Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 209
Offentligt
1665055_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
16. september 2016
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget onsdag den 14. september 2016 vedr. SU.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Ref.-nr.
16/002077-12
Side
1/6
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Talepapir fra samrådet den 14. september 2016 om nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte, fra uddannelses- og forskningsministeren
1665055_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Tak for muligheden for at udfolde regeringens forslag til et mere robust SU-system.
Jeg besvarer efter aftale med udvalgssekretariatet spørgsmålene samlet, men i en
anden rækkefølge end stillet. Jeg vil derfor starte med at besvare spørgsmål AB.
Samrådsspørgsmål AB:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for at omlægge halvdelen af SU-stipendiet
til SU-lån?
Svar AB:
Lad mig starte med at få faktum på plads: Regeringen foreslår at nedsætte det nu-
værende SU-stipendium med 20 pct. før skat. Efter skat svarer det til omkring 800
kr. for en udeboende studerende.
Regeringen vil altså ikke omlægge halvdelen af SU-stipendiet til lån.
Jeg vil også gerne slå fast, at regeringen lægger stor vægt på, at alle har gode øko-
nomiske muligheder for at tage en uddannelse. Det er godt for den enkelte – og for
samfundet.
Baggrunden for regeringens forslag er, at det danske SU-system er udfordret. Det
er der særligt tre grunde til.
For det første er den danske SU meget høj sammenlignet med de andre nordiske
lande.
Derfor risikerer vi – efter vores opfattelse – at blive en magnet for udenlandske
studerende, som kommer til Danmark for at få en gratis uddannelse - og høj SU -
men som ikke bliver og arbejder på i Danmark.
For det andet er vores SU-system udfordret, fordi mange studerende– især på de
lange videregående uddannelser – ikke bliver færdige til tiden.
For det tredje har danske unge ikke nok fokus på job, når de vælger uddannelse.
Det betyder, at for mange i dag desværre uddannes til arbejdsløshed.
Det er baggrunden for, at regeringen foreslår at omlægge SU-systemet, så det bliver
mere robust.
Regeringen lægger med forslaget vægt på, at de studerende skal have mulighed for
at have samme beløb i hånden efter SU-omlægningen, som de har i dag.
Derfor forbedrer vi lånemulighederne for studerende væsentligt. Samlet set betyder
det, at vi får en ligelig fordeling mellem stipendium og lån. Hver gang man får 100
kr. i stipendium, får man mulighed for at låne 100 kr. oveni.
Vi foreslår, at studielån bliver rentefrit under studierne. I dag betaler den stude-
rende 4 pct. i rente under studietiden.
Side
2/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Talepapir fra samrådet den 14. september 2016 om nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte, fra uddannelses- og forskningsministeren
1665055_0003.png
Derudover giver vi de studerende mulighed for at tjene 1.000 kr. mere om måne-
den, f.eks. ved at arbejde ekstra i sommerferien, uden at blive modregnet i SU-
stipendiet.
Så der er flere forskellige muligheder for at opretholde det samme levegrundlag, og
den enkelte kan selv vælge, om man vil supplere sit SU-stipendium med et lån, eller
om man vil tjene lidt mere ved at arbejde ved siden af studierne.
De studerende får altså mulighed for at have det samme levegrundlag, som de har i
dag.
Med regeringens forslag til en SU-omlægning, frigiver vi penge til at styrke Dan-
marks fremtid.
De penge vil vi investere i fremtiden.
Vi afsætter blandt andet penge til en ny kompetencepulje allerede fra 2017. Puljen
stiger til 1 mia. kr. fra 2019 og frem.
Puljen skal styrke danskernes kompetencer, øge kvaliteten i uddannelserne og styr-
ke den erhvervsrettede forskning.
Jeg vil nu besvare spørgsmål AC.
Samrådsspørgsmål AC:
Mener ministeren, at det vil gavne de studerende, hvis de bliver nødt til at optage
lån for at gennemføre deres uddannelse?
Svar AC:
Regeringens udspil ændrer ikke ved, at vi fortsat har offentligt finansierede uddan-
nelser og gode støttemuligheder sammenlignet med andre lande. SU-stipendiet vil
fortsat ligge væsentligt over stipendierne i de andre nordiske lande.
