UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Studenterservicer

Universiteternes tilbud til en bredere

studentergruppe

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Studenterservicer

Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Studenterservicer

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-864-6

Foto: Scanpix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Resume

Indledning

Baggrund

Undersøgelsens formål

Definition og afgrænsning

Undersøgelsesdesign

Organisering og bemanding

Rapportens opbygning

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

De studerendes udfordringer anno 2015 –

set fra et vejleder- og underviserperspektiv

Tema 1: Fra elev til studerende

Tema 2: Faglige udfordringer

Tema 3: Valg, navigation og studiefremdrift

Tema 4: Personlige og psykiske udfordringer

Tema 5: Pres på fysiske rammer

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Universiteternes udbud af studenterservicer

Tema 1: Stort fokus på overgangen

Tema 2: Forskellige servicer med fokus på faglige udfordringer

Tema 3: Valg, navigation og studiefremdrift fylder meget

Tema 4: Få tilbud til studerende med personlige og psykiske udfordringer

Tema 5: Flere bygger ud og om

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

De fremtidige studenterservicer –

inspiration fra Canada

Tema 1: Behov for mere opsøgende indsatser?

Tema 2: Generiske kurser eller del af undervisningen?

Tema 3: Behov for øget professionalisering?

Tema 4: Behov for øget fokus på de studerendes psykiske velbefindende?

Tema 5: Udvikling af fysiske rammer og studenterservicer hånd i hånd

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Metode

Litteraturliste

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Forord

I denne rapport belyser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) de danske universiteters erfaringer

med at håndtere de udfordringer, som nutidens studerende møder, når de skal påbegynde og

gennemføre en universitetsuddannelse. Rapporten skal først og fremmest være til inspiration for

alle medarbejdere og ledere, der arbejder for at fastholde og skabe optimale læringsmuligheder

for et stadig bredere udsnit af en ungdomsårgang.

Rapporten har fokus på de tilbud og servicer, som universiteterne har etableret for at understøtte

et godt og udbytterigt studieforløb for de studerende. Der er ikke tidligere lavet undersøgelser

med særskilt fokus på netop sådanne studenterservicer. Jeg håber derfor, at rapportens beskrivel-

ser og analyser af forskellige studenterservicer bidrager til indsigt og videndeling på tværs af uni-

versiteterne. Jeg håber ligeledes, at rapporten kan give anledning til debat og refleksion om, hvil-

ken rolle studenterservicer skal spille i den fortsatte kvalitetsudvikling af universitetsuddannelser-

ne – og de øvrige videregående uddannelser.

Andre lande, fx Canada, har en længere tradition for at udbyde studenterservicer end Danmark.

Jeg er derfor glad for, at EVA med rapporten kan formidle erfaringer fra tre canadiske universite-

ter med et stort udbud af servicer. Jeg håber, at de canadiske erfaringer kan inspirere og give et

interessant perspektiv på de danske erfaringer med at udvikle og udbyde studenterservicer.

Undersøgelsen er en del af EVA’s handlingsplan og er gennemført fra august 2014 til og med

september 2015. Jeg vil gerne sige tak til de universiteter, der har medvirket i undersøgelsen.

Mikkel Haarder

Direktør

Studenterservicer

Resume

Denne rapport belyser de studenterservicer, som universiteterne har udviklet for at støtte en stor

og sammensat gruppe af studerende efter de senere års stigende optag. Studenterservicer er en

betegnelse for alle de servicer og tilbud, som universitetet tilbyder de studerende uden for den

faste undervisning. Studenterservicer sigter mod at understøtte de studerende i det akademiske

læringsforløb på universitetet og styrke deres personlige, sociale, kulturelle og kognitive udvik-

ling. Studenterservicer skal på den måde hjælpe de studerende med at overkomme de udfordrin-

ger, de møder i løbet af uddannelsen, og bidrage til, at de får et godt studieforløb.

Rapporten beskriver de udfordringer, universitetsstuderende møder, og den kortlægger universi-

teternes tilbud og servicer til de studerende i den sammenhæng. Rapporten analyserer også uni-

versiteternes strategier med hensyn til studenterservicer.

Rapportens relevans og målgruppe

Den kraftige stigning i antallet af studerende, der bliver optaget på universiteterne, betyder, at

universiteterne skal håndtere en stor og sammensat gruppe studerende med forskelligartede for-

udsætninger og udfordringer. Universiteterne optog således 28.708 nye studerende på bachelor-

uddannelserne i 2015 mod 21.445 nye studerende i 2007, svarende til en stigning på mere end

en tredjedel. Diversiteten i studentergruppen er ikke nødvendigvis større end tidligere, men uni-

versiteterne har fx samlet set optaget flere studerende med lave karakterer. 54 % af studieleder-

ne på universiteternes bacheloruddannelser angav i en undersøgelse i 2014, at de oplevede en

større afstand mellem den dygtigste og den svageste studerende end tidligere.

Det øgede optag risikerer at føre til forsinkelser, frafald og dårlige erfaringer med at studere. Må-

let med rapporten er at skabe gensidig inspiration samt debat om, hvordan universiteterne kan

anvende studenterservicer til at støtte og hjælpe de studerende med deres udfordringer, så flest

muligt får et positivt studieforløb og får udnyttet deres læringspotentiale fuldt ud. Rapporten har

således en eksplorativ snarere end en vurderende tilgang til feltet.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Der er ikke tradition for at se på studenterservicer som et selvstændigt felt i Danmark, og der er

ikke tidligere gennemført en selvstændig kortlægning og analyse af området. De seneste års poli-

tiske ønsker om, at universiteterne optager flere unge, forhindrer, at de falder fra, og sikrer, at de

gennemfører hurtigt, gør det relevant at skabe overblik over universiteternes tilbud om studenter-

servicer som redskab i denne sammenhæng.

Rapporten henvender sig primært til universiteterne og deres studerende. Universiteterne kan

bruge rapporten til at overveje, om de i tilstrækkelig grad adresserer de udfordringer, de stude-

rende har på universitets-, fakultets- eller uddannelsesniveau. De kan også bruge rapporten til at

lade sig inspirere af praksis på andre danske universiteter. Rapporten præsenterer også erfaringer

fra tre universiteter i Canada, hvor man har en lang og udbredt tradition for at tilbyde støtte og

hjælp til studerende, der oplever udfordringer i løbet af deres studietid. Samtidig kan universite-

terne på et mere overordnet niveau bruge rapporten til at overveje og diskutere, hvilken rolle stu-

denterservicer skal spille i forhold til andre former for kvalitetsudvikling i bestræbelserne på at ud-

vikle gode uddannelser for en stor og sammensat studentergruppe. Andre videregående uddan-

nelsesinstitutioner kan også lade sig inspirere af universiteternes erfaringer.

Studerende med forskellige typer udfordringer

På baggrund af input fra undervisere og studievejledere peger undersøgelsen på en række udfor-

dringer, som studerende kan opleve i løbet af deres universitetsstudie. Udfordringerne kan grup-

peres i fem temaer:

1 Fra elev til studerende: En gruppe studerende har udfordringer, der knytter sig til overgangen

fra gymnasiet til studie- og undervisningsformen på universitetet. Udfordringerne handler bå-

de om at strukturere sin tid, om at opøve gode læsestrategier og om at få en identitet som

studerende. Særligt for studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem kan det også være en ud-

fordring at forstå den akademiske tankegang og universitetets regler – eller populært sagt

svært at knække den akademiske kode.

2 Faglige udfordringer: Studerende kan have udfordringer, der knytter sig til deres faglige kom-

petencer ved påbegyndelsen af universitetsstudiet. De studerende kan fx være udfordrede

med hensyn til deres kompetencer inden for skriftlig fremstilling, hvor det kan være vanskeligt

at skrive akademisk og opfylde kravene til en skriftlig opgave. Matematiske færdigheder og

evnen til at tænke abstrakt matematisk kan være en udfordring for nogle studerende på ud-

dannelser, hvor matematiske kompetencer spiller en vigtig rolle i grundfagligheden.

3 Valg, navigation og studiefremdrift: Det kan være en stor udfordring for de studerende at

træffe de rigtige valg og navigere sikkert igennem de mange krav og muligheder, et universi-

tetsstudie åbner op for. De studerende kan være bekymrede for, hvilken betydning deres valg

får for deres efterfølgende karrieremuligheder, og de kan blive pressede af kravene om at

komme hurtigt igennem uddannelsen. Det kan føre til usikkerhed og stress hos de studerende

i en sådan grad, at det skygger for det faglige fokus.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

4 Personlige og psykiske udfordringer: Studerende kan have forskellige former for personlige

udfordringer, der gør det vanskeligt at fokusere på studierne. Der kan fx være tale om en al-

vorlig livsbegivenhed, hvor den studerende mister en forælder eller sin kæreste. Der kan også

være tale om studerende med psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni.

5 Pres på de fysiske rammer: De studerende kan også være udfordrede som konsekvens af det

øgede optag med store hold og mange medstuderende. Det kan være vanskeligt at finde stu-

diepladser og grupperum, og den enkelte studerende kan have vanskeligt ved at føle sig fag-

ligt og socialt integreret på uddannelsen.

Universiteterne fokuserer på tilbud af faglig karakter

Undersøgelsen viser, at universiteterne i de senere år har etableret en lang række nye studenter-

servicer og samtidig udvidet eksisterende studenterservicer. Væksten i udbuddet af studenterser-

vicer har fundet sted sideløbende med stigningen i optaget, og universiteterne kobler udvidelsen

af udbuddet af studenterservicer sammen med det øgede optag. På den måde ser universiteterne

etableringen af studenterservicer som et vigtigt element i at adressere de udfordringer, som føl-

ger af en stor og sammensat studentergruppe.

Analysen af universiteternes tilbud peger på, at de har mere fokus på nogle typer udfordringer

end på andre. Alle universiteterne har arbejdet med at lave tilbud, fx kurser i studieplanlægning

og -teknik, der understøtter overgangen fra elev til studerende. På samme måde har universite-

terne over en bred kam etableret tilbud, der understøtter de studerendes opøvelse af især generi-

ske faglige kompetencer, fx kurser i akademisk skrivning, og deres valg og navigation gennem

studierne, fx både ordinære og særlige tilbud om studie- og erhvervsvejledning. Derimod har uni-

versiteterne kun i mindre grad udviklet særlige tilbud, der adresserer de studerendes udfordringer

med hensyn til svære livsbegivenheder, psykiske lidelser og stress, til trods for at universiteterne

har erfaring for, at netop denne type udfordringer vokser i omfang.

Stor forskel på universiteternes tilbud

Undersøgelsen viser også, at de studerende møder et meget forskelligartet udbud af studenter-

servicer fra universitet til universitet. Også internt på de flerfakultære universiteter er der store

forskelle fra fakultet til fakultet. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om de enkelte

universiteters udbud af studenterservicer i tilstrækkelig grad adresserer deres studerendes udfor-

dringer. Ingen af universiteterne har aktuelle planer om at reducere omfanget af studenterser-

vicer fremover, mens nogle universiteter har konkrete planer om at udvide deres tilbud til de stu-

derende.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Inspiration fra Canada

Rapporten fremhæver en række erfaringer fra tre canadiske universiteter som mulig inspiration

for de danske universiteter. På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter

overveje følgende syv spørgsmål:



Er der potentiale i at identificere og opsøge studerende, der kan forventes at være særligt fra-

faldstruede i overgangen til universitetet? De canadiske universiteter har ligesom de danske

universiteter en udfordring med at nå ud til de studerende, som har allermest behov for hjælp

og støtte. De danske universiteter er som hovedregel tilbageholdende med at lave opsøgende

indsatser, bl.a. af frygt for at komme til at stigmatisere bestemte grupper. De canadiske uni-

versiteter er i højere grad opsøgende, og de beder fx de studerende om at lave en såkaldt

selvregistrering ved uddannelsens start, så universiteterne har mulighed for at kontakte dem

med målrettede tilbud senere i studieforløbet.



Når tilbuddene ud til de studerende, der for alvor har brug for støtte, og kan der være en for-

del ved i højere grad at målrette tilbuddene mod bestemte målgrupper? De danske universite-

ter er generelt tilbageholdende med at udvikle tilbud til specifikke målgrupper, selvom de har

behov, der kunne imødekommes gennem et målrettet tilbud. Her har de canadiske universite-

ter en anden tradition, hvor det netop fremhæves, at forskellige studerende har forskellige

behov – og at nogle grupper kan være særligt udfordrede. De canadiske universiteter har fx et

mere eksplicit tilbud til studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem end de fleste danske uni-

versiteter.



Er det relevant at udvikle modeller for tidlig identifikation af og indsats over for frafaldstruede

studerende? I Danmark tager de fleste universiteter først kontakt til de studerende, hvis de er

kommet langt bagud på studiet. De canadiske universiteter forsøger at identificere studerende

med udfordringer så tidligt som muligt, så de har mulighed for at iværksætte en proaktiv ind-

sats, før de studerende kommer bagud. Universiteterne kan således have

early alert systems

hvor undervisere og andre ansatte kan give besked om specifikke studerende, som efterføl-

gende kontaktes og tilbydes hjælp og støtte.



Er der mulighed for i højere grad at tænke oparbejdelse af generiske faglige kompetencer ind

i den ordinære undervisning og samtidig fastholde et højt kvalitetsniveau? På de canadiske

universiteter er det ofte specialiserede enheder eller centre, der udbyder studenterservicer, fx

writing centre

eller et

academic success centre

. Tilbuddene forsøges i videst muligt omfang

integreret i den ordinære undervisning. I Danmark udbydes mange studenterservicer i regi af

eller i tilknytning til den generelle studie- og erhvervsvejledning, og der er kun et mindre antal

eksempler på specialiserede enheder og centre. I flere tilfælde forsøger de danske universite-

ter dog også at indbygge tilbuddene i den ordinære undervisning eller i studiestartsforløbet.



Hvilke fordele og ulemper er forbundet med en yderligere professionalisering af arbejdet med

studenterservicer? Undersøgelsen viser, at der er sket en vis professionalisering af området,

men at de danske universiteter har forskellige erfaringer og holdninger, fx til brugen af stu-

dentervejledere. I Canada er indsatsen med hensyn til de studerendes trivsel omvendt kende-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

tegnet ved en høj grad af professionalisering med en tilhørende teoriudvikling med hensyn til

de studerendes behov og udvikling.



Skal universitetet tage et større ansvar for studerende med personlige og psykiske udfordrin-

ger, eller ligger det uden for universitetets ansvarsområde? Som tidligere nævnt har de danske

universiteter kun i få tilfælde tilbud, der adresserer de studerendes personlige og psykiske ud-

fordringer. De kan i stedet henvise til tilbud i Studenterrådgivningen eller det offentlige sy-

stem. I Canada har universiteterne omvendt et massivt fokus på psykisk sundhed og har fx til-

bud om konsultation med psykolog, psykiater eller rådgiver.



Kan de fysiske rammer i endnu højere grad indrettes, så de understøtter et godt læringsmiljø

med nem adgang til studenterservicer? Undersøgelsen viser, at de danske universiteter har

stort fokus på at forbedre det fysiske studiemiljø og fx etablere studiepladser. Der er også en-

kelte eksempler på, at universiteterne etablerer nye miljøer, der skal afhjælpe presset på de fy-

siske rammer og skabe et godt studiemiljø uden for undervisningslokalerne. I Canada går nog-

le universiteter radikalt til værks og etablerer store

student learning centres

, hvor de studeren-

de både har mulighed for individuel fordybelse, gruppearbejde og socialt samvær og har ad-

gang til forskellige studenterservicer.

Om datagrundlaget

Rapporten er baseret på tre delundersøgelser omfattende alle universiteterne med undtagelse af

ITU:

1 Den første delundersøgelse baserer sig på interview med 18 studievejledere og 16 undervisere

med tilknytning til uddannelser med lav adgangskvotient og markant stigende optag. Der blev

udvalgt to-tre uddannelser på hvert af de syv universiteter, og formålet med undersøgelsen

var at afdække typiske udfordringer i den nuværende studenterpopulation.

2 Den anden delundersøgelse baserer sig på skriftlige redegørelser fra universiteterne, hvor de

beskriver deres strategier og tilbud samt deres organisering af tilbuddene med det formål at

kortlægge tilbud på universitets- eller fakultetsniveau. I tillæg hertil er der gennemført inter-

view med syv ledelsespersoner fra universiteterne om det nuværende udbud af studenterser-

vicer og deres forventninger til fremtiden.

3 Den tredje delundersøgelse baserer sig på institutionsbesøg på tre udvalgte canadiske univer-

siteter, som alle har mange års erfaring med et bredt udbud af studenterservicer. Formålet

med delundersøgelsen er at afdække erfaringer til inspiration for danske universiteter.

Studenterservicer

Indledning

Universiteterne har i dag en lang række tilbud og servicer til de studerende uden for den alminde-

lige undervisning. Disse studenterservicer sigter mod at støtte de studerende med hensyn til at

påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse og samtidig understøtte de studerendes

udvikling. Gennem studenterservicer søger universiteterne at opbygge kompetencer og forebyg-

ge og afhjælpe udfordringer hos de studerende, så de har mulighed for at fokusere på det fagli-

ge og få et godt akademisk læringsforløb. Denne rapport kortlægger og analyserer udbuddet af

studenterservicer på de danske universiteter med inddragelse af erfaringer fra tre canadiske uni-

versiteter.

2.1

Baggrund

Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor universiteterne har udbygget deres tilbud med hensyn

til studenterservicer de seneste år. Den nuværende generation af unge studerende kan have an-

dre behov og forventninger end tidligere, og universiteternes systemer og krav til de studerende

har også ændret sig, hvilket i sig selv kan generere et behov for service. Den store vækst i antallet

af studerende skal dog formentlig også ses som en væsentlig forklaringsfaktor bag det udvidede

tilbud om studenterservicer.

De danske universiteter står således over for en betydelig udfordring med at håndtere et større

optag af studerende. De politiske målsætninger om, at 60 % af en årgang skal tage en videregå-

ende uddannelse og 25 % en lang videregående uddannelse, betyder, at en større andel af en

ungdomsårgang end for blot fem-ti år siden søger ind på universiteternes bacheloruddannelser.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at optaget til universiteterne med enkelte undtagelser er steget

fra år til år siden begyndelsen af 1990’erne. Fra et niveau på ca. 7.500 nye studerende om året

steg optaget støt gennem 1990’erne og 2000’erne, så tallet i 2007 var 21.445 nye studerende.

Fra 2008 har stigningen været endnu kraftigere med en vækst i optaget på 36 % frem til 2013.

Herefter er optaget stagneret, så der i 2015 blev optaget 28.708 studerende på universiteternes

bacheloruddannelser.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det bliver jævnligt diskuteret, om de mange studerende har de nødvendige forudsætninger for at

gennemføre en universitetsuddannelse, og om studentergruppen samlet set har andre behov og

en anden sammensætning end tidligere. Fx angiver 54 % af studielederne på universitetsbache-

loruddannelserne i en undersøgelse gennemført i 2014 i forbindelse med Kvalitetsudvalgets ar-

bejde, at der i dag er større afstand mellem den dygtigste og den svageste studerende i forhold til

for ti år siden.

Der er i de seneste år også gennemført andre analyser af, hvilken betydning det stigende optag

har haft for studentergruppens sammensætning. Fx udarbejdede Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser en analyse af udviklingen i de studerendes sammensætning for Kvalitetsudvalget (Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet 2014). Analysen viser, at der overordnet set er en stor diversi-

tet blandt de studerende med hensyn til eksamenskvotient, herkomst, forældres uddannelses-

baggrund mv. Det konkluderes, at der har været en væsentlig ændring i de studerendes sam-

mensætning med hensyn til statsborgerskab og herkomst, men at billedet ellers har været stabilt

over de seneste ca. 30 år. Med andre ord har det øgede optag ikke betydet en endnu større di-

versitet i studentergruppen samlet set.

