UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 34
Offentligt

16. november 2015

J.nr. 14/18292/187

MKRI

Kontaktmøde mellem Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

(UFU) og Danske Universiteter Formandskollegium og Rektorkollegium

den 10. november 2015

TILMELDTE:

FOLKETINGETS UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALG

MF Christine Antorini

MF Pernille Schnoor

MF Kaare Dybvad

MF Jens Henrik Thulesen Dahl

MF Henrik Dahl

Malene Maxe Petersen

Pernille Olesen Mønnike

UNIVERSITETERNE

Bestyrelsesformand, formand for Formandskollegiet

Michael Christiansen

Rektor, formand for Rektorkollegiet

Anders Bjarklev

Bestyrelsesformand, næstformand i Formandskollegiet

Nils Strandberg Pedersen

Rektor, næstformand for Rektorkollegiet

Per Michael Johansen

Rektor Ralf Hemmingsen

Universitetsdirektør Jesper Olesen

Rektor Brian Bech Nielsen

Bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen

Rektor Henrik Dam

Bestyrelsesformand Erik Jacobsen

Rektor Hanne Leth Andersen

Universitetsdirektør Peter Lauritzen

Bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn

Bestyrelsesformand Per Falholt

Bestyrelsesformand Peter Schütze

Rektor Per Holten-Andersen

Bestyrelsesformand Jørgen Lindegaard

Rektor Mads Tofte

DANSKE UNIVERSITETERS SEKRETARIAT

Souschef Nikolaj Borg Burmeister

Specialkonsulent Arne Skov Andersen

Fuldmægtig Malene Kristensen

S, formand for UFU

Udvalgssekretær

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Copenhagen Business School

IT Universitetet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Michael Christiansen

Formand for Formandskollegiet

Formand for AU’s bestyrelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Schweiz

Island

Danmark

Sverige

Norge

Holland

Finland

Australien

Slovenien

New Zealand

Canada

Belgien

Israel

Storbritannien

Irland

Østrig

USA

Tyskland

Frankrig

Luxembourg

Spanien

Estland

Grækenland

Portugal

Tjekkiet

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Fire gode historier - I

Island

Schweiz

Danmark

Holland

Sverige

Belgien

USA

Storbritannien

Tyskland

Finland

Østrig

Irland

Canada

Frankrig

Israel

Italien

Norge

Australien

Estland

Spanien

New Zealand

Ungarn

Grækenland

Portugal

Luxembourg

Publikationer pr. mio. indbygger, OECD- samt BRIK-landene i

perioden 2008-2012

Citationer pr. publikation. 2008-2012

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fire gode historier - II

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskningsinvesteringernes landskab - I

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskningsinvesteringernes landskab - II

Forslag til finanslov 2016 - forskningsreserven er fordelt på poster

Post

2014

2015

2016

Universiteter

9.222

9.280

Professionshøjskoler

328

339

Andre forskningsinstitutione

737

714

Ministerielle puljer

2.251

2.526

Forskningsråd

3.199

2.842

Internationale aktiviteter

944

968

Andre reserver

Forskningsreserven

Total

16.689 16.677

9.212

336

787

2.023

2.245

733

15.334

2017

2018

2019

Ændring 2015-2016

9.220

9.228 8.500

-68

336

-3

755

740

721

1.702

1.636 1.429

-503

1.922

2.057 2.035

-598

1.119

675

-235

-7

549

1.192 2.520

15.603

15.864 15.880

-1.343

Kilde:

Det statslige forskningsbudget for FFL2016 samt udspil til fordeling af

forskningsreserven. Opgjort i mio. kr.

Finanslovsmidler

til forskning i

2015: 16,7 mia.

kr. (afrundet)

Finanslovsmidler

til forskning i

2016: 15,3 mia.

kr. (afrundet)

Finanslovsmidler

til forskning: Fald

fra 2015 til 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskningsinvesteringernes landskab - III

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskningsfinansieringens fremtid

Fremskrivning af de statslige forskningsbevillinger ved forskellige

vækstrater (kr.)

16.400

16.200

16.000

15.800

15.600

15.400

15.200

2016

2017

2018

2019

Udvikling ved

vækst på 1,0 pct.

årligt

Udvikling ved

vækst på 1,5 pct.

årligt

Udvikling ved

vækst på 2,0 pct.

årligt

Budgetoverslag

Kilde: OECD stat

Kilde: Egne beregninger på baggrund af det statslige forskningsbudget

for FFL2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Anders Bjarklev

Formand for Rektorkollegiet

Rektor ved DTU

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Uddannelsernes finansiering

Deloitte har beregnet, at gennemsnitsomkostningen er ca. 85.000 kr. per STÅ

Alle hovedområder har lavere enhedsbevillinger end enhedsomkostninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fremdrift

A. Dobbeltstyringen af fremdrift skal fjernes

B. Hjemmel til kun at kræve tilmelding på 60 ECTS per år, inkl. ECTS man er

kommet bagefter tidligere år

C. Hjemmel til at opstille aktivitetskrav

D. Kravet om tvungen eksamenstilmelding skal revideres

E. Startmerit skal kun tildeles, hvor universiteterne finder det fagligt relevant

F. Alle studerende ved en kandidatuddannelse skal have 2 fulde års

studietid, uanset starttidspunkt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Dimensionering, supplering og afbureaukratisering

Dimensionering

Dimensionering bør tage udgangspunkt i andet og mere end historiske data, herunder i dialog med aftagere om

fremtidens arbejdsmarked.

Forslag til justering af den nuværende model - der evalueres efter 3 år.

Supplering

Supplering bør genindføres – og man skal kunne supplere før, kandidatuddannelsen påbegyndes.

Ansøgere vurderes på den samlede faglige baggrund – ikke kun den adgangsgivende bacheloruddannelse

Studerende, der gennemfører suppleringskurser tilgodeses ved optagelse på den pågældende kandidatuddannelse.

Supplering bør finansieres som før 2012, dvs. med deltidstaxameter plus deltagerbetaling.

Afbureaukratisering

Universiteterne skal have friere rammer for anvendelsen af deres midler

Konkurrencedygtige bygningsvilkår (selveje og SEA-ordning med sammenhæng mellem betaling og vedligehold)

Det samlede system for kontrol af universitetssektoren bør gennemgås

Universitetsdirektørudvalget har fremsendt 44 konkrete forslag til afbureaukratisering og effektivisering.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Erhvervskandidat

Udarbejdet sammen med DI, DE og Akademikerne

Omfang: Ikke et nyt hovedspor for kandidatuddannelse - begynde med pilotforsøg

Formål: Kanal til udvikling af erhvervsrelevante uddannelser – også de almindelige

kandidatuddannelser

Indhold:

•

Krav om relevant arbejde – og aftale mellem arbejdsgiver, studerende og

universitet

•

Arbejde halv tid – studere halv tid

•

Studier i op til fire år

•

Ingen SU i perioden – men almindeligt taxameter

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Anerkendelse af undervisning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

På vej mod bedre governance af universitetssektoren

Danske Universiteter anerkender og værdsætter det politiske fokus på universiteter-

ne. Samtidig vil universiteterne gerne udfylde deres samfundsopgave med at skabe

fremtidens vækst og velstand og udvikle et sammenhængende samfund med et højt

vidensniveau.

De politiske mål for universitetssektoren skal sættes af politikerne. Men universite-

terne kan kun indfri målene, hvis de politiske tøjler løsnes, ligesom vi bør søge at

undgå ”one-size-fits-all”-lovgivning som f.eks. fremdriftsreformen.

I stedet bør politikere, minister, ministerium og universiteter i samarbejde udforme

styringsmodeller, der følger op på universitetsreformen fra 2003 ved at give universi-

tetslederne reel kompetence til og ansvar for at løse de politiske opgaver, universite-

terne bliver givet.

I lyset af at særligt uddannelsesområdet bliver underlagt besparelser bør de statslige

krav til administration mv. reduceres, således at Folketingets bevillinger til forskning

og uddannelse kan anvendes mest muligt effektivt og til forskning og uddannelse af

høj kvalitet.

Danske Universiteter skitserer neden for en række forslag, der kan være de første,

skridt i retning af en bedre governancemodel for universitetsområdet.

Dimensioneringsmodellen

Danske Universiteter støtter det politiske mål om at uddanne til beskæftigelse. Vi

forstår, at den politiske vægtning af dette hensyn i dag vejer tungere end de tidligere

politiske mål om at optage så mange kvalificerede unge som muligt. Derfor er der

udviklet en dimensioneringsmodel, der dog bør justeres på en række områder, jf.

nedenstående.

Danske Universiteter foreslår endvidere, at den konkrete dimensionering fremover

bør finde sted i dialog mellem den enkelte institution og Uddannelsesministeriet,

gerne med udgangspunkt i statistisk materiale om bl.a. historisk ledighed, men også

med mulighed for at inddrage anden viden og andre data.

Danske Universiteter foreslår derfor følgende:

A. Dimensionering bør tage udgangspunkt i andet og mere end historiske data,

herunder i dialog med aftagere om fremtidens arbejdsmarked.

B. Hvis ministeriet ikke vil afvige fra den statistiske model, bør den forsimples

betydeligt, bl.a. ved at fjerne kandidatdimensionering og overgå til alene at

dimensionere på bacheloroptaget.

C. Udenlandske selvbetalere skal ikke tælles med i dimensioneringen.

5. november 2015

J.nr. 14/31090/582

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

D. Det er godt at ministeriet løbende laver nye ledighedstal, men dimensione-

ringen skal ikke finde sted årligt. Modellen skal evalueres efter 3 år.

E. Der skal laves en model for afdimensionering (altså for at fjerne uddannelser

fra listen af dimensionerede uddannelser).

Fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen har medført et væsentligt ressourcetræk på universiteternes

administration og har udfordret kvaliteten af de kandidater, universiteterne produce-

rer til arbejdsmarkedet.

I praksis begrænser fremdriftsreformen således de studerendes mulighed for at tage i

praktik, på udlandsophold eller for at deltage i forskningsprojekter. Desuden er der

en risiko for, at reformen vil føre til øget frafald og/eller spekulation i studieskift.

Danske Universiteter foreslår derfor følgende:

F. Dobbeltstyringen af fremdrift skal fjernes. Eventuelt kan fremdrift fremover

reguleres i udviklingskontrakterne.

G. De studerende på heltidsuddannelserne skal være fuldtidsstuderende og

dermed skal universiteterne have hjemmel til kun at kræve tilmelding på 60

ECTS per år, inkl. ECTS man er kommet bagefter tidligere år.

H. Universiteterne skal have hjemmel til at opstille aktivitetskrav, f.eks. krav om

at den studerende skal bestå et givent antal ECTS-point per år/semester. Det

enkelte universitet (evt. den enkelte uddannelse) skal kunne fastsætte disse

krav.

Kravet om tvungen eksamenstilmelding skal revideres, idet mindste således

at den studerende kan vælge efterfølgende at framelde sig.

Kravet om startmerit skal gøres mere fleksibelt, således at startmerit kun til-

deles, hvor universiteterne finder det fagligt relevant

K. Alle studerende ved en kandidatuddannelse skal have 2 fulde års studietid,

uanset starttidspunkt.

Supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse

Som led i fremdriftsreformen blev muligheden for at supplere sin bacheloruddannel-

se inden kandidatuddannelsen i realiteten afskaffet. Tilbage står, at universiteterne

kun må optage studerende på baggrund af den adgangsgivende bacheloruddannelse

og at supplering finansieret af universitetet kun må udgøre op til 15 ECTS og skal

finde sted parallelt med kandidatuddannelsen.

Resultatet er en underminering af fleksibiliteten i uddannelsessystemet – ikke mindst

muligheden for at vælge en kandidatuddannelse med bedre beskæftigelsesmulighe-

der end den kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af ens bachelorud-

dannelse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter foreslår derfor følgende:

L. Muligheden for supplering bør genindføres – og man skal kunne supplere før,

kandidatuddannelsen påbegyndes. Som hovedregel skal man kunne supplere

med op til 30 ECTS-point (kun i særlige tilfælde med op til 60 ECTS-point).

M. Universiteterne bør gives mulighed for at vurdere ansøgerens samlede fagli-

ge baggrund for at kunne gennemføre en given kandidatuddannelse.

N. Studerende, der gennemfører suppleringskurser, efter anvisning af det uni-

versitet, hvor vedkommende har søgt om optagelse på kandidatuddannelsen,

tilgodeses ved optagelse på den pågældende kandidatuddannelse.

O. Supplering bør finansieres som før 2012, dvs. med deltidstaxameter plus del-

tagerbetaling.

Frihedsgrader og afbureaukratisering

Universiteterne vil gerne tage ansvar for deres opgaver – og samtidig have mulighed

for at prioritere kerneopgaverne mere. Det er baggrunden for, at Universitetsdirek-

tørudvalget har fremsendt 15 forslag til afbureaukratisering til Uddannelsesministeri-

et, ligesom yderligere 29 forslag er sendt frem i overskriftsform.

Danske Universiteter konstaterer med glæde, at der synes at være politisk interesse

for sådanne tiltag. Det er vejen til at få mere uddannelse for pengene – ikke mindst i

en tid med besparelser.

Som særlig vigtige indsatsområder foreslår Danske Universiteter, at der ses på føl-

gende:

P. Universiteterne skal have friere rammer for anvendelsen af deres midler,

herunder eksempelvis foretage justeringer i ph.d.-optaget og lukke uddan-

nelser med kortere varsel.

Q. Universiteterne skal tilbydes konkurrencedygtige bygningsvilkår, herunder

mulighed for selveje på rimelige vilkår og en reform af SEA-ordningen med

sammenhæng mellem betaling, afskrivninger og vedligeholdelse.

R. Det samlede system for kontrol af universitetssektoren bør gennemgås, her-

under RUVU, arbejdsdelingen mellem EVA og Akkrediteringsinstitutionen og

antallet af indberetninger til bl.a. ministerier.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter om Finanslov 2016

Danske Universiteter mener, at bevillingerne til universiteterne på finansloven for

2016 med fordel kan tage afsæt i nedenstående hensyn:

1. Bevillingsstabilitet:

Regeringen har de seneste år arbejdet med en rullende tre-årig planlæg-

ningshorisont for universiteternes basismidler. Danske Universiteter lægger

vægt på, at den 3-årige horisont for basisbevillingerne fastholdes, da den re-

ducerer universiteternes bevillingsusikkerhed og dermed skaber bedre ram-

mer for at anvende midler på f.eks. forskning frem for risikoafdækning i form

af øget egenkapital.

2. Forskningsinvesteringer:

Danske Universiteterne mener, at det skaber en vigtig sikkerhed for forsk-

ningsfinansieringen, at Danmark lever op til Barcelona-målsætning om, at

bruge 1% af BNP på offentlige forskningsinvesteringer. Men Danske Universi-

teterne mener også, at regeringen bør sætte et mere ambitiøst mål, nemlig

at forskningsinvesteringerne løftes til 1,5% af bruttonationalproduktet i 2020.

Danske Universiteter har sammen med DI og Akademikerne foreslået, at der

lægges op til en fornyet offentlig satsning på at øge forskningsinvesteringer-

ne. En ambition om at nå op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet i

2020 er blevet fremlagt og støttet af flere aktører. Det vil være hensigtsmæs-

sigt med en ny målsætning, der kan bringe de danske forskningsinvesteringer

tættere på de førende regioner i verden.

3. Forskningsinfrastruktur og basismidler:

Topmoderne laboratorier, databaser og andre faciliteter skaber excellente

forskningsmiljøer. En betydelig del af en øget satsning på forskning bør der-

for investeres i at styrke universiteternes forskningsinfrastruktur. Samtidig

bør en øget satsning også medføre, at de direkte forskningsmidler (basismid-

ler m.v.) løftes, da det giver universiteterne mulighed for at satse langsigtet

på at opbygge kapacitet inden for givne forskningsområder.

4. Taxametersystemet:

Danske Universiteter finder det hensigtsmæssigt, at uddannelserne finansie-

res gennem en model, der sikrer forudsigelighed og gennemsigtighed. Det er

endvidere vigtigt, at finansieringen knytter an til aktiviteter. Taxametersy-

stemet lever op til disse ønsker, men Danske Universiteter er ikke afvisende

over for at drøfte konkrete alternativer. Det er dog vigtigt for universiteter-

nes planlægning og drift, at et eventuelt tilpasset taxametersystem lever op

til hensynet om forudsigelighed. Samtidig mener Danske Universiteter også,

at bevillingerne per studerende bør øges frem mod 2020, efter de gennem-

snitlige enhedsbevillinger har været faldende over de sidste år.

26. marts 2015

J.nr. 15/1416/281

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Udvikling i enhedsbevillinger per studenterårsværk fordelt på hovedområder

Kr.

140.000

Naturvidenskab

120.000

Teknisk videnskab

100.000

Sundshedsvidenskab

80.000

Samfundsvidenskab

60.000

Humaniora

40.000

Gennemsnit

20.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde: Finanslov 2015 samt egne beregninger

5. Reform af SEA-ordningen:

Bygningsstyrelsen har indledt et forarbejde til en ny reform af SEA-ordningen

(statens ejendomsadministration). Reformen bør medføre en mere realistisk,

markedsnær huslejesats, således at universiteterne kan ophøre med at beta-

le overpris og i stedet anvende deres midler til de primære aktiviteter, ud-

dannelse og forskning.

6. Forskningsbaseret myndighedsbetjening:

Universiteterne udfører en væsentlig rolle ved at sikre forskningsbaseret

myndighedsbetjening. Desværre beskæres aftalerne med sektorministerierne

løbende, og der er derfor behov for at sætte fokus på vigtigheden af ordent-

lige finansielle forhold for myndighedsbetjeningen.

Danske Universiteter, marts 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Vidensgrundlag

i verdensklasse

16 eksempler på værdien af forskningsbaseret myndighedsbetjening

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Københavns Universitet

Fødevare- og ressourceøkonomi

Sunde skove og god natur for alle

Aalborg Universitet

Energibesparelser i bygninger

Når bygningerne er giftige

Aarhus Universitet

Nøgletal om myndighedsbetjening

på Aarhus Universitet

Færre døde smågrise

Hvordan undgår vi, at budskaber om

sundhed drukner i mængden?

Bedre og renere luft

Adaptiv naturforvaltning

Danmarks Tekniske Universitet

Landstrafikmodellen

Simulering af mund- og klovesyge

epidemier i Danmark

Bæredygtigt fiskeri og

bestandsovervågning

Jordopmåling kan belyse

klimaforandringer

Sikre fødevarer

Mindre tab af kvælstof til vandmiljøet 13

Syddansk Universitet

Sundhedsprofiler

Sygdomsbyrdeprojektet

Udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

www.dkuni.dk

ISBN: 978-87-90470-01-2

November 2015

Denne publikation kan ved tydelig kil-

deangivelse frit kopieres.

Billeder:

Colourbox: s. 7, 10, 17, 19, 20 og 23

Jørgen Peter Kjeldsen: Forside samt s. 12

Line Reeh: s. 21

Aarhus Universitet: Forside samt s. 9,

11, 12 og 13

Danmarks Teknisk Universitet: Forside

samt s. 4 og 22

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forord

Vi står som samfund over for store udfordringer på mange forskellige fronter. Hvis vi bruger jor-

dens ressourcer forkert, kan det have negative konsekvenser for både klimaet og miljøet. Samtidig

trues vores helbred ikke blot af folkesygdomme som kræft og diabetes, men også af multiresistente

bakterier og farlig kemi. Det er indlysende, at disse udfordringer kræver handling, men hvordan

skal man gribe problemerne an? Hvordan kan myndighederne sørge for effektiv regulering, der

ikke medfører unødvendigt bureaukrati eller hæmmer væksten?

Solid faglig viden kan hjælpe os med at tage de rigtige beslutninger, og i Danmark har vi heldigvis

tradition for, at myndighedernes indsatser bliver baseret på et veldokumenteret grundlag. Det

var sektorforskningens stærke forskningsmiljøer, der oprindeligt varetog størstedelen af den

forskningsbaserede rådgivning og myndighedsbetjening. Gennem frivillige aftaler i 2004 blev de

første forskningsmiljøer fusioneret ind i universiteterne, og med reformen i 2007 kom den øvrige

sektorforskning med.

Fusionerne har generelt været en succes, hvilket ministeriets tilsyn i 2013 understregede. Den

forskningsbaserede myndighedsbetjening passer godt i universiteternes struktur og har medført

mange positive synergieffekter. Eksempelvis er det blevet lettere at inddrage virkelighedsnære

cases, som kan ruste de fremtidige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. Imidlertid er myndig-

hedsbetjeningen også forskellig fra universiteternes normale kerneaktivitet, og opgaven kræver

derfor en række særlige forudsætninger for at blive løst ordentligt.

Blandt andet skal universiteterne opretholde et aktivt og internationalt miljø af forskere, som

passer til myndighedsbetjeningens særlige krav og har ekspertise inden for de relevante fagom-

råder. De skal også sørge for de rette faciliteter i form af eksempelvis skibe, laboratorier og for-

søgscentre, som kræves for at kunne varetage de opgaver, som myndighederne efterspørger. Og

de skal ikke mindst have personale og ressourcer til at kunne yde hurtig rådgivning i et format,

som er let at anvende.

Disse forudsætninger opfyldes ikke af sig selv. Universiteterne investerer løbende tid og ressour-

cer i at sikre grundlaget for solid rådgivning og myndighedsbetjening. I denne publikation har vi

samlet 16 historier, som på hver deres måde viser frugten af dette arbejde, og hvordan et viden-

baseret grundlag kan føre til bedre beslutninger og mere effektiv regulering.

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen

Formand for Danske Universiteters Forum

for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Indledning

For at kunne imødegå morgendagens

store samfundsudfordringer har vi

brug for et solidt grundlag af viden.

Vi skal ikke blot kende problemernes

omfang og mulige konsekvenser – vi

skal også vide, hvilke tiltag der kan

løse dem mest effektivt og med færrest

omkostninger for resten af samfundet.

Af denne grund har myndighederne i

Danmark indgået aftaler med univer-

siteterne om at levere data og viden

på en lang række forskellige områder.

Denne forskningsbaserede rådgivning

og myndighedsbetjening kan skabe det

fundament af viden, som vi har brug for,

hvis vi skal overkomme morgendagens

store udfordringer.

Svar på store udfordringer

På de følgende sider har vi samlet 16

eksempler på forskningsbaseret råd-

givning og myndighedsbetjening, som

på hver deres måde viser, hvordan

et videnbaseret grundlag kan føre til

bedre beslutninger og være med til at

løse konkrete problemer. Og i figuren

til højre har vi beskrevet nogle af de

måder, hvorpå universiteternes arbejde

helt konkret gør en forskel.

Som man kan se, spænder universi-

teternes samarbejde med myndighe-

derne meget vidt. Nogle forskere arbej-

der med miljøspørgsmål, så vi kan få

sund natur og blive fri for giftige stoffer.

Andre rådgiver myndighederne i for-

hold til sundhed og sygdomme, og der

er også forskere, der beskæftiger sig

med alt fra klimatilpasning til føde-

varesikkerhed. Uanset emnet er den

forskningsbaserede rådgivning og

myndighedsbetjening kendetegnet ved

at kunne levere viden, som i sidste ende

kan komme borgerne til gode. Eksem-

pelvis har sektorforskerne en stor del

af æren for, at danske æg i dag er fri for

salmonella, og der arbejdes lige nu på

metoder, der kan sikre os mod bakterier

fra udenlandske fødevarer.

Også til gavn for væksten

Også landets virksomheder kan have

glæde af den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening. For det første kan

universiteterne være med til at give

svar på, hvordan man bedst forener

kommercielle interesser med eksem-

pelvis økologiske hensyn. Historien om

de kortnæbbede gæs er et godt eksem-

pel. Danske forskere koordinerer lige

nu den første europæiske adaptive for-

valtningsplan for vandfugle, som både

har til formål at minimere gæssenes

skader på landmændenes afgrøder og

på samme tid sikre artens bevaring.

For det andet kan den viden, som

universiteter ne opnår gennem

my ndighedsbetjeningen, br uges

direkte af virksomhederne. Gennem

myndighedsbetjeningen opnår og ved-

ligeholder universiteterne løbende ind-

sigt i mange forskellige brancher – de

har ikke blot teknisk ekspertise, men

også kendskab til de love og regler, som

regulerer forskellige sektorer. Denne

indsigt kan bruges til at levere højt

kvalificeret beslutningsstøtte til både

myndigheder og virksomheder samt til

at udvikle nye produkter og processer.

Ikke hele historien

De 16 eksempler dækker selvsagt ikke

al den rådgivning og myndighedsbe-

tjening, som universiteterne yder. En

sådan beskrivelse ville kræve mindst

et par ringbind. I stedet er fokus ind-

skrænket til de områder, hvorpå uni-

versiteterne har indgået større og

længerevarende aftaler med myndig-

hederne om at levere rådgivning, over-

vågning eller lignende.

