Hvis der er tale om tilsidesættelse af væsentlige betingelser kan uddannelses- og forskningsmini-
steren tilbagekalde godkendelsen efter § 8, stk. 2. Formålet med disse muligheder er både at sikre
lovens overholdelse og at sikre en vis fleksibilitet og mulighed for efterfølgende i takt med de fakti-
ske forhold at tilpasse en allerede udstedt godkendelse.
Betingelser, der er et bærende element for godkendelsen, betragtes som væsentlige. Der tænkes på
situationer, hvor operatøren ikke ville få godkendelsen, hvis betingelsen ikke var opfyldt. Som ikke
udtømmende eksempler på tilsidesættelse af væsentlige betingelser kan nævnes, hvis operatøren ved
brug af forfalskede dokumenter har dokumenteret sin viden og faktiske indsigt, eller hvis operatøren
ikke overholder de forsikringskrav, der måtte blive stillet. Hvilke betingelser, der anses som væsent-
lige, vil som udgangspunkt bero på de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for godken-
delsen.
Den foreslåede
§ 8, stk. 2,
vedrører de tilfælde, hvor en godkendelse tilbagekaldes. Det fremgår
her, at uddannelses- og forskningsministeren i sådanne tilfælde kan påbyde, at rumaktiviteten over-
tages af en anden operatør eller ophører. At uddannelses- og forskningsministeren kan påbyde, at
kontrollen videreføres til en anden medfører, at den oprindelige operatør skal overføre drift og sty-
ring af rumgenstanden til en ny operatør. Den oprindelige operatør vil dermed ikke længere have
kontrol over rumgenstanden og vil således ikke være i stand til at kommunikere med den, herunder
nedhente eventuelle data. Uddannelses- og forskningsministeren kan også kræve, at rumaktiviteten
skal afsluttes, hvorved operatøren skal standse rumaktiviteten helt. Det kan eksempelvis kræves at
operatøren skal lade rumgenstanden vende tilbage til jorden ved et kontrolleret nedfald, eller rum-
genstanden skal placere rumgenstanden i et kredsløb om jorden, der ikke forstyrrer andre aktivite-
ter, hvis det i den konkrete situation er teknisk muligt.
Manglende overholdelse af påbud efter § 8, stk. 2, er strafbelagt, jf. den foreslåede § 20, stk. 1, og
bemærkninger hertil.
Til § 9
Bestemmelsen gennemfører de forpligtelser vedrørende førelse af et nationalt register over rum-
genstande og indberetning af visse oplysninger til FN's register, som følger af registreringsoverens-
komsten.
Registreringen af rumgenstande har til formål nemmere at identificere den eller de opsendende
stater, som er objektivt ansvarlig(e) efter særligt ansvarskonventionen, jf. nedenfor.
Med
stk. 1
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren opretter og fører et offentligt register
over rumgenstande. Registret skal indeholde oplysninger om rumgenstande, der sendes i kredsløb
om jorden eller længere, og for hvilke Danmark er opsendende stat, efter registreringskonventionen.
Opsendende stat er defineret i forslaget § 3, nr. 5, samt specielle bemærkninger hertil. Registre-
ringsforpligtelsen gælder alene genstande i kredsløb om jorden, eksempelvis satellitter, eller rum-
genstande der sendes længere ud i rummet, eksempelvis missioner til månen eller andre himmelle-
gemer.
Det foreslås i
stk. 2,
at det fastsættes som en forpligtelse for operatøren at indberette alle oplys-
ninger til brug for registrering. Operatøren skal således indberette de oplysninger til uddannelses-
Side
33/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0034.png
UDKAST 25. november 2015
og forskningsministeren, som måtte kræves efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 9, stk.
5. Formålet med bestemmelsen er at sørge for, at operatøren kontinuerligt indberetter oplysninger af
relevans for den pågældende rumaktivitet, og at staten herefter indfører oplysningerne i det nationa-
le register henholdsvis videreformidler dem til FN’s generalsekretær.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis både Danmark og en eller flere stater omfattet af registreringskonven-
tion betragtes som opsendende stater, registrerer uddannelses- og forskningsministeren rumgenstan-
den, hvis det er bestemt i en aftale mellem de berørte stater. Bestemmelsen tager højde for den situ-
ation, at der kan være flere stater i spil som opsendende stater, hvorved begge stater også vil være
ansvarlige efter ansvarskonventionen, jf. afsnit i 2.3. i de almindelige bemærkninger. I så fald skal
staterne indbyrdes aftale, hvilken stat, der som registrerer rumgenstanden.
I stk.
4
foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren videreformidler oplysninger til FN’s
generalsekretær som fastsat i registreringskonventionen. Bestemmelsen præciserer ministerens an-
svar for at opfylde underretningsforpligtelserne efter registreringskonventionen.
Med stk.
5
foreslås det endeligt at give en bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministe-
ren fastsætter nærmere regler om det offentlige register over rumgenstande og videreformidling af
oplysninger. Der forventes herved, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere krav
og procedurer for indberetning af oplysninger, herunder fastsætter hvilke oplysninger, der indgår i
det nationale register.
Om registreringskonventionen, se i øvrigt afsnit 2.4 og 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at der gælder et objektivt ansvar for operatøren af en rumgenstand, såle-
des at operatøren er forpligtet til at erstatte skader på personer eller genstande på jorden såvel som
luftfartøjer under flyvning, selv om der ikke er noget at bebrejde operatøren. Det er dermed hensig-
ten, at operatøren på samme måde som Danmark i medfør af ansvarskonventionen er objektivt an-
svarlig for de nævnte skadestyper. Det bemærkes, at der i den danske oversættelse af ansvarskon-
ventionen fremgår »«flyvemaskiner i luften« (på engelsk »aircraft in flight«), hvilket i dette lov-
forslag foreslås erstattet med »luftfartøjer under flyvning« i overensstemmelse med den almindelige
terminologi på luftfartsområdet.
I ansvarskonventionens artikel I, litra a) er »skade« defineret som tab af liv, legemsbeskadigelse
eller anden forringelse af helbred, eller tab eller beskadigelse af ejendom tilhørende stater eller per-
soner, fysiske eller juridiske, eller ejendom tilhørende internationale mellemstatslige organisationer.
Da dette skadesbegreb findes at være i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsret-
lige regler og principper, foreslås der ikke en særskilt definition af »skade«.
Med
§ 10, stk. 2,
foreslås det, at operatøren for øvrige skader forvoldt af en rumgenstand er an-
svarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder, at der for sådanne skader som
betingelse for ansvar skal foreligge culpa hos operatøren
.
I
§ 10, stk. 3,
foreslås det i tråd med almindelig principper om skadelidtes egen skyld, at erstatnin-
gen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden.
Desuden foreslås det i
§ 10, stk. 4,
at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om begrænsning af operatørens erstatningspligt. Der lægges op til, at ministe-
ren med denne bemyndigelse, navnlig med tanke på operatørens mulighed for at tegne dækkende
ansvarsforsikring, kan begrænse operatørens erstatningspligt for skader forvoldt af rumgenstande,
f.eks. til et bestemt beløb. Begrænsningen i operatørens erstatningspligt forudsættes dog ikke at
Side
34/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0035.png
UDKAST 25. november 2015
gælde, hvis operatøren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvis operatøren har overtrådt væ-
sentlige betingelser for godkendelse, hvis operatøren ikke har indhentet påbudt godkendelse eller
hvis der er tale om personskade. I forhold til forståelsen af væsentlige betingelser henvises der til de
specielle bemærkninger til § 7, stk. 2.
Om ansvarskonventionen og det objektive ansvar se afsnit 2.3. og afsnit 3.6.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Den foreslås med
§ 11, stk. 1,
at staten får mulighed for at rejse et regreskrav mod operatøren i de
tilfælde, hvor staten har betalt erstatning i henhold til sine folkeretlige forpligtelser. Den foreslåede
§ 11, stk. 2,
vedrører begrænsning af ansvaret efter den foreslåede § 10, stk. 4.
I forhold til Danmarks folkeretlige ansvar og ansvarskonventionen henvises til afsnit 2.3. og afsnit
3.6. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse indfører således en lovhjemlet adgang for staten til at gøre krav gæl-
dende mod operatøren, hvis operatøren er ansvarlig efter den foreslåede § 10, stk. 1 og 2. For skader
på personer eller genstande på jorden vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning
dækket af operatøren på objektivt grundlag. For øvrige skader, herunder andre rumgenstande i
kredsløb, vil staten kunne kræve sine udgifter til afholdelse af erstatning dækket af operatøren, hvis
der foreligger culpa hos operatøren.
I medfør af det foreslåede
stk. 2
finder de regler vedrørende begrænsningen af erstatningskravet,
uddannelses- og forskningsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslåede § 10, stk. 4, tilsva-
rende anvendelse i forhold til de krav, som staten kan gøre gældende mod operatøren. Der henvises
til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10, stk. 4.
Til § 12
Det foreslås med
§ 12, stk. 1,
at uddannelses- og forskningsministeren som betingelse for at god-
kende en rumaktivitet kan kræve, at operatøren tegner en ansvarsforsikring eller stiller anden tilsva-
rende sikkerhed til dækning af ansvaret efter § 10, stk. 1 og 2. Det indebærer, at pligten til at tegne
ansvarsforsikring påhviler operatøren, uanset om rumgenstanden ejes af en anden end operatøren.
