Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1569830_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE
17.11. 2015
Danskfaglig henvendelse
Efter afholdelse af to nationale statusmøder i august 2015 efterfulgt af en grundig behandling på
Dansklærerforeningens generalforsamling den 21.10. 2015, sender vi hermed nedenstående
henvendelse til Uddannelses- og Forskningsudvalget:
I aftaleteksten til LU13 hedder det:
Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv
læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver
barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole.
Vi støtter dette ambitiøse projekt.
Danskfaget er folkeskolens kernefag, både på grund af sin størrelse og sin gennemgående, centrale
placering i folkeskolen, men især fordi fagets indhold er forudsætningen for alle de andre fag i
fagrækken. På den måde er danskfaget ”alle fags moder".
Vi må desværre konkludere, at med de nuværende rammer for læreruddannelsens danskfag er
aftaletekstens mål så godt som umulige at opfylde. Læreruddannelsens danskfag har nemlig meget
store vanskeligheder med i praksis at realisere ønsket om at uddanne kvalificerede dansklærere, der
skal bidrage til et fagligt løft i skolen.
Det danskfaglige uddannelsesmiljø på landsplan er, som i andre faglige miljøer, under kraftig
afvikling, og den undervisnings- og arbejdstid, der er afsat til faget i læreruddannelsen, er for lille.
Ambitionen om at professionshøjskolernes faglige miljøer skal underbygges af forskningsbaseret
viden, er ikke i tilstrækkelig grad integreret, og desuden demonstrerer de aktuelle prøveformer i
dansk, hvordan tilfældighederne har rådet i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Derfor bliver det mere
end vanskeligt at leve op til bekendtgørelsen.
Sammenhængskraften i en uddannelse skabes gennem –
Uddannelsens mål
Uddannelsens undervisning
Uddannelsens evalueringsformer og bedømmelsesformer
Det fremgår af de foreløbige erfaringer med LU13, at denne sammenhængskraft ikke er til stede.
Vi ser to hovedproblemer i forhold til faget dansk i LU13. Det første omhandler det faglige niveau, og
det andet omhandler fagets prøveformer:
DANSKLÆRERFORENINGEN
CVR 13612528
RATHSACKSVEJ 7
1862 FREDERIKSBERG C
[email protected]
DANSKLF.DK
TLF.: 33 79 00 10
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Henvendelse af 17/11-15 fra Dansklærerforeningen om danskfaget i læreruddannelsen
1569830_0002.png
Side 2/3
Ad1.
Danskfaget i LU13 er et svækket fag. Sammenligner man med danskfaget under den forrige
læreruddannelse, er faget gået fra 72 ECTS til 40 ECTS. Hertil skal dog lægges muligheden for, at den
studerende kan supplere sit danskfag med specialiseringsmoduler. Men praksis har vist, at der ikke
tilbydes særligt mange monofaglige moduler i faget, og at de tværfaglige moduler ikke fører til den
nødvendige fordybelse i faget, hvilket fremgår af årets censorrapport. Endvidere står det nu klart, at
der er tale om ”mange læreruddannelser”, idet der er betydelig forskel på de midler, det enkelte
uddannelsessted har til rådighed. Der anvendes ressourcer på professionshøjskolerne til forsknings-
og udviklingsarbejde, men en forsvindende lille del af disse ressourcer anvendes til fagenes indhold.
Det medfører, at for få fagfaglige og fagdidaktiske forskningsresultater finder vej til undervisningen.
Et andet vigtigt aspekt er, at Dansk som undervisningsfag i hovedreglen placeres på de to første år i
grunduddannelsen. Det ville gavne det danskfaglige niveau og de danskfaglige miljøer, hvis flere
studerende tog undervisningsfaget på deres næstsidste og sidste år og ikke ved begyndelsen af et
studium, hvor erhvervelse af de grundlæggende studiekompetencer fylder en stor del af studiet. En
måske vigtigere konsekvens af danskfagets placering i læreruddannelsen er, at de lærerstuderende
prioriterer at forankre deres bachelorprojekt på 4. årgang, i deres andet eller tredje undervisningsfag.
Det medfører, at der skrives meget få bachelorprojekter i dansk. Censorrapporten 2015 viser at der
blot er gennemført 42 bachelorprojekter i Dansk på landsplan. Det er ganske bekymrende, at der
bliver produceret så få BA-opgaver i danskfaget.