Historierne er fordelt på fem hovedaf-

snit svarende til de fem universiteter,

som udfører størstedelen af den forsk-

ningsbaserede rådgivning og myn-

dihedsbetjening i Danmark. Denne

opdeling er lavet for at skabe overblik,

men det er vigtigt at bemærke, at uni-

versiteterne i den virkelige verden ofte

samarbejder på tværs i forbindelse

med rådgivnings- og myndighedsbe-

tjeningsopgaver.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Sådan gavner den forskningsbaserede myndighedsbetjening

I Danmark har vi tradition for, at myndighederne baserer beslutninger og indsatser på et solidt fagligt fundament.

Det fundament er universiteterne gennem den forskningsbaserede rådgivning og myndighedsbetjening med til

at levere, så vi er bedre rustet til at håndtere en lang række af de væsentlige udfordringer, som vores samfund

står over for i de kommende år.

Bæredygtigt

landbrug og fiskeri

Universiteterne er med til at

sikre landbrug og fiskeri, som

er bæredygtigt i både økonomisk

og biologisk forstand, og som samti-

dig tager hensyn til eksempelvis

dyrevelfærd.

Side 6, 9, 20 og 21

Myndighederne får hjælp af

danske forskere til lave mere

målrettede og effektfulde sund-

hedskampagner, så vi kan undgå

eksempelvis livsstilssygdomme.

Side 10, 14 og 15

Sund natur

Bedre

folkesundhed

Forskere ved danske

universiteter hjælper myn-

dighederne med at holde de

danske skove sunde og forvalte

naturområder og arter på en effek-

tiv måde, der tager hensyn til alle

interesser.

Side 7 og 12

Energibesparelse

og klimatilpasning

Klimaudfordringerne med-

fører smeltende indlandsis og

stigende have. Danske forskere

hjælper myndighederne med at

holde øje med begge dele og er

samtidig med til at sikre mere

energirigtige bygninger.

Side 16 og 22

Mindre

forurening

Myndighedsbetjeningen er

med til at sikre renere luft og

beskytte os mod farlig kemi i byg-

gematerialer og iltsvind i fjorde og

søer.

Side 11, 13 og 17

Sikre fødevarer

Landets forskere har en

stor del af æren for, at dan-

ske æg i dag er fri for salmo-

nella, og der arbejdes lige nu på

metoder, der kan sikre os mod bak-

terier fra udenlandske fødevarer.

Side 23

Bedre

infrastruktur

Danmark har de seneste år

brugt omkring 15 milliarder

kroner årligt på anlæg af veje

og jernbaner. Universiteterne kan

hjælpe myndigheder og beslut-

ningstagere med at afgøre,

hvor pengene kan gøre

mest gavn.

Side 19

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Københavns Universitet er Nordens største

forsknings- og uddannelsesinstitution, hvilket

gør det muligt at bidrage med forskningsbase-

ret rådgivning og service inden for stort set alle

faglige områder. Af egentlig myndighedsbetje-

ning dækker universitetet også meget bredt. Fra

veterinærområdet og retsmedicinske undersø-

gelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

over forsvars- og sikkerhedspolitik på Center for

Militære Studier på Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet til fødevareøkonomi og skovbrug på Det

Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet.

Indtægter ved institutter, der er beskæftiget med

forskningsbaseret myndighedsbetjening i 2014

mio. kr.

Rammeaftaler med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Øvrige indtægter

451

mio. kr.

Fødevare- og ressourceøkonomi

beslutninger. Det gavner også under-

visningen på de uddannelser, som IFRO

udbyder. I særlig grad er det en fordel,

at man gennem myndighedsbetjenin-

gen får adgang til et stort udvalg af rele-

vante cases, som kan bringe undervis-

ningen tættere på virkeligheden. Da

Rusland som følge af krisen på Krim-

halvøen boykottede fødevarer fra EU i

2014, beregnede IFRO konsekvenserne

for dansk beskæftigelse og eksport ved

hjælp af en avanceret økonomisk model

kaldet AAGE. Beregningerne var ikke

kun brugbare for politikere og myn-

digheder, som derved kunne danne

sig et overblik over de samlede tab ved

boykottet – casen kunne også bruges

i undervisningen til at give de stude-

rende en virkelighedsnær indføring

i de muligheder, som de økonomiske

modeller giver.

Muligheden for at basere undervisnin-

gen på virkelighedsnære cases er en

af grundene til, at nullernes fusioner

mellem sektorforskningsinstitutter og

universiteter generelt er blevet en suc-

ces. Samtidig har fusionerne også med-

ført, at mange af de tidligere ansatte

på sektorforskningsinstitutterne i dag

underviser og derved kan give en del

af deres store erfaring videre. På Insti-

tut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

underviser tidligere sektorforskere

eksempelvis på uddannelserne i jord-

brugsøkonomi og miljø- og naturres-

sourceøkonomi, og de vejleder desuden

speciale- og ph.d.-studerende.

Hvor meget koster det at udfase buræg?

Hvor konkurrencedygtigt er dansk

landbrug? Og hvilke konsekvenser har

det, når Rusland helt boykotter danske

fødevarer?

Det er blot nogle af de væsentlige

spørgsmål, som Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi (IFRO) på Køben-

havns Universitet hjælper politikere og

myndigheder med at få svar på. Kort

fortalt arbejder instituttets forskere

med at beregne effekterne af nye poli-

tikker og tiltag, og deres udredninger

indgår hyppigt i arbejdet med at forbe-

rede eller evaluere lovforslag og hand-

lingsplaner.

Samarbejdet med myndighederne fører

imidlertid ikke blot til bedre politiske

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Sunde skove og god natur for alle

Det er ikke kun mennesker, der kan

blive syge. Svampesygdomme og ska-

delige insekter kan true træer i skove,

landskaber og byer.

Med udgangspunkt i viden om arternes

biologi undersøger forskere ved Skov &

Landskab, hvorfor og hvordan skade-

lige insekter og sygdomme udvikler sig,

hvordan de kan påvises effektivt, og

især hvordan skader på træer og skove

kan reduceres. Resultaterne af forsk-

ningen deles med myndighederne og

formidles direkte til offentligheden.

Valg af plantemateriale og dyrknings-

metoder har stor betydning for træer-

nes sundhed og deres robusthed over

for klimaændringer. Skov & Landskab

arbejder derfor aktivt med at udvikle

frøkilder til skove og landskab, som

kombinerer sundhed, kvalitet og gene-

tisk diversitet. Som sekretariat for frø-

kildeudvalget og kåringsudvalget under

NaturErhvervstyrelsen bidrager Skov &

Landskab til at kvalitetssikre valget af

plantemateriale til nye plantninger.

Skovenes tilstand overvåges systema-

tisk med metoder udviklet i samarbejde

med internationale grupper på tværs af

Europa. Overvågningen gør det muligt

at opdage nye skadevoldere tidligt og

skaber et solidt grundlag for de natio-

nale og internationale rapporterings-

forpligtelser, som Miljø- og Fødevare-

ministeriet har på skovområdet. Der

udgives løbende publikationer, som

sammenfatter centrale resultater, og

skovovervågningen bidrager desuden

til Danmarks rapportering i forhold til

Kyoto-aftalen og FN’s klimakonvention.

Træer lagrer nemlig kulstof i stamme,

rødder og træprodukter, og denne effekt

regnes med i Danmarks klimaregnskab

og i potentialer for biomasseproduktion.

Befolkningens brug af skov og natur i

fritiden følges også systematisk. Skov

& Landskab undersøger løbende en lang

række forhold af relevans for udviklin-

gen af befolkningens naturoplevelser.

Denne viden har blandt andet bidraget

til udarbejdelsen af Danmarks første

nationale friluftspolitik, som det davæ-

rende Miljøministerium offentliggjorde

i april 2015. Som et andet eksempel kan

nævnes, at indsamlede data fra Skov &

Landskab indgik som en del af grund-

laget for Naturstyrelsens prioriterings-

arbejde med placeringen af nye skove.

Skov & Landskab bidrager også direkte

til Naturstyrelsens planlægning og for-

valtning af naturområder såsom den

nyoprettede Naturpark Amager. Denne

bynære naturpark har et stort oplevel-

sespotentiale, som Skov & Landskab

har medvirket til at udfolde. Ideer og

planer er blandt andet blevet udviklet

gennem en undersøgelse af nuværende

og fremtidige brugeres ønsker og for-

slag. Og en række virkelighedstro visu-

aliseringer er blevet brugt til at vise de

konkrete muligheder.

Fagfeltet ved Skov & Landskab inddra-

ges i undervisning på alle niveauer – fra

Skovskolens professionsuddannelser

til såvel bachelor- som kandidatuddan-

nelser inden for skov, landskab, park

og have. Skov & Landskab driver også

Videntjenesten, som er et selvstændigt

initiativ, hvor aktuelle forskningsresul-

tater formidles til fagfolk, studerende

og andre, der arbejder med skov, land-

skab og planlægning. Formidlingen

sker blandt andet gennem nyhedsbreve,

arrangementer, rådgivning og publika-

tioner, som er målrettet praksisorien-

teret anvendelse.

Når Asken dør

Siden 2003 er en stor del af asketræerne i Europas skove døde eller blevet svæk-

ket som følge af sygdom. Man undgår derfor at plante nye asketræer i skovene, og

vigtige skovnaturtyper risikerer helt at forsvinde. Sygdommen skyldes svampen

Hymenoscyphus fraxineus, som sandsynligvis har oprindelse i Asien. På Københavns Uni-

versitet undersøger man asketræernes genetiske modstandskraft mod denne aggressive

svampesygdom. Forskningen har afsløret, at en lille andel af asketræerne har naturlig

modstandskraft og derfor kan modstå den alvorlige sygdom. I samarbejde med Natur-

styrelsen og private skovejere arbejder Skov & Landskab på at udvikle modstandsdygtige

asketræer, så arten kan forblive en del af skovene i Danmark og Europa.

Myndighedsbetjening på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet

Skov & Landskab

Skov & Landskab er et nationalt center for forskning inden for skov, landskab og planlæg-

ning. Centeret arbejder med både grundforskning og anvendelsesorienteret forskning,

og det udfører rådgivning og myndighedsbetjening for blandt andet Miljø- og Fødeva-

reministeriet og kommunerne.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)

Forskningen ved IFRO udspringer af den danske landbrugs-, skovbrugs- og fødevaretra-

dition, hvorfra tætte relationer til erhvervene, fagministerierne og andre forskningsinsti-

tutioner er blevet til. Instituttet gennemfører forskningsbaseret rådgivning vedrørende

økonomiske spørgsmål i forhold til blandt andet fødevarer, jordbrug, skovbrug, fiskeri,

natur og miljø.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

På Aarhus Universitet er det målet at sikre uaf-

hængig og inspirerende viden som grundlag for

samfundets udvikling. Som led i at nå dette mål

leverer universitetet forskningsbaseret rådgiv-

ning og myndighedsbetjening af højeste kvalitet

til både nationale og internationale myndighe-

der inden for en lang række faglige områder.

Myndighedsbetjeningen omfatter forskning,

overvågning, rådgivning, beredskab og formid-

ling inden for en ramme på 400 millioner kro-

ner årligt opnået gennem to rammeaftaler med

Miljø- og Fødevareministeriet. Dertil skal læg-

ges den eksterne finansiering på omkring 600

millioner kroner, som forskningsmiljøerne årligt

tiltrækker i konkurrence med nationale og inter-

nationale forskningsinstitutioner.

En stor del af myndighedsbetjeningen ved Aar-

hus Universitet foregår ved de to nationale cen-

tre DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jord-

brug og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

som modtager midlerne fra de to rammeaftaler.

Indtægter ved DCA og DCE i 2014

405

mio. kr.

Rammeaftaler med Miljø-

og Fødevareministeriet

Øvrige indtægter

611

mio. kr.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Færre døde smågrise

Sædvanligvis får en ko én kalv, lige-

som en hoppe får ét føl og et får to lam.

Men hvor mange grise får en so? Alt for

mange vil nogen svare. I halvfemserne

begyndte søerne nemlig at få flere og

flere grise. I første omgang var det en

ubetinget succes – jo flere grise per

kuld, desto bedre økonomi. Men som

kuldstørrelsen steg, steg antallet af

døde smågrise også.

I begyndelsen af tierne var den gen-

nemsnitlige kuldstørrelse på 16,1 gris,

men fire ud af de 16 var dødfødte eller

døde inden for de første døgn. På lands-

plan fik tallene hårrejsende dimensio-

ner: 25.000 døde smågrise om dagen og

ni millioner døde om året.

Der er en biologisk årsag til, at nogle

dyr får mange unger – brutalt sagt skal

der være noget at give af. Men når så

mange dyr dør i menneskers varetægt,

opstår en etisk problemstilling. Og

denne problemstilling begyndte politi-

kere, medier og dyreværnsaktivister at

reagere på.

Men hvad var den rigtige løsning? Var

det nye avlsmål, bedre fodring, en

anden indretning af farestierne, mere

overvågning, økologisk produktion

eller noget helt sjette? For at finde sva-

ret anmodede det daværende Fødeva-

reministerium forskere ved Aarhus

Universitet om en fagfællebedømt

redegørelse for årsagerne til pattegri-

sedødelighed og mulighederne for at

reducere den.

Omkring 15 forskere deltog i arbejdet og

bidrog med ekspertise inden for blandt

andet avl og genetik, ernæringsmæs-

sige problemstillinger, management og

husdyrvelfærd, for eksempel om søers

moderegenskaber. I slutningen af 2010

sendte de en samlet tværdisciplinær

rapport til Fødevareministeriet, som

redegjorde for årsagerne til pattegri-

sedød og pegede samtidig på konkrete

strategier til at reducere dødeligheden.

Rapporten klarlagde, at der ikke var

én, men flere årsager til pattegrise-

dødelighed. En del af løsningen lå i at

ændre avlsmålene og have øget fokus

på dyrenes sundhed og deres fodring.

Samtidig pegede rapporten også på, at

man kan reducere dødeligheden ved at

indrette farestierne bedre. Eksempel-

vis kan man forhindre underafkøling

ved at sikre varme, isolerende under-

lag, og man kan reducere omfanget af

ihjellægning ved at give søerne bevæ-

gelsesfrihed og mulighed for at bygge

rede. Ydermere kan antallet af dødfødte

grise reduceres markant gennem over-

vågning og udøvelse af faringshjælp.

På baggrund af rapporten indgik Føde-

vareministeriet og branchen en hand-

lingsplan for at reducere pattegrise-

dødeligheden. Handlingsplanen har

sidenhen ført til blandt andet ændrin-

ger af den såkaldte farestaldsmanual,

som rådgiver medarbejdere i staldene.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Hvordan undgår vi, at budskaber om sundhed

drukner i mængden?

Når man åbner avisen eller tænder

fjernsynet, er der et væld af artikler og

indslag om mad og sundhed. Dygtige

kokke kommer med spændende for-

slag til velsmagende og sund mad, og

ihærdige journalister undersøger føde-

varernes kvalitet og viser på egen krop,

hvordan forskellige spisevaner påvirker

vores sundhed.

Det kan derfor virke som et paradoks, at

der er store og stigende problemer med

usunde spisevaner og deraf følgende

problemer med overvægt, fedme og

livsstilsygdomme.

Livstilssygdomme er kostbare for sam-

fundet, og overvægt kan være et stort

problem for den enkelte. Derfor gen-

nemfører fødevaremyndighederne

tiltag, som skal fremme danskernes

sunde spisevaner. Blandt andet er der

udviklet officielle kostråd, og der gen-

nemføres oplysningskampagner som

eksempelvis “6 om dagen”, de årlige

nøglehulskampagner samt ernærings-

mærkning af fødevareprodukter.

Men hvordan trænger man gennem i

et mediebillede, som er spækket med

budskaber om fødevarer og sundhed?

Hvordan virker de forskellige tiltag – og

hvordan kan de forbedres? I regi af DCA

- Nationalt Center for Fødevarer og Jord-

brug er der de senere år gennemført en

række undersøgelser på vegne af føde-

varemyndighederne. Blandt andet er

danskernes forståelse af kostrådene

blevet undersøgt, og effekten af nøgle-

hulskampagnen er evalueret.

Tilsammen tegner der sig et billede af,

at kampagner og kostråd appellerer

til de forbrugere, som gennemtænker

deres valg og er parate til at ændre dem,

når de bliver stillet over for informa-

tion, som gør det muligt at identificere

det sundere valg. DCA’s undersøgelser

viser imidlertid også, at nogle grupper

er meget vanskelige at nå med traditio-

nelle kampagner, og at der er behov for

tiltag, som rettes mod disse målgrup-

per.

Der er samtidig en stigende erkendelse

af, at kampagnerne bør suppleres med

andre tiltag såsom

nudging-initiativer,

der ved hjælp af små kærlige puf kan

få folk til at træffe sundere valg, når de

køber fødevarer. Et eksempel på

nudging

kan være, at dagligvarebutikker indret-

ter deres frugt- og grøntafdelinger, så

de virker indbydende, mens slik og

sodavand bliver gemt væk i det fjerne-

ste hjørne. Som grundlag for Fødeva-

restyrelsens fremtidige arbejde med

nudging

har forskere fra DCA udarbejdet

en større rapport, som skaber overblik

over den nuværende viden på området.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Bedre og renere luft

Danmark er et foregangsland i bekæm-

pelse af luftforurening. Over en årrække

er det lykkedes at reducere niveauet af

forurening uden at bremse den økono-

miske vækst. Indsatsen er blevet under-

støttet af forskere ved DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi, som blandt

andet har bidraget ved løbende at

bestemme luftens kvalitet.

Bestemmelsen af luftkvaliteten i Dan-

mark er baseret på en kombination af

målinger og modellering. DCE udnytter

fordele ved begge metoder og bestem-

mer dermed luftens kvalitet på en

omkostningseffektiv måde. Målingerne

anvendes til at studere trends i forure-

nende stoffers koncentration i luften og

deres nedfald i miljøet, og luftkvalitets-

modellering giver blandt andet infor-

mation om den geografiske fordeling af

de forurenende stoffer.

På kortet til højre kan man se et eksem-

pel på modellering anvendt i praksis.

Ved hjælp af DCE’s Danske Eulerske

Hemisfæriske Model (DEHM) er det

årlige kvælstofnedfald i 2012 blevet

beregnet på tværs af Europa. DEHM

er en

state-of-the-art

model, som blandt

andet indgår i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets nationale program for over-

vågning af vandmiljøet og naturen

til at beregne fordelingen af forure-

nende stoffer på steder, hvor der ikke

er målinger. Modellen kan også bruges

til at beregne transport af luftforure-

ning og bliver derfor anvendt til at til at

kvantificere spredningen af forurening

til Arktis.

Modelleringen kan også anvendes til

at udpege forureningskilder, beregne

effekterne af miljøreguleringer samt

vurdere de sundhedsmæssige konse-

kvenser af forurening. Eksempelvis har

forskere fra DCE estimeret, at luftfor-

urening er skyld i cirka 3.400 for tidlige

dødsfald om året i Danmark.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Adaptiv naturforvaltning

I en globaliseret verden med klimaæn-

dringer og et stigende pres på jordens

ressourcer kan det være svært at sikre

effektiv beskyttelse af biodiversitet og

økosystemer. Ofte er der modsatret-

tede samfundsinteresser og usikker-

hed om, hvad der styrer økosystemer-

nes udvikling. Det gør det vanskeligt

at identificere de rette tiltag, som kan

sikre beskyttelsen af specifikke arter.

Man må derfor prøve sig frem – men på

en systematisk måde, så man løbende

foretager justeringer på baggrund af,

hvordan konkrete tiltag virker. Aarhus

Universitet udvikler og tester i disse

år en såkaldt adaptiv tilgang, som skal

kunne bruges i dansk og europæisk

naturforvaltning. I den adaptive for-

valtning formuleres problemstillinger,

målsætninger og mulige tiltag i et tæt

samarbejde mellem beslutningstagere,

interessenter og forskere. Når forvalt-

ningen sættes i værk, justeres tiltagene

løbende på basis af evaluering af deres

effekt ud fra konkret overvågning, for-

skernes forudsigelser og under medvir-

ken af alle involverede parter.

Aarhus Universitet koordinerer den

første europæiske forvaltningsplan

for vandfugle og har desuden forbe-

redt grundlaget for adaptiv forvaltning

til beskyttelse af truede sommerfugle,

til forvaltning af genindførte arter og

mere generelt i forhold til en national

artsforvaltningsstrategi. Der er des-

uden udviklet kurser i anvendelsen af

adaptiv forvaltning, herunder efterud-

dannelseskurser målrettet forvaltere.

Tilgangen er i første omgang målrettet

forvaltning af arter, men det er planen

at videreudvikle metoden til forvalt-

ning af naturområder og arealer.

Adaptiv forvaltning udgør en ny tvær-

faglig forskningsretning med et mål om

at optimere samfundsmæssige beslut-

ningsprocesser. Udvikling og koordine-

ring af de første adaptive processer har

ført til en integreret forskningsmæssig

indsats med udvikling af nye socioøko-

logiske modelværktøjer, nye generatio-

ner af bestandsmodeller og samfunds-

mæssige cost-benefit-analyser.

Sådan sikres den rette mængde gæs

Aarhus Universitet koordinerer den første europæiske adaptive forvaltningsplan for

vandfugle. På tværs af Holland, Belgien, Danmark og Norge er man blevet enige om at

sætte et mål for bestanden af kortnæbbet gås, og man har aftalt fælles forvaltningstiltag

for at nå målet. Bæredygtig jagtregulering skal minimere gæssenes skader på sårbar

natur og landmændenes afgrøder – og på samme tid sikre artens bevaring, som ellers

kunne være truet, hvis hvert land handlede på egen hånd. Planen fungerer i dag som

model for udvikling af tilsvarende internationale initiativer, og Aarhus Universitet leder

udarbejdelsen af retningslinjer for internationale adaptive processer til anvendelse i

konventioner og i EU.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Mindre tab af kvælstof til vandmiljøet

Kvælstof er essentielt for at få land-

mændenes afgrøder til at vokse, men

tab af kvælstof til havet øger væksten af

mikroskopiske alger, som blandt andet

giver uklart vand og iltsvind i fjorde og

kystnære områder. Både produktions-

og miljømæssigt er det derfor af stor

betydning, at kvælstof udnyttes med

mindst mulige tab.

En reduktion af udledningen af kvæl-

stof til havet har været i fokus siden

den første Vandmiljøplan i 1987 – og

er det fortsat. De nationale centre ved

Aarhus Universitet har leveret en lang

række produkter i form af blandt andet

modeller og faglige vurderinger, som

har været med til at sikre, at udlednin-

gen af kvælstof over de sidste 25 år er

blevet omtrent halveret.

Den forskningsbaserede rådgivning

har dækket hele kvælstofkredsløbet

fra mark til vandmiljø og har dermed

sikret en sammenhæng i rådgivningen.

Nedenfor ses fire eksempler på, hvor-

dan universitetet har bidraget til at

minimere tabet af kvælstof:

• Ved DCA - Nationalt Center for Fø-

devarer og Jordbrug er der gennem-

ført en betydelig forskningsindsats,

som har gjort det muligt at rådgive

både myndigheder og landbruget

om bedre udnyttelse af kvælstof i

husdyrgødning fra stald og lager

til markniveau. Sammen med et

stærkt fokus på dyrkningsstrategier

har det betydet, at kvælstof i både

handels- og husdyrgødning i dag

udnyttes langt bedre end tidligere.

• Udviklingen i udledningen af kvæl-

stof til havet følges i det nationale

overvågningsprogram med hyp-

pige målinger, som årligt beregnes

og rapporteres af DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi. DCE har

udviklet statistiske modeller, som

kan beregne det niveau af kvæl-

stofudledning til vandmiljøet, som

opfylder målsætningen for det på-

gældende område. Der er herigen-

nem opstillet et indsatsbehov for

kvælstofreduktion for de enkelte

vandområder, som er baseret på

den bedst tilgængelige viden.

• DCA og DCE har udarbejdet et

katalog, som beskriver anvendelse

og effekt af omkring 30 forskellige

virkemidler til reduktion af kvæl-

stofudledningen. Der er tale om

virkemidler, som kan bruges både

på marken, ved siden af marken

(eksempelvis vådområder) og i det

marine miljø (eksempelvis opdræt

af muslinger).

• Sammen med andre forskningsin-

stitutioner har DCE og DCA udvik-

let et nyt såkaldt retentionskort,

som viser, hvor meget kvælstof der

naturligt fjernes fra rodzonen – lige

under planternes rødder – og ud til

vandmiljøet. Kortet er vigtigt for

at kunne placere virkemidlerne på

de arealer, hvor de har den største

effekt i havet.

