UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Anerkendelse af

undervisning

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1: Strategisk fokus på uddannelse og undervisning

Forskningsbaseret undervisning

Strategier med fokus på uddannelse og de studerende

Evalueringer

Kapitel 2: Undervisning som karrierebooster

Fokus på undervisningskompetencer

Undervisning indgår i lønforhandlingerne

Medarbejderudviklingssamtaler

Priser til dygtige undervisere

Kapitel 3: Kompetenceudvikling

Forskningsbaseret pædagogik til forskningsbaserede uddannelser

Adjunktpædagogikum som kvalificeringsstrategi

Universitetspædagogik for alle nyansatte eksterne undervisere

Pædagogisk uddannelse gennem hele karrieren

Uddannelse af studieledere

Kapitel 4: Kvalitetssikring i fællesskab

Udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

www.dkuni.dk

ISBN: 978-87-90470-06-7

November 2015

Redaktion: Nikolaj Borg Burmeister og Malene Kristensen

Denne publikation kan ved tydelig kildeangivelse frit kopieres.

Foto:

Forside (venstre), side 8 og 22 (nederst): Steen Høyer

Forside (højre), side 17 og 25: Aarhus Universitet

Forside (midten), side 16 og 21: Roskilde Universitet

Side 5: Uffe Weng

Side 6, 11 og 14: Martin Ørsted

Side 9 og 20: Danmarks Tekniske Universitet

Side 10, 13 (øverst) og 19: Tao Lytzen

Side 13 (nederst): Bjarke MacCarthy

Side 15 og 18: Aalborg Universitet

Side 22 (Øverst): Jakob Boserup

Side 24: IT-Universitetet i København

Side 26: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet

Undervisningsseminarer

Kursusklynger - fra individuelt ansvar til fælles kursusudvikling

Erfarne undervisere vejleder de yngre

Samarbejde om undervisning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forord

Undervisning har stor betydning for universiteterne og deres ansatte. Vi ønsker, at den anerkendelse, som

undervisning får og fortjener, tydeliggøres for alle aktører, så de danske universitetsuddannelser kan blive

endnu stærkere. Med andre ord er universitetssektorens fælles standpunkt, at anerkendelse af undervis-

ningen er og skal være en del af hverdagen, hvis de videnskabelige medarbejdere skal føle sig motiverede til

løbende at udvikle den forskningsbaserede undervisning og inddrage de studerende i forskningen.

Universiteterne arbejder aktivt på at gøre det attraktivt at undervise og på at anerkende undervisning i løbet

af forskernes karriere – helt på linje med forskning. Vi satser på at skabe en meningsfuld balance mellem

universiteternes mange formål, fra forskning og uddannelse til innovation og samarbejde med omverdenen.

Opgaverne skal med andre ord tænkes sammen, og ingen opgaver skal være finere end andre. Denne balance

afspejler sig også i, at videnskabeligt personale skiftevis omtales som forskere og undervisere.

Danske Universiteter ønsker at gøre op med forestillingen om undervisningsopgavens manglende anerken-

delse. Første skridt er at få fakta på bordet. Derfor har vi udformet denne folder. Den giver et indblik i hver-

dagen med arbejdet for at anerkende undervisning på universiteterne. Vi ønsker med de valgte cases at vise,

at der på universiteterne er stort fokus, stor initiativrigdom og stort engagement i undervisningsopgaven

– både fra individuelle lærerkræfter, fra lærergrupper og fra hele institutioner.

Vores ønske er at synliggøre, hvordan undervisning prioriteres, udvikles og anerkendes på universiteterne.

Alene forarbejdet med at indsamle cases fra de otte universiteter kastede således mange gode eksempler

af sig – alt for mange til at de kan rummes i denne korte folder. Men selv med udgangspunkt i de få cases,

der beskrives i folderen, vises det tydeligt, at god og inspirerende undervisning er en dagsorden, som går på

tværs af alle universiteterne. Og en indsats, der i høj grad er fokus på.

Folderen er inddelt i fire kapitler. Det første kapitel viser universiteternes prioritering af, at uddannelse står

centralt i strategilægningen og dermed i den overordnede selvforståelse.

Dernæst følger et kapitel om vigtigheden af, at undervisningskompetencer har betydning for underviserne og

kan være karrierefremmende – ligesom forskning og andre opgaver. Det kan blandt andet komme til udtryk

i ansættelser, aflønning, medarbejdersamtaler (MUS) og i undervisningspriser.

Naturligvis forudsætter prioritering af undervisning også, at der afsættes ressourcer til kompetenceudvik-

ling, herunder pædagogisk efteruddannelse for underviserne og studielederuddannelse. Som det fremgår

af folderens tredje kapitel, er netop kompetenceudvikling et vigtigt satsningsområde for universiteterne.

Endelig er det afgørende, at anerkendelse og fokus på undervisningsopgaven ikke alene manifesteres fra

institutionens ledelse. Den har også stor betydning medarbejderne imellem. Derfor er der i sidste kapitel lagt

vægt på, hvorledes kvalitetsudvikling af uddannelser og undervisning finder sted i kollegiale fællesskaber.

Vi håber, at de valgte cases kan give omverdenen et indblik i universiteternes indsatser for at fremme og

prioritere undervisning, og at de dermed kan være med til at styrke dialogen og den fortsatte udvikling, som

har så stor betydning for uddannelsernes kvalitet.

God læselyst.

Rektor Hanne Leth Andersen

Formand for Rektorkollegiets Udvalg om Uddannelsespolitik

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Kapitel 1: Strategisk fokus på uddannelse og

undervisning

Samspillet mellem forskning og under-

visning er dét, der gør universiteter til

universiteter. Det er i denne kombina-

tion den forskningsbaserede under-

visning opstår. Og forskningsbaseret

undervisning er hjerteblod for univer-

siteterne.

Forskningsbaseret undervisning findes

derfor overalt på universiteterne, og der

gøres en stor indsats for at knytte forsk-

ning og undervisning tættest muligt

sammen. Det sker eksempelvis ved at

involvere de studerende direkte i forsk-

ningen – f.eks. i forbindelse med projek-

tarbejde eller særlige talentforløb. Det

giver stor værdi for de studerende, men

også for forskerne, der opnår nye per-

spektiver på og ny dybde i deres faglige

arbejde. Denne sammensmeltning er

en hjørnesten i anerkendelsen af både

de studerendes og forskernes undervis-

ningsindsats. I det følgende vil cases fra

Aarhus Universitet og Roskilde Univer-

sitet illustrere, hvorledes universite-

terne arbejder med dette.

Den forskningsbaserede undervisnings

vigtighed afspejler sig i universiteter-

nes strategier. Her definerer univer-

siteternes deres centrale opgaver. Og

undervisning er et uomgængelig ele-

ment i strategierne. Gennem strategi-

erne synliggør universiteternes ledel-

ser vigtigheden af undervisning. Det

er Syddansk Universitets strategiske

satsning på den studerende i centrum

en flot illustration af, som vi også skal

se her i kapitlet.

Anerkendelse kan også finde sted gen-

nem prioritering af uddannelser med

høj kvalitet. Det kommer eksempelvis

til udtryk i kvalitetssikring og –udvik-

ling, som er et væsentligt ansvar for

universiteterne. Sådan har det altid

været, og det vil højst sandsynligt kun

blive mere tydeligt i forbindelse med

institutionsakkrediteringerne.

Danmarks Tekniske Universitets

arbejde med akkrediteringer og evalu-

eringer er et godt eksempel på, hvordan

denne opgave kan løses meningsfuldt

og sammenhængende.