I LU13 er der sat fornyet fokus på undervisningskompetence. Det hilser vi mere end velkomment, for
det har betydet, at de studerende er blevet bedre til at planlægge undervisningsforløb, anvende
modeller for didaktisk design og analysere undervisning og læring i praksis. Strukturerne omkring
uddannelsen gør det dog vanskeligt at integrere den forskningsbaserede viden i fagets discipliner.
Faget har ganske enkelt for få undervisningstimer, hvilket ikke opvejes af de studerendes eventuelt
øgede studieaktivitet jfr. den såkaldte ’studieaktivitetsmodel’. Der er ikke afsat tilstrækkelig tid til, at
den enkelte læreruddanner kan tilrettelægge moduler med den fornødne feed-back til de
studerende, og den enkelte læreruddanner er ikke i tilfredsstillende grad tilknyttet forskningsmiljøer.
Ad2.
De afholdte prøver i faget viser tilsvarende, at det kniber med fordybelse i fagets discipliner, idet
opmærksomheden nu er rettet mod almendidaktikken og ikke mod fagenes indhold (Censorrapport
2014 og 2015). Kompetencemålstænkningen, som vi ellers ser adskillige perspektiver i, fungerer ikke
på de nuværende præmisser.
Censorinstitutionen og Dansklærerforeningen har tidligere på året rettet henvendelse til
Uddannelses- og Forskningsudvalget vedrørende prøveformerne i danskfaget. De seneste to års
censorrapporter peger begge på, at det har været særdeles vanskeligt at give en samlet karakter for
de to delprøver i faget, der modsvarer de to afsluttende prøver i folkeskolen. Det forekommer derfor
besynderligt, at man i stedet for at genindføre de to karakterer, en for det skriftsproglige felt og en
for det mundtlige felt, har indført en skriftlig såkaldt ’gymnastiksalsprøve’ i et af fagets moduler med
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Henvendelse af 17/11-15 fra Dansklærerforeningen om danskfaget i læreruddannelsen
1569830_0003.png
Side 3/3
udgangspunkt i dette moduls færdigheds- og kompetencemål. Den nye modulprøve skal afprøve de
studerendes skriftsproglige færdigheder på et instrumentelt sprogligt niveau og skal afdække, om
den studerende kan formulere sig tilstrækkeligt hensigtsmæssigt i forhold til gængse sprognormer og
retskrivningsregler.
Hvis man havde genindført to karakterer i faget, kunne man have undværet denne nye modulprøve,
der reelt står i modsætning til intentionen om frie modulvalg. Det skaber tvivl om forskellen på en
modulprøve og en kompetencemålsprøve. Det har man erkendt i Styrelsen for Videregående
Uddannelser, der i et dokument d. 1.9. 2015 udlægger en (meget åben) fortolkning af prøveregler i
læreruddannelsen fra 2013, idet der henvises til Prøvereglerne som de er beskrevet i §§ 18-22 i
Læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 593 af 1. maj 2015. Dokumentet behandler følgende
emner: a) Prøvernes formål, b) Moduler og kompetencemålsprøver, c) Delprøver og d) Bestemmelsen
om demonstreret undervisningskompetence. Det er svært at få øje på logikken og en
sammenhængsforståelse mellem denne nye modulprøve og kompetencemålsprøven.
Dansklærerforeningens medlemmer konkluderer på baggrund af ovenstående erfaringer, at LU13
ikke i tilstrækkelig grad vil være i stand til at honorere de krav, der stilles til dansklæreren i
fremtidens skole.
På baggrund af de problemstillinger vi her har skitseret, vil vi anbefale at ministeren snarest muligt
tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan rette op på mulighederne for at genetablere
et forsvarligt fagligt niveau i danskfaget (og for den sags skyld læreruddannelsens øvrige fag) på langt
sigt. Det kan bl.a. anbefales, at man skeler til de lande (fx Norge fra og med 2017), hvor man i stedet
for at nedskære læreruddannelsen med 40%, har fastholdt og udvikler en ressourcestærk 5-årig
læreruddannelse.
Venlig hilsen
Torben Mundbjerg
Formand
Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse