UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Nr. 72

November 201 5

Dansk Rumfart

Første dansker i rummet

Menneskets vej ud i rummet

Space Day i Industriens Hus

IAC2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Danmark set fra rumnmet 7. september 2015.

Andreas Mogensen passerede Danmark og tog

dette billede fra ISS

(Den Internationale Rumstation).

Billede: ESA/NASA

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Dansk Selskab for

Rumfartsforskning

Redaktionelt

Udgiver: Dansk Selskab for

Rumfartsforskning

Dansk Rumfart nr. 72, november 2015

ISSN 0905-2410

Redaktionen:

Finn Willadsen

Lykke Pedersen

Martin Robert Knudsen

Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev grundlagt i 1949.

Selskabets hovedformål er at udbrede kendskabet til rumfart i

almindelighed og danske rumfartsaktiviteter i særdeleshed.

Det gør vi ved at afholde offentlige møder, hvor danske og

udenlandske rumfartsprofessionelle fortæller om deres arbejde, udgive

bladet Dansk Rumfart med artikler om rumfart og - især danske -

rumfartsprojekter, og drive hjemmesiden rumfart.dk, hvor du altid

kan læse om selskabets aktuelle arrangementer og masser af faktasider

med baggrundsinformaiton om rumfart.

Bliv medlem:

Som medlem af selskabet får man tilsendt bladet Dansk Rumfart og

man kan deltage i de arrangmenter, som arrangeres af selskabet.

Desuden får man det norske blad Romfart, der udkommer fire gange

årligt. Dette blad er mere orienteret mod den internationale rumfart

Alt arbejde i selskabet foregår på frivillig basis, og alle er velkomne til

at hjælpe til, hvis de har noget at bidrage med. Kontakt

[email protected] , hvis du vil deltage i arbejdet.

Kontakt redaktionen

[email protected]

Tryk:

Eurographic

Oplag

800

Layout:

Lykke Pedersen

Forsidebillede:

"Andreas

back on Earth

Billede: ESA–Stephane Corvaja, 2015

Årskontingenter:

Ordinært medlem: 300 kr, studerende: 175 kr,

unge under 18 år: 60 kr.

Bestil girokort via menupunktet "Bliv medlem" på selskabets

hjemmeside

www.rumfart.dk

Bagsidebillede:

Jorden og månen

Billede: NASA - Flickr, projectapolloarchive

AS16-120-19187

Indhold til Dansk Rumfart:

Har du en histore eller en ide til en artikel, som

du gerne vil formidle videre til andre, kan du

sende en mail til redaktionen. Redaktionen

påtager sig dog intet ansvar for materiale, der

indsendes uopfordret.

Artikler og indlæg i bladet er udtryk for

forfatterens personlige meninger og kan ikke

nødvendigvis opfattes som redaktionens

holdning og opfattelse.

Bruges artikler fra bladet som kildemateriele skal

der refereres til Dansk Rumfart med

henvisning til bladets nummer, årstal, udgivet af

Dansk Selskab for Rumfartsforskning

samt artiklens navn og forfatter.

QR kode til Dansk Selskab for

Rumfartsforskning

Dansk Rumfart nr. 72 er udgivet med støtte fra

Lundbeckfonden.

TAK TIL LUNDBECKFONDEN

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

INDHOLD

REJSENDE I RUMMET

s. 5

s. 8

HVEM OG HVORNÅR

FØRSTE DANSKER I RUMMET

IRISS missionen

DANSK RUMFART NR 72 2015

IRISS missionen

s. 8

s. 29

MENNESKETS VEJ UD I RUMMET

VIRKSOMHEDER

OG INNOVATION

s. 36 SPACE DAY I INDUSTRIENS HUS

Billede: ESA

KONFERENCER, NYHEDER

OG NETVÆRK

s. 38 IAC2015 I JERUSALEM

Space Day 2015

s. 36

IAC2015

s. 38

MENNESKETS VEJ

UD I RUMMET

s. 29

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Hvem og hvornår

Samantha

Cristoforetti,

født den 26. April 1977

Milan i Italien. I 2001 tog

hun en mastergrad på

Technische Universität

München indenfor

maskiningeniørvidenskab

med særligt henblik på

fremdrift af rumfartøjer og

konstrukton af

letvægtsstrukturer.

I 2001 meldte Samantha sig til det

italienske luftforsvar og hun blev

uddannet til kamppilot.

REJSENDE

I RUMMET

Thomas

Pesquet

blev

født den 27. Februar

1978 i Rouen,

Frankrig. Han er

uddannet

ingeniør(2001) inden

for flyteknologi og

han er uddannet

pilot(2006 )i Air

France. I maj 2009

blev han udvalgt

som ESA-

astronaut. Thomas

Pesquet var backup-

astronaut for

Billede: ESA

Andreas Mogensen,

men ifølge planerne skal han

selv et halvt år i rummet

ombord på ISS startende i

2016.

Billede:

Kilde:

video

ESA

Fra 2005 til 2008 havde Samantha en karriere indenfor det italienske

flyvevåben, hvorunder hun steg til grad af kaptajn og tog en bachelorgrad i

flyvevidenskab ved University of Naples Frederico II i Italien 2005.

Maj 2009 blev Samantha udvalgt til at være ESA-astronaut.

I juli 2012 blev hun sat på en mission til den internationale

rumstation. Samantha blev opsendt 23. November 2014

og landede igen 11. Juni 2015. Dermed blev hun dén

kvindelige astronaut, der har haft det længste

sammenhængende ophold i rummet. Samtidig er

hun dén ESA-astronaut, der har haft det

længst sammenhængende ophold i rummet.

Billede: ESA

10. november 2014:

Kosmonaut

Sacha Skvortsov

, NASA-

astronaut

Reid Wismann

og tyske

ESA-astronaut

Alexander

Gerst

(her til

venstre) lander med

Soyuz-fartøj efter

ophold på ISS.

11. Juni 2015

Cosmonaut Anton Shkaplerov, NASA- astronaut Terry

Virts og den italienske ESA-astronaut Samantha

Cristoforetti lander med soyuz-fartøj.

Anton Shkaplerov

blev født 20/2-1970 og er både pilot og ingeniør indenfor

flyvevidenskab fra 1997. Maj 2003 blev han udvalgt til

kosmonautkorpset. Han har været på ISS en gang før

opholdet fra 23. November 2014 til 11. Juni 2015.

Terry W. Virts blev født 1. december 1967 og han har en

universitetsgrad i flyvevidenskab fra 1997. Han er jagerpilot

ved USAs luftvåben. Terry blev udvalgt som NASA-

astronaut år 2000.

DANSK RUMFART DR72 2015

Billede: ESA video

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Hvem og hvornår

Billede:

China Manned Space Enginering Office

Billede:

China Manned Space Enginering Office

Tiangong

ISS (den internationale rumstation) er ikke den

eneste aktivitet indenfor bemandet rumfart.

Kina opsender også astronauter - eller

taikonauter, som de kaldes med en blanding af

Billede:

Space Enginering

Space Enginering Office

China Manned

Office

Billede: China Manned

kinesisk og latin.

Kina har ikke kun opsendt astronauter/taikonauter, de har også opsendt en rumstation

Tiangong-1 29. September 2011. Den har senest haft besøg af Shenzou-10 fra 11. Juni

2013 til 26. Juni 2013. Shenzhou 10 medførte 3 taikonauter Nie Haisheng, Zhang

Xiaoguang og Wang Yaping. Wang Yaping var i øvrigt Kinas første kvindelige

astronaut/taikonaut. Der er planer om en Tangong-2, som skulle være opsendt 2015; men

den opsendelse er udsat til 2016. Tiangong-2 er planlagt til at få besøg af missionen

Shenzou 11. Tiangong-1 fungerer intil videre som eksperimentel platform for kineserne.

Allerede 2. Oktober 2011 lykkedes det at koble det ubemandede forsyningsfartøj Shenzou

8 til Taingong-1. Efter de oprindelige planer skulle Tiangong-1 været taget ned i 2013;

men indtil videre er Tiangong-1 fortsat i bane om Jorden.

Billede: ESA

Billede:ESA

Kosmonaut Aydan Akanovich

Aimbetov

Aimbetov stammer fra Kazakhstan og det var hans

første tur i rummet, da han blev opsendt 2. september

2015 sammen med Sergei Volkov og Andreas

Mogensen. Aimbetov er jagerpilot. Han er den tredje

person fra Kazakhstan, der er en tur i rummet.

Billede: NASA

Kosmonaut Sergei

Alexandrovich Volkov

Sergei Volkov blev opsendt

sammen med Andreas Mogensen

og Aydan Aimbeton onsdag den 2.

september 2015 til ISS. Volkov har

været to gange tidligere i rummet

og har tilbragt sammenlagt mere

end et år ombord på ISS. Han har

desuden været på tre

rumvandringer.

Billede: NASA

Kosmonaut Gennady

Padalka

Padalka er en meget erfaren astronaut,

der har været på fem missioner til ISS.

Han har også været på missioner til

rumstationen MIR og han har foretaget

flere rumvandringer. Padalka landede

sammen med Andreas Mogensen 12.

september 2015.

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Hvem og

hvornår

JAXA-astronaut

Kimiya Yui

Kimiya Yui (billedet til

højre) er født 30.

januar 1970 og har

været jagerpilot i de

japanske

selvforsvarsstyrker

siden 2008. I 2011 blev

han udvalgt som

JAXA-astronaut. 22.

juli 2015 blev han sendt

ud i rummet for første

gang.

28. marts 2015:

Billedet nedenfor: Kosmonaut

Mikhael Kornienko (th), NASA-

astronaut Scott Kelly (tv) og

kosmonaut Gennady Padalka

opsendes med soyuz-fartøj til

ISS.

Scott Kelly er en erfaren

astronaut, der tidligere har været

på rumstationen ISS og på en

rumfærgemission

til Hubble-rumteleskopet. Kelly

blev astronaut hos NASA i

1996

Mikhail Korniyenko blev

udvalgt som kosmonaut i 1998 og

har været i rummet tidligere.

Blandt andet

foretog han sin

første rumvandring

i 2010. Korniyenko

og Kelly vil forblive

på ISS ind i 2016.

Billede: NASA

NASA-

astronaut Kjell

Lindgren

Kjell Lindgren

(billedet til

venstre) er født 23.

januar 1973. Han

blev doktor i

medicin i 2006 og

juni 2009 blev han

udvalgt som

NASA-astronaut.

Opsendelsen 22.

juli 2015 er hans

første besøg på

ISS; men han har

tidligere været

medlem af et

backup-team i

2013.

Billede: NASA

Kosmonaut Oleg Kononenko

Oleg Dimitriyevich Kononenko

blev født den 21. juni 1964 i

Sovjetunionen. Han er uddannet

maskiningeniør indenfor

luftfartsteknik i 1988 og i 1996 blev

han udvalgt som kosmonaut.

