UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Værdsæt

Undervisning

#værdsætUV

En gulerod for

både undervisere

og institutter

SIDE 4

Universiteter

satser mere på

uddannelse

SIDE 8

Incitamenter

eller ej?

SIDE 10

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

INDHOLD

SIDE 3

SIDE 11

Leder

Ved EVA’s direktør Mikkel Haarder

Pædagogisk kompetence

profil er det første skridt

Fælles sprog om kompetencer for undervisere

på Københavns Universitet

SIDE 4

En gulerod for både

undervisere og institutter

Teachers’ Academy på Helsinki Universitet

SIDE 12

Kontant

anerkendelse

Excellent Lærer på

Uppsala Universitet

SIDE 6

Det siger underviserne

Tal fra en survey blandt universitets-

undervisere

SIDE 7

Belønning – for hvad?

Vox-pop med konferencens

oplægsholdere og paneldeltagere

SIDE 14

Økonomiske tilskyndelser

til efteruddannelse

Et fakultet på Aarhus Universitet giver

incitamenter til pædagogisk efteruddannelse

SIDE 15

SIDE 8

Universiteter satser mere

på uddannelse

Q&A med professor Keith Trigwell

Hvert universitet

– sin model?

Vox-pop med konferencens oplægsholdere

og paneldeltagere

SIDE 10

Incitamenter eller ej?

Vox-pop med konferencens oplægsholdere

og paneldeltagere

Værdsæt undervisning

Redaktion

Rikke Skovgaard Andersen

Maria Holkenfeldt Behrendt

Design

Bgraphic

Tryk

Rosendahls

ISBN: 978-87-7958-869-1

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Foto

Søren Svendsen, forside; Lars Skaaning (Syddansk Universitet) s2;

Søren Kjeldgaard (Aarhus Universitet) s2, s14; Linda Tammisto

(Helsinki Universitet) s4, s5; Uffe Weng (Roskilde Universitet) s7;

Riar Lava Paaske (Aarhus Universitet) s8; Martin Ørsted (Københavns

Universitet) s9; Søren Osgood s10; Uppsala Universitet s13;

Anders Clausen (Københavns Universitet) s15; Scanpix, Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Værdsæt undervisning

– hvordan?

skridt i arbejdet med at styrke kvaliteten af undervisnin-

gen på universiteterne. På konferencen og i magasinet

her har vi inviteret videnspersoner og debattører

fra ind- og udland og bedt dem svare på, hvordan

universiteter kan arbejde strategisk med at anerkende

og belønne gode underviserkompetencer.

Flere danske universiteter har taget initiativer, der skal

styrke undervisningens status på universitetet og frem-

me, at gode underviserkompetencer i højere grad bliver

anerkendt og belønnet. Der er dog et stykke vej endnu.

Fx viser en nylig spørgeskemaundersøgelse, at et mar-

kant flertal blandt universiteternes undervisere vurderer,

at kvaliteten af deres undervisning betyder meget lidt

for løn og forfremmelser (se side 6).

Konferencemagasinet ’Værdsæt undervisning’ er tænkt

som inspiration til universiteternes videre arbejde ved at

zoome ind på såvel danske som udenlandske erfaringer

med at styrke undervisningens status. Magasinet er

særligt henvendt til ledere med ansvar for universitets-

uddannelse, ledere af universitetspædagogiske enheder

og andre, der har fokus på anerkendelse og belønning

af gode underviserkompetencer.

Universitetsuddannelser af høj kvalitet forudsætter,

at undervisning er en attraktiv og givende karrierevej.

Jeg håber, at EVA’s konference og dette magasin vil være

et nyttigt input til universiteternes fortsatte arbejde med

at udvikle og værdsætte gode underviserkompetencer.

God læselyst.

Mikkel Haarder

Direktør for EVA

De seneste år har der i både Danmark og udlandet

været en stigende opmærksomhed på kvaliteten af

undervisningen på universitetsuddannelserne og på,

hvad universiteterne gør for at understøtte og fremme

god undervisning.

Danske universiteter har længe haft fokus på pæda-

gogisk efteruddannelse og på pædagogisk udviklings-

arbejde som midler til at styrke undervisningskvaliteten.

Fx har alle landets universiteter pædagogiske enheder,

der udbyder efteruddannelse og står i spidsen for

forskellige udviklingsprojekter.

EVA’s konference ”Fra årets underviser til strategisk

indsats” stiller skarpt på, hvad der kan være de næste

Konferencen er organiseret i dialog med

Rektorkollegiets udvalg om uddannelsespolitik

i Danske Universiteter (RUP) og Dansk

Universitetspædagogisk Netværk (DUN).

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

En gulerod for

både undervisere

og institutter

Helsinki Universitets Teachers’ Academy

er et fællesskab for universitetets dygtigste

undervisere. Store krav og økonomiske

tilskyndelser er med til at gøre en plads

på akademiet værd at stræbe efter for

både undervisere og institutter.