For at give de studerende mulighed for at opretholde samme levegrundlag som i
dag, har vi forbedret lånemulighederne og øget fribeløbet.
Det kan betyde, at nogle vælger at arbejde lidt mere ved siden af studierne eller, at
nogle vælger at låne lidt mere.
Det afgørende for mig er, at den enkelte selv bestemmer, hvordan man ønsker at
indrette sig. Øget fribeløb og øget lånemuligheder – som nu bliver rentefrie under
studierne – er en valgmulighed, som vi giver den enkelte.
Hvis en studerende på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole ønsker at
låne de 800 kroner om måneden under hele studiet, vil det betyde et øget lån på
mellem 15.000 og 35.000 kr..
For studerende på en lang videregående uddannelse er beløbet omkring 45.000 kr.
Vel at mærke, hvis man vælger kun at låne for at opretholde det samme levegrund-
lag som i dag.
Side
3/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Talepapir fra samrådet den 14. september 2016 om nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte, fra uddannelses- og forskningsministeren
1665055_0004.png
I regeringens forslag er også en skatterabat til nyuddannede.
Den vil give nyuddannede et større rådighedsbeløb, og det kan man jo – hvis man
ønsker det – bruge til at betale sit studielån hurtigere tilbage.
Ser vi på slutresultatet for studerende ved de forskellige videregående uddannelser,
indenfor områder med gode jobmuligheder, så vil de erhvervsakademistuderende -
når man modregner skatterabat og jobfradraget, der indgår i regeringens helheds-
plan - ende ud med en gevinst på omkring 7.200 kr.
Til sammenligning vil en professionsbachelorstuderende ende med at skulle inve-
stere omkring 6.ooo kr. i sin egen uddannelse. Mens den kandidatstuderende vil
skulle investere knap 20.000 kr. i sin uddannelse.
Det synes jeg er rimeligt. For uddannelse er en investering.
Uddannelse er en investering for samfundet, når vi bruger ressourcer på at uddan-
ne befolkningen.
Men en uddannelse er i lige så høj grad en investering for den enkelte.
Med SU-reformen giver vi de studerende mulighed for at have de samme penge at
leve for under studierne som i dag.
Hvad enten den studerende vælger at arbejde lidt mere eller låne lidt mere, investe-
rer den studerende i sin egen fremtid – i muligheden for at få et godt job og en god
løn.
Vi giver med omlægningen af SU’en den enkelte en valgmulighed – de kan låne lidt
mere eller tjene lidt mere. Det mener jeg både er en fair model for den enkelte og
en ansvarlig model for samfundet.
Jeg vil nu besvare spørgsmål AE.
Samrådsspørgsmål AE:
Mener ministeren, at den foreslåede SU-reform er forenelig med fremdriftsrefor-
men, hvis de studerende bliver nødt til at arbejde mere ved siden af studiet, hvis de
ikke ønsker at optage lån, og dermed risikerer at komme bagud på studiet?
Svar AE:
Det er en udfordring, at særligt de danske universitetsstuderende er for længe om
at gøre deres uddannelse færdig.
I 2014 var bachelor- og kandidatstuderende i gennemsnit mere end et år forsinkede
på deres uddannelse.
Fremdriftsreformen er med til at sørge for, at studerende kommer hurtigere igen-
nem studierne.
Selv om vi indregner effekten af SU- og fremdriftsreformen fra 2013 forventer vi, at
der stadig er mange, der er lang tid om at gennemføre studierne.
Side
4/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Talepapir fra samrådet den 14. september 2016 om nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte, fra uddannelses- og forskningsministeren
1665055_0005.png
Forventet forsinkelse i 2020 er 9�½ måneder, inkl. orlov og barsel.
Studerende får i dag 12 SU-klip mere end uddannelsens normerede studietid – hvis
de er begyndt på den videregående uddannelse inden for 2 år.
Det sender et signal om, at det er ok at blive forsinket på studierne.
Med SU-omlægningen vil regeringen sende et klart signal om, at det er forventnin-
gen, at de studerende bliver færdige til tiden og kommer hurtigt i arbejde.
DEA har netop offentliggjort en analyse (fredag d. 2. september 2016), som ser på
studiejobbets betydning for fuldførelse af en lang videregående uddannelse.
Analysens resultater peger på, at universitetsstuderende, der har et studiejob, ikke
bliver mere forsinkede i forhold til medstuderende, der ikke har.
