UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Forskning

der nytter

Fem vinkler på

menneskets sundhed

fra Det Frie Forskningsråd

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Indhold

Forord

Grundforsker knækker biofilmen

Biokemiker spiller skak mod virus

Langtidseffekter af medicin til

ADHD-børn dokumenteres

Det grimme nanogræs

der blev til den smarte sensor

Antropolog viser vej til

bedre donorrekruttering

Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program

Med Sapere Aude ønsker Det Frie Forskningsråd at udvikle dansk forskning

ved at uddele bevillinger til de dygtigste forskere i Danmark.

Målet er at give de mest talentfulde forskere de bedste betingelser for at gen-

nemføre forskning på højt, internationalt niveau og dermed støtte og fremme

de mest originale ideer i dansk forskning. Samtidig skal Sapere Aude udgøre

et springbræt for den danske forskningselites muligheder for at søge og opnå

bevillinger fra store internationale puljer. Dermed ønsker Det Frie Forsknings-

råd at styrke den kommende forskergeneration og bringe dansk forskning

endnu højere op i den internationale elite.

Hvad betyder Sapere Aude?

Sapere (tryk på første stavelse) betyder at tænke, forstå, reflektere. Imma-

nuel Kant gjorde udtrykket ”Sapere Aude” berømt som et slags slogan for

oplysningstiden: ”Sapere Aude! Habe Mut dich deines eigene Verstandes zu

bedienen.” (1783) Frit oversat betyder det ”Vov at vide! Hav mod til at bruge

din egen forstand.” Der er vægt på den selvstændige brug af fornuften, og at

man skal vove den frie tanke. Ved udelukkende at investere i den frie forskning

opfordrer Det Frie Forskningsråd med Sapere Aude netop de mest talentfulde

forskere i Danmark til at vove sig ud i at afprøve egne nye ideer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Forord

”Nogle

projekter har en direkte

anvendelse, andre er ren

grundforskning.

Fælles for

dem er, at der er tale om

forskning af meget høj

kvalitet,

og at de hviler på

forskernes egne uafhængige

og originale ideer”

Peter Munk Christiansen

Bestyrelsesformand, professor

anske forskere er blandt de

dygtigste i verden. Danmark

har over en årrække øget

kvaliteten i forskningen og

præsterer langt bedre, end

landets størrelse tilsiger. Det kan vi være

stolte af. Men verden omkring os står ikke

stille. Nye voksende økonomier ruster sig

til fremtiden. De investerer massivt i forsk-

ning og arbejder målrettet med opbygning

af talentmassen. Vi kan derfor ikke hvile på

laurbærrene i Danmark. Vi må vedholden-

de have fokus på at spotte og understøtte

vores mest lysende forskningstalenter.

Netop derfor introducerede Det Frie Forsk-

ningsråd i 2010 en ny type bevilling, der fik

navnet Sapere Aude – eller ”vov at vide”.

Programmets formål er at give de allermest

talentfulde forskere i Danmark de bedste

betingelser for at gennemføre forskning

på højt internationalt niveau. Det Frie

Forskningsråd har siden 2010 uddelt 202

bevillinger til Sapere Aude: DFF-Forsker-

talent, 142 bevillinger til Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder og 27 bevillinger til

Sapere Aude: DFF-Topforsker.

At modtage en Sapere Aude-bevilling er no-

get særligt. Ud over de forskningsmæssige

muligheder er det forbundet med stor

prestige i forskningsmiljøerne at kalde sig

Sapere Aude-modtager. Det er noget, der

kan åbne nye døre, og med programmet

ønsker Det Frie Forskningsråd at give mu-

lighed for at fastholde de bedste talenter

i dansk forskning. Sapere Aude-modta-

ger Rikke Louise Meyer formulerer det

sådan: ”Sapere Aude-bevillingen har øget

min forskningsmæssige gennemslagskraft

og været afgørende for, at jeg blev fastansat

på universitetet.”

I hæftet her er fem eksempler på Sapere

Aude-projekter – et fra hvert af de fem

hovedområder repræsenteret ved de fem

faglige råd under Det Frie Forskningsråd.

Der er tale om projekter, der spænder

vidt: Sensorer af ”nanogræs”, menneskets

opfattelse af transplanterede kropsdele,

effekter ved brug af ADHD-medicin, bak-

teriers dannelse af biofilm og bekæmpelse

af medicinresistens.