AF RIKKE SKOVGAARD ANDERSEN

For tre år siden tog ledelsen ved

Helsinki Universitet – Finlands største

universitet – initiativ til at oprette

Teachers’ Academy, der går på tværs af

universitetets fakulteter og institutter.

Ideen med akademiet er enkel: Det skal

på én gang være både et motiverende

skulderklap til universitetets dygtige

undervisere og en fristende gulerod,

der gør det mere attraktivt for både

ansatte og institutter at investere tid

og kræfter i undervisningsudvikling.

”I universitetsverdenen har under-

visning ikke altid samme status som

forskning. Når forskere og universiteter

sammenligner sig selv internationalt,

er det ofte med et stærkt fokus på

forskning. Formålet med underviser-

akademiet er at styrke undervisningens

position på universitetet,” fortæller

Keijo Hämäläinen, der er prorektor for

forskning og uddannelse ved Helsinki

Universitet.

Optagelse koster kræfter

En underviser, der ønsker at blive op-

taget i Teachers’ Academy, skal gennem

et ansøgnings- og bedømmelsesforløb.

Universitetet har formuleret en række

kriterier for optagelse, som er omdrej-

ningspunktet for hele processen. I for-

bindelse med den årlige ansøgningsfrist

indsender den enkelte ansøger bl.a.

Keijo Hämäläinen

Prorektor ved Helsinki Universitet

en undervisningsportfolio, der skal vise,

at vedkommende opfylder kriterierne.

Ansøgningerne bliver vurderet af

eksperter og derefter af et bedømmel-

sesudvalg, der afgiver en indstilling

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

til universitetets rektor. Han beslutter

endeligt, om ansøgerne skal optages

eller ej.

På den anden side af bedømmelses-

processen venter belønningen: En

underviser, der bliver medlem af akade-

miet, får et stipendium på 10.000 euro

til personlig kompetenceudvikling hvert

år i to år. Samtidig modtager instituttet

et tilskud på 15.000 euro to år i træk

øremærket til pædagogisk kompetence-

udvikling på instituttet bredt set.

et vigtigt signal til den nye generation.

De yngre undervisere er nemlig blevet

mere opmærksomme på, at under-

visning er en karrierevej, og at medlem-

skab af underviserakademiet er noget,

man kan bruge på cv’et.”

Han understreger, at et mere langsigtet

mål med akademiet er at skabe et

stærkt fællesskab mellem universitetets

dygtige undervisere og på den måde

styrke kvaliteten af undervisningen.

Det sker da også allerede, at akademi-

medlemmerne udveksler ideer og

erfaringer om undervisningsmetoder

og pædagogisk udvikling. På længere

sigt vil Keijo Hämäläinen arbejde for,

at akademimedlemmerne kommer til

at spille en central rolle i universitetets

overordnede arbejde med undervis-

ningsudvikling.

Noget at stræbe efter

Selvom Teachers’ Academy stadig er

ungt, vurderer Keijo Hämäläinen, at det

allerede på flere måder har rykket ved

kulturen på Finlands ældste universitet.

Han fortæller:

”At blive medlem af Teachers’ Academy

har givet sig udslag i en enorm motiva-

tion blandt de udvalgte undervisere.

De oplever at få anerkendelse for deres

mangeårige arbejde med undervis-

ningsudvikling. Akademiet er desuden

Gulerod til både underviser

og institut

Forud for lanceringen af underviser-

akademiet gik en grundig forberedelse

med udvalgsarbejde og research af

både teori og andre universiteters

tiltag. Helsinki Universitet har bl.a.

hentet teoretisk inspiration fra den

amerikanske underviser og forsker

Ernest L. Boyer og undersøgt, hvordan

universiteter i Sverige, USA og

Australien arbejder med at anerkende

og belønne gode underviserkompe-

tencer. Keijo Hämäläinens bedste råd

til andre universiteter, der overvejer

at oprette et underviserakademi, er

at huske de kolleger på instituttet,

som ikke er medlem af akademiet:

“Selvom man kun har begrænsede

midler, er det vigtigt også at tilbyde

noget til institutterne. Universitets-

verdenen er på mange måder meget

konkurrencepræget, og derfor var det

vigtigt for os at kombinere en individuel

belønning med belønning på institut

niveau. På den måde tilbyder vi også

noget til fællesskabet og de under-

visnings- og forskningsmiljøer, som

akademimedlemmerne kommer fra,”

forklarer han.

Helsinki Universitet er i øjeblikket i gang

med at lave en evaluering af underviser-

akademiet, hvor der bl.a. er særligt

fokus på bedømmelsesprocessen og

kriterierne for optagelse på akademiet.