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) analyse af den voksende studenterpopulation fra 2015 viser

dog, at det øgede optag har haft betydning for studentergruppens sammensætning på tværs af

universiteterne (EVA 2015b). Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at der på nogle universiteter er en

øget andel af studerende med et lavt karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Fx

er der på AAU, SDU og DTU i perioden 2000 til 2013 sket mere end en fordobling af studerende

med de laveste karakterer (dvs. under 4). Omvendt har AU og især KU haft et stabilt lille optag af

studerende med de laveste karakterer, og de har samtidig oplevet den største stigning i andelen

af studerende med de højeste karaktergennemsnit, dvs. over 9.

EVA’s analyse af betydningen af gymnasiekarakterer fra 2015 viser, at jo lavere karaktergennem-

snit den studerende har fra sin studentereksamen, jo større frafaldsrisiko har han eller hun (EVA

2015a). Fx har studerende med et karaktergennemsnit på 4 en dobbelt så stor risiko for at falde

fra på første år af deres universitetsuddannelse som studerende med et gennemsnit på 10. Det er

ligeledes værd at bemærke, at selvom der ikke er tale om meget store procentvise ændringer, så

er der antalsmæssigt kommet mange flere studerende med lavere karaktergennemsnit mv., idet

optaget er øget markant i perioden.

Der er behov for at analysere og overveje, hvad der karakteriserer den større studentergruppe,

hvilke udfordringer de studerende har, og hvilke tiltag der er behov for, hvis et øget optag ikke

blot skal resultere i et tilsvarende øget frafald og dårlige oplevelser for mange studerende. Samti-

dig er der behov for at vurdere, om de studerende generelt har ændrede behov og forudsætnin-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

ger end tidligere. Det er en udfordring, som de danske universiteter har til fælles med universite-

ter i resten af den vestlige verden.

2.2

Undersøgelsens formål

Der er ingen tidligere undersøgelser om, hvorfor og hvordan de danske universiteter anvender

studenterservicer til at understøtte de studerende i forbindelse med deres læringsforløb. EVA har

derfor undersøgt, hvilke studenterservicer danske og udenlandske universiteter tilbyder med det

formål at håndtere de aktuelle udfordringer, som studerende har i forbindelse med at påbegynde

og gennemføre en universitetsuddannelse. Undersøgelsen skal være til inspiration for alle medar-

bejdere og ledere, der arbejder på at skabe optimale læringsmuligheder for et stadig bredere ud-

snit af en ungdomsårgang.

Undersøgelsen skal besvare følgende tre undersøgelsesspørgsmål:

1 Hvilke typer af udfordringer har studerende med at påbegynde og gennemføre en universi-

tetsuddannelse?

2 Hvordan forholder universiteterne sig strategisk til disse udfordringer, og hvilke servicer og til-

bud har de etableret for at understøtte deres studerende med hensyn til at påbegynde og

gennemføre deres uddannelse?

3 Hvilken inspiration kan danske universiteter hente fra udenlandske universiteter til at videre-

udvikle deres studenterservicer?

2.3

Definition og afgrænsning

Ifølge Unesco (2009) er studenterservicer en betegnelse for servicer og tilbud, universitetet tilby-

der studerende uden for den faste undervisning. Studenterservicer sigter mod at understøtte de

studerende i deres akademiske bestræbelser og styrke de studerendes personlige, sociale, kultu-

relle og kognitive udvikling. Studenterservicer skal således bidrage til at:



Skabe høj kvalitet og sammenhæng i de studerendes læringsoplevelse



Øge muligheden for at påbegynde en videregående uddannelse uanset baggrund



Forbedre fastholdelse, progression og gennemførelse



Styrke de studerendes karriere- og beskæftigelsesudsigter og deres interesse for livslang læ-

ring



Forberede de studerende til at blive ansvarlige medborgere.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

BOKS 1: STUDENTERSERVICER

Studenterservicer berører en lang række områder og er meget forskelligartede i deres form.

Eksempler på studenterservicer:

1 Akademisk støtte, fx tutorservice, workshops om studieteknik, læringsstile samt understøttende

studiemiljø

2 Studentercentre: skaber fællesskab og understøtter dagligdagen på campus. Fx ved at tilbyde et

mødested for studerende og en base for studenterforeninger

3 Karriererådgivning: støtter studerende i forbindelse med karriereplanlægning og -valg gennem

eksempelvis kurser i CV-skrivning

4 Psykologisk rådgivning: tilbyder rådgivning med hensyn til personlige problemer, stresshåndtering

m.m.

5 Finansiel rådgivning og hjælp til bolig: rådgiver studerende om muligheder for finansiel støtte og

hjælp til at overkomme finansielle barrierer under studierne og tilbyder studerende hjælp til at

finde bolig

6 Sundhedstilbud: promoverer sundhed og tilbyder sundhedsydelser på campus, fx blodtryksmåling

7 Servicer til særlige grupper, fx studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, inter-

nationale studerende, LGBT-studerende, etniske minoriteter, religiøse grupper

8 Sportslige og sociale aktiviteter: skaber plads til sportslige og sociale aktiviteter

9 Boghandel: sørger for, at de relevante bøger er tilgængelige

10 Børnepasning: skaber et sikkert miljø for børn af studerende og rådgiver forældre om børn.

Kilde: EVA på baggrund af Unesco (2009).

I undersøgelsen har EVA haft fokus på de tilbud og servicer, som universiteterne har etableret for

at støtte de studerende i at påbegynde og gennemføre deres studie. Fokus er på ekstracurriculæ-

re tilbud og servicer, dvs. tilbud og servicer, som ligger uden for undervisningen, jf. Unescos defi-

nition. Det er vigtigt at være opmærksom på, at universiteterne arbejder på mange fronter i deres

bestræbelser på at sikre gode betingelser for de studerende. Udviklingen af studenterservicer er

således kun et element i universiteternes arbejde med at udvikle kvaliteten af uddannelserne og

håndtere en større studentermasse. Andre elementer er forbedring af optagelsesprocedure, ud-

vikling af undervisningsformerne, pædagogisk kompetenceudvikling af underviserne mv. Særlige

studieformer som gruppebaseret projektarbejde med en tilknyttet faglig vejleder kan i sig selv af-

hjælpe nogle af de typiske udfordringer for de studerende og dermed potentielt reducere beho-

vet for studenterservicer. I nogle tilfælde er det vanskeligt præcist at afgrænse, hvornår der er ta-

le om udvikling af studenterservicer, og hvornår der er tale om en anden form for kvalitetsudvik-

ling.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I undersøgelsen har EVA desuden haft fokus på udfordringerne i den brede gruppe af danske

studerende og de studenterservicer, som universiteterne tilbyder for at adressere disse udfordrin-

ger. Vi har således ikke set på tilbuddene til internationale studerende, der tager en hel eller dele

af en uddannelse i Danmark

, selvom universiteterne, i takt med at antallet af udvekslingsstude-

rende og internationale studerende er steget, har udviklet en række tilbud og servicer til denne

gruppe, og erfaringerne herfra i høj grad har smittet af på den generelle udvikling af servicer og

tilbud på universiteterne.

Undersøgelsen har heller ikke haft fokus på universiteternes lovpligtige tilbud om specialpæda-

gogisk støtte til studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Se boks 2. Vi har hel-

ler ikke inddraget servicer, som er af mere administrativ karakter som fx eksamenstilmelding, SU-

vejledning mv., ligesom tilbud, der i Danmark oftest ligger uden for den universitære verden, fx

med hensyn til sport og bolig, heller ikke er inddraget, selvom netop sådanne servicer har stor be-

tydning mange steder i udlandet.

Vi har generelt heller ikke set på de tilbud, som frivillige studenterforeninger eller andre organisa-

tioner står bag, medmindre de enkelte servicer er direkte finansieret eller på anden måde under-

støttet af universiteterne. Studenterrådgivningen er dog som statslig institution nævnt i kortlæg-

ningen.

Antallet af internationale studerende er steget markant i de senere år. Fx var der i 2007 8.150 internationale studerende,

der var indskrevet på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse i Danmark. I 2013 var det tal steget til 14.238.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

BOKS 2: KRAV OM STUDENTERSERVICER

Lovgivningen har gradvist øget udbuddet af tilbud og servicer direkte til de studerende

1964: Etablering af Studenterrådgivningen – som dog først langt senere bliver en lovhjemlet institu-

tion under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2001: Universiteter og andre videregående institutioner bliver forpligtet til at yde specialpædagogisk

støtte, så studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse får mulighed for at gennemføre

uddannelsen på lige fod med andre studerende.

2003: Universiteterne bliver forpligtet til at tilbyde studie- og erhvervsvejledning med det formål at

reducere frafald og understøtte studerende i en mere fleksibel uddannelsesstruktur samt øge infor-

mationen om beskæftigelsesmuligheder.

2012: Frafaldstruede studerende med mere end seks måneders forsinkelse får ret til at modtage sær-

lig vejledning, som skal støtte dem i at gennemføre deres uddannelse. For frafaldstruede studerende,

der er mere end 12 måneder forsinket, gælder, at universitetet skal være opsøgende og tilbyde vej-

ledning.

2.4

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen blev gennemført i fire faser:

1 Forundersøgelse

2 Afdækning af udfordringer

3 Analyse af universiteternes strategier og initiativer

4 Indsamling af internationale erfaringer.

For mere information om undersøgelsesdesignet og de enkelte metodiske elementer, se bilag 1.

Fase 1: Forundersøgelse

I forundersøgelsen er der på to universiteter gennemført interview med ledelse og specialister

med ansvar for forskellige tilbud. Endvidere er der gennemført en litteratursøgning efter danske

og udenlandske undersøgelser med fokus på strategier for og tiltag rettet mod en mere differen-

tieret studentergruppe samt en systematisk gennemgang af universiteternes hjemmesider for at

finde information om deres strategier, udviklingsinitiativer samt tilbud og servicer til de studeren-

de.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fase 2: Afdækning af udfordringer

Afdækningen af de studerendes udfordringer, dvs. undersøgelsesspørgsmål 1, er baseret på

deskresearch af undersøgelser mv. og interview med studievejledere og undervisere på to-tre

uddannelser på hvert af de syv universiteter, der deltager i undersøgelsen. ITU har valgt ikke at

deltage i undersøgelsen. Vi har udvalgt de to-tre uddannelser på hvert universitet, hvor adgangs-

kvotienten er under 7 på kvote 1, og hvor optaget er steget markant fra 2010 til 2013 (varieren-

de fra 9 % til 517 % på tværs af universiteterne).

Der er samlet set gennemført interview med 18 studievejledere og 16 undervisere.

Fase 3: Analyse af universiteternes strategier og initiativer

For at få indsigt i, hvordan universiteterne forholder sig strategisk til udfordringerne med en mere

differentieret studentergruppe, og hvilke tiltag de har igangsat for at imødekomme de studeren-

des kompetencebehov og adressere deres udfordringer, har EVA bedt universiteterne om skriftligt

at redegøre for deres strategier på området samt beskrive tilbud og servicer. Endvidere er der

gennemført interview med syv udvalgte ledere på universitets- eller fakultetsniveau.

Fase 3: Indsamling af canadiske erfaringer

EVA har besøgt tre canadiske universiteter, som har arbejdet strategisk med at håndtere en mere

sammensat gruppe studerende end tidligere, for at indhente inspiration til, hvordan de danske

universiteter fremadrettet kan arbejde med at håndtere de studerendes udfordringer.

Grunden til, at valget er faldet på Canada, er, at

student affairs

student services

historisk har

spillet en større rolle her, og at området tidligt har gennemgået en professionalisering, fx med

etablering af specialiserede uddannelser rettet mod ansættelse inden for feltet. Udviklingen af

studenterservicer hænger bl.a. sammen med, at de studerende ofte bor på campus, og at univer-

siteterne derfor har haft en rolle og et ansvar, der går langt ud over den faglige undervisning. I

Nordamerika generelt har man også mange års erfaring med at skulle håndtere en mere sam-

mensat studentergruppe, efterhånden som forskellige minoritetsgrupper har gjort deres indtog

på de videregående uddannelser. Endelig har det formentlig også en betydning for udbuddet af

studenterservicer, at de studerende og deres forældre betaler betydelige studieafgifter, og at uni-

versiteterne derfor kan have en interesse i at sikre, at de studerende får en god oplevelse af stu-

dieforløbet og kommer godt igennem uddannelsen. For mere information, se boks 3 nedenfor.

Vi har besøgt tre universiteter, University of Toronto, Ryerson University og McGill University, og

samlet set gennemført 16 interview med i alt 27 ledere og medarbejdere.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

BOKS 3: STRATEGISK FOKUS PÅ

THE STUDENT EXPERIENCE

I CANADA

I Canada er

the student experience

, dvs. de studerendes oplevelse af deres uddannelsesforløb, et

centralt fokuspunkt for universiteterne, og de ofte professionaliserede og specialiserede studenter-

servicer hænger tæt sammen med det store fokus på

the student experience

De canadiske universiteter betragter det som deres opgave at hjælpe studerende med at håndtere

forskelligartede udfordringer. Der er stort fokus på proaktive indsatser, der skal forebygge, at stude-

rende forsinkes i uddannelsen eller falder fra. De canadiske universiteter har således i høj grad en

strategisk tilgang, hvor professionaliserede servicer ofte målrettet udbydes til forskellige grupper stu-

derende for herigennem at sikre de studerendes mulighed for at opnå succes på uddannelsen.

De canadiske universiteter anvender udbuddet af studenterservicer som en måde at brande universi-

tetet på. Formuleringer på universiteternes hjemmeside lægger ofte vægt på, at de studerendes op-

levelse er i fokus, og at de udbyder studenterservicer for at adressere studerendes udfordringer:

Ryerson has a wide variety of student services which provide a quality student experience by

supporting student success and retention. It ensures students have opportunities to make

successful transitions to the university setting and to learn career readiness skills while main-

taining healthy life styles.

(Www.ryerson.ca).

2.5

Organisering og bemanding

Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe fra EVA bestående af:



Chefkonsulent Tue Vinther-Jørgensen (projektleder)



Specialkonsulent Dina Celia Madsen



Specialkonsulent Frederik Mühldorff Sigurd



Evalueringskonsulent Nanna Reventlov Lauth (praktikant)



Specialkonsulent Mikkel Bergqvist (metoderådgiver)



Evalueringsmedarbejder Sofie Dencker.

2.6

Rapportens opbygning

Ud over resume og dette indledende kapitel indeholder rapporten fire kapitler.

I kapitel 3 sætter vi fokus på de forskellige udfordringer, som nogle studerende oplever, når de

skal påbegynde og gennemføre et universitetsstudie.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I rapportens kapitel 4 beskriver vi universiteternes aktuelle udbud af studenterservicer.

I kapitel 5 samler vi op på universiteternes erfaringer med udbud af studenterservicer og præsen-

terer udvalgte erfaringer fra de canadiske universiteter, som vi håber, kan give inspiration til de

danske universiteters videre arbejde med studenterservicer.

Studenterservicer

De studerendes udfordringer anno

2015 – set fra et vejleder- og

underviserperspektiv

I de senere år har der med jævne mellemrum kørt debatter i medierne om de studerendes udfor-

dringer med hensyn til at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. Artikler som

”Studerende hygger sig med netspil og Facebook under forelæsninger”, ”De studerende kan ik-

ke regne”, ”De studerende tager ikke undervisningen alvorligt” og ”Lektor er træt af kritik fra

sine ’dovne og dumme’ studerende” er blot enkelte eksempler fra mediedebatten.

For at få et indblik i de studerendes udfordringer har EVA gennemført en deskresearch af under-

søgelser, herunder studiemiljøundersøgelser mv., og interviewet studievejledere og undervisere

på to-tre udvalgte uddannelser på syv af de otte universiteter. Vi har udvalgt uddannelser på

hvert universitet, hvor adgangskvotienten er under 7 på kvote 1, og hvor optaget er steget mar-

kant fra 2010 til 2013 (varierende fra 9 % til 517 % på tværs af universiteterne). Se mere om ud-

vælgelsen i bilag 1.

Grunden til, at vi har valgt denne tilgang frem for fx at interviewe studerende, er, at vi antager, at

studievejledere og undervisere qua deres kontakt til flere studerende har et mere samlet og tvær-

gående blik på de studerendes udfordringer. Da studievejledere og undervisere sjældent har in-

formation om de studerendes baggrund, fx familiebaggrund, eksamenskvotient fra gymnasiet,

prioritering af uddannelsen i ansøgningsprocessen mv., er det vanskeligt at afdække, om der er

sammenhæng mellem de identificerede udfordringer og bestemte grupper af studerende.

Der er vigtigt indledningsvist at fremhæve, at det ikke er muligt at lave en fuldstændig afdækning

af, hvilke udfordringer de studerende har. Der vil altid være enkeltpersoner og små grupper med

helt særlige udfordringer. Dertil kommer, at udfordringerne ofte varierer fra hold til hold. Som en

underviser udtrykker det:

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det skal siges – og det overrasker mig hver gang – at de studerendes udfordringer er me-

get forskellige fra hold til hold på samme årgang. Der var tre hold på det sidste førstese-

mesterskursus, jeg startede, med ca. 35-40 studerende på hvert hold. Holdene var tilfæl-

digt sammensat. Hold A lavede langt hen ad vejen deres ting, mødte op til undervisningen

og fungerede relativt uproblematisk. Hold A var interesserede og nysgerrige. Hold B sagde

ikke ret meget, men de mødte op. Og på hold C, der kom ca. halvdelen til forelæsninger.

Det var forskelligt, hvem der mødte op fra gang til gang, og det var svært at vide, om de

havde læst eller ej.

(Underviser)

Det er samtidig vigtigt at pointere, at ikke alle universitetsstuderende oplever udfordringer med

hensyn til at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse, ligesom ikke alle oplever de

samme udfordringer. Det er dog ikke sådan, at det kun er én gruppe studerende, som oplever

udfordringer. Fx kan både de meget fagligt stærke studerende og studerende med svagere fagli-

ge forudsætninger være udfordret med hensyn til at gennemføre studiet.

EVA’s analyse af det samlede datamateriale peger på en række forskellige udfordringer, som de

studerende kan opleve på deres universitetsstudie. Analysen viser videre, at det giver mening at

rubricere udfordringerne under følgende fem temaer:

1 Fra elev til studerende

2 Faglige udfordringer

3 Valg, navigation og studiefremdrift

4 Personlige og psykiske udfordringer

5 Pres på de fysiske rammer.

3.1

Tema 1: Fra elev til studerende

EVA’s analyse af interviewene med undervisere og studievejledere peger på, at en gruppe af de

studerende har udfordringer, der knytter sig til overgangen fra gymnasiet til universitetet. Over-

gangen fra gymnasiet til universitetet kan for mange virke overvældende og uoverskuelig, bl.a.

fordi de studerende ikke har de nødvendige generiske studiekompetencer. Studiekompetencer

dækker bl.a. over de studerendes viden om og evne til at være professionel studerende, fx med

hensyn til deres evne til at tilrettelægge studietiden, så de får mest muligt ud af både undervis-

ningen og forberedelsestiden, herunder evne til at selektere, hvor hovedfokus bør lægges i det

ofte meget store pensum, og viden om, hvor man bedst muligt udnytter den tid, man har til at

forberede sig til undervisningen og eksaminerne. Det handler med en undervisers ord om, hvor-

vidt den studerende kan knække den akademiske kode. Som en underviser udtaler:

For de studerende, der har store udfordringer, handler det i høj grad om mangel på viden

om og evne til at genkende og forstå det, der sker, og de regler, der er på spil, når man

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

træder ind i et undervisningslokale på universitetet. Det viser sig bl.a., ved at den stude-

rende ikke har forberedt sig, er åbenlyst uinteresseret under forelæsningerne og evt. går

ud og ind af lokalet eller ikke deltager i øvelser i undervisningen.