Hvis der som betingelse for at godkende en rumaktivitet er fastsat krav om forsikring, hæfter for-
sikringsselskabet umiddelbart over for skadelidte for erstatning eller for staten, i det omfang staten
har adgang til regres. Tilsvarende ordninger findes i henhold til færdselslovens § 108 (om pligt til at
tegne ansvarsforsikring for biler m.v.), hundelovens § 8, stk. 2, (om pligt til at tegne ansvarsforsik-
ring for hunde) og lov om hold af heste, § 30 a, stk. 2, (om pligt til at tegne ansvarsforsikring for
løsgående heste). Bestemmelsen indebærer, at forsikringsselskabet hæfter direkte for betaling af
erstatning, når det er konstateret, at ejeren af den pågældende rumgenstand er erstatningspligtig. Det
betyder, at skadelidte henholdsvis staten vil kunne gøre sit krav gældende direkte over for forsik-
ringsselskabet, uanset om ejeren af rumgenstanden har vilje eller evne til at betale.
Med
§ 12, stk. 2,
foreslås det, at rumgenstande omfattet af statens selvforsikringsordning undtages
fra forsikringspligten. Tilsvarende bestemmelser findes i færdselslovens § 109, hundelovens § 8 og
lov om hold af heste, § 30a, stk. 2, hvor undtagelse fra forsikringspligten gælder for det offentlige.
Staten, herunder universiteterne er som udgangspunkt selvforsikrede, jf. Finansministeriets cirkulæ-
Side
35/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0036.png
UDKAST 25. november 2015
re nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten. Det fremgår af cirkulærets § 8, at der
ved eller i henhold til lov, herunder finanslov, ved aktstykke eller ved særskilt cirkulære kan være
givet adgang til forsikringstegning.
Det foreslås endeligt i
§ 12, stk. 3,
at uddannelses- og forskningsministeren ved loven bemyndiges
til administrativt at fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens omfang og gennemførelse.
I bekendtgørelse vil det nærmere kunne fastsættes, hvilke forhold, der vil blive lagt vægt på, ek-
sempelvis, hvorvidt:
- Operatøren har tilstrækkelig egenkapital til at dække potentielle erstatningskrav.
- Rumaktiviteten ikke er en kommerciel rumaktivitet og sker i det offentliges interesse.
- Rumaktiviteten vurderes at udgøre en begrænset risiko, f.eks. hvis der er tale om små genstande
med lav densitet/massefylde.
Uddannelses- og forskningsministeren vil herudover med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne
fastsætte regler om mindstebeløb for person- og tingsskadedækning og om forsikringsselskabers
pligt til under visse forudsætninger at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig. Det vil også
kunne overlades til uddannelses- og forskningsministeren i godkendelsesprocessen at fastsætte
nærmere krav om forsikringsdækning eller anden finansiel garanti afstemt efter den potentielle ska-
desrisiko i forhold til den konkrete rumaktivitet, som ansøgningen angår.
Til § 13
Der foreslås med
§ 13, stk. 1,
at operatøren af rumgenstanden skal tilsiges til ethvert retsmøde
med sædvanligt varsel, hvis skadelidte eller staten anlægger en civil retssag mod forsikringsselska-
bet.
Det foreslås endvidere med
§ 13, stk. 2,
at operatøren efter begæring kan indtræde som part i en
sådan sag. Hvis en sådan indtrædelse ikke sker, skal afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom
eller retsforlig være bindende for ejeren. Bestemmelsen, der svarer til de tilsvarende bestemmelser i
hundelovens § 9 og færdselslovens § 110, sikrer, at operatøren af en rumgenstand varsles om, at
erstatningsspørgsmålet vil blive afgjort under en civil retssag. Bestemmelsen indebærer endvidere,
at forsikringsselskabet får mulighed for at opnå, at en dom afsagt under en sådan civil retssag også
får retsvirkning i forhold til den, der har tegnet forsikringen.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse omhandler overførsel af rumgenstande eller rumaktivitet. Det frem-
går af den foreslåede bestemmelse, at overførsel af rumgenstande eller rumaktivitet forudsætter
uddannelses- og forskningsministerens godkendelse i henhold til lovens kapitel 3. Baggrunden for
dette krav er, at i de tilfælde, hvor Danmark i forhold til en given rumgenstand er opsendende stat,
bibeholder Danmark det folkeretlige erstatningsansvar, uanset om udførelsen af rumaktiviteten,
herunder kontrollen med en rumgenstand, måtte blive overladt til en anden operatør, eller rumgen-
standen måtte blive overdraget til en anden ejer.
I medfør af den foreslåede
stk. 1,
skal overførslen af rumgenstanden eller rumaktiviteten ske under
iagttagelse af lovens kapitel 3. Dette medfører, at overførslen og eksempelvis den overtagende ope-
ratør skal godkendes efter bestemmelserne i dette kapitel. Der henvises til de specielle bemærknin-
ger til §§ 4-6.
Side
36/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0037.png
UDKAST 25. november 2015
Med det foreslåede
stk. 2,
kan uddannelses- og forskningsministeren stille krav om, at overførsel
af rumaktivitet og rumgenstande forudsætter en aftale med hjemlandet for den pågældende operatør
eller ejer, som friholder den danske stat for ethvert krav som følge af den danske stats internationale
erstatningsansvar. I mangel af en sådan aftale vil uddannelses- og forskningsministen kunne give
afslag på overførsel.
Manglende godkendelse efter § 14 er strafbelagt, jf. den foreslåede § 20, stk. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1,
at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og
regler fastsat i medfør heraf overholdes. Uddannelses- og forskningsministeren er myndighed for
aktiviteter i det ydre rum. Det er derfor centralt, at ministeren kan udøve kontrol på alle områder
omfattet af lovforslaget.
Det foreslås i
stk. 2,
at fysiske eller juridiske personer omfattet af denne lov efter anmodning fra
uddannelses- og forskningsministeren skal afgive enhver oplysning, som ministeren anser for nød-
vendig for at kunne udføre sit tilsyn efter stk. 1. Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at
uddannelses- og forskningsministeren kan gennemføre et effektivt tilsyn. Vurderingen af, hvilke
oplysninger der skal indhentes i forbindelse med tilsynet, vil altid blive foretaget ud fra en proporti-
onalitetsbetragtning. Det bemærkes, at bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets § 20, stk. 1.
Om manglende overholdelse af oplysningspligten vil føre til politianmeldelse, vil bero på en kon-
kret vurdering. Bestemmelsen begrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for selvin-
kriminering, som blandt andet fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
samt kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter. Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har
begået noget strafbart, kan det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde
må sagen overlades til politiets efterforskning.
Til § 16
Det foreslås i
§ 16,
at uddannelses- og forskningsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til operatørens anlæg
eller virksomhed for at tilvejebringe oplysninger til brug gennemførelse af tilsyn. Bestemmelsen er
nødvendig for, at uddannelses- og forskningsministeren kan udføre et effektivt og sikkert tilsyn
med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Der kan være tale om situationer, hvor
operatøren ikke afgiver krævede oplysninger i forhold til de rumaktiviteter, som er iværksat, og
hvor situationen er i fare for at frembyde risici for skade på personer eller genstande. Bestemmelsen
foreslås at omfatte operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter med sigte på fysisk ad-
gang til de lokaliteter, hvorfra operatøren udfører rumaktiviteter. Baggrunden herfor er, at det ikke
er muligt at afgrænse præcist i hvilke lokaliteter, uddannelses- og forskningsministeren har behov
for at kunne udøve myndighed. Det er kun muligt for uddannelses- og forskningsministeren at an-
vende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn. Det skal
således være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for tilsy-
net. Bestemmelsen kan anvendes på både proaktive tilsynsopgaver, hvor uddannelses- og forsk-
ningsministeren har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest
Side
37/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0038.png
UDKAST 25. november 2015
sker efter en udefrakommende begivenhed, som f.eks. en ulykke eller en anmeldelse eller ved mis-
tanke om en konkret begivenhed.
Om det er nødvendigt at få adgang til anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter beror blandt an-
det på, om uddannelses- og forskningsministeren kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for gen-
nemførelsen af tilsynet på anden måde. F.eks. hvis oplysningerne frivilligt indsendes eller kan ind-
hentes på lokaliteter, der ikke kræver særlig adgang. Hvordan kontrollen udføres mest effektivt ind-
går i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig. Der er her tale om en proportionalitetsaf-
vejning.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse er en dispensationsadgang, hvorved uddannelses- og forskningsmini-
steren har mulighed for at dispensere fra lovens bestemmelser om godkendelse og tilsyn i forbindel-
se med statslige rumaktiviteter. Statslige operatører eller ejere er således som udgangspunkt omfat-
tet af loven. Muligheden for at uddannelses- og forskningsministeren kan dispensere fra loven skal
sikre, at der eksempelvis i forhold til Forsvarsministeriet og dets underliggende statslige myndighe-
der kan dispenseres fra kravene om godkendelse og tilsyn i forbindelse med udvikling, opsendelse
og drift af rent militære satellitter eller andre rumaktiviteter. Dispensationsadgangen er dermed ikke
i strid med artikel VI i traktaten om det ydre rum, hvoraf fremgår, at staten alene er forpligtet til at
godkende private enheders rumaktiviteter.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelseshjemmel, hvorved uddannelses- og forsknings-
ministeren får hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for de områder, der er
angivet i bestemmelsen. En bemyndigelseshjemmel anses for nødvendig for at sikre, at der hurtigt
og smidigt kan foretages løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget som følge af udviklin-
gen, eksempelvis som følge af ændret international praksis.
