Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 49
Offentligt
Udkast
December 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser
(Målretning af befordringsrabatordningen)
§1
I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af
10. oktober 2013, som ændret ved lov nr. 749 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »gyldigt«: », jf. dog stk. 2«.
2.
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
For den del af udgiften til abonnementskort, der ligger over 69,03 kr. (2016-niveau) pr. dag, ydes
en rabat på 50 pct.
Stk. 3.
Ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som et abonnementskort
på 30 dage.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4.
I
§ 3, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres »Egenbetalingen efter stk. 1, jf. § 1,« til: »Satserne i stk. 1 og 2«.
5.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4:
»Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2 ikke
finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.«
6.
I
§ 4, stk. 4,
ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1-3«.
7.
I
§ 5, nr. 4,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016 og gælder for studerende, der påbegynder en ny videregående
uddannelse den 1. juli 2016 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189
af 10. oktober 2013, gives der rabat på abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den
offentlige servicetrafik. Den studerende har en egenbetaling, der i 2016 udgør 20,50 kr. pr. dag, og får 100
pct. rabat på den del af abonnementskortes pris, der ligger ud over egenbetalingen. Rabatten gives alene på
abonnementskort, der dækker strækningen mellem den studerendes bopæl og uddannelsessted. En
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
lignende befordringsrabatordning gælder for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og er reguleret af
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773
af 10. juni 2015.
Med lovforslaget målrettes reglerne om rabat på abonnementskort til studerende ved videregående
uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Ændringen gælder dog ikke for
studerende, der er bosat i landdistriktskommunerne. Disse vil derfor fortsat kunne opnå samme rabat som i
dag.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Den samlede udgift til befordringsrabatordningerne for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og
studerende ved videregående uddannelser er steget med ca. 310 mio. kr. fra 2011 til 2014, hvilket er en
stigning på knap 80 pct.
En del af udgiftsstigningen skal ses i lyset af, at befordringsrabatordningerne er blevet udvidet ved
politiske aftaler med henblik på at gøre det billigere og mere attraktivt for unge – særligt
uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser – at benytte kollektiv trafik. Dette er senest sket i 2012 med
aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre),
Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive
trafik. Med aftalen indførtes ungdomskortordningen, der har til hensigt dels at sikre, at uddannelsessøgende
på ungdomsuddannelser, studerende ved videregående uddannelser og alle 16-19-årige unge får mulighed
for fri kollektiv trafik i hele det takstområde, som ungdomskortindehaveren bor i, dels at disse får mulighed
for at kunne rejse til meget fordelagtige priser i den øvrige lokaltrafik og landsdelstrafikken. De eksisterende
befordringsrabatordninger for henholdsvis uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved
videregående uddannelser blev hermed integreret i ungdomskortordningen, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse
nr. 672 af 20. juni 2014 om uddannelseskort.
En del af udgiftsstigningen for studerende ved videregående uddannelser kan dog i højere grad siges at
være utilsigtet.
Som en del af aftalen mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti om genopretning af dansk økonomi fra 2010 blev befordringsrabatordningerne for
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser harmoniseret. I
den forbindelse blev egenbetalingen for studerende ved videregående uddannelser, som har lang transport
og brug for dyre rabatkort, ændret markant. Rabatsatsen blev forøget fra 65 pct. til 100 pct., og den
hidtidige maksimumgrænse for rabat på knap 40 kr. pr. dag blev ophævet. På den baggrund udgør
Trafikstyrelsens og Styrelsen for Videregående Uddannelsers udgifter til abonnementskort, der koster over
3.000 kr. om måneden, svarende til 100 kr. pr. dag, knap 40 pct. af de samlede udgifter til befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser.
Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det derfor at målrette befordringsrabatordningen for
studerende i videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det
foreslås således, at der alene ydes 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger over
2.071 kr. pr. måned, hvilket svarer til 69,03 kr. pr. dag. Studerende, som går på en videregående
uddannelse og er bosat i landdistriktskommuner, undtages fra ændringen og vil derfor fortsat kunne få 100
pct. rabat ud over egenbetalingen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Det følger af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
(befordringsrabatloven), at der gives rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og
metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og
uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag,
abonnementskortet er gyldigt. Et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
3.2. Den foreslåede ordning
Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det at målrette befordringsrabatordningen for studerende
ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås
således, at der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortes pris, der overstiger 69,03 kr. pr.
dag.
Det følger af finanslovsaftalen, at forslaget ikke skal gælde for studerende, der har bopæl i
landdistriktskommuner. Det foreslås derfor, at uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den
nye regel om 50 pct. rabat på den del af abonnementskortes pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag, ikke
finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.
Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der
har til hensigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra landdistriktskommuner, at der indtil udgangen
af 2018 kan gives et forhøjet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bopæl i kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland,
Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg,
Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg og Aabenraa.
Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter studerende, der har sædvanlig bopæl i en af ovennævnte
kommuner, undtages fra reglen om 50 pct. rabat således, at disse studerende alene skal betale
egenbetalingen på 20,50 kr. (2016-niveau) pr. dag uanset abonnementskortets pris.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes at medføre mindreudgifter i form af lavere rabat på de dyreste abonnementskort til
studerende ved videregående uddannelser på 40,7 mio. kr. i 2016, 60,6 mio. kr. i 2017 og 81,5 mio. kr.
årligt i 2018 og frem (før tilbageløb).
Omkostninger til it-udvikling samt drift og vedligehold heraf samt finansielle omkostninger forventes i 2016
at udgøre 6,3 mio. kr. I 2017 og frem forventes omkostningerne at blive ca. 1,4 mio. kr. om året.
Omkostningerne finansieres af provenuet ved forslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været i en generel høring i perioden fra den
yy.
december 2015 til den 6.
januar 2016 hos følgende myndigheder og organisationer:
Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arriva, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskolerne, Bornholms Trafikselskab, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende,
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
1575138_0004.png
Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
DSB Regional, DSB S-tog a/s, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasiernes
Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes
Rektorforening,
Handelsskolernes
Lærerforening
(HL),
HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns
Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes landskreds,
Midttrafik, Movia, Nordjylland trafikselskab - NT, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet
for
Erhvervsakademiuddannelser
og
Professionsbacheloruddannelser,
Skolelederforeningen,
Studenterrådgivningen,
Suhr's
Seminarium,
SU-rådet,
Sydtrafik,
Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Trafikstyrelsen, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet og VUC Bestyrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
Forslaget forventes at medføre en Ingen
stat,
mindreudgift på 40,7 mio. kr. i
kommuner og regioner
2016, 60,6 mio. kr. i 2017 og 81,5
mio. kr. årligt i 2018 og frem (før
tilbageløb). Omkostninger til it-
udvikling samt drift og vedligehold
heraf samt finansielle omkostninger
forventes i 2016 at udgøre 6,3 mio.
kr. I 2017 og frem forventes
omkostningerne at blive ca. 1,4
mio. kr. om året. Omkostningerne
finansieres af provenuet ved
forslaget.
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med
fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt.
Med forslaget indsættes der i befordringsrabatlovens
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
en henvisning til bestemmelsens
stk. 2 som undtagelse til stk. 1.
Forslaget er således en konsekvens af den under § 1, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i
befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, hvorefter der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets
pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag.
Til nr. 2.
Der gives efter befordringsrabatlovens § 1 rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog
og metro i den offentlige servicetrafik. Ved abonnementskort forstås personlige periode- eller pendlerkort
med en valgfri gyldighedsperiode, herunder månedskort. Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2.
pkt., at et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.
Forslaget, hvormed befordringsrabatlovens
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, er en konsekvens af § 1, nr. 3,
der indsætter en tilsvarende bestemmelse som § 3, stk. 3, i befordringsrabatloven.
Til nr. 3.
Efter befordringsrabatloven kan studerende ved videregående uddannelser få rabat på abonnementskort til
befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik mellem den studerendes bopæl og
uddannelsessted. Rabatten udgør hele det beløb, som abonnementskortet koster ud over egenbetalingen,
som er fastsat i befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, og i 2016 udgør 20,50 kr. pr dag.
Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det at målrette befordringsrabatordningen for studerende
ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås
således at fastsætte som
§ 3, stk. 2,
i befordringsrabatloven, at der alene gives 50 pct. rabat på den del af
abonnementskortes pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag.
Endvidere foreslås det fastsat som
§ 3, stk. 3,
i befordringsrabatloven, at et abonnementskort på 30 dage
betragtes som et månedskort ved beregning af rabatten efter befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, og efter det
foreslående nye stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende ret, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt.,
der med § 1, nr. 2, foreslås ophævet.
Til nr. 4.
Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, at egenbetalingen efter § 3, stk. 1, reguleres én gang pr.
kalenderår på et tidspunkt fastsat af uddannelses- og forskningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den egenbetaling, der gælder på
reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.
