UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 28: Præsentationsmateriale i forbindelse med AC Akademikernes foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10/11-15

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Forslag til justering af fremdriftsreformen

Notatet udfolder forslag til, hvorledes fremdriftsreformen kan justeres.

Forslagene har til hensigt at bidrage til at afhjælpe nogle af reformens

kontraproduktive konsekvenser for uddannelsernes kvalitet og praksis-

relevans, samt opbløde uhensigtsmæssige regelsæt, der har medført

fordyrende administrative belastninger mv.

1. Studerende tildeles en ECTS-bank på 30 ECTS

2. Undtagelsesbestemmelser for praksisrettede ekstra-curriculære

og CV-opbyggende aktiviteter

3. Orlov for iværksætteri

4. Startmerit for studieskiftere, der giver faglig mening

5. Genindførelse af mulighed for supplering.

1. ECTS-bank på 30 ECTS

Problem: Fremdriftsreformen betyder, at studerende (der er optaget fra

juli 2014) er underlagt obligatorisk eksamenstilmelding på 30 ECTS pr.

semester, ligesom ikke-beståede ECTS-point overføres til det efterføl-

gende semester. Det betyder, at skyldige ECTS bliver lagt oven i de 30

ECTS. Dette kan risikere at få konsekvenser for frafaldet, idet det må

formodes, at særligt de studerende, der ikke opfylder ECTS-kravet i det

pågældende semester, har svært ved at opfylde et akkumuleret ECTS-

krav i efterfølgende semester. Men samtidig betyder reglen om tvangs-

tilmelding af andet eksamensforsøg, at mange studerende vælger at

udeblive fra reeksamen for således at skubbe det tredje og sidste eksa-

mensforsøg foran sig. Tvangstilmeldingen har derfor samtidig vist sig

utrolig administrativt bøvlet og fordyrende for universiteterne grundet

stigning i dispensationsansøgninger og udeblivelser fra eksamen.

Forslag: Reformens bestemmelser om tvangstilmelding til eksamen fjer-

nes, og de studerende tildeles samtidig en såkaldt ECTS-bank på 30

ECTS. ECTS-banken giver den enkelte studerende mulighed for at tage

ejerskab over sit studieforløb inden for en fleksibel ramme på 30 ECTS

og under hensyn til behovet for faglig progression.

Hvis den studerende dumper en eksamen i et semester, betyder model-

len, at den studerende kan vente med at ”afdrage” de skyldige ECTS, fx

på en sommerskole året efter. Ligeledes, hvis den studerende fx plan-

lægger et praktikforløb eller udlandsophold i et kommende semester

som betyder, at det bliver svært at opfylde ECTS-kravet, kan den stude-

rende gøre brug af sin ECTS-bank.

Den 2. oktober 2015

Sag.nr. S-2015-667

Dok.nr. D-2015-18711

bba/ka

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 28: Præsentationsmateriale i forbindelse med AC Akademikernes foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10/11-15

Den studerene kan også vælge at optjene ECTS, og på den måde skabe

mere luft i et kommende semester til fx praktikophold eller udenlands-

ophold eller til relevante CV-opbyggende aktiviteter uden for studiet.

Kommer den studerende mere end 30 ECTS bagud i forhold til normeret

tid, stopper SU’en indtil den studerende har indhentet det overskredne.

Dette modsvarer bestemmelse om (med virkning fra 1. juli 2016), at

studerende ikke må være mere end 6 måneder forsinket før SU’en stop-

per.

Studerende der nærmer sig et års forsinkelse skal have tilbud om en

vejledende samtale. Efter mere end et års inaktivitet skal universitetet

have mulighed for at kunne bringe indskrivningen til ophør for den på-

gældende studerende (jf. gældende adgangsbekendtgørelse), dog skal

den studerende have mulighed for at søge dispensation.

2. Undtagelsesbestemmelser for praksisrettede uddannelsesfor-

løb og CV-opbyggende aktiviteter

Problem: Fremdriftsreformens ECTS-krav gør det vanskeligere for stude-

rende at finde tid til at opnå erhvervsrettede og praksisnære kompeten-

cer, fx via praktikordninger, studierelevant erhvervsarbejde, iværksæt-

teri, i løbet af deres uddannelse. Dette er problematisk når vi ved fra

undersøgelser, at netop disse erhvervsrettede aktiviteter nedsætter di-

mittendens ledighedsrisiko markant.