SÅDAN BLIVER

MAN MEDLEM

I forbindelse med ansøgning om

optagelse skal en ansøger beskrive,

analysere og fremhæve sin under-

visningsekspertise i relation til

følgende fire kriterier:

1. Continuous development

of expertise of teaching

and supervision

2. Teaching and supervision

practices that enhance

students’ learning

3. Expertise in using and developing

the teaching materials

4. Participation in the collaborative

development of teaching

Læs mere om kriterier og

bedømmelse på akademiets

hjemmeside:

www.kortlink.dk/hnc3

TEACHERS’

ACADEMY I TAL

282 undervisere har søgt om

optagelse, siden akademiet

blev oprettet i maj 2012.

2014

2013

81 ansøgere

20 optaget som medlemmer

69 ansøgere

20 optaget som medlemmer

2012

132 ansøgere

30 optaget som medlemmer

Helsinki Universitet har

ca. 4.500 videnskabelige med-

arbejdere, hvoraf ca. 2.700 er

på et karrieretrin, som gør det

muligt at ansøge om optagelse

i Teachers’ Academy.

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det siger underviserne

Et markant flertal af universiteternes undervisere vurderer, at kvaliteten

af deres undervisning betyder meget lidt for deres løn og forfremmelses-

muligheder. Samtidig vurderer halvdelen af underviserne, at undervisning

prioriteres lavere eller meget lavere end forskning på deres universitet.

Hvordan vurderer du, at undervisning prioriteres ift. forskning på din institution?

Højere/væsentlig højere

Hverken højere eller lavere

Lavere/væsentlig lavere

100 %

Hvor meget betyder kvaliteten af din undervisning for forfremmelser?

Meget

En del

Noget

Meget lidt

Ved ikke

100 %

Hvor meget betyder kvaliteten af din undervisning for løn?

Meget

En del

Noget

Meget lidt

Ved ikke

100 %

KILDE:

Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på universiteterne udarbejdet af Epinion for

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, 2014. Antal respondenter: 3424.

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Belønning

– for hvad?

Vi har spurgt nogle af oplægsholderne

og paneldeltagerne på EVA’s konference,

hvilken underviserkompetence eller

-indsats der er den vigtigste at anerkende

og belønne, hvis undervisningen skal

have højere status på de danske

universiteter.

Hanne Leth Andersen

Rektor, Roskilde Universitet

Den samlede indsats

Det er indsatsen for at samarbejde

med andre undervisere om den samlede

uddannelse, for at skabe stærke tvær-

gående linjer i faglige sammenhænge,

metoder og anvendelse. Den enkelte

undervisers faglige og pædagogiske indsigt

og kompetence er vigtig, men kvalitet

afhænger også af gode studieordninger,

gode studieledere og det fælles lærer-

samarbejde og engagement (samt

administrativ understøttelse og god

studievejledning).

Hans Hüttel

Lektor, Aalborg Universitet

Reflektere og udvikle

undervisningen

Den vigtigste kompetence at anerkende og

belønne er den kompetence, det er at kunne

reflektere og udvikle sin undervisning ud fra en

forståelse af læring. Der er alt for mange eksem-

pler på ureflekterede undervisere og ureflekteret

undervisning, der hænger fast i fordomme

om lærere, studerende og tilgange til et fag.

Hvis god forskning består i at tænke videre og

opdage ny viden, må det også være tilfældet

for undervisning.

Yasmin Davali

Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Formidling af forskningen

Evnen til at formidle forskningen og indrette undervisningsforløb, som motiverer, engagerer

og fastholder studerende, er vigtig at anerkende og belønne. Det er i den forbindelse

altafgørende, at man som forsker ser forsker og studerende som ligeværdige parter, som

i fællesskab kan bringe forskningen og vidensudvekslingen til et nyt niveau. Studerende skal

involveres i den nyeste forskning, og deres mening skal have betydning. Undervisere, som

formår at gøre dette, har nogle prisværdige undervisningskompetencer.

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Universiteter satser

mere på uddannelse

Professor Keith Trigwell kan se, at universiteter

i Nordeuropa og de engelsktalende lande lægger større

vægt på at fremme gode undervisningskompetencer

end tidligere. Han giver her nogle svar på, hvad

der skal til, for at balancen mellem anerkendelse

af undervisning og forskning bliver mere lige.

Keith Trigwell

Professor ved Sydney Universitet

AF TUE VINTHERJØRGENSEN

Hvordan arbejder universiteter,

Hvad skal man belønne

der har en målrettet indsats, på at

hæve undervisningens status?

i den sammenhæng?

KEITH TRIGWELL

– er professor på Institut for Under-

visning og Læring på Sydney

Universitet

– har i mange år forsket i undervisning

på universiteterne, de studerendes

læringsoplevelse og relationen

mellem forskning og undervisning.

– har ligeledes arbejdet praktisk med

intern udvikling af god undervisning

og gode underviserkompetencer

på bl.a. Oxfords og Sydneys

universiteter.