(Underviser)

Udfordringen opstår ofte, fordi de studerende er vant til en anden studie- og undervisningsform i

gymnasiet. Dette betyder, at de studiekompetencer, der er opbygget gennem gymnasietiden, of-

te ikke kan overføres direkte til deres universitetsstudie. De interviewede undervisere pointerer, at

de studerende derfor ofte i starten af studiet, men også senere, skal tillære sig nye studiekompe-

tencer og -teknikker. Endvidere understreger enkelte undervisere i interviewene, at en del stude-

rende slet ikke er vant til, at det har konsekvenser, hvis de fx ikke forbereder sig til undervisnin-

gen. Som citatet ovenfor også illustrerer, oplever underviserne, at en stigende del af de studeren-

de ofte møder uforberedte op til undervisningen. Ydermere oplever underviserne, at der er en

gruppe studerende, der slet ikke møder op til undervisningen. Det skal her nævnes, at dette er

undervisernes perspektiv, og der kan være flere grunde til, at de studerende ikke møder op.

Studiekompetence handler også i høj grad om indstillingen til det at gå på en videregående ud-

dannelse. De interviewede undervisere fremhæver, at mange studerende omtaler sig selv som

elever frem for studerende:

De tager mere og mere deres skole-/gymnasieindstilling med over til os. De agerer, som

om de stadigvæk er elever, og de kalder også sig selv elever, og de har lektier for og så vi-

dere.

(Underviser)

På tværs af interviewene med underviserne og studievejlederne fremhæves det, at generiske stu-

diekompetencer, herunder fx evnen til eksempelvis at forberede sig mest hensigtsmæssigt til un-

dervisningen, ofte hænger sammen med den studerendes faglige niveau. Den fagligt udfordrede

studerende vil derfor ofte også være mere udfordret med hensyn til generiske studiekompetencer

end den fagligt stærkere studerende. Der tegner sig dog ikke et entydigt billede, da underviserne

samtidig understreger, at selv den dygtigste studerende også kan være udfordret med hensyn til

studiekompetencer. Fx er de ikke nødvendigvis særligt gode til at planlægge deres tid

De stude-

rendes udfordringer med hensyn til generiske studiekompetencer varierer også med hensyn til

både grad og type. For nogle studerende er udfordringerne dog så store, at både undervisere og

vejledere sætter spørgsmålstegn ved, om disse er studieparate/-egnede.

Unge fra ikke-uddannelsesvante hjem kan have svært ved at knække den

akademiske kode

Særligt studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem kan opleve at være udfordrede med hensyn

til at forstå den akademiske tankegang og universitetets regler – uformelle såvel som formelle.

Disse studerende har ikke den nære families erfaringer at trække på og kan derfor have særlige

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

faglige og sociale udfordringer forbundet med studiestart og gennemførelse af en universitetsud-

dannelse. Som en studievejleder udtrykker det:

Mønsterbryderne kommer ind i en helt ny verden. Der er mange nye regler, man skal lære

– både socialt og fagligt. Bare sådan noget som at afkode sproget kan være svært. Og de

er ofte ikke vant til at søge hjælp. Det kan være et spørgsmål om, om man har forældre,

der kan påpege, at der er et system, der kan hjælpe.

(Studievejleder)

Politisk har tiltag for at øge den sociale mobilitet også fyldt en del i de senere år. I udviklingskon-

trakterne for 2015-17 har den tidligere regering formuleret et forpligtende mål om, at universite-

terne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner fremover skal bidrage mere aktivt til at

øge den sociale mobilitet i samfundet, så talentfulde unge fra ikke-uddannelsesvante hjem i høje-

re grad har en reel mulighed for at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse.

EVA’s analyse af den voksende studenterpopulation (EVA 2015b) viser, at andelen af studerende

fra ikke-uddannelsesvante hjem, dvs. studerende med ufaglærte forældre, er faldet støt de sene-

re år, hvilket primært illustrerer, hvordan Danmarks uddannelsesniveau gennem de sidste 30 år

generelt er steget. Der er dog markante forskelle på tværs af universiteterne. AAU og SDU er de

universiteter, der har flest studerende med ufaglærte forældre (hhv. 8 % og 7 % i 2013), mens

andelen er mindst på KU og CBS (hhv. 4 % og 3 %). Samtidig er det en væsentlig pointe, at

selvom der er sket et procentvist fald i andelen, så er der antalsmæssigt kommet flere studerende

fra ikke-uddannelsesvante hjem, idet optaget er øget markant i perioden.

3.2

Tema 2: Faglige udfordringer

Underviserne oplever, at nogle studerende har udfordringer, der knytter sig til deres faglige kom-

petencer. Det er forskelligt, hvilke faglige udfordringer underviserne oplever hos de studerende,

da det i høj grad kobler sig til den enkelte uddannelses faglige krav og fokus. I det følgende er

der kun fokus på faglige udfordringer, der går på tværs af fagområderne.

Et gennemgående perspektiv på tværs af de forskellige fagområder er, at de studerende i høj

grad er udfordrede med hensyn til skriftlig fremstilling. Det kan diskuteres, hvorvidt skriftlig frem-

stilling hører under faglige kompetencer, eller om dette i stedet skal anskues som en generisk

studiekompetence. Undervisere fremhæver dog, at det kan være svært at adskille disse kompe-

tencer, da problemer med den skriftlige fremstilling påvirker indtrykket af den studerendes fagli-

ge niveau. De studerende tillærer sig løbende skriftlige kompetencer, men problemer dermed er

ikke blot en udfordring for nystartede bachelorstuderende. Undervisere oplever, at også kandi-

datstuderende har samme udfordring, og det kan for nogle studerende altså være en vedvarende

udfordring gennem hele studietiden.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Den grundlæggende matematiske forståelse er en udfordring

De interviewede undervisere på naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og teknisk-

videnskabelige uddannelser, hvor matematik indgår i uddannelsen, fremhæver, at en gruppe stu-

derende mangler grundlæggende viden om og forståelse af matematikken. De studerende er her

udfordrede med hensyn til den teoretiske forståelse. Til gengæld oplever underviserne, at de stu-

derende generelt er dygtige til at anvende hjælpeplatforme og teknologi. Ifølge underviserne op-

fattes matematik således som et ”tastefag” af en stor gruppe studerende.

Udfordringen ligger i, at gymnasiet har ændret sig. […] Nu om dage er fx mit eget fag

[matematik] omdannet til et tastekursus. Man får nogle formler stukket ud, og så: ”Sid og

leg med din maskine, og så se, hvad du kan få ud af det.” […] Og så vil jeg sige ”hvad la-

vede I?” ”Ja, vi trykkede på solve-tasten”, ikke? Og det er i og for sig jo ikke det, vi har

brug for her. Vi har brug for, at de har den abstrakte tankegang, hvor de ser et problem,

og de så kan analysere det. […] De skal kunne lave en opbygning på et teoretisk grundlag,

og den evne har studenterne fra gymnasiet slet ikke i dag.

(Underviser)

Undervisere forklarer, at der er stor forskel på matematik i gymnasiet og på universitetet. Dette

skaber udfordringer for de studerende, da de ved studiestart ofte ikke er inde i den krævede ma-

tematiske/abstrakte tankegang.

De ”fejlplacerede” studerende

En anden udfordring, de interviewede undervisere oplever med hensyn til faglighed, er de fejlpla-

cerede studerende, der måske nok møder op til undervisningen, men som ikke er helt sikre på,

hvad uddannelsen går ud på, og hvad de skal bruge den til. Som en underviser formulerer det:

Der sidder nogle studerende nu, som virker fuldstændig desorienterede med hensyn til,

hvorfor de er der. Og det er lidt svært at gennemskue, hvordan vi skal gribe dem an. Det

tror jeg, meget handler om manglende forventningsafstemning med hensyn til, hvorfor

man har valgt det her studie. Vi ser det ikke nødvendigvis som vores mission, at enhver,

der kommer ind ad døren, også kommer ud med et bachelorbevis. Der er helt klart nogle,

der har truffet det forkerte valg, hvor deres interesse er et andet sted, eller hvor de ikke

har de faglige kompetencer til at honorere kravene.

(Underviser)

Underviserne fortæller, at denne gruppe studerende ofte er umotiverede og særligt fagligt udfor-

drede. Flere undervisere peger på, at de studerende ikke har haft uddannelsen som deres første-

prioritet. De studerendes manglende motivation for uddannelsen medfører ydermere manglende

fordybelse, hvilket resulterer i, at den studerende bliver særligt fagligt udfordret. Det understre-

ges, at det ofte er denne gruppe, der hurtigt falder fra uddannelsen. Det skal dog bemærkes,

at frafaldet ikke er steget trods det øgede optag. Flere steder oplever man faktisk et faldende

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

førsteårsfrafald, og der er således ikke indikationer på, at gruppen af ”fejlplacerede” studerende

fylder mere i dag.

3.3

Tema 3: Valg, navigation og studiefremdrift

Analysen af interviewene med studievejlederne viser, at de studerende har sværere ved at navige-

re i reglerne og i stigende grad opsøger vejledningen med spørgsmål af mere administrativ karak-

ter, fx spørgsmål om regler for tilmelding til eksamen mv. Der er flere årsager hertil. For det første

er det blevet mere komplekst at gennemskue reglerne, ligesom der er kommet flere regler til. For

det andet har de studerende, der i dag kommer ind på universitetet, i højere grad været vant til

at blive vejledt, da man har styrket vejledningsindsatsen både i folkeskolen og på de gymnasiale

uddannelser.

Jeg synes, at jeg kan se en tendens til, at de har sværere og sværere ved at navigere i det

her administrative system. De kalder jo også sig selv elever, og ”jeg kører i skole, og jeg

har lektier for”. Og jeg har tænkt lidt over, om det betyder, at man betragter sig selv som

elev frem for studerende. Og i det at være elev, der ligger måske i højere grad det med, at

man får fortalt, hvad man skal gøre. […] Der er nogle, der fortæller dig, hvad du skal gøre,

før du skal gøre det. Og det synes jeg, at vi har rigtig meget af nu. Der er fx nogle, der skal

op og søge et fjerdegangsforsøg, hvor de ikke aner, at det faktisk er noget, de skal søge

om, og at det kræver usædvanlige forhold. Og det er fx nogle studerende, vi aldrig har set

i vejledningen før. […] Det er faktisk nogle gennemsnitsgode studerende.

(Studievejleder)

En af de ting, der bliver fremhævet i interviewene med studievejlederne, er, at studerende med

stress-symptomer fylder mere og mere i deres vejledning. Diverse studielivsundersøgelser viser og-

så, at en betydelig del af de studerende oplever stress-symptomer, jf. nedenstående boks. Stress

kan selvsagt skyldes udfordringer i privatlivet såvel som udfordringer forbundet med studiet. Ana-

lysen af interviewene med studievejledere viser, at det ofte er blandet sammen, men af analytiske

årsager har vi valgt her at skelne mellem stress relateret til studiet og stress relateret til privatlivet.

En af årsagerne til stigningen i antallet af stressede studerende er bl.a., ifølge de interviewede

studievejledere og undervisere, at de studerende har problemer med at prioritere deres tid. Ud-

fordringen med stress rammer derfor både de fagligt stærke og de fagligt svagere studerende.

For de fagligt stærke handler det i høj grad om, at de forsøger at nå det hele og helst skal have

12 til alle deres eksaminer. For de fagligt svagere handler det i høj grad om, at de har behov for

mere tid til at forberede sig. En anden årsag, som studievejlederne fremhæver, er, at frygten for

at træffe det forkerte valg er blevet større:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Jeg synes, at de virker meget usikre, især i starten. De er rigtig bange for at komme i

klemme. De er bange for at tage de forkerte valg med hensyn til regler på studiet, men

også med hensyn til at skabe mening i deres liv og få drømmejobbet og finde ud af, hvad

de egentlig vil.

(Studievejleder)

De studerende er nervøse for, at hvis de træffer det forkerte valg, fx vælger det forkerte valgfag,

vil det få store konsekvenser for deres mulighed for at få deres drømmejob. Den øgede dimit-

tendledighed påvirker også de studerende. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2015

viser, at andelen af nyuddannede med en videregående uddannelse, der er gået direkte ud i

mindst 26 ugers sammenhængende ledighed, er steget fra 5,4 % i 2008 til 18,6 % i 2013. De

studerende er qua den stigende ledighed blevet mere opmærksomme på, at de både skal have et

relevant studiejob, høje karakterer og de rigtige valgfag og skal lave frivilligt arbejde, i praktik og

på udlandsophold. Usikkerhed med hensyn til karriereperspektiv og beskæftigelsesmuligheder

kan altså være en stressfremkaldende faktor hos de studerende.

BOKS 4: FLERE STUDERENDE HAR STRESS-SYMPTOMER

Djøf’s studielivsundersøgelse fra 2014 viser, at 53 % af de adspurgte studerende i nogen eller høj

grad vil beskrive sig selv som stressede i hverdagen. Af disse angiver 94 %, at de har haft symptomer

som søvnbesvær, hjertebanken, appetitløshed mv. inden for de seneste seks måneder. Eksempelvis

angiver 54 %, at de har haft hukommelses- og koncentrationsbesvær, hvilket er et af de symptomer,

Sundhedsstyrelsen klassificerer som et symptom på langvarig stress.

Topfem-årsager til, at de studerende føler sig stressede:

1 Stort pres for at opnå toppræstationer fra mig selv: 64 %

2 Stort pres for at få de rette erfaringer/kvaliteter på CV’et (fx praktik, udlandsophold, relevant stu-

diejob, høje karakterer mv.): 60 %

3 Stort pres med hensyn til eksamenssituationer: 50 %

4 Bekymring for ikke at få job som færdiguddannet: 42 %

5 Hård konkurrence på studiet for at få de bedste karakterer: 31 %.

Universiteternes studiemiljøundersøgelse viser, at andelen af studerende, som oplever stærke stress-

symptomer i dagligdagen, er steget. Eksempelvis viser AU’s studielivsundersøgelse, at andelen, der

oplever stærke stresssymptomer i dagligdagen, er steget fra 11 % i 2011 til 17 % i 2014.

Kilder: Djøf 2014, Aarhus Universitet 2011, Aarhus Universitet 2014

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Studiefremdriftsreformen kan stresse de studerende endnu mere

I mange år har der også været fokus på, at de studerende skal hurtigere igennem deres universi-

tetsuddannelse, og de seneste par år er dette fokus blevet yderligere skærpet. Gennemførelsesti-

den varierer fra gennemsnitligt 6,6 år på KU til 5 år på AAU. Politisk har man bl.a. forsøgt at

mindske gennemførelsestiden ved at opstille et pligtigt mål i udviklingskontrakterne for 2012-14

om reduktion af studietiden

. I april 2013 indgik den daværende regering en aftale med Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en SU-reform med det for-

mål at få de studerende hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. I juni 2013 vedtog

man endvidere en række lovforslag, herunder forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om ændring af SU-

loven. Grundlaget i den såkaldte studiefremdriftsreform er, at studerende skal følge den norme-

rede studietid og læse på fuld tid. Reformen indeholder bl.a. nye studieaktivitetskrav, hvor den

studerende automatisk bliver tilmeldt 60 ECTS-point årligt uden mulighed for ubegrundet afmel-

ding. Ændringerne er i øjeblikket ved at blive implementeret på universiteterne.

Selvom reformen ikke er fuldt implementeret endnu, oplever både de interviewede studievejlede-

re og de interviewede undervisere, at studiefremdriftsreformen har stor betydning for de stude-

rende. Det er forskelligt, hvordan og i hvilken grad de studerende er og vil blive berørt af refor-

men, men særligt for nogle grupper har den stor betydning. De fagligt svagere studerende for-

ventes at blive påvirket mest, da reformen betyder, at reeksaminer skal ligge umiddelbart efter

første eksamensforsøg. Dette betyder, at de studerende, der dumper til en eksamen, skal til reek-

samen, samtidig med at nye fag og kurser er påbegyndt. Flere studievejledere forventer, at dette

uundgåeligt vil føre til et større og hurtigere frafald.

Studievejlederne oplever, at studiefremdriftsreformen betyder et stigende antal henvendelser fra

studerende om tekniske og administrative spørgsmål. Henvendelserne handler bl.a. om tilmelding

til eksaminer og tvivlsspørgsmål, der omhandler tolkningen af komplicerede regler vedrørende

tilmelding af fag. En voksende gruppe studerende henvender sig således, fordi de har behov for

at få bekræftet, at det, de har fundet frem til, er rigtigt.

Studievejlederne fremhæver, at studiefremdriftsreformen kan få stor betydning for de studeren-

de, der af forskellige årsager ikke kan overskue studiet i en periode. Grundet de nye regler tilmel-

des den studerende hvert semester automatisk fag af et omfang af 30 ECTS-point svarende til et

fuldtidsstudie. Der står i bekendtgørelsen, at man i særlige tilfælde kan søge dispensation til at

Se indkaldelsesbrevet til universiteterne vedr. udviklingskontrakter, 13. januar 2012: http://ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/videregaende-uddannelse/universiteter/styring-og-ansvar/udviklingskontrakter/udviklingskontrakter-

2012/Indkaldelsesbrev-vedr.-udviklingskontrakter-2012-2014-fra-morten-ostergaard.pdf.

I forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 har den nye uddannelsesminister varslet, at man vil justere fremdriftsre-

formen, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nogen udmeldinger om, hvad justeringen vil omfatte.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

framelde sig både undervisning og prøver. Dette skal forstås som ”usædvanlige forhold” – fx bar-

sel eller dokumenteret sygdom. Det er studienævnene, der tager stilling til dispensationsansøg-

ningerne. Studievejlederne forudser, at en gruppe studerende med personlige udfordringer, der

ikke kan karakteriseres som værende af alvorlig karakter, vil få problemer som følge af reformen,

herunder fx studerende, der ikke kan overskue studiet grundet kærestesorger eller andre person-

lige årsager.

Flere studievejledere forklarer dog også, at forskellen mellem gymnasierne og universiteterne vil

mindskes som et resultat af studiefremdriftsreformen. De ser derfor en tendens til, at de stude-

rende er vant til den strammere struktur fra gymnasierne og derfor ikke stiller sig kritiske over for

de nye studiekrav og den begrænsede frihed, der følger med.

3.4

Tema 4: Personlige og psykiske udfordringer

Analysen af interviewene med studievejlederne viser, at de ofte møder studerende med personligt

orienterede udfordringer, og studievejlederne har særligt oplevet en stigning i gruppen af unge,

der har ”ondt i livet”:

I min afdeling oplever vi, at der er et stigende behov for de lidt tungere samtaler. Vi har

mange med diagnoser, men det kan også være studerende, der mister en forælder, eller

kæresten går. Nogle gange skal der bare ikke så meget til, før verden ramler.