Udledning af kvælstof

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

En stor del af den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening ved Syddansk Universitet fore-

går ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF),

som blev fusioneret ind i universitetet i 2007. På

SIF forskes der i, hvordan danskerne kan blive

sundere, leve længere og undgå folkesygdomme

såsom kræft og hjertekarsygdomme. Forskere

fra instituttet overvåger desuden befolkningens

sundhedstilstand og bistår myndigheder med

forskningsbaseret rådgivning.

Indtægter ved Statens Institut

for Folkesundhed i 2015

mio. kr.

Rammeaftale med

Sundheds- og

Ældreministeriet

Øvrige indtægter

mio. kr.

SDU

Sygdomsbyrdeprojektet

meget. Figuren til højre nederst viser,

hvor meget produktion Danmark går

glip af som følge af forskellige risikofak-

torer. Tabet er opgjort som bruttoløn på

grund af sygefravær og tidlig udtræden

af arbejdsmarkedet i form af eksempel-

vis førtidspension og død.

SIF’s nye sygdomsbyrdeprojekt er en

videreførelse af undersøgelserne fra

2006, og det gennemføres også i for-

længelse af

The Global Burden of Disease

Study

(GBD). Det danske projekt ræk-

ker dog udover GBD, da GBD udeluk-

kende beskriver sygdomsbyrden ved

hjælp af

disability adjusted life years

– de

såkaldte DALYs – som er antallet af år,

folk mister som følge af sygdom, dårligt

helbred og tidlig død.

I Danmark har vi adgang til mange for-

skellige indikatorer, som rækker ud over

dem, man typisk bruger i international

forskning. Ved hjælp af de unikke dan-

ske registre er det eksempelvis muligt

at basere målet for sygdomsbyrden

på både forekomst, dødelighed, brug

af primær-, hospitals- og plejesekto-

ren, fravær fra arbejdsmarkedet og de

afledte sundhedsøkonomiske konse-

kvenser. På den måde kan man skabe

en bredere viden om sygdomsbyrden

for de forskellige sygdomme, ulykker og

risikofaktorer. Man har således mulig-

hed for at udvide beregninger og resul-

tater fra GBD-studiet.

Sygdomsbyrdeprojektet skal munde

ud i tre rapporter med opgørelser og

beskrivelser af sygdomsbyrden ved en

lang række af de sygdomme, ulykker og

risikofaktorer, der belaster folkesund-

heden i Danmark mest.

I projektet lægges der vægt på, at resul-

taterne kan sammenlignes menings-

fuldt og anvendes af beslutningstagere

og planlæggere på alle niveauer. De tre

rapporter vil derfor være vigtige bidrag

til et opdateret beslutningsgrundlag for

prioritering, planlægning, forskning og

uddannelse på sundhedsområdet.

Ikke alle sygdomme har lige store

menneskelige konsekvenser. For den

enkelte kan en forkølelse overstås gan-

ske hurtigt, mens andre sygdomme kan

have store konsekvenser for livskvali-

teten, arbejdsevnen og livslængden.

Sundhedssystemet har specialiseret

sig i at helbrede og dermed forbedre

livet for de sygdomsramte. Men hvor-

dan måler man konsekvenserne af syg-

dom på samfundsniveau? Hvilke kon-

sekvenser har det for samfundet, når

folk bliver syge? På Statens Institut for

Folkesundhed (SIF) har man udviklet en

metode, der blandt andet kan beskrive

de samfundsmæssige omkostninger

ved sygdom.

I 2006 lavede SIF en undersøgelse af

risikofaktorer og sundhed i Danmark.

Undersøgelsens resultater er blevet

brugt igen og igen, når konsekvenserne

af sygdom og risikofaktorer skal vur-

deres. Eksempelvis er undersøgelsens

resultater vedrørende konsekvenserne

af danskernes rygevaner blevet brugt

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

SDU

Sundhedsprofiler

Mange danskere tilbringer en stor del

af sommeren udenfor. Nogle tager på

stranden eller holder grillhygge med

naboerne, mens andre tager på festi-

valer. Ved disse lejligheder bliver der

ofte spist god mad eller slikket sol, og

mange indtager desuden alkohol, røg

samt det, der er værre. Alt sammen

noget, der kan have konsekvenser for

den enkeltes sundhed, hvis det over-

drives.

Nogle udsætter deres krop for skade-

lige ting i en sådan grad, at det går ud

over deres helbred. Det kan derfor være

i både samfundets og den enkeltes inte-

resse, at der formidles viden om risiko-

faktorer og laves målrettede indsatser

for at dæmme op for overforbrug.

Hvis man skal forebygge eksempelvis

alkoholproblemer, er det dog nødven-

digt at kende problemernes omfang

og vide, hvor i landet og blandt hvilke

grupper de er størst. Den Nationale

Sundhedsprofil indeholder oplysninger

om den voksne befolknings sundheds-

tilstand, som er indsamlet via store

nationale spørgeskemaundersøgelser.

Data anvendes til sundhedsplanlæg-

ning og overvågning samt til analyser

af regionale og kommunale forskelle

i sundhed. Spørgeskemaundersøgel-

serne er udarbejdet af Statens Institut

for Folkesundhed i samarbejde med

landets fem regioner, Sundhedsstyrel-

sen, Sundheds- og Ældreministeriet,

Danske Regioner og KL.

På baggrund af de store spørgeskema-

undersøgelser har Sundhedsstyrelsen

og regionerne udarbejdet regionale

sundhedsprofiler. Disse anvendes til

monitorering af befolkningens sund-

hedstilstand samt til planlægning og

prioritering af nationale initiativer på

sundhedsområdet. Profilerne indgår

løbende i regeringens arbejde med nati-

onale mål for danskernes sundhed, og

de blev desuden brugt, da Sundheds-

styrelsen udarbejdede sine forebyggel-

sespakker.

Unge og alkohol

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 viser blandt andet, at det i høj grad er unge

under 25 år, der indtager meget alkohol – og netop derfor er det Sundhedsstyrelsens

mål at sætte ind over for denne gruppe. Profilen viser dog også, at der er sket en positiv

udvikling, således at andelen af unge, der overskrider den såkaldte højrisikogrænse, er

faldet en smule siden 2010.

Andel af danskerne, der overskrider højrisikogrænsen for alkohol

(21/14-grænsen) i løbet af en typisk uge

25%

20%

15%

10%

16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år

75+ år

2013

2010

Den Nationale Sundhedsprofil

Statens Institut for Folkesundhed

(SIF) ved Syddansk Universitet har

i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og

2013 gennemført nationalt repræ-

sentative sundheds- og sygelig-

hedsundersøgelser af den voksne

befolkning i Danmark. Siden 2010

er disse undersøgelser gennemført

som en del af en større national

undersøgelse af den voksne befolk-

nings sundhed og sygelighed – Den

Nationale Sundhedsprofil. Under-

søgelserne er tilrettelagt således,

at de nye kommunalbestyrelser og

regionsråd vil have dugfriske tal fra

undersøgelserne til rådighed, når

de tiltræder i begyndelsen af 2018

og 2022.

Produktionstabsomkostninger relateret til forskellige

sundhedsmæssige risikofaktorer (mio. kroner)

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Rygning

Uddannelse

Psykisk

Fysisk inaktivitet

arbejdsbelastning

Alkohol

Overvægt

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Aalborg Universitet leverer forskningsbaseret

myndighedsbetjening på bygge- og boligom-

rådet til Trafik- og Byggestyrelsen. Samar-

bejdet varetages af Statens Byggeforsknings-

institut (SBi), som skaber forskningsbaseret

viden, der forbedrer byggeriet og det byggede

miljø. SBi har været en del af Aalborg Univer-

sitet siden 2007, har cirka 130 medarbejdere

og omsætter årligt for cirka 100 millioner kro-

ner.

Indtægter ved SBi i 2014

mio. kr.

Rammeaftale med

Trafik- og Byggestyrelsen

Øvrige indtægter

mio. kr.

AAU

Energibesparelse i bygninger

miljø. Netværket udarbejdede på tværs

af brancher og sektorer et initiativkata-

log med konkrete forslag til nye initia-

tiver, der kan fremme og effektivisere

energirenovering af den danske byg-

ningsmasse.

SBi’s indsats har skabt videngrund-

laget for netværkets arbejde ved at

beskrive og kvalificere initiativer, som

kan fremme og forbedre energirenove-

ring af bygninger. Resultaterne af SBi’s

arbejde blev leveret til netværkets brug

og offentliggjort i en serie på syv rap-

porter, som nu indgår i udviklingen af

nye offentlige og private tiltag på ener-

girenoveringsområdet.

Som led i strategien har Trafik- og Byg-

gestyrelsen efter anbefalinger fra Net-

værk for energirenovering besluttet at

indføre to nye renoveringsklasser for

eksisterende bygninger i Bygningsreg-

lement 2015. I den forbindelse har SBi

bidraget med eksempler og analyser,

der er brugt til at fastlægge de niveauer,

som er krav for en bygnings energi-

ramme efter en renovering.

SBi har også bidraget med en evalue-

ring af Bygningsreglementets bestem-

melser om lavenergibyggeri 2015. Det

er blandt andet på baggrund af denne

evaluering, at kravene til nybyggeri er

beskrevet i Bygningsreglement 2015.

Energiforbruget i vores bygninger står

for cirka 40 procent af Danmarks sam-

lede energiforbrug. Der er derfor flere

gode grunde til at investere i energire-

novering af eksisterende bygninger. Det

bliver billigere for den enkelte at bo, når

energiregningen bliver mindre. Og det

er også særdeles gavnligt for klimaet –

jo mindre energi vores bygninger bru-

ger, desto mindre CO2 bliver der udledt.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

ved Aalborg Universitet har bidraget

med et omfattende analysearbejde til

regeringens Netværk for energireno-

vering. Et netværk, daværende klima-,

energi- og bygningsminister Martin

Lidegaard nedsatte i 2012 i forbindelse

med regeringens strategi for energire-

novering.

Mere end 180 aktører på energirenove-

ringsmarkedet deltog i netværket, som

dermed talte de centrale virksomhe-

der, rådgivere og interesseorganisatio-

ner inden for byggeriet og det byggede

Et vidensbaseret beslutningsgrundlag

SBi har udarbejdet en analyse af besparelsespotentialet ved løbende energirenovering

af forskellige bygningstyper. Ud fra informationer om den enkelte bygnings konstruk-

tioner og installationer har forskere fra SBi opbygget modeller, som kan benyttes til at

vurdere besparelsespotentialet i forskellige bygninger. Analysen har været en vigtig

del af beslutningsgrundlaget for regeringens Energistrategi 2050 og et forarbejde for

Bygningsreglement 2015.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

AAU

Når bygningerne er giftige

Polychlorerede biphenyler – i daglig tale

PCB – er en af de farligste miljøgifte, og

al anvendelse blev forbudt i Danmark i

1986. Desværre er PCB i Danmark blevet

brugt i blandt andet fugemasse, maling

og lim til termoruder fra midten af

halvtredserne og frem til 1977, hvor det

blev forbudt at bruge i byggematerialer.

I 2009 kom der atter fokus på PCB i byg-

ninger, da et forskningsprojekt ledet af

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

ved Aalborg Universitet viste, at byg-

gematerialer med PCB kan afdampe

de farlige kemikalier til indeluften i

en sådan grad, at det kan udgøre en

sundhedsrisiko. De nye resultater førte

blandt andet til, at den daværende rege-

ring i 2011 kom med en PCB-handlings-

plan for håndtering af PCB i bygninger

med fokus på identifikation, håndtering

og bortskaffelse af de farlige stoffer.

Som led i handlingsplanen har SBi udar-

bejdet to anvisninger, som henholds-

vis handler om undersøgelse af PCB i

bygninger og renovering af bygninger

med PCB. SBi-anvisningerne bygger

på forskningsresultater, tilgængelig

litteratur, myndighedernes vejlednin-

ger og anbefalinger samt byggebran-

chens egne erfaringer og anbefalinger.

PCB i bygninger rummer en række

komplicerede problemstillinger og

strækker sig emnemæssigt over et

bredt område med mange forskel-

lige myndigheder såsom Sundheds-

styrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen,

Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet samt

Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet. Anvisningerne har skabt

et fælles overblik og udgangspunkt for

alle involverede parter.

Arbejdet med anvisningerne har påpe-

get store huller i den eksisterende

viden og et behov for mere forskning.

I øjeblikket er de to anvisninger under

opdatering og udvidelse, så de også

kommer til at omfatte mere indhold

om affaldshåndtering af byggemateri-

ale. Derudover er der behov for at finde

billigere metoder til afhjælpning af et

uacceptabelt højt indhold af PCB i inde-

luften, hvilket SBi for tiden arbejder på

i et forskningsprojekt.

Formidling af forskning til praksis

SBi har udarbejdet to anvisninger,

som handler om undersøgelse af PCB

i bygninger og renovering af bygnin-

ger med PCB. Anvisningen ”Undersø-

gelse og vurdering af PCB i bygninger”

giver byggeriets professionelle parter

viden om, hvordan man afklarer, om

en bygning har et sundhedsmæssigt

utilfredsstillende indeklima som følge

af PCB-forurening, samt hvordan man

gennemfører en kortlægning af for-

ureningen. Renovering af bygninger

med PCB beskriver, hvordan en PCB-

renoveringsproces overordnet forlø-

ber, hvilke afhjælpningsmetoder der

kan anvendes, de enkelte metoders

fordele og ulemper, samt praktiske

aspekter forbundet med renoveringen,

herunder affaldshåndtering og beskyt-

telse af mennesker og miljø.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU er en førende leverandør af forskningsbase-

ret rådgivning og myndighedsbetjening. Univer-

sitetet varetager opgaver inden for en lang række

forskellige fagområder og hjælper blandt andet

de danske myndigheder med at passe godt på

naturen, styrke sundheden og foretage de rette

investeringer i eksempelvis infrastruktur.

DTU har desuden samarbejde og aftaler med en

række internationale kommissioner og organi-

sationer – blandt andet har DTU’s UNEP-center

hjemtaget en række større opgaver inden for

klima, energi og bæredygtighed i både Afrika,

Asien og Latinamerika.

Indtægter ved institutter, der i særlig grad beskæftiger

sig med myndighedsbetjening i 2014

371

mio. kr.

Rammeaftaler med

fagministerier

Øvrige indtægter

540

mio. kr.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU

Landstrafikmodellen

Hvis man bygger en ny betalingsbro

over Randers Fjord, hvor mange vil så

køre på den? Og hvor højt skal man

sætte taksterne? Disse spørgsmål hjalp

DTU Trafik i 2014 Transportministeriet

og tre midtjyske kommuner med at

få svar på. Ved hjælp af den såkaldte

Landstrafikmodel var det muligt at

beregne trafikmængden på en ny bro

ved forskellige overfartspriser, og det

var samtidig også muligt at anslå, hvor

meget den eksisterende Randers Bro

ville blive aflastet for trafik.

Danmark har de seneste år brugt

omkring 15 milliarder kroner årligt på

anlæg af veje og jernbaner. Eksemplet

med broen over Randers Fjord viser,

hvordan DTU’s model for landstrafik-

ken kan styrke beslutningsgrundlaget

for disse investeringer ved at give en

konsistent og velfunderet vurdering af

de trafikale effekter af ny infrastruktur.

Med udgangspunkt i befolkningen og

dens transportadfærd på familieni-

veau beskriver modellen fremtidige

trafikmønstre givet antagelser om

blandt andet udviklingen i familietyper,

beskæftigelse, bosætning samt selvføl-

gelig udformningen af infrastrukturen.

Udviklingen af Landstrafikmodellen

har ført til ny viden om, hvad der ska-

ber trafikvækst. Hidtil er det ofte blevet

antaget, at væksten følger udviklingen

i BNP. Analyserne bag Landstrafikmo-

dellen viser imidlertid, at væksten kan

dekomponeres på en række faktorer

såsom familietyper, indkomst, udvik-

ling i bosætning samt udvikling i rejse-

tid. Det er måske ikke overraskende, at

en familie, der bor i centrum af Køben-

havn, har et lavere transportbehov og

en større tendens til at tage cyklen eller

bruge kollektiv trafik end en familie, der

bor på Vestsjælland eller i Midtjylland.

Det væsentlige er imidlertid, at Land-

strafikmodellen gør det muligt at vur-

dere behovet for ny infrastruktur i for-

skellige dele af landet på baggrund af

forventninger om eksempelvis en mar-

kant indflytning til byerne.

Forskningen ved DTU bidrager til

Landstrafikmodellen, idet resultater

løbende inddrages i videreudviklingen,

når de er modne til at overgå fra forsk-

ning til anvendelse. Også den interna-

tionale forskning og myndighedsbe-

tjening spiller sammen med arbejdet

med modellen. Eksempelvis har Land-

strafikmodellen udnyttet erfaringerne

fra en europæisk trafikmodel udviklet

for EU, mens de seneste opdateringer

af den europæiske model til gengæld

drager nytte af arbejdet med Landstra-

fikmodellen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU

Simulering af mund- og klovesyge epidemier i

Danmark

Mund- og klovesyge er en virusinfek-

tion med udvikling af blærer i mund-

hule, klovspalter og yver. Sygdommen

rammer klovbærende dyr såsom køer,

får og svin. Det er en af de mest smit-

somme husdyrsygdomme, der kendes,

og sygdommen har potentiale til omfat-

tende og hurtig spredning. Det sene-

ste udbrud i Danmark var i 1982-1983.

Dette udbrud medførte, at eksportmar-

kederne i lande som USA, Canada og

Japan indførte karantæne mod danske

produkter i et helt år.

Danmark har en kæmpe eksport af

mælk og kødprodukter. Et nyt udbrud

af mund- og klovsyge vil være katastro-

falt, da vores største eksportmarkeder

risikerer at lukke, og nogle af disse kan

måske aldrig genvindes. På DTU Vete-

rinærinstituttet er der blevet udviklet

simuleringsmodeller til at belyse de

epidemiologiske og økonomiske konse-

kvenser af et udbrud af mund- og klov-

syge i Danmark. Beregninger foretaget

med disse modeller viser, at et gen-

nemsnitligt udbrud vil koste Danmark

Internationalt samarbejde

Brugen af simuleringsmodeller kræver omverdenens accept af modellernes validitet.

Det betyder, at en central del af arbejdet med modellerne er international publicering

og samarbejde. DTU Veterinærinstituttets simuleringsmodel er en videreudvikling af

en model fra University of California (Davis), og DTU’s model bliver nu brugt i en række

europæiske lande, herunder Tyskland og Sverige. Ydermere er modellen blevet videre-

udviklet til også at kunne håndtere afrikansk svinepest, der blandt andet findes i Polen

og de baltiske lande.

omkring 7,2 milliarder kroner, og at

cirka 8.200 dyr vil blive slået ned for at

bekæmpe udbruddet.

For at overbevise resten af verden om,

at Danmark kan bekæmpe eksempel-

vis mund- og klovsyge, er det nødven-

digt at have tilstrækkelige ressourcer

til laboratoriediagnostik samt at have

adgang til nok dyrlæger og andet per-

sonale til opsporing og bekæmpelse

af et udbrud. Da der er store omkost-

ninger forbundet med at opretholde

faciliteterne og træne personale, er

det vigtigt at dimensionere beredska-

bet korrekt, således at et nødvendigt

og tilstrækkeligt beredskab kan opret-

holdes i mange uger gennem hele

udbrudsperioden. Simuleringsmodel-

lerne fra DTU indgår som en central

komponent i beregningerne af sådanne

ressourcebehov – både for laboratoriet

og for det øvrige beredskab, som blandt

andet omfatter dyrlæger og Bered-

skabsstyrelsen. Udvikling af simule-

ringsværktøjerne er således et vigtigt

bidrag til det veterinære beredskab,

som kan beskytte dansk eksport i til-

fælde af et nyt udbrud.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU

Bæredygtigt fiskeri og bestandsovervågning

Formålet med EU’s fælles fiskeripolitik

er at bevare de biologiske ressourcer i

havet og skabe en bæredygtig udnyt-

telse af fiskebestandene. DTU Aqua er

med til at implementere denne politik

og på den måde sikre, at fremtidige

generationer også kan få torsk på bor-

det til nytår, og at vores stolte fiskeri-

erhverv ikke forsvinder som følge af

overfiskning.

EU’s medlemsstater skal indsamle data

om fisk, fiskeflåder og fiskeriaktiviteter.

Dette omfatter blandt andet data om

fangster, udsmid og fiskebestande samt

data, der belyser fiskeriets påvirkning

af det marine økosystem. Medlems-

staterne skal stille data til rådighed for

blandt andet ICES (International

Council

for the Exploration of the Sea),

som er det

internationale og videnskabelige organ,

der rådgiver EU og nationale myndig-

heder om fiskeri, fiskebestande og hav-

miljø i Nordatlanten.

DTU Aqua har hovedparten af opgaven

med at opfylde Danmarks forpligtelser i

forbindelse med indsamling af data og

rådgivning om bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske ressourcer. Insti-

tuttet indsamler data fra det kommer-

cielle fiskeri ved dels at indsamle bio-

logiske oplysninger om fisk og skaldyr,

der landes i danske havne, og dels ved

at deltage ombord på fangstrejser med

kommercielle fartøjer. Desuden gen-

nemfører instituttet fiskeriuafhængig

dataindsamling med havundersøgel-

sesskibe eller med chartrede kommer-

cielle fartøjer. Alle indsamlede biologi-

ske data registres i databaser udviklet

af DTU Aqua og samkøres desuden med

andre datatyper. Det kan eksempelvis

være logbogsdata, afregningsdata og

VMS data (Vessel

Monitoring System),

der

alle er registreret i databaser i NaturEr-

hvervstyrelsen.

DTU Aqua sender de data, som skal

anvendes til rådgivning om havets

biologiske ressourcer, til blandt andet

ICES. Forskere fra DTU Aqua deltager

desuden på Danmarks vegne sammen

med forskere fra andre lande i ICES’

ekspertgrupper, som udarbejder selve

bestandsvurderingerne og rådgivnin-

gen om, hvordan ressourcerne kan

udnyttes bæredygtigt. Rådgivningen

sendes til EU Kommissionen, som der-

efter udarbejder forslag til kvoter og

andre reguleringer af fiskeriet.

Udover at varetage de internationale

dataindsamlings- og rådgivnings-

forpligtelser for Fødevareministeriet

udfører DTU Aqua også en række råd-

givningsopgaver direkte for ministe-

riet i forhold til de fiske- og skaldyrs-

bestande, som har særlig interesse for

dansk fiskeri.

Fangsten sorteres i fiskelaboratoriet på havundersøgelsesskibet Dana, som hvert år sejler

faste moniteringstogter i Nordsøen, Østersøen og Norskehavet. Foto: Line Reeh.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU

Jordopmåling kan belyse klimaforandringer

Geodæsi handler om at måle og kort-

lægge jordens form og størrelse. Denne

særlige form for videnskab kan blandt

andet bruges til at kortlægge og forudse

konsekvenser af bl.a. klimaforandrin-

ger, så Danmark er bedre rustet til at

håndtere fremtidens udfordringer.

Forskere ved DTU Space arbejder

løbende på at kortlægge ændringer i

havenes vandstand og landets højder.

Istidens påvirkninger af landskabet gør,

at det meste af Danmark stadig hæver

sig. Det er en udvikling, som heldigvis

modvirker den globale havniveaustig-

ning. Lokalt kan der dog forekomme

højdeændringer i den modsatte retning,

og det er derfor vigtigt at overvåge lan-

dets højdeforhold samtidig med vand-

stand. Ved hjælp af data fra de sidste

100 år og moderne GPS-målinger kan

forskerne bestemme landets bevægel-

ser og give vigtig input til myndighe-

dernes planlægning af byudvikling og

kystbeskyttelse.

Det er dog ikke kun i denne del af

Rigsfællesskabet, at geodæsi kan bru-

ges til at belyse klimaændringer. DTU

Space har i samarbejde med National

Science Foundation og Ohio State Uni-

versity opstillet 56 GPS-stationer langs

indlandsisen på Grønland. Stationerne

kan måle, hvordan grundfjeldets højde

ændrer sig, og målingerne kan dermed

gøre os klogere på, hvordan nutidens

klimaforandringer påvirker Grønlands

ismasse.

Kontinentalsokkelprojektet handler

om, at Danmark forbereder at gøre krav

på store havområder, blandt andet nord

for Grønland. For at gøre kravet gæl-

dende skal Danmark gennemføre en

lang række opmålinger efter bestemte

forskrifter. Det kræver viden om præcis

geodæsi. Instituttet bidrager også med

viden om anvendelse af satellit-naviga-

tionssystemer, som eksempelvis kan

måle tyngdefeltet i havområderne og

dermed danne et billede af de geologi-

ske strukturer under havbunden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

DTU

Sikre fødevarer

Nogle gange sker det, at vi bliver syge

af det, vi spiser. Det kan være, at kødet

indeholder salmonella eller campylo-

bacter – bakterier, der kan give slemme

mave-tarm-infektioner. I yderste kon-

sekvens kan dårlige fødevarer føre til

dødsfald, og det er derfor meget vigtigt

at kontrollere fødevaresikkerheden.