”Først og fremmest har det stor

betydning, at man som universitet ud-

vikler en kultur, hvor det er tydeligt, at

undervisning kræver samme form for

stringent tænkning som forskning, og

hvor pædagogiske ideer og tilgange

kan diskuteres og udsættes for peer

review ligesom forskning. Vi kalder det

Scholarship of teaching and learning.

Her har underviserne en professionel

og undersøgende tilgang til under-

visningen på samme måde som til

forskningen og andre akademiske

opgaver. Og belønning, publikations-

muligheder og andre former for aner-

kendelse skal naturligvis følge med.”

”Bidrag til The scholarship of

teaching and learning skal naturligvis

kunne anerkendes og belønnes.

Bidragene kan fx være deltagelse

i pædagogiske konferencer og udvik-

lingsprojekter eller publicering af pa-

pers om pædagogiske problemstillinger.

Og selvfølgelig skal høj kvalitet i under-

visningen i sig selv også kunne belønnes.

Vi ved fra forskningen, at det samlede

læringsmiljø har stor betydning for de

studerendes læring. Derfor skal der ikke

kun være mulighed for at belønne den

enkelte underviser, men også for at

belønne et samlet fagligt miljø eller

et helt institut. Og man må samtidig

ikke glemme muligheden for at kunne

belønne det bidrag til de studerendes

læring, som kommer fra en velfunge-

rende infrastruktur med bibliotek,

vejledning, it-understøttelse mv.”

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Kan man kombinere indivi-

duelle og kollektive belønnings-

systemer?

”I høj grad! Der er stadig tendens

til at se på undervisning som et privat

ansvar for den enkelte underviser.

Så det er positivt med incitamenter,

der bidrager til at udvide de offentlige

aspekter af undervisningen, fx ved

at belønne hele institutter for bidrag

til The scholarship of teaching and

learning. De gode undervisere kan så

være med til at løfte de mindre gode

undervisere, så de alle får andel i den

kollektive belønning på samme måde

som forskergrupper, der udnytter

de samlede kompetencer i gruppen.”

Hvilke udfordringer kan der

være for de universiteter, som laver

et belønningssystem?

”Pengene til belønning kommer

jo et sted fra. Fx ved at inddrage

en lille andel af basisbevillingerne

til institutterne. Så nogle får mindre,

end de ellers ville have fået, med risiko

for skuffelse. Erfaringen mange steder

er dog, at de, der får mindre det ene år,

bliver motiverede til at forsøge at få

mere det efterfølgende år. Faren er

selvfølgelig, at prioriteringerne ændrer

sig, og pengene helt forsvinder, fx

hvis der kommer ny ledelse.”

Hvad er de største barrierer

for, at universiteter går i gang

med at etablere systemer for

anerkendelse og belønning af

gode underviserkompetencer?

KORT OM

SCHOLARSHIP

OF TEACHING

AND LEARNING

Ideen om Scholarship of

teaching and learning blev

oprindeligt formuleret af

amerikaneren Ernest L. Boyer

i 1990. Han identificerede

fire former for scholarships

som forskellige, men gensidigt

uadskillelige elementer i al

akademisk arbejde:

Discovery (forskning)

Integration (se på tværs

af bl.a. fag og discipliner)

sattes professionalisme og

genintroducerede under-

visningen som et kerne-

element i det akademiske

arbejde.

Application (samarbejde med

det omgivende samfund)

Teaching and learning

(undervisning).

Han pegede samtidig på, at

forskning har overtaget under-

visningens historiske rolle

som den primære akademiske

funktion for universiteternes

ansatte. Derfor ønskede han,

at universiteterne gentænkte

forventningerne til de ansattes

professionalisme og genintro-

ducerede undervisningen som

et kerneelement i det akade-

miske arbejde.

Kan alle undervisere bidrage

til The scholarship of teaching

and learning?

”De fleste undervisere har deres

forskningskompetence inden for andre

områder end undervisning og læring,

og universiteterne er derfor nødt til at

sikre undervisernes ekspertise gennem

tilbud om pædagogisk efteruddannelse

mv. Jeg kan se, at mange universiteter

er gået den vej og faktisk har etableret

en understøttende struktur omkring

undervisningen de sidste 20-25 år.”

Hvad er gevinsten ved at

have et velfungerende belønnings-

system?

”Udbyttet på de forskningstunge

universiteter er først og fremmest,

at de videnskabelige medarbejdere får

et tydeligt signal om, at undervisning

værdsættes på samme måde som

forskning. Det påvirker balancen

mellem forskning og undervisning

i den rigtige retning.”

”Først og fremmest den tid,

underviserne løbende skal investere i

at bidrage til Scholarship of teaching

and learning. Derfor bør universiteterne

prioritere aktiviteter, der bidrager

meget direkte til at forbedre de stude-

rendes læring, mens en meget tids-

krævende aktivitet som publicering af

papers med fordel kan få mindre fokus.