(Studievejle-

der)

Med ”ondt i livet” refereres fx til studerende, som løber ind i problemer eller udfordringer på et

personligt plan, fx at de mister en forælder eller oplever et brud med en kæreste. Ensomhed er

også noget, som fylder for mange studerende. Fx viser SDU’s studiemiljøundersøgelse fra 2015,

at 11 % af de studerende føler sig ensomme, mens 23 % angiver, at de føler sig ensomme, i

Djøf’s studielivsundersøgelse fra 2014.

Udfordringer på det personlige plan kan have stor indflydelse på den studerendes evne til at stu-

dere og følge med på studiet.

En anden gruppe, som fylder mere i vejledningen, er studerende med psykiske lidelser som fx

angst, depression, skizofreni mv. Det er væsentligt her at skelne mellem to grupper: dem, som

har modtaget en diagnose, og som er berettiget til støtte via universiteternes lovpligtige tilbud til

studerende med en psykisk funktionsnedsættelse, og dem, som enten ikke er udredt, eller hvis

diagnose ikke berettiger til støtte. Begge grupper er vokset markant i takt med det øgede optag.

Fx fortæller en studievejleder:

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Gruppen med psykiske funktionsnedsættelser er vokset markant. Der er helt tydeligt flere,

der er kommet igennem gymnasiet og videre ind på universitetet. Det er studerende med

skizofreni, ADHD, posttraumatisk stresssyndrom. Dem støtter vi typisk ved hjælp af faglige

vejledere. […] En stor gruppe har allerede fået diagnose og støtte i gymnasiet, men vi mø-

der også mange, der kommer, fordi de har det svært. Det er typisk dem med stress og de-

pression. I den aldersgruppe sker der jo også meget, så det er naturligt, at mange af de

her ting opstår, efter at de er startet på studiet.

(Studievejleder)

I interviewene med studievejlederne fremhæves det, at en af årsagerne til, at de møder mange

studerende med psykiske lidelser – ofte ikke udredte psykiske lidelser – er, at det ofte er i de sene

teenageår, at mange psykiske lidelser bryder ud. Sundhedsstyrelsen rapport

Sundhedsbyrden i

Danmark

fra 2015 viser fx, at størstedelen af dem, der får en angst- eller skizofrenidiagnose, er

mellem 16 og 24 år (Sundhedsstyrelsen 2015).

3.5

Tema 5: Pres på fysiske rammer

Det øgede optag har også skabt udfordringer, der i høj grad knytter sig til de fysiske rammer. Det

stigende antal studerende har bl.a. ført til pladsmangel i forelæsningssalene. Det øgede antal

studerende har også konsekvenser med hensyn til den enkelte studerendes muligheder for at stil-

le spørgsmål til forelæsninger og få individuel faglig feedback. Analysen af særligt interviewene

med underviserne viser, at flere af dem oplever at have meget mindre kontakt til den enkelte stu-

derende og derfor også mindre føling med, hvilke faglige udfordringer de studerende har. Som

en underviser udtrykker det:

Jeg sidder med et hold på 180 mand. Dem lærer jeg jo ikke at kende. De kommer fra

gymnasiet, hvor de har haft et helt andet forhold til undervisere og er blevet ”nurset” lidt

mere. Jeg har ikke en kinamands chance for at hjælpe den enkelte studerende på vej. Og

der tror jeg, at nogle af dem godt kan føle sig lidt lost. Og det forstår jeg inderligt godt.

(Underviser)

Der er også mange steder mangel på læsepladser, gruppelokaler og steder, hvor de studerende

kan mødes til fx en kop kaffe. Det fremgår af diverse studiemiljøundersøgelser, hvor flere stude-

rende særligt efterlyser flere studiepladser. Disse steder er væsentlige, fx for at kunne skabe en

tilstedeværelseskultur, som igen bidrager til læring og ikke mindst de studerendes sociale og fag-

lige integration på uddannelsen. I den forbindelse viser Djøf’s studielivsundersøgelse, at en sti-

gende andel af de studerende ikke føler sig fagligt og socialt integreret på deres studie. Fx angi-

ver hver femte studerende i Djøf’s studielivsundersøgelse, at de er uenige eller helt uenige i, at

der er et godt socialt studiemiljø på deres studiested. Knap hver fjerde studerende er uenig eller

helt uenig i, at der er et fagligt motiverende campusmiljø på deres studie.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Universiteternes udbud af

studenterservicer

De studerende kan møde meget forskelligartede udfordringer, som dog alle har det til fælles, at

de kan påvirke den enkelte studerendes oplevelse af studiet og studielivet og føre til forsinkelser

og frafald.

Universiteterne har en vifte af studenterservicer, som sigter mod at understøtte de studerendes

læring og trivsel. De studerende møder et meget forskelligartet udbud af studenterservicer fra

universitet til universitet og fra uddannelse til uddannelse. Også internt på de flerfakultære uni-

versiteter er der store forskelle fra fakultet til fakultet.

I det følgende vil vi på baggrund af redegørelserne, som universiteterne har indsendt, se nærmere

på deres tilbud og servicer, ud fra hvilke typer udfordringer de søger at afhjælpe. Vi ser ligeledes

på, hvordan tilbuddene udbydes, og hvilke målgrupper blandt de studerende tilbuddene henven-

der sig til.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de studerende på de enkelte uddannelser meget vel kan

have adgang til flere servicer end de servicer på universitets- eller fakultetsniveau, som universite-

terne har indrapporteret til EVA. I forbindelse med afdækningen af de studerendes udfordringer

blev der fx fortalt om en række tilbud, som etableres og udbydes lokalt på de enkelte uddannel-

ser, fx lektiecaféer. Studenterforeninger tilbyder også flere steder en række servicer til de stude-

rende. Disse er ikke med i kortlægningen, medmindre universitetet direkte understøtter de enkel-

te tilbud finansielt eller organisatorisk. Tilbud udbudt af studenterforeningerne på SDU er således

ikke inddraget, til trods for at universitetet har ansat en ressourceperson til generelt at understøt-

te foreningernes virke.

Universiteterne tilbyder også flere servicer til de studerende på universitets- og fakultetsniveau

end dem, der er fremhævet nedenfor. Som nævnt i indledningen har vi undladt at beskrive ser-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

vicer og tilbud til internationale studerende og til studerende med fysiske eller psykiske funkti-

onsnedsættelser. Disse servicer er generelt i vækst og udgør ofte en væsentlig aktivitet.

Vi gennemgår kun i mindre grad studievejledningernes almindelige tilbud om generel information

og vejledning, selvom de udgør grundpillen i universiteternes servicer – som dem, der både hjæl-

per de studerende med konkrete udfordringer og henviser til mere specialiserede tilbud.

4.1

Tema 1: Stort fokus på overgangen

Alle universiteterne arbejder med initiativer, der skal sikre en god overgang fra gymnasiet til uni-

versitetet og dermed en god overgang fra at være elev til at være studerende, jf. tabel 1. Ud over

de nævnte initiativer arrangerer universiteterne studiestartsforløb med både fagligt og socialt

indhold, herunder hytteture/rusture.

Tabel 1

Udvalgte studenterservicer på universitets- og fakultetsniveau, der adresserer den

svære overgang fra gymnasium til universitet

Universitet

Tilbud og servicer



CBS



DTU



Studiemetroen (web)

Særligt vejledningstilbud for grønlandske studerende

Onlineguide om studieteknik for nye studerende (School of Business and Social Sciences,

Aarhus BSS)

Oplæg om studiegrupper (Science and Technology)

Studieprocessamtaler med nanostuderende (Science and Technology)

Mentorordning (Aarhus BSS)

Studieteknikdag (Aarhus BSS)

Studiekompetenceworkshops (HEALTH)

Studieliv.cbs.dk (web)

Guide til studieteknik (web)

CBS-mentorordning for alle nye bachelorstuderende

Ny på DTU (web) – med information om studiestart og praktiske forhold, studieplanlæg-

ningsværktøjer mv.

Kurser i studieintroduktion, studieteknik, planlægningsstrategi

Vektor-ordning med mentorer til alle nye bachelorstuderende

Fagaftenoplæg

Kurser i anvendt matematik for studerende med behov forud for studiestart

Tutorordning, hvor alle bachelorstuderende knyttes til en VIP

Fortsættes på næste side

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet

Tilbud og servicer



Studieskiftscenteret – hjælp til studerende, der er landet på den forkerte uddannelse, med at

komme hurtigt og smidigt videre i uddannelsessystemet

Introduktionskurser til alle bachelor- og kandidatstuderende om KU’s digitale services

Besøg i introugen, hvor Studie- & Karrierevejledningen fortæller om uddannelsen, regler og

muligheder (JUR, SCIENCE, SUND)

Studie og karrierevejledning kan hjælpe studerende til at håndtere overgangssituationer som

studiestart særlige valgtærskler og overgang fra uddannelse til karriere

Tilrettelæggelse og gennemførelse af studiestartsprogrammer – herunder uddannelse af tu-

torer og studiestartskoordinatorer

Målrettet velkomst- og studiestartsinformationer på nettet (sund.ku.dk/studiestart)

SPOT – arrangementer f.eks. bliv klar til kursus tilmelding, styrk din eksamensteknik, planlæg

din studiehverdag, styrk din studieteknik, tidsstyring og gode studievaner – forebyg stress

(SCIENCE, JUR, SUND)



RUC



SDU



Gruppevejledning på 2. semester om håndtering af stress og gode studievaner ifm. reeksa-

men (SUND)

Studieteknik for studiestartere (12 film, læse-test, to pjecer) (SAMF)

Workshop for studerende der ikke består eksamen på 1. år (JUR)

Gruppevejledere for 1. års studerende, der støtter de studerende i deres første oplæg, eksa-

men og studiegruppearbejdet (JUR, SAMF)

Åbent hus (forventningsafstemning), studerende for en dag, studiepraktik

Reality Bites – mentorordning

Studiestartsoplæg

Digitale vejledningsværktøjer, bl.a. kompetenceafklaring i onlineportfolio (Mahara)

Udvekslingscafé (på SAM og HUM)

Studieplanlægningscafé (på SAM og HUM)

Studieguide (web)

Onlineguide til studieteknik (web)

Studie- og eksamenstekniske arrangementer for studerende

Motivationsarrangementer, fx Studiestarter se her

Onlinevejledningstilbud om valg og regelvejledning

DIVA – et valgvejledningsværktøj

Student2student-vejledning

Studiementor (NAT og HUM)

Social og faglig studiestart (NAT)

Studiegrupper med studiegruppevejledere (NAT)

Fortsættes på næste side

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side



AAU



Tutortræning (SAMF)

Workshop for cheftutorer (SAMF)

Projekt Mønsterbryder (HUM)

Mentorordning for grønlandske studerende optaget på særlige vilkår (SUND)

Studiestartshjemmeside (web)

Tutorordning

Introkurser i problem based learning-metoden

Onlineguide til studieteknik (web)

Kilde: Redegørelser fra universiteterne.

Note: Studenterservicer på fakultetsniveau har fakultetsnavn i parentes. Studenterservicer på uddannelsesniveau er

ikke med.

Initiativerne dækker over en række ret forskelligartede tilbud og servicer. Flere steder arbejder

man med at etablere fælles rammer om studiestarten på universitets- eller fakultetsniveau, fx på

DTU, KU og SDU, for at sikre en god både faglig og social integration af de nye studerende. Her

indgår en tydelig forventningsafstemning om arbejdsbelastningen på et fuldtidsstudie som et vig-

tigt element nogle steder, fx i principperne for studiestarten på SDU og i RUC’s pilotprojekt på

Institut for Kultur og Identitet. Fx er målet med indførelsen af fælles studiestartsprincipper på

SDU, at alle studerende skal hjælpes med at blive fast tilknyttet uddannelsen og med uden unø-

dige hindringer at forme en identitet som universitetsstuderende – knække den akademiske kode

– uanset baggrund og evt. særlige udfordringer. Principperne sikrer faglig og social integration

helt fra studiestarten, bl.a. gennem forventningsafstemning med hensyn til undervisningsdelta-

gelse og arbejdsindsats, feedback på en obligatorisk aktivitet, obligatorisk kursus på første seme-

ster i akademisk studieforberedelse samt retningslinjer for det sociale med hensyn til krav om, at

økonomi, religion, køn og lignende ikke må være en ekskluderende faktor.

BOKS 5: FÆLLES INDHOLD I STUDIESTART PÅ DTU

Tre moduler med studieintroduktion

Langt de fleste studerende på DTU deltager i de tre moduler om gode studiestrategier og studietek-

niske værktøjer, der udbydes af LearningLab DTU som en integreret del af kurserne på første (og evt.

andet) semester. De tre moduler har overskrifterne Planlægning og prioritering af studiearbejdet, No-

tatteknik og læseteknik og Gruppe- og studiesamarbejde. De studerende introduceres desuden til en

række webbaserede ressourcer, fx apps, skemaer og aktiviteter. Selve undervisningen varetages af

ældre studerende.

For mere information, se www.learninglab.dtu.dk/Kurser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Workshops, kurser mv. i studieplanlægning og -teknik målrettet nye studerende tilbydes også

mange steder, fx på AU, KU, DTU og SDU. Forløbene sigter mod at hjælpe de nye studerende

med at opbygge gode studievaner og -kompetencer i den nye kontekst inden for et universitets-

studie, hvor der ikke er samme form for strukturerede læringsforløb som i gymnasiet og derfor

tilsvarende større krav om selvstændig prioritering og planlægning af studiearbejdet. De stude-

rende bliver fx trænet i brugen af konkrete værktøjer til planlægning, notatteknik, læsestrategier

og -teknik mv. Værktøjer til godt gruppe- og studiesamarbejde, fx i studiegrupper, kan også være

et element i forløbene.

Ud over workshops og kurser stiller mange af universiteterne, fx AU, CBS, DTU, KU, SDU og

AAU, også diverse elektroniske ressourcer til rådighed for de studerende via internettet, fx tekst

og videoer om studieteknik, skemaer til digitale ugeplaner, Facebookgrupper med information og

dialog mv. Flere af universiteterne, fx AAU, AU, CBS og SDU, har etableret portaler eller apps,

som samler information og redskaber, fx om studielivet, akademiske krav og forventninger, valg-

kombinationer, praktiske forhold mv. Målgruppen er ikke kun nye studerende med behov for

hjælp til at navigere i et nyt univers. Indholdet kan også henvende sig til potentielt kommende

studerende, som har behov for vejledning og information, og til studerende, som allerede er godt

i gang med studierne, men ønsker at få repeteret det akademiske grundstof.

BOKS 6: LÆRINGSZONEN PÅ SDU

Tilbud med hjælp til at knække den akademiske kode

På SDU har biblioteket og Studieservice etableret Projekt Læringszonen, som skal synliggøre og etab-

lere nye tilbud til de studerende inden for de almene studiekompetencer. Formålet er at give lidt eks-

tra hjælp til at knække den akademiske kode til studerende, der har behov for det.

Projektet er etableret i erkendelse af, at der i de senere år er kommet flere studerende fra ikke-

akademiske hjem. Tilbuddet består dels af kurser og arrangementer, som overvejende organiseres og

afholdes af Vejledningscentret, dels af student2student-vejledning på biblioteket, hvor nye studeren-

de kan sparre med erfarne studerende om studietekniske, faglige og metodiske kompetencer, fx ar-

bejdet med problemformulering, og hvorfor man skal bruge kilder i en opgave.

For mere information, se www.sdu.dk/bibliotek/praktisk+information/byerne/odense/campusvej/lc

Flere steder, fx på AU, CBS, KU, RUC, SDU og AAU, har nye studerende mulighed for at blive til-

knyttet en

mentor

i form af en mere erfaren bachelorstuderende. Formålet er, at de erfarne men-

torer skal hjælpe de nye studerende godt igennem den første tid – typisk første semester – på

uddannelsen med introduktion til livet som studerende, balancen mellem studiet og det sociale

liv, gode studievaner mv. Mentor mødes til gruppesamtaler med en mindre gruppe nye studeren-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

de et antal gange i løbet af semesteret. De nye studerende kan evt. også have mulighed for indi-

viduelle samtaler med deres mentor.

En variant af mentorordningerne er den tutorordning, som eksisterer på DTU. Her har alle nye

bachelorstuderende på civilingeniørretningerne fået tilbudt en tutor i form af en VIP. Tutorerne

har hver især været tilknyttet en gruppe på ca. ti studerende, som de har mødtes med i løbet af

det første studieår. Formålet er at give de nye studerende en personlig kontakt og en faglig for-

ankring i det første studieår. Mødeform og -frekvens har svinget meget afhængigt af tutor, og

ordningen er som helhed ved at blive gentænkt i form og indhold. Også på KU TEO sikres nye

studerende fast kontakt til en VIP. I forbindelse med studiestart inddeles de nye bachelorstude-

rende i tutorgrupper, og studentertutorer og lærermentorer understøtter de nye studerende i lø-

bet af det første studieår.

BOKS 7: MENTORORDNING PÅ RUC

Studerende driver mentorordning

Mentorordningen Reality Bites har som mål at give førstesemestersstuderende på tre af basisuddan-

nelserne en god start på deres nye tilværelse som universitetsstuderende på RUC. Ordningen skal

give de nye studerende inspiration til at reflektere over deres studie, studietid og studieliv fra første

dag. Der knyttes en mentor til en gruppe på tre-fem studerende. Mentoren stiller sin viden og erfa-

ring til rådighed og mødes med gruppen af nye studerende mindst fire gange i løbet af semesteret.

Mentorerne skal have gennemført de første to år af deres uddannelse og deltaget i et uddannelses-

forløb på én dag. Der knyttes desuden seniormentorer til grupperne af mentorer.

Det er den studenterdrevne frivillige organisation Reality Bites, som står for mentorordningen på

RUC. Universitetet sponserer ordningen.

For mere information, se www.realitybites.dk/mentorordningen.

Studievejledningernes

generelle vejledningstilbud

gælder naturligvis også nye studerende, der har

mulighed for personlig vejledning eller evt. vejledning i grupper. Nogle steder arrangerer studie-

vejledningerne mere målrettede tilbud til nye studerende, fx såkaldte studieprocessamtaler for

førsteårsstuderende på nanoscience på AU med refleksion over deres studie og læringsforløb. På

DTU besøger studievejledningen ca. en tredjedel af civilingeniørretningerne i løbet af det første

semester og fortæller de nye bachelorstuderende om at være studerende, om krav og regler samt

om konkrete værktøjer til studieplanlægning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

4.2

Tema 2: Forskellige servicer med fokus på faglige

udfordringer

Næsten alle universiteterne har indrapporteret forskelligartede tilbud, som sigter mod at hjælpe

studerende med at leve op til de faglige krav på studierne. Der er i høj grad fokus på de stude-

rendes generiske kompetencer, men enkelte steder tilbydes også supplerende faglig undervis-

ning, lektiecaféer mv. på universitets- eller fakultetsniveau, jf. tabel 2.

