Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 210
Offentligt
Deputation fra Det Frie Forskningsråd ved møde 20. september 2016
Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen
Rådsformand Jørgen Frøkier, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom
Rådsformand Søren Keiding, Forskningsrådet for Teknologi og Produktion
Ad. Revision af Lov om forskningsrådgivning
Lov om forskningsrådsrådgivning, der udgør rammerne om Det Frie Forskningsråds virke, er
under revision. Forslaget til en revideret lov forventes sendt i offentlig høring i november.
Så vidt vi er orienteret, er der fire emner til drøftelse. Da loven er under udarbejdelse, vil vi
gerne have lov til at give vores mening til kende overfor lovgiver.
Det er 1) navnet, 2) muligheden for at rådsmedlemmer udpeges af bestyrelsen, 3)
muligheden for en karantæneordning og 4) muligheden for at Det Frie Forskningsråd skal
udmønte programmer inden for politisk afgrænsede temaer. Da tiden er kort i dag, skal jeg
kun opholde mig ved de to sidstnævnte forhold.
Ad 1) Navnet
Der er forslag om at Det Frie Forskningsråd skal hedde Danmarks Forskningsfond. Det er
måske uheldigt, når vi nu også har Danmarks Grundforskningsfond. Et alternativ kan være
Danmark Videnskabsråd.
Ad 2) Udpegning af medlemmer
Der er forslag om, at rådsmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen og ikke ministeren. Det
har rådet ingen problemer med om end det kan være mere at være ministerudpeget
Ad 3) Muligheden for indførelse af en karensperiode for ansøgere
I dag har vi det store problem, at vi har en meget lav succesrate. Vi bevilger kun ca. 10 pct. af
de midler der søges om. Det bekymrer os, fordi selv meget gode projekter får afslag.
Gevinsten ved at bruge konkurrence som middel til at sikre kvalitet forsvinder.
Vi vil gerne have en hjemmel til i en kortere periode på et eller to år at bede folk ikke
indsende en ansøgning. Man kan øge succesraten på to måder: 1) flere bevillinger eller 2)
færre ansøgninger. Vi vil gerne have en sådan hjemme, fordi den kan blive et af flere
instrumenter til at reducere ansøgningsmængden i en periode, hvor det er meget svært at få
bevillinger. European Research Council (ERC), som i meget høj grad ligner Det Frie
Forskningsråd, bruger karensperioder for de ansøgninger, der ikke scorer topkarakterer.
Det vil nok være kontroversielt i miljøerne, men det kan også blive brugt som en
tilbagemelding til ansøgeren om, at der skal arbejdes betydeligt mere med ansøgningen. Vi
beder derfor om en generel hjemmel til at sætte en ansøger i karantæne – og vi vil
naturligvis administrere den med fornøden omhu og rimelighed. Der vil kun være tale om en
kort karantæneperiode.
Ad 4) Hjemmel til at udmønte programmer inden for politisk afgrænsede emner
I dag findes der i lov om Forskningsrådgivning (§7, stk. 4) følgende hjemmel:
”Rådet
kan i særlige tilfælde støtte politisk prioriterede virkemidler, hvor der er givet
bevillingsmæssig hjemmel hertil”
Det er en bestemmelse, der ikke bruges ofte, men den bruges. Vi er pt. ved at udmønte et
meget lille program om Reformationsjubilæet, som den forrige minister ønskede at vi
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 210: Talepapir fra Det Frie Forskningsråds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 20/9-'16
1666289_0002.png
udbød. Vi har gennem nogle år udmøntet et særligt virkemiddel om forskeruddannelse uden
for universiteterne. Det gør vi gerne. Vi har nu forstået at man ønsker, at vi løser flere
opgaver med udmøntning af politisk afgrænsede emner. Det gør vi også gerne. Men der
rejser sig nogle faresignaler:
Vi mener, at vores kerneopgave er den frie, forskerinitierede forskning. Uden en indsats her
dør universiteternes vækstlag.
En hovedudfordring:
Hvordan sikrer vi os, at de politisk afgrænsede tiltag ikke blot finansieres af vores egne
midler. Det er hvad der skete med Forskeruddannelsen udenfor universiteterne. Første år
fulgte der penge med – ca. 22 mio. kr. – året efter skulle Det Frie Forskningsråd selv
finansiere indsatsen. Med de store nedskæringer, vi har haft i år og som nu foreslås
videreført i 2017 vil vi nødig skulle finansiere også strtegiske projekter ud af en slunken
kasse. Vi ønsker derfor en mekanisme, der beskytter det i forvejen pressede budget for den
frie forskning.
Vi finder ikke, at der er behov for en større ændring i den nuværende formulering.
Man kan blot ændre det nuværende ”Rådet
kan i særlige tilfælde støtte
politiskprioriterede virkemidler, hvor der er givet bevillingsmæssig hjemmel hertil”
til ”Rådet
kan i særlige tilfælde støtte politisk prioriterede virkemidler og
programmer, når sådanne er særskilt finansierede”
Vi løser gerne opgaven med politisk prioriterede programmer – men så skal der finansiering
med.