For mig er det vigtigste, at underviserne

bruger tid på at forholde sig under-

søgende til undervisningen, og at de

reflekterer og deler deres viden med

kolleger og studerende.”

Hvad er et godt råd til univer-

siteter, der vil gå videre med at

etablere et system for belønning

og anerkendelse?

”Der er behov for, at universite-

terne ikke blot springer ud i at etablere

systemer, men tænker formålet godt

igennem og får ideerne og princip-

perne ordentligt på plads. For det stiller

store krav til både infrastruktur og tid.

Man skal finde den rette balance

mellem en gradvist voksende profes-

sionalisering af undervisningsopgaven

og den tid, de videnskabelige med-

arbejdere allerede bruger på professio-

nelt akademisk arbejde.”

#værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Signe Vikkelsø

Institutleder, Copenhagen Business School

En konstruktiv balance

Det er en god idé at justere incitamenter, så de også retter sig mod

undervisning. Som det er nu, er næsten alle incitamenter fokuseret på

forskning, og det gør, at mange nedprioriterer at lægge tid og kræfter

i en ekstraordinær undervisningsindsats. Omvendt bør god undervisning

ikke overskygge forskningskvalitet. Det gælder om at finde en konstruktiv

balance og dynamik mellem forskning og undervisning.

Ingrid Stage

Næstformand, Akademikerne

Incitamenter

eller ej?

Er det en god idé at bruge økonomiske

eller karriererelaterede incitamenter til at

fremme god undervisning og pædagogisk

udvikling? Det har vi spurgt nogle af

oplægsholderne og paneldeltagerne

til EVA’s konference om.

Resultatløn

er ikke løsningen

Uddannelseskvalitet skabes ikke af den privat-

praktiserende underviser, men gennem team-

arbejde. Det er derfor ikke nogen god ide at satse

på individuelle performancetillæg eller individuel

resultatløn. Men god, inspirerende og engagerende

undervisning, kursusudvikling og en indsats for

didaktisk og pædagogisk udvikling skal være

meriterende og karrierefremmende på linje med

fremragende forskning og flittig forsknings-

publicering. Det vil dog være uheldigt at fokusere

for entydigt på studenterevalueringer.

Hans Hüttel

Lektor, Aalborg Universitet

Undervisning skal også være karrierefremmende

Selvfølgelig skal gode undervisningskompetencer også være karrierefremmende. Hvis man hævder,

at undervisning og forskning er to lige vigtige opgaver for en universitetslærer, skal de begge

være karrierefremmende. I den nuværende model belønnes man med eksterne forskningsmidler

og fritagelse for undervisning, hvis man er en forsker i “himlen”, mens kompetente undervisere

typisk enten får et løntillæg eller bare får endnu flere undervisningsopgaver.

10 #værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

ARRIN

IAL SP

OLLEG

OG K

VIDEN OM LÆRING, UNDERVISNING

OG UDDANNELSE

PÆDAG

OGIS

DAN

PRAKSIS OG REFLEKSION

ÅD

Københavns Universitet har igangsat en række

forskellige indsatser for at øge opmærksomheden

på gode underviserkompetencer. Første skridt

på vejen er en pædagogisk kompetenceprofil,

der kan give et fælles sprog.

AF DINA CELIA MADSEN

DELING

VIDEN

UNIVER

SITETS

BASIS

Faglige forudsætninger og

emnekendskab. Basalt

kendskab til faget og

undervisningsformer

og -metoder.

Københavns Universitet har sat sig for

at sætte god undervisning på dags-

ordenen, og et vigtigt skridt på vejen

er at synliggøre, hvad gode underviser-

kompetencer er. Udviklingen af en

pædagogisk kompetenceprofil skal

som et af de første skridt sikre et fælles

sprog om gode undervisningskompe-

tencer. Jens Dolin, professor på Institut

for Naturfagenes Didaktik og projekt-

leder på udvikling af den pædagogiske

kompetenceprofil, fortæller:

”Forskning er stadig den gyldne stan-

dard på universiteterne. Universiteterne

rankes altovervejende på baggrund

af deres forskning, og der er et helt

begrebsapparat, man kan bruge til

at beskrive god og dårlig forskning.

Det er der ikke inden for undervisning,

og bl.a. derfor får den automatisk en

lavere status. Hvis vi vil øge undervis-

ningens status, så skal vi have et sprog

for det, og det kræver et fælles

begrebsapparat.”

Udvikling fremfor kontrol

Profilen indeholder seks dimensioner

for netop at sætte fokus på, at god

undervisning er mere end blot det, der

foregår i forelæsningssalen (se figur).

Den skal sammen med indførelsen af

en obligatorisk undervisningsportfolio

danne grundlag for, hvordan ledere

og undervisere taler om undervisnings-

kompetencer.