De fem eksempler har det til fælles, at de

skaber væsentlig viden med betydning for

menneskets sundhed. De illustrerer, hvor-

dan vidt forskellige fagområder – fysik,

antropologi, økonomi, biologi og biokemi

– med hvert sit perspektiv kan gøre os

klogere på, og på længere sigt forhåbent-

ligt forbedre, menneskets sundhed.

Nogle projekter har en direkte anvendel-

se, andre er ren grundforskning. Fælles

for dem er, at der er tale om forskning af

meget høj kvalitet, og at de hviler på for-

skernes egne uafhængige og originale ide-

er. Projekterne er udvalgt blandt mange

ansøgninger fra alle danske forskningsin-

stitutioner, og rådet har inddraget interna-

tional bedømmelse i vurderingsprocessen.

Der er også stærke tværfaglige elementer,

der ofte betyder, at spændende forsknings-

vinkler opstår i mødet mellem forskellige

fagområder og metoder. Et andet forhold,

der går igen, er internationalt samarbej-

de. Som et lille land er dansk forskning

helt afhængig af samarbejder på tværs af

landegrænserne, og vi ved, at internatio-

nalisering gør, at forskningen slår bedre

igennem. De fem projekter i hæftet har

allerede bidraget med vigtig, ny viden på

hvert sit område. Og da projekterne endnu

ikke er afsluttede, kan vi se frem til mange

flere resultater i de nærmeste år. Så hold

roligt øje med de fem forskere fremover.

God læselyst!

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Lektor i mikrobiologi og nanoscience

Rikke Louise Meyer

Aarhus Universitet, iNANO

– Interdisciplinært Nanoscience Center

Modtager af Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder i 2011

Projekt: Getting stuck:

How Gram positive bacteria form biofilm

Bevilget beløb: 8.637.254 kr.

Projektet hører under

DFF | Natur og Univers

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Grundforsker

knækker

biofilmen

Sapere Aude-projekt finder svar på,

hvordan bakterier hæfter sig fast

til overflader i tynde hinder og

danner biofilm. Opdagelserne kan

gøre antibiotikabehandling mere

effektiv, og spild kan undgås i

fødevareproduktionen.

år lektor Rikke Louise Meyer fra Aarhus Universitet

går i laboratoriet, er det for at få svar på, hvordan

bakterier hæfter sig til overflader og danner en tynd

hinde af mikroorganismer - en såkaldt biofilm. Den

er nemlig et stort problem, fordi bakterier er tole-

rante over for antibiotika og svære at slå ihjel, når de først er i

en biofilm. For at undgå biofilm må man derfor træde et skridt

tilbage og forsøge at standse de biologiske processer, som fører

til, at filmen dannes. På den måde kan man slippe for biofilm og

f.eks. gøre behandling med antibiotika mere effektiv. Mange føde-

varevirksomheder kan måske også undgå dagligt at bekæmpe

biofilm på deres udstyr, som ellers kan føre til forurening af føde-

varer med f.eks. listeria-bakterier og dermed spild i produktionen.

DNA er bakteriers universallim

Forskere har i lang tid vidst, at der er DNA i biofilm, men det er

først i de senere år blevet klart, at det spiller en afgørende rolle,

når biofilm dannes. Rikke Louise Meyer og hendes forskergrup-

pe har ved en række omfattende forsøg påvist, at bakterier ikke

kan hæfte sig fast og danne biofilm, hvis man fjerner DNA’et. ”Vi

fandt ud af, at det er et generelt fænomen - det gælder alle slags

bakterier og til alle slags overflader. Resultatet er interessant,

fordi det ikke bare er noget, der gælder for en lille gruppe,”

forklarer Rikke Louise Meyer.

Hendes forskning har også vist, at netop DNA er nøglen til,

at nogle genstridige bakterier kan danne biofilm på, hvad

man ellers har anset for verdens bedste anti-bakterielle

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Cantilevers der med et atomart

kraftmikroskop bruges til at vise

bakteriers cellestruktur og måle deres

evne til at klæbe sig fast til overflader.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

“De

grundvidenskabelige

projekter er meget vigtige for,

at der

genereres ideer

til

de anvendte projekter.”

overfladebelægninger: En nanometertyk belægning af ”poly-

De grundvidenskabelige projekter er meget vigtige for, at der

mer-børster.” Nogle af Rikke Louise Meyers kollegaer har dog for

genereres ideer til de anvendte projekter.”