Kononenko blev opsendt til den

internationale rumstation 28.

marts 2015 og hans ophold

forventes at vare omkring et år.

Han har været i rummet 3 gange

tidligere, alle gange på ISS. Han

var ombord på ISS, da ESAs første

forsyningsfartøj ATV-Jules Verne

blev koblet til ISS den 3.april 2008.

Billede: NASA

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Liftoff 2. september 2015

Andreas Mogensen sendes op i

rummet sammen med

kosmonauterne Aydan Akanovich

Aimbetov (tv) og Sergei

Alexandrovich Volkov ( i midten).

Billeder: ESA

Andreas Enevold Mogensen

Andreas er født den 2. November 1976 i

København, Danmark. Han tog en mastergrad i

ingeniørvidenskab fra Imperial College London i

Storbrittannien 1999. Andreas tog en Ph.D. grad i

rumfartsvidenskab på University of Texas at Austin i

USA i 2007.

Andreas har haft en professionel karriere som

ingeniør først hos Schlumberger Oilfield Services fra

2000 til 2001. Han har arbejdet for Vestas Wind

Systems fra 2001 til 2003. 2004 startede han på en

Ph.d. som blev afsluttet i 2007. Herefter arbejdede

han 2007 til 2008 i Astrium Friedrichshafen,

Tyskland på Swarm-missionen. Herefter arbejdede

Andreas ved Surrey Space Center ved University of

Surrey i Storbritannien. I maj 2009 ved han udvalgt

som ESA-astronaut.

August 2013 blev han valgt til at deltage i en 10-

dages rummission på ISS - den internationale

Rumstation. Opsendelse 2. september 2015.

FØRSTE DANSKER

I RUMMET

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

IRISS

MISSIONEN

2.-1 2. september 201

TEKST: MARTIN ROBERT KNUDSEN

En drøm

Andreas har siden barndommen haft

en drøm om at blive astronaut – og

har vidst at det ville blive meget

svært. Med uddannelse og

karrierevalg har han arbejdet bevidst

på at kunne komme i betragtning den

dag ESA måtte finde på igen at

uddanne et nyt hold astronauter -

eller i hvert fald komme til at arbejde

inden for rumfart. Der har også

været held med i det - eksempelvis

var hans ophold på en boreplatform

ud for Vestafrikas kyst et job han tog

som nyuddannet ingeniør, hvor

tilbuddene var få og så kunne han jo

lige så godt få én på opleveren under

totalt fremmede forhold. Dette job i

olieindustrien på en isoleret

olieplatform under hårde vilkår

kunne dog i ansøgningsprocessen

vendes til særdeles relevant erfaring

og bevis på en mental robusthed og

evne til at fokusere på opgaven, som

ESA netop forventer af deres

astronauter. Andreas mener dog også

at han har været heldig:

Da ESA pludselig en dag

annoncerede, at nu ville de gerne

optage et nyt hold astronauter, var

han færdiguddannet og med relevant

erfaring fra forskellige brancher og

havde den rigtige alder.

At Andreas blev optaget på ESAs

astronaut uddannelse skyldtes dog

ikke held – men at han overbeviste

alle om at han havde den rigtige

indstilling og var en af de bedste

kandidater i ansøger feltet af dygtige

personer fra ESAs mange

medlemslande. Herefter er han så

vokset med rollen, så den i dag passer

perfekt, og han står med sikker

udstråling, ro og seriøsitet, som den

rollemodel vi alle bakker op om og

hylder

En række initiativer blev søsat,

hvoraf en del blev puljet sammen og

udviklet under Rumrejsen 2015

www.rumrejsen.dk - på baggrund af

økonomisk støtte på 5 mio. kr. fra

Lundbeckfonden, Nordea-fonden og

Ellehammerfonden og på baggrund

af de øvrige partneres aktive indsats i

at arrangere events og formidling i

øvrigt.

Danmark bidrager til ESA med ca.

225 mio. årligt – ca. 100 mio. i

kontingent (procentsats i forhold til

BNP), ca. 100 mio. (i gennemsnit) til

projekter vi vælger at gå med i og

derudover ca. 25 mio. til buffer. Der

er intet i dette budget, som er

øremærket til at en af ESA

astronauterne skal være dansker – det

er et lykketræf i forhold til at kunne

få udbytte ud af vores deltagelse i

samarbejdet

Betydning for Danmark

Danmark fik i Andreas Mogense sin

første astronaut – og med ham en

platform for at kunne formidle viden

og udbrede interesse for

naturvidenskab og teknologi til

danskere.

Da han i 2013 fik tildelt sin første

mission med en opsendelsesdato i

september 2015 kom der også endelig

den rigtige anledning til at kunne

støtte op – og til for alvor at kunne

rykke befolkningens kendskab til

rumfart og rumforskning specifik og

interesse for naturvidenskab generelt.

Pludselig nærværende og

relevant

Rumfart og rumforskning har aldrig

tidligere været noget danskere har

identificeret sig med – mange har

den opfattelse at rumfart vist er

noget, der er forbeholdt USA og

Rusland.

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Pludselig var det mere interessant at

høre danske forskere og

virksomheder fortælle om deres

projekter og hvorfor de arbejder med

forskellige grene af rumfart og

rumforskning.

Det økonomiske rationale

I en Rambøll rapport fra 2008

opgjorde man at for hver million, der

blev investeret i ESA blev der

genereret en omsætning blandt

danske virksomheder på 4,5 mio.

Undersøgelsen berørte ikke hvor stor

en effekt det danske kontingent til

ESA havde på almindelige borgere og

overfor unges valg af uddannelse,

men det er oplagt at konkludere, at

det at have en dansk astronaut til at

formidle rumforskning til danskere

har givet større gennemslagskraft for

alt der har med teknik og

naturvidenskab at gøre.

Der er idag nye rapporter og analyser

undervejs fra både ministerier og

faglige organisationer.

De vil sandsynligvis konkludere, at

hvis Danmark investerer i større

deltagelse i ESA projekter vil:

1) multiplikator effekten ligge over

4.5x målt på omsætning til DK

virksomheder,

2) med en synlig jobskabelse og

3) med højere søgning til de tekniske

og naturvidenskabelige uddannelser.

De vil også pege på en række

områder hvor vi i Danmark kan

starte og opnå en stor effekt.

En af de lavthængende frugter er i

forbindelse med formidling.

Eftersom vi er en lille nation, med et

sprog, der ikke tales af andre end os

selv og vi ikke tidligere har haft en

astronaut, så er der endnu ikke ret

meget formidlingsmateriale på dansk

– om end Rumrejsen 2015 har skabt

en del.

Vidste du?

… at der er dobbelt betydning af

vingerne i logoet – de ligner nemlig

også horn i en stiliseret

vikingehjelm eller Longhorn Cattle

– hvilket refererer til Andreas

Mogensens lange uddannelse. Han

gik på University of Texas, der har

”Hook’em Horns” som slogan for

det amerikanske football team

Texas Longhorns.

IRISS - en Sprint mission

Astronautmissioner til den

Internationale Rumstation ISS varer

normalt ca. seks måneder, hvilket er

den foretrukne maksimale tid et

Soyuz-fartøj bør være i kredsløb. For

første gang i rumstationens historie

er to astronauter – NASA-astronaut

Scott Kelly og den russiske

kosmonaut Mikhail Kornienko – i

gang med at opholde sig næsten et år

i rummet, med det formål bedre at

forstå langtidseffekterne af

vægtløshed på menneskekroppen

som forberedelse til længerevarende

missioner til Månen og Mars.

Halvvejs gennem denne etårige

mission var der derfor behov for at

skifte det Soyuz-fartøj ud som nu

havde været i rummet i 6 måneder.

Nødvendigheden af at få gennemført

en "taxiflyvning” gav anledning til

lave en kortere "Sprint mission" med

10 dages planlagt intensiv forskning.

Det var denne opsendelse med det

intensive forskningsprogram, som

Andreas Mogensen fik tildelt som sin

første mission i kredsløb i jobbet som

Louise Nielsen har tegnet dette

fine logo, der er blevet brugt i

forbindelse med Andreas

Mogensens uddannelsesaktiviteter.

Der findes meget godt materiale på

andre sprog, klar til at blive oversat

eller tænkt ind i dansk sammenhæng,

så man hurtigt og billigt kan finde

relevant materiale til undervisning og

generel oplysning, og fortsætte den

positive udvikling indenfor de mange

områder den første dansker i

rummet, Andreas Mogensen, har

skabt interesse om.

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

ESA astronaut.

S ta rt s e n e re og l ø b h u rti g e re !

Kort før opsendelsen blev

missionens program dog endnu

strammere, da der var risiko for at

blive ramt af rumskrot, hvis man tog

den sædvanlige bane op til ISS. En

mere sikker bane blev valgt og

opsendelsen udskudt en dag, men da

den sikre bane tog hele 51 timer fra

opsendelse til ISS blev programmet

yderligere presset - og Andreas

Mogensen kunne se frem til en

mission, hvor hans forberedelse og

evne til at fokusere på opgaverne og

være effektiv virkelig ville blive testet.

Nu skulle 10 dages forskning presses

ned på 8 døgn.

Det lykkedes - den danske astronaut

og alle på jorden gjorde det ekstra,

der skulle til.

Stort set hele programmet blev

gennemført - kun enkelte ting måtte

overdrages til andre astronauter at

udføre senere.

er en sammentrækning af ordene Iris og ISS, der

er en forkortelse for International Space Station. Iris er en gudinde i den græske

mytologi, der var budbringer for guderne på Olympen og en personificering af

regnbuen.

Navnet blev foreslået af Filippo Magni, der som barn var fascineret af de

smukke billeder fra interplanetariske missioner og fra ESA/NASA Hubble

Teleskopet - og nu læser til rumfartsingeniør.

”Regnbuen er et fredssymbol, og jeg ynder at tænke på ISS som et særligt og

fremragende eksempel på fred og internationalt samarbejde”, siger Filippo

Magni.

”Budbringeren Iris passer godt som et billede på astronauterne, der har til

opgave at overføre den viden de får i rummet til os nede på Jorden”, tilføjer

han.

I RI S S m i s s i on e n s n a vn

er tegnet af Poul Rasmussen og inspireret af den

græske gudinde Iris, som ofte er afbildet med vinger.

Vingerne i logoet symboliserer samtidig et vikingeskib, som repræsenterer

trangen til at udforske og søge mod ukendte horisonter. Andreas’ danske

nationalitet er repræsenteret ved det danske flag i globen og de røde og hvide

farver. Missionens navn, iriss, er skrevet i to farver for at understrege, at målet

for Andreas’ rejse er den internationale rumstation, ISS.