”Profilen er et middel til kvalitetsudvik-

ling – ikke til kontrol eller ensretning.

Af samme grund er der intet normativt

ANSVARSOMRÅDER

Undervisnings og uddannelses-

relaterede opgaver, underviseren

kan håndtere, og det praktiske og

ansvarsmæssige råderum, under-

viseren har.

Jens Dolin

Professor ved Københavns Universitet

VIDENDELING OG

KOLLEGIAL SPARRING

Bidrag til deling af egne pædago-

giske erfaringer med kolleger og

fagfæller, lokalt, nationalt og

internationalt.

i profilen. Den skal bl.a. bruges dels

af underviseren til at få overblik over

og reflektere over sine undervisnings-

aktiviteter, dels af ledelsen, når den skal

tale om undervisning med medarbej-

dere, fx i MUS-samtaler. Profilen giver

mulighed for konkret at drøfte nogle

områder, hvor den enkelte underviser

kan udvikle sig,” forklarer Jens Dolin.

VIDEN OM LÆRING, UNDER-

VISNING OG UDDANNELSE

Indsigt i den universitetspædagogi-

ske praksis og litteratur og ens eget

fagdidaktiske område og evne til at

inddrage denne viden i egne under-

visnings- og uddannelsesrelaterede

opgaver for at fremme de stude-

rendes læring.

Teaching Academy på

tegnebrættet

På tegnebrættet på KU er også opret-

telsen af et

Teaching Academy.

Der

var oprindelig lagt op til, at akademiet

skulle arbejde for at knytte prestige og

økonomisk incitament til undervisning

samt skabe et ’community’ for under-

visere, som er særligt engagerede i

undervisningsudvikling.

”Der er mere skepsis over for

Teaching

Academy.

Det handler bl.a. om en frygt

for at lave A- og B-undervisere. På KU

hælder vi nu nok mere til en netværks-

model, hvor undervisere mødes og

udveksler erfaringer,” slutter Jens Dolin.

Projektet er indtil videre sat på hold, til

det er afklaret, hvilken form et

Teaching

Academy

skal have.

PRAKSIS OG REFLEKSION

Evne til kritisk og vidensbaseret

at kunne bedømme og beskrive

praksiserfaringer så de kan informere

og forbedre fremtidig praksis i og

uden for undervisningslokalet.

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK

UDDANNELSE

Deltagelse i formaliserede efter-/

videreuddannelsesaktiviteter inden

for det universitetspædagogiske

område.

PÆDAGOGISKE

UDVIKLINGSPROJEKTER

Deltagelse i og egne initiativer i for-

hold til at gennemføre pædagogiske

og fagdidaktiske projekter.

#værdsætUV 11

PÆ

ISK

VIK

LIN

Pædagogisk

kompetenceprofil

er det første skridt

LSE

TER

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Kontant

anerkendelse

Undervisere på Uppsala Universitet kan få en

særlig titel og en lønforhøjelse, hvis de kan vise,

at de har opnået pædagogisk kompetence på

højt niveau.

AF TUE VINTHERJØRGENSEN

Efter mange års diskussion besluttede

Uppsala Universitet i 2011 at indføre

incitamenter for gode underviser-

EXCELLENT

LÆRER I TAL

–

40 undervisere til dato har

opnået titlen som Excellent

Lærer på Uppsala Universitet

– heriblandt flere profes-

sorer.

–

Yderligere 26 undervisere

har ansøgt uden at blive

vurderet til at have et hø-

jere niveau af pædagogisk

kompetence end grund-

niveau.

–

I alt 66 undervisere har

dermed ansøgt siden 2012

ud af en underviserstab på

1.534 årsværk.

kompetencer. I dag kan dygtige under-

visere få titlen Excellent Lærer og

en månedlig lønforhøjelse på 3.000

svenske kroner. Ideen kom oprindeligt

fra det teknisk-naturvidenskabelige

fakultet, men den tidligere rektor

syntes, at ideen var så god, at den

skulle udbredes til hele universitetet.

Da nuværende rektor Eva Åkesson

satte sig i rektorstolen ved nytår 2012,

støttede hun varmt op om den netop

igangsatte ordning:

”Da jeg tiltrådte, var det en selvfølge,

at den formelle incitamentsstruktur var

værd at indføre. Dels ud fra min erfa-

ring fra en anden uddannelsesinstitu-

tion, dels fordi jeg er af den opfattelse,

at Uppsala Universitet var og er nødt

til at synliggøre sine dygtige undervisere

på bedre vis end hidtil,” fortæller

Eva Åkesson, der selv har en titel

med i bagagen som

Excellent Teaching

Practitioner

fra Lunds Universitet.