En mere formel indgangsvinkel til

anerkendelse af undervisning kan

man se i den udbredte brug af under-

visningsportfolio på de danske uni-

versiteter. En undervisningsportfolio

er en samlet beskrivelse af en under-

visers erfaringer med og refleksioner

over undervisning, som regel anvendt

ved ansættelser. Anvendelsen af port-

folierne i forbindelse med ansættelse

ved forskerstillinger er med til at tyde-

liggøre, at undervisning er en vigtig

opgave på universiteterne. Samtidig

sikrer man, at ansøgerne har gode

pædagogiske og didaktiske kompe-

tencer. Vi har her i kapitlet valgt at

eksemplificere dette med Syddansk

Universitets arbejde med undervis-

ningsportfolio.

Forskningsbaseret undervisning

Det særlige ved universitetsundervis-

ning er, at den er forskningsbaseret.

Universiteterne opfatter forskning og

undervisning som to sammenf let-

tede størrelser. Der tales til tider om

”samproduktion”, og for en medarbejder

kan det være vanskeligt helt præcis at

sige, hvor forskning hører op, og under-

visning begynder. Det er praksis for et

universitet – og det er en værdi, som

universiteterne søger at beskytte.

Forskningsbaseret undervisning kan

udvikles og udformes på mange for-

skellige måder, og selvom forsknings-

baseringen ikke i alle tilfælde er ens-

betydende med, at undervisningen

varetages af en forsker, så tilstræber

universiteterne at sikre en løbende

kontakt mellem forskere og studerende.

Det handler også om at anerkende, at

videnskabelige medarbejdere kan være

motiverede af såvel forskning som

undervisning, og at netop samspillet

fører spændende nyudviklinger med

sig. Forskningsbaseringen af under-

visning illustreres her med to cases fra

Aarhus Universitet og en case fra Ros-

kilde Universitet.

Talentforløb på fysik

På Institut for Fysisk og Astronomi på

Aarhus Universitet har fysikstuderen-

de på bachelordelen siden 2013 haft

mulighed for at følge et særligt talent-

forløb. De studerende på talentforlø-

bet arbejder selvstændigt under vej-

ledning fra bl.a. post docs. På andet og

tredje år bliver de tilknyttet en forsk-

ningsgruppe, som de følger et halvt år,

hvorefter de fortsætter til en ny.

De arbejder således sammen med i alt

fire forskningsgrupper om diverse op-

gaver, hvilket giver dem en forstærket

fysikoplevelse, nye kompetencer og en

masse erfaring. Ligeledes er det moti-

verende for de videnskabelige med-

arbejdere at arbejde sammen med

studerende, som har mod på faglige

udfordringer på et højere niveau.

Der er lige nu seks studerende i gang

på talentforløbets tredje år og fem på

andet år, mens sytten er startet på

første talentmodul på første år; disse

tal skal ses i forhold til et årligt optag

på over 100 på bacheloruddannelsen

i fysik. Talentforløbet skal ses i sam-

menhæng med universitetsledelsens

strategi om at øge studieaktiviteterne

for særligt talentfulde og motiverede

bachelorstuderende.

Involvering i forskningsprojekter

Roskilde Universitet satser på en uddannelses-

form, hvor undervisning, forskning og erfarings-

baseret læring samtænkes og ligevægtes. Et kon-

kret tiltag er at involvere de studerende direkte i

forskning, hvilket eksempelvis på Pædagogik og

Uddannelsesforskning har betydet, at 59 stude-

rende er blevet sat sammen med fem forskere

om et forskningsprojekt om Unges Læreproces-

ser i og omkring Erhvervsuddannelser. De stude-

rende havde bl.a. til opgave at indsamle oplysninger og for at kvalificere

forskningsspørgsmål, metoder og teoretiske greb, deltog de studerende

i et startseminar, hvor fem forskere indtog en vejlederfunktion og siden

fulgte hver projektgruppes arbejde indgående.

De studerendes omfattende indsamling af materiale bidrog til forsker-

nes videre arbejde og indgik i forskningsprojektets samlede videns-

produktion. Dermed udvidede de studerendes involvering forskernes

undersøgelse af ungdom og udsathed. Foruden det faglige udbytte ved

samarbejdet betød den delte, kollaborative praksis også en forandring i

de sociale relationer mellem studerende og forskere. Forskerne opleve-

de, at de studerende deltog med højere grad af forpligtelse, motivation

og engagement end ved traditionel undervisning, mens de studerende

fik en unik mulighed for at opleve et forskningsfællesskab helt tæt på.

Samtidig blev traditionelle modsætninger i arbejdsrelationen mellem

vejledere og studerende opløst i samarbejdet.

Aarhus Universitet: Feltkurser på biologi

Biologistuderende på kandidatuddannelsen

på Aarhus Universitet har mulighed for at

følge et eller flere kurser, hvor de udfører

eksperimentelle undersøgelser af biologiske

problemstillinger under ophold på en feltstation eller et forskningsskib.

Formålet med feltkurserne er at give de studerende erfaring med at de-

finere og gennemføre forskningsprojekter. Desuden giver kurserne de

studerende mulighed for at afprøve forskningsfaglige metoder i prak-

sis. Kurserne består typisk af en teoretisk og en praktisk del.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Strategier med fokus på uddannelse og de

studerende

Et universitet kan ikke eksistere uden

undervisning. Derfor er undervisnin-

gen og de studerende på den ene eller

den anden måde centrum for alle uni-

versiteternes virke. Den overbevisning

kan findes på alle universiteter og af-

spejler sig i alle deres strategier.

Med strategierne sender universiteter-

ne dermed et klart signal om vigtighe-

den af undervisning, og det medvirker

til at skabe grundlaget for anerkendel-

se af undervisningsopgaven. Mere kon-

kret afspejler strategierne sig i udmel-

dinger som eksempelvis krav om, at

studerende skal møde topforskere alle-

rede fra første semester og en stærk re-

duktion af muligheden for at ”frikøbe”

sig fra undervisning gennem eksterne

bevillinger.

Evalueringer

Evalueringer er en del af undervis-

ningsopgaven og gennem de sidste 15

år har der været et særligt fokus på at

bruge disse som en del af kvalitetssik-

ringen af uddannelserne.

Evaluering finder sted på flere niveau-

er: det kan handle om sammenhæng

og kvalitet i det konkrete undervis-

ningsforløb, i det enkelte semester el-

ler i den samlede uddannelse. Meto-

derne kan være meget forskellige og

afgøres eksempelvis af de ansvarlige

studienævn.

Med overgangen til institutionsakkre-

ditering er det blevet tydeliggjort, at

universiteterne har ansvaret for ud-

viklingen af uddannelserne og deres

kvalitet.

Det betyder en større synlighed af ud-

dannelsesopgaven og vigtigheden af

kvalitetssikring internt på universi-

teterne. Og det smitter af på anerken-

delsen af undervisningsopgaven, som

følgende eksempel fra Danmarks Tek-

niske Universitet viser.

Evalueringer og institutionsakkreditering

I 2014 blev Danmarks Tekniske Universitet som et

af de første danske universiteter institutionsakkre-

diteret. Med akkrediteringen fulgte ansvaret for at

sikre løbende og systematiske evalueringer af ud-

dannelsesudbuddet.

Siden 2007 har Danmarks Tekniske Universitet gen-

nemført interne uddannelsesevalueringer parallelt

med de eksterne uddannelsesakkrediteringer, der

fandt sted i perioden 2008-2013. Denne velafprø-

vede model er blevet videreført som en del af den proces for uddannelses-

evalueringer, som er indført i forbindelse med institutionsakkrediteringen.