Når fødevarer importeres til Danmark

fra et andet EU-land, må Danmark

imidlertid ikke foretage importkontrol

og kræve fravær af eksempelvis salmo-

nella i et parti varer. Dette skyldes, at

Danmark her er underlagt EU’s lovgiv-

ning.

For at imødegå dette problem udviklede

Dansk Zoonosecenter ved DTU sam-

men med Fødevarestyrelsen en metode

til individuel, videnskabelig risikovur-

dering af de partier, der stikprøvevis

udtages til kontrol.

I henhold til EU’s fødevareforordning

må fødevarer ikke markedsføres, hvis

de er farlige. Et medlemsland kan der-

for foretage en konkret vurdering af,

om et parti fødevarer må anses for at

være farligt – og i så fald forbyde mar-

kedsføring af disse varer.

Denne nye

case-by-case-kontrol

blev

iværksat i 2007. I årene inden havde

man på baggrund af den løbende over-

vågning kunne konstatere, at de dan-

ske handlingsplaner for bekæmpelse af

salmonella i fjerkræproduktion virkede.

Importerede fødevarer udgjorde imid-

lertid en relativt stigende smitterisiko

for forbrugerne, og man var derfor nødt

til at handle.

Case-by-case-kontrollen

omfatter ikke

kun salmonella, men også campylobac-

ter. Ved kontrollen udtages der stikprø-

ver fra både dansk og importeret kød,

der skal markedsføres som fersk kød i

detailhandlen i Danmark. I Zoonose-

centerets risikovurderingsmodel sam-

menholdes bakteriefund i det under-

søgte parti med en baseline baseret

på den løbende overvågning af salmo-

nella og campylobacter i kød af dansk

oprindelse. Såfremt man finder, at den

relative risiko for smitte i stikprøven er

større, vurderer Fødevarestyrelsen, om

markedsføringen skal forbydes.

En evaluering af

case-by-case-kontrol-

len foretaget af Zoonosecenteret i 2012

fandt, at der for campylobacter i perio-

den 2007 til 2010 var observeret en stor

reduktion i både danske og importerede

partier af kyllingekød, der blev fundet

positive. For så vidt angår importeret

fjerkrækød kan reduktionen muligvis

tilskrives ændret adfærd blandt impor-

tører. For salmonella i fjerkrækød var

effekten mindre, mens forekomst af

salmonella i okse- og svinekød lå på et

relativt stabilt niveau.

Dansk Zoonosecenter

Dansk Zoonosecenter ved DTU leve-

rer forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening til Fødevarestyrelsen inden for

fødevarebårne sygdomme, som smit-

ter mellem dyr og mennesker. Arbejdet

er med til at sikre, at vi ikke bliver syge

af de ting, vi putter i munden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter er de

danske universiteters inte-

resseorganisation. Orga-

nisationen fremmer uni-

versiteternes indbyrdes

samarbejde og universi-

tets-sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

November 2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forsknings

investeringer

for fremtiden

Hvordan gør vi Danmark til et

internationalt kraftcenter for viden?

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

dkuni.dk

Dansk Industri

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

di.dk

Akademikerne

Nørre Voldgade 29, 3.

1358 København K

ac.dk

Redaktion:

Nikolaj Borg Burmeister,

Jonas Orebo Pyndt og

Karen Skytte

Maj 2015

Denne publikation kan ved tydelig kildeangivelse frit kopieres.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Indledning

Vi skal gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden. Et

center, der tiltrækker og fastholder de bedste talenter, forskere og

forskningsintensive virksomheder. Excellente forskningsmiljøer kan give

svar på store globale udfordringer som f.eks. energiforsyning, stigende

behov for fødevarer og øget sundhed. Samtidig giver tæt samarbejde

mellem offentlige videninstitutioner og virksomheder det videnløft,

der kan gøre virksomhederne internationalt konkurrencedygtige. Det

skaber vækst og beskæftigelse i Danmark.

Verden over investeres der i dag massivt i forskning, og antallet af at-

traktive og excellente forskningsmiljøer stiger. Kina er i dag ikke bare lig

med flittige hænder i en produktionshal. Over de seneste 10 år har Kina

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

femdoblet sit forskningsbudget, og opgjort som andel af BNP bruger

Kina i dag lige så meget på forskning som EU. Ser man på de førende

videnregioner verden over, satser de betydeligt mere på forskning og

udvikling, end vi gør i Danmark. Her ligger investeringerne ofte op imod

5 pct. af BNP.

Danmark er efter en stor indsats fra såvel politikere som universiteter

og virksomheder et af de få europæiske lande, som har opfyldt Barcelo-

namålsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling.

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne mener imidler-

tid, at det er stærkt nødvendigt fortsat at øge ambitionsniveauet for de

offentlige forskningsinvesteringer i Danmark.

Vi anbefaler, at der formuleres en politisk målsætning om, at de offent-

lige investeringer i forskning gradvist øges fra i dag at udgøre 1,1 pct.

af BNP til i 2025 at udgøre 1,5 pct. af BNP. En sådan forøgelse af de

offentlige forskningsinvesteringer kan samtidig føre til øgede private

forskningsinvesteringer. Gennem et samlet løft i forskningsinvesterin-

gerne skal vi gøre Danmark til et internationalt kraftcenter for viden, der

tiltrækker og fastholder excellente forskere og virksomheder til gavn for

vækst og beskæftigelse.

Indsatsen skal iværksættes med følgende målsætninger. Vi skal :

—

Udbygge og skabe flere excellente forskningsmiljøer

—

Skabe endnu flere og bedre samarbejder mellem offentlige videnin-

stitutioner og virksomheder

— Øge andelen af innovative virksomheder, så Danmark kommer i top

3 blandt de europæiske lande i OECD i 2025

— Tiltrække og fastholde private forskningsinvesteringer gennem

relevant offentlig forskning, så Danmark i 2025 er blandt de 3 OE-

CD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvik-

ling som andel af BNP.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Disse ambitiøse målsætninger forudsætter en bredt funderet indsats,

og Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne vil gerne

lægge op til en diskussion om en sådan indsats. Det er vores fælles

holdning, at en fornyet offentlig satsning må baseres på en balance

mellem kortsigtede og langsigtede programmer, der løfter vækst og

beskæftigelse i Danmark.

Det er vigtigt, at nye satsninger fastholder den frugtbare balance

mellem de forskellige typer af forskningsmidler, der findes i det dan-

ske forskningssystem. Det vil sige, at man både bør tænke i at oprette

specifikke og politisk styrede programmer og i at styrke institutionernes

strategiske handlerum gennem tildeling af basismidler. Basismidlerne

sikrer diversitet og langsigtet, grundlagsskabende forskning med rele-

vans også for erhvervslivet samt forskningsbasering af universitetsud-

dannelserne, således at kandidaternes akademiske spidskompetencer

skærpes i fremtiden.

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne foreslår i over-

sigtsform følgende :

Styrkelse af Innovationsfonden og nye udbudsformer

Infrastruktur som bro mellem offentlige videninstitutioner og

virksomheder

3. Basismidler giver grundlaget

4. Temamidler til erhvervsrettet forskning på universiteterne

5. ESS som eksempel på driver for ny forskning i samarbejde med

erhvervslivet

6. Præmiering af samarbejde mellem universiteter og virksomheder

7. Forskningsløsninger til virksomheder via en problembørs

8. Stærkere personbåret samarbejde mellem universiteter og

virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 1 :

Styrkelse af Innovationsfonden

og nye udbudsformer

Hvorfor :

Danmarks Innovationsfond har en nøglerolle i forhold til at understøtte

forsknings- og innovationssamarbejde mellem virksomheder, univer-

siteter og andre videninstitutioner. Særligt har højteknologiske samar-

bejder (udviklet i den tidligere Højteknologifond) været succesfulde og

ført til banebrydende forskningsresultater samt dokumenterbar vækst

og beskæftigelse hos de deltagende virksomheder. Desuden skaber

fondens aktiviteter rum for større udveksling mellem virksomheder og

landets universiteter.

Innovationsfonden er aktuelt forum for udmøntning af forsknings- og

innovationsmidler, der er rettet mod bestemte samfundsudfordringer.

Det gælder både den strategiske forskning og de såkaldte INNO+part-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

nerskaber. Men der er brug for mere erfaring med udbud af forsknings-

opgaver, der omhandler konkrete problemstillinger, der ønskes løst.

Når det gælder konkurrenceudsatte midler, kan selve udbudsformen

have betydning for, at forskellige faglige miljøer i en konkurrencesitua-

tion får mulighed for at byde ind med forslag til, hvordan en forsknings-

satsning bedst udføres. Det gavner tværfaglighed og nytænkning og

taler for, at nye udbudsformer med fordel kan afprøves i regi af Innova-

tionsfonden.

Hvad :

Innovationsfonden skal tilføres flere midler, så det nuværende budget

på 1,6 mia. kr. øges. Yderligere midler vil kunne skabe flere forsknings-

samarbejder mellem virksomheder, universiteter og andre videnin-

stitutioner med fokus på konkrete løsninger, vækst og beskæftigelse.

Gennem et løft kan Innovationsfonden igangsætte flere projekter, hvor

virksomhedernes behov og dermed kommercielt potentiale og afsæt-

ning på markedet er i fokus, som det f.eks. er tilfældet i højteknologiske

projekter. Samtidig skal et løft bidrage til at styrke strategiske forsk-

ningsmidler, og til at særlige igangsatte projekter og samfundspartner-

skaber som SPIR og INNO+ kan få forlænget deres bevillinger, hvis de

lever op til opstillede mål og har betydelige potentialer for sig. Vi skal

i Danmark følge op på vores succeser og potentialer i igangværende

projekter frem for kun at sætte nye skibe i søen.

Foruden en generel styrkelse af Innovationsfonden afsættes der midler

til afprøvning af nye udbudsformer, hvor der er inspiration at hente fra

udlandet, jf. faktaboks på næste side. Specificerede udbud og konkur-

rencer om innovation er måder til at stimulere nye idéer og ny udvikling.

Grundtanken er, at der bliver skabt idéer og forslag til løsninger på spe-

cificerede udfordringer, og at vinderne får en økonomisk håndsrækning

til at videreudvikle deres idéer og koncepter, f.eks. 50 mio. kr.

Indsatsen kan have form af en række eksperimenter med udbudsfor-

mer, hvor erfaringer, der drages undervejs, indtænkes i næste udbud.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Det er afgørende, at udbuddene og erfaringsopsamling sker i et forum,

der vil kunne håndtere en sådan udviklingsopgave i samspil med

udbuddet af andre forsknings- og innovationsmidler. Derfor kunne

Innovationsfonden være oplagt til denne opgave.

Hvordan :

Forslag : Innovationsfonden tilføres markant flere midler til investering i

flere projekter og samarbejder. Der skal i den forbindelse også afprø-

ves nye udbudsformer, herunder konkurrencer og udbud om at få løst

konkrete forsknings- og udviklingsopgaver

Inspiration til nye udbudsformer

og innovationskonkurrencer

Inspiration til nye udbudsformer med henblik på udvikling af

konkrete produkter og processer kan bl.a. hentes hos Europe-

an Space Agency (ESA), der via åbne udbud giver både danske

virksomheder og danske forskningsinstitutioner mulighed

for at deltage i udviklingen af udstyr til satellitter, rumsonder,

jordstationer og den internationale rumstation, ISS. Der kan

desuden hentes inspiration fra det britiske program Small

Business Research Initiative (SBRI), der får udført offentligt

finansieret forskning og udvikling via udbud blandt private

virksomheder m.fl. med henblik på udvikling og kommerciali-

sering af konkrete produkter til militæret, ambulancetjenester

etc. Det amerikanske forskningsprogram Xprize går skridtet

videre og sætter midler på højkant i en konkurrence mellem

en række deltagere, hvor midlerne går til den gruppe, der først

og bedst kan opnå bestemte mål via en stærk, videnskabelig

indsats såsom at udvikle nye former for olierensningsudstyr på

havet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 2 :

Infrastruktur som bro mellem

offentlige videninstitutioner og

virksomheder

Hvorfor :

Topmoderne laboratorier, databaser og andre faciliteter skaber ex-

cellente forskningsmiljøer, der kan fungere som kraftcentre for dansk

viden – og dermed skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Investeringer i infrastruktur kommer nemlig ikke kun universiteterne til

gode. Infrastruktur er fundamentet for samarbejde mellem universite-

ter, virksomheder, hospitaler og andre forskningsmiljøer i Danmark –

og dermed en vigtig kilde til videndeling og videnspredning. Desuden vil

infrastruktur i international klasse gøre Danmark synlig på globalt plan,

og det tiltrækker samarbejde mellem universiteterne og udenlandske,

forskningstunge virksomheder samt førende universiteter verden over.

Derfor skal vi i Danmark satse på at have en forskningsinfrastruktur, der

er i verdensklasse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Infrastruktursatsningen skal rettes mod excellent forskning, der sigter

på at løse fremtidens store samfundsudfordringer og dermed er

relevant for erhvervslivet nu og i fremtiden. Samtidig skal der sikres en

sammenhæng med de eksisterende forskningsaktiviteter på universite-

terne.

Hvad :

Infrastruktur skal forstås i bredeste forstand som kapacitetsopbygning.

Det er mere end blot laboratorier. F.eks. kan computernetværk og regi-

stre være satsningsområder. Og så skal der mennesker til. Der er ingen

kapacitet uden forskere – og dermed ingen bro til omverdenen. Derfor

skal satsningen også omfatte midler til drift af infrastrukturen fremover.

Ikke mindst skal der være midler til at kunne fastholde og tiltrække føre-

nde forskere og til at give de ledende forskere egne midler at råde over

inden for det udvalgte område.

Styrket infrastruktur kan også medvirke til at skabe mere samarbejde

mellem eksisterende og nye forskningsmiljøer på universiteter, på

hospitaler – og ikke mindst i virksomhederne. Det er afgørende, at

uddannelserne og de studerende indgår i dette tætte samarbejde. Man

kan lade sig inspirere af det europæiske koncept for Knowledge and

Innovation Communities (KICs) og skabe en national platform for koor-

dinering og samarbejde mellem stærke forskningsmiljøer i offentligt og

privat regi. Tanken er, at der på fagområder med mange interesserede

parter (f.eks. biomedicin-, materiale- eller fødevareområdet) kan op-

rettes ny infrastruktur, der kan fungere som bindeled mellem parterne.

Det er dog vigtigt, at initiativerne – modsat de europæiske KICs – bliver

fuldt finansieret.

Investeringer i infrastruktur bør indebære, at forskernes mulighed for

fleksibelt at deltage i virksomhedsnære projekter øges, ligesom det vil

være muligt at arbejde for at sikre en effektiv formidling af forskningsre-

sultaterne gennem involvering af ph.d.-stipendiater og studerende.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Infrastruktur som omdrejningspunkt

for samarbejde mellem universiteter og

erhvervsliv

Mange parter arbejder for tiden på at kortlægge behovet

for satsning på infrastruktur de kommende år. En foreløbig

undersøgelse foretaget af Danske Universiteter viser, at der er

substantielle behov for en sådan satsning. Således viste under-

søgelsen, at der i sektoren er forslag til nødvendig infrastruk-

tur, der kræver betydelige investeringer i de kommende år.

De indsamlede forslag dækker alle hovedområder og viser sto-

re potentialer for samarbejde mellem erhvervslivet, hospitaler,

offentlige myndigheder og forskningsmiljøer. Blandt de største

forslag kan nævnes infrastruktur til satsning på kvanteteknik-

og fødevareforskning. Disse forslag vil over en 10-årig periode

koste hhv. 1.100 mio. kr. og 700 mio. kr.

Andre store områder er materialeforskning, big data, arktisk

forskning og biomedicinsk forskning, hvor der er store poten-

tialer i en øget infrastruktursatsning og et styrket samarbejde

med erhvervslivet.

Hvordan :

Forslag : Der skal ske en markant styrkelse af dansk forskningsinfra-

struktur med fokus på store samfundsudfordringer og erhvervsrelevant

forskning. Satsningerne skal være meget store, langvarige og sigte på at

skabe internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 3 :

Basismidler giver grundlaget

Hvorfor :

Basismidlerne sikrer, at universiteterne kan satse på diversitet og på

langsigtet at opbygge kapacitet inden for givne forskningsområder og

dermed også blive en værdifuld samarbejdspartner for erhvervslivet og

leverandør af kandidater til arbejdsmarkedet.

Universiteterne har tiltrukket mange konkurrenceudsatte midler de

seneste år. Det er ikke kun de statslige programmer, der vokser. Der

har også været en markant vækst i tiltrækningen af private midler – et

tegn på, at mange forskningsmiljøer udfører erhvervsrelevant forskning

og har god kontakt til erhvervslivet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Basismidler og konkurrenceudsatte midler spiller sammen. Mangel

på basismidler kan gøre det vanskeligt for universiteterne at tiltrække

konkurrenceudsatte midler fra det offentlige og det private, ikke mindst

fordi private forskningsmidler sjældent dækker indirekte omkostninger.

Det gælder eksempelvis ved private fondsdonationer, hvor et løft af

universiteternes basismidler vil give universiteterne en naturlig mulig-

hed for at udvikle sig på områder, der har stor omverdensinteresse. Det

er derfor afgørende, at der fortsat er balance mellem basismidler og

konkurrenceudsatte midler. Basismidler og konkurrenceudsatte midler

er derfor ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Hvad :

Universiteterne tildeles basismidler til forskning på de årlige finanslove.

Midlerne dækker en lang række opgaver, herunder universiteternes

egeninitierede forskning, udgifter til husleje og anden infrastruktur samt

midler til medfinansiering og andre udgifter i forbindelse med afvikling

af forskningsprojekter vundet i konkurrence i det omfang, den aftalte

overhead ikke er fuldt dækkende.

Hvordan :

Forslag : Basismidlerne skal styrkes betydeligt, idet den markant øgede

offentlige investering i forskning bevilges under hensyntagen til en

fortsat balance mellem konkurrenceudsatte midler (som Innovations-

fonden, Grundforskningsfonden, Det Frie Forskningsråd) og basismid-

ler til universiteterne for at sikre diversitet og midler til den forskning og

medfinansiering, der skal muliggøre tiltrækning af eksterne forsknings-

midler.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 4 :

Temamidler til erhvervsrettet

forskning på universiteterne

Hvorfor :

Der er stor politisk efterspørgsel efter forskning inden for områder,

hvor samfundet står med store udfordringer. Det gælder f.eks. energi

og miljø, sundhed og aldring samt klimatilpasning. Universiteterne

bidrager allerede betydeligt til denne forskning, som finansieres både af

midler tiltrukket i konkurrence og af basismidler. Der ligger imidlertid et

stort potentiale i, at universiteterne inden for givne fagområder arbejder

endnu tættere sammen om løsningen af komplekse samfundsudfor-

dringer, og derfor foreslås midler, der skal søges i fællesskab af flere

universiteter.

Hertil kommer, at en stadig større del af universiteternes basismidler

bruges til at sikre medfinansiering og overhead til at kunne tiltrække

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

eksterne midler i konkurrence med andre fra forskningsråd, fonde,

EU-puljer og regionale puljer – til meget specifikke projekter. Dermed

bliver der færre basismidler til egne satsninger, og derfor er der brug for

et nyt finansieringsredskab med midler, som universiteterne efter egen

prioritering kan anvende til at opbygge erhvervsrettede forskningssats-

ninger inden for temaer, som der er særlig politisk fokus på.

Hvad :

Der afsættes særlige temamidler til fordeling blandt universiteter-

ne i store portioner – målrettet politisk prioriterede erhvervsrettede

områder og så vidt muligt med mulighed for synergi i forhold til Horizon

2020-midler og -prioriteringer.

Politikerne udpeger i forbindelse med finanslovsaftalen et antal over-

ordnede temaer, som midlerne skal anvendes til forskning inden for.

Det skal være konkrete og langsigtede temaer, der har en tilstrækkelig

bredde til, at universiteterne har tilstrækkeligt ledelsesrum og planlæg-

ningshorisont. Derfor skal der være frihed til at prioritere midlerne, når

de først er blevet bevilget.

Inden for denne ramme afgør universiteterne selv, hvordan pengene

bruges, idet omverdenen via årsrapporter får adgang til at følge univer-

siteternes prioritering og anvendelse af de bevilgede midler.

Hvordan :

Forslag : Der afsættes et markant beløb til temamidler til erhvervsrettet

forskning på universiteterne. Midlerne skal anvendes til erhvervsrettet

forskning inden for politisk prioriterede temaer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 5 :

ESS som eksempel på driver for

ny forskning i samarbejde med

erhvervslivet

Hvorfor :

Det første spadestik er taget til etablering af det store neutronanlæg

European Spallation Source (ESS) i Lund. ESS bliver en enestående

testcase for, hvordan de danske universiteter og virksomheder kan

udvikle og øge samarbejdet om ny forskning og kommercialisering af

forskningsresultater. ESS er en milliardinvestering – også for Danmark

– i en forskningsinfrastruktur, som kan føre til nye forskningsmæssige

opdagelser og erkendelser, særligt inden for materialeforskningen. Når

vi har investeret så store summer i en konkret forskningsinfrastruktur,

så må vi også opbygge forskningskapaciteten til at bruge den. Hvor

meget, vi får ud af investeringen, afhænger i høj grad af, hvor godt vi

forbereder os på opgaven, men ifølge beregninger fra Copenhagen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Economics kan bruttogevinsterne alene for Hovedstadsregionen blive

på omkring 2 mia. kr. om året.

Det er afgørende, at danske forskningsmiljøer og virksomheder formår

at udnytte de resultater, som forskningsanlægget kan generere. ESS,

som Danmark og Sverige i fællesskab er værtslande for, kan give et

stort samfundsmæssigt afkast, hvis vi udbygger de relevante strategi-

ske forskningsområder i Danmark og udnyttter forskningsresultater fra

anlægget kommercielt i danske virksomheder. ESS har sammen med

de stærkeste danske forskningsmiljøer potentiale til at udvikle og synlig-

gøre Danmark som et kraftcenter inden for hårde, bløde og biologiske

materialer og kan dermed bidrage til at tiltrække og fastholde virksom-

heder, eliteforskere og studerende fra hele verden.

Hvad :

Der skal iværksættes en systematisk indsats inden for den strategiske

forskning for at styrke de danske forskningsmiljøer og virksomheder,

som kan have udbytte af det forskningsarbejde, der kommer til at

foregå i Lund. Der skal i regi af Innovationsfonden afsættes strategiske

forskningsmidler til en særlig indsats inden for materialeforskningen,

hvor eksisterende og nye forskningsmiljøer stimuleres. Det er denne

type forskning, som er komplementær til det verdensførende anlæg,

som opføres i Lund, og som kan gøre det muligt for danske universiteter

og virksomheder at høste frugterne af de store investeringer.

Hvordan :

Forslag : Danmark skal som eksempel på mulighederne ved investerin-

ger i infrastruktur systematisk understøtte den særlige indsats for at

sikre en udnyttelse af potentialet i ESS. Der skal afsættes betydelige

midler til en national satsning på ny forskning og kommercialisering,

særligt inden for materialeforskning i bred forstand. Midlerne fordeles

via Innovationsfonden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 6 :

Præmiering af samarbejde

mellem universiteter og

virksomheder

Hvorfor :

Et løft af den offentlige forskning skal bidrage til øget vækst og beskæf-

tigelse i Danmark. I den forbindelse har øget samarbejde mellem uni-

versiteter og virksomheder stor betydning. Virksomhederne får tilført

ny viden og får skærpet deres konkurrenceevne, og universiteterne får

indblik i aktuelle problemstillinger, som kan føres tilbage til forskningen

og undervisningen.

Nogle af de forskningsmiljøer på universiteterne, der i dag har meget

forskningssamarbejde med virksomheder, oplever, at man nærmer sig

en grænse for, hvor meget mere samarbejde, man kan indlede inden

for det nuværende budget. Mere samarbejde mellem virksomheder

og universiteter skal derfor fremmes ved, at universiteterne og deres

relevante forskningsmiljøer, der har virksomhedssamarbejde, får tilført

flere midler. Det udvider universiteternes kapacitet til at indlede flere

forskningssamarbejder og giver i det hele taget forskere et incitament

til at samarbejde og vil derfor også være ansporende for virksomheder i

forhold til i højere grad at indgå samarbejder.