Af bestemmelsens
stk. 1
fremgår, at der kan fastsættes nærmere regler om, at al kommunikation i
forbindelse med ansøgning skal foregå digitalt, herunder anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur m.v. Denne hjemmel medfører bl.a., at der ved bekendtgø-
relse kan stilles krav om, at en ansøgning skal indsendes digitalt til uddannelses- og forskningsmini-
steren, ligesom der kan stilles krav om, at ansøgeren skal anvende nærmere angivne it-systemer i
forbindelse med ansøgningen. I forlængelse heraf følger, at skriftlige henvendelser i forbindelse
med ansøgningen ikke anses for behørigt modtaget af ministeren, hvis de indsendes på anden vis
end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. indsendes f.eks. pr. brev, følger det af
den almindelige vejledningspligt, jf. § 7 i forvaltningsloven, at uddannelses- og forskningsministe-
ren må vejlede om reglerne, herunder pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes
af pligten til at kommunikere digitalt med ministeren, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der
kan endvidere specificeres krav om anvendelse af blandt andet digital signatur i forbindelse med
ansøgningen.
Af det foreslåede
stk. 2
til bestemmelsen fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren kan
stille nærmere krav om ansøgers afholdelse af omkostninger ved ansøgningsbehandlingen, ændring
og tilbagekaldelse, overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter samt gennemførelse af tilsyn.
Side
38/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0039.png
UDKAST 25. november 2015
Ved en bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsen, kan det bl.a. bestemmes, at ansøgeren skal
godtgøre de omkostninger, der afholdes som led i disse processer. Det vil således herunder være
muligt at bestemme, at operatøren skal godtgøre omkostninger, der er forbundet med teknisk faglig
vurdering eller anden bistand, eksempelvis fra ESA.
I forhold til omkostninger ved tilbagekaldelse kan der bl.a. stilles krav om, at den oprindelige an-
søger skal afholde de omkostninger, der er forbundet med påbud om videreførelse af rumaktiviteten
ved anden operatør, jf. den foreslåede § 8, stk. 2, 2. pkt.
Til § 19
Uddannelses- og forskningsministeren kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder
under Uddannelses- og Forskningsministeriet efter almindelige forvaltningsretlige regler. Beslut-
ningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør
imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid
angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987
om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås, at der i loven indsættes en hjemmel for
ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at
udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse
udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.
Bemyndigelseshjemlen i
stk. 1
er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som orga-
nisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter
den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for
ministeriets ressort uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndig-
heder, som er underordnet styrelser.
For at sikre, at ministeren, hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeri-
et, kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås
bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for
ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres, sådan at uddannelses-
og forskningsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre stats-
lige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt uddannelses- og
forskningsministeren. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af
de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget
af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkom-
mende minister.
Det foreslås i
stk. 2,
at uddannelses- og forskningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om
klagefrister, men også om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Muligheden for at afskære
klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til
loven. Afskæring af klageadgangen tænkes alene udnyttet i forhold til afgørelser, der kræver særlig
faglig indsigt, som uddannelses- og forskningsministeren ikke kan antages at være i besiddelse af.
Således vil ministeren ikke med denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i
øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.
Med
stk. 3
får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende
Side
39/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0040.png
UDKAST 25. november 2015
minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor mi-
nisteren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af
bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt, fastsættelse af frister m.v.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at pålægge straf for at overtræde visse af lovens
bestemmelser. Det foreslås i
stk. 1,
at med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der
overtræder § 4, § 5, § 7, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 2, § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, eller § 15, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at straffen kan stige til fængsel i op til 2 år, hvor der er tale om overtrædelser
af mere systematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende om-
stændigheder. Ved systematiske overtrædelser forstås overtrædelser, der begås jævnlig eller flere
gange af operatøren, hvorfor sådanne overtrædelser retfærdiggør en forhøjet strafferamme. Hvis
overtrædelsen har organiseret karakter, er overtrædelsen planlagt af den ansvarlige. Der er således i
begge tilfælde tale om overtrædelser af en mere grov karakter, hvorfor der foreslås forhøjet straf for
disse. Skærpende omstændigheder vil særligt være omstændigheder omkring rumaktiviteten, der
kan betegnes som særligt farefulde eller uansvarlige, antallet af skader, eller hvis der er en tilsigtet
indtjening. Skærpende omstændigheder kan dermed også omfatte omstændigheder, der ikke er di-
rekte strafbare efter den foreslåede lov eller er omfattet af en overtrædelse.
Ved udmåling af bødens størrelse finder straffelovens § 80, stk. 2, og § 81, anvendelse. Der kan i
forbindelse med bødens størrelse f.eks. lægges særlig vægt på den fare, der er forbundet med lov-
overtrædelsen. Ved en vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om man ved
overtrædelsen har udsat andre for fare og ikke blot, at der er konstateret en skade. Derudover skal
bødens størrelse have en præventiv effekt. Skærpende omstændigheder vil særligt være gentagen
overtrædelse af reglerne, stor risiko for skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Den, som kan ifalde strafansvar efter lovforslagets bestemmelser, vil være operatøren, medmindre
andet fremgår af den relevante bestemmelse. Operatøren bliver i den foreslåede § 3, nr. 3, defineret
som en fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der også i regler,
som udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om, at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af § 19, 2. pkt., i straffeloven, at der i særlovgivningen som udgangspunkt straffes ved
uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel. Siden andet ikke fremgår af de foreslåe-
de strafbelagte bestemmelser kan overtrædelse af bestemmelserne straffes, selv om overtrædelse
kun er begået ved uagtsomhed.
Det foreslåede anvendelsesområde for loven, jf. den foreslåede § 2 og de specielle bemærkninger
hertil, indebærer, at overtrædelse af lovens bestemmelser i udlandet også vil være strafbare i hen-
hold til loven. Eksempelvis vil en dansk juridisk person, der i strid med loven uden for den danske
stat opsender en rumgenstand uden godkendelse eller uden at overholde et krav om forsikringsdæk-
ning, kunne straffes i Danmark.
Til § 21
Side
40/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0041.png
UDKAST 25. november 2015
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttræden og overgangsbestemmelser.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2016, dvs. i forlængelse af lovforslagets for-
ventede vedtagelse.
I
stk. 2
foreslås det, at rumgenstande, der er opsendt inden lovens ikrafttræden, skal efterregistre-
res. Derved gøres det muligt at opfylde forpligtelserne efter registreringskonventionen også for så
vidt angår hidtil ukendte rumgenstande, hvis der måtte være sådanne.
For at undgå at belaste allerede langt udviklede rumaktiviteter med omkostninger, som det ikke
var muligt for operatøren at tage højde for i de mere indledende og afgørende beslutningsprocesser
foreslås i
stk.
3, at de foreslåede bestemmelser om objektivt ansvar og evt. krav om forsikringsdæk-
ning ikke finder anvendelse for rumgenstande, der planlægges opsendt inden 1. juli 2017, dvs. et år
efter lovens planlagte ikrafttrædelse. Med planlægges opsendt menes, at de nødvendige aftaler om
opsendelse er på plads. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en operatør blot påtænker at sende en
rumgenstand op inden den angivne dato. Sådanne rumaktiviteter er dog stadig undergivet lovens
øvrige krav.
Uanset overgangsbestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 foreslås med
stk. 4,
at der for rumaktiviteter
nævnt i stk. 1 og 2 er pligt til at informere uddannelses- og forskningsministeren senest den 1. okto-
ber 2016. Baggrunden herfor er, at det findes nødvendigt at få informationer om, hvilke rumaktivi-
teter som pågår, uanset at visse af lovens krav ikke skal være gældende herfor.
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med for-
svarsministeren og transport- og bygningsministeren kan sætte §§ 4-8 og §§ 10-20 i kraft for så vidt
angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, se nær-
mere de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.3. Det bemærkes særligt, at den foreslåede bestem-
melse i § 3 med nærmere definitioner ikke er omfattet af den foreslåede bemyndigelse her i stk. 5,
dvs. definitionerne i § 3 kan ikke sættes i kraft for sådanne civile aktiviteter til højder under det ydre
rum. Det skyldes navnlig det forhold, at de angivne definitioner i § 3 alene tager højde for aktivite-
ter til det ydre rum og ikke aktiviteter til eller i højder under det ydre rum. Ved udnyttelse af be-
myndigelseshjemmelen forudsættes det således, at det i bekendtgørelsen nærmere defineres hvilke
aktiviteter, som lovens bestemmelser, dvs. de foreslåede §§ 4-8 og §§ 10-20, skal sættes i kraft for.
Til § 22
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.10 i de almindelige bemærkninger.
Side
41/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0042.png
UDKAST 25. november 2015
Bilag 1
TRAKTAT OM PRINCIPPER FOR STATERS VIRKSOMHED VED UDFORSKNING
OG UDNYTTELSE AF DET YDRE RUM, HERUNDER MÅNEN OG ANDRE HIMMEL-
LEGEMER
De i denne traktat deltagende stater, som
er inspireret
af de store muligheder, der åbner sig for menneskeheden som følge af menneskets
indtrængen i det ydre rum,
erkender
hele menneskehedens fælles interesse i fremskridt i udforskningen og udnyttelsen af det
ydre rum til fredelige formål,
mener,
at udforskning og udnyttelse af det ydre rum bør ske til gavn for alle folk uden hensyn til
graden af deres økonomiske og videnskabelige udvikling,
ønsker
at bidrage til et bredt internationalt samarbejde om såvel de videnskabelige som de juridi-
ske aspekter af det ydre rums udforskning og udnyttelse til fredelige formål,
mener,
at et sådant samarbejde vil medvirke til at fremme gensidig forståelse og til at styrke ven-
skabelige forbindelser mellem stater og folk,
erindrer
resolution 1962 (XVIII) med overskriften »Deklaration om de juridiske principper for
staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum« som vedtoges enstemmigt af De
forenede Nationers generalforsamling den 13. december 1963,
erindrer
resolution 1884 (XVIII), som opfordrer staterne til at afstå fra at sætte genstande, der
medfører kernevåben eller andre former for masseødelæggelsesvåben, i kredsløb omkring jorden og
fra at anbringe sådanne våben på himmellegemer, og som vedtoges enstemmigt af De forenede Na-
tioners generalforsamling den 17. oktober 1963,
tager i betragtning
De forenede Nationers generalforsamlings resolution 110 (II) af 3. november
1947, som fordømmer propaganda, der tilsigter eller må antages at fremkalde eller opildne til nogen
trussel mod freden, brud på freden eller aggressionshandling, og som finder, at denne resolution er
anvendelig på det ydre rum,
er overbevist
om, at en traktat om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse
af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, vil fremme De forenede Nationers Pagts
formål og principper,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
Udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, skal ske til
gavn for og i alle landes interesse uden hensyn til graden af deres økonomiske eller videnskabelige
udvikling og skal være hele menneskehedens virkefelt.