Uddannelsesevalueringerne af Danmarks Tekniske Universitets ca. 70 ud-

dannelser gennemføres i en turnus på seks år. Målet med evalueringerne

er at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet gennem bl.a. inddragelse

af eksterne fagfællers, studerendes og alumners vurderinger. Processen

inkluderer en selvevalueringsrapport, panelmøder mellem repræsentan-

ter for uddannelsen og eksterne eksperter, et internt panelmøde med re-

præsentanter (herunder undervisere og studerende) for en anden DTU-ud-

dannelse, og en diskussion af visioner og handlingsplaner for uddannelsen

mellem studieleder(e), dekan(er) og institutdirektør(er).

Gennem hele processen står institutledelse, studieleder, studienævn og

dekan centralt. Dermed gøres det tydeligt, at universitets ledelse – fra stu-

dieleder til dekan – tager ansvar for uddannelserne og deres udvikling. Det

sender et klart signal om, at uddannelse er af største vigtighed.

De studerende i centrum

Et godt eksempel på strategisk satsning på undervisning kan findes ved Syd-

dansk Universitet. Syddansk Universitet iværksatte i 2010 et femårigt strate-

gisk projekt med titlen: ”De studerende i centrum”.

Formålet med projektet var at skabe inspirerende læring, levere kompetent

service og skabe et motiverende miljø for alle studerende på Syddansk Uni-

versitet med henblik på både at øge de studerendes faglige udvikling og deres

trivsel. Med strategien og en række konkrete initiativer sætter universitetet dagsordenen for undervisernes dagligdag

og tydeliggør universitetets prioritering af uddannelse.

Et overordnet strategisk tiltag i ”De studerende i centrum” var at udvikle og implementere fælles bærende principper

for al undervisning på SDU. De valgte principper, aktiverende undervisning og aktiv læring, er inspireret af begrebet

student-centred learning, som fokuserer på at fremme de studerendes læringsaktiviter i og uden for undervisningslo-

kalet. SDUs studerende, undervisere, TAP og ledelse har i fællesskab ansvar for at principperne udvikles, praktiseres

og understøttes. Principperne er således blevet indskrevet i de relevante kvalitetspolitikker og i alle studieordninger

og hvert fakultet har udarbejdet en lokal model for udmøntningen og indarbejdet denne i beskrivelserne af uddan-

nelsernes undervisnings- og læringsaktiviteter.

Herudover understøtter SDU Universitetspædagogik implementeringen af de bærende principper gennem en række

indsatser såsom kompetenceudviklingstilbud i form af kurser for undervisere og uddannelsesudviklere, metoder til

og rationaler bag aktiverende undervisning og aktiv læring italesættes, afprøves og diskuteres på det obligatoriske

universitetspædagogikum, og et digitalt idekatalog inspirerer med gode praksiseksempler.

Fokus på den studerende i centrum bliver blandt andet konkretiseret og synliggjort gennem den årlige konference

Teaching for Active Learning, som fastholder fokus på de bærende principper for uddannelser på SDU.

Klar til møde med det eksterne evalueringspanel: Dekan, studieleder, studienævnsformand, undervisere, studerende og administrative med-

arbejdere

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Kapitel 2: Undervisning som karrierefremmende

aktivitet

Universiteternes videnskabelige med-

arbejdere omtales ofte som forskere.

Det kan give anledning til at tro, at de

først og fremmest er forskere og kun

sekundært undervisere.

I virkeligheden er det en misforståelse.

Der er snarere tale om, at de videnska-

beligt ansatte på universiteterne har en

række forskellige opgaver. En af dem er

forskning, en anden er undervisning,

mens en tredje for eksempel er at være

ekspertkilde, når for eksempel journali-

ster har brug for viden om et givent felt.

Disse opgaver er alle vigtige og i praksis

svære at adskille. For uden forskning

kunne journalisterne ikke få udtalel-

ser fra førende eksperter, og vidensni-

veauet i samfundet ville være svækket.

Og uden forskning ville universiteterne

selvsagt ikke kunne levere den stærke

forskningsbaserede undervisning, som

skal flytte samfundet fremad.

Gode undervisningskompetencer er

afgørende for en forskers karriere. Det

afspejles blandt andet i, at det efter-

hånden er standard, at der lægges

vægt på undervisningskvalifikationer

ved rekruttering af nye forskere, som

vi vil vise med en case fra Københavns

Universitet.

Årsagen er meget enkel: Forskerne skal

– udover at være dygtige forskere – være

kompetente til at formidle deres ind-

sigter og tilrettelægge undervisning for

de studerende. Flere universiteter har

også fjernet muligheden for, at forskere

kan ’frikøbe’ sig fra undervisningen. Og

som en case fra Copenhagen Business

School viser, anvendes undervisning

også i tildelingen af løntillæg.

Medarbejderudviklingssamtaler er

også en god vej til at vise anerkendelse

af undervisningen. Her kan forskeren

og den nærmeste leder drøfte under-

visningen og medarbejderens behov

for eksempelvis kompetenceudvikling.

Samtidig er medarbejderudviklings-

samtalen et godt sted til at sætte fokus

på glæden ved undervisning, som et

eksempel fra Københavns Universitet

viser.

Alle disse initiativer viser, hvor højt

undervisningen prioriteres på univer-

siteterne. Og de suppleres af universi-

teternes fejring af dygtige undervisere.

På universiteterne uddeles der hvert

år priser til de dygtigste, mest motive-

rede og mest pædagogiske undervisere.

Undervisningspriser er med til at sikre

anerkendelse og prioritering af under-

visningen på universiteterne, som det

vil blive vist med et eksempel fra Aal-

borg Universitet.

Fokus på undervisningskompetencer

Når undervisning er hjerteblod for uni-

versiteterne, er det oplagt, at emnet

også spiller en central rolle ved rekrut-

tering. Nye medarbejdere skal have

lysten og kompetencerne til at levere

undervisning, der lever op til universi-

teternes standard.

Universiteterne arbejder på flere må-

der for at prioritere undervisnings-

kompetencer ved rekruttering. Det kan

eksempelvis være gennem involvering

af de studerende i rekrutteringsfasen

eller ved at lave prøveforelæsninger,

som de gør på Københavns Universitet.

Men det kan også være ved at synlig-

gøre vigtigheden af undervisnings-

opgaven gennem dokumentation og

refleksion. Eksempelvis beder univer-

siteterne i dag om, at ansøgere til stil-

linger med undervisningsopgaver ved-

lægger en undervisningsportfolio til at

beskrive undervisningskompetencer,

erfaringer og interesser.

Undervisningsportfolio anvendes ikke

alene

ansættelsessammenhæng,

når man skal vælge mellem ansø-

gere. De indgår også i ledelsernes lø-

bende dialog med medarbejderne om

kompetenceudvikling. Dermed spil-

ler undervisningsportfolier en vig-

tig rolle i ledelsens anerkendelse af

undervisningsopgavens

strategiske

betydning. Dette kan illustreres med

Syddansk Universitets brug fra under-

visningsportfolio.

Vurdering af undervisningskompetencer ved rekruttering

Ved videnskabelige rekrutteringer på Københavns Universitet er det stan-

dard, at der i både opslag og ved bedømmelsen lægges vægt på undervis-

ningskvalifikationer i form af bredde i undervisningserfaring, kvalitet i

ansøgers undervisningserfaring samt integration af pædagogisk praksis og

pædagogisk forståelse. Hensigten er at understrege, at den ansatte har et

ligeligt ansvar for forskning og undervisning. Det sidste er ikke noget, man

bør søge at undgå til fordel for en maksimering af det første. De skal befrug-

te hinanden – og begge anerkendes.Et konkret eksempel kan findes ved Det

Humanistiske Fakultet, der i stigende grad gør brug af prøveforelæsninger

ved ansættelserne, ligesom prøveforelæsninger er en fast komponent i alle tenure track-forløb. Prøveforelæsningerne

giver et klart billede af, hvor gode ansøgerne er til at formidle stoffet og til at interagere med studerende på en måde,

der gør stoffet levende og engagerende for de studerende.

