UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 33: Henvendelse af 16/11-15 fra AC Akademikerne om "Ny viden om fremdriftsreformens påvirkning af de studerendes arbejdsudbud"

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Ny viden om fremdriftsreformens påvirkning af de stude-

rendes arbejdsudbud

Akademikerne har i november 2015, gennemført en undersøgelse blandt

de akademiske medlemsorganisationers studentermedlemmer, med

henblik på at indhente viden om fremdriftsreformens påvirkning af de

studerendes arbejdsudbud.

I beregningen af fremdriftsreformens økonomiske ramme antager Fi-

nansministeriet, at arbejdsudbuddet for de studerende vil være omtrent-

lig den samme. Med andre ord lægges der til grund for beregningerne,

at fremdriftsreformen

ikke

vil påvirke de studerende arbejdsudbud.

Modsat hvad Finansministeriet har gjort gældende i sin antagelse om

reformens effekt på de studerendes erhvervsarbejde, viser tal fra Aka-

demikernes undersøgelse imidlertid, at fremdriftsreformen

har

en mar-

kant effekt på de studerendes arbejdsudbud.

I Akademikernes undersøgelse spørges ind til de studerendes erhvervs-

arbejde, og i hvilket omfang fremdriftsreformen har fået dem til at ar-

bejde mere eller mindre. Der er spurgt ind til såvel effekten af frem-

driftsreformens øgede krav om fremdrift som til det forhøjede fribeløb

for de studerende. Undersøgelsen baserer sig på 6.256 studenterbesva-

relser.

Tabel 1

Den 16. november 2015

Sag.nr.

Dok.nr.

bba/bba

Ændring i de studerendes arbejdsudbud som følge af fremdriftsreformen

Andel der har ændret

deres arbejdsudbud

Arbejder mere

Arbejder mindre

Total effekt på arbejdsudbud

5,3 pct.

42,6 pct.

Ændring i antal

Effekt på det de

arbejdstimer (i

studerendes sam-

pct.)

lede arbejdsudbud

55,11 pct.

2,95 pct.

-50,47 pct.

-21,51 pct.

-18,56 pct.

I tabel 1 fremgår ændringen i de studerendes arbejdsudbud som følge af

fremdriftsreformen. 42,6 pct. af de studerende med studiejob svarer, at

de som resultat af fremdriftsreformen har valgt at arbejde mindre.

Samlet set er der blandt denne gruppe studerende sket en reduktion i

antallet af arbejdstimer med 50,47 pct. Det svarer til en gennemsnitlig

ugentlig timereduktion på knap 7 timer, idet de før reformen i gennem-

snit arbejdede 13 timer og 45 minutter om ugen, og efter reformen nu

arbejder i gennemsnit 6 timer og 49 minutter. Denne gruppe studeren-

des ændring i ugentligt timetal giver en reduktion i de studerendes sam-

lede arbejdsudbud på 21,51 pct.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 33: Henvendelse af 16/11-15 fra AC Akademikerne om "Ny viden om fremdriftsreformens påvirkning af de studerendes arbejdsudbud"

Side 2 af 2

Der er også en lille gruppe af studerende, 5,3 pct., der på grund af det

forhøjede fribeløb har valgt at arbejde mere end de gjorde før. For den-

ne gruppe af studerende er der sket en forøgelse af arbejdstimerne med

55,11 pct. Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig timeforøgelse på 5

timer og 45 minutter. Før det forhøjede fribeløb arbejdede denne gruppe

studerende i gennemsnit 10 timer og 26 minutter, og efter forhøjelsen

af fribeløbet, er det ugentlige antal arbejdstimer forøget til 16 timer og

11 minutter i gennemsnit. Denne gruppe studerendes ændring i ugent-

ligt timetal giver en forøgelse i de studerendes samlede arbejdsudbud

på 2,95 pct.

Den samlede effekt af fremdriftsreformen og det forhøjede fribeløb, kan

herefter beregnes til en total reduktion i de studerendes samlede ar-

bejdsudbud på 18,56 pct.

Tabel 2

Økonomiske konsekvenser af at de studerende arbejder mindre*

Reformens effekt på studerendes arbejdsudbud

De studerendes samlede skattebetalinger af deres erhvervsarbejde

Fald i de studerens skattebetalinger som ikke indgår i beregning

Forventet gevinst ved fremdriftsreform

Reel gevinst ved fremdriftsreform

Ministeriets overvurdering af reformens økonomiske effekt

-18,56 pct.

3.650

-677

935

258

362

mio. kr.

pct.

*De økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo tager alene udgangspunkt i reducerede

skattebetalinger af de studerendes erhvervsarbejde.

En reduktion af de studerendes arbejdsudbud på 18,56 pct. betyder et

fald i de studerendes skattebidrag på -677 mio. kr. Med andre ord med-

fører de studerendes reducerede arbejdsudbud, som følge af reformen,

at den forventede gevinst ved reformen rettelig bør sættes til 258 mio.

kr. i stedet for ministeriets beregning på 935 mio. kr.

Der kan være andre effekter, der påvirker den offentlige saldo end de

studerendes skattebetaling af deres erhvervsindkomst. Men da Akade-

mikerne ikke har adgang til Finansministeriets økonomimodel ADAM, har

vi alene lagt de studerendes skattebetalinger til grund for konsekven-

serne af den offentlige saldo. Vi har således taget udgangspunkt i § 20

svaret dateret 6. oktober 2015, hvoraf fremgår, på baggrund af tal fra

Danmarks Statistik, at de universitetsstuderende i 2013 havde en sam-

let erhvervsindkomst på 7,8 mia. kr., og at de bidrog med et skattepro-

venu på 3,7 mia. kr.

Akademikerne stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af undersø-

gelsens resultater.