nyligt udviklet en forbedret polymerbelægning, som også er mod-

standsdygtig over for DNA. Det kan have stor betydning for in-

Rikke Louise Meyer har med stort udbytte deltaget i mange pro-

fektionsrisikoen, når implantater skal indopereres, hvis sådan en

jekter med private virksomheder, da det skærper hendes fokus på

belægning kan påføres implantatet: ”Sagen er, at der altid kommer

anvendelsen. ”Hvis jeg ikke har dialog med virksomhederne, har

jeg ikke det rigtige billede af, hvad man kan bruge bestemte ting

bakterier ind i såret under en operation, og hvis bakterierne dan-

til, og i hvilken kontekst de kan bruges. Samtidig er det vigtigt, at

ner biofilm på implantatet, kan de ikke behandles med antibiotika.

Vi håber, at polymerbelægningen forsinker biofilm-dannelsen

der er en balance mellem anvendte projekter, hvor man tester

længe nok til, at en forebyggende antibiotikabehandling kan

ideer, og så på den anden side har projekter, hvor man udvikler

udrydde bakterierne.” siger Rikke Louise Meyer. Hun finder

den næste generation af ideer. Hvis jeg ikke havde haft Sapere

resultaterne meget overbevisende: ”Én af de bakterier, der bruger

Aude-projektet, havde vi f.eks. ikke lavet de grundvidenskabelige

store mængder DNA til at etablere biofilm, er en af dem,

studier om at forstå, hvordan DNA’et virkede.”

der meget hyppigt er årsag til implantatrelaterede infektioner.

Hvis polymerbelægningen virker, som den

Rikke Louise Meyer pointerer, at de grund-

skal, er der chance for at mindske risikoen

videnskabelige projekter har mere åbne

for de akutte infektioner, som kan opstå

projektplaner, hvor man kan forfølge ideer,

Tværfagligt projekt

genererer vigtig viden

efter indoperering af implantater.”

der opstår undervejs: ”Det er det rum, hvor

vi har plads til at give kreativiteten frit spil.”

Sapere Aude-projektet

udføres på

Interdisciplinært Nanossciencecenter

På den måde danner det grundvidenskabe-

Grundforskning fører til anvendt

(iNANO) på Aarhus Universitet, og efter sin

forskning

lige projekt grundlag for andre projekter

ph.d. i mikrobiologi har Rikke Louise Meyer

Rikke Louise Meyer er meget tilfreds med,

med mere direkte anvendelsesmuligheder

arbejdet målrettet på tværvidenskabelig

forskning. Selve projektet er i høj grad

som f.eks. udvikling af lægemidler og for-

at andre forskere kan bruge resultaterne:

også tværfagligt, og forskerholdet har haft

bedring af fødevareproduktion.

”Sapere Aude-projektet er jo ikke et an-

gavn af at arbejde på tværs af faggrænser-

vendt projekt, men et projekt der går ud på

ne mellem biologi, fysik og kemi for at

undersøge alle de elementer, der spiller

at forstå, hvordan bakterier hæfter sig til

sammen, når en bakterie møder en

overflader.

overflade og starter en biofilm.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Biokemiker spiller

skak

mod virus

At bekæmpe virussygdomme som influenza og aids er et kapløb

med tiden. Når lægemiddelindustrien efter års forskning og

udvikling endelig producerer en effektiv medicin, er det som

regel kun et spørgsmål om tid, før medicinen mister sin virkning.

Virusset udvikler resistens mod lægemidlet, og så må forskerne

tilbage til tegnebrættet. Imens har sygdommen frit spil.

Men det vil Kresten Lindorff-Larsen ændre på.

ange lægemidler mod virus virker ved, at læ-

med avancerede computermodeller på nye super-computere kan

forskerne forudsige evolutionen og indtænke den, når industrien

gemidlet binder sig fast til et proteinmolekyle,

designer nye lægemidler. ”Så kan vi lave medicin, der ikke alene

der er essentielt for virussets overlevelse. Når

virker mod virus, som det ser ud i dag, men også mod fremtidige,

lægemidlet først har sat sig fast, kan virusset ikke

muterede typer,” siger Kresten Lindorff-Larsen.

længere fungere normalt, og det går til grunde.

Virussets forsvar er mutation - altså ændringer i dets arvemasse.