Ved Det Humanistiske Fakultet er man desuden gået over til at bede ansøgere, der skal holde prøveforelæsninger om

at relatere til meget konkrete studentergrupper, temaer og kursusudbud på specifikke semestre af et uddannelses-

forløb. Altså f.eks.: Forestil dig, at du skal gennemføre en undervisningsgang inden for et kursus på BA, 4. semester

i historie, om ”Ideen om Europa i moderniteten”. Desuden bliver de studerende inddraget i rekrutteringsfasen. Til

alle de faste videnskabelige stillinger deltager studenterrepræsentanter som en fast del af ansættelsesudvalget. Det

betyder, at der kommer spørgsmål på bordet fra den gruppe, som i det daglige skal nyde godt af den ansattes viden og

kompetencer, og det har en klar signalværdi i forhold til den vægt undervisningen og de pædagogiske kompetencer

tillægges i et ansættelsesforløb. De studerende er i denne proces et meget positivt og aktivt element.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Undervisning indgår i lønforhandlingerne

Brug af undervisningsportfolio

Universiteternes undervisere skal have gode pædagogiske og didaktiske

kompetencer. Det er et af kvalitetsmålene i Syddansk Universitets delpoli-

tik for universitetspædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling. Og en

af indikatorerne for indfrielsen af målet er, at alle ansatte undervisere har

udarbejdet en opdateret undervisningsportfolio. Undervisningsportfolien

er således ikke kun et dokument, som skal vedlægges en stillingsansøg-

ning. Undervisningsportfolierne er samtidig del af dokumentationsdelen i

universitetets sammenhængende kvalitetssystem, som skal sikre og synliggøre, at alle undervisere besidder de pæ-

dagogiske og didaktiske kompetencer, deres stilling og opgaver kræver.

Til at understøtte underviserne i deres arbejde med undervisningsportfolien har hvert fakultet udarbejdet en vejled-

ning om, hvordan en undervisningsportfolio kan disponeres, suppleret med modeleksempler. Alle fakulteter lægger

i deres vejledninger vægt på, at portfolien ikke kun er et CV, men at den også omfatter underviserens refleksion over

egen praksis, og hvordan denne praksis er forankret i underviserens egen - teoretisk begrundede - opfattelse af, hvad

god undervisning er. Dette falder ikke alle undervisere lige let og indgår derfor dels i det obligatoriske universitetspæ-

dagogikumforløb og dels som et selvstændigt kursustilbud.Samtidig betyder erfaringerne med undervisningsportfo-

lien, at det fremtidige arbejde især vil fokusere på, at der udvikles modeller for og metoder til stadig bedre inddragelse

af undervisningsportfolien i MUS-samtalerne. Herunder arbejdes der på at anvende MUS-evalueringen i den samlede

anerkendelse af medarbejderens præstationer og kvalifikationer. Med andre ord: Portfolioen kommer fremover til at

være et centralt redskab til anerkendelse af undervisningsopgaven.

Mange steder i den akademiske verden

lægges der vægt på forskningspublika-

tioner ved forfremmelser, lønforhøjel-

ser etc. Forskning er helt klart vigtigt,

men det er undervisning også – og til-

læg og løn sender et signal til medar-

bejderne om, hvad ledelserne særligt

prioriterer.

Samtidig skal et akademisk miljø hel-

ler ikke præges af en tendens til kun

at udføre opgaver, der medfører tillæg.

Der skal i stedet findes en meningsfuld

balance mellem de forskellige hensyn.

Og det arbejder universiteterne løben-

de med.

Løntillæg og undervisning

Ved Copenhagen Business School har man valgt, at

alle de opgaver en professor, lektor eller adjunkt vare-

tager – lige fra forskning til undervisning – er vigtige

og skal værdsættes.

Uddannelse er en meget væsentlig del af de opgaver

medarbejderne varetager, og derfor er det et ekspli-

cit mål på Copenhagen Business School, at undervis-

ningsopgaven også afspejler sig i begrundelser for løn-

tillæg.

Løntillæg for undervisning gives ud fra begrundel-

sen: ”Extraordinary contributions to education, inclu-

ding module, course and programme innovation and

increasing student satisfaction”. Der gives dog ofte

flere begrundelser for et tillæg, og det er sjældent, at

begrundelsen for et tillæg eller vederlag udelukkende

er undervisning. Der er desuden særlige tillæg for ud-

dannelser, der primært foregår aften og weekend.

Det er især adjunkter og lektorer, der får tillæg begrun-

det i deres undervisningsindsats. I 2014 var undervis-

ning en del af begrundelsen i 49 % af de indgåede afta-

ler om engangsvederlag. I 2015 er undervisning indtil

videre en del af begrundelsen i 57 % af de indgåede

aftaler. For professorer var de tilsvarende andele hen-

holdsvis 35 % og 34 % i 2014 og 2015.

Satsningen på honorering for undervisningsindsats

er funderet i Copenhagen Business School’s lønpoli-

tik, der har til hensigt at understøtte målet om at gøre

universitetet til en attraktiv og konkurrencedygtig ar-

bejdsplads.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Medarbejderudviklingssamtaler

Priser til dygtige undervisere

Anerkendelse af undervisningsindsatsen finder i dagligdagen sted i den direkte dialog mellem den enkelte underviser og

dennes nærmeste leder. Det vil blandt andet sige ved medarbejderudviklingssamtaler, bedre kendt som MUS.

Medarbejderudviklingssamtaler er et godt forum for samtale om den enkelte forskers undervisning og undervisningskom-

petencer. Det fører til konstruktive forslag til udvikling. Men det kan også bruges til at tale om glæden ved undervisning,

som nedenstående eksempel fra Købehavns Universitet viser.

Anerkendelse af undervisning kan finde sted direkte gennem anerkendelse. Ikke mindst i form af priser til de dygtige un-

dervisere. Priser for årets underviser findes således ved alle universiteter og inddrager ofte aktivt de studerende i udpeg-

ningen.

MUS som redskab til at drøfte glæden ved undervisning

Medarbejderudviklingssamtalen er en udviklingssamtale

– og den kan derfor også bruges til at fremme forskernes

glæde ved undervisning. Den opgave har man taget på sig

ved Københavns Universitet.

Et konkret eksempel kan tages fra Institut for idræt og

ernæring ved Københavns Universitet. Her er Lesli Hing-

strup Larsen sektionsleder for den forskningsgruppe, der

arbejder med Fedmeforskning. Hun har derfor årligt MUS

med 10 personer i sektionen, og den lejlighed bruger hun

blandt andet til at tale om, hvordan undervisningen bi-

drager til arbejdsglæden. Hun ser det også som sin opgave

at få undervisningen ind i forskerens prioritering gennem

MUS.

MUS-samtalen er indrettet efter den enkelte medarbejder,

og emnerne varierer typisk efter medarbejderens ancien-

nitet. Eksempelvis handler samtaler med yngre forskere

typisk om hvilke kompetencer, universitetet har brug for,

og hvilke kurser der kan være med til at udvikle disse. Det

understreges også, at det er vigtigt, at få opbygget en god

undervisningsportfolio, da den har betydning for deres

karriere.