Over navnet er der planeter i kredsløb og stjerner. For Andreas repræsenterer

de seks stjerner hans seks års træning til missionen.

Normalt er der kun eet missions logo, men for at understrege det

uddannelsesmæssige fokus blev der også valgt et særligt vinderlogo (tegnet af

Louise Nielsen) til anvendelse på Andreas Mogensens uddannelsesaktiviteter.

I RI S S vi n d e rl og oe t

Forsøg og forskning under IRISS missionen

Forsøg markeret med • bliver beskrevet yderligere på side 20.

3D instruktioner til vedligeholdelse af ISS

- afprøve, hvordan 3D instruktioner via en tablet fungerer

til indlæring af helt ny opgaveløsning.

•

AquaMembrane

- afprøvning af ny type membranteknologi til vandrensning.

Endothelceller

- vil endothelcellers funktion (molekulært/cellulært niveau) påvirkes af at være i rummet?

• Eurobot

- styre en robot i rumcentret ESTEC (Holland) fra rummet.

• Melondau

– Bistro, MIDOSS og DEMES - undersøge mikroorganismers evne til at nedbryde affald;

afprøve nyt udstyr til analyse af biologiske prøver i væskeform; smagteste snacks.

Hovedpine-logbog

- dataindsamling om hovedpine under ophold i rummet.

• Interact & Haptics-2

- styre en robotarm på jorden fra rummet.

• MobiPV

- afprøve briller med videokamera påmonteret, så folk på jorden kan kigge med under arbejdet.

• MobileHR Mobil pulsmåler

- afprøve nyt system til at indhente pulsdata.

• Muskelstyrke

- undersøge hvad der sker med musklerne under vægtløshed.

• Muskelvævsprøver

- studere påvirkning af de cellulære signalmolekyler i lægmusklerne.

Playbook

- afprøve teknologi til at overføre data via iPads.

På sporet af lyn

- fotografere hvad der sker ovenover tordenvejr (forprojekt til ASIM projektet).

Scanning af hjernefunktioner

- målinger af, om hjernens neurale baner ændres under ophold i rummet.

Skin Suit

- afprøve en heldragt, der holder ryggen presset sammen

Strålingsmålinger

- indsamle målinger om radioaktiv stråling, som kroppen udsættes for i rummet.

Kilde: www.rumrejsen.dk

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

I S S - d e n i n te rn a ti on a l e ru m s ta ti on

Om ISS

Det første modul af

rumstationen ISS - the

International Space Station

kaldet Zarya (russisk:

“morgenrøde” eller

“begyndelse”) blev opsendt

med en protonraket fra

Baikonour 20. november 1998.

Rumfærgen Endeavour blev

opsendt på STS-88-missionen

med det næste modul kaldet

Unity den 2. december 1998.

www.rumfart.dk

Flere moduler fulgte og den 31.

oktober 2001 ankom de 3 første

beboere til ISS, NASA-

astronaut William Shepherd,

kosmonaut Yuri Gidzenko og

kosmonaut Sergei Krikalev

med et soyuz-fartøj til ISS.

Siden da har ISS været

konstant bemandet med

mellem 3 og 6

astronauter(kosmonauter).

Flere moduler et blevet koblet

til og besætningerne er blevet

skiftet ud. Flere moduler har

udvidet rumstationen siden da

og besætningerne er blevet

skiftet ud løbende, så

rumstationen i dag fremstår

som en aktiv og permanent

bemandet forskningsstation i

rummet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

De moduler, der kaldes nodes, er kun

forbindelsesled mellem andre moduler,

men de er vigtige i udbygningen af ISS.

Eksempelvis blev opsendelsen af

laboratorie modulerne Columbus og Kibo

(JEM, japansk) udskudt i lang tid, da de

måtte afvente at ”forbindelses-modulet”

Node 2 var kommet rigtigt på plads, og

Node 3 var nødvendig før man kunne

installere Cupola modulet med vinduer til

jorden – det modul som naturligt nok er et

meget populært modul for astronauter og

kosmonauter og til videotransmissioner.

Tag en panoramisk

flyvetur rundt i ISS

her og lær mere om

forskningsmulighed

erne ombord.

Ni mand ombord på ISS i september 2015:

Foroven fra venstre: Kjell Lindgren, Oleg

Kononenko, Kimiya Yui, Scott Kelly

I midten: Gennady Padalka og Mikhael Kornienko

Forneden fra venstre: Aydan Akanovich

Aimbetov, Sergei Alexandrovich Volkov og

Andreas Mogensen

Billeder: ESA

RUMFART DR72 2015

DANSK

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Grafik: ESA

Columbus modulet

Under IRISS missionen opholdte Andreas sig i

størstedelen af tiden i laboratorie modulet Columbus,

som er ESAs største og vigtigste enkeltbidrag til

Rumstationen. Han skulle nemlig ikke kun arbejde

med de mange forsøg, men også sove i Columbus

modulet i de 10 dage hvor der er hele 9 personer

ombord på ISS.

I laboratoriets 75 m3 er der indrettet områder til at

udføre forsøg inden for bl.a. materialefysik,

væskedynamik og biologi, og fra udvendige platforme

kan der udføres forsøg indenfor rumvidenskab,

jordobservationer og afprøvning af teknologi.

Se en Video om

Columbus her.

Grafik: ESA

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Billede: ESA

Medlemsstaterne i ESA er 20 EU-lande

(Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark,

Estland, Finland, Frankrig, Tyskland,

Grækenland, Ungarn, Irland, Italien,

Luxembourg, Holland, Polen, Portugal,

Rumænien, Spanien, Sverige og

Storbritannien) plus Norge og Schweiz.

Syv andre EU-lande har samarbejdsaftaler

med ESA: Bulgarien, Cypern, Litauen,

Malta, Letland, Slovenien og Slovakiet.

Kroatien er i gang med at forhandle en

samarbejdsaftale på plads.

Canada deltager i nogle af ESA’s

programmer via en samarbejdsaftale.

ESA (European Space Agency) - Det Europæiske Rumagentur

Siden starten af rumalderen har Europa være aktivt involveret i rumfart. I dag opsender europæiske nationer

satellitter til navigation, jordobservation, telekommunikation og astrofysik, sender sonder til solsystemets

fjerneste kroge og samarbejder om bemandet udforskning af rummet. Udnyttelsen af rummet er et vigtigt aktiv

for Europa, der modtager vigtige oplysninger, som beslutningstagerne har brug for til at kunne reagere på

globale udfordringer. Udnyttelsen af rummet giver os uundværlige teknologier og tjenester og øger vores

forståelse for vores planet og universet. Ved at samle ressourcerne fra 22 medlemslande kan ESA varetage

programmer og aktiviteter langt ud over de muligheder hvert enkelt europæisk land har, og udvikle de

nødvendige løfteraketter, rumfartøjer og jordbaserede faciliteter samt astronaut programmer, der skal til for at

bringe Europa på forkant med de globale aktiviteter i rummet.

ESAs Hovedkvarter

ligger i Paris, Frankrig og det

er her al politik foregår og programdirektørerne har

kontor

ESTEC

(European Space Research and

Technology Centre I Nordwijk, Holland) er det

største ESA kompleks og det største

europæiske samlingssted for

rumfartsaktiviteter.

ESOC

(European Space Operations Centre i

Darmstadt, Tyskland) sørger for

kommunikation med og overvågning af

rumfartøjer i kredsløb

ESRIN

(Center for jord observationer i Frascati,

Italien) håndterer jord observationer i ESA og

andres regi. Danner desuden ramme om Vega

løfteraket programmet.

EAC

(European Astronaut Centre i Køln,

Tyskland) har træningsfaciliteter og er base for

astronauter og medicinsk support

ESAC

(European Space Astronomy Centre i

Villanueva de la Cañada, Madrid i Spanien) danner

ramme om de videnskabelige afdelinger for ESAs

astronomiske og planetare mission. Endvidere

rummer det de videnskabelige arkiver Guiana

Space Centre (CSG) Kourou, i French Guiana, og

er Europas rumhavn

Herfra opsendes de fleste

europæiske satellitter.

Redu Centre

ligger i Belgien og varetager kontrol

og test atf satellitter og paraboler

ECSAT

(European Centre for Space Applications

and Telecommunications I Harwell, Oxfordshire,

England) understøtter aktiviteter

indenfor telekommunikation, klima ændringer,

teknologi og videnskab.

Kilde:

http://www.esa.int/about_us/

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Før rumrejsen

Billede: ESA

På billedet driller Andreas Mogensen (i midten) den franske ESA astronaut Thomas Pesquet (yderst til højre).

De to gode venner fortsatte drillerierne på livetransmissionen fra ISS 5. september, hvor Thomas Pesquet var i

Danmark. Pesquets egen mission er programsat til 15. november 2016, men navn og logo er endnu ikke offentliggjort.

Procedurer, backups

Til pressemødet dagen før

opsendelsen befinder hele

besætningen, men også backup

besætningen sig i karantæne og er

adskilt fra pressen og familie af en

glasvæg. Hvis der er en i besætningen,

der skulle blive syg er det proceduren,

at alle tre personer udskiftes og

backupbesætningen tager over, da de

har trænet sammen som hold.

Stemningen på pressemødet holdes

glad og afslappet og spørgsmål om

risko og farer håndteres professionelt

og overskudsagtigt af hensyn til at

besætningens fokus skal være på at

løse opgaven og ikke på hvad der kan

gå galt samt af hensyn til deres

familiemedlemmer som ofte er til

stede.

Specialisering

Intet vigtigt er overladt til

tilfældighederne. Eksempelvis er der

et helt hold af personer, der har til

ansvar at give astronauterne

rumdragten helt rigtigt på. Nogen

giver støvler på (og tager dem af igen

efter fotosessions), andre står for at

de brandsikre lag under yderskallen

foldes og fastgøres helt perfekt, atter

andre står for handsker og hjelm – og

så er der dem, der checker de andres

resultater. Det giver egentlig god

mening – dragten er stor og

uhåndterlig, og den fungerer ikke

efter hensigten hvis den ikke sidder

helt korrekt. I værste fald vil en

mission kunne blive afbrudt eller

fejle

… og traditioner

Der er mange traditioner indenfor

bemandet rumfart og der sker mange

ting i dagene op til en mission og

efter en mission, som de fleste af os

danskere, der fulgte med på fjernsyn

og sociale medier aldrig havde hørt

om før.