Det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, skal være åbent for udforskning og ud-
nyttelse af alle stater uden diskrimination af nogen art, på grundlag af lighed og i overensstemmelse
med folkeretten, og der skal være fri adgang til alle områder af himmellegemer.
Der skal være frihed til videnskabelig forskning i det ydre rum, herunder månen og andre himmel-
legemer, og staterne skal lette og fremme internationalt samarbejde om sådan forskning.
Artikel II
Side
42/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0043.png
UDKAST 25. november 2015
Det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, kan ikke gøres til genstand for national
tilegnelse ved suverænitetskrav, ved udnyttelse, okkupation eller på anden måde.
Artikel III
De i denne traktat deltagende stater skal under deres virksomhed i forbindelse med udforskning og
udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, handle i overensstemmelse
med folkeretten, herunder De forenede Nationers Pagt, til bevarelse af den internationale fred og
sikkerhed og til fremme af internationalt samarbejde og international forståelse.
Artikel IV
De i denne traktat deltagende stater forpligter sig til ikke at sætte nogen genstand, der medfører
kernevåben eller andre former for masseødelæggelsesvåben, i kredsløb omkring jorden, ikke at an-
bringe sådanne våben på himmellegemer eller på anden måde placere sådanne våben i det ydre rum.
Månen og andre himmellegemer skal af alle i denne traktat deltagende stater udnyttes udelukken-
de til fredelige formål. Oprettelse af militære baser, installationer og befæstede anlæg, afprøvning af
alle våbentyper og afholdelse af militære manøvrer på himmellegemerne er forbudt. Anvendelse af
militært personel til videnskabelig forskning eller andre fredelige formål er ikke forbudt. Det er
heller ikke forbudt at benytte enhver art af udstyr eller indretninger, der er nødvendig til fredelig
udforskning af månen og andre himmellegemer.
Artikel V
De i denne traktat deltagende stater skal betragte astronauter som menneskehedens udsendinge i
det ydre rum og skal yde dem al mulig bistand i tilfælde af uheld, i nødstilfælde eller ved nødlan-
ding på en anden deltagende stats territorium eller på det åbne hav. Når astronauter foretager en
sådan landing, skal de sikkert og hurtigt sendes tilbage til den stat, hvor deres rumfartøj er registre-
ret.
Under udøvelse af virksomhed i det ydre rum og på himmellegemer skal en i denne traktat delta-
gende stats astronauter yde andre i denne traktat deltagende staters astronauter enhver mulig bi-
stand.
De i denne traktat deltagende stater skal ufortøvet underrette de øvrige i traktaten deltagende sta-
ter eller De forenede Nationers generalsekretær om alle af dem i det ydre rum, herunder månen og
andre himmellegemer, opdagede fænomener, som vil kunne udgøre en fare for astronauters liv eller
helbred.
Artikel VI
De i denne traktat deltagende stater bærer det folkeretlige ansvar for deres eget lands virksomhed i
det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, uanset om en sådan virksomhed udøves af
regeringsorganer eller af private enheder, og skal sikre sig, at deres eget lands virksomhed sker i
overensstemmelse med de i denne traktat indeholdte bestemmelser. Til private enheders virksomhed
i det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, kræves bemyndigelse og stadigt tilsyn fra
den pågældende stats side. Hvis en international organisation udøver virksomhed i det ydre rum,
herunder månen og andre himmellegemer, påhviler ansvaret for denne traktats overholdelse såvel
organisationen som de i denne traktat deltagende stater, der er medlemmer af den pågældende orga-
nisation.
Artikel VII
Enhver af de i denne traktat deltagende stater, som opsender eller foranlediger opsendelse af en
genstand i det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, eller fra hvis territorium eller
Side
43/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0044.png
UDKAST 25. november 2015
anlæg en genstand opsendes, er folkeretligt ansvarlig for skade, som en sådan genstand eller dens
bestanddele påfører en anden i denne traktat deltagende stat eller fysiske eller juridiske personer
tilhørende denne stat på jorden, i luftrummet eller i det ydre rum, herunder månen og andre himmel-
legemer.
Artikel VIII
En i denne traktat deltagende stat, hvori en i det ydre rum opsendt genstand er registreret, bevarer
jurisdiktion og kontrol over denne genstand og dens eventuelle personel, medens den befinder sig i
det ydre rum eller på et himmellegeme. Ejendomsretten til genstande og til bestanddele af genstan-
de, der er opsendt i det ydre rum, herunder genstande, der er landet eller opført på et himmellegeme,
berøres ikke af disses tilstedeværelse i det ydre rum eller på et himmellegeme eller af deres tilbage-
venden til jorden. Sådanne genstande eller bestanddele, der findes uden forgrænserne af den i trak-
taten deltagende stat, hvori de er registrerede, skal sendes tilbage til denne stat, som på forlangende
skal give oplysninger til brug ved identifikation, før de sendes tilbage.
Artikel IX
Ved udforskningen og udnyttelsen af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer,
skal de i traktaten deltagende stater lade sig lede af princippet om samarbejde og gensidig bistand
og udøve al virksomhed i det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, under tilbørlig
hensyntagen til alle andre i traktaten deltagende staters tilsvarende interesser. De i traktaten delta-
gende stater skal foretage deres undersøgelser af det ydre rum, herunder månen og andre himmelle-
gemer, og gennemføre deres udforskning heraf på en sådan måde, at disse ikke udsættes for skade-
lig inficering, og at jordens omgivelser ikke udsættes for ugunstige forandringer som følge af indfø-
relse af ekstra-terrestrisk stof, og om fornødent tage passende forholdsregler i dette øjemed. Hvis en
i traktaten deltagende stat har grund til at antage, at virksomhed eller forsøg, som er planlagt af den
selv eller af dens statsborgere i det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, vil kunne
forårsage skadelige forstyrrelser i andre i denne traktat deltagende staters virksomhed i forbindelse
med fredelig udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer,
skal den indlede passende internationale rådslagninger, før den iværksætter en sådan virksomhed
eller et sådant forsøg. En i traktaten deltagende stat, som har grund til at antage, at virksomhed eller
forsøg som er planlagt af en anden i traktaten deltagende stat i det ydre rum, herunder månen og
andre himmellegemer, vil kunne forårsage skadelige forstyrrelser i virksomhed i forbindelse med
fredelig udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer, kan
anmode om rådslagning angående virksomheden eller forsøget.
Artikel X
Til fremme af internationalt samarbejde om udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder
månen og andre himmellegemer, i overensstemmelse med denne traktats formål, skal de i denne
traktat deltagende stater på lige fod behandle eventuelle anmodninger fra andre i traktaten deltagen-
de stater om adgang til at iagttage de af sidstnævnte stater opsendte rumgenstandes flyvning.
Karakteren af en sådan adgang til iagttagelse og de betingelser, på hvilke den vil kunne indrøm-
mes, skal fastlægges ved aftale mellem de pågældende stater.
Artikel XI
Til fremme af internationalt samarbejde om den fredelige udforskning og udnyttelse af det ydre
rum er de i traktaten deltagende stater, som udøver virksomhed i det ydre rum, herunder månen og
andre himmellegemer, enige om i det størst mulige og praktisk gennemførlige omfang at give såvel
De forenede Nationers generalsekretær som offentligheden og den internationale videnskab under-
Side
44/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0045.png
UDKAST 25. november 2015
retning om en sådan virksomheds beskaffenhed og udøvelse samt om, hvor den finder sted og om
dens resultater.Ved modtagelsen af sådanne oplysninger bør De forenede Nationers generalsekretær
være rede til omgående og effektiv udbredelse af disse.
Artikel XII
Alle stationer, installationer, udstyr og rumfartøjer på månen og andre himmellegemer skal stå
åbne for repræsentanter for andre i traktaten deltagende stater på grundlag af gensidighed. Sådanne
repræsentanter skal give rimeligt varsel forud for et planlagt besøg, således at passende rådslagnin-
ger kan finde sted, og de videst mulige foranstaltninger kan træffes for at garantere sikkerheden og
undgå forstyrrelser i den normale drift af det anlæg, som ønskes besøgt.
Artikel XIII
Denne traktats bestemmelser skal finde anvendelse på virksomhed, som udøves af de i traktaten
deltagende stater i forbindelse med udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og
andre himmellegemer, uanset om virksomheden udøves af en enkelt i traktaten deltagende stat eller
sammen med andre stater, herunder også når virksomheden udøves inden for internationale mellem-
statlige organisationers rammer.