Med anvendelse for øje

De fleste ændringer vil blot gøre, at virusset tilintetgøres. Men af

og til sker det, at virus efter mutationen stadig kan formere sig,

At Kresten Lindorff-Larsens forskning er lovende, er Det Frie

og at lægemidlet ikke længere kan sætte sig fast. Virusset er så

Forskningsråd ikke ene om at mene. Novo Nordisk Fonden har

blevet resistent over for medicinen, og det langvarige og kostbare

tidligere støttet forskningen i udviklingen af computermodellerne

arbejde med at udvikle ny medicin kan begynde forfra - alt imens

med en stor bevilling. Ved at kombinere den viden, der er opstået

patienterne dør af sygdommen. Eksempelvis er flere medicintyper

gennem de to bevillinger, blev det muligt at lave et meget elegant

mod influenza i dag uvirksomme på grund af resistensudvikling,

projekt, hvor teoretisk modellering og laboratorieeksperimen-

og aids-patienter skal tage blandinger af

ter understøtter hinanden. Den innovative

flere forskellige slags medicin for at undgå

forskning, der finder sted i nært samarbejde

Forskningsledelse

resistensudvikling. Da antallet af dødsfald

med bl.a. en israelsk forskergruppe, er for-

Kresten Lindorff-Larsen har ansat tre

løbet godt, men grænserne for det mulige

på grund af influenza skal tælles i hundred-

ph.d.-studerende

på projektet: en dansker,

tusinder på verdensplan, er det i sig selv et

presses til det yderste. ”Forskning er at lave

en portugiser og en østriger. Det er helt

stort problem. For ikke at snakke om risi-

ting, som man dårligt nok tror vil virke, for

bevidst, at han på den måde blander

forskellige nationaliteter. ”Det er godt at hive

koen for en ny, verdensomspændende in-

hvis vi var sikre på succes, ville det knap

ny viden ind udefra, og i øvrigt også godt

fluenzaepidemi i stil med den spanske syge,

nok være forskning. Men hvis vi knokler

for det sociale miljø på laboratoriet,” siger

der i årene efter 1. verdenskrig dræbte flere

hen imod det, er der en mulighed for succes.

Kresten Lindorff-Larsen. ”Jeg prøver generelt

at ansætte folk i min gruppe, der hver især

procent af jordens befolkning.

Og selv om det ikke skulle gå præcist, som

har forskellige ekspertiser, så de kan lære af

vi håber, vil vi stadig have lært en masse,

hinanden. Så lader jeg dem tale sammen og

som nok skal komme forskningen, læge-

Skakspil med virus som modstander

finde ud af ting, uden at jeg skal detailstyre

det hele. Sådan får de plads til at udvikle sig

Kresten Lindorff-Larsen er ved at udvik-

middelindustrien og befolkningen til gode,”

som forskere. Det er bedre, at der bliver lavet

le en metode, så medicinalindustrien kan

siger Kresten Lindorff-Larsen med stor en-

lidt mindre af det, som jeg siger, der skal

være et skridt foran virusset i stedet for

tusiasme. Med en baggrund som forsker

laves, når de studerende til gengæld får

mulighed for at prøve ting af og gøre sig

altid at halte bag efter mutationerne: ”Det

i et amerikansk firma har han altid fokus

erfaringer med selv at styre deres egne

er som et skakspil, hvor virus laver et træk,

på de potentielle anvendelsesmuligheder

projekter. I det store billede kommer der

og så laver forskerne et træk. Hvis vi kan

af sin forskning.” Det motiverer både mig

mere god forskning ud af det, og de

ph.d.-studerende bliver mere afklarede

tænke et par ekstra træk frem, så er meget

selv og mine studerende, at der i sidste ende

med hensyn til, om de ønsker at blive på

vundet,” siger forskeren. Ved at kombinere

er mulighed for, at der kommer noget med

universitetet eller hellere vil ud i industrien

praktisk relevans ud af det,” slutter han af.

viden om virussets opbygning og funktion

bagefter,” slår Kresten Lindorff-Larsen fast.

FORSKNING DER NYTTER

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Lektor i biokemi Kresten Lindorff-Larsen

Københavns Universitet, Biologisk Institut

Modtager af Sapere Aude:

DFF-forskningsleder i 2012

Projekt: Predicting Resistance Mutations

Bevilget beløb: 6.696.261 kr.

Projektet hører under DFF | Sundhed og Sygdom

“Det

er som et skakspil,

hvor

virus laver et

træk, og så laver

forskerne et træk.