Som konsekvens af, § 1, nr. 3, foreslås det at ændre befordringsrabatlovens
§ 3, stk. 2,
der bliver nr. 4, så
satsen på 69,03 kr. pr. dag (2016-niveau), jf. § 1, nr. 3, reguleres på samme måde som egenbetalingen
efter befordringsrabatloven.
Til nr. 5.
Det følger af finanslovsaftalen, at den nye regel om 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris,
der ligger ud over 69,03 kr. pr dag, ikke skal gælde for studerende, der har bopæl i landdistriktskommuner.
Det foreslås derfor at fastsætte som
§ 3, stk. 5,
i befordringsrabatloven, at uddannelses- og
forskningsministeren kan bestemme, at den under § 1, nr. 3, foreslåede § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven
ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.
Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der
har til hensigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra landdistriktskommuner, at der indtil udgangen
af 2018 kan gives et forhøjet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bopæl i kommunerne
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland,
Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg,
Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg og Aabenraa.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
1575138_0006.png
Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 5, i befordringsrabatloven at fastsætte regler,
hvorefter studerende, der har sædvanlig bopæl i en af ovennævnte kommuner, undtages fra den under § 1,
nr. 3, foreslåede nye § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven, således at disse studerende alene skal betale
egenbetalingen på 20,50 kr. (2016-niveau) pr. dag uanset abonnementskortets pris.
Til § 6.
De foreslående ændringer i befordringsrabatlovens
§ 4, stk. 4,
følger af, at der med § 1, nr. 3, indsættes
nye stykker i befordringsrabatlovens § 3 om rabattens beregning. Henvisningen i § 4, stk. 4, til
bestemmelser om rabattens beregning konsekvensrettes således.
Til § 7.
De foreslående ændringer i befordringsrabatlovens
§ 5, nr. 4,
følger af, at der med § 1, nr. 3, indsættes
nye stykker i befordringsrabatlovens § 3 om rabattens beregning. Henvisningen i § 5, nr. 4, til bestemmelser
om rabattens beregning konsekvensrettes således.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016 og gælder for studerende, der påbegynder en ny
videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller senere.
Uddannelsessøgende, der er påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. juli 2016, vil være
omfattet af de hidtil gældende regler, hvorefter rabatten på abonnementskort altid udgør
abonnementskortets fulde pris med fradrag af egenbetalingen, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1189 af 10. oktober 2013 som ændret ved lov
nr. 749 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 3.
Rabat efter § 1 gives til den billigste daglige
befordring mellem bopæl og uddannelsessted med
fradrag af et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr.
(2010-niveau) for hver dag, abonnementskortet er
gyldigt. Ved beregningen af rabatten betragtes et
månedskort som et abonnementskort på 30 dage.
Stk. 2.
Egenbetalingen efter stk. 1, jf. § 1,
reguleres én gang pr. kalenderår på et tidspunkt
fastsat af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på
grundlag af den egenbetaling, der gælder på
reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste ørebeløb.
1.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »gyldig«:
», jf. dog stk. 2«.
2.
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatten)
3.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»
Stk. 2.
For den del af udgiften til
abonnementskort, der ligger over 69,03 kr. (2016-
niveau) pr. dag, ydes en rabat på 50 pct.
Stk. 3.
Ved beregningen af rabatten efter stk. 1
og 2 betragtes et månedskort som et
abonnementskort på 30 dage.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4.
I
§ 3, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres
»Satserne efter stk. 1, jf. § 1,«. til:
»Beløbsgrænserne i stk. 1 og 2«.
5.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4:
»
Stk. 5
. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2
ikke finder anvendelse for studerende, der har
bopæl i visse kommuner.«
§ 4.
(. . .)
Stk. 4.
Revisoren for en transportansvarlig efter
stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i
overensstemmelse med § 3, stk. 1, og at
rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.
§ 5.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan fastsætte regler
om:
(. . .)
4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1, jf. § 1, i
særlige tilfælde af den transportansvarlige skal
udbetales kontant til studerende, der har ret til
rabat, når de tidligere har købt abonnementskort
uden rabat, idet rabatten dog ikke kan udbetales
kontant, hvis den studerende har undladt at søge i
tide.
6.
§ 4, stk. 4,
og ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3,
stk. 1-3«.
7.
I
§ 5, nr. 4,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016 og gælder
for studerende, der påbegynder en ny
videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller
senere.