Eva Åkesson

Rektor ved Uppsala Universitet

”

Ringe i vandet

Uppsala Universitet har en række over-

ordnede retningslinjer for, hvordan

vurderingen af underviserne skal finde

At indføre en titel som

Excellent Lærer er ikke

tilstrækkeligt på et stort

forskningstungt univer

sitet. Det ville svare til at

tro, at uddelingen af en

underviserpris én gang

om året tager hånd om

uddannelsesspørgsmålet.

Vi må hele tiden gøre

mere.

12 #værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Maja Elmgren

Lektor ved Uppsala Universitet

sted, men kravene og kriterierne

fastlægges lokalt af de enkelte fakul-

teter. Fælles for alle fakulteter er dog,

at underviseren skal ansøge om titlen

og indlevere dokumentation for sine

underviserkompetencer i form af en

pædagogisk merit-portefølje. Ifølge

universitetets rektor giver det læring

og udvikling, at ansøgerne skal udar-

bejde merit-porteføljen. Hun uddyber:

”Det er krævende at udforme den

pædagogiske merit-portefølje på en

god og systematisk måde. Det er et

udviklende arbejde i sig selv at skulle

tænke over og præsentere sine pæda-

gogiske meritter. Og vi bliver alle bedre

til at reflektere over og håndtere pæda-

gogisk meritering, når vi løbende skal

måle og vurdere de pædagogiske evner

hos dem, der søger om at få titlen som

Excellent Lærer.”

Maja Elmgren fremhæver også vigtig-

heden af, at der på Uppsala Universitet

altid er eksterne bedømmere med i

vurderingen af de enkelte ansøgninger:

”Eksterne bedømmere giver et natio-

nalt eller endda internationalt perspek-

tiv, så vi bliver en del af en større dialog

om pædagogiske kompetencer. På

mit fakultet er alle bedømmere blevet

hentet uden for fakultetet – og i de

fleste tilfælde uden for universitetet.”

”

Excellente undervisere

gør en forskel

Rektor og Maja Elmgren er enige

om, at muligheden for at blive excellent

underviser har styrket undervisningen

og flyttet holdningen om, at god

undervisning ikke kan måles, samt at

man altid kan udvikle sig til en god

underviser. Samtidig betyder præmie-

ringen af engagement og gode kompe-

tencer inden for undervisningen, at der

kommer mere balance i vægtskålene

mellem incitamenterne til god forsk-

ning og god undervisning.

”Hvis vi ikke belønner og stiller krav

– også når vi rekrutterer – risikerer

vi, at den, som primært forsker og ikke

orienterer sig mod undervisningen, er

den, som reelt vinder på karrierestigen.

Det er vigtigt hele tiden at holde sig

for øje, at hvis vi vil uddanne gode

studerende, kræver det også gode

undervisere. Forskning og uddannelse

skal gå hånd i hånd,” afslutter rektor

Eva Åkesson.

Dialog og bred for

ankring er kodeordene,

når man vil indføre et

system med belønning

af pædagogiske meritter.

Det er vigtigt, at man

får en god diskussion

med personer på mange

forskellige niveauer.

Støtte og ekstern vurdering

Lektor Maja Elmgren er en af Uppsala

Universitets excellente undervisere og

var med i den gruppe, der stillede det

oprindelige forslag om at indføre incita-

menter for gode underviserkompe-

tencer. Hun understreger vigtigheden

af at støtte dem, som vil i gang med

at udarbejde deres pædagogiske

merit-portefølje. Hendes eget fakultet

afholder fx et seminar, hvor ansøgerne

kan få råd om, hvordan de kan beskrive

deres gode underviserkompetencer.

Fakultetet arrangerer ligeledes et værk-

sted, hvor ansøgere kan få feedback

på deres portefølje undervejs.

EVALUERING

I GANG

Et eksternt panel er i gang med at

evaluere erfaringerne med excellente

lærere på Uppsala Universitet.

Evalueringen afdækker blandt andet,

om forskellene mellem fakulteternes

procedurer og kriterier er relevante

og vel begrundede, og om systemet

har børnesygdomme, der skal rettes

op på.

#værdsætUV 13

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Mærkbare tilskyndelser

til pædagogisk efter-

uddannelse

På et fakultet på Aarhus Universitet kan det have

økonomiske konsekvenser for institutterne, hvis

underviserne ikke deltager i den pædagogiske

efteruddannelse.

AF RIKKE SKOVGAARD ANDERSEN

Udviklingen begyndte for cirka fire år

siden: Fakultetsledelsen på School of

Business and Social Sciences på Aarhus

Universitet ville gerne have flere af

fakultetets lektorer og professorer

til at deltage i det vejledningskursus,

som fakultetets pædagogiske center

udbyder. Ledelsen vedtog en øko-

nomisk tilskyndelse: Alle institutter

har en årlig kvote af kursuspladser, og

hvis den ikke bliver brugt, kan dekanen

tilbageholde 50.000 kr. af instituttets

midler pr. ubrugt plads.