Alle praktiske spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med virksomhed, der udøves af internatio-
nale mellemstatlige organisationer i forbindelse med udforskning og udnyttelse af det ydre rum,
herunder månen og andre himmellegemer, skal løses af de i traktaten deltagende stater sammen med
den pågældende internationale organisation eller sammen med en eller flere af den internationale
organisations medlemsstater, som er deltagere i denne traktat.
Artikel XIV
1) Denne traktat skal stå åben for undertegnelse af alle stater. Alle stater, der ikke underskri-
ver denne traktat, før den træder i kraft i henhold til denne artikels stk. 3, kan tiltræde den på
et hvilket som helst tidspunkt.
2) Denne traktat skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikations~ og tiltrædelsesinstrumen-
ter skal deponeres hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, De Socialistiske Sovjetre-
publikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der herved ud-
peges som depositarmagter.
3) Denne traktat træder i kraft, når fem regeringer, heriblandt de regeringer, der er udpeget
som depositarmagter for denne traktat, har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.
4) For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne traktats
ikrafttræden, træder traktaten i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
5) Depositarmagterne skal omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om
datoen for hver underskrift, datoen for deponeringen af hvert ratifikations- og tiltrædelsesin-
strument vedrørende denne traktat, datoen for dens ikrafttræden og om andre meddelelser.
6) Denne traktat skal registreres af depositarmagterne i henhold til artikel 102 i De forenede
Nationers Pagt.
Artikel XV
Enhver af de i traktaten deltagende stater kan foreslå ændringer i denne traktat. Ændringer træder i
kraft for hver af de i traktaten deltagende stater, der godkender ændringerne, efter at disse er god-
kendt af et flertal af de i traktaten deltagende stater og derefter, for hver af de øvrige i traktaten del-
tagende stater, på datoen for deres godkendelse af ændringerne.
Side
45/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0046.png
UDKAST 25. november 2015
Artikel XVI
Enhver af de i traktaten deltagende stater kan ved skriftligt varsel til depositarmagterne opsige sin
deltagelse i traktaten et år efter dens ikrafttræden. En sådan opsigelse træder i kraft et år efter datoen
for opsigelsens modtagelse.
Artikel XVII
Denne traktat, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed,
skal deponeres i depositarmagternes arkiver. Behørigt bekræftede eksemplarer af denne traktat skal
af depositarmagterne tilstilles de undertegnende og tiltrædende staters regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne
traktat.
UDFÆRDIGET i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den 27. januar et tusinde ni
hundrede og syvogtres.
Side
46/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0047.png
UDKAST 25. november 2015
Bilag 2
OVERENSKOMST OM BISTAND TIL ASTRONAUTER, HJEMSENDELSE AF
ASTRONAUTER OG TILBAGELEVERING AF GENSTANDE OPSENDT I DET YDRE
RUM
De kontraherende parter, som konstaterer den store betydning af traktaten om principper for sta-
ters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmel-
legemer, hvori det kræves, at der ydes astronauter al mulig hjælp i tilfælde af uheld, havari eller
nødlanding samt øjeblikkelig og sikker hjemsendelse af astronauter og tilbagelevering af genstande
opsendt i det ydre rum,
ønsker at udbygge og give yderligere konkret udtryk for disse forpligtelser,
ønsker at fremme internationalt samarbejde vedrørende den fredelige udforskning og udnyttelse af
det ydre rum,
er tilskyndet af humane følelser,
er blevet enige om følgende;
Artikel 1
Enhver af de kontraherende parter, som modtager meddelelse om eller opdager mandskabet i et,
rumfartøj har været udsat for en ulykke, eller er i nød eller har foretaget en tvungen eller ufrivillig
landing på et område under dens jurisdiktion eller på åbent hav eller på ethvert andet sted, der ikke
er underlagt nogen stats jurisdiktion, skal øjeblikkelig:
(a) underrette den myndighed, som har foretaget opsendelsen eller, hvis den ikke kan identi-
ficere eller øjeblikkelig sætte sig i forbindelse med denne myndighed, øjeblikkelig udsende
en offentlig meddelelse gennem alle passende kommunikationsmidler, som står til dens rå-
dighed.
(b) underrette De forenede Nationers generalsekretær, som uophørligt bør udsprede medde-
lelsen gennem alle passende kommunikationsmidler, som står til hans rådighed.
Artikel 2
Dersom mandskabet i et rumfartøj på grund af uheld, havari eller nødlanding lander på et område,
som står under en af de kontraherende parters jurisdiktion, skal denne øjeblikkelig tage alle mulige
skridt til deres undsætning og yde dem al nødvendig hjælp.Den skal underrette den myndighed, som
har foretaget opsendelsen, tillige med De forenede Nationers generalsekretær om de skridt, den fo-
retager og om forløbet deraf. Hvis bistand fra den myndighed, som har foretaget opsendelsen, ville
kunne medvirke til at gennemføre en hurtig redning eller bidrage væsentlig til eftersøgnings- og
redningsoperationernes effektivitet, bør den myndighed, som har foretaget opsendelsen, samarbejde
med den kontraherende part med henblik på en effektiv gennemførelse af eftersøgnings- og red-
ningsoperationerne. Sådanne operationer skal være underkastet den kontraherende parts ledelse og
kontrol, og denne skal handle i nært og stadigt samråd med den myndighed, som har foretaget op-
sendelsen.
Artikel 3
Hvis det erfares eller opdages, at mandskabet i et rumfartøj er landet på det åbne hav eller på no-
get andet sted, som ikke er underlagt nogen statsjurisdiktion, skal de kontraherende parter, som er i
stand dertil, om nødvendigt bistå ved eftersøgnings- og redningsoperationerne med hensyn til et
sådant mandskab for at sikre dets hurtige redning. De skal underrette den myndighed, som har fore-
Side
47/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0048.png
UDKAST 25. november 2015
taget opsendelsen og De forenede Nationers generalsekretær om de skridt, de tager, og om forløbet
deraf.
Artikel 4
Hvis mandskabet i et rumfartøj som følge af ulykke, havari eller nødlanding lander på et område,
som er underlagt en kontraherende parts jurisdiktion, eller er blevet fundet på det åbne hav eller på
noget andet som ikke er underlagt nogen stats jurisdiktion skal de sikkert og hurtigt tilbagesendes til
repræsentanter for den myndighed, som har foretaget opsendelsen.
Artikel 5
1.
Enhver af de kontraherende parter, som modtager meddelelse om eller opdager, at en rumgen-
stand eller bestanddele deraf er vendt tilbage til Jorden på et område under dens jurisdiktion eller på
det åbne hav eller på noget andet sted, som ikke er underlagt nogen stats jurisdiktion, skal underret-
te den myndighed, som har foretaget opsendelsen, og De forenede Nationers generalsekretær.
2.
Enhver af de kontraherende parter, som udøver jurisdiktion over det område, på hvilket en
rumgenstand eller bestanddele deraf er blevet opdaget, skal, efter anmodning fra den myndighed,
som har foretaget opsendelsen, og med denne myndigheds hjælp, såfremt der anmodes herom, tage
sådanne skridt, som den finder gennemførlige for at finde genstanden eller bestanddelene.
3.
Efter anmodning fra den myndighed, som har foretaget, opsendelsen, skal genstande, som er
blevet opsendt i det ydre rum eller bestanddele deraf, som er fundet uden for den opsendende myn-
digheds territorialgrænser, tilbagesendes eller stilles til rådighed for repræsentanter for den opsen-
dende myndighed, som på forlangende skal fremlægge identifikationsdata før tilbageleveringen.
4.
Uanset bestemmelserne i denne artikels stk.2 og 3 kan en kontraherende part, som har grund til
at tro, at en rumgenstand eller bestanddele deraf, som er blevet opdaget på et område, der er under-
lagt dens jurisdiktion, eller bjærget af den andetsteds, er af skadelig eller farlig art, give underret-
ning derom til den opsendende myndighed, som øjeblikkelig under den pågældende kontraherende
parts ledelse og kontrol skal tage effektive skridt til at afværge en mulig fare for skadevirkning.
5.
Udgifter i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelser til at bjærge og tilbagesende en rumgen-
stand eller bestanddele heraf i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 skal afholdes af den myndighed,
som har foretaget opsendelsen.
Artikel 6
I denne overenskomst betyder udtrykket »den opsendende myndighed« den stat, som er ansvarlig
for opsendelsen eller, hvor en international mellemstatlig organisation er ansvarlig for opsendelsen
denne organisation, forudsat at den erklærer at ville acceptere de i denne overenskomst foreskrevne
rettigheder og forpligtelser, og et flertal af organisationens medlemsstater er kontraherende parter i
denne overenskomst og i traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyt-
telse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.
Artikel 7
1.
Denne overenskomst står åben for tiltrædelse af stater. Enhver stat som ikke undertegner denne
overenskomst, før den træder i kraft i overensstemmelse med denne artikels stk.3, kan tiltræde den
på et hvilket som helst tidspunkt.
2.
Denne overenskomst skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsinstrumenter og tiltrædel-
sesinstrumenter skal deponeres hos Amerikas forenede Staters, Det forenede Kongerige Storbritan-
nien og Nordirlands og De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regeringer, som herved udpeges
som depositarmagter.
Side
48/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0049.png
UDKAST 25. november 2015
3.
Denne overenskomst træder i kraft, når fem regeringer har deponeret deres ratifikationsinstru-
menter, herunder de regeringer, der er udpeget som depositarmagter i henhold til denne overens-
komst.
4.
For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne overens-
komsts ikrafttræden, træder overenskomsten kraft den dag, de deponerer deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
5.