Eksempler på traditioner

• Besøge Yuri Gagarins kontor i Star City og indskrive sig

i en bog på hans skrivebord

• Besøge mindesmærker for Gagarin, Komarov, Volkov

m.fl. ved Kreml

• Gåture i skoven bag beboelsesområdet i Baikonur – et

træ for hver opsendt kosmonaut

• Plante et træ

• Skrive sin autograf på værelsesdøren i

beboelsesområdet

• Velsignelser og vievand

• Sætte autograf på en plakat af Soyuz raketten på

opsendelsesrampen

• Undgå at overvære når Soyuz løfteraketten rulles ud og

rejses på opsendelsesrampen

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Før rumrejsen

En af de mere kuriøse traditioner er at

kosmonauter og astronauter, før de går

ind i bussen, der fragter dem hen til

affyringsrampen, lige skal ud og tisse på

et af bussens dæk. Ifølge historien var

det Yuri Gagarin, der for en sikkerheds

skyld lige tog en tissepause ved bussens

højre bagdæk, før han skulle sendes op

som det første menneske. Han gjorde

det sikkert ikke for at starte en underlig

tradition, men eftersom han blev

national helt, har kosmonauter siden da

fulgt hans eksempel – bare for en

sikkerheds skyld. Kvindelige

kosmonauter har for vane at have lidt

urin med i en beholder, for på den måde

også at tage del i traditionen, der vel kan

karakteriseres som lige dele overtro,

ønsket om at ære en tradition og den

sunde fornuft der ligger i at få tisset af

umiddelbart før man skal spændes fast i

sæderne i Soyuz kapslen på toppen af en

gigantisk løfteraket. Amerikanerne har

en lidt anden tradition, der følger Allan

Shepards eksempel, da han en måned

efter Gagarin blev det andet menneske i

rummet. Astronauter i dag ærer ham ved

at følge hans eksempel og bestille bøf og

røræg til morgenmad på

opsendelsesdagen

Til venstre: Raketten køres ud.

Billedet nedenfor: Det er en tradition at

plante et træ før opsendelsen i rummet.

Billede: ESA

Biledet ovenfor: Autograf på værelsesdøren

På vej ud af

Cosmonaut Hotel er det kutyme at sætte sin autograf dér.

Aidyn står i baggrunden og venter.

Billede: ESA

Billede: ESA Video

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Liftoff

Foroven: Soyuz står klar

Nederste billeder: Soyuz TMA-

18M liftoff fra "Baikonour cosmodrome" i Kazakhstan 2.

september 2015

Billeder: ESA

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Ankomst til ISS

Efter to dage i rummet i rumskibet Soyuz ankom

Andreas Mogensen, Sergei Volkov og Aidyn

Aimbetov den 4.september 2015 til den

Internationale Rumstation.

En sammenkobling af rumfartøjer såsom et

soyuz-fartøjs kobling til den internationale

rumstation, ISS er en kompliceret affære.

Sammenkobling af rumfartøjer er en central

teknologi i forbindelsen med bemandet rumfart.

Dette blev erkendt allerede af

rumfartspioneererne i starten af det tyvende

århundrede. Den praktiske udførelse blev udviklet

i 1960-erne af både USA og Sovjetunionen. Med

Apollo-Soyuz-projektet i juli 1975 blev der

udvekslet tekniske oplysninger, så der er udviklet

en international standard for sammenkobling af

rumfartøjer.

Soyuz rumskibet set fra

to forskellige sider.

Billede: ESA/NASA

Billedet til

højre:

Besætningen

på ISS venter.

Billede:

ESA/NASA

Soyuz koblet til ISS

Billede: ESA/NASA

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Forskning

Robotter og Rumfart

Der findes mange anvendelser af

robotter i rumforskning og de

teknologiske grænser bliver hele tiden

skubbet pga. af de ekstreme forhold

robotter skal overleve og fungere

under, samt at opgaverne vi udtænker

nødvediggør mere og mere avanceret

robotteknologi.

ESAs program for forskning og

udvikling inden for Automatisering

og Robotteknologi er inddelt i to

fokusområder og med

underprogrammer:

1. Kredsløb om jorden

a) Indenfor eller ombord på ISS

b) Udenpå ISS modulerne

c) Geostationære service fartøjer

d) Service fartøjer til andre baner –

f.eks. ATV fartøjet eller

servicefartøjer til MEO

2. Fremmede planeter og andre

himmellegemer

a) Mars udforskning

b) Måne udforskning

c) Merkur, Venus, Titan, kometer og

asteroider

METERON

(Multi-Purpose End-

To-End Robotic Operation Network)

er et ESA program til udvikling af

projekter, der involverer fjernstyring

og anvender ISS.

Det er i høj grad en interdisciplinær

opgave at få et robot-system til at

interagere med meget fremmedartede

geofysiske miljøer og med styring fra

mennesker over store afstande og

med tidsforsinkelse til følge.

Derfor skal de forskellige grupper

ikke udelukkende være dygtige til

robotteknologi og forskellige

discipliner inden for rumfysik, men

også mestre en række andre

discipliner.

Video fra forskellige vinkler og force

feedback er to af de vigtige elementer

Billede: ESA

www.rumfart.dk

Billede: ESA

Under IRISS-missionen fjernstyrede Andreas Mogensen køretøjer i en

månebasemodel i Holland med stor succes. Her CENTAUR robotten

med André Schiele fra ESA’s Telerobotics & Haptics Laboratory.

i at kunne styre en robot præcist.

Andreas Mogensens opgave under

IRISS missionen gik ud på at afprøve

nye test scenarier med det formål at

videreudvikle kontrolsystemer,

brugerflade og feedback-kredsløb.

Fra ISS styrede han robotten

EUROBOT

rundt i en model af en

Månebase i rumcenteret ESTEC i

Holland og udførte opgaver i et

missionsscenarie på en tænkt

Månebase – vel at mærke i

samarbejde med en anden mobil

robot, der blev fjernstyret fra

kontrolcentret i Tyskland.

Tanken er at byggeelementer til en

bemandet base sendes fra Jorden til

Mars eller Månen af flere omgange

og før der sendes astronauter afsted.

Mens de sidder i kredsløb skal de

første astronauter så, med robotters

hjælp, samle en rumbase af

Her afslører EUROBOT med sin superpræcise robotarm danske

Victorias tegning, som var skjult bag et tyndt lag isoleringsmateriale på

Månestationen. Hun var én af de fem vindere i den tegnekonkurrence,

som danske børn i alderen 4-10 år kunne deltage i.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

elementerne. Først når basen er

funktionel og allerede har gang i in-

situ produktion af brændstof, ilt og

vand vil astronauterne lande på

overfladen.

CENTAUR

robotten er bygget til

uvejsomt terræn og kan blandt andet

kan dreje på alle fire hjul. Den er

udstyret med en række kameraer og

sensorer samt to robotarme med

mange frihedsgrader og ”force

feedback”, der videregives til det

udstyr operatøren/astronauten

betjener på afstand. CENTAUR kan

altså udføre komplekse opgaver,

herunder lade operatøren orientere

sig. Den kan løfte og flytte fysiske

elementer og manipulere dem meget

præcist, hvis ellers samarbejdet med

opera-tøren/astronauten er vellykket.

få data til at videreudvikle

brugergrænseflade, instruktioner,

træning, feedback kredsløb, ergonomi

med mere.

Opgaver som man skal udføre fra

kredsløb kompliceres yderligere pga.

tidsforsinkelse på feedbacket og

videosignalet. Når Andreas Mogense

med joystick eller tastetryk bad

robotten om at gøre noget, blev

signalerne sendt fra ISS til TDRSS

kommunikations-satellitterne i

Geostationært kredsløb og videre ned

til Houston og derfra over til ESTEC

i Holland. Hvis CENTAUR mødte

modstand på den ønskede bevægelse,

blev der sendt et signal tilbage

igennem systemet igen og fortolket til

at skabe en modsatrettet kraft i

joysticket ombord på ISS.

Når en operatør skal kunne

bestemme afstand eller dybde

benytter man ofte stereo syn, men på

CENTAUR robotten har man valgt

en lidt enklere tilgang, der virker

endnu bedre til en række præcisions

opgaver. Der er ofte brug for at finde

ud af om objekter i robotarmenes

”hænder” er linet præcist op med

noget andet: holdes en skrue præcist

ude for et skruehul, er et element

flyttet nok til at kan stå præcist oven

på et andet, etc.

Ved at knytte en laser pointer fast til

robotarmens hænder og så betragte

lyspletten i en skrå vinkel opnås en

dybdefornemmelse og præcis

vurdering af om en justering er

nødvendig eller ej.

Forskning

Haptics-1, Haptics-2

Interact

er tre eksperimenter, hvor Andreas

Mogensen skulle betjene et joystick

med force-feedback – der kan yde

modstand til ens bevægelser.

Eksperimenterne er med stigende

kompleksitet, hvor astronauternes

evner til at sanse modstand og styre

bevægelserne i vægtløs tilstand

sammenlignes med deres evner på

Jorden og hvor godt tilpasset til

vægtløshed de er blevet.

Alt blev overvåget og optaget for at

Billede: ESA

Foreløbige resultater under

Haptics

tyder på at evnerne til at

styre med tidsforskudt force-

feedback og visulle indtryk fra

kameraer faktisk forbedres jo mere

tilpasset man bliver til vægtløs

tilstand. Den foreløbige forklaring

herpå ligger i at ens sanseapparat og

bevægeapparat i kredsløb indstiller

sig på at forvente fremmede forhold

og blive mere opmærksom på små

forskelle, så operatøren derfor har et

bedre udgangspunkt end på jorden,

hvor tyngdekraft og synsindtryk fra

alt uden for test systemet opfører sig

normalt, mens man udfører

eksperimenterne.

Foreløbige resultater under

INTERACT og METERON.

Astronaut og robotter løste en lang

række opgaver på trods af meget

svingende tidsforskydelse på video og

"følesans". Med anvendelse af

laserpointer metoden blev vanskelige

finmotoriske opgaver løst, herunder

at samle to mekaniske komponenter

med kun 150 micrometers tolerance.

Billede: ESA

At forsøgene blev gennemført med

tidsforskydelse på op til 12 sekunder

giver yderligere optimisme i forhold

til byggeprojekter, der kun kan

realiseres med fjernkontrol af

robotter - eksempelvis et teleskop på

bagsiden af Månen eller opbygning

af en beboelig base på Mars.

EUROBOT flytter rundt på

elementer, mens den lille Surveyor

Rover observerer fra andre vinkler.

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Forskning

Uden mad og drikke

og motion duer helten

ikke

MELISSA

projektrammen studeres

systemer og metoder for at producere

mad i lukkede kredsløb – en

kompliceret udfordring, der skal

knækkes før vi kan rejse til Mars.

En kombination af drivhuse i samspil

med produktion af proteiner i form

af særlige alger produceret i et fælles

kredsløb vil kunne udgøre en del af

løsningen i forhold til at producere

de nødvendig næringsstoffer.

Under

BISTRO

projektet tog

Andreas biilleder af mikroorganismer

og udtog prøver han kunne tage med

hjem til de forskere, der arbejder på

den del af projektet.