Tabel 2

Udvalgte studenterservicer på universitets- og fakultetsniveau, der adresserer faglige

krav

Universitet

Tilbud og servicer



CBS



DTU



Skriftlig akademisk formidling for studerende med dansk som andetsprog

Individuelle studiestøtteforløb for studerende med dansk som andetsprog

Kurser i informationssøgning

Specialeseminarer

Specialevejledning

Workshops og kurser om akademisk argumentation, akademisk sprog, problemformulering,

analyse, synopsis og mundtlig akademisk fremstilling (ARTS)

Workshops og lynkurser (ARTS)

Specialeseminarer

Individuel og faguafhængig specialevejledning om proces og metode

Kurser i akademisk skrivning

Arrangement om afsluttende projekter

Tilbud på og af biblioteket

Akademisk dansk for studerende med dansk som andetsprog

Online sprog-test, der hjælper til at skrive akademisk (HUM)

Litteratursøgningskursus (BIO)

Specialeseminar(SAMF, JUR, SUND)

Litteratursøgning (SAMF, JUR)

Kurser i Excel (SAMF)

Lektiecafé i græsk og latin (TEO)

Informations-søgningskursus (JUR)

SPOT – styrk din eksamensteknik (SCIENCE, SUND). JUR har også et lignende tilbud til 1. års

studerende (Opgavebazar i samarbejde med VIP samt workshop for studerende der ikke be-

står eksamen på 1. år)

Fortsættes på næste side

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet



RUC



SDU



AAU



Tilbud og servicer

Specialeværksted/vejledning om planlægning og skriveproces (JUR, SAMF)

BA-projekt seminar i samarbejde med VIP (JUR, SAMF)

Mentorordning (Kubulus – KU’s Alumneforening)

Valgfagsoplæg (SUND)

Bachelorprojekt oplæg (SUND)

Semesterstartsoplæg (SUND)

SPOT -Specialeworkshops (SCIENCE)

SPOT - Opstart til bachelorprojekt (SCIENCE)

SPOT - Akademisk skrivning (SCIENCE)

Litteratursøgningskursus

Book en bibliotekar – med særligt fokus på førstesemestersprojekt

Skrivekurser

Kurser i gruppeeksamen

Specialeworkshops

Webvejledning med hensyn til skrivning og kommatering

Opgaveskrivningsarrangementer

Kurser i referencehåndtering, kommatering, mundtlig eksamen m.m.

Onlinevejledning samt guide til fx specialeskrivning, valg undervejs, studieteknik samt generelle

regler (web)

Kurser i informationssøgning

Intro til det fagperspektiverende semester (NAT)Book en bibliotekar

Kursus i sundhedsvidenskabelig teori og metode (SUND)

Faglige vejledere (SUND)

Mulighed for supplerende undervisning i grundfag – matematik (TEK)

Brushupkurser i matematik (TEK-NAT og SUND)

Hjælp til specialestuderende

Mentorprogram med hensyn til karriere

Book en informationsvejledning

Vejledning og biblioteksundervisning

It-platform for anvendt matematik (TEK)

Kilde: Redegørelser fra universiteterne.

Note: Studenterservicer på fakultetsniveau har fakultetsnavn i parentes. Studenterservicer på uddannelsesniveau er

ikke med.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Tilbuddene omfatter bl.a. workshops og kurser i skriftlig akademisk formidling, herunder skrive-

teknik, akademisk sprog, og hvordan man opstiller en akademisk argumentation og arbejder med

forskellige opgaveformer, fx synopsis. AU Arts, KU Science og SDU har sådanne tilbud. Formålet

med forløbene er at gøre det tydeligt over for de studerende, hvad de ofte implicitte krav er til

opgaveskrivningen og den videnskabelige undersøgelse. KU HUM har udviklet to onlinesprogtest,

som kan gøre de studerende klogere på, hvad det vil sige at skrive akademisk.

Enkelte steder, fx på AU Arts, udbydes der også kurser i mundtlig akademisk formidling og præ-

sentationsteknik mv. Undervisning i præsentationsteknik kan være indlejret i forløb for speciale-

studerende og kurser om eksamensteknik i forbindelse med mundtlig eksamen, fx på CBS og

SDU. På KU SCIENCE er der et selvstændigt tilbud til studerende, der ønsker at styrke deres ek-

samensteknik.

BOKS 8: SPOT-KURSER PÅ KU SCIENCE

Bredt udbud af kurser og workshops for de studerende

Studievejledningen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU afholder en lang række ar-

rangementer, der sigter mod at klæde fakultetets studerende på til studierne og arbejdslivet. På før-

ste semester i 2015 afvikledes 23 arrangementer på både dansk og engelsk med overskrifter som

Planlæg din studiehverdag, Styrk din studieteknik, Akademisk skrivning og Styrk din eksamensteknik.

Studerende kan også få introduktion og støtte til arbejdet med at udforme en god problemfor-

mulering ud over bistanden fra den faglige underviser eller vejleder. Tilbuddet kan være integre-

ret i kurser eller workshops om skriftlig akademisk formidling som fx på AU Arts. Der kan også

være tale om mere selvstændige tilbud som fx i Læringszonen på SDU’s bibliotek, hvor studeren-

de fx kan få såkaldt student2student-vejledning i den proces, man skal igennem, når man skal

lave en brugbar problemformulering til en bacheloropgave. På AAU og RUC er det en integreret

del af studieformen med problemorienteret projektarbejde, at de studerende i små grupper har

adgang til vejledning om problemformulering og udformning af projektet fra gruppens faglige

vejleder.

På de fleste universiteter, fx AAU, AU, KU, RUC og SDU, udbyder bibliotekerne kurser og vejled-

ningstilbud i informations- og litteratursøgning og brug af biblioteket. Formålet med tilbuddene

er at lære de studerende, hvordan de metodisk griber en informationssøgeproces an, og hvordan

de aktivt kan bruge de ressourcer, som biblioteket stiller til rådighed, fx når de arbejder med pro-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

jekter og større opgaver. Emner som kildebrug og -kritik, referencehåndtering og plagiering kan

også indgå i kurserne og vejledningstilbuddene, fx på AAU og SDU.

Specialestuderende tilbydes mange steder kurser, seminarer og workshopforløb samt elektronisk

vejledning, som skal hjælpe dem med at tilrettelægge og gennemføre specialeskrivningen på en

så god og glædesfyldt måde som muligt. Det gælder fx på CBS, DTU, KU, RUC og SDU. På DTU

er tilbuddet også åbent for studerende, som skal skrive afgangs- eller bachelorprojekt. Indholdet i

tilbuddene varierer, men kan omfatte emner som at planlægge og styre projektprocessen, at fin-

de og samarbejde med en vejleder, at vælge emne og metode, at undgå almindelige faldgruber,

præsentationsteknik samt redskaber og teknikker, fif og tricks til en konstruktiv specialeproces.

Tilbuddene er som hovedregel kollektive, men kan også omfatte individuel vejledning. RUC har et

særligt tilbud til de specialestuderende om at deltage i et todages skriverefugium, hvor der er tid

til ro og fordybelse til en sammenhængende skriveproces samt mulighed for sparring med andre

specialestuderende.

BOKS 9: SPECIALESEMINARER OG -VEJLEDNING PÅ CBS

Lang tradition for at understøtte specialeskrivningsprocessen uden for fagene

CBS’ kandidatafhandlingskonsulent afholder seks-otte åbne specialeseminarer pr. semester samt 13-

14 tilsvarende oplæg på enkeltuddannelser. Seminarerne afholdes på både dansk og engelsk. De

handler om opstart og emnevalg, metodevalg, skriveproces, tids- og projektstyring, præsentations-

teknik mv. Formålet er at understøtte de studerende og informere dem om specialeskrivningsproces-

sen. Kandidatafhandlingskonsulenten har også tilbud om individuel vejledning om proces og metode

uafhængigt af den faglige specialevejleder.

For mere information, se https://e-campus.dk/studie-og-

laering/kandidatafhandling/specialeseminarer.

Fraværet af deciderede faglige kurser kan skyldes, at supplerende faglig undervisning primært or-

ganiseres lokalt på de enkelte uddannelser og derfor ikke indgår i tilbuddene på universitets- og

fakultetsniveau. En undtagelse er brushupkurserne i matematik på TEK-NAT og SUND på AAU og

tilbuddene til nye ingeniørstuderende på DTU og SDU TEK om supplerende undervisning i den

form for matematik, der anvendes på ingeniørstudierne. Der er tale om to ugers undervisning i

sommerferien forud for studiestart. På DTU og SDU gennemfører de studerende på forhånd en

selvtest på nettet, hvor de kan komme i enten grøn, gul eller rød kategori alt efter deres behov

for supplerende undervisning. På SDU har man en nyudviklet it-platform med øvelser og instruk-

tioner i alle relevante regnearter, som underviserne i matematik kan henvise nye studerende til.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Formålet er at hjælpe studerende med problemer i faget godt i gang og dermed forebygge fra-

fald.

Enkelte steder udbyder supplerende undervisning i relevante it-programmer, fx kursus i Excel på

KU SAMF.

I universiteternes indrapporteringer er der ligeledes kun få eksempler på lektie- eller studiecaféer,

hvor de studerende kan få hjælp – typisk af ældre studerende – til arbejdet med det faglige stof,

fx til gruppearbejde, løsning af gamle eksamensopgaver og faglige problemstillinger. På KU TEO

tilbyder fakultetet de studerende hjælp til græsk og latin, ved at Studie- og karrierevejledningen

arrangerer en lektiecafé. I de interview, der blev gennemført i forbindelse med afdækningen af

de studerendes udfordringer, og i universiteternes redegørelser er der nævnt flere eksempler på

lektiecaféer, som er organiseret lokalt på de enkelte uddannelser.

4.3

Tema 3: Valg, navigation og studiefremdrift fylder

meget

Valg, navigation, studiefremdrift og medfølgende stress er den fjerde hovedudfordring, som de

studerende møder, og her har de fleste universiteter også etableret forskellige tilbud og servicer

til de studerende, jf. tabel 3. Ud over de nævnte tilbud er det vigtigt at fremhæve det generelle

tilbud om studie- og erhvervsvejledning, som tilbydes på alle universiteterne. Her kan de stude-

rende fx få vejledning og coaching i forbindelse med valg af fag og studieretning samt karriere-

muligheder, hjælp til jobsøgning og virksomhedskontakt, individuel feedback på CV og ansøg-

ninger mv.

Tabel 3

Udvalgte studenterservicer på universitets- og fakultetsniveau, der adresserer valg,

navigation og studiefremdrift

Universitet

Tilbud og servicer



Stresstest (web)

Årlig stresskonference

Workshop om stressforebyggelse og eksamensnervøsitet (Science and Technology)

Forsinkelsessamtaler med førsteårsstuderende, som har dumpede/udskudte eksaminer (Sci-

ence and Technology)

Forsinkelsessamtaler (Aarhus BSS, HEALTH)

Fortsættes på næste side

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet

CBS

Tilbud og servicer



DTU



Workshop om studieplanlægning i forbindelse med studieforlængelse

Coachingsamtaler til specialestuderende, som er gået i stå

Karrierebegivenheder med virksomheder

Workshops om fx ansøgningsskrivning, CV mv.

Rådgivning og workshops til studerende, der vil starte egen virksomhed

Valgfagsarrangementer – information om valgfag

Workshops om studieplanlægning

Kandidatdag – præsentation af kandidatuddannelser

Temacafé for forsinkede studerende

Karriereorienterede workshops og arrangementer, fx praktiksøgning, CV og ansøgning, virk-

somhedskontakt, samtalen



RUC



SPOT-arrangement – Håndtér en travl hverdag – undgå stress (SCIENCE)

SPOT – få styr på din kursustilmelding (SCIENCE)

SPOT – Din uddannelse – hvad kan du bruge den til? (SCIENCE)

SPOT – Planning your future – Manage your career

Tilbud om gennemførselssamtaler til forsinkede studerende (JUR)

Gruppevejledning hvor mange studerende har dumpet eksamen (SUND)

Workshop for studerende med eksamensangst i samarbejde med Studenterrådgivningen

(HUM, SAMF)

Sparring på karriere planer (SCIENCE, JUR, SAMF)

Karrierearrangementer og paneldebatter om fag på uddannelsen i samarbejde med arbejds-

givere (JUR, SUND, SAMF)

CV og ansøgningskursus (SAMF, JUR)

Workshops om kompetenceafklaring og karriereveje (JUR, SAMF)

Virksomhedsbesøg (SAMF, JUR)

Mentorprogram (Kubulus – hele KU)

Karrieremesse (Kubulus – hele KU)

Studievejledning uddannes til vejledning i stresshåndtering (SUND & SCIENCE)

Forsinkelsessamtaler med studerende, der er kommet 30 ECTS-point bagud

Særlig indsats over for specialestuderende, som er gået i stå

Fagvalgsdag – kvalificerer valg af fag på bacheloruddannelsen

Karriere- og kompetencecafé – åben vejledning

Kandidatvalgsdag

Projektbørs – skriv projekt i samarbejde med en virksomhed

Fortsættes på næste side

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet



SDU



AAU



Tilbud og servicer

Karrieremesse – kontakt mellem studerende og virksomheder

CV-kurser

Motivationsarrangementer, fx Få styr på dine tanker, Stress og præstationsræs, Få styr på

valget

Reeksamen-lektiecafé (NAT)

Intro til det fagperspektiverende semester (NAT)

Forsinkelsessamtale (SAMF)

Karrieresamtaler om valg af fag med hensyn til karriere

Valgfagsmesse

DIVA – et valgvejledningsværktøj – overblik over mulige kombinationsmuligheder gennem

uddannelsen

Karrierementorordning

Karrierefokus – kollektivt vejledningstilbud baseret på peer-to-peer

STARS (studiejob til alle i Region Syddanmark)

Matchmaking-arrangementer – kontakt mellem studerende og virksomheder

LinkedIn-kurser

Karrieredagene – karrieremesse

Onlinekurser med fokus på karrierespørgsmål

Career Management Skills-projekt

Særlig vejledning til frafaldstruede studerende

Kandidat- og sidefagsdag

Mentorordning med fokus på karriere med alumne fra AAU

Karrieremesse

Uddannelsestjekker.aau.dk – et valg- og vejledningsværktøj, der viser valg- og kombinati-

onsmuligheder undervejs i den studerendes uddannelse

Coaching af studerende om valg undervejs i uddannelsen og om karriereperspektiv

Særlig vejledning til specialestuderende, der er gået i stå

Workshops i ansøgnings- og CV-skrivning

Matchmaking-arrangementer

Kilde: Redegørelser fra universiteterne.

Note: Studenterservicer på fakultetsniveau har fakultetsnavn i parentes. Studenterservicer på uddannelsesniveau er

ikke med.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Flere af de allerede nævnte servicer henvender sig også til studerende med stress. Det gælder fx

studievejledningernes

generelle tilbud om individuelle og kollektive vejledningsforløb

og den

anonyme rådgivning i Studenterrådgivningen. Stress er som nævnt også et vigtigt tema på AU’s

hjemmeside trivsel.au.dk, hvor studerende bl.a. kan tage en stresstest og læse artikler om typiske

stresssymptomer og måder at forebygge og håndtere stress på.

Studerende har flere steder mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på stress. Fx af-

holder AU en årlig stresskonference, som sigter mod at få emnet sat på dagsordenen og skabt

diskussion blandt de studerende og i de faglige miljøer. På fx SDU, AU ST og KU SCIENCE er der

tilbud om kurser og workshops om stressforebyggelse, evt. kombineret med forebyggelse af ek-

samensangst, hvor studievejledere hjælper de studerende med at arbejde med deres tanker i en

ikkebehandlingskrævende sammenhæng.

Universiteterne er i stigende grad opmærksomme på at sikre studiefremdrift og støtte studeren-

de, der ikke har bestået eksaminer eller på anden måde er blevet forsinket i studieforløbet. Ud

over studievejledningernes generelle tilbud om vejledning har flere universiteter etableret speci-

fikke tilbud til studerende i målgruppen.

Nogle steder, fx AAU, AU ST, Aarhus BSS og RUC, har igangsat en

tidlig opsøgende vejlednings-

indsats

over for studerende, der er kommet bagud på studierne. Tilbuddet er en forsinkelsessam-

tale til studerende, og kriteriet for at kontakte de studerende kan være, enten at de er dumpet til

en eksamen, eller at de er kommet bagud med et bestemt antal ECTS-point i forhold til det plan-

lagte studieforløb, fx 5 eller 30 ECTS-point. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal universiteter-

ne rette henvendelse til studerende med mere end 60 ECTS-points forsinkelse og tilbyde særlig

vejledning.

Studerende med forsinkelser kan have mulighed for at deltage i

workshops og café-

arrangementer

, fx på CBS, DTU og SDU NAT. Tilbuddene er tilrettelagt ret forskelligt de tre ste-

der. På CBS afholdes en workshop hver uge i semesteret, hvor forsinkede studerende hjælpes

med at lægge studieplaner gennem vejledning af en studiecoach og indbyrdes sparring. På DTU

afholder Studievejledningen to gange om året en tretimers temacafé for forsinkede studerende,

hvor studievejledere holder oplæg om diverse aspekter ved at være forsinket i ens uddannelse og

vejleder i studieplanlægning og studieteknikker. Universitetet håber med cafétilbuddet at nå ud til

studerende, som synes, at en personlig samtale er for intim. På tilsvarende vis kan studerende på

SDU NAT, der har dumpet en eller flere eksaminer, deltage i en reeksamen-lektiecafé, bl.a. med

motivationsoplæg fra studievejledere. Formålet er at klæde de studerende på til at få læst op og

reflekteret over deres læringsproces.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

BOKS 10: SÆRLIG VEJLEDNING TIL FORSINKEDE PÅ AAU

Tidlig indsats over for frafaldstruede studerende

AAU har etableret en procedure, hvor alle studerende inddeles i grøn, gul eller rød kategori. Place-

ringen afhænger af studieaktivitet, og hvor langt de er bagud i studieforløbet i forhold til det forven-

tede. Studerende i gul og rød kategori (aktive studerende med mere end 5 ECTS-points forsinkelse)

får tilsendt en e-mail med information og tilbud om særlig vejledning. Proceduren gennemføres to

gange om året og omfatter studerende på alle uddannelser og årgange. Studienævnsformanden fo-

restår som udgangspunkt den særlige vejledning af studerende, der har modtaget e-mail om vejled-

ningstilbud.

For mere information, se www.kvalitetssikring.aau.dk/digitalAssets/96/96452_procedure-vedr.-

vejledning-af-frafaldstruede-studerende.pdf.

CBS, RUC og AAU er eksempler på universiteter med særlige indsatser for specialestuderende,

der er gået i stå i deres arbejde med afhandlingen. Formålet er at understøtte dem i at genoptage

og færdiggøre arbejdet. Tilbuddet kan omfatte coachingsamtaler og vejledning, hvor den stude-

rende hjælpes med at få overblik over, hvad der skal til for at komme videre, at lave projektsty-

ring på specialeforløbet, at adressere motivationsproblemer og at overkomme personlige udfor-

dringer, fx familieforhold og psykiske problemer. Tilbuddet kan også omfatte mere faglige kom-

ponenter som akademisk metode og videnskabsteori og tilbud om makkerskab, arbejdsplads på

universitetet mv. På RUC, hvor tilbuddet hidtil har været et pilotprojekt for studerende på tre fag

på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, bliver der også stillet

krav til de forsinkede studerende om en tidsplan og en disposition for specialeafhandlingen.

Studie- og karrievejledningerne har i flere tilfælde udviklet kollektive vejledningsarrangementer,

der sigter mod at styrke de studerendes valg og orientering gennem uddannelsen. CBS afholder

eksempelvis valgfagsarrangementer, og AAU kandidat- og sidefagsdag for at imødekomme de

studerendes behov for viden om valgfag og -muligheder. Mange steder har ligeledes særdeles

stort fokus på at give de studerende et erhvervs- og beskæftigelsesperspektiv med deres uddan-

nelse samt at skabe konkrete kontaktflader til arbejdsmarkedet. Flere universiteter, fx AAU, KU

og SDU, har karrierementorordninger, hvor personer fra erhvervslivet knyttes til studerende på

den sidste del af deres uddannelse. Der arrangeres også karrieredage, matchmaking-

arrangementer mv., og de studerende bliver tilbud sparring om ansøgninger, CV og jobsøgning

på workshops og caféer.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

4.4

Tema 4: Få tilbud til studerende med personlige og

psykiske udfordringer

Ud over de lovpligtige tilbud til studerende med psykisk funktionsnedsættelse tilbyder studievej-

lederne på alle universiteterne samtaler om personlige problemer og udfordringer, som påvirker

de studerendes evne til at fokusere på studierne. Det kan fx være forhold som trivsel, ensomhed,

motivation mv. På universiteter med en mentorordning har de studerende mulighed for at disku-

tere personlige problemer med deres mentor.