Depositarmagterne skal øjeblikkelig underrette alle signatarstater og tiltrædende stater om dato-
en for hver underskrift, datoen for deponering af hvert ratifikations- og tiltrædelsesinstrument under
denne overenskomst, datoen for dens ikrafttræden og andre meddelelser.
6.
Denne overenskomst skal registreres af depositarmagterne i henhold til artikel 102 i De forene-
de Nationers pagt.
Artikel 8
Enhver stat, som er deltager i overenskomsten, kan foreslå ændringer til denne. Ændringer skal
træde i kraft for hver stat, som er deltager i overenskomsten og godkender ændringerne, når disse er
blevet godkendt af et flertal af de stater, som er deltagere i overenskomsten, og derefter for hver af
de øvrige stater, som deltager i overenskomsten, på dagen for hver enkelts godkendelse.
Artikel 9
Enhver stat, som er deltager i overenskomsten, kan skriftligt over for depositarmagterne give
meddelelse om sin udtræden af overenskomsten et år efter dens ikrafttræden. En sådan udtræden
skal træde i kraft et år fra dagen for meddelelsens modtagelse.
Artikel 10
Denne overenskomst, hvis engelske russiske franske, spanske og kinesiske tekst er af samme gyl-
dighed skal deponeres i depositarmagternes arkiver. Depositarmagterne skal tilsende regeringerne i
de stater, som har undertegnet og tiltrådt overenskomsten, behørigt bekræftede genparter af denne
overenskomst.
Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overens-
komst.
Udfærdiget i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den 22.april 1968.
Side
49/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0050.png
UDKAST 25. november 2015
Bilag 3
KONVENTION OM FOLKERETLIGT ANSVAR FOR SKADER FORVOLDT AF RUM-
GENSTANDE
De i denne konvention deltagende stater
som erkender hele menneskehedens fælles interesse i at fremme udforskning og udnyttelse af det
ydre rum til fredelige formål,
som erindrer traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det
ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer,
som tager i betragtning, at skader lejlighedsvis kan forvoldes af rumgenstande på trods af de sik-
kerhedsforanstaltninger, som skal tages af de stater og de internationale mellemfolkelige organisati-
oner, som opsender sådanne genstande,
som erkender behovet for, at der udarbejdes effektive internationale regler og fremgangsmåder
vedrørende ansvar for skader forvoldt af rumgenstande, og navnlig, at der sikres hurtig betaling af
fuld og retfærdig erstatning i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser til ofrene for
sådanne skader,
og som mener, at fastsættelsen af sådanne regler og fremgangsmåder vil bidrage til at styrke det
internationale samarbejde om udforskningen og udnyttelsen af det ydre rum til fredelige formål,
er enedes om følgende:
Artikel I
I denne konvention:
a) betyder udtrykket »skade« tab af liv, legemsbeskadigelse eller anden forringelse af helbred, el-
ler tab eller beskadigelse af ejendom tilhørende stater eller personer, fysiske eller juridiske, eller
ejendom tilhørende internationale mellemstatlige organisationer;
b) omfatter udtrykket »opsendelse« forsøg på opsendelse;
c) betyder udtrykket »opsendende stat«;
i) en stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand;
ii) en stat, fra hvis territorium eller indretninger en rumgenstand opsendes;
d) omfatter udtrykket »rumgenstand« dele af en rumgenstand såvel som dens opsendelsesraket og
dele af denne.
Artikel II
En opsendende stat er ansvarlig for skader forårsaget af dens rumgenstande på jordoverfladen el-
ler på flyvemaskiner i luften.
Artikel III
I tilfælde af, at der andetsteds end på jordoverfladen forårsages skade på en rumgenstand tilhøren-
de en opsendende stat eller på personer eller ejendom om bord i en sådan rumgenstand af en rum-
genstand tilhørende en anden opsendende stat, er sidstnævnte stat ansvarlig, hvis skaden skyldes fejl
hos denne eller hos personer, for hvem den er ansvarlig.
Artikel IV
1.
I tilfælde af, at der andetsteds end på jordoverfladen forårsages skade på en rumgenstand tilhø-
rende en opsendende stat eller på personer eller ejendom om bord i en sådan rumgenstand af en
Side
50/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0051.png
UDKAST 25. november 2015
rumgenstand tilhørende en anden opsendende stat, og der derved forårsages skade på en tredje stat
eller på dennes fysiske eller juridiske personer, er de to første stater solidarisk ansvarlige over for
den tredje stat i følgende udstrækning:
a) Hvis skaden er tilføjet den tredje stat på jordoverfladen eller tilføjet flyvemaskiner i luften, er
de ansvarlige over for den tredje stat;
b) Hvis skaden er blevet tilføjet en tredje stats rumgenstand eller personer eller ejendom om bord i
denne rumgenstand andetsteds end på jordoverfladen, er de ansvarlige over for den tredje stat hvis
skaden skyldes fejl hos en af dem eller fejl hos personer, for hvem en af dem er ansvarlig.
2.
I alle tilfælde af solidarisk ansvar, som omtalt i denne artikels stk. 1, skal erstatningsbyrden for
skaden fordeles mellem de første to stater i overensstemmelse med graden af deres fejl. Hvis graden
af en af eller begge disse staters fejl ikke kan påvises, fordeles erstatningsbyrden ligeligt imellem
dem. Denne fordeling præjudicerer ikke tredje stats ret til at kræve fuld erstatning i henhold til den-
ne konvention hos en af eller begge de opsendende stater, som er solidarisk ansvarlige.
Artikel V
1.
Når to eller flere stater i fællesskab opsender en rumgenstand, er de solidarisk ansvarlige for
enhver heraf forårsaget skade.
2.
En opsendende stat, som har betalt erstatning for skader, kan fremsætte krav om skadesløshol-
delse over for andre deltagere i den fælles opsendelse. Deltagerne i en fælles opsendelse kan indgå
aftaler om fordelingen blandt dem af den finansielle forpligtelse, med hensyn til hvilken de er so-
lidarisk ansvarlige. Sådanne aftaler præjudicerer ikke den ret, som tilkommer en skadelidende stat
til at søge fuld erstatning i henhold til denne konvention hos en eller flere af de opsendende stater,
som er solidarisk ansvarlige.
3.
En stat, fra hvis territorium eller indretning en rumgenstand opsendes, betragtes som deltager i
en fælles opsendelse.
Artikel VI
1.
Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2 bortfalder det ubetingede ansvar i det
omfang, en opsendende stat godtgør, at skaden helt eller delvis er en følge af grov uagtsomhed, eller
af en handling eller en undladelse foretaget af den erstatningssøgende stat eller af fysiske eller juri-
diske personer, den repræsenterer, med forsæt for at fremkalde skaden.
2.
Bortfald af ansvar kan ikke ske, når skaden er forårsaget af handlinger fra en opsendende stats
side, som ikke er i overensstemmelse med folkeretten, herunder navnlig De forenede Nationers pagt
og traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum,
herunder månen og andre himmellegemer.
Artikel VII
Denne konventions bestemmelser gælder ikke for skader, som af en opsendende stats rumgen-
stande er forårsaget på
a) den opsendende stats statsborgere;
b) udenlandske statsborgere i det tidsrum, i hvilket de medvirker ved betjeningen af en sådan
rumgenstand fra opsendelsestidspunktet eller på et hvilket som helst efterfølgende trin indtil landin-
gen, eller i det tidsrum de efter indbydelse af den opsendende stat opholder sig i umiddelbar nærhed
af et planlagt opsendelses- eller landingsområde.
Artikel VIII
Side
51/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0052.png
UDKAST 25. november 2015
1.
En stat, som lider skade, eller hvis fysiske eller juridiske personer lider skade, kan over for en
opsendende stat fremsætte krav om erstatning for sådan skade.
2.
Hvis hjemstaten ikke har fremsat krav, kan en anden stat fremsætte krav over for den opsen-
dende stat med hensyn til skade lidt på dens territorium af fysiske eller juridiske personer.
3.
Hvis hverken hjemstaten eller den stat, på hvis territorium skaden er indtrådt, har fremsat krav
eller tilkendegivet sin hensigt om at fremsatte krav, kan en anden stat fremsætte krav over for en
opsendende stat med hensyn til skade lidt af personer med fast bopæl i denne anden stat.
Artikel IX
Et krav om erstatning for skade skal fremsættes ad diplomatisk vej over for den opsendende stat.
Hvis en stat ikke har diplomatisk forbindelse med den pågældende opsendende stat, kan den anmo-
de en anden stat om at fremsætte dens krav over for den opsendende stat eller på anden måde vare-
tage dens interesser i henhold til denne konvention. Den kan også fremsætte sit krav gennem De
forenede Nationers generalsekretær, dersom den erstatningssøgende og den opsendende stat begge
er medlemmer af De forenede Nationer.
Artikel X
1.
Krav om skadeserstatning kan ikke fremsættes over for en opsendende stat senere end eet år ef-
ter skadens indtræden eller identifikation af den opsendende ansvarlige stat.
2.
Hvis en stat ikke er bekendt med skadens indtræden eller ikke har været i stand til at identifice-
re den opsendende ansvarlige stat, kan den fremsætte sit krav inden eet år fra den dag, på hvilken
den blev vidende om de nævnte kendsgerninger. Dette tidsrum må ikke overskride eet år fra den
dag, da staten med rimelighed kunne forventes at have erfaret kendsgerningerne ved anvendelse af
passende omhu.
3.
De i stk. 1 og 2 i denne artikel foreskrevne tidsfrister gælder, selv om skadens fulde omfang ik-
ke er kendt. I så fald er den erstatningssøgende stat berettiget til at ændre kravet og fremsende yder-
ligere dokumentation efter udløbet af disse tidsfrister og indtil eet år efter, at skadens fulde omfang
er kendt.