Hvad :

En pulje af offentlige forskningsmidler fordeles, så de understøtter

universiteternes samarbejde med virksomheder om forskning og

innovation. Derved opstår en situation til gavn for både det offentlige

forskningsmiljø og den private virksomhed. Puljen fordeles forholds-

mæssigt efter universiteternes samarbejde med private virksomheder,

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

som kan måles i forhold til virksomhedernes investeringer og deltagelse

i samarbejdsprojekter med de respektive universiteter. Der vil konkret

ske en præmiering af de universiteter, der etablerer forskningssam-

arbejder med private virksomheder eller interesseorganisationer, der

udfører forskning og udvikling.

Den offentlige forskning får på denne måde en naturlig mulighed for at

udvikle sig på områder, der har stor omverdensinteresse, så der bliver

mere direkte anvendelig forskning, ligesom kapaciteten til at indlede

flere virksomhedssamarbejder øges.

Graden af gearing skal skaleres efter størrelsen af engagementet/inve-

steringen fra privat side, sådan at meget store enkeltinvesteringer ikke

dræner den samlede pulje. Det bør ligeledes overvejes at lægge et loft

over, hvor meget hver investering kan udløse af præmieringsmidler.

Midlerne vil kunne fordeles via Uddannelsesministeriet, der en eller to

gange om året tildeler midlerne til universiteterne, afhængig af hvert

universitets omfang af forskningssamarbejde med virksomheder. Uni-

versiteterne skal tilføre de modtagne midler til de forskningsområder

på universitetet, der har forskningssamarbejdet med virksomhederne,

og som derved får øget deres budget. Ordningen vil kunne dække såvel

midler til grundforskning som til modning og kommercialisering af sær-

ligt perspektivrige projekter.

Hvordan :

Forslag : Der etableres en præmieringspulje af en markant størrelse

med offentlige midler til præmiering af universiteters samarbejde med

private virksomheder med henblik på at understøtte og prioritere de

offentlige forskningsprojekter, der har interesse for virksomheder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 7 :

Forskningsløsninger til

virksomheder via en

problembørs

Hvorfor :

Gode råd og samarbejde med en offentlig forsker er indimellem det, der

gør, at også mindre virksomheder investerer tid og ressourcer i innova-

tion og dermed skaber vækst og nye arbejdspladser. Og omvendt kan

kontakten til en virksomhed være inspirerende og give vigtige inputs til

den offentlige forskning. Men det er fortsat for sjældent, at forskere og

virksomheder finder hinanden og etablerer et samarbejde. Det er der

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

flere grunde til. Både virksomheder og forskere kan have for travlt til for

alvor at være opsøgende. Hertil kommer, at det især for mindre virk-

somheder kan være svært at finde frem til de rigtige personer på tværs

af universiteter, GTS-institutter og andre videninstitutioner. Samtidig

kan det være en barriere, at det administrativt er tungt at igangsætte et

samarbejde, især hvis opgaven er smal, og tidsperspektivet er kort. Men

de mindre samarbejdsprojekter er for både virksomheder og forskere et

godt forstadie til større samarbejder.

Hvad :

Der skal skabes de bedste rammer for, at forskere på universiteterne,

GTS- institutter og andre videninstitutioner hurtigt og let kan påtage sig

mindre opgaver fra virksomheder, der henvender sig. Det kan ske ved

at etablere en ”problembørs”, så virksomhederne har ét sted, de kan

henvende sig med et ønske om at få hjælp til at finde løsninger på den

ene eller anden problemstilling. Der kan være tale om et åbent net-

værk af forskere, der melder sig til ordningen, hvor kontakten mellem

virksomheder og forskere understøttes af et lille sekretariat. Det skal

gøre det nemmere at finde hinanden i de små forsknings- og innovati-

onsprojekter, ligesom kandidatspecialer også i mindre virksomheder vil

være et muligt virkemiddel. Ordningen skal sikre, at virksomhedernes

problemstillinger hurtigt finder vej til løsning og bliver behandlet det

rigtige sted. Der bør indgå et aflønningssystem, der gør det attraktivt

for forskerne at gå ind i netværket, men derudover bør netværket være

præget af lysten til gensidig inspiration og samarbejde. Der kan hentes

inspiration fra Tyskland, hvor man ud fra lignende behov har oprettet en

samarbejdsplatform kaldet ”Steinbeis”.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Steinbeis

Steinbeis er en professionel samarbejdsplatform i Tyskland,

hvor kontakten mellem universitetsforskere og virksomheder

gøres lettere, bl.a. ved at gøre det administrativt let at skabe

kontakt og aftale økonomisk kompensation til forskeren.

Målet er at få universitetsviden i spil i forhold til konkrete

problemstillinger. Større projekter kan indebære ph.d.-ud-

dannelse i flerårige forløb, men de fleste projekter handler

om at skabe kontakt mellem forskere og virksomheder for

at få løst et specifikt problem for virksomheden på kort sigt.

Steinbeis-samarbejder skal derfor kunne ”rykke hurtigt”, da

dette er de præmisser, virksomheden arbejder under. Steinbeis

har mere end 750 professorer tilknyttet på deltid. Projekterne

er primært af teknisk karakter, men involverer også andre

videnskaber, bl.a. samfundsvidenskab. Ifølge tysk lovgivning

har universitetsforskerne mulighed for at bruge 20 pct. af deres

tid hos Steinbeis.

Det foreslås, at der årligt afsættes et mindre beløb på finansloven til

problembørsen, der kan forvaltes af Innovationsfonden. Virksomhe-

derne bidrager selv med en vis egenfinansiering, og dertil knyttes en

offentlig finansiering til, at opgaven kan løses på et universitet eller en

anden forskningsinstitution. Fonden fastsætter konkrete regler for virk-

somhedernes medfinansiering, og de samlede midler følger virksom-

heden og tildeles den forskningsinstitution, som påtager sig opgaven.

Problembørsen skal for private virksomheder alene varetage opgaver

med forsknings- og innovationshøjde og med videnspredning for øje.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Der vil være tale om projekter med forskningshøjde af varierende

størrelse og varighed, og netværket skal kunne agere hurtigt på henven-

delser fra virksomheder. Organisatorisk kan matchningen af forskere og

virksomheder have karakter af en netværksorganisation, som involverer

de enheder på universiteterne, der i forvejen arbejder med virksom-

hedskontakt.

Hvordan :

Forslag : Der afsættes et mindre beløb til etablering af en ”problem-

børs”, der faciliterer, at virksomheder og forskere kan mødes og

opbygge samarbejde om konkrete problemfelter, der kræver en forsk-

ningsindsats. Problembørsen fungerer som en samarbejdsplatform og

tydeligt kontaktpunkt mellem virksomheder og forskere og leverer en

medfinansiering til konkrete forskningsområder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forslag 8 :

Stærkere personbåret

samarbejde mellem universiteter

og virksomheder

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne vil gerne pege

på nye metoder til at styrke samarbejdet mellem universiteter og

virksomheder, der ikke nødvendigvis forudsætter øget finansiering.

Metoderne, som her medtages til inspiration, kan medvirke til at tyde-

liggøre parternes vilje til at gøre tingene anderledes på flere niveauer i

forskningsmiljøerne både på universiteterne og i virksomhederne.

Forskermobilitet mellem universiteter

og virksomheder

For at øge mobiliteten mellem virksomheder og universiteter skal der

være en fleksibel stilling som erhvervsforsker i universiteternes stillings-

struktur, eventuelt på deltid, så der åbnes mulighed for, at forskeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

kan dele sin tid mellem universitetet og en (selvstændig) virksomhed.

Der bør også være øgede finansieringsmuligheder til disse stillinger

inden for universiteternes egne budgetter.

I dag er det svært at skifte karrierespor fra en virksomhed til et uni-

versitet, også selv om det kun er for en begrænset periode. Det er en

hindring for at udbygge samarbejdet mellem universiteter og virksom-

heder. Hvis vi får skabt større mobilitet, vil der være mulighed for at få

nye kompetencer på universiteterne – ikke mindst vedrørende innova-

tion og erhvervssamarbejde. Det vil give mulighed for at udføre mere

erhvervsrettet forskning og tilbyde de studerende en forskningsbaseret

uddannelse med et klarere erhvervsfokus.

Kernen i problemet er, at forskere fra private virksomheder ofte

kommer med nogle andre kompetencer end universitetsforskere og

dermed ikke formelt lever op til kravene som lektor eller professor,

f.eks. krav om publicering og undervisning. Det skal derfor være muligt

at anerkende de kompetencer, som en forsker fra erhvervslivet kommer

med – uden at det udhuler de faglige krav til de ordinære forskerstil-

linger, herunder især lektor og professor. Samtidig vil overgangen fra

privat til offentlig forsker ofte være hindret af lønforskelle mellem de to

sektorer. Derfor må der skabes mulighed for at give en aflønning, som

gør en stilling på et universitet attraktiv for privatansatte forskere. Der

skal således både ændres i stillingsstrukturen og være basismidler til at

finansiere en konkurrencedygtig aflønning. Stillingerne skal have stor

fleksibilitet i varighed og tilrettelæggelse.

Studerende som en del af større satsninger

Studerende skal i højere grad end i dag deltage som en integreret del af

den mest erhvervsrettede del af forskningen og i større samarbejdspro-

jekter mellem universiteter og erhvervsliv. Dette bør stimuleres på alle

måder, og aktuelt bør særligt Innovationsfonden arbejde for at knytte

studerende til de kommende innovationspartnerskaber og lignende

større innovationsprojekter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Der er brug for at styrke den personbårne videnudveksling mellem

universiteter og virksomheder, og en større tilknytning mellem stude-

rende og virksomheder kan gøre det konkrete netværk og samarbejde

mellem universiteter og virksomheder stærkere, smidigere og tættere.

De studerende, som får erfaringer med erhvervslivet, vil ikke bare være

en ressource i de aktuelle projekter, men også en fremtidig ressource,

når der skal etableres samarbejdsaftaler og -projekter mellem universi-

teter og virksomheder.

Udviklingen kan også styrkes ved at anvende nye uddannelsesmodeller,

hvor kandidaten indgår i et samarbejde med en virksomhed som en

del af sin uddannelse. Formålet er at knytte virksomhederne, bl.a. de

mange små og mellemstore virksomheder, tættere til universiteterne –

og de studerende tættere til virksomhederne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Tal om danske

universiteter 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Indhold

Forord

Uddannelse

Forskning

Arbejdsmarkedet

Studiemobilitet og

internationalisering

Økonomi og personale

Udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

www.dkuni.dk

Oplag: 1.000

Redaktion: Peter Dalby Larsen

ISBN: 978-87-90470-62-3

December 2014

Forside og bagside:

Jan Oksbøl Callesen

Denne publikation kan ved tydelig kil-

deangivelse frit kopieres.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forord

Kære læser

Du sidder nu med den niende udgave

af “Tal om de danske universiteter” i

hånden. Der er stigende forventninger

til gennemskuelighed i universiteternes

aktiviteter, vilkår og resultater. Det er

forståeligt. Vi bliver betroet store men-

neskelige og økonomiske ressourcer for

at bidrage til at skabe viden, forståelse

og vækst i samfundet, og vi skal selvføl-

gelig kunne vise, at vi bruger de ressour-

cer godt og skaber resultater for dem.

Denne publikation samler dokumen-

tation om universiteterne og Danmark

som vidensnation. Den illustrerer en

række tendenser indenfor uddannelse,

forskning, beskæftigelse, studiemobili-

tet og universiteterne som institutioner.

Publikationen samler tal fra en række

forskellige kilder. For eksempel fra

Danske Universiteters eget Statistiske

Beredskab, OECD, fra Akademikerne og

fra Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet.

“Tal om de danske universiteter” er der-

med blot et udvalg af det omfattende,

statistiske materiale, der eksisterer om

universiteterne som institutioner og om

deres virke. Det er en god start til at for-

stå sektoren og dens rammebetingelser

– og vi håber, at publikationen vil vække

læserens nysgerrighed.

Ralf Hemmingsen

Formand for Rektorkollegiet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Uddannelse

Bacheloroptag

Efter en række år med stigninger, sta-

biliserede universiteternes optag sig i

2014. Det samlede optag på universi-

teterne igennem den koordinerede til-

melding var på godt 31.600 - det samme

som i 2013. Heraf blev 28.819 optaget på

bacheloruddannelser

og de øvrige på

professionsbacheloruddannelser.

De stabile tal dækker over enkelte

udviklinger. I 2014 var der for eksempel

et markant fald i antallet af optagne på

humanistiske uddannelser, således at

der i 2014 blev optaget 421 færre stude-

rende på humanistiske bacheloruddan-

nelser end i 2013. Det svarer til et fald

på 5% indenfor humaniora.

Stigningen i optaget har over de sid-

ste mange år hovedsageligt fundet

sted indenfor naturvidenskab og tek-

nisk videnskab. I 2006 udgjorde disse

to fagområder tilsammen 20,2% af de

optagne, mens de i 2014 udgjorde 26,7%.

Alle andre fagområder udgør i dag en

forholdsmæssigt mindre andel af opta-

get end i 2006.

Samfundsvidenskab står dog stadig for

den største andel af optaget med 36,2%

i 2014.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet blev 3.898 kvalificerede ansø-

gere afvist ved deres ansøgning til en

bacheloruddannelse på et universitet

over den koordinerede tilmelding. Der

afvises forholdsmæssigt flest ansøgere

på de sundhedsvidenskabelige studier,

mens der afvises meget få på de tekni-

ske uddannelser (3%)

Fig. 1. 30. juli-optag på universiteternes bacheloruddannelser, 2007-2014

Humaniora

Teknisk Videnskab

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (ekskl. universiteternes professionsbacheloruddannelser)

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Naturvidenskab

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 2. Optagne på universiteternes kandidatuddannelser, 2007-2013

Humaniora

Teknik og Naturvidenskab

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kandidatoptag

Sideløbende med et øget optag på bache-

loruddannelserne er optaget på kandi-

datuddannelserne steget tilsvarende

med tre til fire års forskydning. I 2013

blev der optaget 24.128 studerende på

universiteternes kandidatuddannelser.

Hovedområdernes andel af kandidato-

ptaget afspejler generelt set fordelingen

i bacheloroptaget

Siden 2013 har universiteterne opgjort

uddannelsesbaggrunden for de optag-

ne på kandidatuddannelserne. Det

er blandt andet sket for at tilgodese

den øgede interesse for mobiliteten i

uddannelsessystemet og for at belyse

Fig. 3. Rekruttering til universiteternes kandidatuddannelser, 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Humaniora Samfund

Sundhed

Tek/Nat

I alt

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Andet

Bachelorer fra udlandet

Andres

professionsbachelorer

Andres

universitetsbachelorer

Egne

professionsbachelorer

Egne

universitetsbachelorer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 4. Universitetsbachelorernes overgang til kandidatuddannelse,

dimittendårgang 2012

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0,9 %

Igang med en

kandidatuddannelse

Har afbrudt en

kandidatuddannelse

0,1 %

Har fuldført en

kandidatuddannelse

Ej påbegyndt en

kandidatuddannelse

14 %

85 %

Kilde: Danmarks Statistik

overgangsmulighederne mellem bache-

lor- og kandidatstudierne i Danmark.

Tallene viser, at 40% af de optagne

kommer fra en bachelor- eller profes-

sionsbacheloruddannelse på en anden

institution end den, hvor kandidatud-

dannelsen finder sted. Næsten 11% af

de optagne på en kandidatuddannelse

havde baggrund i en professionsbache-

loruddannelse. Andelen er dog større

på humaniora og på teknik- og natur-

videnskab. Derudover blev 18% optaget

på baggrund af en udenlandsk bache-

lorgrad.

Langt de fleste bachelorer fortsætter

på en kandidatuddannelse. 85% af de

studerende, der fuldførte deres bache-

lorgrad i 2012, var i gang med en kan-

didatuddannelse i 2013, mens knap én

procent havde påbegyndt en kandidat-

uddannelse og var stoppet igen.

Den store overgang til kandidatud-

dannelserne kan hænge sammen med,

at der ikke er tradition for at ansætte

bachelorer på det danske arbejdsmar-

ked.

I forhold til uddannelsernes forløb er

gennemførselsprocenter en vigtig fak-

tor for at vurdere uddannelsernes evne

til at fastholde de studerende igennem

et helt forløb. Af figur 5 fremgår, at både

bachelor- og kandidatuddannelser gene-

relt har pæne gennemførelsesprocenter.

Generelt har vi set en lille stigning siden

2003, dog har gennemførselsprocenten

været stabil siden 2008.

Et øget optag og stabile gennemførsels-

procenter betyder også et øget antal

færdiguddannede bachelorer og kan-

didater. Efter et mindre fald i bache-

lorproduktionen i 2011 (som følge af

fald i bacheloroptaget i 2008), blev der i

2013 uddannet i alt 17.412 bachelorer og

16.040 kandidater fra de danske univer-

siteter. Det største hovedområde, set i

forhold til bachelor- og kandidatproduk-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 5. Gennemførselsprocenter på universiteternes bachelor- og kandidatud-

dannelser, 2003-2013

Bachelor

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidat-

uddannelser)

Kandidat

Fig. 6. Bachelor- og kandidatproduktion fordelt på hovedområder

Samfundsvidenskab

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Humaniora

Teknik og Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Bachelorproduktion

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Kandidatproduktion

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 7. Gennemsnitlig studietid (mdr.) for bachelor- og kandidatdimittender,

2003-2013

Bachelor

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kandidat

Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bachelorer og delte kandidater)

tion, er samfundsvidenskab. I 2013 kom

40,3% af de nyuddannede kandidater fra

samfundsvidenskabelige studier.

Det efterspørges fra flere sider, at stu-

derende bliver hurtigere færdige. Det

har blandt andet ført til tiltag som

ændringer i SU-systemet og til en stu-

diefremdriftsreform. Figur 7 viser, at

der i mange år har været en tendens til

et fald i færdiggørelsestiderne. Siden

2003 er gennemførselstiden for bache-

lorer således faldet ca. fire måneder og

for kandidater ca. seks måneder, som

følge af universiteternes fokus på områ-

det. Dette er sket inden implemtering af

fremdriftsreformen.

I regeringsgrundlaget fra 2011 blev der

fastsat en politisk målsætning om, at

60% af en ungdomsårgang skal have

en videregående uddannelse og 25% en

Fig. 8. Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, pct. af årgang 1990-

2012

Kort videregående

30%

25%

20%

15%

10%

Mellemlang videregående

Lang videregående

Kilde: Profilmodellen, Undervisningsministeriets databank

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 9. Tilgang og tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområder, 2007-2013

Teknik og Naturvidenskab

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Tilgang

Tildelte ph.d.-grader

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel I)

lang videregående uddannelse. Dette

måles igennem den såkaldte profilmo-

del. Den målsætning har indebåret et

pres på universiteterne for at optage

flere studerende. Dette er lykkes og

ved sidste kørsel viste profilmodellen,

at 29% forventes af få en lang videregå-

ende uddannelse og i alt 62% forventes

af få en videregående uddannelse.

De sidste syv år har der vist sig en

markant stigning i tilgangen til ph.d.-

uddannelserne. Det skyldes især Glo-

baliseringsaftalen fra 2006, hvor det

blev aftalt at fordoble tilgangen til

ph.d.-uddannelsen til et årligt optag på

ca. 2.400 i 2010. Den målsætning blev

indfriet, og tilgangen har i både 2012 og

2013 ligget over de 2.400 optagne.

Som et resultatet af stigningen i optaget

har der de sidste år også være en stig-

ning i antallet af tildelte ph.d.-grader,

som er steget fra 1.036 grader i 2007 til

1.898 grader i 2013.

I modsætning til bachelor- og kandidat-

uddannelserne, hvor samfundsviden-

skab er det dominerende hovedområde,

er teknik og naturvidenskab langt det

største område indenfor ph.d.-uddan-

nelser. Ca. halvdelen af alle tildelte

ph.d.-grader i 2013 lå indenfor dette

hovedområde. De traditionelt “våde”

områder (teknik, naturvidenskab og

sundhedsvidenskab) stod for i alt 82%

af de tildelte ph.d.-grader i 2013, mens

samfundsvidenskab og humaniora til

sammen stod for de sidste 18%.

Udover universiteterne udbyder en række kunstneriske institutioner bacheloruddannelser. Disse optog i 2014

558 studerende.

Ved Den Koordinerede Tilmelding skelnes imellem “afmeldte” og “afviste” ansøgere. Afmeldte ansøgere dækker

over ansøgere, som ikke ville være blevet optaget uanset antallet af uddannelsespladser – for eksempel fordi de

ikke lever op til de formelle krav eller har indsendt en ufuldstændig ansøgning. “Afviste” ansøgere lever op til de

formelle krav, men afvises fordi deres adgangsgivende eksamen ikke havde et tilstrækkligt højt gennemsnit til at

sikre optagelse på en af de søgte uddannelser.

Bemærk at stigningen i kandidatoptaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser i 2014 til en hvis grad skyl-

des omstruktureringer på Københavns Universitet, hvor en række uddannelser er skiftet fra naturvidenskab til

sundhedsvidenskab.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Forskning

Fig. 10. Forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2011 eller senest tilgængelige år

Schweiz

USA

Slovenien

Estland

Tjekkiet

Storbritan…

Storbritannien

Sverige

Kilde: Forskningsbarometer 2013 (figuren inkluderer lande, der investerer mere end 1,5 pct. af

BNP i forskning og udvikling)

I 2006 blev der indgået en politisk aftale

om at øge de offentlige investeringer i

forskning til mindst 1% af BNP. Aftalen

hang sammen med en fælles europæ-

isk målsætning om, at landene i EU i

2010 skulle investere mindst 3% af BNP

i forskning og udvikling, heraf en tred-

jedel via offentlige investeringer.

Målsætningen har haft stor betydning

for udviklingen over de seneste år. Den

har ført til, at Danmark er det EU-land,

som investerer tredjemest i forskning -

kun overgået af Finland og Sverige. Som

det kan ses af figuren, er det ikke kun

inden for EU, at Danmark ligger godt –

også i sammenligning med de øvrige

OECD-lande har Danmark har et højt

niveau af investeringer i forskning.

Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets tal for 2011 viser, at Danmark brugte

3,04% af BNP på forskning og udvikling.

Sammenligner vi os med forsknings-

tunge regioner i stedet for lande, er der

et gab i forhold til forskningsinveste-

ringerne, blandt andet fordi der er stor

forskel på investeringerne mellem regi-

oner internt i en række af de lande, vi

normalt sammenligner os med. Disse

interne regioner er ofte på størrelse

med – eller større end – Danmark, og

hvis Danmark skal være godt place-

ret i det globale videnkapløb, bør man

også sammenligne os med de førende

regioner i for eksempel USA, Tyskland

og Asien.

Af figur 11 fremgår det, at de danske

forskningsinvesteringer halter et stykke

efter de førende forskningsregioner.

Hvis vi alene ser på de danske univer-

siteter, beløber forskningsindtægterne

sig til cirka 15,8 mia. kroner, hvilket er

en stigning på ca. 3,3 mia. siden 2008.

Belgien

Nederland…

Nederlandene

Frankrig

Australien

Israel

Sydkorea

Finland

Japan

Island

Danmark

Tyskland

Canada

Irland

Norge

Østrig

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 11. Udvalgte regioners investeringer i forskning og udvikling som pct. af

BNP, senest tilgængelige år

Kilde: OECD Stat

Fig. 12. Udvikling i universiteternes forskningsindtægter, opgjort i mio. kr.,

2008-2013

Basismidler

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Eksterne midler

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab. Forskningsbaseret myndighedsbetjening består af

nøgletal A.2.1.B og A.4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 13. Tilskud fra EU’s 7. rammeprogram (euro pr. indbygger), 2007-2014

250

200

150

100

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Det er især et produkt af den førnævnte

politiske aftale i 2006. Næsten 42% af

indtægterne til forskning i 2013 var af

eksterne midler til forskning – det vil

sige forskningsmidler hentet fra danske

forskningsråd, danske virksomheder

eller EU’s forskningsprogrammer.

Generelt er de danske forskere gode

til at hente midler hjem fra EU’s forsk-

ningsprogrammer. Der er endnu ikke

tal for Horizon 2020-programmet, der

fra 2014 erstatter det hidtidige 7. ram-

meprogram. Men fra 2007-14 har Dan-

mark været det tredjebedste land til at

tiltrække tilskud i EU’s 7. rammepro-

gram set i forhold til landets størrelse

– kun overgået af Schweiz og Holland. I

alt har Danmark tiltrukket 971 mill euro

over perioden.

Horizon 2020 kommer til at uddele i alt

592 mia. kroner over årene 2014-2020.