Dialogen om undervisning og udviklingen af uddannel-

sernes kvalitet finder ikke kun sted ved MUS. Det er et

emne, der kontinuerligt drøftes i hverdagen. En gang om

måneden drøfter alle i Lesli Hingstrups sektion – fra ph.d.

til professor – således undervisning sammen. Her sættes

f.eks. fokus på hvilket niveau, der er lagt for kurserne, og

hvad man lægger vægt på ved specialevejledning. Således

er MUS-samtalerne kun en del af den løbende anerken-

delse af medarbejdernes undervisningsindsats.

Årets underviser

Ved Aalborg Universitet modtager ”Årets Underviser” hvert år ”Det Obelske Familie-

fonds Undervisningspris”. Tildelingen af prisen som årets underviser finder sted gen-

nem en bred involvering af de studerende.

Først udpeger studenterrepræsentanterne i studienævnene ”Årets Underviser” ved de-

res eget studienævn, og vedkommende indstilles samtidig til ”Årets Underviser” på fakultetet. Indstillingen skal

begrundes i engagement og kvalitet i:

•

Undervisning

Undervisningsmateriale

Undervisningsplanlægning

På baggrund af indstillingerne fra studenterrepræsentanterne i studienævnene udpeges ”Årets Underviser” ved hvert

fakultet, og denne indstilles samtidig som kandidat til ”Årets Underviser” på universitetsniveau.

Når alle fakulteter har indstillet kandidater til ”Årets Underviser”, beder rektor bestyrelsen i Aalborg Universitets

Studentersamfund om at udvælge en prismodtager blandt de fire indstillede.

”Årets Underviser” modtager 50.000 kr., mens de øvrige tre indstillede modtager hver 25.000 kr. Ved universitetets

årsfest fejres ”Årets Underviser” fra alle fakulteter og samtidig afsløres det, hvem der tildeles årets undervisningspris

og titlen som ”Årets Underviser” på Aalborg Universitet.

Udover den kontante del af prisen, er prisen med til at sikre anerkendelse og prioritering til undervisningen på ud-

dannelserne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Kapitel 3: Kompetenceudvikling

Forskningsbaseret pædagogik til

forskningsbaserede uddannelser

løbende kompetenceudvikling gennem

en universitetsansættelse.

Endelig er der initiativer med henblik

på at styrke studieledernes kompe-

tencer. Det er netop studielederne, der

ved, hvad der foregår i undervisnings-

lokalerne; både der hvor det ikke fun-

gerer, og der, hvor det er spændende,

nyt og kreativt. Studielederne står cen-

tralt som dem, der skal sætte ind for

at løfte undervisningen på problema-

tiske punkter og samtidig anerkende

flotte resultater og videreformidle gode

ideer. Til gengæld er det vigtigt, at stu-

dielederne uddannes i at varetage disse

opgaver, og derfor har universiteternes

oprettet studielederuddannelser. Dette

vises med Roskilde Universitets studie-

lederuddannelse.

Universiteterne udbyder forskningsba-

serede uddannelser af højeste kvalitet.

Det forudsætter en stadig udvikling af

uddannelserne og til at understøtte ud-

viklingen har universiteterne oprettet

universitetspædagogiske enheder, der

ofte er knyttet til de enkelte fakulteter

med henblik på at kunne tage højde for

faglige forskelle.

De universitetspædagogiske enheder

har typisk mange forskellige opgaver,

herunder forskning, rådgivning og

sparring. Med disse redskaber og vir-

kemidler medvirker enhederne til at

understøtte forskernes egne initiativer

for at levere undervisning af høj kva-

litet.

Universiteternes prioritering af at

udvikle forskernes undervisningskom-

petencer spiller en vigtig rolle i aner-

kendelsen af undervisningsopgaven.

Kompetenceudvikling er allerede

omtalt i de tidligere kapitler. Når det

alligevel er relevant at dvæle ved emnet,

så skyldes det ikke mindst, at satsning

på kompetenceudvikling sender et klart

signal. Alene det, at universiteterne

hvert år afsætter betydelige summer

til at gøre underviserne dygtigere til at

undervise, understreger, hvor meget

universiteterne arbejder på at aner-

kende og prioritere undervisningen.

Helt overordnet satser universiteterne

på at skabe forskningsgrundlag for

god undervisning. Der lægges således

i den efterfølgende casesamling ud

med Aarhus Universitet arbejde med at

skabe forskningsbaseret pædagogik til

forskningsbaserede uddannelser gen-

nem oprettelse af universitetspædago-

giske enheder.

Kompetente undervisere medvirker til

fortløbende at øge kvaliteten i under-

visningen, men de opstår ikke ud af

ingenting. Derfor er det vigtigt, at

undervisernes kompetencer i undervis-

ningslokalet udvikles fra ansættelsen

såvel som gennem forskernes karrierer.

Til illustration af dette beskrives Aal-

borg Universitets arbejde med adjunkt-

pædagogikum og Copenhagen Business

School’s arbejde med universitetspæ-

dagogik for nyansatte eksterne under-

visere. Disse cases følges op af Dan-

marks Tekniske Universitets indsats for

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU)

Aarhus Universitet har oprettet universitetspædagogiske enheder

ved de enkelte fakulteter. Ved Faculty of Health findes Center for

Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, der bedriver selvstændig

forskning i direkte relation til den sundhedsvidenskabelige un-

dervisning og yder konsulenttjenester til projekter og personer.

Health har prioriteret at afsætte ressourcer til en forskningsaktiv pædagogisk enhed for at etablere de bedste mu-

ligheder for at nå et kvalitativt højt niveau i samspillet mellem undervisning, uddannelsesmiljø og individuel faglig

udvikling på de sundhedsvidenskabelige uddannelser.

CESU’s forskningsprofil er blevet til i dialog med fakultetsledelsen. Forskningsprofilen koncentrerer sig om tre felter:

Læring, Talent og Team. Forskningsprofilen kobles til centrets kursusudbud, som retter sig mod undervisere på alle

niveauer af pædagogisk erfaring fra studenterundervisere til lektorer og professorer. Hertil kommer, at CESU udbyder

skræddersyede kurser efter behov.

Endelig yder centret rådgivning og spar-

ring til de forskellige niveauer i fakultetets

uddannelsesledelse inden for eksempelvis

udvikling af curriculum under hensyn til

samfundsrelevans og kvalitet. Som eksem-

pel herpå kan nævnes, at CESU er involveret

i flere projekter initieret af studieledere og

kursusledere omkring yderligere integrati-

on af faglig feedback i undervisningen som

følge af, at de studerende på Health har ef-

terspurgt øget faglig feedback ved besvarel-

sen af Aarhus Universitets Studiemiljøun-

dersøgelse 2014.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Adjunktpædagogikum som kvalificeringsstrategi

Universitetspædagogik for alle nyansatte eksterne

deltidsundervisere

Den forskningsbaserede undervisning

knytter ofte an til praksis, f.eks. ved at

undervisningen varetages af eksterne

undervisere. Eksterne deltidsundervi-

sere (DVIP) er typisk samtidig ansat i

en privat virksomhed, et ministerium

eller en anden forskningsenhed. Der-

med kan de eksterne deltidsundervi-

sere bringe erfaring fra samfundet i

bredere forstand ind i undervisnings-

lokalerne.

Samtidig er det af stor vigtighed, at de

eksterne deltidsundervisere besidder

de rette undervisningskompetencer.

Netop derfor satser universiteterne på

også at tilbyde pædagogisk uddannelse

til eksterne deltidsundervisere.