Artikel XI
1.
Fremsættelsen af et krav om erstatning i henhold til denne konvention over for en opsendende
stat kræver ikke, at interne retsmidler, som måtte stå til rådighed for en erstatningssøgende stat eller
for fysiske eller juridiske personer, som den repræsenterer, forud er udtømt.
2.
Intet i denne konvention skal afholde en stat eller fysiske eller juridiske personer, som den re-
præsenterer, fra at forfølge et krav ved en opsendende stats domstole eller administrative nævn eller
organer. En stat kan dog ikke fremsætte et krav i henhold til denne konvention for skade, for hvil-
ken krav allerede forfølges ved en opsendende stats domstol eller administrative nævn eller organer
eller i henhold til anden mellemstatlig aftale, som er bindende for de berørte stater.
Artikel XII
Skadeserstatning, som den opsendende stat skal betale i henhold til denne konvention, fastsættes i
overensstemmelse med folkeretten og principperne om retfærdighed og billighed med henblik på at
stille den fysiske eller juridiske person, den stat eller den mellemstatlige organisation, på hvis vegne
kravet er fremført, som om skaden ikke var indtruffet.
Artikel XIII
Side
52/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0053.png
UDKAST 25. november 2015
Medmindre den erstatningssøgende stat og den stat, som skylder erstatning i henhold til denne
konvention, enes om en anden form for erstatning, skal erstatningen betales i den erstatningssøgen-
de stats valuta, eller, hvis denne anmoder derom, i den betalingspligtige stats valuta.
Artikel XIV
Hvis en ordning vedrørende et krav ikke opnås ad diplomatisk vej i henhold til artikel IX inden
eet år regnet fra dagen for den erstatningssøgende stats underretning til den opsendende stat om, at
den har fremlagt dokumentation for sit krav, skal de berørte parter på anmodning af blot een af dem
nedsætte en voldgiftsret.
Artikel XV
1.
Voldgiftsretten består af tre medlemmer: Et medlem udpeget af den erstatningssøgende stat, et
medlem udpeget af den opsendende stat, og det tredje medlem, formanden, som vælges af de to
parter i forening. De to parter foretager deres udpegning inden to måneder efter anmodningen om
nedsættelse af voldgiftsretten.
2.
Hvis der ikke opnås enighed om valget af formand inden fire måneder efter anmodningen om
nedsættelse af retten, kan enhver af parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at
udpege en formand inden for et tidsrum af yderligere to måneder.
Artikel XVI
1.
Hvis en part ikke foretager sin udpegning inden for det fastsatte tidsrum, udgør formanden efter
anmodning fra den anden part voldgiftsretten alene.
2.
Ethvert ledigt sæde, der uanset grunden måtte opstå i retten, skal udfyldes ved samme frem-
gangsmåde, som anvendt ved den oprindelige udpegning.
3.
Retten fastsætter sin egen fremgangsmåde.
4.
Retten fastsætter det eller de steder, hvor den skal træde sammen, og afgør alle andre admini-
strative spørgsmål.
5.
Med undtagelse af beslutninger og kendelser truffet af en eenmandsret, træffes alle rettens be-
slutninger og kendelser ved flertalsafgørelse.
Artikel XVII
Forøgelse af voldgiftsrettens medlemstal kan ikke finde sted på grund af, at to eller flere erstat-
ningssøgende eller opsendende stater i forening er part i en sag ved retten. De i forening erstat-
ningssøgende stater udpeger i fællesskab et medlem af retten på samme måde og under samme be-
tingelser, som er gældende for en enkelt erstatningssøgende stat. Når to eller flere opsendende stater
optræder i forening, skal de på samme måde i fællesskab udpege et medlem af retten. Hvis de er-
statningssøgende stater eller de opsendende stater ikke foretager udpegningen inden for den fastsat-
te periode, skal formanden udgøre en eenmandsret.
Artikel XVIII
Voldgiftsretten afgør erstatningskravets berettigelse og fastsætter erstatningens størrelse.
Artikel XIX
1.
Voldgiftsretten handler i overensstemmelse med artikel XII.
2.
Rettens afgørelse er endelig og bindende, hvis parterne er enedes om dette; i andre tilfælde af-
siger retten en endelig og anbefalende kendelse, som parterne skal overveje i positiv ånd. Retten
begrunder sine beslutninger og kendelser.
Side
53/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0054.png
UDKAST 25. november 2015
3.
Retten afgiver sine beslutninger og kendelser så hurtigt som muligt og ikke senere end eet år fra
dagen for dens oprettelse, medmindre en forlængelse af dette tidsrum af retten skønnes nødvendig.
4.
Retten offentliggør sine beslutninger og kendelser. Den sender en bekræftet kopi af sine beslut-
ninger og kendelser til hver af parterne og til De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel XX
Voldgiftsrettens udgifter bæres ligeligt af parterne, medmindre retten træffer anden beslutning.
Artikel XXI
Hvis den af en rumgenstand forårsagede skade frembyder alvorlig fare for menneskeliv eller al-
vorligt griber ind i befolkningens livsbetingelser eller i funktionerne på livsvigtige områder, skal de
deltagende stater og navnlig den opsendende stat undersøge muligheden for at yde passende og hur-
tig bistand til den stat, som har lidt skade, når den beder derom. Intet i denne artikel berører de del-
tagende staters rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention.
Artikel XXII
1.
Henvisninger til stater i denne konvention anses med undtagelse af artiklerne XXIV til XXVII
at finde anvendelse på enhver international mellemstatlig organisation, som udfører rumvirksomhed
hvis organisationen afgiver erklæring om, at den anerkender de i denne konvention foreskrevne
rettigheder og forpligtelser og et flertal af organisationens medlemslande er deltagere i denne kon-
vention og i traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det
ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.
2.
Medlemmer af enhver sådan organisation, som er deltagere i denne konvention, skal tage alle
passende skridt med henblik på at sikre, at organisationen afgiver erklæring i overensstemmelse
med stk. 1.
3.
Hvis en international mellemstatlig organisation er ansvarlig for skade i henhold til bestemmel-
serne i denne konvention, er organisationen og de af dens medlemmer, der er deltagere i konventio-
nen solidarisk ansvarlige, dog under følgende forudsætninger:
a) Ethvert krav om erstatning med hensyn til sådan skade skal først rettes til organisationen;
b) kun hvis organisationen ikke inden seks måneder har betalt ethvert erstatningsbeløb, som er af-
talt eller fastsat som værende forfaldent, kan den erstatningssøgende stat påberåbe sig forpligtelsen
til betaling af dette beløb over for stater, der er deltagere i denne konvention.
4.
Ethvert i medfør af bestemmelserne i denne konvention opstået krav om erstatning for skade
påført en organisation, som har fremsat erklæring i overensstemmelse med stk. 1, skal fremføres af
en stat, som er medlem af organisationen og deltager i denne konvention.
Artikel XXIII
1.
Denne konventions bestemmelser påvirker ikke andre gældende internationale aftaler for så
vidt angår forbindelserne mellem de i sådanne aftaler deltagende stater.
2.
Ingen af denne konventions bestemmelser skal afholde stater fra at indgå internationale aftaler,
der bekræfter, udfylder eller udstrækker dens bestemmelser.
Artikel XXIV
1.
Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater. Stater, der ikke undertegner denne
konvention, før den træder i kraft i henhold til denne artikels stk. 3, kan tiltræde den når som helst.
2.
Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter
skal deponeres hos regeringerne i Amerikas forenede Stater, Det forenede Kongerige Storbritannien
Side
54/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0055.png
UDKAST 25. november 2015
og Nordirland og De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, der herved udpeges som depositarmag-
ter.
3.
Denne konvention træder i kraft, når fem regeringer har deponeret deres ratifikationsinstrumen-
ter.
4.
For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventions
ikrafttræden, træder konventionen i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
5.
Depositarmagterne underretter straks alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventio-
nen, om datoen for hver undertegnelse, om datoen for deponering af hvert ratifikations- eller tiltræ-
delsesinstrument, om ikrafttrædelsesdatoen og om andre meddelelser.
6.
Denne konvention skal registreres af depositarmagterne i henhold til artikel 102 i De forenede
Nationers pagt.
Artikel XXV
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan foreslå ændringer i denne. Ændringerne træder
i kraft for en i konventionen deltagende stat, der godkender ændringerne, efter at disse er godkendt
af et flertal af de i konventionen deltagende stater og derefter for hver af de øvrige i konventionen
deltagende stater på datoen for deres godkendelse af ændringerne.
Artikel XXVI
Ti år efter denne konventions ikrafttræden skal spørgsmålet om gennemgang af konventionen op-
tages på den foreløbige dagsorden for De forenede Nationers generalforsamling med henblik på
overvejelse af, hvorvidt der i lyset af konventionens hidtidige anvendelse bør foretages ændringer.
På ethvert tidspunkt, efter at konventionen har været i kraft i fem år, skal der, hvis en tredjedel af de
i konventionen deltagende stater kræver det, og hvis et flertal blandt de i konventionen deltagende
stater tilslutter sig det, afholdes en konference af de deltagende stater til gennemgang af konventio-
nen.
Artikel XXVIl
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan, når der er gået et år efter dens ikrafttræden,
ved skriftlig meddelelse til depositarmagterne opsige sin deltagelse i konventionen, Sådan opsigelse
træder i kraft et år efter datoen for opsigelsens modtagelse.
Artikel XXVIII
Denne konvention, hvis engelske, russiske, franske, spanske og kinesiske tekster har samme gyl-
dighed, deponeres i depositarmagternes arkiver. Behørigt bekræftede eksemplarer af denne konven-
tion skal af depositarmagterne tilsendes stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne
konvention.