Ovenfor: Et kredsløb med produktion af proteiner, energitilførsel, næring,

substrat, omrøring, temperatur forskelle, affaldsstoffer, og biologiske og

kemiske reaktioner. Kompleksiteten er her illustreret med angivelse af de

komplekse processer i en sø på jorden. Grafik: ESA

at smagoplevelsen er anderledes end

på jorden, og at den ændrer sig over

tid i takt med at kroppen vænner sig

til de anderledes forhold.

Generelt foretrækker astronauter

maden meget kraftigere krydret, når

den spises i vægtløs tilstand.

I forbindelse med

DEMES

testede

Andreas en række proteinrige snacks

lavet af spirulina-alger og basale

afgrøder, som man i princippet skulle

kunne leve af, men hvor man vil

undersøge smagsoplevelsen.

Billedet til venstre:

Midt i det travle

program var der

også tid til et

måltid dansk

rummad til hele

besætningen.

Maden var

forberedt af

kokken Thorsten

Schmidt.

Billede: ESA

LAV DIN EGET RUMMAD

Smagsoplevelser og næring

Smagsoplevelser er anderledes for

astronauterne ombord på ISS og den

ændrer sig med tiden. Den vægtløse

tilstand ændrer på fordelingen af

væsker i kroppen, hvilket påvirker

både lugtesansen og smagsreceptorer.

Selve maden i rummet har også en

anden konsistens end man er vant til

og ser også anderledes ud. Derfor

burde det ikke være så overraskende

I dette forsøg på TestOteket

kan du producere alger og

undersøge, hvordan de rigtige

vækstbetingelser skabes.

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

MARES og MobileHR

Under ophold i vægtløs tilstand er

der færre muskelgrupper, der bruges

ret meget og man skal vægttræne og

konditionstræne to timer om dagen

ombord på ISS bare for at have

opnået den samme belastning af

musklerne, som hvis man lavede

"ingenting" en hel dag på jorden.

Derfor bruger alle astronauter meget

tid på rumkondicyklen CEVIS, der er

udviklet af Danish Aerospace

Company (DAC).

Den danskudviklede motionscykel er

nu under

MobileHR

programmet

blevet forbedret med ny

hjertefrekvensmonitor og nye

pedaler, som måler belastning direkte

på pedalerne, hvilket muliggør helt

effektive træningsprogrammer.

MARES

(Muscle Atrophy Research

and Exercise System) er et stykke

trænings- og målingsudstyr, der kan

måle

- Tab af muskelmasse

- Forringelse af muskelfunktion

- Nedsat muskel kontrol

For at studere korttidseffekterne

udføres et motionsprogram ombord

på ISS, hvor MARES udstyret tilfører

elektrisk stimulans til musklerne i det

omfang hjernen ikke er i stand til at

give signaler.

Altså, en træningsmaskine der

”hjælper” astronauten ved at give

stød, eller som Andreas Mogensen

udtrykker det: "En

maskine til at

torturere astronauter med."

Eksperimenterne følges op med

muskelbiopsi og forskellige

skanninger efter landing, så det falder

nok ikke i kategorien af behagelige

forsøg.

Forskning

Maskinen, der "hjælper" med at give stød

Billede: ESA video

Billederne nedenfor.

Tweets om MARES projektet.

Billeder: ESA

Billedet nedenfor: Under IRISS-missionen testede Andreas et nyt

og væsentlig bedre vandrensningssystem. ISS genbruger allerede

i stor stil vand, men det nye system skulle være lettere og holde

længere.

Billede: ESA

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Landing

Lige før Soyuz rumkapslen rammer

jorden eksploderer nogle små

ladninger for at afbøde det sidste slag.

Efter at have rullet lidt rundt ligger

rumkapslen endelig stille og

redningspersonel kommer farende

for at hjælpe astronauterne ud fra

rumkapslen. De bæres herfter hen til

stole, hvor de dækkes med tæpper får

lidt frugt og på samme tid overvåges

og beskyttes. Den hårde

tilbagevenden til tyngdekraft og g-

kræfter på vej ned gennem

atmosfæren er sværere for kroppen jo

længere tid man har været i kredsløb

om jorden. Pludselig kan man igen

mærke hvor mange kræfter, der skal

til bare for at stå op eller gå rundt.

Billede: ESA

På vej ned mod jorden i faldskærm og landing.

Efter landing undersøges helbredet.

Nederste billede: Hele besætningen er nu

kommet ud af kapslen.

Billeder: ESA

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Afslutning på en mission

Som den sidste officielle handling på en kold efterårsdag i Star City lægger astronauter og kosmonauter blomster

ved mindesmærket for Jury Gagarin – den første mand i rummet. Billeder: @spaceshuttlealmanac, 12 oktober 2015

Rumfarerne ser ud til at være påvirket af stemningen.

Aidyn og Andreas, efter 10 intense døgn væk fra

jorden på deres første mission. Gennady, efter at have

været afsted i næsten 6 måneder på denne hans femte

rum mission. Han er nu det menneske, der har

opholdt sig længst tid i rummet (878,5 dage) og mon

ikke oplevelsen for ham også er lidt følelsesladet med

snefnug, efterårsfarver og kold frisk luft til en

afveksling fra genbrugsluft, konstant baggrundsstøj

og pladsmangel ombord på ISS.

Herefter kunne Andreas Mogensen tage tilbage til

Køln og sin familie, venner og arbejdskolleger.

Billede: ESA

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Andreas delte dette billede på Twitter under missionen

til ISS, 11/9 2015.

Titel: "Mælkevejen stigende op under vores planet"

Billede: ESA/NASA - 129H7909

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

@Astro_Andreas

Tak for din indsats i at gøre

#Rumfartsforskning nærværende for os alle.

#danskselskabforrumfartsforskning

Den internationale rumstation, ISS passerer forbi solen, den 6. september, 2015, med ni mand om bord fra fem

forskellige lande (USA, Rusland, Japan, Kazakhstan og Danmark). Billedet er sammensat af fem billeder.

Set fra Shenandoah National Park, Front Royal, VA.

Billede: NASA/Bill Ingalls

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Mennesket er opstået og har udviklet sig nær jordoverfladen,

men samtidig har de altid haft en trang til at komme nye

af iltmangel. Det er imidlertid ikke

steder hen. Ved teknologiens hjælp er grænserne for

iltmangel, som er farligt, hvis man

menneskets færden stadig blevet udvidet.

opholder sig i et (hermetisk) lukket

De fleste pattedyr lever nærmest i en

to-dimensional verden, idet de

bevæger sig rundt på jordoverfladen.

Flagermus og primater er dog

undtagelser. Flagermus fordi de kan

flyve og primater fordi de typisk lever

i træerne. Menneskets forfædre kom

ned fra træerne og ud af skoven for

flere millioner år siden. Alligevel har

mennesket evnen til at tænke i tre

dimensioner. Men den tredje

dimension har været svær at bevæge

sig i. En sømand fra den minoiske

kultur for cirka 3500 år siden kunne

sejle tusindvis af kilometer, se mange

lande og alligevel være totalt

uvidende om forholdene blot 10

meter under skibet. Problemet var, at

mennesker ikke kan trække vejret

under vand, så ophold under vandet

vil være kortvarige, hvis man vil

slippe levende op igen. Tilsvarende

ville sømanden være uvidende om

skyernes højde og størrelse. Her var

problemet at mennesker ikke fra

naturens hånd kan flyve.

Allerede i antikken forsøgte nogen at

omgå disse forhindringer. Alexander

den store (356 f.kr. til 323 f.kr.) skulle

have opholdt sig under vandet i en

dykkerklokke. Den beretning kan

man måske godt tvivle på og der er

heller ikke så mange pålidelige

beretninger om brug af

dykkerklokker fra oldtiden eller

middelalderen for den sags skyld.

Men fra 1400 og 1500-tallet findes

mere pålidelige beskrivelser af

brugen af dykkerklokker. Senere i

1800-tallet også af dykkerdragter.

I disse tidlige udgaver af

dykkerklokken eller dykkerdragten

var man klar over at luften skulle

fornys. Man forestillede sig at den

friske luft blev brugt og i dag ville

mange sikkert sige at man kunne dø

Menneskets vej ud i rummet

TEKST: FINN WILLADSEN

rum uden luftfornyelse.

Jordens atmosfære består af 78,9 %

kvælstof, 20,9 % ilt, 0,9 % argon,

0,04 % kuldioxid og vanddamp i

stærkt variende mængde foruden en

række sjældnere komponenter.

Procenten skal tages som partialtryk

eller per volumen (altså ikke vægt).

20,9 % svarer ved en atmosfære cirka

til 210 Hektopascal(millibar).

Mennesket kan trække vejret normalt

ned til et iltpartialtryk på 80

hektopascal - eller 8 % (ved

jordoverfladen). Hvis iltens

partialtryk kommer over cirka 400

hektopascal begynder den at blive

giftig, selvom man godt kan klare det

i nogle få døgn.

Atmosfæren indeholder cirka 0,04 %

kuldioxid. Hvis man opholder sig i et

rum med 3-4 % ( 40 hektopascal)

kuldioxid bliver man meget stakåndet

og får forskellige gener såsom

hovedpine mm. Ved 8-10 % (90

År 1801 søsatte Robert Fulton en

ubåd ved navn Nautilus. Denne

ubåd var ikke den første fungerende

ubåd; men den blev udrustet med

hvad man må kalde for "Life

Support system, version 1.00" i form

af trykluft. Den kunne være

neddykket i 4-5 timer. Men den var

tænkt som et våbensystem og som

sådan var den et totalt flop. Til

gengæld kom navnet "nautilus" til

at leve videre som navnet på ubåden

i Jules Vernes berømte roman "En

verdensomsejling under havet".

Det blev også navnet på den første

atomdrevne ubåd søsat i 1954.

Billedet stammer fra Opfindelserne

bog, årgang 1912.

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

hektopascal) bliver situationen

livstruende. Det er normalt

nødvendigt at holde indeholdet af

kuldioxid under 2 % i et lukket rum,

hvis mennesker skal kunne opholde

sig der. Det må endvidere bemærkes,

at det er kuldioxidens partialtryk, der

er afgørende, så hvis man befandt sig

i en dykkerklokke 10 meter under

havoverfladen og dermed i 2 atms

tryk, så kunne man ikke tåle bare 4 %

kuldioxid.

Der er stor forskel på hvor meget ilt

en person bruger i timen. Det

afhænger af om man er i hvile eller

hårdt fysisk arbejde. Rent

støchiometrisk ville man nok

forvente at et menneske udåndede

samme volumen kuldioxid, som det

indåndede ilt ( O2 -> CO2); men det

passer ikke helt. 5 liter ilt i

indåndingsluften bliver til 4 liter

kuldioxid i udåndingsluften. I en

ubåd eller en trykkabine med 21 % ilt

vil der altså være brugt 10 % af ilten

når kuldioxidindholdet er nået på 8

%. 11 % kan man godt klare, men

ikke 8 % kuldioxid. Det er altså

vigtigere at fjerne kuldioxid end at

forny ilten; men det er også vigtigt at

bringe frisk ilt.