”De færreste kan leve med at lave

dårlig undervisning. Udfordringen er,

at man som institut eller underviser

over tid tillægger sig både gode og

dårlige vaner. Det kan være svært

at få folk til at indse, at det, der har

virket i mange år, ikke virker mere.

Her kan økonomiske incitamenter gøre

en forskel,” siger Svend Hylleberg,

der er tidligere dekan for fakultetet.

kvoter for institutternes deltagelse

i fakultetets kursus i blended learning.

Incitamenterne er samtidig blevet fulgt

op på institutniveau, idet de fleste

institutter i dag giver medarbejdere et

engangsvederlag for kursusdeltagelse.

Vederlagenes størrelse varierer fra

institut til institut, og det samme gør

tilgangen til, hvordan man udvælger

medarbejdere til at deltage i kurserne.

Ifølge Svend Hylleberg er lokale friheds-

grader en af styrkerne. Han siger:

”Jeg tror på en tilgang med økono-

miske incitamenter på institutniveau.

Det giver frihed til at gribe medarbej-

dernes efteruddannelse an, så den

passer sammen med, hvordan man

gør tingene lokalt.”

Svend Hylleberg

Professor på Institut for Økonomi

på Aarhus Universitet

ikke gået ubemærket hen på fakultetet

– blandt andet blev incitamenterne

en overgang kaldt for ’dummebøder’.

I dag er det dog Svend Hyllebergs

oplevelse, at incitamentsstrukturen

er blevet en mere naturlig del af

bagtæppet for institutternes hverdag.

Samtidig vurderer han, at incita-

menterne har rykket noget ved

undervisningsvanerne og interessen

for pædagogisk udvikling på fakultetet.

”Der er kommet nye undervisnings-

metoder til, og der er sket noget,

som ikke ville være sket, hvis vi havde

udeladt incitamenterne. Men det er

selvfølgelig en proces, og der er fortsat

brug for udvikling,” fortæller han.

Fra dummebøder til

en del af hverdagen

Ifølge Svend Hylleberg er der brug for

håndfaste virkemidler, når man skal

ændre vanerne på et stort sted med syv

institutter, knap 250 ph.d.-studerende

og godt 500 videnskabelige medarbej-

dere. Den konsekvente tilgang er heller

Plads til lokale forskelle

Flere incitamenter er kommet til løben-

de, og i dag er der blandt andet også

14 #værdsætUV

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hvert universitet

– sin model?

Flere af de danske universiteter er allerede i gang

med at udvikle modeller for anerkendelse og belønning

af gode underviserkompetencer. Men skal alle

universiteter have hver deres model? Det spørgsmål

svarer nogle af oplægsholderne og paneldeltagerne

på EVA’s konference på her.

Henrik Dam

Rektor, Syddansk Universitet

Signe Vikkelsø

Institutleder,

Copenhagen Business School

Enighed på tværs

Ja og nej. Visse dokumenterede kompetencer bør kunne

anerkendes på tværs, således som tilfældet er med

universiteternes (adjunkt) pædagogikum; dette kunne

fx også gælde en studielederuddannelse – altså at der

på tværs af universiteterne er enighed om, at visse under-

visningsmæssige/uddannelsesledelsesmæssige krav skal

være opfyldt for at komme i betragtning til en bestemt

stilling/opgave. Herudover kan der godt være lokale

modeller, fx knyttet til bestemte strategier.

For mange dybe

tallerkener

Selvom der er forskel på under-

visningens fokus og rammer blandt

universiteterne, er det oplagt at lære

af hinanden og udveksle erfaringer.

Der er måske for mange områder,

hvor universiteterne opfinder hver

deres dybe tallerken, hvor de i stedet

kunne koordinere og lære af hinanden.

Martin Bendsøe

Dekan, Danmarks Tekniske Universitet

Afspejling af lokale kulturer

Modellerne for anerkendelse og belønning bør afspejle

lokal kultur og ikke mindst den opgaveportefølje, det

enkelte universitet har. Det er i den forbindelse også

vigtigt, at lønstruktur (tillæg) og forfremmelsesmuligheder

afspejler alle universitetets virkeområder.

#værdsætUV 15

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Publikation: Værdsæt Undervisning, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

E [email protected]

H www.eva.dk

Mere viden fra EVA

Studenterservicer

Universiteternes tilbud til en bredere

studentergruppe

Undervisningsevaluering på de

videregående uddannelser

Studenterservicer

Undervisningsevaluering på de

videregående uddannelser

Undervis i innovation

Inspiration fra underviser til underviser

på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag

på universiteterne

En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen

på de otte universiteter

IVE

ITE

Fordelingen af det stigende optag

på universiteterne

Undervis i innovation

Læs mere om EVA på www.eva.dk

og følg os på de sociale medier