Studerende over hele landet har også mulighed for at opsøge en studenterpræst. Præsterne er

ansat i folkekirken, men har kontorer og besøgstider på universiteterne. De tilbyder de studeren-

de personlige samtaler om vanskelige forhold i livet, fx sorg, vrede, ensomhed, selvmord, tro,

bøn, udbrændthed, identitet, følelsen af ikke at være god nok, parforhold mv.

Tabel 4

Udvalgte studenterservicer på universitets- og fakultetsniveau, der adresserer

studerende med personlige og psykiske udfordringer

Universitetet

Tilbud og servicer



AAU



Trivsel.au.dk (web)

AU Chat (web)

Ansættelse af psykolog til individuelle samtaler og kollektive arrangementer (Science and

Technology)

Kursus om præstationsangst (SAMF – samarbejder med Studenterrådgivningen om målrette-

de kurser til forskellige grupper af studerende)

SPOT – Undgå stress (SCIENCE, SUND)

Onlineplatform med oversigt over tilbud internt og eksternt for sårbare studerende

Center for coaching

Universitetsklinikken

Kilde: Redegørelser fra universiteterne.

Note: Studenterservicer på fakultetsniveau har fakultetsnavn i parentes. Studenterservicer på uddannelsesniveau er

ikke med.

Det er kun AU, KU og AAU, der har oplyst, at universitetet selv har udviklet særlige tilbud, der

henvender sig til studerende med personlige og psykiske udfordringer. Disse tilbud omhandler

webbaserede ressourcer på trivsel.au.dk. Siden indeholder artikler, relevante links, værktøjer og

kontaktoplysninger på relevante interne og eksterne instanser, der kan hjælpe. Temaerne på si-

den er fx stress, eksamensangst, spiseforstyrrelser, perfektionisme og mænd med uerkendte psy-

kiske problemer. Siden indeholder også link til AU Chat, som er et tilbud til de studerende om

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

anonym vejledning og rådgivning om personlige forhold. Her chatter vejledere hverdage og afte-

ner med studerende, der søger hjælp.

AU ST har i to år haft en psykolog ansat til at gennemføre individuelle samtaler og lave kollektive

arrangementer for de studerende, som har diagnoser eller er psykisk sårbare i en periode. Erfa-

ringen er, at en lokal psykolog med kendskab til uddannelsessystemet gennem få samtaler kan

hjælpe de studerende med at komme videre på studiet.

Ud over tilbuddene på de enkelte universiteter har studerende med personlige, psykiske og socia-

le udfordringer over hele landet adgang til Studenterrådgivningens tilbud, se tekstboks.

BOKS 11: STUDENTERRÅDGIVNINGEN

Anonym rådgivning af professionelle for studerende i hele landet

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har til

formål at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende på de vide-

regående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. Målet er at hjælpe de

studerende i målgruppen, så de kommer gennem studierne uden unødig forlængelse – og uden

unødigt frafald. De ansatte er psykologer, socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse og

psykiatriske speciallægekonsulenter. Studerende kan fx henvende sig, hvis de har problemer med

selvværd, angst, depression, stress, forældre, sorg og tab mv. Studenterrådgivningen tilbyder indivi-

duelle samtaleforløb, gruppeforløb, telefonrådgivning mv., og den har udarbejdet en række pjecer

og en app mod eksamensangst og præstationsproblemer. Ca. 5.500 studerende om året benytter

Studenterrådgivningens tilbud.

For mere information, se www.srg.dk.

4.5

Tema 5: Flere bygger ud og om

Redegørelserne fra universiteterne viser, at de generelt er meget bevidste om, at det øgede optag

har øget presset på læsepladser mv. Flere universiteter har etableret eller er i gang med at etable-

re flere læsepladser og lignende. Fx er der på KU SCIENCE oprettet 250 nye læsepladser, KU JUR

har etableret et nyt hus for specialestuderende og studenterorganisationer, og på KU SAMF har

man etableret yderligere arbejds- og læsepladser på udvalgte gangarealer, indrettet nye speciale-

pladser i en af kældrene på campus og igangsat miljøforbedringer i en anden kælder for at gøre

området mere attraktivt. Et andet eksempel er CBS, som netop har åbnet Graduate House for

kandidatstuderende på cand.merc.-uddannelserne. Graduate House har lokaler til undervisning,

studiepladser og specialeskrivningspladser, Huset har åbent 24-7 med kantinefunktioner, mad-

og cola-automater mv.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

DTU ”forærede” i 2013 biblioteket på campus i Lyngby til de studerende i Polyteknisk Forening,

der fik til opgave at ombygge og indrette etagerne til et Student Center, der holder åbent alle

dage hele døgnet.

RUC bruger med sin husstruktur også aktivt de fysiske rammer til at skabe et godt fagligt og soci-

alt studiemiljø, hvor alle studerende er tilknyttet et hus med en faglig huskoordinator. RUC har

forsøgt at revitalisere studiemiljøet ved at ombygge et af de klassiske huse til et moderne lærings-

rum for den samfundsvidenskabelige internationale bacheloruddannelse, og universitetet har lige-

ledes etableret et studenterhus til studenterorganisationerne og til de øvrige frivillige studenter-

grupper.

En arbejdsgruppe arbejder i 2015 på at afsøge mulighederne for at udvikle studie- og campusmil-

jøet på AU, bl.a. på baggrund af input fra studerende og undervisere.

Universiteterne har også oprettet enkelte tilbud og servicer, som har fokus på at give de stude-

rende generel feedback på fx skriftlig fremstilling, problemformuleringer mv. (se fx beskrivelse af

Læringszonen på SDU i afsnit 4.1). Det må dog forventes, at de fleste tilbud, som er rettet mod at

give de studerende faglig feedback, ligger placeret lokalt på de enkelte uddannelser eller institut-

ter.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

De fremtidige studenterservicer

– inspiration fra Canada

Kortlægningen af universiteternes udbud af studenterservicer tegner et billede af stor forskellig-

hed fra universitet til universitet. Universiteterne har særligt fokus på at afhjælpe tre af de fem

hovedudfordringer, som de studerende oplever, jf. kapitel 3, nemlig den svære overgang fra

gymnasiet til universitetet og udfordringerne knyttet til faglige krav på studierne samt valg, navi-

gation og studiefremdrift. Det ligger ikke inden for denne undersøgelses ramme at vurdere, om

indsatserne og tilbuddene i omfang og fokus modsvarer de udfordringer, de studerende oplever,

eller om en endnu større satsning kan reducere det relativt store årsfrafald, der fortsat er på

mange uddannelser. Ifølge de interviewede ledere har universiteterne dog ingen aktuelle planer

om at reducere eller fjerne eksisterende tilbud, selvom de naturligvis løbende ser på, om de for-

skellige ordninger giver den ønskede effekt.

I det følgende vil vi samle op på universiteternes erfaringer med udbud af studenterservicer base-

ret dels på interview med ledelsespersoner, dels på de interview, der blev gennemført med stu-

dievejledere og undervisere i forbindelse med afdækningen af udfordringer. Vi vil endvidere præ-

sentere udvalgte erfaringer fra de canadiske universiteter, som efter vores bedste formodning kan

give inspiration til de danske universiteters videre arbejde med studenterservicer.

Det er vigtigt at understrege, at de canadiske eksempler ikke nødvendigvis er udtryk for best

practice, da de canadiske universiteter endnu ikke har gennemført solide evalueringer af, hvilken

betydning deres studenterservicer har for fx studentertilfredshed, læring, frafald og gennemførel-

se.

I mange tilfælde vil det dog også være vanskeligt at isolere betydningen af en enkelt studen-

terservice fra betydningen af andre forhold i det samlede læringsmiljø. Overførbarheden af de

canadiske erfaringer kan også være påvirket af, at en række forhold er forskellige fra de danske.

De canadiske universiteter har på nogle områder en mere kundeorienteret tilgang til deres stude-

Higher Education Quality Council of Ontario (HEQCO) er i gang med et omfattende studie af effekten af selvregistrering

i samarbejde med en række universiteter.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

rende, hvilket hænger sammen med, at studerende betaler studieafgift for at gå på universitetet.

En lang række af de organisatoriske enheder og generiske tilbud finansieres herigennem. Derud-

over bor canadiske studerende ofte på campus, og de er generelt yngre ved studiestart end de

danske universitetsstuderende. Dette er forhold, der giver de canadiske universiteter særlige ud-

fordringer, men også andre muligheder for at hjælpe de studerende, fx ved oprettelse af ekstra-

curriculære tilbud.

5.1

Tema 1: Behov for mere opsøgende indsatser?

Overgangen fra gymnasiet til universitetet er svær, og undervisere såvel som studievejledere be-

retter om et stigende antal unge, der har behov for ekstra hjælp og vejledning, hvis ikke de skal

ende som en del af frafaldsstatistikken. Universiteterne har allerede i dag stort fokus på området,

hvilket kommet til udtryk i forskellige strategiske indsatser og studenterservicer, der sigter mod at

skabe en god studiestart for de nye studerende. Det ses bl.a. i DTU’s fælles mindset,

Fra elev til

studerende

, hvor særligt overgangen fra ungdomsuddannelserne til universitetet adresseres:

Det er en udfordring for DTU’s nye studerende at finde ud af, hvad der forventes af dem i

deres nye rolle som studerende. […] Der gøres rigtigt mange forskellige ting på DTU for at

hjælpe de studerende godt i gang. Indimellem måske for meget – og på en måde som

fastholder de studerende i en elevrolle. Og det er ofte meget forskellige krav og forvent-

ninger, der stilles til de studerende på forskellige kurser og studieretninger. Med udgangs-

punkt i et fælles mindset støttes de studerende i at udvikle deres identitet som ingeniør-

studerende, sådan at de i løbet af det første studieår bliver klar til at møde de udfordrin-

ger, som et studium på DTU indebærer.

(DTU’s fælles mindset

Fra elev til studerende

Flere steder, fx på DTU, KU og SDU, har man udarbejdet fælles principper eller retningslinjer for

studiestarten, som bl.a. sigter mod, at aktiviteterne i den allerførste tid på uddannelsen indehol-

der både faglige og sociale elementer og ikke ekskluderer nogen. Desuden kan principper og ret-

ningslinjer stille krav om en række aktiviteter, som de studerende skal opleve i løbet af det første

semester, fx forventningsafklaring med hensyn til studieindsats, kurser i studieplanlægning, aka-

demisk forberedelse eller lignende, etablering af studiegrupper mv.

Social mobilitet er også et fokusområde på universiteterne. Udviklingskontrakterne for 2015-17

indeholder som nævnt et pligtigt mål om øget social mobilitet, som forpligter alle de videregåen-

de uddannelsesinstitutioner til at arbejde målrettet med at gøre en aktiv indsats for at tiltrække

og fastholde flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. På AAU og SDU er fokus endnu mere

fremtrædende, idet mønsterbrydere indgår som en del af universiteternes overordnede strategi.

AAU’s vision for uddannelse er således præget af et ønske om at gøre det muligt for unge fra ik-

ke-uddannelsesvante hjem at gennemføre en universitetsuddannelse. SDU fremhæver, at stude-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

rende fra ikke-uddannelsesvante hjem oplever særlige udfordringer, og det er nødvendigt at tage

hånd om de udfordringer for at fastholde de studerende.

Udfordring at nå de studerende, der har det største behov

Analysen af ledelsesinterviewene og interviewene med studievejledere viser, at der er en tværgå-

ende udfordring med faktisk at nå ud med de etablerede tilbud til de nye studerende, der har al-

lerstørst behov for hjælp og støtte i begyndelsen af studiet. Problemstillingen kan ligeledes gælde

studerende, der er længere fremme i deres studieforløb. En del af dette skyldes, at langt de fleste

af de tilbud, som universiteterne har indrapporteret, i sagens natur afholdes som tilbud, fx om

åben vejledning, og ikke afvikles i tilknytning til den ordinære undervisning. Det indebærer, at de

studerende efter eget valg kan tage imod tilbuddene eller lade være, hvilket giver god mening,

da de studerende har forskellige behov. Som regel kræver det en opsøgende indsats fra de stude-

rendes side at orientere sig om tilbuddene og tage kontakt eller melde sig til. Universiteterne øn-

sker på den ene side ikke at udelukke studerende, der gerne vil benytte en bestemt service, og

samtidig kan universiteterne være tilbageholdende med at udvikle tilbud til særlige målgrupper af

frygt for at komme til at stigmatisere de studerende i målgruppen, fx studerende fra familier

uden tradition for videregående uddannelse eller studerende med indvandrerbaggrund. Selv i

forbindelse med tilbud om personlige samtaler, som folkekirken giver gennem studenterpræster-

ne, lægges der vægt på, at tilbuddet er åbent for alle uanset tro eller mangel på samme.

I enkelte tilfælde fremhæves bestemte grupper dog som den primære målgruppe for bestemte

studenterservicer, selvom tilbuddene er åbne for alle studerende. Det gælder eksempelvis Læ-

ringszonen på SDU. Projektet er etableret, i erkendelse af at der i de senere år er kommet flere

studerende fra ikke-akademiske hjem, der har brug for lidt ekstra hjælp til at knække den aka-

demiske kode. I praksis kan alle studerende dog benytte de servicer, der tilbydes i Læringszonen.

I andre tilfælde er målgruppen mere eksplicit. Flere steder har således tradition for at tilbyde sær-

lige servicer til grønlandske studerende som særlig målgruppe. Det gælder fx det personlige vej-

ledningstilbud til alle grønlandske studerende på AU, gennemførelsesvejledningen på AU HEALTH

og mentorordningen for grønlandske studerende, der er optaget på særlige vilkår, på SDU SUND.

Universiteterne har kun i få tilfælde systematisk information om, hvem der benytter de forskellige

tilbud, men lederne giver over en bred kam udtryk for, at det i mange tilfælde er stærkere stude-

rende, som ønsker at udnytte alle tilbud og muligheder for at få størst muligt udbytte af studiet.

En anden ofte set gruppe er fagligt dygtige studerende, der er usikre på, om de har forstået krav

og rammer tilstrækkelig godt, og som benytter de udbudte studenterservicer til at få reduceret

deres usikkerhed eller afstemt deres ambitionsniveau. Som et konkret eksempel er det ikke alle

de kommende studerende på SDU TEK, der i en selvtest på nettet er endt i rød kategori med be-

hov for supplerende matematik, som rent faktisk tager imod tilbuddet om to ugers målrettet ma-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

tematikundervisning forud for studiestart. Til gengæld deltager mange studerende i gul og grøn

kategori.

Universiteterne henvender sig allerede i dag aktivt til studerende, som vurderes at være frafalds-

truede eller på anden måde har brug for hjælp. Først og fremmest har universiteterne siden 2012

haft pligt til at opsøge studerende med mere end 12 måneders forsinkelse og tilbyde vejledning.

Som tidligere nævnt har AAU valgt at implementere denne ordning ved at lave en opsøgende

indsats, allerede hvis en studerende er mere end 5 ECTS-point forsinket. Der er dog fortsat kun

tale om et frivilligt tilbud. Mentorordninger kan også have en funktion som early warning, hvor

mentorer kan give besked videre til studievejledere eller andre, hvis de vurderer, at en studerende

i gruppen har behov for særlig vejledning. På RUC, hvor alle studerende organiseres i huse og

projektgrupper, deltager de studerende selv i en opsøgende indsats over for deres projektgrup-

pemedlemmer, som ikke møder op til undervisning eller vejledning, og de kan nemt henvende sig

angående bekymringer for medstuderende hos deres huskoordinator eller studiesekretær.

Her kan de danske universiteter overveje, om der er relevant inspiration at hente i tre erfaringer

fra de canadiske universiteter.

Inspiration fra Canada: målrettede tilbud til forskellige målgrupper

I Canada har universiteterne en anden tradition end i Danmark for at udbyde studenterservicer

særligt målrettet specifikke studentergrupper. Universiteterne fremhæver åbent, at nogle grupper

studerende kan være særligt udfordrede og derfor kan have brug for ekstra støtte til at påbegyn-

de og gennemføre en videregående uddannelse.

De besøgte canadiske universiteter har fx fokus på førstegenerationsstuderende, der ikke har den

nære families erfaringer at trække på og derfor kan have særlige faglige og sociale udfordringer

forbundet med studiestart og gennemførelse af en universitetsuddannelse. Førstegenerationsstu-

derende får værktøjer til at håndtere udfordringerne gennem målrettede workshops, tilpassede

mentorordninger samt akademisk og personlig rådgivning fra specialiserede studievejledere.

De canadiske universiteter har ligeledes et særligt fokus på de oprindelige befolkningsgrupper.

Universiteterne betragter kulturelle barrierer som denne gruppes største udfordring og sigter mod

at imødekomme gruppens særlige kulturelle baggrund gennem forskelligartede studenterservicer.

Fx tilbyder universiteterne vejledning med fokus på samspillet mellem akademisk læring og den

traditionelle kultur, og de opretter særlige enheder, hvor medarbejderne ofte har samme kulturel-

le baggrund og derfor stor forståelse af feltet. Universiteterne kan fx etablere såkaldte

safe spaces

med adskilte fysiske rammer, hvor de studerende kan føle sig trygge i fællesskab med medstude-

rende med lignende kulturel baggrund og lignende udfordringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om universiteterne i

dag anvender deres ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til at nå ud med

relevante tilbud til de studerende, der for alvor har brug for støtte og hjælp i overgangen til uni-

versitetet – eller evt. senere i studieforløbet. Endvidere kan man overveje, om det at målrette til-

buddene kan være en metode til i højere grad at ramme den ønskede målgruppe.

Inspiration fra Canada: selvregistrering som metode til at kunne give målrettet

information

De canadiske universiteter er i højere grad end de danske opsøgende i deres forsøg på at nå ud

til studerende, der har brug for ekstra støtte til at påbegynde og gennemføre en universitetsud-

dannelse. I Canada er det nemlig også erfaringen, at det ofte er de i forvejen dygtige og ressour-

cestærke studerende, der selv tager initiativ til at anvende studenterservicer.

To af de besøgte canadiske universiteter anvender en særlig tilgang i denne sammenhæng. Uni-

versiteterne bruger informationer om de studerende indhentet gennem selvregistrering til at rette

direkte henvendelse til specifikke grupper studerende. Selvregistreringen foregår på forskellige

måder, men fælles er, at de studerende bliver bedt om at besvare baggrundsspørgsmål, fx i for-

bindelse med ansøgningsprocessen. Herudfra opdeles de i forskellige grupper, der adskiller sig fra

hinanden med hensyn til, hvilke udfordringer universiteterne forventer, at de kan få på studiet. Fx

inddeles studerende i kategorier på baggrund af deres karaktergennemsnit fra highschool (GPA),

om de er førstegenerationsstuderende, deres seksualitet, hvorvidt de har engelsk som moders-

mål, om de tilhører oprindelige befolkningsgrupper, hvorvidt de har en funktionsnedsættelse, mv.

Formålet med selvregistrering er, at studerende ikke selv aktivt skal opsøge studenterservicer.