Hvis vi kan tænke et

par ekstra træk frem,

så er meget vundet.”

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Professor i økonomi Marianne Simonsen

Aarhus Universitet, Økonomisk Institut

Modtager af Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder i 2010

Projekt: Attention-Deficit/Hyperactivity-

Disorder and Human Capital:

the Lives of Individuals, Peers and Families

Bevilget beløb: 5.590.873 kr.

Projektet hører under

DFF | Samfund og Erhverv

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Langtidseffekter af

medicin

til ADHD-børn

dokumenteres

Et tværfagligt projekt mellem økonomer og læger viser, at hvis børn med

ADHD får medicin, kommer de ikke så ofte på hospitalet og har senere i

livet færre interaktioner med politiet. En tidlig indsats mod lidelsen kan

spare patienterne for mange problemer og samfundet for store udgifter.

ed sin Sapere Aude: DFF-Forskningslederbevil-

ling har professor Marianne Simonsen i spidsen

for en gruppe danske og udenlandske økonomer

og læger undersøgt, hvilken betydning det har

for børn med diagnosen ADHD og deres omgi-

velser, at de får medicin. Forskningen viser, at børn med ADHD

får færre hospitalsbesøg, og der er mindre sandsynlighed for,

at de senere i livet kommer i kontakt med politiet, hvis de får

medicin på grund af deres ADHD-diagnose. En vigtig viden for

alle implicerede.

ADHD, kan man bedre tage forholdsregler. På samme måde med

klasselæreren, der skal inkludere et barn med ADHD. Her skal

man også have fokus på de andre børns trivsel og kunnen og al-

lokere passende ressourcer,” siger Marianne Simonsen og poin-

terer samtidig, at der findes andre behandlingsformer for ADHD,

hvis effekt ikke har indgået i projektet.

Effekter på det lange sigt

Forskerne er nået frem til resultaterne ved at udnytte registerdata,

der giver mulighed for at følge de samme børn fra fødslen og hele

livet. For at afdække effekterne af medicinsk behandling har de

gjort brug af to såkaldt kvasi-eksperimentelle metoder. Den ene

ADHD rammer mange flere end patienten selv

metode udnytter, at børnene kan følges over tid, så man kan sam-

Som en ekstra nyskabende dimension har Marianne Simonsen

menligne antallet af ulykker, før barnet behandles, med antallet

også undersøgt, hvilken betydning et barn med ADHD kan have

af ulykker efter barnet behandles. Bagefter sammenlignes udvik-

for omgivelserne, både med og uden medicinering. Det er kun

gjort i meget begrænset omfang tidligere. Økonomiprofessoren

lingen i ulykker med den tilsvarende udvikling for børn med

og hendes forskningsteam dokumenterer, at ældre søskende kla-

ADHD, der ikke behandles. Den anden metode udnytter, at læger

rer sig dårligere i skolen, når deres mindre søskende har ADHD.

i forskelligt omfang anvender farmakologisk behandling, og at der

Også barnets klassekammerater får dårligere resultater, og for-

er tilfældighed i, hvilken læge et barn med ADHD møder. To børn

ældre har sågar større risiko for at blive skilt, hvis de har et barn,

med ADHD i samme sværhedsgrad kan derfor få forskellig be-

der diagnosticeres med ADHD.

handling, alene fordi de møder to forskellige typer læger. På den

måde kan man sammenligne udfald for børn, der møder forskel-

Det er vigtig viden, når der skal tages stilling til, om et barn med

lige typer behandlinger. ”En af styrkerne ved vores projekt er, at

diagnosen ADHD skal have medicin eller ej. ”Resultaterne om-

vi kan udtale os om effekter af medicinering på længere sigt, fordi

der ikke er frafald fra registrene,” forklarer

kring effekten af medicin er vigtig, bl.a.