Stillingen som adjunkt er typisk den

første stilling, en nyuddannet ph.d.

opnår ved et universitet. Adjunktstil-

lingen er således en juniorstilling, og

derfor gøres der i adjunktforløbet me-

get ud af at opkvalificere medarbej-

deren, ikke mindst som underviser.

Til dette formål opretter univer-

siteterne

adjunktpædagogikum.

Det overordnede formål med et ad-

junktpædagogikum er, at undervisere

bliver klogere på deres undervisnings-

praksis, så de får lagt et grundlag for

at kunne varetage undervisning og vej-

ledning på højt akademisk niveau, der

matcher forandringer og nye krav fra

omverdenen og nye studentergrupper.

Adjunktpædagogikum

understøtter

således udvikling af undervisnings-

kompetencer og sikrer, at undervis-

ningskvaliteten er på højeste niveau.

Satsning på adjunktpædagogikum

Aalborg Universitets adjunkter skal tage et adjunkt-

pædagogikum for at kvalificere sig såvel på det forsk-

ningsmæssige som på det undervisningsmæssige

felt. Der tilbydes således undervisning i problem-

baseret læring og arbejde med undervisningsport-

folio samt introduktion til generelle principper for

universitetspædagogik. Det er endvidere muligt at

vælge yderligere elementer på baggrund af individu-

elle interesser, for eksempel podcasting eller under-

visning af store hold.

Forløbet har et omfang på 10 ECTS, hvor omdrej-

ningspunktet er den individuelle adjunkts sædvanli-

ge undervisnings- og vejledningsaktiviteter og erfa-

ringer hermed. Hensigten er, at adjunkterne oplever

forløbet som relevant og meningsfuldt for deres vi-

dere faglige og pædagogiske udvikling.

Et centralt mål med forløbet er, at adjunkterne ud-

vikler sig til at blive didaktisk reflekterende under-

visnings- og vejledningspraktikere, der til enhver tid

vil være i stand til at udvikle og anvende forskellige

undervisnings- og læringsformer samt metoder og

redskaber, der inden for en given uddannelses for-

melle rammer medvirker til, at studerende tilegner

sig relevant uddannelsesspecifik viden, færdigheder

og kompetencer.

Adjunktpædagogikum er siden midten af 90’erne,

hvor det blev etableret på Aalborg Universitet, løben-

de blevet videreudviklet baseret på evalueringer og

feedback fra deltagerne og andre involverede samt

under inspiration fra lande, hvor forskning i Higher

Education (HE) praksis har en længere historie (ek-

sempelvis Norge, England, USA og Australien).

Grundlæggende Universitetspædagogik

Der er en lang tradition for at vurdere eksterne undervise-

res faglighed ved ansættelsen, men Copenhagen Business

School har konstateret, at nye undervisere generelt har brug

for ekstra pædagogiske værktøjer til at undervise videnbe-

gærlige og kritiske unge mennesker. Derfor skal alle ekster-

ne undervisere deltage i et obligatorisk kursus, der skal ruste

dem til at undervise på universitetsniveau.

CBS Teaching & Learning har derfor udviklet et todages kursus, Grundlæggende Universitetspædagogik (GUP), som er

obligatorisk for alle nyansatte eksterne undervisere. Her bliver de introduceret til forskellige undervisningsformer og

redskaber til planlægning af undervisning. Det er eksempelvis overvejelser om niveau, differentiering, materialer og

medier samt sammenhæng med eksamen.

Deltidsunderviserne får desuden konkrete ideer til, hvordan de kan inddrage de studerende aktivt i undervisningen,

og hvordan de får bedst muligt udbytte af undervisningsevalueringerne. Underviserne får desuden mulighed for at

arbejde med deres egen mundtlige formidling på basis af grundlæggende principper for præsentationsteknik og reto-

rik – ofte suppleret af videofilmning og senere diskussion af deres undervisning.

Det praktiske fokus for kurset i Grundlæggende Universitetspædagogik tager udgangspunkt i den studerendes lære-

proces med henblik på at hjælpe den nye underviser til bedst muligt at planlægge det samlede undervisningsforløb og

udvikle aktiviteter, der fremmer de studerendes læring. Gennem kurset får underviserne indsigt i teorier om læring

og læringsudbytte samt indsigt i pædagogisk og didaktisk teori.

Kurset tager i videst muligt omfang udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og målrettes deltagernes behov i

forbindelse med aktuelle undervisningsopgaver.

Kurset udbydes både på dansk og engelsk, så også udenlandske undervisere kan få en introduktion til universitets-

pædagogik i en dansk kontekst.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Pædagogisk uddannelse gennem hele karrieren

Uddannelse af studieledere

I en ikke så fjern fortid var det epoke-

gørende, at universitetsundervisere

skulle undervises i pædagogik og ud-

vikling af undervisningen. Sådan er

det ikke længere. For at universiteterne

kan uddanne studerende, der kan an-

vende og fortsat udvikle deres viden i

en foranderlig verden, må universite-

tets undervisere kontinuerligt udvikle

sig selv og deres undervisning.

Derfor er universiteterne i stigende

grad opmærksomme på, at der er be-

hov for løbende pædagogisk opkvalifi-

cering af de videnskabelige medarbej-

dere. Det gælder også de meget erfarne

undervisere, hvis praktiske erfaringer

kan bringes konstruktivt i spil i pæda-

gogiske forløb.

Kvalitetsudvalget har peget på vig-

tigheden af ledelsesinvolvering i un-

dervisning og på, at der er brug for et

praksisnært og dialogisk ledelsespa-

radigme, hvor undervisning og ledelse

knyttes tættere sammen.

I den sammenhæng spiller studieleder-

ne en afgørende rolle. Studielederne er

undervisernes nærmeste samarbejds-

partnere, når det handler om at udvikle

uddannelser og undervisning. Studie-

lederne er dermed dem, der ved, hvad

der foregår i undervisningslokalerne;

både der hvor det ikke fungerer, og der

hvor det er spændende, nyt og kreativt.

Derfor satser universiteterne på at ef-

teruddanne studieledere, så studiele-

derne får styrkede kompetencer til at

påtage sig det overordnede ansvar for

uddannelserne og deres udvikling. Ne-

denfor følger et konkret eksempel fra

Roskilde Universitet.

Pædagogisk uddannelse på alle niveauer

Danmarks Tekniske Universitet arbejder med ”Scholarship of Teaching and Learning” (SoTL)

som metodisk ramme for undervisernes løbende pædagogiske kompetenceudvikling. SoTL

handler om at løfte niveauet for undervisningspraksis ved at sikre et videngrundlag for den

løbende udvikling af undervisningen. Dette sker ved at indhente evidens for virkningerne

af egen undervisningspraksis, samle information om andres praksis og resultater, samt dele

og diskutere denne viden med andre for at inspirere til yderligere udvikling af god undervis-

ningspraksis – alt sammen med afsæt i forskning og viden om universitetsundervisning.

Danmarks Tekniske Universitet har gennem 15 år udbudt et grundlæggende pædagogikum-

forløb (UDTU), der – i overenstemmelse med SoTL - sigter mod, at deltagerne lærer metoder til

struktureret udvikling af deres undervisning, at afprøve forskellige metoder, samt undersøge og følge op på undervis-

ningens virkninger – dvs. hvad og hvordan de studerende lærer.

Imidlertid er der behov for at supplere UDTU med tilbud til to grupper af undervisere:

1. Undervisere, som ikke har deltaget i UDTU, men som har en betydelig undervisningserfaring. Til denne gruppe

er udviklet ”Universitetspædagogik for erfarne undervisere/UP”, hvis mål og indhold svarer til UDTU, men som

tager afsæt i deltagernes erfaringer fra mange års undervisningspraksis.