Taler man om dykning, så findes der

et andet problem, nemlig kvælstoffet.

Kvælstof bliver opløst i blodet - mere

jo højere trykket er. Hvis et

menneske derfor bevæger sig fra et

sted med højt tryk til et lavere tryk

hurtigt, så kan kvælstoffet danne

bobler i blodet. Dette fremkalder

dykkersyge og kan være både

invaliderende og dødeligt.

Rent fysiologisk begynder

verdensrummet dog meget tættere på

jordoverfladen. Især det aftagende

partialtryk for ilt betyder noget for et

menneske, der stiger op i

atmosfæren. En kritisk grænse ligger

ved cirka 7 kilometer, hvor iltens

partialtryk ligger på omkring 87

hektopascal. Der er bjergbestigere,

der har overlevet at bevæge sig højere

op; men det har været under store

anstrengelser og livsfare.

Bjergbestigerne har desuden skullet

vænne sig til den tynde luft i lavere

højde.

Allerede i en højde af 4 kilometer

kan man mærke det lave iltniveau og

bevægelser bliver mere anstrengende.

Her kan man så vænne sig til det

lavere iltniveau, før man begiver sig

videre opad. Hvis man altså er

bjergbestiger. Er man pilot ombord i

et fly eller en ballon kan man ikke

vente de døgn en tilvænning tager.

Her kan man så bruge et iltapparat,

således at man indånder ren ilt.

Dette fungerer helt op til 12

kilometers højde svarende til at man

indånder ren ilt ved 190 hektopascal.

Ved højder større end 12 kilometer

kan man bruge en trykkabine eller en

trykdragt, hvor man suger luften ind

udefra og presser den sammen.

Kommer man op i ozon-laget kan det

naturligvis være ret ubehageligt at

bruge den omgivende atmosfære. Og

i 24 kilometers højde begynder det at

for alvor at være et problem, at luften

ved sammenpresning bliver meget

varm. Over denne højde må man

altså bruge en trykkabine med

medbragt luft, iltforsyning og

luftrensning.

Over 24 kilometers højde kan man

vel fysiologisk set siges at befinde sig

i verdensrummet. På den anden

siden kan ballonner og bæreplaner på

et fly stadig bruge luftens opdrift. Så

fra et teknisk synspunkt befinder man

sig ikke i verdensrummet.

I 1930-erne blev der foretaget flere

ballonopstigninger til mere end 12

kilometers højde og i løbet af 1950-

erne nåede sådanne

ballonopstigninger op over 30

kilometers højde. Ved disse

opstigninger måtte besætningen

opholde sig i en trykkabine med helt

kunstig luftforsyning, præcis som om

www.rumfart.dk

de befandt sig ude i verdensrummet.

Ud i rummet

Ved stigning til store højder er der

problemer med luftens evne til at

opretholde åndedrættet. Ved ture ud

i rummet begynder problemerne at

dreje sig om menneskets evne til at

tåle store accelerationer og

vægtløshed.

Mens farerne ved den tynde luft blev

opdaget i Andesbjergene gennem

erfaring, så var tolerancen overfor

accelerationer og vægtløshed noget,

der blev forsket i længe inden nogen

fik adgang til rummet. Den russiske

rumfartspioneer Konstantin

Tsiolkovsky startede allerede i sidste

halvdel af 1800-tallet med at studere

virkningen af accelerationer på

levende organismer.

Derfor vidste man rigtig meget om

menneskets evne til at tåle

accelerationer, da Yuri Gagarin som

det første menneske blev sendt ud i

rummet 12. april 1961. Det skete

kun 4 år efter at den første

menneskeskabte genstand - Sputnik 1

- blev sendt ud i rummet 4. oktober

1957. Dette korte tidsinterval viser

samtidig også hvor godt styr man

efterhånden havde på luftfornyelse

og trykkabiner, der fungerer i

vakuum.

Yuri Gagarin

Billede: TASS (?)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

For virkelig at åbne

verdensrummet for f.eks. turisme

for andre end ganske få, så må

opsendelser gøres billigere og

mere pålidelige. En oplagt

mulighed var at bruge

flyteknologi - den amerikanske

rumfærge viste at man kan

opsende satellitter med teknologi

som svarer til flyvemaskiner; men

rumfærgen indfriede ikke

forventningerne til at opsendelser

skulle blive lige så billige og

pålidelige som flyrejser.

Billede: NASA

Vægtløshed kan man studere her på

Jorden ved de såkaldte

parabolflyvninger. Men det giver

mindre end et halvt minuts

vægtløshed. En rejse med

rumfærgen kunne give lidt mere end

et par uger i vægtløshed. Ophold på

diverse rumstationer har givet

muligheden for at opholde sig i

vægtløs tilstand i mere end et år.

Ophold i vægtløshed byder på en

række nye problemer og muligheder.

Mulighederne er udforskning af en

række fysiske fænomener i

vægtløshed. Det kunne være

krystaldyrkning eller væskers opførsel

uden tyngdekraft. Dette kunne i

princippet også uddføres med

ubemandede missioner.

Skal man studere de fysiologiske

virkninger af vægtløshed, så kræves

der bemandede rummissioner. Og

her er der blevet udført et stort

forskningsarbejde ved en lang serie

rumfærgemissioner og en serie af

rumstationer.

Vægtløshed byder på en række

praktiske vanskeligheder, såsom at

væsker ikke kan indtages fra et glas

eller spises med ske fra en dyb

tallerken. Derudover skal der være

specialdesignede toiletter. Løse

genstande skal kunne spændes fast.

En sovende astronaut kan ikke bare

ligge i en seng, men må spændes fast.

De første døgn i vægtløshed vil

endvidere ofte betyde

“transportsyge”, hvilket er

rumfartens svar på søsyge og

luftsyge. Her vil astronauterne dog

som regel kunne vænne sig til

situationen. Ved de sovjetiske

rumstationer blev det en fast regel, at

nytilkomne astronauter brugte 2-3

døgn på at nå rumstationen, selvom

det rent teknisk godt kunne være

gjort på få timer. Men efter et par

dage var rumsygen overstået.

Vægtløshed har dog også vist sig at

have mere længerevarende

fysiologiske virkninger. Således vil de

fleste tabe muskelkraft i benene og

blodet vil strømme til hovedet under

vægtløsheden. Imunforsvaret bliver

svækket og der vil være en tendens til

kalktab fra knoglerne.

Et andet felt hvor vægtløsheden

betyder ændringer er blodkredsløbet.

Her har forskningen betydet ny og

bedre viden om menneskets

blodomløb generelt. Det er et

eksempel på områder hvor

rummissionerne har givet viden, der

ikke ville kunne opnås på anden vis.

En bedre forståelse af

blodkredsløbet vil være en stor fordel

ved behandling af

hjerte/karsygdomme.

Længere væk

Skal man rejse længere end til Månen,

så vil rejsetiden let kunne komme

over et år. For at udføre sådanne

missioner kræves der mere viden om

virkningerne af vægtløshed.

Forskningen har jo også kun stået på

i cirka et halvt århundrede.

I løbet af det seneste halve

århundrede har Sovjetunionen, USA,

Rusland og Kina bygget

rumstationer, som har været

bemandet i kortere eller længere

perioder. Nogle såsom MIR og ISS

Rumstationen Saljut 6 blev

opsendt 29. september 1977 og var

een i en række sovjetiske

rumstationer; men Saljut 6 skrev

historie den 20. januar 1978 ved at

modtage det første ubemandede

forsyningsfartøj Progress. Det

lagde grunden til senere

permanent bemandede

rumstationer herunder ISS.

Billede: TASS(?)

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

har været permanent bemandede.

Men den oprindelige tanke med

rumstationer var, at de kunne fungere

som springbrædt til længere rejser ud

i rummet. Indtil videre er ikke een

eneste længere rumrejse foretaget

med basis i en rumstation.

Forklaringen på dette er uden tvivl at

rumstationernes infrastruktur har

været baseret på systemer, der kunne

sende 20 tons eller 7 tons i bane om

Jorden. Dette har kun givet mulighed

for rumstationer i lav bane om

Jorden. Sådan en rumstation skal

med jævne mellemrum have hævet

sin bane for ikke at falde ned. Dette

betyder, at den kræver en løbende

tilførsel af brændstof og behovet er

afhængig af rumstationens samlede

masse. I praksis betyder det, at man

ikke kan opbygge lagre af brændstof

på rumstationen - i al fald ikke i et

omfang, så det muliggør rejser

længere ud i rummet.

Stråling

USAs første vellykkede satellit var

Explorer 1, der blev opsendt 21.

januar 1958. Den målte strålingen i

rummet og Van Allan-bælterne blev

opdaget ved den lejlighed. Disse

bælter udgør et område i nærheden

af Jorden, hvor der er særlig intens

stråling. Til gengæld virker de som et

skjold imod især solvinden. Alle

hidtidige rumstationer og

rumfærgemissioner har holdt sig

under denne afskærmning. Kun

Apollo-missionerne til Månen kom

udenfor.

Skal man foretage bemandede rejser

længere væk end lav bane om Jorden,

har man brug for at kunne opsende

rumfartøjer, der vejer 100 tons eller

mere. Men sådanne

opsendelsessystemer er ved at blive

operationelle. Samtidig er en ny

rumkapsel kaldet Orion ved at være

operationel. Dette åbner for

muligheden for bemandede missioner

længere ud end til lav bane om

Jorden. Samtidig vil det kunne danne

basis for rumstationer længere ude i

rummet.

Orion blev opsendt 5. december

2014 med opsendelse ved hjælp af en

Delta-IV-Heavy raket. Der var dog

tale om en ubemandet testflyvning,

hvor Orion-kapslen blev samlet op i

Stillehavet efter en opsendelse fra

Cape Canaveral til en bane, der førte

Orion-kapslen gennem van-Allan-

strålingsbælterne. Således blev

systemerne også testet for om de

kunne passere disse strålingsbælter

uden blive ødelagt.

Første testflyvning er blot een ud af

en serie testflyvninger inden Orion

kan erklæres for operationel. I 2018

er det planen at Orion testes sammen

med opsendelsessystemet SLS. Først

i 2023 vil systemet Orion-SLS blive

testet med astronauter ombord, en

mission benævnt EM-3. Forinden

skal der være 2 testmissioner: EM-

1(2017), EM-2(2021).