Uddannelser som cand.merc.aud.-uddannelsen, er en deltidsuddannelse

i samarbejde mellem en virksomhed og universitet. Denne uddannelses-

type er kommet i klemme som følge af fremdriftsreformen. Heller ikke

et forslag om en erhvervskandidatuddannelse, der er foreslået af Aka-

demikerne i fællesskab med Danske Universiteter, Dansk Industri og

Dansk Erhverv, kan lade sig gøre under de gældende regler, fordi er-

hvervskandidatuddannelsen vil være tilrettelagt på deltid i op til fire år

mens den studerende er tilknyttet en virksomhed.

Forslag: Der indføres en undtagelsesbestemmelse for ECTS-kravet for

praksisrettede aktiviteter, der har til hensigt at styrke den studerendes

erhvervs- og praksiskompetencer og dermed forbedre den studerendes

overgang til beskæftigelse efter uddannelsens afslutning. Studerende

der omfattes af en sådan undtagelsesbestemmelse, tæller ikke med i

den gennemsnitlige studietid og dermed reduktionskravet.

3. Orlov til iværksætteri

Problem: Fremdriftsreformens ECTS-krav påvirker de studerendes mu-

lighed for at få erfaring med iværksætteri under deres studie, fordi

iværksætteraktiviteter ikke indgår som ECTS-aktivitet. Hermed modar-

bejder fremdriftsreformen ønsket om flere højtuddannede iværksættere.

Side 2 af 3

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 28: Præsentationsmateriale i forbindelse med AC Akademikernes foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10/11-15

Fx viser nye tal fra Copenhagen School for Entrepreneurship (CSE), der

er en del af CBS, hvor markant fremdriftsreformen påvirker de stude-

rendes iværksætterlyst i negativ retning. Sidste år deltog 276 studeren-

de i CSE’s iværksætterforløb, i år er antallet af studerende med mod og

lyst på iværksætteri halveret til 132 studerende.

Forslag: Universiteter skal med udgangspunkt i en faglig vurdering af en

studerendes iværksætterplan kunne bevillige orlov til den studerende.

Denne type orlov skal ikke tælle med i den gennemsnitlige studietid og

dermed i reduktionskravet, sådan som allerede gældende for orlov i for-

bindelse med barsel.

4. Startmerit for studieskiftere, der giver faglig mening

Problem: Bestemmelsen om startmerit for studieskiftere dikterer, at

studerende skal søge merit for alle tidligere beståede uddannelsesforløb

på samme niveau. Det betyder, at studieskiftere kan risikere, at den

valgfrie del af deres uddannelse bliver udhulet af meritgivning for fag,

der ikke er relevant for uddannelsen. Et af de mere grelle eksempler,

der har floreret i pressen, er historien om en biologistuderende på KU,

der har fået tvangsmeriteret 60 ECTS for det år hun har gennemført på

Teatervidenskab. Konsekvensen er, at hun ikke har mulighed for at tage

valgfag på hendes nye studie.

Forslag: Den studerende skal fortsat være forpligtet til at søge startme-

rit, men der skal kun kunne gives startmerit, hvor det giver faglig me-

ning i forhold til den søgte uddannelse.

5. Genindførelse af mulighed for supplering

Problem: Muligheden for supplering inden kandidatuddannelsen blev

afskaffet som følge af fremdriftsreformen, men genindført i en over-

gangsperiode, der slutter 31. august 2016. Dette af hensyn til studeren-

de der var kommet i klemme som følge af de nye bestemmelser. Afskaf-

felsen af supplering er problematisk, fordi det underminerer sammen-

hæng og fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem. Afskaffel-

sen betyder, at bachelorstuderende - fra universiteter og professions-

højskoler - der fx af hensyn til bedre jobudsigter ønsker at skifte uddan-

nelsesspor på kandidaten ikke længere har den mulighed.

Forslag: Supplering bidrager til at skabe bedre sammenhæng mellem

uddannelsesniveauerne, der hvor faglige hensyn taler for, at professi-

onsbacheloren eller universitetsbacheloren, der ønsker et sporskifte, har

behov for at forbedre faglige forudsætninger i forhold til at kunne gen-

nemføre den givne kandidatuddannelse. Derfor skal muligheden for sup-

plering inden kandidatuddannelsen fortsat være til stede også efter 31.

august 2016.

Side 3 af 3