Faktisk har dem, der har et studiejob, større sandsynlighed for at gennemføre deres
studier til tiden, end dem der ikke har et studiejob.
Studiejob er et blandt flere forhold, der har betydning for, hvor hurtigt man kom-
mer igennem studiet, men umiddelbart peger undersøgelsen ikke på, at studerende
med studiejob bliver mere forsinkede end deres medstuderende.
Jeg vil nu besvare spørgsmål AD.
Samrådsspørgsmål AD:
Vil ministeren redegøre for, om den foreslåede SU-reform vil ramme de studerende
skævt således, at studerende fra ikke-akademiske hjem bliver ramt hårdere end
øvrige studerende?
Svar AD:
Nej, det er der ingen grund til at forvente. Vi vil fortsat have fri og lige adgang til
uddannelse i Danmark.
Det er vigtigt for regeringen, at alle unge, som har vilje og evne, også har råd til og
mulighed for at tage en uddannelse - uanset hvor og hvad man kommer fra.
SU-reformen fjerner ikke forsørgelsesgrundlaget for de unge. Vi giver rent faktisk
de studerende mulighed for at have flere penge mellem hænderne, mens de læser.
Det gør ikke adgangen mindre fri eller mere ulige.
Når man taler om, hvor man skal sætte ind for at bryde den sociale arv, er jeg er
helt enig med Carsten Koch.
Han udtalte for nyligt i Jyllandsposten, at vi bliver nødt til at begrave myten om, at
SU kan rykke ved den sociale mobilitet.
Forskningen omkring social mobilitet er ret klar: En tidlig indsats er alfa omega,
hvis man vil bryde den negative sociale arv.
Derfor afsætter regeringen 580 millioner kroner over fire år til at styrke de danske
dagtilbud.
Side
5/6
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Talepapir fra samrådet den 14. september 2016 om nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte, fra uddannelses- og forskningsministeren
1665055_0006.png
Børne- og undervisningsministeren vil i starten af 2017 præsentere et dagtilbud-
udspil, hvor de konkrete initiativer vil indgå.
Jeg vil afslutningsvis besvare spørgsmål AA.
Samrådsspørgsmål AA:
Vil ministeren redegøre for de sociale konsekvenser af at skære ned på SU og
kommentere på, hvorfor regeringen og støttepartier vil indføre en forringet
SU model i Danmark, når vi ved fra erfaringer i Norge og Tyskland, at færre gen-
nemfører deres uddannelse, og at det især er studerende, der ikke har velhavende
eller højtuddannede forældre der falder fra i uddannelsessystemet fordi de må ar-
bejde mere under studiet?
Svar AA:
Jeg har under min besvarelse af spørgsmål AD været inde på spørgsmålet om SU og
social mobilitet.
I spørgsmål AA anføres det, at færre unge gennemfører uddannelse i Norge og
Tyskland.
Lad mig starte med at slå fast, at der er stor usikkerhed om de tal, jeg formoder
spørgeren baserer sig på. Sammenligninger på tværs af lande er ikke ukomplicere-
de, og derfor skal man passe på med at konkludere meget skråsikkert på tallene.
Lad mig starte med Tyskland. OECD’s tal for Tyskland indeholder ikke korte vide-
regående uddannelser. Derfor måler de tyske tal ikke det samme som de danske tal.
I forhold til Norge, er situationen lidt den samme. OECD tallene viser en lavere
fuldførelsesrate i Norge end i Danmark. Det kan meget vel skyldes, at studieskift
fejlagtigt indgår som frafald i de norske data.
I morgen
udgiver OECD en ny publi-
kation, hvor jeg forventer opgørelsesmetoden i forhold til beregning af fuldførel-
sesprocent er blevet revideret.
Det jeg hæfter mig ved, er andelen af befolkningen, som har en videregående ud-
dannelse. Og her er tallene meget klare – Norge, Sverige og Finland har alle en
højere andel af befolkningen, som har en videregående uddannelse end Danmark.
Det giver mig stof til eftertanke.
Samlet set er det min opfattelse, at regeringens udspil til en omlægning af SU-
systemet tager hånd om de udfordringer, vi står overfor, styrker robustheden af
SU-systemet og frigiver ressourcer til investeringer i fremtiden.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
6/6