Udspil til finanslov for 2017 og forskningsreserven
Samfundets udgifter til Universitetssektoren er steget de seneste 10 år, men forskerne på
landets universiteter har ikke oplevet denne stigning, de har tværtimod oplevet et fald.
Universiteterne finansierer kun i begrænset grad direkte forskningsprojekter.
Universiteterne betaler løn, bygninger, strøm mv, men de enkelte forskningsprojekter
(udstyr, PhD studenter, konferencer, kemikalier, …..) finansieres af eksterne og konkurrence
udsatte midler som forskerne selv søger.
Det var Bertel Harder, der i 1980’erne startede den udvikling, der har ført til at næsten alle
forskningsprojekter i dag finansieres eksternt og efter konkurrence. Det er den udvikling, der
har ført til det ”Danske mirakel”, hvor vi topper de internationale ranglister for forskning og
innovation. Konkurrence er derfor vigtig. Globaliseringsmidlerne var i 00´erne med til at
styrke mulighederne for denne udvikling.
Men, sidst år blev der skåret yderligere knapt 25% af bevillingerne til det Frie Forskningsråd,
og nu er situationen kritisk. Konsekvensen er at forskningsprojekter ikke bliver sat i gang,
unge talenter mister muligheder og flere og flere unge fravælger en karriere i
forskningsverdenen – specielt indenfor medicin og naturvidenskab. Det er stik imod det som
bl.a. regeringens vækstforum med Kaare Schultz i spidsen efterspørger.
Vi hedder Det Frie Forskningsråd, fordi forskningsprojekterne ikke er defineret på forhånd af
rektorer, fondsdirektører, embedsmænd, ministre eller politikere: Det er forskernes egne ide
vi støtter. Men det er ikke virkelighedsfjern elfenbensforskning, det er nyttig og relevant
forskning, der adresserer de store samfundsudfordringer og ofte finder sted i samarbejder,
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 210: Talepapir fra Det Frie Forskningsråds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget den 20/9-'16
hvor forskere, virksomheder og myndigheder arbejder sammen. Vi spotter de største
talenter i DK og støtter bl.a. forskning i de sygdomme som de store fonde ikke støtter, de
teknologier der er morgendagens og de problemer som ingen har tænkt på:
Vi har lige støttet et projekt hvor en ung forsker undersøger hvordan indeklimaet i de
nye energi- og miljørigtige arkiver kan være skadelige for den national kulturarv som vi
opbevarer
Det nye center for Kvanteteknologi som KU sammen med Microsoft, Google og
Innovationsfonden støtter med hele og halve milliarder, har sit udspring i mindre
projekter som det frie forskningsråd støttede for 10-15 år siden.
Betydningen af mikrobiomet (dvs. tarmfloraen) for vores sundhed, som er et af de nye
strategiske satsningsområder, har udspring i mindre DFF støttede forskningsprojekter.
Opdagelsen af GLP1 er resultat af massiv støtte fra Det Frie Forskningsråd og det er nu
udviklet til et medicinsk produkt som er et guldæg for Novo Nordisk.
Der skal være en balance mellem den frie forskning og så den strategisk styrede forskning,
hvor forskningsemnerne er forud defineret. En stor del af de emner, der pt giver vækst,
velstand og muligheder i Danmark (genom, big data, droner, stamceller) stod ikke i vores
strategiske planer for 20 år siden. Vi kan ikke forudse fremtiden og derfor må forskning være
en blanding af fri og strategisk forskning. Lige nu lider den frie forskning - ikke de få store
veletablerede grupper, der kan få store bevillinger fra Grundforskningsfonden, EU og
virksomheder - men vores vækstlag af yngre nyetablerede forskere, der skal i gang med egen
forskningskarriere.
Forskning er som biologien, hvor vi skal have diversitet både med hensyn til ideer og
forskere. Fremtidens potentielle topforskere skal støttes nu, så de kan blive fremtidens
topforskere.
Forskning er en investering og ikke kun en udgift: Virksomheder bliver mere produktive,
arbejdskraften mere kompetent, og globaliseringen bliver en gevinst for Danmark og ikke en
trussel. Forskning skaber arbejdspladser og vækst i Danmark. Hvis ikke vi fastholde at
prioritere midler til fri forskning, så får vi ikke råd til at passe vores ældre om 25 år.
Sidste år blev vi i det Frie Forskningsråd beskåret med næsten 300 millioner fra 1.2 Milliard
til godt 900 millioner. Der er muligvis ikke ret mange stemmer i at genetablere balancen
mellem fri og strategisk forskning, men det er en investering, der giver vækst, job,
eksportindtægter og ny viden til fremtidens Danmark. Men forskningsplanlægning kræver at
man har det lange lys på – det kræver stabilitet at sikre væksten og udviklingen på et
område som udgør en af Danmarks vigtigste ressourcer.