Marianne Simonsen.

fordi der er væsentlige bivirkninger for nog-

Bevilling fører til forsknings-

le ved at tage medicinen. Derfor skal man

baseret undervisning

kun gøre det, hvis den forventede gevinst

Projektet viser, at en tidlig indsats mod

er tilstrækkelig stor. Både den enkelte pa-

Et vigtigt

udkomme af bevillingen er, at

ADHD har positive effekter for barnet se-

Marianne Simonsen har kunnet bruge

tient og forældrene fortjener at have den

nere i livet og dermed potentielt kan spare

eksempler fra projektet og derfor i høj grad

samfundet for store udgifter. Blandt andre

viden. Men også læger, der udskriver me-

levere forskningsbaseret undervisning på

dicinen, og politikere, der f.eks. fastsætter

forældre, læger, lærere og beslutningstager-

universitetet. ”Jeg bruger meget ofte mine

egne eksempler i undervisningen. Det er min

regler for tilskud, bør vide, om der er en

ne kan inddrage den viden, når beslutninger

oplevelse, at de studerende synes, at det er

gavnlig effekt eller ej. Hvis man ved, at hele

om det enkelte ADHD-ramte barn skal træf-

rigtig spændende, for så kan de jo mærke mig

familien er mere sårbar, hvis et barn har

fes, eller større retningslinjer fastlægges.

og se, hvad man kan bruge metoderne til.”

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Professor i mikro- og nanoteknologi

Anja Boisen

Danmarks Tekniske Universitet,

Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Modtager af Sapere Aude:

DFF-Topforsker i 2012

Projekt: NAPLAS- NAnoPLAsmonic

Sensors - from fundamentals to

on-demand molecular detection

Bevilget beløb: 11.476.800 kr.

Projektet hører under

DFF | Teknologi og Produktion

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Det grimme nanogræs

der blev til

den smarte

sensor

Professor Anja Boisen fra Danmarks Tekniske Universitet benytter sin

Sapere Aude: DFF-Topforskerbevilling til at udvikle ”nanogræs”. Det skal for

eksempel bruges til i samarbejde med industrielle partnere at opspore det

stærkt giftige stof PCB i byggeaffald samt at hjælpe patienter med cystisk

fibrose til at diagnosticere farlige lungeinfektioner. Og i modsætning til

nuværende metoder bliver det nemt, billigt og ikke mindst hurtigt.

istorien om Anja Boisens nanogræs minder lidt om

laboratorier og ikke mindst kostbar ventetid, hvor patienters tilstand

eventyret om den grimme ælling. Grundstoffet sili-

forværres eller produktionen i en virksomhed standses. Der vil derfor

cium kan fremstilles i skiver, der ligner en cd. Ski-

være store gevinster ved at kunne få svaret med det samme. Og det

er kort fortalt endemålet med Anja Boisens projekt.

verne kan man så komme ind i en ætsemaskine, som

normalt vil lave en fin, glat overflade. ”Men hvis man

nu skubber lidt til den ætseproces, så bliver ætsningen ujævn, og

Industriel interesse

overfladen får en struktur, der minder om en græsplæne, bare i

Projektet kombinerer grundforskning i nanogræssets struktur

miniformat. Desuden bliver overfladen helt sort, og det er jo no-

og funktion med anvendt forskning. I samarbejde med firmaer-

get, man normalt ikke vil have – det er jo

ne Golder Associates og Hansa Fine Chemi-

grimt,” griner professoren. Det viser sig

cals arbejder Anja Boisens gruppe på at

Mange veje til succes

imidlertid, at hvis man kommer et meget

kunne opspore det stærkt giftige stof PCB i

bygningsaffald. En anden anvendelsesmu-

tyndt (og derfor billigt) lag guld oven på det-

Ofte starter de dygtigste forskere

med

te nanogræs, får det nogle helt specielle op-

lighed gruppen arbejder med, er identifika-

bevillinger fra Det Frie Forskningsråd

til at udvikle de grundlæggende ideer

tiske egenskaber. Fanges blot nogle få mo-

tion af farlige bakterier i lungerne på pa-

for senere at få midler fra Danmarks

lekyler af et stof, man leder efter, på

tienter med cystisk fibrose. I dag benyttes

Grundforskningsfond, Innovationsfonden

nanogræsset, vil man ved at lyse på det med

en besværlig og ubehagelig prøvetagning fra

eller internationale fonde afhængigt af

projektets karakter. Virkeligheden er

en laser kunne identificere det. Når laserly-

patienternes svælg – hvis gruppens metode

imidlertid mere kompleks, og i dette

set rammer stoffet på nanogræsset, sender

lykkes, vil patienterne kunne nøjes med at

tilfælde er ideen med nanogræs som

det nemlig et unikt ”fingeraftryk” tilbage,

ånde på nanogræsset, hvorefter svaret

sensor opstået via en bevilling fra det

daværende Strategiske Forskningsråd

som med det rette udstyr kan aflæses og gen-

straks kommer.

og altså forfinet og videreudviklet ved

kendes. Man har med andre ord en sensor.

hjælp af midler fra Det Frie Forskningsråd.