Styrelsen for Forskning og Innovation

udarbejder hvert år et forskningsbaro-

meter, hvor antallet af publikationer og

citationer bliver sammenlignet på tværs

af lande. Opgørelsen viser, at danske

forskere står stærkt, både hvad angår

antallet af publikationer per indbyg-

ger og antallet af citationer per publi-

kation. De danske forskere publicerer

altså meget – og får deres publikationer

citeret andre steder. I 2013 lå Danmark

således nr. 3 ud af OECD- og BRIK-lande-

ne. I 2008-12 skrev danske forskere i alt

62.177 publikationer, svarende til over

11.000 per million indbyggere – det tal

blev kun overgået af Schweiz og Island.

Derudover bliver publikationerne meget

ofte citeret. I 2008-12 blev publikatio-

nerne citeret 8,42 gange per publikation,

hvilket igen bringer Danmark ind på en

tredjeplads, hvis man måler antallet af

citationer per publikation. Kort sagt:

Forskerne producerer et stort antal pub-

likationer og disse bliver i høj grad brugt

af andre forskere.

Forskningssamarbejde med eksterne

partnere er et vigtigt aspekt ved forsk-

ningsaktiviteterne. I 2013 indgik univer-

siteterne 4334 forskningssamarbejds-

aftaler - en væsentlig stigning over de

sidste fire år. Stigningen er især drevet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 14. Antal videnskabelige publikationer pr. mio indbyggere, top 25 af OECD-

og BRIK-lande, 2008-2012

Slovenien

New Zealand

Storbritannien

Holland

USA

Canada

Estland

Sverige

Belgien

Irland

Grækenland

Luxembourg

Australien

Schweiz

Danmark

Tyskland

Frankrig

Spanien

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometer 2013

Fig. 15. Antal citationer pr. videnskabelig publikation, top 25 af OECD- og BRIK-

lande, 2008-2012

Storbritannien

Holland

USA

New Zealand

Canada

Australien

Estland

Sverige

Belgien

Irland

Luxembourg

Schweiz

Danmark

Tyskland

Finland

Frankrig

Italien

Norge

Portugal

Island

Østrig

Spanien

Ungarn

Israel

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometer 2013

Portugal

Tjekkiet

Norge

Finland

Island

Østrig

Israel

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

af en vækst i samarbejdsaftaler med

private virksomheder.

Et andet element i samarbejdet med

erhvervslivet er kommercialiseringen

af forskningsresultateter. Den årlige

kommercialiseringsstatistik fra Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet måler

udviklingen i offentlige forskningsin-

stitutioners indsats og resultater med

teknologioverførsel. Den illustrerer der-

med universiteternes evne til at under-

støtte nyttiggørelsen af institutionernes

forskningsresultater. Derudover afspej-

ler statistikken, at forskerne får adgang

til viden om praksis og problemstillin-

ger i et samarbejde med potentielle afta-

gere til en opfindelse. Over de seneste år

er antallet af licens-, salgs og options-

aftaler steget markant – og 110 aftaler i

2013 er et foreløbigt højdepunkt.

Fig. 17. Antal licens, salgs og

optionsaftaler, 2007-2013

120

100

2007

2008

2009

Fig. 16. Universiteternes forsknings-

samarbejdsaftaler, 2010-2013

Samarbejdsaftaler med private

virksomheder

Samarbejdsaftaler med forskningsråd mv.

med inddragelse af private virksomheder

Samarbejdsaftaler med offentlige

myndigheder

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2010

2011

2012

2013

2010

2011

2012

2013

Fig. 18. Antal spin-out virksomheder, 2007-2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde figur 16, 17 og 18: Kommercialiseringsstatistikken

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet har de sidste mange

år været præget af krisen. Det gælder

også arbejdsmarkedet for højtuddan-

nede.

Men på trods af, at arbejdsløsheden steg

i kølvandet på krisens start i 2008-09, er

den gennemsnitlige bruttoledighed for

akademikere stadig et stykke under den

samlede gennemsnitlige bruttoledig-

hed. Så selvom alle er ramt, har krisen

været mere nænsom ved akademikerne.

Ledigheden for akademikere var i 2014

på niveau med ledigheden i starten af

2007.

Internationale sammenligninger viser,

at højtuddannede er markant bedre

stillet på arbejdsmarkedet i kriseti-

der. Figur 20 viser, at det for alle lande

gælder, at personer med en lang- eller

mellemlang videregående uddannelse

er markant bedre stillet i forhold til

beskæftigelse, end tilsvarende perso-

ner med en kortere eller ingen videregå-

ende uddannelse. Internationalt er der

altså tale om samme tendens, uanset

hvordan uddannelsessystemet i øvrigt

er indrettet.

I Danmark er der en stigning i antallet af

akademikere ansat i den private sektor

– særligt efter 2004, selvom tendensen

stagnerede en kende i begyndelsen af

finanskrisen.

Fig. 19. Udvikling på arbejdsmarkedet 2008-2014

Gns. bruttoledighed for akademikere

1. januar

2008

Gns. bruttoledighed for alle

1. januar

2009

1. januar

2010

1. januar

2011

1. januar

2012

1. januar

2013

1. januar

2014

Kilde: Akademikernes ledighedsstatistik

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 20. Beskæftigelsesrater for 25-64-årige, 2012

Mellemlang og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser

Lavere sekundære uddannelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Island

Norge

Schweiz

Sverige

Tyskland

Holland

Østrig

Danmark

Letland

Brasilien

Slovenien

Israel

Luxembourg

Polen

Belgien

Australien

Finland

Frankrig

New Zealand

Tjekkiet

Rusland

Estland

Portugal

Canada

Mexico

USA

Slovakiet

Irland

Ungarn

Italien

Spanien

Korea

Tyrkiet

Grækenland

Kilde: Education at a Glance 2014

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd viser, at akademikere klarer sig

bedre end øvrige ansatte i den private

sektor. Her er andelen af akademikere

i forhold til andre ansatte fortsat sti-

gende.

Finanskrisen har ikke ramt alle aka-

demikere lige meget. Det er særligt

de nyuddannede kandidater, som har

været ramt af besparelserne i både den

offentlige og den private sektor.

Fig. 21. Akademikernes beskæftigelse fordelt på sektor, 2000-2010

Offentlig

130.000

120.000

110.000

100.000

90.000

80.000

70.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Privat

Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 22. Indekseret udvikling i antal fuldtidsstillinger i

den private sektor, 2008-2012

Øvrige ansatte

115

110

105

100

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: DeFactos analyse over tal fra AE-rådet, september 2013

Akademikere

Siden 2008 er ledigheden blandt dimit-

tendersteget. Det kan ses på ”indfasnin-

genskurven” i figur 23, som beskriver

ledighedsgraden for dimittenderne for

kvartalerne efter deres dimission. I 2007

var indfasningen på arbejdsmarkedet

væsentligt hurtigere og det ses tydeligt,

hvordan krisen har betydet en længe-

re indfasningen for de efterfølgende

årgange, men de ender også på omkring

5% ledighed.

Fig. 23. Udviklingen i ledighedsgraden for kandidatårgangene fra 2007-2013 i

hvert kvartal efter dimission

2007

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Kvartaler efter dimission

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

2008

2009

2010

2011

2012

2013

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 24. Mangel på arbejdskraft i 2020, fordelt på uddannelse (i 1000 personer)

-20

-40

-60

-80

-100

Ufaglært

Gymnasialt

Faglært

KVU

MVU

LVU

Kilde: AE-rådet, 2013: Danmark i krisetid - Velstand kræver uddannelse

Generelt er tendensen også, at der bli-

ver et større behov for personer med en

videregående uddannelse, herunder en

lang, videregående uddannelse. Analy-

ser fra for eksempel Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd viser, at allerede i 2020

vil der mangle højtuddannet arbejds-

kraft, og særligt den private sektor vil

efterspørge flere højtuddannede.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Studiemobilitet og

internationalisering

Studiemobilitet på tværs af landegræn-

ser har været et stigende fokusområde

for mange parter. Ikke mindst sættes

som mål, at danske studerende skal

have international erfaring for at øge

udbyttet af deres studieforløb og deres

arbejdsmarkedsparathed.

Ved seneste opgørelse fra Uddannelses-

og Forskningsministeriet var mobili-

tetsfrekvensen for universiteterne på

27,9% - det vil sige, at mindst 27,9% af

de universitetsstuderende har været på

studieophold i udlandet i løbet af deres

studietid. Tallet er reelt højere, da det

ikke inkluderer for eksempel praktik-

ophold i udlandet.

Den udgående studentermobilitet er

generelt steget siden 2007. Da var 3.662

studerende på udlandsopholds, men

tallet i 2013 var på 7.017 – en stigning

på næsten 92% over seks år. Det domi-

nerende område, samfundsvidenskab,

stod for 45% af den udgående studie-

mobilitet i 2013. Dette er mere end sam-

fundsvidenskabs andel af indskrevne

studerende, som i samme år var på 36%.

Set i forhold til de andre videregående

uddannelser er universitetsstuderende

dem, der er mest rejselystne. Ifølge den

senere opgørelse fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet havde professi-

onsbachelorerne en mobilitetsfrekvens

på 7,6% og erhvervsakademiuddannel-

serne havede en på 4,1%.

De danske universiteter har traditionelt

været populære blandt internationale

studerende, men over de sidste to år er

universiteterne blevet mødt med krav

om at begrænse den indgående studie-

mobilitet - det såkaldte balancekrav.

Fig. 25. Udgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2013

Samfundsvidenskab

Teknik og Naturvidenskab

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Udenfor hovedområde

Sundhedsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien ’udenfor hovedområde’ i 2007-

11 dækker over studerende på CBS inden for samfundsvidenskab og humaniora. I 2013 dækker

den over, at KU ikke fordeler 516 udlandsstipendier på hovedområder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 26. Indgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2013

Samfundsvidenskab

Teknik og Naturvidenskab

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Uden for hovedområde

Sundhedsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien ’udenfor hovedområde’ dæk-

ker over studerende på CBS inden for samfundsvidenskab og humaniora. Det er årsagen til faldet

på disse hovedområder mellem 2007 og 2008

Dette afspejler sig i, at den indgående

studiemobilitet nu er faldet over to år,

og i 2013 er på det laveste niveau siden

2008 med 5.812 studerende.

Langt de fleste udvekslingsstuderende

i Danmark kommer for at tage fag på

kandidatuddannelserne. I 2013 var over

90% af de udvekslingsstuderende i Dan-

mark indskrevet på kandidatuddannel-

ser. Derudover kom to tredjedele af det

samlede antal udvekslingsstuderende

fra Norden eller det øvrige Europa.

Ligeledes er der en del udenlandske full-

degree studerende på især de danske

kandidatuddannelser. Dette dækker

over studerende, som er indskrevet som

normale studerende ved institutionen.

I 2013 blev der optaget 4.349 studerende

på kandidatuddannelser i Danmark på

baggrund af en bachelor fra udlandet –

dette kan dog også dække over danske

studerende, som har taget en bachelor

i udlandet. Tilsvarende blev der optaget

1.182 bachelorstuderende på baggrund

af en adgangsgivende eksamen fra

udlandet (ud af 31.000 optagne).

Fig. 27. Udvekslingsstuderende i Danmark efter område og uddannelsesniveau,

2013

Kandidat

Afrika

Latinamerika & Caribien

Australien, New Zealand & Stillehavsøerne

Asien

USA & Canada

Øvrige Europa

Norden

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Bachelor

Kilde: Danmarks Statistik

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Økonomi og personale

Indtægter

Universiteternes indtægter kan opdeles

i seks kategorier:

•

Forskning: Basistilskud samt bevil-

linger til universiteternes forskning

fra sektorministeriet

•

Uddannelse: Taxametertilskud til

heltids- og deltidsuddannelse

•

Eksterne midler: Hovedsageligt

tilskudsfinansieret forskningsvirk-

somhed, for eksempel fra de danske

forskningsråd

•

Myndighedsbetjening: Tilskud til

forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening

•

Øvrige tilskud: Tilskud til blandt

andet museer, biblioteker, samlin-

ger, haver mv.

•

Øvrige indtægter: Finansielle

indtægter, lejeindtægter, mindre,

supplerende virksomhed mv.

Universiteternes samlede indtægter i

faste priser er steget fra ca. 21,3 mia. kr.

i 2007 til godt 26,7 mia. kr. i 2013. Tilvæk-

sten har især været et resultat af Globa-

liseringsaftalen fra 2006, af de midler

der blev afsat til at videreføre globali-

seringsindsatsen fra 2013 og frem, samt

af et stigende antal studerende på uni-

versiteterne.

Universiteterne finansieres hoved-

sagligt af offentlige midler. I 2013

udgjorde de direkte offentlige tilskud

til uddannelse og forskning 62% af uni-

versitetssektorens samlede indtægter.

Herudover blev de eksterne midler til

forskning, svarende til 29% af de sam-

lede indtægter i 2013, vundet i konkur-

rence med andre forskningsinstitutio-

ner. Disse midler stammer fra blandt

andet private virksomheder, de danske

forskningsråd og EU’s forskningspro-

grammer.

Fig. 28. Universiteternes indtægter i mio. kr., opgjort i faste priser

2007

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statististiske Beredskab (tabel A)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Samlet set stod forskning for 62% af uni-

versiteternes samlede indtægter i 2013,

og uddannelse for godt 29%.

Af figur 28 fremgår det, at de tre store

indtægtskategorier er steget jævnt siden

2007, hvor stigningen er størst indenfor

begge kategorier for forskning.

Stigningen i indtægterne for uddan-

nelse afspejler først og fremmest en

øget aktivitet – det vil sige flere aktive

studerende, der optjener ECTS-point,

hvilket udløser taxameterbevillinger

til universiteterne. Dette billede dæk-

ker dog over, at universiteterne i praksis

oplever et fald i taxametertilskuddene

for den enkelte studerende - altså at

enhedsbevillingerne per studenterårs-

værk er aftagende. Det skyldes til dels

en besparelse, som hvert år flytter 2% af

taksterne over i en omstillingsreserve,

som eventuelt senere vil blive udmøntet

i sektoren.

Figur 29 viser, at bevillingen for hver

studerende, der gennemfører fag på

universiteterne svarende til 60 ECTS-

point, er faldet 10% på 5 år. Mens den

gennemsnitlige enhedsbevilling i 2009

var på 77.900 kr., er den i 2014 faldet til

70.200 kr., når vi tager højde prisudvik-

linger. Fra 2015 forventes denne udvik-

ling at stabilisere sig. Dog vil vi se et dyk

i enhedsbevillingerne for samfundsvi-

denskab og humaniora i 2018, hvis ikke

man fra politisk hånd forlænger taxa-

meterløftet.

Faldet i enhedsbevillingerne er blandt

andet sket fordi den førnævnte omstil-

lingsreserve er gået til at finansiere

den øgede studieaktivitet på univer-

siteterne. Det har betydet en de facto

takstnedsættelse, eftersom den større

aktivitet finansieres ved at nedsætte

taksterne for alle. Derudover blev der i

2012 indført administrative besparelser

på heltidsuddannelse, som fuldt indfa-

set sparer 260 mio. kr. om året.

Fig. 29. Enhedsbevillinger pr. studenterårsværk i kr.

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

120.000

110.000

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Forslag til finanslov 2015 og egne beregninger

Teknisk videnskab

Humaniora

Sundhedsvidenskab

Gennemsnit

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 30. Omkostninger fordelt på formål i mia. kr., 2013

4,1 %

3,9 %

7,4 %

30 %

55 %

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

Hvad figurerne ikke viser er effekterne

af studiefremdriftsreformen, som vil

kunne straffe universiteterne økono-

misk. Der varsles et potentielt bortfald

af bevillinger på op til 943,6 mio. kr. i

2020, hvis de studerendes gennemfør-

selstid ikke reduceres i overensstem-

melse med de politiske målsætninger.

Da opgørelsesmetoden for udgifter

blev ændret i 2012, er det endnu ikke

meningsfuldt at vise fordelingen af

omkostninger over tid. Dog kan der

knyttes nogle enkelte kommentarer

hertil.

Langt størstedelen af universiteternes

omkostninger går til aktiviteter inden-

for forskning og uddannelse. I 2013 gik

22,7 mia. kr. til disse formål, hvilket sva-

rer til 85 pct. af de samlede omkostnin-

ger. Det er udtryk for en mindre stigning

i forhold til 2012. Udgifter til generel

ledelse, administration og service er

faldet en smule til 7,4 pct. af omkost-

ningerne i 2013.

Det skal bemærkes, at de formålsfor-

delte omkostninger ikke kan sammen-

holdes med universiteternes indtægter,

da der for eksempel ikke gives særskilte

tilskud til bygningsdrift eller til generel

Omkostninger

Udgiftssiden fordeler sig som det ses på

figur 30. Hvert år indberetter universite-

terne årets omkostninger til ministeriet,

fordelt på de fem hovedformål: uddan-

nelse, forskning, formidling og viden-

udveksling, forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening og generel ledelse,

administration og service. De samlede

udgifter beløb sig på 26,8 mia. i 2013.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

ledelse og administration. Samtidig er

der modregnet lejeindtægter og refusio-

ner vedr. bygningsvedligehold i omkost-

ningsopgørelsen, så den er ikke direkte

sammenlignelig med indtægtssiden.

Figur 31 viser omkostningernes forde-

ling på hovedområder, og at de tradi-

tionelle ’våde’ områder trækker flest

ressourcer. Udgifter til sundhedsviden-

skab, naturvidenskab og teknik udgør

knap 65% af de samlede omkostninger,

og de traditionelle ’tørre’ samfundsvi-

denskabelige og humanistiske områder

udgør 25%. Den resterende del er opgjort

udenfor hovedområde (UFH) og dækker

hovedsagligt over fællesomkostninger

til bygninger og administration.

Indenfor de tørre områder svarer de

samlede uddannelsesudgifter omtrent

til de samlede udgifter til forskning. På

de våde områder er det særligt forsk-

ningen, der fylder. Samlet set trækker

de våde områder 75% af forskningsom-

kostningerne i sektoren, og teknik- og

naturvidenskab står for størstedelen

heraf.

Af de samlede udgifter til uddannelse

er det ligeledes det teknisk/naturvi-

denskabelige område, der trækker den

største andel. Omvendt udgør det sund-

hedsvidenskabelige område den mind-

ste andel heraf, hvilket kan henføres til,

at optaget på medicinuddannelserne er

underlagt ministerielle begrænsninger.

Fig. 31. Omkostninger fordelt på formål og hovedområde i mio. kr., 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ledelse af administration

Myndighedsbetjening

Formidling og vudenudveksling

Uddannelse

Forskning

Tek/nat

576

645

495

2.734

7.815

Sund

201

338

1.241

3.201

Hum

148

1.334

1.376

Samf

195

103

1.756

1.690

UFH

867

359

901

628

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Fig. 32. Udviklingern i universiteternes personaleårsværk, 2007-2013

1. VIP

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C) - ét studenterårsværk svarer til 1924

timer.- ét studenterårsværk svarer til 1924 timer.

2. DVIP

3. TAP

Figur 31 viser også, at størstedelen af

den forskningsbaserede myndigheds-

betjening foregår ved de våde områder.

Personale

De universitetsansatte kan opdeles i

tre overordnede grupper:

•

’VIP’ er det fuldtidsansatte, viden-

skabelige personale , dvs. forskere

og undervisere. Kategorien dækker

for eksempel ph.d.-stipendiater,

post.doc., adjunkter, lektorer og

professorer. Kategorien udgør lidt

over 50% af universiteternes sam-

lede årsværk, svarende til 17.000

fuldtidsansatte forskere i 2013.

•

’DVIP’ er det deltidsansatte, viden-

skabelige personale, for eksempel

eksterne lektorer, undervisningsas-

sistenter mv. Denne kategori udgør

ca. 5%. af universiteternes samlede

årsværk.

•

’TAP’ er det tekniske og

administrative personale,

som blandt andet udgøres af

laboranter, studievejledere,

økonomimedarbejdere mv.. Denne

kategori udgør lige under 44% af

universiteternes samledes årsværk.

Antallet af ansatte på universite-

terne måles i årsværk - det vil sige

1924 arbejdstimer svarende til ét års

fuldtidsansættelse. I alt er antallet af

ansatte steget fra 25.207 i 2007 til 33.450

i 2013, hovedsageligt med en stigning

indenfor VIP.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Siden 2007 er antallet af VIP-årsværk

steget med 5218, hvilket er en stigning

på over 44%, mens antallet af TAP-års-

værk i samme tidsrum er steget med

21,8%. Størstedelen af væksten i univer-

sitetssektorens personale, svarende til

63% af den samlede tilvækst, er sket

indenfor de fuldtidsansatte forskere,

som udfører selve forskningen og den

forskningsbaserede undervisning.

Ved at fordele universitetspersonalets

indsats i seks faglige formål, viser Uni-

versiteternes Statistiske Beredskab,

hvordan universiteternes aktiviteter

understøttes af personalesiden.

I figur 33 er vidensformidling og myn-

dighedsbetjening slået sammen, og

ligeledes er bygningsdrift slået sammen

med generel ledelse og administration,

da der henføres relativt få årsværk til

disse formål.

Figuren viser, at det fuldtidsansatte

videnskabelige personale næsten ude-

lukkende beskæftiger sig med forskning

og uddannelse, mens det deltidsansatte

videnskabelige personale hovedsageligt

varetager uddannelse. Indsatsen for det

tekniske og administrative personale

fordeler sig mere mere ligeligt imellem

en række formål. Dog ses også her en

overvægt indenfor uddannelse og forsk-

ning.

Ud af de samlede personaleårsværk

henføres 51% til forskning, 31% til

undervisning, 10% til administration

og 7,5% til formidling og myndigheds-

betjening.

Fig. 33. Universiteternes formåslfordelte personaleårsværk i 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Bygninger, ledelse & administration

Formidling & myndighedsbetjening

Uddannelse

Forskning

VIP

675

4704

11598

DVIP

1453

291

TAP

3264

1831

4236

5278

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter er de otte danske

universiteters interesseorganisation.

På Danske Universiteters hjemmeside

www.dkuni.dk

kan du blandt andet

finde Universiteternes Statistiske

Beredskab, samt en elektronisk udga-

ve af “Tal om de danske universiteter

2014”, samt den tilsvarende publika-

tion fra tidligere år.

Ved eventuelle spørgsmål er du vel-

kommen til at rette henvendelse til

Danske Universiteters sekretariat:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1.th.

1171 København K

Tel. +45 33 36 98 00

E-mail:

[email protected]

www.dkuni.dk

Du kan læse mere om de otte danske

universiteter på nedenstående hjem-

mesider:

Københavns Universitet

www.ku.dk

Aarhus Universitet

www.au.dk

Syddansk Universitet

www.sdu.dk

Roskilde Universitet

www.ruc.dk

Aalborg Universitet

www.aau.dk

Danmarks Tekniske Universitet

www.dtu.dk

Copenhagen Business School

www.cbs.dk

IT-Universitetet I København

www.itu.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter er

de danske universiteters

interesseorganisation.

Organisationen fremmer

universiteternes indbyrdes

samarbejde og universitets-

sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

December 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Årsrapport 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Indhold

1. Indledning

2. Politisk indsats

3. Synlighed

4. Samarbejde

5. Projekter

6. Regnskab

7. Noter

2014 har været et travlt år både for uni-

versiteterne og for Danske Universiteter

som sektorens interesseorganisation.

udvikling af universitetsuddannelser-

nes struktur, kvalitet og relevans.

På den internationale front har Danske

Universiteter rost regeringen for deres

bud på en reform af den internationale

rekruttering, som giver universiteterne

bedre mulighed for at tiltrække topfor-

skere og fastholde talent.

Overordnet har 2014 været et år, hvor

Danske Universiteter og dets medlem-

mer blev udfordret på sammenhol-

det og på evnen til at reagere hurtigt.

I starten af 2014 overtog rektor Ralf

Hemmingsen, KU, som formand for

Rektorkollegiet og talsmand for Dan-

ske Universiteter efter Jens Odders-

hede, SDU. Allerede her – med blandt

andet offentliggørelsen af Kvalitetsud-

valgets to rapporter, en igangsat taxa-

meterundersøgelse og reformer på det

internationale område – stod det klart,

at 2014 ville blive et år, hvor universite-

terne ville være i dels politikernes, dels

mediernes søgelys.

Politisk tog refokuseringen fra forsk-

ning til uddannelse yderligere fart

2014. Særligt skiftede signalet om uni-

versiteternes optag, hvor de seneste

års opmuntring til vækst i optaget blev

erstattet af krav om færre nye stude-

rende. På trods af en erklæret villighed

fra alle otte universiteter til at optage

færre studerende på ledighedstruede

uddannelser og en såkaldt musketéred

om ikke at optage flere studerende på

uddannelser, hvor et universitet redu-

cerede optaget, blev det en langstrakt

og krævende proces for alle involverede.