UDFÆRDIGET i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den niogtyvende marts nitten
hundrede og tooghalvfjerds.
Side
55/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0056.png
UDKAST 25. november 2015
Bilag 4
KONVENTION OM REGISTRERING AF GENSTANDE, DER SENDES UD I DET YD-
RE RUM
De i denne konvention, deltagende stater,
som erkender
menneskehedens fælles interesse i at videreføre udforskning og brug af det ydre
rum til fredelige formål,
som erindrer,
at traktaten af 27. januar 1967 om principper for staters virksomhed ved udforsk-
ning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer bekræfter, at stater
har folkeretligt ansvar for deres virksomhed i det ydre rum, og henviser til den stat, i hvis register en
genstand, der er sendt ud i det ydre rum, er indført,
som også erindrer,
at aftalen af 22. april 1968 om bistand til astronauter, hjemsendelse af astro-
nauter og tilbagelevering af genstande, opsendt i det ydre rum bestemmer, at en udsendende myn-
dighed på anmodning skal tilvejebringe identificerende data forinden tilbagelevering af en genstand,
den har sendt ud i det ydre rum, og som er fundet uden for den opsendende myndigheds territorium,
som yderligere erindrer,
at konventionen af 29. marts 1972 om folkeretligt ansvar for skader for-
årsaget af rumgenstande fastlægger internationale regler og fremgangsmåder vedrørende opsenden-
de staters ansvar for skade forårsaget af deres rumgenstande,
som ønsker
i lyset af konventionen om principper for staters virksomhed ved udforskning og brug
af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer at sørge for national registrering i opsen-
dende stater af rumgenstande, der sendes ud i det ydre rum,
som yderligere ønsker,
at et centralt register over genstande sendt ud i det ydre rum oprettes og fø-
res af De forenede Nationers generalsekretær, i hvilket indførelse er obligatorisk,
som også ønsker
at tilvejebringe supplerende midler og fremgangsmåder ved konventionsdelta-
gernes identifikation af rumgenstande,
og som finder,
at et obligatorisk registreringssystem for genstande sendt ud i det ydre rum i særde-
leshed vil være nyttigt ved identifikation af disse og vil bidrage til anvendelse og udvikling af den
folkeret, der regulerer udforskning og brug af det ydre rum,
er enedes
om følgende:
Artikel I
I denne konvention
a) betyder udtrykket »opsendende stat«
i) en stat, som opsender eller udvirker opsendelse af en rumgenstand;
ii) en stat, fra hvis territorium eller indretning en rumgenstand opsendes;
b) omfatter udtrykket »rumgenstand« dele af en rumgenstand såvel som dens opsendelsesra-
ket og dele af denne;
c) betyder udtrykket »registrerende stat« en opsendende stat, i hvis register en rumgenstand
indføres i overensstemmelse med artikel II.
Artikel II
1.
Når en rumgenstand er sendt ud i kredsløb om jorden eller længere, indfører den opsendende
stat rumgenstanden i et passende register, som den fører. En opsendende stat underretter De forene-
de Nationers generalsekretær om oprettelsen af et sådant register.
Side
56/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0057.png
UDKAST 25. november 2015
2.
Når der for en rumgenstand er to eller flere opsendende stater, bestemmer de i fællesskab hvem
af dem, der skal registrere genstanden i overensstemmelse med stk. 1, idet de tager i betragtning
artikel VIII i traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og brug af det ydre
rum, herunder månen og andre himmellegemer, og uden at dette præjudicerer passende aftaler ind-
gået af de opsendende stater, eller som skal indgås af dem om jurisdiktion over og kontrol med
rumgenstanden og dens besætning.
3.
Et registers indhold og de betingelser, hvorunder det føres, bestemmes af vedkommende regi-
strerende stat.
Artikel III
1.
De forenede Nationers generalsekretær fører et register, i hvilket oplysninger tilvejebragt i
overensstemmelse med artikel IV optegnes.
2.
Der er fuldstændig og åben adgang til oplysninger i dette register.
Artikel IV
1.
En registrerende stat videregiver så hurtigt som muligt til De forenede Nationers generalsekre-
tær følgende oplysninger vedrørende en rumgenstand indført i dens register:
a) navn på den eller de opsendende stater;
b) en passende betegnelse for rumgenstanden eller dens registreringsnummer;
c) tid og område eller sted for opsendelsen;
d) grundlæggende banedata, herunder:
i) omløbstid,
ii) baneplanets hældning,
iii) apogæum,
iv) perigæum;
e) rumgenstandens funktion.
2.
En registrerende stat kan fra tid til anden give De forenede Nationers generalsekretær yderlige-
re oplysninger om en rumgenstand indført i dens register.
3.
En registrerende stat underretter i videst muligt omfang og så hurtigt som muligt De forenede
Nationers generalsekretær om rumgenstande, vedrørende hvilke den tidligere har videregivet oplys-
ninger, og som har været men ikke længere er i kredsløb om Jorden.
Artikel V
Når en rumgenstand, der er sendt i kredsløb om Jorden eller længere, er afmærket med betegnelse
eller registreringsnummer som nævnt i artikel IV, stk. 1 b) eller begge, underretter den opsendende
stat generalsekretæren herom, når den overgiver oplysninger vedrørende rumgenstanden i overens-
stemmelse med artikel IV. I så fald indfører De forenede Nationers generalsekretær denne underret-
ning i registret.
Artikel VI
Når anvendelse af denne konventions bestemmelser ikke har sat en konventionsdeltager i stand til
at identificere en rumgenstand, som har forårsaget skade på den pågældende konventionsdeltager
eller dennes fysiske eller juridiske personer, eller som kan være farlig eller ødelæggende, skal andre
konventionsdeltagere, herunder især sådanne som besidder rumovervågnings- og sporingsindretnin-
ger, i videst muligt omfang imødekomme anmodning fra denne konventionsdeltager eller videregi-
vet gennem generalsekretæren på dens vegne om hjælp på rimelige betingelser til identificering af
Side
57/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0058.png
UDKAST 25. november 2015
genstanden. En konventionsdeltager, som afgiver sådan anmodning, skal i videst muligt omfang
give oplysninger om tid for, art af og omstændigheder ved det tilfælde, som har forårsaget anmod-
ningen. Fremgangsmåden ved ydelse af sådan hjælp aftales mellem vedkommende konventionsdel-
tagere.
Artikel VII
1.
Henvisninger i denne konvention til stater anses med undtagelse af artiklerne VIII til XII at fin-
de anvendelse på enhver international mellemstatlig organisation, som udfører rumvirksomhed, hvis
organisationen afgiver erklæring om, at den anerkender de i denne konvention foreskrevne rettighe-
der og forpligtelser, og hvis et flertal af organisationens medlemslande er stater, som deltager i den-
ne konvention og i traktaten om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af
det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.
2.
Medlemmer af enhver sådan organisation, som er deltagere i denne konvention, skal tage alle
passende skridt med henblik på at sikre, at organisationen afgiver erklæring i overensstemmelse
med stk. 1.
Artikel VIII
1.
Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater i De forenede Nationers hovedkvar-
ter i New York. Stater, der ikke undertegner denne konvention, før den i henhold til denne artikels
stk. 3 træder i kraft, kan tiltræde den når som helst.
2.
Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikations- og tiltrædelsesinstrumenter
skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær
3.
Denne konvention træder i kraft for de stater, der har deponeret ratifikationsinstrumenter, på
tidspunktet for deponeringen af det femte ratifikationsinstrument hos De forenede Nationers gene-
ralsekretær.
4.
For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne konventions
ikrafttræden, træder den i kraft på datoen for deponering af deres ratifikations- eller tiltrædelsesin-
strumenter.
5.
Generalsekretæren underretter straks alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen,
om datoen for hver undertegnelse, om datoen for deponering af hvert ratifikations- eller tiltrædel-
sesinstrument, om ikrafttrædelsesdatoen og om andre meddelelser.
Artikel IX
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan foreslå ændringer i denne. Ændringerne træder
i kraft for en i konventionen deltagende stat, der godkender ændringerne, efter at disse er godkendt
af et flertal af de i konventionen deltagende stater og derefter for hver af de øvrige i konventionen
deltagende stater på datoen for deres godkendelse af ændringerne.
Artikel X
Ti år efter denne konventions ikrafttræden skal spørgsmålet om gennemgang af konventionen op-
tages på den foreløbige dagsorden for De forenede Nationers generalforsamling med henblik på
overvejelse af, hvorvidt der i lyset af konventionens hidtidige anvendelse bør foretages ændringer.
På ethvert tidspunkt, efter at konventionen har været i kraft i fem år, skal der, hvis en tredjedel af de
i konventionen deltagende stater kræver det, og hvis et flertal blandt de i konventionen deltagende
stater tilslutter sig det, afholdes en konference af de deltagende stater til gennemgang af konventio-
nen.
Artikel XI
Side
58/59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 50: Lovudkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
1575148_0059.png
UDKAST 25. november 2015
Enhver af de i konventionen deltagende stater kan, når der er gået et år efter dens ikrafttræden,
ved skriftlig meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær opsige sin deltagelse i konventi-
onen. Sådan opsigelse træder i kraft et år efter datoen for opsigelsens modtagelse.
Artikel XII
Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, russiske og spanske
tekster har samme gyldighed, deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som sender
bekræftede kopier til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer er behørigt
bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention, som blev åbnet for undertegnelse i New York
den 14. januar nitten hundrede og femoghalvfjerds.
Side
59/59