2. Undervisere, som har deltaget i UDTU (eller UP), og som ønsker ny viden og inspiration til at videreudvikle deres

undervisningskompetencer. De tilbydes overbygningskurser, som fokuserer på anvendelsen af specifikke me-

toder som Problembaseret Læring (PBL) og Blended Learning, eller som sigter på udvikling af de studerendes in-

novationskompetencer.

Med disse initiativer sikrer Danmarks Tekniske Universitet, at der løbende udbydes pædagogisk undervisning med

relevans for alle undervisere. Endvidere opmuntres Danmarks Tekniske Universitets undervisere til at offentliggøre

og dele erfaringer med kolleger internt og eksternt.

Studielederuddannelse

Roskilde Universitet har oprettet en uddannelse for studieledere, der indtil videre har været

afholdt i 2013 og i 2015 – begge gange med stor succes. Forløbet strækker sig over otte måne-

der, hvor studielederne er på internat i to moduler, har fire temadage samt mulighed for at

blive coachet, hvis de ønsker det.

Det overordnede læringsmål for studielederuddannelsen på Roskilde Universitet er, at stu-

dielederne skal blive i stand til at understøtte gode læringsmiljøer og fremme et lærings-

miljø, der bidrager til, at de studerende har en dybdeorienteret tilgang til læring.

Da studielederne på de danske universiteter ikke har formel ledelseskompetence, betyder det, at de i høj grad må be-

nytte sig af en kollegial ledelsestilgang. Derfor får deltagerne i studielederuddannelsen udviklet deres egen lederrolle

med særlig vægt på relationskompetence, ligesom de får indsigt i metoder og inspiration til at håndtere en lederrolle

uden formel kompetence. Derudover bliver de introduceret til tiltag og ideer til, hvordan de kan arbejde med kvali-

tetsudvikling af deres uddannelse og af undervisningen på uddannelsen.

Målet med uddannelsesforløbet er at give studieledere på Roskilde Universitet en styrket identitet og klarhed over

opgaver, en stærkere tillid til egen rolle gennem sparring med andre, et fælles sprog omkring opgaver og udfordringer

og kompetencer til at løse opgaver baseret på relevant viden og erfaring. Dette er alt sammen med til at sætte fokus

på vigtigheden og anerkendelsen af undervisning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Afsnit 4: Kvalitetsudvikling i fællesskab

Undervisningsseminarer

Anerkendelse kommer ikke kun fra

universiteternes ledelser eller gennem

økonomiske eller karrieremæssige inci-

tamenter. En mindst lige så vigtig kilde

til anerkendelse kommer fra kollegerne.

Hvis de engagerer sig i ens undervis-

ning og støtter op om den fortsatte

udvikling, er der god grund til som

underviser at føle sig anerkendt.

De danske universiteter har igangsat

forskellige initiativer for at udvikle og

sikre kvalitet i undervisningen gen-

nem et fællesskab blandt undervisere.

Gennem fællesskaber – såsom under-

viserteams, klynger eller seminarer

– opnår underviserne ny inspiration og

får mulighed for at udveksle viden og

erfaringer. Underviserne får således

mulighed for at udvikle sig selv som

undervisere og deres metoder i under-

visningen gennem erfaringsudveksling.

Alle eksempler i dette afsnit medvirker

til at fremme den kollegiale anerken-

delse af uddannelsesindsatsen. Dan-

marks Tekniske Universitet arbejder

med den kollegiale anerkendelse gen-

nem eksempelvis undervisningsse-

minarer om god undervisningsprak-

sis. På IT-Universitetet har man skabt

et fællesskab i form af klynger om

kursusudviklingen, mens man ved Aar-

hus Universitet arbejder for at engagere

erfarne undervisere i oplæringen af

yngre undervisere. På Det Samfundsvi-

denskabelige Fakultet ved Københavns

Universitet har man oprettet forsker-

teams, der arbejder på at udvikle fag-

lige specialiseringer.

Eksemplerne i dette kapitel er så speci-

fikke, at det ikke er muligt at generali-

sere dem til sektoren som helhed. Blot

er det afgørende at påpege, at der arbej-

des på kollegial anerkendelse af under-

visning i hele universitetssektoren.

En god mulighed for anerkendelse mel-

lem kolleger er at organisere fælles

seminarer, hvor de ansattes konkrete

opgaver såsom undervisning drøftes.

Sådanne seminarer kan skabe gensidig

inspiration og dermed kollegial aner-

kendelse.

Universiteterne arbejder med semi-

narer på forskellig vis. Nogle steder er

der tale om store, centralt organiserede

initiativer med fokus på uddannelser-

nes kvalitet. Andre steder er der mere

decentrale initiativer i spil, for eksem-

pel omkring særlige undervisnings-

former. Uanset tilgang, så medvirker

initiativerne til at styrke anerkendelse

af undervisning blandt medarbejderne.

Dette illustreres med Danmarks Tekni-

ske Universitets halvårlige undervis-

ningsseminarer, som sætter fokus på

god undervisningspraksis.

Undervisningsseminarer og -biennaler

En gang hvert andet år afholdes DTUs undervisningsseminarer i konferenceform under over-

skriften ”DTU’s Undervisningsbiennale”. Her diskuteres – med afsæt i konkrete cases – un-

dervisningspraksis i bred forstand, inkl. vejledning, eksamensformer og understøttelse af de

studerendes læring uden for de skemalagte moduler. Den fjerde og seneste biennale i novem-

ber 2014 samlede 135 deltagere. I alt 25 oplægsholdere og 10 reviewere – alle DTU-undervisere

– medvirkede til kvalitet og bredde gennem fire workshops, ni diskussionsoplæg og fem inter-

aktive posterpræsentationer.

Hvordan kan det lykkes at samle 125-150 undervisere (svarende til 15-20 % af Danmarks Tek-

niske Universitet Faculty-stab) to gange årligt til et seminar, hvor fokus er på god undervisningspraksis?

Én forklaring er et ledelsesmæssigt fokus. Seminarerne har siden starten i 2004 udviklet sig fra at henvende sig en

eksklusiv deltagerskare af studieledere og studienævnsmedlemmer til at mobilisere et bredt udsnit af Danmarks

Tekniske Universitets forskere. Danmarks Tekniske Universitets dekaner har altid været værter for seminarerne og

samtidig med, at seminarerne er åbnet op for alle undervisere, er ledelsesopmærksomheden styrket. Via institutdi-

rektørerne følger dekanerne op på institutternes repræsentation.

En anden – og formentlig vigtigere – forklaring på seminarernes succes er, at de giver deltagerne relevant inspiration

og lejlighed til at udveksle viden og erfaringer. De får et udbytte, de kan bruge i den videre udvikling af deres under-

visning – og i udviklingen af sig selv som undervisere. Et par citater fra de refleksioner, som deltagerne altid bedes om

at dele, viser, at mange får et godt udgangspunkt for at gøre noget ved deres egen undervisning.

Hvad blev jeg glad for at opleve?

Hvad blev jeg overrasket over?

Hvilke initiativer vil jeg tage i for-

hold til min egen undervisning?

Gentænke mine egne kurser med

nye øjne. Sammensætte grupper

mere aktivt for at optimere de stude-

rendes ”diversitet”, så de kan lære

mere fra hinanden.

Deling af undervisningsmetoder

med kollegaer. Et fantastisk inspire-

rende indlæg.

Seeing/being part of interactive

learning, feeling enthusiastic about

what we talked about.

Spændende at blive konfronteret

med muligheder for at fjerne de

nederste Bloom-lag fra den tid, vi

er sammen med de studerende i

kurserne.