Resultatet af mange møder, modeller og

drøftelser blev et godt grundlag for den

videre dialog mellem Uddannelses- og

Forskningsministeriet og de enkelte

universiteter, hvor de otte rektorer for-

måede at få justeret ministeriets første

krav til nedskæringer ganske væsent-

ligt.

Den fortsatte og øgede fokus på uddan-

nelsesområdet var også baggrunden for,

Danske Universiteter i slutningen af

2014 kunne byde velkommen til et nyt

udvalg under Rektorkollegiet: Rektor-

kollegiets Udvalg for Uddannelsespoli-

tik. Med rektor Hanne Leth Andersen,

RUC, og rektor Per Holten-Andersen,

CBS, bag styret som henholdsvis for-

mand og næstformand har udvalget

blandt andet til opgave at af klare

universitetssektorens holdninger til

Samtidig har 2014 været et år, hvor

Danske Universiteter som organisation

kan glæde sig over, at medlemmernes

vilje og evne til at samarbejde med hin-

anden gav positive resultater. Men sam-

tidig må det konstateres, at der frem-

over skal arbejdes en del mere med at

formulere og fremlægge sektorens egne

løsningsforslag på de udfordringer, poli-

tikerne ser for sektoren. Ligeledes kan

det konstateres, at dialogen med mini-

steriet nok er konstruktiv, men også bør

ledsages af mere direkte kontakt med

politikere og beslutningstagere.

Anvendte billeder:

Forside:

Colourbox

Side 3, 4, 5, 7, 8, 10, 11, 12:

Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

2. Politisk indsats

Danske Universiteter er som inte-

resseorganisation fokuseret på at

formulere og synliggøre sektorens

fælles interesser i centrale universi-

tetsrelaterede spørgsmål. Universite-

terne har berøring med mange andre

sektorer og ses i stigende grad som

vækstgeneratorer. Derfor har ganske

mange politiske drøftelser relevans

for universiteterne.

I nedenstående afsnit fremhæves nogle

af de mest fremtrædende politiske og

rammemæssige forhold, der har præget

Danske Universiteters arbejde i 2014.

Særlig spørgsmålet om dimensionering

af antallet af studiepladser på universi-

teterne har været i fokus i 2014.

Danske Universiteter vurderede, at uni-

versiteterne havde behov for bedre data

for ledighed, end hvad der umiddelbart

forelå. Samtidig med at sekretariatet

i et arbejdspapir til universiteterne

beskrev en række af de mulige parame-

tre, der kunne lægges til grund for uni-

versiteternes arbejde med at beslutte

reduktioner i antallet af studiepladser,

blev der derfor taget kontakt til Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet med

henblik på at skaffe universiteterne

adgang til de data, som ministeriet ville

få fra Danmarks Statistik. Data blev

modtaget fra ministeriet i juli 2014, og

universiteterne gik straks i gang med at

regne på mulighederne – blandt andet

med afsæt i arbejdspapiret fra Danske

Universiteters sekretariat.

I august 2014 blev det klart, at Finans-

ministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet uden at involvere uni-

versiteterne havde udarbejdet deres

egen dimensioneringsmodel, som blev

sendt til universiteterne den 24. sep-

tember 2014. Modellen viste sig at være

både teknisk og styringsmæssigt sær-

deles problematisk, blandt andet fordi

afsættet for hele øvelsen var kandidato-

ptaget i 2013 og dermed bacheloropta-

get 3-4 år siden. Det betød, at modellen

ikke tog højde for den store, politisk

efterspurgte vækst, der har været i uni-

versiteternes optag gennem de seneste

år. Også en række andre forhold gav

universiteterne behov for at gå i tæt

dialog med ministeriet med henblik på

at få tilrettet ministeriets første udspil

og gøre det operationelt. Efter en hel del

møder mellem rektorerne indbyrdes og

mellem Danske Universiteters forskel-

lige fora og

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, lykkedes det på et møde i Danske

Universiteter mellem Rektorkollegiet

og ministeriet den 4. november 2014

at få formuleret et fælles grundlag for

den dialog, de enkelte universiteterne

skulle have med ministeriet om de kon-

krete beskæringer i antallet af studie-

pladser på en lang række uddannelser.

Modellen var på det tidspunkt blevet

justeret en del, så det i første omgang

var antallet af studiepladser på bache-

loroptaget, der skulle beskæres, sam-

tidig med at universiteterne var blevet

indrømmet visse frihedsgrader til at

fordele den forlangte beskæring.

ønske om at indføre en virksomheds-

kandidatordning.

Kvalitetsudvalgets to delrapporter i

2014 har omfattet mange gode analy-

ser og en række forslag og idéer af veks-

lende bonitet. Danske Universiteter har

således i debatten fundet anledning til

at tage tydeligt afstand fra et forslag om

dels at beskære adgangen til at tage en

kandidatuddannelse kraftigt, dels at

gøre kandidatuddannelserne 1-årige i

stedet for 2-årige.

Danske Universiteter har desuden

offentliggjort flere notater, der mere

detaljeret kommenterer forslag og

anbefalinger i Kvalitetsudvalgets to

delrapporter.

otte universiteter, ligesom der i juli og

august 2014 blev nedsat både en tekni-

kergruppe med repræsentanter valgt

via Danske Universiteter og en refe-

rencegruppe, der kom til at bestå af de

otte medlemmer af Universitetsdirek-

tørudvalget.

Arbejdet med at gennemføre omkost-

ningsanalysen og forberede eventuelle

nye finansieringsmodeller er imidlertid

indtil videre foregået uden inddragelse

af den nedsatte referencegruppe, og det

er i skrivende stund uklart, om univer-

siteterne overhovedet vil blive hørt,

før den færdige rapport bliver offent-

liggjort, og arbejdet med at udforme et

evt. nyt finansieringssystem går i gang.

Danske Universiteter har i et brev af

den 8. september 2014 gjort ministeriet

opmærksom på det uheldige i denne

proces.

formål er at udveksle erfaringer

omkring overgangen til institutions-

akkreditering.

I slutningen af 2014 offentliggjorde

Akkrediteringsinstitutionen de rap-

porter, som skulle danne grundlag for

Akkrediteringsrådets afgørelse vedrø-

rende institutionsakkreditering. Det

fremgik, at to universiteter var indstil-

let til positiv institutionsakkreditering,

mens to universiteter blev indstillet til

betinget positiv akkreditering. Danske

Universiteter har ikke som organisa-

tion være involveret i akkrediterings-

processen, men både i Rektorkollegiet

og i i Universitetsdirektørudvalget har

medlemmerne drøftet de erfaringer,

som nu fire af de otte universiteter har

gjort sig.

2.b: Kvalitetsudvalget

Regeringen nedsatte i oktober 2013

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de

Videregående Uddannelser. Danske

Universiteter har i 2014 afholdt to

møder med udvalgets formand, men

har ikke i øvrigt været involveret hver-

ken i udformningen af udvalgets kom-

missorium eller i udvalgets valg af

fokus og analyser.

Danske Universiteter offentliggjorde

imidlertid i januar 2014, som et indspil

til Kvalitetsudvalgets første rapport, et

papir med organisationens holdninger

til rammerne for universitetsuddan-

nelsernes kvalitet og relevans. Notatet

omfattede blandt andet sektorens for-

slag til principper for en eventuel taxa-

meterreform, forslag om finansiering

til at særligt dygtige studerende kan

tage ekstra ECTS og et

2.a: Dimensionering

Sidst i 2013 udkom Produktivitetskom-

missionen med en rapport, der satte

fokus på vigtigheden af, at nyuddan-

nede finder beskæftigelse. Samtidig

kom der et markant politisk kursskifte,

idet fokus blev flyttet fra, at universi-

teterne skulle uddanne så mange som

muligt til, at de burde reducere optaget

på uddannelser med høj ledighed.

Rektorkollegiet tog umiddelbart aktion

på de ændrede signaler, og allerede i

januar 2014 besluttede rektorerne prin-

cipperne for et samspil gennem Dan-

ske Universiteter om en koordineret

bachelordimensionering. Principnotat

og handlingsplan blev offentliggjort i

marts måned. Herefter fremlagde Rek-

torkollegiet tankerne for Uddannelses-

og Forskningsministeriet, for Folketin-

gets Uddannelses- og Forskningsudvalg

og for en række andre interessenter, der

tog positivt imod initiativet.

2.c: Taxametersystem og omkost-

ningsanalyse

Som opfølgning på Kvalitetsudvalget

og Produktivitetskommissionen har

Finansministeriet og Uddannelses-

og Forskningsministeriet iværksat en

omkostningsundersøgelse, der skal

danne grundlag for udarbejdelsen af

et nyt finansieringssystem. Inspiratio-

nen er blandt andet Kvalitetsudvalgets

forslag om at finansiere uddannelser

gennem et grundbeløb suppleret af

marginale taxametre. Deloitte Consul-

ting har haft opgaven med at gennem-

føre denne omkostningsanalyse,

der omfatter alle

2.f: Internationalisering

2.d: Institutionsakkreditering

I 2014 var der fire universiteter, der

ansøgte om at blive institutionsakkre-

diteret som erstatning for det hidtidige

system for uddannelsesakkreditering.

Danske Universiteter har fulgt proces-

sen nøje – særligt i Uddannelsesgrup-

pen, som i foråret valgte at nedsætte en

ekspertarbejdsgruppe om akkredite-

ring. Akkrediteringsgruppens

primære

I april 2014 offentliggjorde regeringen

anden del af internationaliserings-

handlingsplanen handlende om indgå-

ende mobilitet, og kort efter lancerede

regeringen sit udspil til reform af inter-

national rekruttering, der blev endeligt

vedtaget i Folketinget d. 18. december

2014. De to udspil indeholder forslag til

en række initiativer, som

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

har været efterspurgt af universite-

terne, og som Danske Universiteter

derfor ved flere lejligheder har ind-

sendt forslag og materiale om til de

relevante ministerier. Det drejer sig

blandt andet om adgang til at ansætte

forskere på deltid, om seks måneders

jobsøgningsperiode til internationale

ph.d.er, om mulighed for stillingsskift

på universitetet uden ny ansøgning om

opholdstilladelse, om digitalisering af

ansøgningsskemaer, om en fast track-

ordning og om mulighed for at få tildelt

opholdstilladelse til hele studieperio-

den for Erasmus Mundus-studerende.

Danske Universiteter har derfor også

været positiv over for de to udspil og

har udsendt en pressemeddelelse, der

roser forslagene vedr. rekruttering og

fastholdelse.

Anden del af internationaliserings-

handlingsplanens væsentligste punk-

ter omhandler blandt andet fokus på

øget tiltrækning af talentfulde stu-

derende fra ikke EU/EØS-lande og på

fastholdelse af dimittender fra kandi-

dat- og ph.d.-forløb og bedre overgang

til arbejdsmarked.

2014 har ligesom de foregående år været

præget af ambivalens på det interna-

tionale område, i det nationale initia-

tiver såsom balancekravet, fremdrifts-

reformen, dimensioneringskrav og

afskaffelse af supplering har påvirket

og begrænset universiteternes mulig-

heder for at arbejde målrettet med at

øge internationaliseringen. Eksempel-

vis vil internationale selvbetalere tælle

med i opgørelsen af antal studiepladser

på dimensionerede uddannelser. Så jo

flere man på disse uddannelser kan til-

trække – og få betaling fra – jo færre

pladser vil der være til danske stude-

rende.

I samarbejde med blandt andre Con-

sortium for Global Talent har univer-

siteterne haft fokus på højtuddannede,

udenlandske dimittender fra de danske

universiteter og deres overgang til det

danske arbejdsmarked. Dette arbejde

fortsætter i 2015, hvor man håber på

ekstern finansiering til en forstærket

indsats, da man desværre ikke havde

held til at opnå finansiering fra eksem-

pelvis Industriens Fond i 2014. Consor-

tiets executive board har desuden fået

nye medlemmer både fra Danske Uni-

versiteter og fra virksomhedssiden.

I løbet af 2014 overtog Uddannelses-

og Forskningsministeriet ansvaret for

markedsføring af den samlede danske

videregående uddannelsessektor via de

såkaldte EAIE-konferencer. Koordine-

ring af det årlige fremstød i USA, NAFSA,

ligger fortsat hos Danske Universiteter,

men forventes i 2015 at overgå til mini-

steriet, der gerne ser hele den danske

videregående uddannelsessektor mar-

kedsført i USA fremover.

Danske Universiteter sendte i juni 2014

en henvendelse til Uddannelses- og

Forskningsministeren om problemstil-

lingen, og der kom en del debat om de

ændrede regler. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet besluttede derefter i

november 2014 at udsætte afskaffelsen

af supplering frem til august 2016. Dan-

ske Universiteter arbejder for en per-

manent løsning på suppleringsproble-

matikken.

Mange af sekretariatets ressourcer er i

2014 da også blevet anvendt på, i sam-

arbejde med Akademikerne og Dansk

Industri, at søge at konkretisere udmel-

dingen og beskrive en række konkrete

forslag til yderligere forskningsinveste-

ringer.

Tanken om at øge forskningsinvesterin-

gerne har stor interesse blandt univer-

siteterne. Derfor har der både været en

intern drøftelse i regi af Rektorkollegiet

og et bredere seminar med repræsen-

tanter fra universitetsledelserne om

emnet. Drøftelserne har ikke mindst

illustreret potentialet ved en øget sats-

ning på forskningsinfrastruktur.

Det er hensigten at fortsætte arbejdet

med at pointere vigtigheden af at inve-

stere mere i forskning. I den forbindelse

planlægges et større initiativ i 2015 med

baggrund i det omfattede forarbejde,

der har fundet sted i 2014.

2.k: Gymnasiereform

Efter ønske har Danske Universiteter

formuleret en række ønsker om ændrin-

ger i gymnasiet som input til forhand-

lingerne om ændringer i gymnasiet.

Disse ønsker har blandt andet drejet

sig om at styrke grundfagene dansk og

matematik, justere studieretningsop-

gaven og fokusere på fire studieretnin-

ger: humaniora, naturvidenskab, sam-

fundsvidenskab og kreativ linje.

En række af ønskerne er medtaget i

regeringens udspil til ændringer i gym-

nasiet. Udspillet blev offentliggjort d. 1.

december 2014 og er genstand for politi-

ske forhandlinger i løbet af 2015.

2.j: Medinddragelse

Uddannelses- og Forskningsministeriet

gennemførte i foråret 2014 dels en spør-

geskemaundersøgelse (ved Epinion)

dels en konference for at følge op på

universitetslovsændringen i 2011, der

præciserede universiteternes ansvar

for at sikre studerende og ansattes med-

bestemmelse og medinddragelse. Dan-

ske Universiteter understregede både i

arbejdet med at forberede undersøgel-

sen, på konferencen og ved sit skrift-

lige input til den endelige afrapporte-

ring, at den store grad af ekstern styring

og regulering sammen med mange

korte tidsfrister for tilbagemeldinger

til centraladministrationen begrænser

universiteternes mulighed for at til-

rettelægge en inddragende beslutnings-

proces internt.

2.h: Overenskomst 2015

Finansministeriet forhandler i 2015 nye

overenskomster med de offentlige løn-

modtagerorganisationerne på statens

område. I den forbindelse har Danske

Universiteter i løbet af 2014 koordineret

universiteternes drøftelser om ønsker

og perspektiver som offentlige arbejds-

givere.

2.g: Supplering

I forbindelse med fremdriftsreformen

blev det vedtaget at afskaffe mulighe-

den for supplering inden kandidatud-

dannelsen. Danske Universiteter har

løbende påpeget det uhensigtsmæs-

sige i at afskaffe supplering til kandi-

datuddannelserne. Blandt andet fordi

supplering i mange tilfælde er en for-

udsætning for, at professionsbachelorer

kan optages på og kan fuldføre univer-

siteternes kandidatuddannelser.

Samtidig med afskaffelsen af supple-

ring ændrede ministeriet også sin for-

tolkning af lovgrundlaget for optag på

kandidatuddannelserne. Dermed blev

det i praksis meget vanskeligt for uni-

versiteterne at optage andre end rets-

kravsbachelorer, da universiteterne

udelukkende må vurdere ansøgere på

baggrund af deres bachelorbevis, og

ikke må lægge senere kurser eller ikke

forud registrerede bacheloruddan-

nelser til grund for optaget. Universi-

teterne har vurderet, at ikke mindst

optaget af internationale studerende vil

blive kraftigt reduceret som følge heraf.

2.j: Finansiering

Rektorkollegiet i Danske Universiteter

formulerer hvert år sektorens fælles

ønsker til det efterfølgende års finans-

lov. I 2014 var der en erkendelse af, at

der i 2015 ikke kan forventes ekstra

midler. Derfor fik udspillet til Finans-

lov 15 fokus på sektorens behov for at

få mest mulig planlægningshorisont og

konsolidering af finansieringskilderne

– herunder sikring af at forskningsråds-

systemet fik andel i den ufordelte forsk-

ningsreserve. Det politiske forlig lå på

mange måder i forlængelse af Danske

Universiteters ønsker.

Danske Universiteter har som langsig-

tet mål at få øget de offentlige forsk-

ningsinvesteringer fra i dag ca. 1,1 pro-

cent af bruttonationalproduktet til 1,5

procent i 2020. Dette overordnede mål

blev allerede i 2013 meldt ud i folderen

“Regionernes videnkapløb”, udarbejdet

i samarbejde med Akademikerne og

Dansk Industri.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

3. Synlighed

4. Samarbejde

En vigtig del af Danske Universiteters

arbejder er at synliggøre sektorens fælles

holdninger overfor relevante interessen-

ter. Det foregår gennem flere forskellige

kanaler såsom høringer, pressemedde-

lelser, breve og møder. Dertil kommer

Danske Universiteters publikationer,

nyhedsbreve og hjemmeside, som løben-

des opdateres med blandt andet politik-

notater.

fordobling af antallet i forhold til 2013.

Denne stigning skyldes primært Kvali-

tetsudvalgets to delrapporter og dimen-

sioneringssagen, som alene stod for fire

pressemeddelelser.

Rektor Ralf Hemmingsen, talsmand for

Danske Universiteter, har fire gange

været afsender på et debatindlæg eller en

kronik i et af de større danske dagblade.

To af disse er skrevet i samarbejde med

andre centrale aktører. Akademikernes

formand Finn R. Larsen var medforfat-

ter til årets velkomstkronik til den nye

årgang optagne på de danske universi-

teter i Jyllands-Posten, mens forman-

den for Danske Studerendes Fællesråd,

Jakob Ruggaard, sammen med rektor

Ralf Hemmingsen i september i Jyllands-

Posten understregede, at de studerendes

engagement er uddannelsernes kerne.

3.d: Hjemmeside

På Danske Universiteters hjemmeside

finder man pressemeddelelser, kronik-

ker, høringer og publikationer. Desuden

opdateres hjemmesiden løbende med

politiknotater og faktaark om centrale

forhold i sektoren eller politisk emner.

Danske Universiteters hjemmeside er

også hjemsted for Universiteternes Sta-

tistiske Beredskab, som har eksisteret

siden 2005. Det Statistiske Beredskab

er udarbejdet i samarbejde mellem uni-

versiteterne og baseret på universiteter-

nes eget data. Studienøgletallene, som

omfatter oplysninger vedr. aktivitet, gen-

nemførelse og internationalisering, blev

offentliggjort i februar, mens øvrige nøg-

letal vedrørende økonomi, personale og

ph.d.-aktivitet blev offentliggjort i juni.

Danske Universiteters hjemmeside inde-

holder også information om internatio-

nale aftaler med Japan, Kina og Brasilien.

Hovedparten af Danske Universi-

teters arbejde vedrører samarbejde

internt i sektoren eller med centrale

interessenter. I 2014 resulterede dette

i ca. 110 møder internt i organisatio-

nen plus et antal møder ude af huset.

Dertil kommer en række uformelle

møder på sekretariatsniveau.

Disse møder spiller en nøglerolle i Dan-

ske Universiteter og dermed for sekre-

tariatets arbejde. Nedenfor gennemgås

en række af de centrale fora og emner

for arbejdet i 2014.

HR-gruppen jævnligt med repræsen-

tanter fra Uddannelsesstyrelsen, lige-

som der er etableret en SU-arbejds-

gruppe sammen med styrelsen med

henblik på at forbedre dialogen om

løbende ændringer i SU-systemerne.

Samarbejdet med Uddannelsesministe-

riet kommer også til udtryk ved, at Dan-

ske Universiteters sekretariat sammen

med Uddannelsesstyrelsen for et par år

siden oprettede et uformelt universi-

tetsstatistisk netværk, der har holdt en

række møder om forskellige statistiske

emner og datasæt. I 2014 blev det dog

kun til et enkelt møde, som i øvrigt var

meget velbesøgt møde. Det skyldes, at

de involverede medarbejdere både i sty-

relsen og sekretariatet har haft meget

travlt med at skabe datagrundlag for

dimensionering. I den sammenhæng

har der været afholdt flere møder både

internt i Danske Universiteter og med

Uddannelsesstyrelsen. Det er forvent-

ningen, at mødeaktiviteterne i det uni-

versitetsstatistiske netværk optrappes

igen i 2015.

Danske Gymnasier, EVA og Danmarks

Akkrediteringsråd.

Vigtig dialog med interessenterne fore-

går også via udvalg og arbejdsgrupper

samt via sekretariatets løbende dia-

log med interessenternes sekretaria-

ter. I 2014 har der eksempelvis været et

omfattende samarbejde med Akademi-

kerne og Dansk Industri med henblik

på at konkretisere forslag til værdiska-

bende anvendelse af øgede offentlige

forskningsinvesteringer.

Danske Universiteter konstaterer også

en tilvækst i antallet af internationale

delegationer, der gerne vil besøge orga-

nisationen for at høre mere om univer-

sitetssektoren og dens forhold. Eksem-

pelvis var der i 2014 delegationsbesøg

både fra Sverige og Japan.

3.a Høringer

Høringer er en af de muligheder, Danske

Universiteter har for at synliggøre sekto-

rens synspunkter og erfaringer over for

ministerier, styrelser og lignende. Alene i

2014 indgav Danske Universiteter over 50

høringssvar. Blandt de væsentligste kan

nævnes høring om overgangsordningen

for supplering, om akkrediteringsloven,

om ændring af adgangsbekendtgørelser

og om SU-bekendtgørelsen. Disse og en

række andre centrale høringssvar fra

2014 findes på Danske Universiteters

hjemmeside.

4.a: Samarbejde med Uddannelses-

og Forskningsministeriet

Samarbejdet med Uddannelses- og

Forskningsministeriet er centralt for

Danske Universiteter. Det er en natur-

lig følge af, at ministeriet udformer de

primære rammer for universiteternes

arbejde og er tilsynsmyndighed for

organisationens otte medlemmer.

Danske Universiteter samarbejder med

Uddannelsesministeriet på flere måder.

Ikke mindst har Rektorkollegiet og Uni-

versitetsdirektørudvalget i forlængelse

af sine ordinære møder sædvanligvis

kontaktmøder med ledere og medar-

bejdere fra ministeriet. I 2014 deltog

uddannelses- og forskningsministeren

flere gange i kontaktmøderne mellem

Rektorkollegiet og ministeriet, ligesom

ministeren ved flere lejligheder har ind-

kaldt Præsidiet, Formandskollegiet eller

Rektorkollegiet til møder om aktuelle

problemstillinger.

For at sikre en mere direkte og uformel

dialog mellem Danske Universiteter

og ministeriet blev det i 2014 besluttet,

at nogle af møderne mellem Universi-

tetsdirektørudvalget og Uddannelses-

styrelsen skulle finde sted i en mindre

kreds bestående af formandskabet for

Universitetsdirektørudvalget og ledel-

sen af Uddannelsesstyrelsen. Denne

model er endnu under indfasning, da

de mange politiske sager i 2014 har

påvirket møderækken.

Danske Universiteter samarbejder

også med ministeriet på mere prak-

tisk niveau. Eksempelvis mødes

3.c: Publikationer og politiknotater

2014 har været et publikationsfattigt

år for Danske Universiteter. Udover de

faste publikationer Tal om de danske

universiteter og Danske Universiteters

årsrapport 2013 er det kun blevet til én

publikation. Det er publikationen Viden-

udveksling med samfundet – kort fortalt,

udarbejdet af Danske Universiteters

arbejdsgruppe Innotech, der har fokus

på universiteternes aktiviteter inden

for videnudveksling. I rapporten indgår

blandt andet beskrivelser af universite-

ternes aktiviteter inden for forsknings-

samarbejde, forskermobilitet, netværk

samt entreprenørskab og iværksætteri.

Danske Universiteter har desuden

offentliggjort en række politiknotater.

I 2014 har man således via politiknota-

ter på hjemmesiden blandt andet kunne

læse om sektorens fælles holdning til

dimensionering af studiepladser, Kvali-

tetsudvalgets rapporter og supplering af

kandidatuddannelserne. Men der er også

blevet offentliggjort sektorens fælles

ønsker til finansloven og kommentarer

til årets optag af nye studerende.