Den er hurtig og billig at fremstille, og så kan

Nanogræs til salg

”Jeg synes, det er fantastisk, at der er

mulighed for at prøve ting af og finde

den opspore selv meget små mængder af det

I tilgift har Anja Boisen været med til at stifte

ud af, om det virker og hvordan. Det er

stof, man leder efter.

firmaet Silmeco, der producerer og sælger

nysgerrigheden, der driver værket. Vi skal

nanogræsset til andre forskere rundt om i

jo ikke nødvendigvis stå med et færdigt,

kommercielt produkt i den anden ende,

verden, for der er flere og flere, der fatter in-

Sensor med mange muligheder

så vi har mulighed for at lade projektet

Og sensorer er der et stort behov for. Det kan

teresse for det: ”Selv om det måske var lidt

udvikle sig i andre retninger, hvis nye

for eksempel være til at finde giftstoffer i vores

fristende at holde det for sig selv og publicere

ideer opstår undervejs”, siger Anja Boisen,

der pointerer, at de forskellige fonde og

omgivelser, bakterier i patienter eller uønskede

en hel masse, er det jo alligevel meget bedre

bevillingstyper supplerer hinanden,

at få det ud til andre og se, hvad de kan få ud

mikroorganismer i industriel produktion. Nor-

så der ikke opstår uhensigtsmæssige

af det,” siger Anja Boisen afslutningsvist.

malt kræver det prøvetagning, indsendelse til

pauser i finansieringen.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Antropolog viser vej

til bedre donorrekruttering

Sapere Aude-projekt giver svar på, hvad der motiverer danskerne til at donere

blod, organer og kropsdele. Det gør det muligt for sundhedsfagligt personale og

beslutningstagere at tænke i nye løsninger, når man rekrutterer donorer til gavn

for både sygdomsbehandling og medicinsk forskning.

remskridt inden for sygdomsbehandling og medicinsk

forskning kræver adgang til kroppe. Hidtil har fokus

som regel kun været på, hvordan man får fat i krops-

delene, og hvordan man får flere af dem. Antropolog

Klaus Høyer fra Københavns Universitet undrede sig

over, om det var det rette fokus. ”For måske kunne vi komme til

at modarbejde målet med at få flere organer, hvis vi kommer til

at gøre nogle ting, der ikke har legitimitet i befolkningen. Derfor

er vi nødt til at begynde med at forstå, hvad der giver legitimitet

og bagefter på en helt anden måde forstå konsekvenserne af po-

litiske handlingsplaner, og det kan også give nye løsninger,” for-

klarer han.

Formodet samtykke skræmmer folk væk

Et eksempel fra projektet er, at det har været foreslået, at der skal

indføres formodet samtykke for at få flere organer til donation.

Det betyder, at alle borgere i princippet betragtes som organdono-

rer. Hvis man ikke vil give sine organer væk, skal man selv tilken-

degive sin modstand og melde sig fra. Klaus Høyer og hans kolleger

har interviewet helt almindelige borgere om deres holdning til

organdonation og døden og spurgt, hvad de mener om formodet

samtykke. Og det viste sig, at hvis det bliver indført, vil nogle af de

mest fremme fortalere for organdonation melde sig fra orgando-

nation. Det er omgærdet med meget høj legitimitet at donere sine

organer, men det er helt centralt for donorerne, at donation er et

aktivt tilvalg. Det giver for mange en følelse af, at de har kontrol

over, hvad der sker med deres krop, når de dør. Samme resultat

blev bekræftet i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. For-

modet samtykke vil derfor kunne få den stik modsatte effekt af det

umiddelbart forventelige og potentielt undergrave legitimiteten.

Hjælp til Bloddonorerne i Danmark

Klaus Høyer fortæller, at bloddonorsystemet

i Danmark ofte fremhæves som et fantastisk

system, fordi vi har så mange frivillige do-

norer. Det er en fortælling om, at donorerne

giver blod af et godt hjerte for at redde andre

menneskers liv. Men rent faktisk er der reg-

ler, der gør, at dele af blodet bliver solgt til

et schweizisk firma til plasmaproduktion.

