Folketinget Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
København den 30. september 2016
Til orientering har det samlede rederierhverv sendt et forslag til en maritim
uddannelsespakke til formanden for regeringens maritime Vækstteam.
Vækstteamet er nedsat for at udvikle konkrete anbefalinger til regeringen, der kan
styrke det Blå Danmarks konkurrenceevne, herunder tilsikre at erhvervet har
mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft Til orientering vedlægges kopi af
brevet samt selve forslaget, om en maritim uddannelsespakke og en
praktikpladsgaranti, som med vores øjne kan skabe værdi for Danmark som
søfartsnation.
Det er klart, at pakkens forskellige tiltag hænger sammen, og at ændringer et sted
meget vel kan kræve justeringer andre steder. Grundlæggende ønsker vi med
forslaget til en maritim uddannelsespakke at sikre kvalificeret arbejdskraft og
maritime kompetencer til rederierne og Det Blå Danmark, og her anerkender vi, at
rederierne spiller en helt central rolle i det maritime uddannelsessystem.
Jeg håber, at Folketingets partier vil tage godt imod udspillet, og vi uddyber meget
gerne indholdet af forslaget, såfremt udvalget måtte ønske dette.
Men venlig hilsen
Anne H. Steffensen
Adm. direktør i Danmarks Rederiforening
Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs, Erhvervs- og Vækstminister Troels
Lund Poulsen samt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget er også orienteret.