4.c: Fora og udvalg

Danske Universiteter udgøres af en

række kollegier, udvalg og arbejdsgrup-

per, hvor universiteternes ledere og

nøglemedarbejdere udveksler viden og

holdninger og beslutter eventuelle sek-

torfælles tiltag. Arbejdet i disse mange

fora og udvalg er helt central for organi-

sationen og en meget stor del af sekre-

tariatets ressourcer anvendes derfor

til at facilitere og følge op på forslag og

beslutninger fra de mange møder i dem.

Der har i 2014 været afholdt omkring

150 egentlige møder – det vil sige møder

med dagsorden, mødemateriale og refe-

rat – i Danske Universiteters lokaler i

Fiolstræde.

Formandskollegiet

Udover mødet med Folketingets Uddan-

nelse og Forskningsudvalget den 20.

maj 2014 har Formandskollegiet i 2014

kun været indkaldt to gange: Dels til et

ordinært møde den 26. maj 2014, dels

inden et møde indkaldt af uddannelses-

og forskningsministeren den 29. okto-

ber 2014, hvor formanden fandt behov

for at afholde et formøde for at drøfte

status for dimensionssagen.

3.e: Nyhedsbrev

Danske Universiteter udsender mellem

tre til fire gange årligt et nyhedsbrev.

Målet med nyhedsbrevet er at holde dels

medarbejdere på universiteterne dels

eksterne interessenter orienteret om

organisationens arbejde for sektoren.

I 2014 udkom nyhedsbrevet tre gange

og handlede blandt andet om univer-

sitetsuddannelsernes relevans, udvik-

l ing skont rakter,

dimensioner ing,

akkreditering og supplering til kandi-

dat. Nyhedsbrevene er tilgængelige på

Danske Universiteters hjemmeside og

sendes desuden direkte til omkring 600

modtagere, der har tilmeldt sig denne

service.

3.b: Presseomtale

2014 har været et år med stor medieinte-

resse for universitetspolitik. Det skyldes

særligt Kvalitetsudvalgets to rapporter,

implementering af fremdriftsreformen,

regeringens taxameterundersøgelse,

regeringens reform af international

rekruttering og ikke mindst dimensione-

ringen af studiepladser, som trak adskil-

lige overskrifter i efteråret.

Danske Universiteter har ikke som selv-

stændigt mål at få mest mulig presseom-

tale, men sigter efter at deltage i debat-

ten på de områder, hvor sektoren har

fælles interesser og synspunkter.

Danske Universiteter har i 2014 været

nævnt 123 gange i landsdækkende

medier, i nyhedsbureauers telegrammer

og i radio- og tv-programmer1. Udvider

man søgningen til at omfatte regio-

nale og lokale dagblade, fagmagasiner

og webkilder har Danske Universiteter

været nævnt 570 gange.

Danske Universiteter har i 2014 udsendt

16 pressemeddelelser, hvilket er over en

4.b: Samarbejde med eksterne inte-

ressenter

En del af sektorens kontakt til centrale,

fælles interessenter foregår via Danske

Universiteter.

Dialogen med Folketingets medlem-

mer er vigtig for Danske Universiteter.

I det daglige foregår denne dialog mel-

lem folketingsmedlemmerne og Dan-

ske Universiteters talsmand, ligesom

de enkelte universiteter naturligvis

løbende har kontakt til relevante fol-

ketingspolitikere. Men der arrangeres

også et årligt møde mellem Folketingets

Uddannelses- og Forskningsudvalg og

medlemmerne af både Formandskolle-

giet og Rektorkollegiet. Disse møder har

til hensigt at skabe forum for en åben

dialog om sektorens samlede indsats og

samfundsrolle.

Danske Universiteter mødes derud-

over – ofte via Rektorkollegiet – med

en række andre interessenter. Det dre-

jer sig blandt andet om Dansk Indu-

stri, Akademikerne, de statslige forsk-

ningsråd, Danske Professionshøjskoler,

3.f: Udpegninger

Rektorkollegiets udpegningsudvalg fore-

står arbejdet med at udpege og indstille

medlemmer til en lang række fora, som

Danske Universiteter bliver bedt om at

finde medlemmer til. Danske Universite-

ters udpegningsudvalg har i 2014 indstil-

let eller udpeget 60 universitetsrepræ-

sentanter til 29 nævn, fonde, udvalg m.v.

Tallene er fundet ved at søge på ”~Danske Universiteter” på Infomedia.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Præsidiet

Præsidiet består af formand og næst-

formand for henholdsvis Formand-

skollegiet og Rektorkollegiet. Præsi-

diet mødes med henblik på at skabe

sammenhæng mellem de to kolle-

giers arbejde og varetager derudover

opgaven med at godkende budget og

regnskab for sekretariatet. Desuden

indkaldte uddannelses- og forsknings-

ministeren i 2014 Præsidiet til et møde

om dimensionering.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet består af universiteter-

nes otte rektorer og mødes 7-8 gange

om året, herunder til et temamøde. Det

er i regi af Rektorkollegiet, at Danske

Universiteters politikker om for eksem-

pel finanslov og ministerielle udspil

vedtages. Centrale emner på Rektorkol-

legiets dagsorden afspejler sig således

i årsrapportens afsnit om det politiske

arbejde i 2014.

I 2014 har Rektorkollegiet udover den

normale mødeaktivitet af holdt en

række ekstraordinære møder i anled-

ning af dimensioneringsdrøftelserne.

Rektorkollegiets formandskab repræ-

senterer Danmark ved eksempelvis

møderne i European University Asso-

ciation (EUA) og Det nordiske Universi-

tetssamarbejde (NUS). Der var i 2014 i

alt seks møder i disse fora.

Rektorkollegiet har i november 2014

nedsat Rektorkollegiets Udvalg for

Uddannelsespolitik (RUP) med repræ-

sentanter på rektor-, prorektor eller

dekanniveau fra de otte universiteter.

Udvalget afholdt sættemøde i midten

af december 2014, hvor udvalget disku-

terede, hvilke temaer og hvilket format

udvalget skal arbejde videre med. Meri-

tering af forskernes undervisningsind-

sats vil være et af de primære temaer

for udvalgets videre arbejde.

Forum for Forskningsbaseret Myndigheds-

betjening

FFM mødes 3-4 gange om året. I 2014

har udvalget især arbejdet på at samle

problemerne med den svindende

finansiering i et positionspapir. Herun-

der har udvalget blandt andet foreta-

get analyser af universiteternes egne

registreringer af myndighedsopgaver

samt forsøgt at identificere de afledte

problemer, som de svindende bevillin-

ger medfører.

Arbejdsgruppe vedrørende forskeruddan-

nelse

Arbejdsgruppen har i 2014 afholdt dia-

logmøde med Styrelsen for Videregå-

ende Uddannelse med henblik på at

sikre det fortsatte samarbejde med

styrelsen omkring rammevilkårene for

ph.d.-uddannelserne.

Derudover har arbejdsgruppen haft

fokus på erfaringsudveksling omkring

ph.d.-studerendes trivsel, beskæftigel-

sesgrad og internationale evaluerin-

ger af ph.d.-skolerne. Arbejdsgruppen

vil blandt andet arbejde videre med at

synliggøre universiteternes kvalitets-

sikring af ph.d.-uddannelserne.

Universitetsdirektørudvalget

Universitetsdirektørudvalget har holdt

syv møder i 2014 og behandlet en lang

række emner af betydning for univer-

siteternes overordnede økonomi og

rammevilkår. Eksempelvis har man

efter aftale med Uddannelsesstyrel-

sen iværksat et større arbejde med at

formulere sektorens ønsker til af bu-

reaukratisering, baseret på indspil fra

udvalg og arbejdsgrupper under Uni-

versitetsdirektørudvalget. Ved slut-

ningen af året udestår den endelige

prioritering af de specifikke forslag,

der herefter forventes præsenteret for

Uddannelsesstyrelsen.

En anden større opgave har været for-

handling med Copydan Tekst & Node

om fornyelse af organisationens aftale

med universiteterne. Der er nedsat en

arbejdsgruppe til at forhandle med

Copydan Tekst & Node, og forhandlin-

gerne pågår.

Universitetsdirektørudvalget har som

nævnt desuden været referencegruppe

for Deloitte Consulting i forbindelse

med konsulentfirmaets gennemførelse

af en omkostningsanalyse for Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelsesgruppen

Uddannelsesgruppen består af en

uddannelsesdirektør og studiechefer

fra de otte universiteter. Et af de pri-

mære temaer for 2014 har været imple-

mentering af fremdriftsreformen,

som har medført store administrative

udfordringer på alle universiteterne.

Med henblik på at sikre en optimal

videndeling universiteterne imellem

vedtog Uddannelsesgruppen i foråret

at nedsætte et Fremdriftsnetværk,

som løbende drøfter fortolkning af de

mange lovændringer, som har fulgt i

kølvandet på fremdriftsreformen.

Derudover har Uddannelsesgruppen

spillet en vigtig rolle i forhold til dimen-

sioneringen af bacheloruddannelser

med høj ledighed – både i forhold til at

konkretisere Rektorkollegiets oprinde-

lige beslutning om selv at finde frem

til, hvor universiteter kunne nedju-

stere antallet af studiepladser og i for-

hold til at sikre en vis koordinering af

dimensioneringen på tværs af de otte

universiteter.

Uddannelsesgruppen var i november på

studietur til Edinburgh og St Andrews

med henblik på at drøfte universiteters

løbende arbejde med uddannelseskva-

litet ud fra et skotsk perspektiv.

Økonomigruppen

Økonomigruppen, der består af univer-

siteternes økonomidirektører, har holdt

tre møder i løbet af året og blandt andet

drøftet potentialet for administrativt

samarbejde mellem universiteterne.

En dialog med Erhvervsstyrelsen om

forenkling af praksis ved implemente-

ringen af EU’s støtteregler vedrørende

Regionalfonds-, Socialfonds- og INTER-

REG-projekter har været blandt de prio-

riterede opgaver. Desuden har Økono-

migruppen udviklet et fælles format for

nøgletalsoversigt over universiteternes

resultatopgørelser, og man har arbejdet

hen imod en fælles praksis for håndte-

ring af moms ved salg af ydelser.

Indkøbsgruppen – ny status som netværk

Universitetsdirektørudvalget beslut-

tede i efteråret 2014 at ændre Indkøbs-

gruppens status til et netværk under

Universitetsdirektørudvalget.

Beslutningen indebærer, at gruppen

fremover selv varetager indkaldelse,

mødeforberedelse og referatskrivning

blev truffet under indtryk af, at grup-

pens arbejde helt overvejende har

karakter af erfaringsudveksling og kun

i begrænset omfang fører til udvikling

af sektorpolitiske initiativer.

CIO-forum

CIO-forum mødes fire gange om året

blandt andet for at samarbejde om

udvikling og brug af ny IT – herunder

blandt andet identifikation af mulige

box-løsninger (lagring af data hos

tredjepart), omkostningsbenchmark

for IT-driften og opbygningen af nye

HPC-centre.

CIO-forum har i 2014 fulgt ministeriets

udvikling af STADS tæt og har repræ-

sentanter i STADS-styregruppen og

STADS-systemejerkredsen.

Udvalget har flere repræsentanter i

DeIC’s Change Advisory Boards, og

udvalget er derigennem involveret i

udviklingen af forskningsnettet og

DeIC’s services.

HR-gruppen

Universiteternes HR-chefer samles i

HR-gruppen. HR-gruppen drøfter føl-

gelig personaleadministrative udfor-

dringer, hvilket i 2014 blandt vedrørte

OK15, psykisk arbejdsmiljø og interna-

tionale medarbejdere. Mange af disse

emner drøftes også på møder mellem

HR-gruppen og Uddannelsesstyrelsen.

Bygningsgruppen

Bygningsgruppen mødes to gange årligt

for at drøfte bygningsadministration,

herunder ikke mindst relationen til

Bygningsstyrelsen. Således har Byg-

ningsgruppen i 2014 stået bag breve

til Bygningsstyrelsen med henblik på

at skabe et bedre og mere tillidsfuldt

samarbejde.

I 2014 har emner som selveje, vedlige-

holdelse af SEA-bygninger og status

for Bygningsstyrelsens byggeproces-

ser været på dagsordenen for Bygnings-

gruppens møder. Det er intentionen

at udvide dialogen i 2015 til også at

omfatte erfaringsudveksling om ener-

gihåndtering og facility management.

Internationaliseringsgruppen (INTER)

INTER har i 2014 arbejdet med imple-

mentering af initiativer fra internatio-

naliseringshandleplanen, som fylder

meget på institutionerne. Arbejdsgrup-

pen har også afholdt flere møder med

Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser og er i løbende dialog med den om

initiativer og regelændringer.

Innotech

Innotech har i 2014 afholdt fem møder,

som særligt har centreret sig omkring

forberedelse, drøftelse og indspil til en

række analyser og evalueringsrappor-

ter om universiteternes teknologiover-

førsel, erhvervssamarbejde og viden-

udveksling. I den forbindelse nedsatte

Innotech i foråret 2014 en arbejds-

gruppe, der skulle udarbejde en beskri-

vende publikation om universiteternes

videnudveksling.

Publikationen skal give eksterne inte-

ressenter bedre indsigt i bredden og

omfanget af universiteternes aktivite-

ter på området og omhandler temaer

som forskningssamarbejde, teknologi-

overførsel, deltagelse i klynger og net-

værk, studenterrettet videnudveksling,

forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning, forskermobilitet samt efter- og

videreuddannelse. Publikationen blev

offentliggjort i juni 2014 og sendt til

en række politikere, embedsmænd og

interesseorganisationer som indspil til

den igangværende evaluering i Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet af

universiteternes arbejde på området.

Innotech har samtidig indgået i en dia-

log med Dansk Industri om, hvordan

man kan styrke grundlaget for et godt

samarbejde mellem universiteter og

virksomheder. Det har inkluderet et

fælles seminar, samt nedsættelsen af

en ad hoc arbejdsgruppe under Danske

Universiteter med henblik på at udar-

bejde en publikation, der kan øge trans-

parensen omkring indgåelse af forsk-

ningssamarbejdsaftaler. Publikationen

forventes offentliggjort primo 2015.

Innotechs forskellige drøftelser af til-

tag, der kan styrke videnudveksling og

forskningssamarbejde mellem univer-

siteter og eksterne parter, resulterede i

et indspil til Innovationsfondens stra-

tegiproces i efteråret 2014, et ambitiøst

arbejdsprogram for Innotechs aktivite-

ter i 2015, samt udarbejdelsen af et for-

slag til positionspapir vedr. forsknings-

samarbejde og videnudveksling.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

5. Projekter

6. Regnskab

Danske Universiteter varetager også

en række administrative projekter,

der kræver en del sekretariatsbistand.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af

projekterne.

5.a: Det Nationale Netværk for Tekno-

logioverførsel

Det Nationale Netværk for Teknolo-

gioverførsel (DNNT) afholdt i starten

af 2014 et møde for universiteternes

ansvarlige for teknologioverførsel for

at drøfte behov for medarbejderrettede

aktiviteter i regi af DNNT.

Det førte til en intern workshop for

techtransmedarbejdere i februar 2014

vedr. universiteternes brug og erfarin-

ger med samarbejdsmodeller, herunder

Schlüter-aftalerne. Denne workshop

blev fulgt op med et seminar i samar-

bejde med DI omkring IP-rettigheder og

forhandling af forskningssamarbejds-

aftaler i april 2014 – og efterfølgende

af en ad-hoc arbejdsgruppe om emnet

nedsat under Innotech i efteråret 2014.

I efteråret 2014 afholdt DNNT ligeledes

en vellykket workshop for universite-

ternes techtransmedarbejdere vedr.

post deal management - hvordan man

kan få det bedste ud af sine licensafta-

ler. Seminaret blev ledet af den engel-

ske revisor Raja Sengupta fra Equal IP.

Innotech bestilte som styregruppe

for DNNT en rapport fra TTO A/S i

forbindelse med Uddannelses- og

Forskningsministeriets evaluering af

universiteternes videnudveksling og

erhvervssamarbejde. Rapporten analy-

serede udviklinger og erfaringer inden

for dansk videnudveksling og kom med

forslag til tiltag, der kan styrke aktivite-

ter på området. Rapporten blev afslut-

tet i september 2014.

sikre den bedst mulige en afvikling af

de oparbejdede samarbejdsrelationer i

forhold til de 11 partneruniversiteter i

udviklingslandene. Slutrapporten rum-

mer en præsentation af de meget bety-

delige outputs, som de fire tematiske

platforme nåede at præstere allerede i

den toårige fase 1.

5.e: Kontingenter til internationale

fora

Danske Universiteter administrerer

en pulje på 500.000 kr. til betaling af

kontingenter for medlemskab af inter-

nationale faglige fora for forskere. Det

er Videnskabernes Selskab, der udpe-

ger, hvilke kontingenter der skal dæk-

kes af puljen. Danske Universiteter er

enige med Videnskabernes Selskab

om, at den administrative opgave med

kontingentbetalingerne bør overføres

til Videnskabernes Selskab, således

at opgaven holder samlet. Uddannel-

sesministeriet har uformelt markeret

vilje til at få puljen og opgaven overført

til Videnskabernes Selskab, men har

endnu ikke formelt svaret på en skrift-

lig henvendelse herom.

Sekretariatet

Danske Universiteters sekretariat var

ved udgangen af 2014 bemandet med

én direktør, én chefkonsulent, tre spe-

cialkonsulenter, fem fuldmægtige, én

kontorfuldmægtig og tre studenter-

medhjælpere.

I 2014 har der været en meget begræn-

set udskiftning i sekretariatet og kun

én fra-trædelse (pensionering) og én

nyansættelse. Derudover har to med-

arbejdere været på barsel.

Indtægter

Sekretariatsbevilling

Særlig bevilling for internationale faglige fora

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

Regnskab 2014

9.047.000

465.000

121.407

9.633.407

Budget 2014

9.019.000

493.000

100.000

9.612.000

Budgetforslag 2015

8.967.000

493.000

100.000

9.560.000

Note

5.c: Science without Borders

I slutningen af juni 2014 udmeldte

den brasilianske regering med Dilma

Rousseff i spidsen, at midlerne til SwB

ville være opbrugt i september, men

at finansiering af SwB ville fortsætte i

2015. Efter valget i Brasilien i oktober

2014 blev præsident Dilma Rousseff

genvalgt og fremtiden for SwB synes

sikret med finansiering til yderligere

100.000 brasilianske studerende. Det

forventes, at universiteterne vil blive

kontaktet i løbet af 2015 med henblik på

at forny partneraftalen omkring SwB.

Derudover har de kunstneriske og kul-

turelle institutioner ønsket at blive del

af en ny aftale.

Der er ikke meldt særligt nyt ud

omkring fortsættelsen af program-

met, hvorfor det forventes videreført

på samme vilkår som hidtil med fokus

på “STEM fields”. Den brasilianske rege-

ring har nævnt, at de vægter fremmed-

sprogskompetencer og kvalitet højt hos

de brasilianske ansøgere til program-

met.

Omkostninger

Løn

Husleje

Møder og repræsentation

Rejser og konferencedeltagelse mv.

PR, konferencer og publikationer

Kontorhold

Serviceaftaler med SDU (regnskab, kopi, telefon, it)

Kontingenter til EUA mv.

Kontingenter til internat. faglige fora

Forskerudvekslingsaftaler med JSPS og CAS

Efteruddannelse

Omkostninger i alt

5.833.629

1.535.187

140.620

122.659

13.997

198.916

146.806

229.509

10.464

465.007

37.951

122.825

8.857.569

5.896.571

1.625.445

168.236

232.610

44.548

126.352

195.179

500.000

57.422

493.000

1.580.000

170.208

11.089.572

6.672.991

1.650.000

230.000

250.000

50.000

250.000

200.000

240.000

60.000

493.000

1.570.000

200.000

11.865.991

5.d: Forskerudvekslingsaftaler

JSPS opsagde dette år den ene del af

aftalen med Danske Universiteter om

forskerudveksling til fordel for omprio-

ritering af deres støttemidler. Fremover

vil der via aftalen med Danske Univer-

siteter kun være muligheder for danske

postdocs til at søge midler til at forske i

Japan, mens det ikke længere er muligt

for forskere at søge midler til ophold i

Japan.

Resultat

Primobeholdning

Ultimobeholdning

775.838

9.661.566

10.437.404

-1.529.572

9.661.556

8.131.994

-2.305.991

10.437.404

8.131.413

5.b: Building Stronger Universities in

Developing Counties (BSU)

Med Danidas overraskende beslut-

ning om at overtage og restrukturere

projektet med virkning fra projektets

2. fase per 1. januar 2014 har opgaven

for Danske Universiteter i 2014 været at

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

7. Noter

Publikationer og nyhedsbreve

Note 1:

Fordelingen mellem sekretariatsbevilling og bevilling til internationale faglige fora er blevet efterjusteret.

Summen er uændret i forhold til budgettet.

Se note 1.

Øvrige indtægter viste sig at være marginalt højere end ventet. Baggrunden er afviklingen af Building

Stronger Universities, der medførte overhead-indtægter til sekretariatet.

Lønomkostningerne i 2014 er lidt lavere end forventet. Baggrunden er perioder med barsel og ubesatte

stillinger.

Huslejeomkostninger inkl. bygningsdrift (rengøring mv.) ligger lidt under budgettet. Med udgangen af

2014 bortfalder leasingafgiften for inventar. Inventaret overgår til Danske Universiteter.

Omkostningerne til møder og repræsentation holdes lavt trods de mange aktiviteter. Det skyldes, at

sekretariatet sørger for catering, og at der er lavet en fornuftig aftale med husets kantine.

Rejser og konferencedeltagelse var i 2014 betydeligt lavere end budgetteret. Baggrunden er, at efterårets

dimensioneringssag i høj grad har bundet medarbejderne i sekretariatet og dermed begrænset rejser til

bl.a. EU.

Udgifter til PR, konferencer og publikationer ligger lavere end forventet. Baggrunden er, at der ikke er

afholdt offentlige konferencer i 2014, og at produktionen af publikationer har været lavere end ventet.

Forbruget på kontorhold har været lidt højere end budgetteret. Baggrunden er i hovedsagen, at det blev

besluttet at abonnere på Infomedia.

Omkostningerne til SDU-serviceaftaler er lidt lavere end ventet, da det inden indgangen til året ikke var

klart, om sekretariatet skulle betale for en serviceaftale vedrørende kopiering.

IT-omkostningerne domineres af udgifterne ved at afslutte brugen af Scanjour (ca. 150.000 kr.). Ved bud-

getlægningen var der ikke en klar omkostningsmelding fra Scanjour, hvorfor budgettet måtte lægges

med en stor post til formålet.

Kontingent til EUA blev ved en teknisk fejl betalt i 2013, hvorfor kontingentudgifterne i 2014 er kunstigt

lave.

Danske Universiteter har betalt kontingenter vedrørende internationale faglige fora udpeget af Viden-

skabernes Selskab. Beløbet til formålet nedskrives løbende med den procentreduktion, Danske Universi-

teters bevillinger justeres med.

Der har i 2014 været historisk lav søgning af midlerne til forskerudvekslingsaftaler med JSPS og CAS.

Samtidig er det blevet meddelt fra JSPS, at ordningen nedskaleres fra og med 2015.

Omkostningerne til efteruddannelse har vist sig at være lavere end forventet.

Sekretariatet har i 2014 et overskud på 785.000 kr. mod et ventet underskud på 1.529.000 kr. Baggrunden

er i hovedsagen et underforbrug på forskerudvekslingsaftalerne suppleret af lavere omkostninger end

ventet på særlig udfasningen af Scanjour.

Danske Universiteters ultimobeholdning for 2015 er på knap 10,4 mio. kr. Der er lagt planer for en ned-

sparing i form af ansættelse af en ekstra medarbejder, således at aktiviteterne kan forøges.

Danske Universiteter udsender nyhedsbreve 3-4 gange årligt samt løbende publikatio-

ner og om universitetssektoren. Her finder du en række af de seneste udgivelser.

Note 2:

Note 3:

Nyhedsbreve fra 2014

Note 4:

Note 5:

Note 6:

Note 7:

Note 8:

Note 9:

Note 10:

Note 11:

Publikationer fra 2014

Spørgsmål og kommentarer

vedr. nyhedsbrevet kan ret-

tes til redaktionen:

Malene Kristensen

Note 12:

Note 13:

[email protected]

Note 14:

Note 15:

Note 16:

Note 17:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse af 16/11-15 Danske Universitet om afbureaukratisering på universiteterne.

Danske Universiteter er

de danske universiteters

interesseorganisation.

Organisationen fremmer

universiteternes indbyrdes

samarbejde og universitets-

sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

April 2015