Studerende tilbydes derimod målrettede servicer, alt efter hvilke grupper eller hvilken kategori de

placerer sig i, og de bombarderes dermed ikke med tilbud om servicer, der ikke er relevante for

dem. Med denne tilgang er det udbyderne af studenterservicer, der retter den første henvendel-

se. Universiteterne har en forventning om, at dette fjerner de barrierer, der kan være for nogle

studerende for at opsøge hjælp. De canadiske universiteter ser anvendelsen af selvregistrering

som en proaktiv indsats, der sikrer, at de når ud til gruppen af studerende, der ikke anvender de

eksisterende servicer, selvom de potentielt kunne have nytte af dem. De studerende har dog også

mulighed for at tilkendegive, hvis de ikke ønsker at blive tilbudt målrettede studenterservicer i lø-

bet af uddannelsen.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om der kan være

potentiale i at forsøge at identificere og opsøge studerende, der kan forventes at være særligt

frafaldstruede i overgangen til universitetet – eller evt. senere i studieforløbet.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Inspiration fra Canada: early alert systems

Flere af de besøgte canadiske universiteter arbejder med tidlig identifikation af studerende med

vanskeligheder. På McGill University har man etableret en stilling som Dean of Students. Dean of

Students og kontoret herunder fungerer som en central indgang, hvor studerende og forældre

kan henvende sig – lige meget hvilke spørgsmål eller problemstillinger det drejer sig om. Kontoret

varetager ikke alle opgaver, der har at gøre med at sikre de studerendes velbefindende, men har i

høj grad en henvisningsfunktion. Det rådgiver studerende og tager ansvar for, at de tilbydes rele-

vante studenterservicer, som universitetet udbyder. En væsentlig funktion knytter sig netop til

identifikation af og hjælp til studerende med vanskeligheder, og her arbejder man med to for-

skellige systemer:



Early alert system: elektronisk system, hvor universitetsansatte underretter kontoret, hvis stu-

derende eksempelvis får dårlige standpunktskarakterer eller udviser tegn på personlige pro-

blemer. Fokus er på en proaktiv indsats, der håndterer studerendes udfordringer, før de

kommer bagud på studiet.



Late alert system: Undervisere rapporterer, når de studerende er dumpet i et fag. De stude-

rende tilbydes servicer, efter at de er kommet bagud på studiet.

McGill University betragter kontoret som en del af den større strategiske plan om, at universitetet

skal samarbejde og koordinere på tværs af afdelinger, så det bedst kan løse hovedopgaven: at

finde ud af, hvordan de bedst hjælper de studerende. Mange af kontorets henvendelser omhand-

ler studerende, der ikke ved, hvor de skal søge hjælp til at håndtere udfordringerne.

McGill University arbejder for at udvide implementeringen af sit early alert system, så der frem-

over i højere grad kommer fokus på en tidlig indsats for at reducere frafald og forlænget gen-

nemførelsestid.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om det er relevant

at etablere eller videreudvikle modeller for tidlig identifikation af og indsats for frafaldstruede

studerende.

5.2

Tema 2: Generiske kurser eller del af undervisningen?

Det øgede optag har medført, at der generelt optages flere studerende med faglige udfordringer,

og netop workshops om akademisk skrivning og andre tilbud med sigte på at styrke de stude-

rendes faglige kompetencer fylder en del i det samlede billede af universiteternes studenterser-

vicer. Mange af tilbuddene er relativt nyetablerede og er gradvist blevet udvidet på grund af stor

efterspørgsel fra de studerende. Det gælder fx specialeskrivningsseminaret på CBS, hvor der helt

uventet mødte over 400 studerende op, da det blev udbudt første gang i 2012. Andre tilbud som

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

fx kurser i litteratursøgning har eksisteret i mange år, men kan have fået et bredere indhold, der

også omfatter generel informationssøgning og information om at undgå plagiering.

Øget fokus på uddannelsesudvikling og indlejring af tilbuddene

Analysen af ledelsesinterviewene og en gennemgang af universiteternes strategier viser, at der

ikke er særskilt strategisk fokus på at udvide porteføljen af servicer til studerende med faglige ud-

fordringer. Generelt er der dog strategisk fokus på at imødekomme den mere differentierede

studentergruppe via et generelt fokus på at styrke uddannelserne og forbedre kvaliteten af un-

dervisningen. Det kommer bl.a. til udtryk i AU’s strategi:

Aarhus Universitet ønsker at imødekomme den voksende og mere forskelligartede studen-

terpopulation, der har varierende kompetencer og grader af studieparathed. Universitetet

vil skabe innovative læringsmiljøer med en intensivering af forskningsbaseringen. Højt mo-

tiverede og kvalificerede studerende skal samtidig tilbydes særligt udfordrende rammer for

talentudvikling, der giver værdi både i forskningsmæssige og i bredere samfundsmæssige

sammenhænge.

(AU’s

Strategi 2020

)

Det gælder også for tilbuddene med fokus på faglige udfordringer, at det ikke nødvendigvis er de

studerende, der har det største behov, der opsøger tilbuddene. Ledelsesinterviewene viser, at

man flere steder arbejder med at nå ud til flere studerende ved at indlejre tilbud i den ordinære

undervisning eller på anden måde forsøger at brede dem ud til alle studerende. Kurser i studie-

planlægning, notatteknik mv. integreres nogle steder i studiestartsforløbet eller afvikles som en

del af den ordinære undervisning i løbet af det første studieår, fx på ingeniøruddannelserne på

DTU og SDU. Der er også eksempler på, at andre typer studenterservicer søges indlejret i under-

visning, fx er karrierevejledningen blevet en ECTS-belagt del af undervisningen i forbindelse med

Career Management Skills-projektet på SDU.

Det fremkom også som en betragtning under ledelsesinterviewene, at tilbud med fokus på gene-

riske faglige kompetencer bedst udbydes i tilknytning til det fagmiljø, de studerende kommer fra.

Fx blev det nævnt, at kriterierne for akademisk skrivning kan være forskellige fra fagområde til

fagområde, og at det derfor er en vigtig kvalitet, at oplæg og materiale er tæt på det faglige

pensum.

Inspiration fra Canada: centre med fokus på at overkomme faglige udfordringer

I Canada har universiteterne ligesom de danske universiteter typisk en række forskellige enheder

og/eller tilbud, der sigter mod at hjælpe studerende med faglige udfordringer.

Math Aid

er tilbud om støtte til studerende, der er udfordrede med hensyn til den matematiske

forståelse. De besøgte canadiske universiteter udbyder bl.a. kurser, workshops og vejledning. Til-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

buddene kan have fokus på anvendt matematik, fx i mikro- og makroøkonomi. Kurserne forestås

ofte af kandidat- eller ph.d.-studerende.

Writing Centres

udbyder workshops, som sigter mod at forbedre studerendes skriftlige fremstil-

ling og skabe en forståelse af korrekt akademisk fremstilling samt formidling inden for forskellige

genrer. Universitetsstuderende fra alle uddannelsesniveauer tilbydes fx hjælp til, hvordan man til-

går en skriftlig opgave, og de kan få feedback på tekstudkast. Specialiserede instruktorer tilbyder

både individuel og gruppebaseret vejledning. Eksempler på workshops er:

1 Korrekt kommatering

2 Kom i gang med din akademiske opgave

3 Læsefærdigheder og akademisk fremstilling

4 Skriftlig fremstilling målrettet forskellige målgrupper.

Academic Success Centre

på University of Toronto tilbyder en bred vifte af tilbud, herunder Drop-

in-hours, home work club, individuelle samtaler og workshops i fx effektiv opgaveskrivning, kri-

tisk tænkning, eksamensforberedelse og håndtering af eksamensangst. Studerende kan selv hen-

vende sig, og uddannelserne kan ligeledes henvise studerende til centret, hvis de udviser tegn på

at have udfordringer med at følge med på uddannelsen.

Som i Danmark er der også på de canadiske universiteter en løbende diskussion om, hvorvidt de

faglige udfordringer bedst håndteres i undervisningen eller i regi af ekstracurriculære tilbud. Iføl-

ge lederen af Academic Success Center på University of Toronto er der sammenlignet med tidli-

gere flere studerende, der ikke har de grundlæggende akademiske kompetencer, når de påbe-

gynder uddannelsen. Lederen forklarer endvidere, at fagunderviserne ikke altid er de bedst egne-

de til at undervise de studerende i, hvordan de mest hensigtsmæssigt opbygger og tilgår en op-

gave. Grundet den store studentergruppe og det stigende antal studerende, der har behov for

hjælp, arbejder man dog på i højere grad at integrere det i undervisningen, bl.a. ved at faglige

specialister fra centret giver korte kurser som en del af fagene på første år.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om man i højere

grad bør og kan tænke oparbejdelsen af generiske færdigheder ind i den ordinære undervisning

– fx med brug af faglige specialister med særlig ekspertise.

5.3

Tema 3: Behov for øget professionalisering?

Universiteterne arbejder på flere fronter for at understøtte de studerendes valg og navigation

gennem studierne og sikre deres studiefremdrift. Fx har universiteterne i mange tilfælde arbejdet

med at inddrage praksiselementer og virksomhedskontakt i undervisningen for at give de stude-

rende et erhvervsperspektiv på studierne. På RUC har man gennemført en uddannelsesreform,

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

der har udviklet kombinationsstrukturen til en række faste kombinationer med en klar og tydelig

kompetenceprofil, således at det nu ikke længere er de studerende selv, der tager ansvar for de-

res kombinationsuddannelse, men derimod universitetet, der står inde for, at den pågældende

kombination er både fagligt forsvarlig og relevant for arbejdsmarkedet. Og universiteterne har

implementeret studiefremdriftsreformens krav om automatisk eksamenstilmelding mv., som sig-

ter mod at få de studerende igennem uddannelserne på normeret tid.

Som det fremgår af kapitel 4, har de også etableret en lang række studenterservicer. Studie- og

erhvervsvejledningen på universiteterne har en lang historik, og vejlederne udgør ifølge ledelses-

interviewene på mange måder rygraden i universiteternes tilbud og servicer til de studerende. Ud

over de generelle individuelle og kollektive vejledningstilbud arrangerer universiteterne samlet set

kurser, workshops og konferencer om stress og stressforebyggelse, og de gennemfører opsøgen-

de indsatser over for studerende, der er kommet bagud på studierne.

Behov for øget professionalisering?

Lederne forventer ikke, at behovet for vejledning om valg og studiefremdrift vil blive mindre i de

kommende år, og de vurderer samtidig, at det ville føre til markant større frafald, hvis de nuvæ-

rende tilbud og servicer til de studerende blev nedlagt. Interviewene pegede også på to interes-

sante problemstillinger:

For det første er der store forskelle på, hvilken værdi man tillægger brugen af studenterstudievej-

ledere. Nogle steder har man gode erfaringer med at bruge studenter og tillægger deres peer-

status stor betydning:

Vi diskuterer med mellemrum, om vi skal fastholde studentervejledere. Det er faktisk dyrt

at have studentervejledere. De skal køres ind og uddannes. Men erfaringen siger altså, at

de er gode af to årsager: De er ude på uddannelserne og har en forståelse tæt på et ud-

dannelsesområde. De har indsigt i, hvad der foregår. Og de er faktisk studerende. Du kan

ansætte en AC’er, som er god til at vejlede, men AC’eren bliver ældre og ældre. Det er

bedre med det match, der er mellem en ældre studerende og en ny studerende. Studen-

tervejlederne kan formidle et studenterperspektiv.

(Leder)

Andre steder betragter man det som essentielt, at der sker en professionalisering af vejlednings-

indsatsen, og at de studerende møder veluddannede og opdaterede vejledere, der ligeledes kan

samle op og være med til at udvikle vejledning og service til de studerende:

Det naturlige er at have professionelle studievejledere. Der, hvor vi skal levere kvalitet, skal

det være professionelle. De har overblik over tilbuddene. Det kræver en robust enhed og

en bredere vifte af kompetencer. Det er den analyse, vi er kommet frem til. Også fordi be-

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

hovene er blevet mere komplekse, og man skal kunne forholde sig til det mere meta-

agtigt. Fx med hensyn til at transportere viden rundt.

(Leder)

Det vejledningscenter, hvor jeg sidder, blev etableret for tre år siden. Før det var der ikke

fastansatte vejledere. Nogle udfordringer opdager vi måske først nu, fordi der har været

ting, man ikke ville dele med en holdkammerat, fordi vi kun har haft studenterstudievejle-

dere.

(Studievejleder)

Argumentet for en øget professionalisering er bl.a., at lovgivningen og de problemstillinger, de

studerende kommer med, er blevet mere og mere komplekse. Et andet argument er en forvent-

ning om, at man derved får øget viden om, hvilke udfordringer de studerende har.

Inspiration fra Canada: professionalisering af arbejdet med studenterservicer mv.

Helt overordnet er indsatsen på de canadiske universiteter kendetegnet ved en høj grad af pro-

fessionalisering. Ansvarsområderne med hensyn til de studerendes trivsel er ofte inddelt i adskilli-

ge underafdelinger med et klart ledelseshierarki og ansvarlige ledere og mellemledere hele vejen

igennem organisationen. De forskellige afdelinger arbejder for at håndtere diverse grupper af

studerendes udfordringer gennem specialiserede og professionaliserede studenterservicer. Afde-

lingslederne og de ansatte er typisk professionelle med uddannelse inden for uddannelse og læ-

ring, og de besidder derfor ekspertviden inden for indsatsområdet.

Endvidere er udviklingen og professionaliseringen af studenterservicer i USA og Canada under-

støttet og inspireret af en massiv teoriudvikling inden for den del af livet som studerende, som

ligger uden for det kernefaglige felt i uddannelsen, men som alligevel har stor betydning for den

studerendes oplevelse og gennemførelse af en universitetsuddannelse.

Student development

theory

er en samlebetegnelse for en omfattende og forskelligartet litteratur om studerendes ud-

viklingsfaser og udfordringer, der har haft stor betydning for udviklingen af student affairs og

studenterservicer i Nordamerika. Se boks 12. Der findes også en lang række universitetsuddan-

nelser med fokus på videregående uddannelse og student development theory, som uddanner

professionelle fagfolk til at udvikle, administrere og varetage student affairs og studenterservicer

på universiteterne. Teoriopbygningen og de angelsaksiske erfaringer inspirerer også danske uni-

versiteter i deres arbejde med studenterservicer og den generelle kvalitetsudvikling af uddannel-

serne.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, hvilke fordele og

ulemper der er ved en øget professionalisering af arbejdet med at udvikle og udbyde tilbud og

servicer til de studerende.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

BOKS 12: STUDENT DEVELOPMENT THEORY

Student development-teorier er en gruppe af teorier, der søger at beskrive og/eller forklare den må-

de, studerende udvikler sig på i løbet af studietiden. Teorierne fokuserer ikke på selve det at tilegne

sig viden, men på de psykologiske og sociale behov hos de studerende, som uddannelsesinstitutio-

nerne bør understøtte. Formålet med anvendelse af student development-teorier er at kunne identi-

ficere den enkelte studerendes behov og udfordringer og adressere disse bedst muligt, så den stude-

rende kan udnytte sit fulde potentiale. En vigtig pointe er, at de studerende er forskellige og har for-

skellige behov. Historisk set begyndte amerikanske forskere i 1960’erne for alvor at beskæftige sig

med studerendes udvikling ved at trække på psykologiske og sociologiske teorier. Siden 1960’erne

har student development-teorierne forgrenet sig i mange retninger. Teorierne kan i hovedtræk ind-

ledes i fire grupper:

1 Psykologiske teorier: fokuserer på udvikling af identitet og interpersonelle relationer hos stude-

rende

2 Kognitive teorier: fokuserer på de ændringer, der sker i den måde, studerende tænker på

3 Typologier: fokuserer på forskelle mellem individer frem for udvikling af studerende generelt

4 Person-omgivelser-teorier: fokuserer på forholdet mellem omgivelserne/miljøet og den studeren-

des udvikling.

Arthur W. Chickering er en af de mest betydningsfulde forskere inden for student development. Chi-

ckering placerer sig med sin syvvektormodel inden for de psykologiske teorier. Modellen beskriver

den personlige udvikling, studerende gennemgår i løbet af deres studietid. De syv vektorer er ikke

nødvendigvis efterfulgt af hinanden, men kan interagere:

Udvikle kompetence

– intellektuelt, interpersonelt og fysisk

Styre følelser

– anerkende og kontrollere følelser

Bevæge sig gennem autonomi til uafhængighed

Udvikle modne interpersonelle forhold

– interkulturel og personmæssig tolerance og skabel-

se af intime forhold

Etablere identitet

– anerkende forskelle baseret på køn, social baggrund, seksuel orientering

mv.

Udvikle formål

– skabe karrieremål og forpligte sig med hensyn til ens personlige interesser

Udvikle integritet

– personalisere værdier og udvikle kongruens.

William Perry er en anden forsker, der har præget student development-litteraturen. Perry har udvik-

let en kognitiv teori om studerendes intellektuelle udvikling og videnforståelse. Perry opdeler udvik-

lingen i ni stadier, hvor den studerende går fra at se verden som dikotom, fx rigtig/forkert, og se vi-

den som absolut given til at udvikle evnen til refleksivt at vurdere viden og tage stilling til sit eget

synpunkt.

Vincent Tinto er endnu en betydningsfuld forsker, som på baggrund af sine studier af frafald og

fastholdelse anbefaler, at de studerende integreres i universitetets formelle og uformelle faglige sy-

stemer såvel som i dets formelle og uformelle sociale systemer

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

5.4

Tema 4: Behov for øget fokus på de studerendes

psykiske velbefindende?

Generelt er de studerendes psykiske velbefindende ikke et område, der fylder særligt meget hver-

ken i universiteternes strategier eller på tilbudssiden. Årsagen til dette er primært, at det danske

system er indrettet således, at studerende med psykiske udfordringer, der ikke er diagnosticeret,

skal benytte Studenterrådgivningens tilbud eller det offentlige sundhedssystem.

Det er dog samtidig et område, hvor behovet for hjælp tilsyneladende er stigende. Som tidligere

nævnt er det et af de områder, som studievejlederne oplever, fylder stadig mere i deres vejled-

ning. Studenterrådgivningen har ligeledes oplevet et stigende antal henvendelser og har i en år-

række kæmpet med ventelister til sit tilbud.

Inspiration fra Canada: massivt fokus på psykisk sundhed

Ligesom i Danmark oplever de besøgte canadiske universiteter en stigning i antallet af studerende

med psykiske lidelser. Det er de canadiske universiteters erfaring, at denne gruppe studerende

ofte kommer bagud på studiet, hvis de ikke får hjælp til at håndtere personlige udfordringer.

Det er ikke et lovkrav i Canada, at universiteterne skal have indsatser, der sigter mod at løse stu-

derende med psykiske helbredsproblemers udfordringer. De studerende kan få behandling og

støtte igennem Canadas offentlige sundhedssystem, men ofte er ventetiden lang. Med andre ord

har de canadiske og danske studerende samme mulighed for at få hjælp. De canadiske universi-

teter har dog valgt at tilbyde flere servicer til studerende med ”ondt i livet”. For at undgå, at stu-

derende kommer bagud på studierne, tilbyder de tre besøgte canadiske universiteter studerende

støtte i form af eksempelvis individuelle konsultationer og gruppekonsultationer med en psyko-

log, psykiater eller rådgiver. Universiteterne har fagprofessionelle ansatte, der kan tilrettelægge

samtale- og behandlingsforløb for studerende, og er derfor i stand til at tilbyde en væsentlig kor-

tere ventetid på behandling sammenlignet med det offentlige sundhedssystem.