Rumstationer

Rumstationer længere ude i rummet

kunne særligt være interessant 4

forskellige steder i nærheden af

Jorden. Det første ville være en

rumstation i lav bane om Månen. Det

andet en rumstation i nærheden af

den geostationære bane, de øvrige er i

nogle af Lagrangepunkterne for Sol-

Jord-systemet og Lagrange-punkterne

for Jord-Månesystemet.

Første Lagrange-punkt L1 i Jord-

Måne-systemet er det punkt mellem

Jorden og Månen, hvor deres

tyngdefelter “ophæver” hinanden.

Det er lidt for simpelt formuleret,

fordi en rumstation skal samtidig

have en centripedal-kraft. L2 er et

punkt hinsides Månen, hvor den

samlede effekt af Månens og Jordens

tyngefelter svarer til den nødvendige

centripedal-kraft for en bane omkring

Jorden og Månen med en omløbstids

svarende til Månens omløbstid. I L2

vil en eventuel rumstation synes at stå

Apollo-missionerne betød kun

ophold på Månens overflade på

få døgn. Skal man opholde sig

på Månens overflade i længere

tid vil det betyde nye

vanskeligheder.

Månenætternes kulde vil være

en stor udfordring; men

allerede månestøvet vil udgøre

et problem. På billedet kan

man se, at astronautens

rumdragt er beskidt efter få

dages arbejde på Månens

overflade.

Billede: NASA

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

En rumstation i L2 i Jord-Månesystemet vil betyde en meget anderledes

oplevelse på det psykologiske plan end den internationale rumstation.

Månen vil nemlig dække for udsynet til jorden og astronauterne vil kun

kunne se Månens bagside, stjernehimlen og Solen. Rumstationer placeret

andre steder i Jord-Måne-systemet vil altid have udsyn til Jorden.

Billede: NASA

stille i forhold til Månen.

forhold til Jord-Måne-systemet. Her

L2 ligger cirka 60000 km længere fra

skulle astronauter kunne opholde sig

Jorden end Månen. L1 ligger cirka

i 3 måneder. Rumstationen skulle

også 60000 km fra Månen og 325000

være udgangspunkt for en

km fra Jorden. For Sol-Jord-systemet omfattende udforskning af Månens

ligger punkterne cirka 1,5 millioner

bagside. Der har aldrig været

km fra Jorden. Det er udregnet med

landinger - hverken ubemandede eller

den tilnærmelse, at Jorden er meget

bemandede - på Månens bagside. Vi

tungere end Månen og Solen er

har været på Månen, men ikke på

meget tungere end Jorden. Befinder

Månens bagside. En sådan

man sig i L2 for Jord-Måne-systemet

rumstation vil dog have brug for at

vil Månen dække udsynet til Jorden,

blive flyttet en gang i mellem, ellers

så astronauterne vil opleve en meget

vil den drive væk fra L2-punktet over

speciel himmel med kun udsigt til

længere tid.

Månens bagside. Selv radiostøj fra

En rumstation f.eks. i lav bane om

Jorden vil være blokeret og

Månen eller i L2 for Jord-Måne-

radiokontakt med Jorden vil skulle

systemet vil naturligvis have den ikke

foregå via relæsatellitter.

uvæsentlige ulempe at den kræver

Der eksisterer allerede et konkret

mere brændstof at opsende og

forslag til en rumstation længere væk

forsyningsfartøjer skal bruge mere

end lav bane om Jorden. Det drejer

brændstof for at nå den. Til gengæld

sig om en rumstation i L2-punktet i

vil den havc den store fordel, at den

sjældnere vil behøve at få ændret

banen. Dette sidste muliggør, at man

kan opbygge lagre ikke mindst af

brændstof. Stationen vil således

kunne fungere som støttepunkt ved

rejser til og fra Månen.

For en rumstation i L2 bag Månen vil

det endvidere hjælpe lidt på det ekstra

brændstofkrav til forsyninger, at selve

stationens moduler som

forsyningsfartøjerne vil kunne bruge

ion-motorer til at nå fra lav bane om

Jorden til lav bane om Månen.

Med rumstationer i L2 bag Månen

eller andre steder udenfor van-Allan-

bælterne vil kunne fungere som

udgangspunkt for bemandede rejser

længere ud i rummet og derved give

rumstationen det formål, som var det

oprindelige: nemlig at fungere som

støttepunkt i rummet.

Rumstationer andre steder vil

endvidere kunne fungere som

udgangspunkt for reparationmissoner

og oprydningsmissioner til satelitter

f. eks. i den geostationære bane.

Dette vil være et vigtigt skridt i

retning af stoppe stigningen i

rumskrot. Ideelt set burde alt der er

blevet sendt op indfanges eller

destrueres igen.

Visse typer af anvendelser af rummet

forudsætter faktisk effektiv kontrol

af rumskrot. Hvis man engang vil

bygge store energi satellitter, der

forsyner Jorden med stabil og fossilfri

energi, så skal der virkelig styr på

rumskrottet. Sådanne satellitter

forudsætter håndteringen af store

mængder udstyr i rummet samtidig

med at et solpanel på flere

kvadratkilometer vil være yderst

sårbart overfor selv en lav

koncentration af rumskrot.

En betydelig ulempe ved en

rumstation i L2 bag om Månen vil

være, at den vil befinde sig udenfor

den beskyttelse, som Jordens

magnetfelt udgør i forhold til

solvinden. Astronauter vil således

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

være meget mere udsat for

partikelstråling fra ikke mindst Solen.

En solstorm vil potentielt kunne

dræbe besætningen på en sådan

rumstation.

Den eneste holdbare løsning for en

rumstation i L2 bag Månen vil være

mindst et modul med tilstrækkelig

strålingsbeskyttelse til at klare en

solstorm. Udviklingen og brugen af

et sådant modul vil være et vigtigt

formål med en rumstation L2 bag

Månen. Samtidig vil dette udgøre

endnu et vigtigt skridt i retning af en

bemandet rejse til Mars.

Rumstationer udenfor van-Allan-

bælterne vil sandynligvis komme i

løbet af 2020-erne. Det vil åbne op

for bemandede rummssioner længere

ud i rummet. 2020-2030 kan meget

vel gå hen og blive det mest

spændende årti i den bemandede

rumfarts historie.

Ophold på fremmede kloder

Fra en rumstation i lav bane om

Månen vil man kunne lande mange

steder på Månen. Det kunne være en

opgave at udvikle et

genbrugslandingsfartøj, der blot

skulle tankes op efter hvert besøg på

måneoverfladen. NASA har udført

test med en lille månelander kaldet

Morpheus, der vejer 2,9 tons med

brændstof og 1,3 uden. Landeren

blev drevet af flydende metan og

flydende ilt. Morpheus blev kun

testet på Jorden og dens data bruges

til udviklingen af større

månelandingsfartøjer.

Apollo-astronauterne opholdt sig

nogle få dage på udvalgte steder på

måneoverfladen i udvalgte tidsrum.

Disse ophold var med til at afsløre i

hvert fald to nye problemer. Det

første er temperatur-forholdene og

det andet er støvet.

På Jorden vil man normalt sige, at der

ikke er fuldstændigt mørkt i skyggen

fordi lyset spredes af luften. På

Månens overflade er der vakuum;

men hvis man står i skyggen vil man

stadig modtage tilbagekastet lys fra

måneoverfladen. Det til trods for at

måneoverfladen er meget mørk. Er

man tæt ved ækvator på Månen kan

det blive meget varmt ved længere

tids ophold.

Om natten kan det blive ekstremt

koldt og det kan være en udfordring

for et fartøj der skal kunne starte fra

måneoverfladen. Flydende

brændstoffer indeholder mest energi

og er de nemmeste at tanke op med;

men de risikerer at fryse i en

månenat. Batterier kan kun lagre en

begrænset mængde energi og virker

slet ikke ved meget lave temperaturer.

Et af de største problemer ved

længere ophold på måneoverfladen er

støvet på måneoverfladen. Ved

Apollo-missionerne opdagede man,

at støvet faktisk kunne ødelægge

rumdragterne i løbet af de

forholdsvis få dage opholdene på

overfladen varede. Ved længere

ophold kan støvet på måneoverfladen

blive et stort problem.

Støvet på overfladen af Månen klister

til mange overflader herunder

rumdragterne. Derudover har

støvkornene skarpe kanter og slider

på de materialer, som de hænger fast

i. Støvet er endvidere meget mørkt

og betyder at de overflader, som de

hænger på bliver meget kraftigere

opvarmet af Solen end man havde

regnet med ved designet af

rumdragterne.

Skal man oprette baser på Månen må

man endvidere tage højde for at

astronauter som udgangspunkt ikke

er beskyttede imod solstorme. Her

er der flere muligheder. Man kan

sprænge eller bore en hule ud, som

astronauterne kan bo i. Eller man

kan dække beboelsesmodulerne med

et tykt lag månestøv.

Et billede fra overfladen af Mars kan virke inspirerende og man kan få den ide, at det må være lige til at opføre

et drivhus, så har man adgang til dyrkede afgrøder. Men synet bedrager blandt andet fordi nætterne er så

kolde, at uden et meget gennemtænkt design, så vil indholdet være frosset ihjel. Kulden på Mars kan blive så

voldsom at mange gængse konstruktionsmaterialer helt ændrer mekaniske egenskaber. F.eks. bliver

almindeligt jern skørt. Billede: NASA

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Space Day 201 5

Rumfartsindustrien er i Danmark

organiseret under Dansk Industri i en

Space gruppe, som en del af Forsvars

og Aerospaceindustrien i Danmark

(FAD).

De danske virksomheder har

opbygget en høj grad af

specialisering og har en lang tradition

for at deltage i internationale

programmer i ESA og NASA regi,

hovedsagligt som underentreprenører

på større projekter som vi kun kan

byde ind på i kraft af vores

medlemskab af ESA, ESO, NATO,

EU eller andre samarbejder.

Over en årrække er der opbygget et

godt renommé ved både at byde ind

og efterfølgende levere varen på

forskningsorienterede projekter,

kommercielle projekter samt

projekter indenfor forsvar og

sikkerhed.

Det gælder både i forhold til

definition af projektet, den tekniske

udvikling, projektledelse, samarbejde

Space Day 2015 blev holdt i Industriens Hus.

Her mødtes studerende og virksomheder og

drøftede muligheden for et fremtidigt

samarbejde.

TEKST: MARTIN ROBERT KNUDSEN

BILLEDER: SØREN GRANAT

Virksomhederne holdt oplæg for de studerende. På billedet ovenfor er

det Weibel, der er i gang med præsentationen.

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

i forskergrupper samt de

organisatoriske og politiske opgaver.

Hver vinter afholder FAD

(i samarbejde med CenSec og Naval

Team Danmark) en større konference

for industri deltagerne.