Let the students do the work

That it’s possible to structure group

Find ways for the students to teach

work in groups as large as 9 students each other the material.

with a class of 190 students.

I hvor høj grad vi kan lægge lavere

taxonomiske niveauer i Bloom ud

til de studerende så vi kan hæve

niveauet i undervisningstiden.

Styrke prototypeudvikling i kur-

serne og styrke peer review for

kontinuerlig feedback / formative

assessment.

That they do it – and like it!

I might change the use of two pro-

blem solving sessions in my course.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Kursusklynger - fra individuelt ansvar til fælles

kursusudvikling

Sammenhæng på tværs af bachelor- og

kandidatuddannelse og internt i den

enkelte uddannelse er af stor værdi for

de studerende. En måde at skabe sam-

menhæng kan være at støtte og udvikle

undervisernes samarbejde på tværs af

fag, for eksempel i klynger, som det

følgende eksempel fra IT-Universitetet

viser. Et sådant samarbejde blandt un-

derviserne medvirker til øget tydelig-

hed omkring undervisningsopgaven

samt en større kollegial anerkendelse

af hinandens undervisning.

Erfarne undervisere vejleder de yngre

Erfaring med undervisning er af stor

værdi. Derfor kan der være gode mu-

ligheder i at bringe nye undervisere

sammen med mere erfarne undervi-

sere. Det gælder både med hensyn til

samarbejde om planlægning af under-

visning og med hensyn til selve under-

visningen. Endvidere er denne model

særlig velegnet i forhold til udenland-

ske undervisere, der ikke kender til det

danske uddannelsessystem. Og endelig

er makkerskab mellem erfarne og uer-

farne undervisere en god kanal til an-

erkendelse af undervisningsopgaven.

Et eksempel fra Aarhus Universitet il-

lustrerer dette med en international

vinkel.

IT-Universitetets kursusklynger

IT-Universitetet stod i 2012 over for at skulle sikre de studerende en god overgang mellem bacheloruddannelserne i

Digitale Medier og Design og kandidatuddannelserne i Digital Design og Kommunikation, hvor de samme uddannel-

seselementer indgår på begge uddannelser. Udfordringen var at etablere en tydelig progression mellem de to niveauer

samtidig med, at universitetet skulle sørge for, at ansøgere med andre uddannelsesbaggrunde havde tilstrækkelige

forudsætninger til at følge med i undervisningen.

Løsningen på udfordringen viste sig at omfatte øget koordinering på tværs af kurser, der hidtil havde været varetaget

individuelt af undervisere. Dette blev til et opgør med ”kursus-fyrstedømmerne”. I stedet blev kurserne opdelt på

tværs af de to uddannelser i en række kursusklynger, hvor et team af 4-7 undervisere i fællesskab koordinerer en

klynge af 4-8 fagligt beslægtede kurser.

Teamet af kolleger i kursusklyngen udvikler sammen klyngens kursers læringsmål, ligesom de underviser på hinan-

dens kurser, således at den, som har de stærkeste faglige kompetencer, kommer i spil. Desuden giver den teambase-

rede undervisning mulighed for styrket sparring mellem underviserne og løbende undervisningsevaluering på tværs

af en årgang og på tværs af bachelor- og kandidatniveau.

Samlet set gik IT-Universitetet med indførelsen af kursusklynger fra et individuelt ansvar til fælles idé- og curricu-

lumudvikling blandt kolleger, delte undervisningsforløb og kvalitetssikring af kurser. Det har medvirket til at styrke

den kollegiale anerkendelse af uddannelsesopgaven ved IT-Universitetet.

To-lærer-ordning rettet mod udenlandske postdocs og ph.d.er

Der bliver i stigende omfang ansat udenlandske postdocs og ph.d.er

på Aarhus School of Business and Social Sciences ved Aarhus Univer-

sitet. Det har dog vist sig, at denne gruppe af undervisere er udfor-

drede, når de står overfor at skulle afvikle undervisning for de stude-

rende. Og resultatet har blandt andet været et højere frafald blandt de studerende.

For at imødekomme udfordringen har Aarhus School of Business and Social Sciences som forsøgsordning indført en

to-lærer-ordning på fem af fakultetets syv institutter i efteråret 2015, målrettet 24 postdocs og ph.d.er. Målene med

ordningen er dels at højne studentertilfredsheden med de pågældende fag, dels at give de yngre, udenlandske viden-

skabelige medarbejdere et bedre fundament at bygge deres undervisning på.

Ordningen går ud på, at der knyttes en erfaren underviser fra det relevante institut på postdoc/ph.d.ens undervis-

ningsforløb. Den erfarne underviser har til opgave at hjælpe med udarbejdelse af undervisningsplanen og, efter nær-

mere aftale, indgå i og forestå en del af undervisningen. Det giver et fælles ansvar og et naturligt samarbejde, hvor

både erfaring og nye input kan blive delt.

To-lærer-ordningen er stadig på forsøgsbasis på indeværende semester, men indtil videre er erfaringerne med ord-

ningen særdeles positive. En sidegevinst ved ordningen viser sig at være en større bevidsthed hos den erfarne under-

viser om egen undervisning i et internationalt miljø, idet disse har opnået større indsigt i og input til hvad, man ikke

kan og skal tage for givet i undervisningen af internationale studerende og i arbejdet med internationale kolleger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Samarbejde om undervisning

Øget samarbejde mellem undervisere

om undervisning og udvikling af fag og

kurser er en vej til bedre uddannelses-

og studiekvalitet. Samtidig skabes der

et fællesskab om undervisningen, som

medvirker til at styrke anerkendelsen

af undervisningsopgaven mellem kol-

leger.

Forskerteams

Forskerteams samarbejder på statskundskab ved Kø-

benhavns Universitet om at udvikle nye sammenhæn-

gende faglige specialiseringer på kandidatuddannel-

sen. En specialisering består af en kursuspakke på 30

ECTS og specialet på ligeledes 30 ECTS.

Specialiseringerne er udviklet af teams af forskere

med en tovholder, der er bindeled til studielederen,

den øvrige institutledelse og studienævnet. Sammen

sikrer de en kerneværdi ved universitetsuddannelser-

ne: Faglig sammenhæng og progressionen.

Resultatet af samarbejdet er, at der fra efteråret 2015

udbydes fem målrettede specialiseringer på kandidat-

uddannelsen, mens en sjette er på vej.

Lektor Peter Thisted Dinesen og professor MSO Kasper

Møller Hansen har med bidrag fra flere kolleger samar-

bejdet om at udvikle specialiseringen Politisk adfærd

og kvantitativ metode. De har i udviklingen af den nye

specialisering fokuseret på at oprette et fag, de selv

savnede på kandidatuddannelsen: Et fag som favner

de forskellige grene af den politiske adfærdsforskning.

Til det formål har teamets medlemmer kunnet kom-

plementere hinanden fagligt og samtidig opnå didak-

tisk udbytte ved at se andre undervisere undervise.

Ifølge studieleder Anders Wivel er det primære incita-

ment ved arbejdsformen, at underviserne får en endnu

sjovere hverdag præget af faglig udveksling med andre

undervisere og af en tæt kobling mellem undervisning

og egne forskningsinteresser. Samtidig giver et samlet

fagligt forløb inden for et forskningsfelt gode mulighe-

der for at tiltrække nogle af de dygtigste studerende.

Kollegiale og faglige indsatser som denne er uden tvivl

med til at styrke anerkendelsen af undervisning som

opgave.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter er de

danske universiteters inte-

resseorganisation. Orga-

nisationen fremmer uni-

versiteternes indbyrdes

samarbejde og universi-

tetssektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

November 2015