De studerende tilbydes eksempelvis:

1 Individuelle behandlingsforløb

2 Gruppekonsultationer

3 Medicinering

4 Onlineselvhjælp

5 Terapihunde.

Det er ofte omkostningsfuldt for universiteterne at tilbyde servicer til denne målgruppe. Universi-

teterne fortæller, at manglen på ressourcer gør det vanskeligt at tilbyde studerende den optimale

støtte og behandling. De canadiske universiteter forventer endvidere, at efterspørgslen efter den-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

ne slags studenterservicer vil stige i fremtiden. Universiteterne arbejder derfor på at skabe mere

fokus på emnet

mental health

. Som et eksempel herpå underviser McGill University sine ansatte i

håndtering af studerende med denne type udfordringer. Universitetet sigter mod at gøre stude-

rendes psykiske velbefindende til et fælles ansvarsområde for alle ansatte på universitetet. Formå-

let er at sikre en proaktiv indsats, der kan håndtere de studerendes udfordringer, før de bliver sy-

ge og dermed kræver omfattende støtte og evt. falder fra uddannelsen.

De canadiske universiteter arbejder også med at støtte LGBT-studerende. Interviewene med med-

arbejdere, der arbejder med denne gruppe, viser, at LGBT-studerende ofte har særlige personlige

udfordringer. Erfaringer viser, at udfordringerne kan have en negativ indflydelse på det faglige

fokus og udbytte og fører til øget frafald sammenlignet med den øvrige studenterpopulation.

Særlige organisatoriske enheder udbyder derfor personlig vejledning, gruppesessioner mv., der

skal afhjælpe disse studerendes udfordringer. Fx er der fokus på erfaringsdeling og inklusion

gennem sociale arrangementer. Medarbejderne arbejder ikke direkte med at løse studerendes

faglige udfordringer, men samarbejder tæt med universitetets øvrige afdelinger, der kan støtte de

fagligt udfordrede studerende. Enhederne arbejder målrettet med at skabe et mere inkluderende

miljø på universitetet med hensyn til både de ansatte og de studerende, da de ofte oplever, at

disse studerende har en række personlige udfordringer, der påvirker deres studiemiljø.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om de kan og bør

tage mere ansvar for at hjælpe studerende med personlige og psykiske udfordringer – evt. gen-

nem et øget samarbejde med og henvisning til eksterne parter.

5.5

Tema 5: Udvikling af fysiske rammer og studenterservicer

hånd i hånd

Generelt har de danske universiteter stort fokus på det fysiske studiemiljø. De har allerede igang-

sat forskellige indsatser for at forbedre det, og flere steder er der planer om yderligere forbedrin-

ger. Fx er der i KU’s strategi for studiemiljø opstillet et mål om forbedring af det fysiske studiemil-

jø:

Alle studerende skal have et tilhørsforhold til deres uddannelse, der er fysisk forankret.

Campusområderne er meget forskellige. Behovene for forbedringer af de fysiske faciliteter

er også forskellige, men det fælles mål er, at der overalt på universitetet bliver arbejdet

med at optimere de fysiske rammer, så de understøtter læring bedst muligt.

(KU’s

Strategi

for studiemiljø 2014-2016 – Vej til bedre læring

Et andet eksempel er fra AU SAMF, som i sin strategi fremhæver, at de fysiske rammer skal udvik-

les, så de studerende og ansatte har plads til at lære og til at lære fra sig.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Inspiration fra Canada: oprettelse af student learning centers

De canadiske universiteter oplever samme udfordring som de danske med pres på de fysiske faci-

liteter. Fx har Ryerson University, som ligger i centrum af Toronto, også haft et stigende optag og

har som konsekvens heraf haft massiv mangel på studiepladser såvel som forelæsningssale. Uni-

versitetets erfaringer var, at den manglende plads havde stor betydning for de studerendes tilste-

deværelseskultur og deres sociale integration. En problemstilling, som blev yderligere forstærket,

ved at mange af de studerende ofte bor meget langt væk fra universitetet. Ryerson University har

derfor investeret omkring 700 mio. kr. i opførelsen af et nyt Student Learning Centre. Centret har

en meget moderne arkitektur og er indrettet med forskellige studiepladser, lokaler til gruppear-

bejde og områder, hvor de studerende kan mødes. En café-kæde har til huse inde i centret tæt

på hovedindgangen. Man har i designfasen haft stort fokus på at skabe gode og behagelige fysi-

ske rammer, som de studerende gerne vil være i. Centret åbnede i februar 2015 og har målt på

antallet af studerende, der benytter det, været en stor succes.

Et særligt aspekt ved Ryerson Universitys Student Learning Centre er, at man har valgt at flytte

mange af studenterservicerne over i centret, så de er samlet på et sted. En af årsagerne hertil er,

at man har en forventning om, at det, at servicerne er placeret et sted, hvor de studerende ofte

kommer, vil være med til dels at øge de studerendes kendskab, dels at afstigmatisere det at op-

søge tilbuddene.

Student learning centres findes på mange canadiske universiteter.

På baggrund af de canadiske erfaringer kan de danske universiteter overveje, om de i endnu hø-

jere grad kunne skabe attraktive og læringsunderstøttende miljøer for den enkelte studerende

ved at indtænke adgang til relevante studenterservicer i forbindelse med udvidelser, nybyggeri

eller ombygninger.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Appendiks A

Metode

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen blev gennemført i fire faser:

1 Forundersøgelse

2 Afdækning af udfordringer

3 Analyse af universiteternes strategier og initiativer

4 Indsamling af internationale erfaringer.

Endvidere er der samlet set gjort brug af fem forskellige metodiske elementer:

A. Litteraturstudie

B. Deskresearch

C. Interview

D. Skriftlige redegørelser fra universiteterne

E. Institutionsbesøg.

Oversigten i tabellen nedenfor illustrerer sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og

metodiske elementer. Desuden er der angivet, hvilke faser (1-4) elementerne er gennemført i.

Tabel 5

Oversigt over undersøgelsesdesignet

A. Litteratur-

studie

(1) Hvilke typer af udfordringer har stu-

derende med at påbegynde og gennem-

føre en universitetsuddannelse?

B. Desk-

research

C. Interview D. Redegørelser E. Institutions-

besøg





Fortsættes på næste side

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

A. Litteratur-

studie

(2) Hvordan forholder universiteterne sig

strategisk til disse udfordringer, og hvilke

initiativer har de taget for at imødekom-

me behovene?

(3) Kan danske universiteter få inspiration

til at håndtere udfordringerne fra uden-

landske universiteter, fx fra deres student

learning centres?

B. Desk-

research

C. Interview D. Redegørelser E. Institutions-

besøg









Kilde: EVA

Fase 1: Forundersøgelse

Undersøgelsen blev indledt med en forundersøgelse med interview på udvalgte universiteter samt

deskresearch.

EVA har gennemført interview på to universiteter med ledelse og specialister med ansvar for for-

skellige tilbud, som kan have relevans med hensyn til at skulle håndtere en mere differentieret

studentergruppe. Formålet med interviewene var at opnå et indledende indblik i institutionernes

syn på udfordringerne ved og mulighederne for at håndtere en mere differentieret studenter-

gruppe.

Som led i forundersøgelsen lavede EVA en litteratursøgning efter danske og udenlandske under-

søgelser med fokus på strategier og tiltag for en mere differentieret studentergruppe. Litteratur-

søgningen blev gennemført i samarbejde med Det Administrative Bibliotek.

EVA har endvidere systematisk gennemgået universiteternes hjemmesider for at finde information

om deres strategier, udviklingsinitiativer samt tilbud og servicer til de studerende. Interviewene,

deskresearchen og gennemgangen af universiteternes hjemmesider skulle bidrage til at kvalificere

fokus og indhold i analysen af universiteternes strategier og lette universiteternes arbejde med

redegørelserne i fase 4.

Fase 2: Afdækning af udfordringer

Formålet med denne fase af projektet var at få indsigt i, hvilke typer af udfordringer de studeren-

de har. Her har vi således søgt at besvare undersøgelsesspørgsmål 1: Hvilke typer af udfordringer

har studerende med at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse?

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Afdækningen af udfordringer er baseret på interview med studievejledere og undervisere på en -

tre uddannelser på hvert af de syv universiteter, der deltager i undersøgelsen. Vi har valgt at in-

terviewe begge grupper, da de formodes at have forskellige perspektiver på de studerendes ud-

fordringer, bl.a. fordi der er studerende, som primært er i kontakt med deres underviser om deres

udfordringer, mens andre studerende foretrækker at tale med en studievejleder. Det er vigtigt at

være opmærksom på, at vi ikke har interviewet studerende, og at afdækningen derfor viser stu-

dievejlederes og underviseres syn på, hvilke udfordringer de studerende har.

I forbindelse med udvælgelsen af uddannelser var der fokus på uddannelser, hvor optaget er ste-

get, og hvor man baseret på adgangskvotienten må formode, at der er en del studerende med

svagere fagligere forudsætninger. Vi har derfor udregnet den procentvise stigning i optaget fra

2010 til 2013. Derefter har vi blandt de ti uddannelser med den største procentvise stigning fra-

sorteret uddannelser med en adgangskvotient på 7 eller derover på kvote 1. På CBS og DTU var

dette ikke muligt, da der ikke var tre uddannelser, hvor adgangskvotienten var under middel,

hvorfor vi har valgt at tage uddannelser med her med en højere adgangskvotient.

Efter at uddannelser med en adgangskvotient på 7 eller derover var frasorteret, har vi udvalgt to-

tre uddannelser pr. universitet. På hver uddannelse fik EVA udpeget en underviser, som kunne

deltage i et interview. EVA havde på forhånd bedt om, at det var en underviser med minimum to

års erfaring og erfaring med kontakt til nye bachelorstuderende. EVA fik ligeledes udpeget en el-

ler flere studievejledere med tilknytning til de udvalgte uddannelser. I udvælgelsen har vi lagt

vægt på at dække alle hovedområder samlet set. I tabel 6 nedenfor ses de udvalgte uddannelser.

EVA gennemførte interview med i alt 34 undervisere og studievejledere.

Tabel 6

Oversigt over udvalgte uddannelser

Universitet

Uddannelse

Antal optagne Antal optagne Adgangskvotient Adgangskvotient

2010

2013

2010

2013

Stigning i

optag

Procentvis

stigning i

optag

Matematik

175

Alle optaget,

ledige pladser

Økonomi

268

330

Alle optaget,

ledige pladser

6,5

23,1 %

5,2

76,8 %

Fortsættes på næste side

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet

Uddannelse

Antal optagne Antal optagne Adgangskvotient Adgangskvotient

2010

2013

2010

2013

Stigning i

optag

Procentvis

stigning i

optag

CBS

Erhvervsøko-

nomi, HA al-

men

CBS

Engelsk og

virksomheds-

kommunikati-

CBS

DTU

International

business

Diplomingeni-

ør, it

DTU

RUC

Diplomingeni-

ør, elektro

Naturviden-

skabelig ba-

cheloruddan-

nelse

RUC

Samfundsvi-

denskabelig

bachelorud-

dannelse

SDU

Dansk

Alle optaget,

ledige pladser

SDU

Naturviden-

skab

137

252

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget

115

83,9 %

Alle optaget

154,8 %

509

480

6,3

3,2

-29

-5,7 %

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget

43,8 %

Alle optaget,

ledige pladser

5,7

7,7

0,0 %

5,5

43,9 %

130

179

10,8

11,9

37,7 %

100

6,9

42,9 %

600

650

7,2

8,1

8,3 %

Fortsættes på næste side

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fortsat fra forrige side

Universitet

Uddannelse

Antal optagne Antal optagne Adgangskvotient Adgangskvotient

2010

2013

2010

2013

Stigning i

optag

Procentvis

stigning i

optag

Virksomheds-

kommunikati-

AAU

Datalogi

Nanoscience

Engelsk sprog

og internatio-

nale studier

AAU

Civilingini-

ør/software

Medialogy

(København)

248

111

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget

185

293,7 %

88,1 %

114

155

105

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget,

ledige pladser

Alle optaget

517,6 %

117,6 %

36,0 %

Alle optaget

109,7

Fase 3: Analyse af universiteternes strategier og initiativer

Denne fase havde til formål at give et overblik over, hvordan universiteterne hidtil har arbejdet

med at håndtere udfordringerne med en mere differentieret studentergruppe. Her stilles skarpt

på undersøgelsesspørgsmål 2 om, hvordan universiteterne forholder sig strategisk til udfordrin-

gerne med en mere differentieret studentergruppe, og hvilke tiltag de har igangsat, som har po-

tentiale for at imødekomme de studerendes kompetencebehov og udfordringer.

Skriftlige redegørelser

Som en del af analysen har EVA bedt universiteterne om skriftligt at redegøre for deres overord-

nede syn på og strategiske tilgang til en mere differentieret studentergruppe og evt. organisatori-

ske tiltag i den forbindelse, fx etablering af specialiserede kompetencecentre eller enheder. Der-

udover er universiteterne blive bedt om at redegøre for, hvilke mere specifikke initiativer de har

taget, som direkte adresserer de udfordringer, der blev afdækket i den foregående fase, eller som

indeholder potentiale til at gøre det, fx igangsættelse af udviklingsprojekter. Ud over en beskrivel-

se af indholdet i initiativerne skal redegørelserne indeholde korte beskrivelser af:



Initiativernes baggrund, formål, mål og succeskriterier



Initiativernes målgrupper



Universiteternes umiddelbare vurdering af, om initiativerne er velfungerende, herunder om

de bidrager til at opfylde deres formål.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

EVA har udarbejdet en vejledning til og skabelon for redegørelserne, hvor resultaterne fra gen-

nemgangen af universiteternes hjemmesider fra forundersøgelsen er indarbejdet. Universiteterne

blev bedt om udelukkende at redegøre for deres strategier og initiativer på universitets- og fakul-

tetsniveau. Strategier og initiativer på uddannelsesniveau er med andre ord ikke en del af under-

søgelsen. Baggrunden herfor er først og fremmest, at det ville indebære en uforholdsmæssigt

stor indsats fra universiteternes side, hvis de ligeledes skulle redegøre for lokale initiativer på de

enkelte uddannelser. Universiteterne havde mulighed for at sende information om yderligere stu-

denterservicer i forbindelse med høring af et udkast til denne rapport.

Opfølgende telefoninterview

På baggrund af redegørelserne og med inspiration fra den internationale erfaringsindsamling har

EVA gennemført opfølgende telefoninterview med en ledelsesperson på hvert af de syv universi-

teter. Personerne var højt placerede ledere med ansvar for uddannelse på enten universitetsni-

veau, fx studiechefer, eller fakultetsniveau, fx prodekaner. Formålet med interviewene var således

at udbygge den viden, som blev indhentet gennem redegørelserne, med særligt sigte på at ind-

hente viden om erfaringer og resultater i relation til de formulerede målsætninger for de udvalgte

initiativer.

Fase 4: Indsamling af internationale erfaringer

EVA har besøgt tre canadiske universiteter, som har arbejdet strategisk med at håndtere en mere

sammensat gruppe studerende end tidligere. Formålet med besøgene og den internationale erfa-

ringsindsamling var at tilføre et internationalt perspektiv på de danske universiteters strategier og

initiativer – og dermed kunne besvare det tredje undersøgelsesspørgsmål om, hvorvidt de danske

universiteter kan få inspiration til at håndtere udfordringerne fra udenlandske universiteter. I ta-

bellen nedenfor ses en oversigt over de gennemførte interview.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Tabel 7

Oversigt over besøg på de canadiske universiteter

McGill University, Montreal



Ryerson University, Toronto

Interview med Vice Provost

Rundvisning på Student Learning

Centre



Interview med Vice Provost Aca-

demic.

Interview med Executive Director

of Student Affairs

Interview med Vice President/ Vice

Provost, Equity, Diversity and Inclu-



sion



University of Toronto, Toronto



Velkomst og rundvisning i First Na-

tions House

Interview med Program Coordina-

tor, Sexual & Gender Diversity

Interview med Director of Student

Career Exploration & Education

Interview med Assistant Director,

Office of Student Life

Interview med Director of Academ-

ic Success and Accessibility Services

Interview med Director, Social Eq-



uity and Diversity Education

Interview med Director, Teaching

and Learning Services

Interview med Dean of Students

Interview med Director, Campus

Life & Engagement

Interview med Executive Director,



Services for Students

Interview med Director, Counsel-

ling Services



Studenterservicer

Appendiks B

Litteraturliste

Balcázar, Carlos Felipe; Narayan, Ambar & Tiwari, Sailesh (2015).

Born With a Silver Spoon.

Ine-

quality in Educational Achievement across the World. World Bank Group. Poverty Global Practice

Group.

Besosa, Mayra; Bousquet, Marc; Barnes, Lacy; Nelson, Cary & Newfield, Marcia (2010).

Bulletin of

the American Association of University

(96), s. 89-100.

Bowes, Lindsey; Thomas, Liz; Peck, Louise & Nathwani, Tej (2013).

International research on the

Effectiveness of Widening Participation

: Report to HEFCE and OFFA by CFE and Edge Hill Universi-

ty.

Brink, Chris (2008). ”

Standards will Drop” – and others Fears About Widening Participation

(2008). Organisation for Economic Co-operation and Development.

Education, Audiovisual & Culture Executive Agency. Education and Youth Policy Analysis, Europe-

an Commission (2014).

Modernisation of Higher Education in Europe: Access, Retention and Em-

ployability

. Brussels: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency.

Djøf (2014).

Djøf’s studielivsundersøgelse

2014.

EVA 2015a:

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

EVA 2015b:

Fordelingen af det øgede optag på de videregående uddannelser

Guri-Rosenblit, Sarah; Sebková, Helena & Teichler, Ulrich (2007).

Massification and Diversity of

Higher Education Systems: Interplay of Complex Dimensions

. Higher Educational Policy. (20) s.

373-389.

Studenterservicer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Nancy J. Evans, Deanna S. Forney, Florence M. Guido, Lori D. Patton, Kristen A. Renn (2008).

Student Development in College

: Theory, Research, and Practice.

Orr, Dominic & Hovdhaugen, Elisabeth (2014). ”

Second chance

” routes in to higher education:

Sweden, Norway and Germany compared. International Journal of Lifelong Education Vol. 33(1),

s. 45-61.

Rådet for den Europæiske Union (2013). Oplysninger fra den Europæiske Unions Institutioner,

Organer, Kontorer og Agenturer. Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående

uddannelse. Den Europæiske Unions Tidende.

Tinto, Vincent (1987).

Leaving college

: rethinking the cause and cures of student attrition. Univer-

sity of Chicago Press.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014).

Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes

sammensætning

. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser på vegne af Kvalitetsud-

valget.

Unesco (2009).

Student Affairs and Services in Higher Education

: Global Foundations, Issues and

Best Practices, Paris.

University of York, Higher Education Academy and Institute for Access Studies (2006).

Reviews of

Widening participation research

: addressing the barriers to participation in higher education.

York: University of York.

Eurydice, Educational, Audiovisual and Culture Executive Agency (2012).

The European Higher

Education Area in 2012

: Bologna Process Implementation Report. Brussels: Education, Audiovisu-

al and Culture Executive Agency.

Walker, Michael (2008).

Working with College Students & Student Development Theory Primer.

Student Affairs Professional Development Committee

, University of North Carolina Wilmington.

Aarhus Universitet (2011).

Studiemiljø 2011

. Undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universi-

tet. Rapport 1.

Aarhus Universitet (2014).

Studiemiljø 2014

. Undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universi-

tet. Rapport 1.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: Studenterservicer - Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN: 978-87-7958-864-6

9 788779 588646