Med en baggrund inden for humaniora og samfundsvidenskab er

Klaus Høyer og hans kolleger trænet i at gå bag ordene på de

umiddelbare svar på, hvorfor det giver mening for mennesker at

donere blod, organer eller kropsdele. ”Dermed kan vi nå til mere

nuancerede svar, der har en større robusthed,” siger han. Konkret

har forskergruppen gennemført en serie

interview med både donorer, modtagere og

sundhedspersonale og udforsket de politik-

Sapere Aude bidrager

til talentudviklingen

ker, der regulerer bl.a. donation, og hvor-

dan de omsættes til praksis. På den måde

Forskeruddannelse er et vigtigt formål

med

Sapere Aude-projekterne, så de kan bidrage til

har de sammenholdt konkrete aktørers

vækstlaget og talentudviklingen i dansk

interesser med de rammer og intentioner,

forskning. Som en del af Klaus Høyers projekt

der findes i lovgivningen. Ud af denne

er der uddannet to ph.d.’ere og en postdoc.

grundforskning er der kommet flere meget

direkte anvendelige resultater.

FORSKNING DER NYTTER

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

“Det

er slående, at

donorerne siger, at de

ville blive rasende, hvis

de pludselig opdagede,

at deres blod blev solgt.

Når man så forklarer

dem hvorfor, og at

det blandt andet

er på grund af

sikkerhed, synes

de, at det lyder

fornuftigt!”

Professor i medicinske videnskabs- og

teknologistudier Klaus Lindgaard Høyer

Københavns Universitet,

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Modtager af Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder i 2011

Projekt: Body and Person:

Governing Exchange in 21st Century Biomedicine

Bevilget beløb: 8.542.816 kr.

Projektet hører under DFF | Kultur og Kommunikation

Det skyldes en kombination af EU-regler og en vurdering af sik-

kerheden ved produktionen. I 1980’erne blev omkring 90 dan-

skere med blødersygdom HIV-smittede, efter de havde modtaget

HIV-inficeret blod, og siden har sikkerheden været helt central.

Imidlertid kunne salget af blodet potentielt være en bombe under

bloddonorsystemet, da det står i modstrid til fortællingen om den

frivillige gave, og det kunne skabe store overskrifter i pressen og

true systemet.

Som en del af projektet fortalte bloddonorer, hvorfor det giver

mening for dem at give blod: ”Det er slående, at donorerne siger,

at de ville blive rasende, hvis de pludselig opdagede, at deres blod

blev solgt. Når man så forklarer dem hvorfor, og at det blandt

andet er på grund af sikkerhed, synes de, at det lyder fornuftigt!”

Den viden gik Klaus Høyer til Bloddonorerne i Danmark med.

De fandt ud af, at hvis man hænger plakater på tappestederne,

der beskriver, hvad der sker med blodet, er der faktisk ingen, der

reagerer mod det, men risikoen for store overskrifter kan undgås,

fordi blodets rejse er kendt for donorkorpset.

I det hele taget har projektet ført til flere samarbejder med sund-

hedsfagligt personale, og Klaus Høyer og hans kolleger deltager

for eksempel på kurser og temadage i Dansk Center for Organ-

donation og bidrager med at udvikle materiale og videofilm for

at give de sundhedsprofessionelle nye måder at fortolke deres

egne dilemmaer med nogle af de nye teknologier, de bruger.

DET FRIE FORSKNINGSRÅD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Publikation: Forskning der nytter, Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråds primære formål er at støtte og fremme originale ideer

og initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet omkring 500 bevillinger til

forskningsinitiativer for et samlet beløb på ca. 1,2 milliard kroner. Bevillingerne

gives til konkrete tidsbegrænsede projekter. Rådets midler udbydes i fri national

konkurrence uden tematiske eller faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet er

det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.

Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie, forskerinitierede

forskning i Danmark. Det sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning,

som rådet yder til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen.

Rådet er desuden i løbende dialog med væsentlige interessenter for at sikre,

at dansk forskning kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.

Det Frie Forskningsråd

Forskning der nytter

Fem vinkler på menneskets sundhed

fra Det Frie Forskningsråd

Udgivet oktober 2015 af:

Det Frie Forskningsråd

Styrelsen for Forskning og Innovation

Tilrettelæggelse:

Grete Kladakis, Vibeke Grønvall Kristensen,

Allan Hegelund og Tina Varberg

Design: Kontrapunkt A/S

Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk

Oplag: 750 stk.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: +45 3544 6200

[email protected]

Læs mere om

Det Frie Forskningsråd

på