Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
samt Uddannelses- og Forskningsudvalg
BUU alm del – samrådsspørgsmål D og E
UFU alm del – samrådsspørgsmål C og D
Børne- og Undervisningsudvalget samt Uddannelses- og
Forskningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget samt Uddannelses- og
Forskningsudvalget
Ca. 8 minutter
Børne- og Undervisningsudvalget samt Uddannelses- og
Forskningsudvalget
Tirsdag den 6. oktober 2015, kl. 14
Vær. 1-133 på Christiansborg
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Kopi af talepapir fra samrådet den 6. oktober 2015 om de bebudede besparelser på uddannelsesområdet, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1553470_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Fri og lige adgang
En økonomisk nødvendighed
Uddannelses- og Forskningsministerens område
Lokalt kendskab
Taxameterreform
Afslutning
Samrådsspørgsmål C/D (UFU/BUU)
Vil ministrene redegøre for, hvordan ministrene mener, at det er muligt at opretholde
kvaliteten i uddannelsessystemet samtidig med, at uddannelsesinstitutionerne pålæg-
ges en besparelse på 2 procent?
Samrådsspørgsmål D/E (UFU/BUU)
Vil ministrene forholde sig til den massive kritik de kommende besparelser på ud-
dannelsesområdet har affødt, eksempelvis jf. ”Uddannelsesledere: Milliardbesparel-
ser rammer de svageste” bragt i Politiken den 29. august 2015 og ”DI: Spar ikke på
uddannelse” bragt i Politiken den 30. august 2015?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL) og
Jacob Mark (SF).
(Spørgsmålene er stillet til både Uddannelses- og forskningsministeren og Ministeren
for Børn, Undervisning og Ligestilling.)
Afsnit 1-2 besvares af Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, mens afsnit
3-6 besvares af Uddannelses- og Forskningsministeren.
1. Fri og lige adgang
De danske uddannelser er kendetegnet ved fri og lige adgang. Uanset baggrund
og størrelse på pengepunge kan alle komme så langt, som deres evner og ind-
sats rækker til.
Det er et uddannelsessystem, som vi skal værne om. Og en kernevelfærdsydel-
se, som vi i regeringen prioriterer.
2. En økonomisk nødvendighed
Situationen er dog den, at rammerne for den offentlige sektors økonomi er
stramme.
2
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Kopi af talepapir fra samrådet den 6. oktober 2015 om de bebudede besparelser på uddannelsesområdet, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Regeringens kasseeftersyn har vist et begrænset økonomisk råderum i statens
finanser. Derfor er der behov for at prioritere og effektivisere.
Kun ved at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre midler, kan vi styr-
ke de velfærdsområder, danskerne sætter højest.
Vi er godt klar over, at der er kommet kritik fra forskellige kanter. Det var for-
ventet. Men når man får offentlige midler, er det altid en sund øvelse at vende
dem en ekstra gang og se, om de kan strække længere eller bruges mere hen-
sigtsmæssigt.
Store dele af den offentlige sektor har således gennem en årrække holdt for
med et årligt omprioriteringsbidrag på 2 procent. Med finanslovsforslaget for
2016 udvides omprioriteringsbidraget til uddannelsesområdet.
Men vi skal huske at se omprioriteringsbidraget i et større perspektiv.
Når vi kigger på OECD’s målinger, bruger Danmark næsten otte procent af
BNP på uddannelsen – det højeste niveau i OECD.
Vi har investeret massivt i, at flere kan få en uddannelse. Når vi kigger på vo-
res egne opgørelser, har vi øget udgifterne til ungdomsuddannelserne med 29
procent siden 2008.
Udgifterne er steget, fordi vi politisk har prioriteret uddannelse.
Det er på den baggrund, at vi også skal se regeringens effektiviseringskrav.
Uddannelsesinstitutionerne kan se på administrative arbejdsgange, tilrettelæg-
gelsen af arbejdet, undervisningens tilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelser af
bygninger, digitalisering og meget mere.
Vi har tillid til, at vi med dygtige ledelser og undervisere på vores institutioner
kan løse opgaven, samtidig med at vi fastholder uddannelser af høj kvalitet og
sikrer Danmarks position i den globale konkurrence.
Nu vil jeg give ordet videre til Uddannelses- og Forskningsministeren.
3