Hver sommer afholdes Space Day –

som i ulige år er et arrangement hvor

studerende kan møde

virksomhederne og netværke sig frem

til studiepladser eller jobs – og i lige

år omhandler forskning

På dette års Space Day fik de

studerende (bachelor, master, phd og

post doc) først en velkomst og så en

introduktion til branchen og den

udvikling den er helt central i

(telekommunikation, navigation,

forskning, sikkerhed og overvågning).

Hernæst et punkt om forventnings-

afstemning mellem studerende og

organisation/virksomhed.

Jens F. Dalsgaard Nielsen gjorde det

klart, at alle forventer den studerende

tager ansvar for sin egen uddannelse

og projekt - og at den studerende skal

huske, at det skal være spændende og

skal huske at have det sjovt med det

man laver.

Herefter var der præsentationer om

de forskellige virksomheder og

eksempler på igangværende eller

netop afsluttede projekter. De viste

hvilket stort spænd i muligheder, der

er indenfor rumfarts industrien –

muligheder som ikke udelukkende er

for ingeniører og dataloger, men for

personer med en række forskellige

uddannelsesbaggrunde.

De sidste 4 timer af Space Day havde

de studerende mulighed for at tale

direkte med alle de forskellige

virksomheder i små sessions omkring

borde, samt individuelt over frokost

og kaffepauser. På den facon

kommer man mere nuanceret ind på

virksomheden og hvad den har brug

for og hvor der måske kan findes et

match.

Efter frokost kunne de studerende rotere rundt blandt de forskellige

virksomheder og diskutere mulighederne for at lave et projekt sammen.

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

IAC201 5 Jerusalem

"Space The Gateway

for Mankind´s Future"

var temaet for IAC2015, der fandt

sted i Jerusalem 12.-16. oktober 2015.

Over 2000 deltagere fra 58 forskellige

lande deltog i kongressen.

Programmet bød bl.a. på tekniske

symposier formiddag og eftermiddag

indenfor 29 forskellige områder

såsom jordobservation, menneskets

udforskning af solsystemet, space life

science og mange andre emner.

Derudover blev der holdt

pressekonferencer, plenum

diskussioner og der var workshops

rettet mod studerende samt uddeling

af forskellige priser. Topfolk fra

rumagenturer var til stede og

præsenterede den seneste udvikling

Åbningsceremoni for IAC2015

TEKST: LYKKE PEDERSEN

og besvarede spørgsmål - hør med på

Twitter (Plenary 1):

#IAC2015

Det norske rumcenter fremviste en

25 minutter lang dokumentarfilm om

nordlyset "The

Northern Lights - a

Magic Experience".

Sideløbende med foredrag og møder

var der en udstilling, hvor danske

GOMSpace havde en stand.

IAC (Internatioanal Astronautical Congress) er en

stor årlig kongres, der organiseres af IAF (The

International Astronautical Federation), IAA ( The

International Academy of Astronautics) og IISL

(The International Institute of Space Law) i

samarbejde med en lokal komité. Hvert år er der

mulighed for at give et bud på at blive vært for den

kongres, der finder sted tre år senere. Værtsby for de

næste tre års kongresser er fundet - 2016 Guadalajara

Mexico, 2017 Adelaide Australien, 2018 Bremen

Tyskland. I 2019 afholdes IAC nummer 70 og dette

år markerer samtidig 50-året for den første

månelanding, så USA byder stærkt ind på kongressen

- både Orlando i Florida og Washington DC vil

gerne være vært dette år.

I 1955 - for 60 år siden - blev IAC holdt i

København. Dansk Selskab for Rumfartsforskning

har været medlem af IAF siden 1951.

Om IAC

Programmet (Final Programme) for IAC2015 kan

downloades her:

http://www.iac2015.org/

Billedet nedenfor: International Conference Center (til

venstre) i Jerusalem, hvor IAC2015 blev holdt.

Til højre ses Jerusalem Light Rail Train Bridge, der er

360 meter lang og rækker 118 meter højt op i luften.

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

IAC2015

Plenary 15/10

"Fifty Years of Spacewalking"

50 året for den første rumvandring

foretaget af Alexei Leonov i 1965

blev markeret ved at samle fem

astronauter, der alle har været på

rumvandringer. De fortalte om

deres oplevelser under

rumvandringerne

Et af de største øjeblikke for

Sunita Williams var, da hun havde

en pause i sit arbejde udenfor på

ISS - og pludselig så polarlyset

komme frem.

Fra venstre: Michael Lopez-

Alegria (USA), Sunita Williams

(USA), Christer Fuglesang

(Sverige), Buzz Aldrin (USA) og

Soichi Noguchi (Japan)

Buzz Aldrin

(født 1930),

astronaut fra USA, var en af de helt

store personligheder under IAC2015.

Buzz Aldrin var centrum for en

pressekonference, holdt foredrag om

hvordan man kan tage til Mars, var en

stor del af arrangementet med 50-års

markeringen af den første

rumvandring og signerede

eksemplarer af sin nye børnebog

"Welcome

to Mars. Making a Home on the

Red Planet",

der udkom i 2015.

Buzz Aldrin var med på Apollo 11

missionen og var det andet menneske

på månen efter Neil Armstrong. Buzz

spøgte med, at Neil Armstrong blev

det første menneske på månen, fordi

han sad tættere på døren.

Buzz Aldrin var den første til at træne

under vandet som forberedelse til

rumvandringer. Udover at have gået

på månen, har Buzz Aldrin også

været med undervandsbåd nede for

at se skibet Titanic.

Buzz Aldrin holder

forelæsning om hvordan han

synes, at man skal tage til

Mars.

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

IAC2015

november 2014 blev Philae

landingsmodulet, der er på størrelse

"First Historical Rendezvous and

Landing on a Comet".

Sidste nyt om med en vaskemaskine, sendt ned på

kometen. Philae nåede at sende data

ESAs Rosetta mission blev

i to en halv dag. Rosetta rumsonden

gennemgået af Paolo Ferri (Head,

ESA Mission Operations) og Stephan fortsatte med at kredse om kometen

og sender data ned hver dag.

Ulamec (Philae-projektleder, DLR).

I 2004 blev rumsonden Rosetta sendt Til september 2016 afsluttes Rosetta

ud i rummet med det mål at nå frem projektet ved at bringe Rosetta

rumsonden tættere på kometen for

til kometen 67P Churyumov-

Gerasimenko. Den nåede frem i maj at tage flere billeder og måske vil man

forsøge at foretage en kontrolleret

2014 efter en rejse på ti år og 12.

landing på kometen.

Model af Philae,

Nedenfor: Kometen 67P Churyumov-Gerasimenko ses her fra

der landede på kometen.

forskellige sider. Philae landede på denne komet i november 2014.

Highlight Lecture 13/10:

Titel: "Comet activity 31 January – 25 March 2015

Billede: ESA/Rosetta/NAVCAM – CC BY-SA IGO 3.0

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Generaldirektørerne for ESO, Tim de Zeeuw (til højre) og ESA, Johann-Dietrich Wörner underskriver en

samarbejdsaftale imellem de to organisationer. Billede: ESO

http://eso.org/public/denmark/announcements/ann15064/

Den 20. august 2015 underskrev

generaldirektørerne for ESO, Tim de

Zeeuw og ESA, Johann-Dietrich

Wörner en samarbejdsaftale imellem

de to organisationer. Det

Europæiske Syd Observatorium

(ESO) er en astronomi-organisation i

Europa, hvor man gennem

samarbejde har verdens mest

produktive observatorier.

Der er et betragteligt overlap af

interesser imellem ESO, som er i

forfronten af den jordbaserede

astronomi, og ESA, som er førende i

Europa indenfor rumforskning og

teknologi. Den nye aftale giver

rammerne for et fremtidigt tæt

samarbejde og for

informationsudveksling indenfor

mange områder. Det drejer sig blandt

andet om teknologi og videnskabelig

forskning. Aftalen kommer til at

fremme den strategiske koordination

de to organisationer imellem,

både med hensyn til langtidsplan-

lægning og koordineringen af

udvalgte programmer. Desuden vil

den fremme koordineringen af

programmer for videnskab og

oplæring, og udvekslingen af "best

practices" indenfor mange områder.

Også koordinering af service,

værktøjer og ressourcer bliver

forbedret. Den nye aftale dækker

også teknologiudveksling og

formidling overfor offentligheden.

Dagen efter at aftalen blev

underskrevet, besøgte de to

generaldirektører og deres stabe VLT

og andre af ESOs anlæg på

Paranalobservatoriet.

Google Lunar X-Prize

er den vildeste konkurrence du kan deltage i.

Præmierne uddeles til det private team, der først lykkes med at sende en

mission til Månen, hvor en robot skal lande, udforske mindst 500 m og

sende HD video og fotos hjem til jorden.

Med en samlet præmiesum USD 30 mio. kan du og dit team blive godt

belønnet for indsatsen hvis I når det først og vinder.

Deadline for tilmelding af dit team er 31/12-2015

Se den og andre konkurrencer for studerende på

www.studentcompetitions.com

DANSK RUMFART DR72 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Women in Aerospace

Europe

WIA er et globalt netværk med en underafdeling i Europa, hvis vision er en europæisk aerospace sektor med en

balanceret repræsentation af kvinder på alle niveauer. Både virksomheder og enkeltpersoner kan blive medlem af

netværket. Læs mere på:

www.wia-europe.org

Mailadresse: [email protected]

WIA-Europe Breakfast

IAC2015 i Jerusalem

WIAs morgenmøde under IAC2015 i

Jerusalem tiltrak over 200 deltagere -

50/50 af mænd og kvinder.

Under mødet fortalte Galina Vassilieva og

Tatiana Agaptseva fra IBMP - Institute for

Biomedical Problems, Moskva om en

række nye isolationsstudier, hvor negative

effekter på kroppen under simuleret

rumrejse vil blive undersøgt. Det første

projekt, LUNA2015, finder sted i efteråret

2015, hvor en 8-dages mission til månen

vil blive simuleret. Faciliteterne fra

MARS500 projektet vil blive brugt til

studierne. Fra 2017 vil der laves

isolationsstudier af længere varighed (4, 8

og 12 måneder).

Blandt de øvrige talere til mødet var

Kiyoshi Higuchi (præsident for IAF) og

Johann-Dietrich Woerner (generaldirektør

for ESA).

NYHEDSBREV FRA IAF

Tilmeld dig her:

http://www.iafastro.org/publications/iaf-newsletter/

udkommer fire gange om året.

IAC2016

Guadalajara

Mexico

IAF (International

Astronautical Federation)

arrangerer hvert år en stor

kongres. I 2016 finder den sted

i Guadalajara, Mexico, 26.-30.

september. Læs mere på

http://www.iafastro.org/

www.rumfart.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"

Den italienske astronaut

Samantha Cristoforetti i Cupola

observationsmodulet på ISS.

Billede: ESA

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 39: Publikation af november 2015: "Dansk Rumfart nr. 72"